Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

Erhvervsudvalget 2009-10
SB 17 1
Offentligt

17/2009

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2009

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

17/2009

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2009

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2010

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

ministre.

Finans-, økonomi- og erhvervs-, skatte-, videnskabs-, miljø-, fødevare- samt klima- og energiministeren afgiver en redegørel-

se til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i marts 2011.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2009, som afgives i april 2011.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-345-5

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 17. november 2010

BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2009

EU-midler revideres af Rigsrevisionen på samme måde som andre statslige udgifter

og indtægter i det omfang, de indgår i statsregnskabet.

EU-indtægterne var i statsregnskabet for 2009 opgjort til ca. 9,5 mia. kr., og EU-ud-

gifterne var opgjort til ca. 19,1 mia. kr.

Hertil kommer de tilskud, som private modtager direkte fra Europa-Kommissionen.

Endvidere har statslige virksomheder i 2009 modtaget direkte projekttilskud på ca.

547 mio. kr., som ikke indgår i statsregnskabet, men alligevel revideres af Rigsrevi-

sionen i forbindelse med revisionen af de statslige virksomheders regnskaber.

Statsrevisorerne konstaterer, at regnskabsforvaltningen for EU-midler i Dan-

mark samlet set fungerer tilfredsstillende.

Regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2009 er udarbejdet i over-

ensstemmelse med de statslige regnskabsregler, og regnskaberne giver et

retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle stilling ved

årets udløb.

Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning

om:

•

at de konstaterede svagheder i enkeltbetalingsordningen på landbrugsområdet

har givet anledning til en underkendelse, dvs. krav om, at Danmark tilbagebeta-

ler tidligere modtagne EU-midler i størrelsesordenen 195 mio. kr.

at Danmark har tilbagebetalt 750 mio. kr. for 2002, 2003 og 2004 som følge af en

underkendelse vedrørende den tidligere hektarstøtteordning. Tilbagebetalingen

er i overensstemmelse med forordningsbestemte regler sket ved modregning i

Europa-Kommissionens refusion af landbrugsstøtten i 2009 – selv om de danske

myndigheder har indbragt sagen for EU-Domstolen, hvor den endnu ikke er af-

gjort.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Peter Christensen

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne bemærker videre:

•

at forvaltningen af landbrugsordningerne vedrørende markblokregistret og areal-

kontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen og kontrollen med betalingsrettig-

heder på visse områder bør forbedres

at SKAT fortsat bør arbejde med at mindske antallet af fejl i virksomhedernes

toldangivelser, selv om der er tale om små og modsatrettede beløb.

•

Statsrevisorerne finder det positivt, at erklæringen om revisionen af EU-midler i Dan-

mark afgives i en særlig beretning, da det tydeliggør Rigsrevisionens overordnede

vurdering af EU-området i Danmark. Beretningen kan således være et bidrag til det

arbejde, som Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og rigsrevisioner-

ne i EU-landene udfører i bestræbelserne på at forbedre forvaltningen af EU-midler i

EU.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2009

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finans-

ministeriet, § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet,

§ 9. Skatteministeriet, § 19. Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling, § 23. Miljøministeriet,

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri, § 29. Klima- og Energiministeriet og § 38. Skat-

ter og afgifter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009 Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

Indholdsfortegnelse

II.

III.

Erklæring om EU-midler i Danmark i 2009 .................................................................. 1

Introduktion og resultater ............................................................................................. 3

Indledning .................................................................................................................... 8

A. Revisionens emne og metode .............................................................................. 8

B. Formål og internationalt revisionssamarbejde ...................................................... 9

Statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-udgifter.................................... 11

Landbrugsordningerne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri........... 14

A. Enkeltbetalingsordningen.................................................................................... 15

B. EU-underkendelser ............................................................................................. 22

C. Øvrige landbrugsordninger ................................................................................. 25

Strukturfondene under Økonomi- og Erhvervsministeriet .......................................... 27

A. Den Europæiske Regionalfond ........................................................................... 28

B. Den Europæiske Socialfond ............................................................................... 33

Projekttilskud under 4 ministerier ............................................................................... 34

IV.

VI.

VII.

VIII. EU-udgifter under Skatteministeriet ........................................................................... 36

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 42

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 8. Økonomi- og Er-

hvervsministeriet, § 9. Skatteministeriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udvikling, § 23. Miljøministeriet, § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri, § 29. Klima- og Energiministeriet og § 38. Skatter og afgifter.

På flere af ministerområderne er der foretaget nybesættelse af ministerposten i

regnskabsåret 2009. Revisionssager omtalt i denne beretning udspringer i flere

tilfælde af forhold fra tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i En-

delig betænkning over statsregnskabet eller beretning om revisionen af statsregn-

skabet for tidligere regnskabsår. På denne baggrund har Rigsrevisionen fundet

det rigtigst ikke at opliste alle ministrene.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2009

I. Erklæring om EU-midler i Danmark i 2009

Indledning

1. Rigsrevisionen har udarbejdet en beretning med erklæring om revisionen af EU-midler i

Danmark i 2009. Erklæringen og beretningen er afgivet for at tydeliggøre Rigsrevisionens

overordnede vurdering af EU-området i Danmark.

Beretningen giver en sammenhængende vurdering af regnskabsforvaltningen for EU-midler

i Danmark og redegør for den revision, der underbygger erklæringen. EU-midler er et væ-

sentligt indtægts- og udgiftsområde, der har Europa-Kommissionens og Europa-Parlamen-

tets store bevågenhed. Rigsrevisionen samarbejder og videndeler med rigsrevisionerne i de

øvrige EU-lande og med Den Europæiske Revisionsret for at forbedre kontrollen med og ad-

ministrationen af EU-midler i EU. Denne beretning vil kunne indgå i bestræbelserne på at

forbedre kontrollen med og administrationen af EU-midler i Danmark.

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2009

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regn-

skaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for

den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2009, som helhed betragtet er lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med

de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

For revisionen af enkeltbetalingsordningen og den tidligere hektarstøtteordning er

der afgivet supplerende oplysninger.

Rigsrevisionen skal supplerende oplyse:

Europa-Kommissionen har på landbrugsområdet inden for de seneste år rejst en ræk-

ke sager over for Danmark med underkendelser eller risiko for underkendelser (tilba-

gebetaling af tidligere modtaget EU-finansiering). Underkendelserne vedrører primært

enkeltbetalingsordningen og den tidligere hektarstøtteordning:

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2009

•

De konstaterede svagheder i enkeltbetalingsordningen har givet anledning til un-

derkendelser vedrørende markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstem-

melseskontrollen og kontrollen med betalingsrettigheder. De danske myndigheder

har løbende været i dialog med Europa-Kommissionen for at minimere underken-

delsernes størrelse, og de danske myndigheder har fået nedbragt underkendel-

serne til ca. 195 mio. kr. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har frem-

sendt aktstykke om underkendelserne til Folketingets Finansudvalg den 26. okto-

ber 2010.

Tilbagebetalingen vedrørende den tidligere hektarstøtteordning på 750 mio. kr.

er – i henhold til de forordningsbestemte regler – allerede sket ved modregning i

Europa-Kommissionens refusion af den landbrugsstøtte, som FødevareErhverv

udbetalte i 2009. Beløbet er derfor konteret som en negativ indtægt under den di-

rekte landbrugsstøtte i statsregnskabet for 2009. Da de danske myndigheder ik-

ke er enige i underkendelsen, har de indbragt sagen for EU-Domstolen. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndigheder har gode argumenter for

forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget

at indbringe sagen for EU-Domstolen med henblik på domstolens vurdering af

underkendelsen.

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INTRODUKTION OG RESULTATER

II. Introduktion og resultater

2. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-

mark har betalt til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtægter.

Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. Defini-

tionen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med statsregnskabets defi-

nition.

3. Revisionen har i 2009 omfattet EU-indtægter fra landbrugsordninger under Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) samt fra Den Europæiske Regio-

nalfond og Den Europæiske Socialfond (strukturfondene) under Økonomi- og Erhvervsmi-

nisteriet.

Strukturfondene, Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, hvor de 2 sidstnævnte finansierer hovedparten

af EU-indtægterne fra landbrugsordningerne, er en del af EU’s budget og er ikke fonde i tra-

ditionel juridisk forstand.

4. Revisionen har endvidere omfattet projekttilskud givet direkte fra Europa-Kommissionen

til institutioner under 4 ministerier og EU-udgifter under Skatteministeriet.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen for EU-midler i

Danmark samlet set fungerer tilfredsstillende. Dette er undersøgt ved at besvare følgende

4 spørgsmål:

•

Er regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for strukturfondene tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for projekttilskud tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne tilfredsstillende?

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regn-

skaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for

den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2009, som helhed betragtet er lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med

de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

For revisionen af markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstemmelses-

kontrollen, kontrollen med betalingsrettigheder og den tidligere hektarstøtteordning

er der afgivet supplerende oplysninger.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på følgende:

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for landbrugsord-

ningerne generelt fungerer tilfredsstillende, men at dele af forvaltningen ved-

rørende markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskon-

trollen og kontrollen med betalingsrettigheder ikke fungerer helt tilfredsstillen-

de. Det er dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at der er sket forbedringer

på disse områder.

Enkeltbetalingsordningen

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for enkeltbetalingsordningen

for 2009 samlet set er rigtigt. Fra ordningen blev der i 2009 udbetalt ca. 7,5 mia. kr.

Ved revisionen af arealkontrollen er der i lighed med tidligere år fundet eksempler

på, at der er givet støtte til arealer, der ikke var støtteberettigede, og markblokke,

der ikke var korrekt afgrænsede. Revisionsresultater fra 2009 viser dog samtidig

forbedringer af arealkontrollen. Fx er der konstateret et kvalitetsløft i markbloksy-

stemets registreringer, og den stikprøvevise kontrol af teleopmålingskontrollen

viser også forbedringer i forhold til tidligere år.

Ved revisionen af krydsoverensstemmelseskontrollen er der i lighed med tidligere

år konstateret en række mangler vedrørende kontrollen, bl.a. mindre tilfredsstil-

lende risikoanalyser og kontrolrapporter fra kommunerne. Endvidere var en væ-

sentlig del af kontrolresultaterne ikke som krævet blevet rapporteret til Fødevare-

Erhverv senest 2 måneder efter, at kontrolbesøget havde fundet sted.

Rigsrevisionen har konstateret, at de betalingsrettigheder, der blev tildelt land-

mændene ved indførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005, ikke i alle tilfælde

skete på et korrekt grundlag. Som følge af disse svagheder har FødevareErhverv

gennemgået markblokkene med henblik på at finde ud af, hvor mange landmænd

der fik tildelt forkerte betalingsrettigheder i 2005. Denne gennemgang forventes

at give anledning til genberegning af betalingsrettigheder for ca. 900 landmænd.

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har iværksat

”Projekt Bedre Kontrol”, der på væsentlige områder forventes at forbedre areal-

kontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen. Fødevareministeriet har oplyst,

at projektet skrider planmæssigt frem. Fødevareministeriet har endvidere oplyst,

at risikoanalyserne og kvaliteten af kontrolrapporterne i krydsoverensstemmel-

seskontrollen er blevet væsentligt bedre i 2010, ligesom kontrolresultaterne nu

indsendes væsentligt hurtigere. Rigsrevisionen vil fortsat følge initiativerne til for-

bedring af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen.

De konstaterede fejl og mangler vedrørende markblokregistret og arealkontrollen,

krydsoverensstemmelseskontrollen og kontrollen med betalingsrettigheder har

ikke et omfang, der giver Rigsrevisionen anledning til at fravige vurderingen om,

at regnskabet for enkeltbetalingsordningen samlet set er rigtigt.

•

Underkendelser

•

De konstaterede svagheder i enkeltbetalingsordningen har givet anledning til un-

derkendelser vedrørende markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstem-

melseskontrollen og kontrollen med betalingsrettigheder. De danske myndighe-

der har løbende været i dialog med Europa-Kommissionen for at minimere under-

kendelsernes størrelse, og de danske myndigheder har fået nedbragt underken-

delserne til ca. 195 mio. kr. Fødevareministeriet har fremsendt aktstykke om un-

derkendelserne til Folketingets Finansudvalg den 26. oktober 2010.

Tilbagebetaling vedrørende den tidligere hektarstøtteordning på 750 mio. kr. er

– i henhold til de forordningsbestemte regler – allerede sket ved modregning i Eu-

ropa-Kommissionens refusion af den landbrugsstøtte, som FødevareErhverv ud-

betalte i 2009. Beløbet er derfor konteret som en negativ indtægt under den direk-

te landbrugsstøtte i statsregnskabet for 2009. Da de danske myndigheder ikke er

enige i underkendelsen, har de indbragt sagen for EU-Domstolen. Det er Rigsre-

visionens vurdering, at de danske myndigheder har gode argumenter for forvalt-

ningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget at ind-

bringe sagen for EU-Domstolen med henblik på domstolens vurdering af under-

kendelsen. De danske myndigheder og Europa-Kommissionen har afleveret hen-

holdsvis replik og duplik til EU-Domstolen, og sagen skal nu berammes til mundt-

lig behandling.

Da underkendelserne vedrører væsentlige beløb, har Rigsrevisionen afgivet en

supplerende oplysning herom til regnskabet for 2009.

•

Øvrige landbrugsordninger

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for øvrige landbrugsordnin-

ger for 2009 samlet set er rigtigt. Fra ordningerne blev der i 2009 udbetalt ca. 0,8

mia. kr.

Revisionen af erhvervsudviklingsordningerne og ordningen om etablering af nye

arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne viste, at der var etableret

tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller på de undersøgte områder.

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INTRODUKTION OG RESULTATER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for midler fra Den

Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond generelt fungerer til-

fredsstillende.

Den Europæiske Regionalfond

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Regio-

nalfond for 2009 samlet set er rigtigt. Fra fonden blev der i 2009 udbetalt ca. 492

mio. kr.

Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har tilrettelagt en tilfreds-

stillende tilskudsforvaltning med gode forretningsgange og interne kontroller. Rigs-

revisionen finder endvidere, at tilskudsadministrationen i Erhvervs- og Byggesty-

relsen fungerede tilfredsstillende for miljøprojekter finansieret af regionalfonds-

programmet for perioden 2007-2013.

Rigsrevisionen har gennemført en parallelrevision med fokus på miljø med den

polske rigsrevisions kontor i Gdansk, der reviderer region Pommeren. Revisio-

nen viste, at regionalfondsprogrammet skaber mulighed for at arbejde ud fra for-

skellige mål i programmet. Der er derfor også variation i forhold til, hvordan miljø-

området tilgodeses i Danmark og i region Pommeren.

I region Pommeren var opnåelsen af en positiv miljøeffekt formålet med den del

af projekterne, der hørte under regionalfondsprogrammets mål 2 om miljø og ri-

sikoforebyggelse. I Danmark indgik miljøet derimod som et tværgående hensyn

ved alle regionalfondsprojekter.

De forskellige tilgange indebar, at der i region Pommeren til hvert projekt var knyt-

tet miljøindikatorer, der var målbare og konkrete og knyttet til selve projektets gen-

nemførelse, mens de danske miljøindikatorer ikke tog afsæt i de konkrete projek-

ter, men var formuleret bredt og møntet på alle projekter, der modtog regional-

fondsmidler i Danmark. I parallelrevisionen blev region Pommerens tilgang frem-

hævet som eksempel på god praksis.

•

Parallelrevisionen afdækkede også andre eksempler på god praksis. Det drejer

sig om følgende:

•

I Danmark bidrager det elektroniske tilskudssystem TAS til administrativ effek-

tivitet, da systemet anvendes både af de regionale vækstfora, Erhvervs- og

Byggestyrelsen og det private revisionsfirma.

I Danmark har Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet en projektdatabase til sin

hjemmeside med en række oplysninger om samtlige projekter, der har mod-

taget tilskud fra Den Europæiske Regionalfond. Rigsrevisionen finder, at da-

tabasen både er informativ og let at anvende og dermed kan medvirke til at

sikre udbredelsen af projekternes nyhedsværdi og sikre gennemsigtighed i for-

hold til tildelingen af midler.

•

I forhold til den danske revision finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at

Erhvervs- og Byggestyrelsen hverken i ansøgningsskemaet eller i vejledningen

til skemaet har redegjort for, hvordan de opstillede miljøindikatorer nærmere skal

fortolkes og defineres, og om de bidrager med en positiv eller negativ miljøeffekt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INTRODUKTION OG RESULTATER

Den Europæiske Socialfond

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Social-

fond for 2009 samlet set er rigtigt. Fra fonden blev der i 2009 udbetalt ca. 230

mio. kr.

Rigsrevisionen baserer sin vurdering på, at Den Europæiske Revisionsret har kon-

kluderet, at bl.a. forvaltningskontrollen i Erhvervs- og Byggestyrelsen og system-

revisionerne hos Erhvervs- og Byggestyrelsens controllere fungerer tilfredsstillen-

de. Endvidere har Rigsrevisionen lagt til grund, at administrationen af Den Euro-

pæiske Socialfond i indeværende programperiode følger de samme administrati-

ve retningslinjer som Den Europæiske Regionalfond, og at Rigsrevisionen finder,

at tilskudsadministrationen her fungerer tilfredsstillende.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for projekttilskud

fra Europa-Kommissionen generelt er tilfredsstillende.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-projektregnskaber aflagt under Økonomi-

og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling samlet set er rigtige. Udbetalingerne af pro-

jekttilskud fra Europa-Kommissionen i 2009 udgjorde ca. 547 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne

under Skatteministeriet generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat proble-

mer med fejl i toldangivelserne. Fejlene er beløbsmæssigt små og modsatret-

tede som følge af, at virksomhederne afregner såvel for store som for små be-

løb i told.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for EU-udgifterne under Skatte-

ministeriet samlet set er rigtigt. Revisionen har dog vist, at der er visse problemer

vedrørende told. EU-udgifterne, der er Danmarks betaling til EU, udgjorde i 2009

i alt ca. 18,5 mia. kr.

Revisioner de seneste år har vist, at toldangivelserne er behæftet med mange

fejl. Der er tale om beløbsmæssigt små fejl, og fejlene er modsatrettede, da nog-

le virksomheder afregner for meget told og andre for lidt. Virksomhederne foreta-

ger elektronisk fortoldning, hvor de via internettet m.m. indberetter de oplysninger,

der er nødvendige for fortoldningen. Fejlene skyldes manglende kvalitet i virksom-

hedernes indberetninger.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT i 2009 har gennemført 3 pro-

jekter, der med information og vejledning over for virksomheder kan være med til

at nedbringe risikoen for fejl og dermed forbedre kvaliteten i fortoldningen. Det dre-

jer sig om ”Store virksomheder” med dialog med de 20 virksomheder, der står for

de største toldindbetalinger, ”MoFia” med stikprøvevis overvågning og retning af

fejl i toldangivelserne og ”Compliance told” med stikprøvevis belysning af virksom-

hedernes regelefterlevelse. Rigsrevisionen finder, at de 3 projekter med hvert sit

fokus har været med til at forbedre kvaliteten i fortoldningen.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT fortsat skal arbejde med at mindske

antallet af fejl i fortoldningerne. Rigsrevisionen finder, at beslutningen om at gøre

MoFia-projektets stikprøvevise overvågning og fejlretning af toldangivelserne per-

manent vil bidrage positivt til denne proces.

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INDLEDNING

III. Indledning

Revisionens emne og metode

6. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-

mark har betalt til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtægter.

Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. Defini-

tionen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med statsregnskabets defi-

nition.

7. Rigsrevisionen planlægger og gennemfører revisionen af EU-midler ud fra samme over-

vejelser om væsentlighed og risiko, som gælder for revisionen af statslige midler. Ved revi-

sionen følger Rigsrevisionen god offentlig revisionsskik og anvender de metoder, der også

anvendes ved revision af statslige midler i øvrigt, dvs. systemanalytisk revision og stikprøve-

vis substansrevision.

8. Revisionen af EU-midler varetages af Rigsrevisionen gennem samarbejde og tilsyn med

de interne revisioner og gennem samarbejde med controllere og Den Europæiske Revisions-

ret. Rigsrevisionen har som ekstern revisor ansvaret for revisionen af EU-midler i Danmark.

Revisionen ved FødevareErhverv af landbrugsstøtte og fiskeritilskud varetages i et samar-

bejde mellem Rigsrevisionen og den interne revision i FødevareErhverv, jf. § 9-aftale ind-

gået mellem fødevareministeren og rigsrevisor.

Revisionen af Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond varetages af

Rigsrevisionen, og Rigsrevisionen samarbejder i den forbindelse med Erhvervs- og Bygge-

styrelsens controllere. Når Rigsrevisionen i forbindelse med planlægningen af revisionen

vurderer væsentlighed og risiko, indgår resultaterne af controllernes arbejde i vurderingen.

Revisionen ved SKAT af EU-udgifterne, der omfatter BNI-bidrag, momsbidrag og told og

landbrugsafgifter, varetages i samarbejde mellem Rigsrevisionen og Skatteministeriets in-

terne revision, jf. § 9-aftale indgået mellem skatteministeren og rigsrevisor.

9. Rigsrevisionen fører tilsyn med de interne revisioners arbejde, og det er Rigsrevisionens

vurdering, at de interne revisioner generelt har udført deres arbejde tilfredsstillende, og at

Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af regnskaberne på de interne revisioners arbejde.

I den samlede vurdering af regnskaberne indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har

gennemført, revisioner gennemført i samarbejde med de interne revisioner og resultaterne

fra de interne revisioners revisioner.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INDLEDNING

10. Rigsrevisionen samarbejder med Den Europæiske Revisionsret og deltager i Den Eu-

ropæiske Revisionsrets revisioner i Danmark. Det fremgår bl.a. af EF-traktatens artikel 248,

at Den Europæiske Revisionsrets revision i EU-landene skal udføres i samarbejde med de

nationale revisionsorganer. Den Europæiske Revisionsret og Rigsrevisionen er begge uaf-

hængige, eksterne revisorer af EU-midler.

Rigsrevisionen samarbejder og videndeler med rigsrevisionerne i EU-landene for at forbed-

re kontrollen med og administrationen af EU-midler i EU. Dette samarbejde foregår bl.a. i

Kontaktkomitéen for de europæiske rigsrevisioner, hvor også Den Europæiske Revisions-

ret er repræsenteret.

Endelig holder Rigsrevisionen sig orienteret om resultatet af de kontrolbesøg vedrørende

administrationen af EU-midler, som Europa-Kommissionen gennemfører i Danmark. Resul-

tatet af disse kontrolbesøg indgår i Rigsrevisionens planlægning af revisionen af EU-midler

i Danmark.

11. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima- og Energiministeriet. Deres be-

mærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Formål og internationalt revisionssamarbejde

Formål

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen for EU-midler i

Danmark samlet set fungerer tilfredsstillende. Dette er undersøgt ved at besvare følgende

4 spørgsmål:

•

Er regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for strukturfondene tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for projekttilskud tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne tilfredsstillende?

Om regnskabsforvaltningen for de 4 områder er tilfredsstillende, vurderes ud fra følgende

3 kriterier:

•

Er regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og

mangler?

Har ministerierne etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt om-

fang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-

sis?

Fungerer forretningsgange og interne kontroller i ministerierne tilfredsstillende, og opfyl-

der de kravene, der stilles til god tilskudsforvaltning, så de kan medvirke til at sikre regn-

skabernes rigtighed?

•

13. Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsen afgivet en erklæring om EU-midler i

Danmark i 2009. Erklæringen fremgår af kap. I.

14. Undersøgelsen omfatter ikke midler, som private virksomheder, private foreninger mfl.

modtager direkte fra Europa-Kommissionen, idet beløbene ikke bevilges over finansloven

og dermed ikke indgår i statsregnskabet. Tilskud til universiteterne under Ministeriet for Vi-

denskab, Teknologi og Udvikling indgår heller ikke i statsregnskabet, men er behandlet i be-

retningen, da universiteterne revideres af Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

INDLEDNING

15. Strukturfondene, Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, hvor de 2 sidstnævnte finansierer hovedparten

af EU-indtægterne fra landbrugsordningerne, er en del af EU’s budget og er ikke fonde i tra-

ditionel juridisk forstand.

Internationalt revisionssamarbejde

16. Rigsrevisionen indgik i januar 2010 et samarbejde med den polske rigsrevisions kontor i

Gdansk, der reviderer region Pommeren, om en parallelrevision af miljøprojekter, som havde

fået tilskud fra Den Europæiske Regionalfond i regnskabsåret 2009. Formålet med revisio-

nen var at undersøge, om tilskudsadministrationen i 2009 fungerede tilfredsstillende i Dan-

mark og i Pommeren for projekter, der retter sig mod miljøområdet.

Hensigten med at gennemføre revisionen som en parallelrevision var, at man på baggrund

af resultaterne kunne afdække eksempler på god praksis. Rigsrevisionen og den polske rigs-

revisions kontor i Gdansk har hver for sig udført den revision, der vedrører henholdsvis Dan-

mark og Pommern, og har efterfølgende drøftet og sammenlignet revisionsresultaterne for

at fremdrage eksempler på god praksis.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

IV. Statsregnskabets opgørelse af EU-indtæg-

ter og EU-udgifter

17. I statsregnskabet for 2009 har Finansministeriet opstillet en oversigt over de indtægter,

som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Danmark har betalt

til EU (EU-udgifter). Statsregnskabets opgørelse over EU-indtægter og EU-udgifter i 2009

er vist i tabel 1.

Tabel 1. EU-indtægter og EU-udgifter i 2009

(Mio. kr.)

Indtægter

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Indenrigs- og Socialministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima- og Energiministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

0,0

728,5

÷1,4

5,3

3,5

0,0

19,1

8,2

10,0

11,7

4,5

5,2

50,6

8.599,7

14,7

7,7

0,0

9.467,3

Udgifter

319,7

0,0

0,6

314,3

0,6

0,0

18.477,4

19.112,6

Det fremgår af tabel 1, at de samlede indtægter udgør ca. 9,5 mia. kr. og de samlede udgif-

ter ca. 19,1 mia. kr.

Tabel 1 omfatter alle EU-udgifter, men ikke alle EU-indtægter, idet en række EU-tilskud ikke

indgår i statsregnskabet. Det drejer sig bl.a. om direkte tilskud fra Europa-Kommissionen til

private organisationer og selvejende institutioner. Fx indgår de selvejende universiteters EU-

tilskud på ca. 0,5 mia. kr. ikke i tabel 1, selv om de ressortmæssigt hører under Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

EU-indtægterne

18. Det fremgår videre af tabel 1, at Fødevareministeriet tegner sig for den største indtægt

på 8,6 mia. kr. Fødevareministeriet administrerer tilskudsordninger vedrørende landbrugs-

støtten, landdistriktsstøtten og fiskeriudviklingsstøtten. Den væsentligste landbrugsordning

er enkeltbetalingsordningen, hvorfra der årligt udbetales støtte til ca. 54.000 landmænd.

7,5 mia. kr. ud af de 8,6 mia. kr. vedrører udbetalinger under enkeltbetalingsordningen.

I 2009 er der blevet tilbageført ca. 788 mio. kr. af landbrugsstøtten til Europa-Kommissio-

nen. Hovedparten af dette beløb, ca. 750 mio. kr., kan henføres til underkendelsessagen

vedrørende den tidligere hektarstøtteordning, hvor der i henhold til de forordningsbestemte

regler allerede er sket modregning til Europa-Kommissionen, selv om sagen endnu ikke er

afsluttet. Underkendelsessagen er nærmere omtalt i kap. V.B. EU-underkendelser.

19. Det næststørste indtægtsbeløb er de strukturfondsmidler, som Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet modtager fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Ind-

tægten udgør 0,7 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. vedrører midler fra Den Europæiske Regio-

nalfond, mens 0,2 mia. kr. vedrører midler fra Den Europæiske Socialfond. For de øvrige

ministerområder er overførslerne fra EU relativt beskedne og består hovedsageligt af pro-

jekttilskud og løber samlet op i 0,1 mia. kr.

EU-udgifterne

20. Udgifterne udgør, jf. tabel 1, i alt ca. 19,1 mia. kr. § 38. Skatter og afgifter tegner sig for

ca. 18,5 mia. kr. eller 97 % af udgifterne.

De resterende 3 % af udgifterne i tabel 1 kan primært henføres til 2 ministerområder. Udgif-

ten på ca. 320 mio. kr. på Udenrigsministeriets område består hovedsageligt af Danmarks

bidrag til EU’s udviklingsbistand via Den Europæiske Udviklingsfond (fonden finansieres

ikke over EU’s almindelige budget, men ved direkte bidrag fra medlemslandene).

Udgiften på ca. 314 mio. kr. på Fødevareministeriets område består af omstruktureringsaf-

giften for sukker. Omstruktureringsafgiften betales af sukkerindustrierne i de enkelte med-

lemslande, og det danske bidrag belaster dermed ikke statskassen.

21. EU-udgifterne under § 38. Skatter og afgifter er i statsregnskabet for 2009 opdelt i 3 ele-

menter, der er vist i tabel 2.

Tabel 2. EU-udgifter i 2009 under § 38. Skatter og afgifter

(Mio. kr.)

Bidrag til De Europæiske Fællesskaber efter det fælles beregnings-

grundlag for BNI

Bidrag til De Europæiske Fællesskaber efter det fælles beregnings-

grundlag for merværdiafgiften (moms)

Afregning til De Europæiske Fællesskaber af andel af told og land-

brugsafgifter med fradrag af administrationsomkostninger

I alt

13.110

3.334

2.033

18.477

Det fremgår af tabel 2, at beløbet på ca. 18,5 mia. kr. består af bidrag efter det fælles bereg-

ningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag), bidrag efter det fælles beregnings-

grundlag for merværdiafgiften (momsbidrag) og told og landbrugsafgifter. Told og landbrugs-

afgifterne omfatter de opkrævede afgifter med et fradrag på 25 % til dækning af administra-

tionsomkostningerne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

Den fortsatte udvikling af EU-regnskabet i Danmark

22. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet – på baggrund af en dialog med Rigsrevisio-

nen – i statsregnskaberne for 2008 og 2009 har opstillet oversigten over de bidrag, som

Danmark har betalt til EU (EU-udgifter), og de indtægter, som Danmark har modtaget fra

EU (EU-indtægter). Med denne oversigt ønsker Finansministeriet at give interessenter og

offentligheden bedre regnskabsmæssig information om EU-midlernes tilvejebringelse og

anvendelse. Finansministeriet arbejder fortsat på at udarbejde et egentligt konsolideret EU-

regnskab for Danmark i statsregnskabet for derved at øge regnskabets informationsværdi.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der snarest muligt udarbejdes et egentligt konsoli-

deret EU-regnskab for Danmark.

23. Finansministeriet har givet tilsagn om, at ministeriet inden for få år forventer at have ud-

arbejdet et konsolideret EU-regnskab på linje med andre EU-lande. Regnskabet vil vedrøre

alle de midler, der indgår i statsregnskabet. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

V. Landbrugsordningerne under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for landbrugsordninger-

ne generelt fungerer tilfredsstillende, men at dele af forvaltningen vedrørende mark-

blokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen og kontrollen med

betalingsrettigheder ikke fungerer helt tilfredsstillende. Det er dog samtidig Rigsrevi-

sionens vurdering, at der er sket forbedringer på disse områder.

24. Fødevareministeriet tegner sig som nævnt i kap. IV for ca. 8,6 mia. kr. af de samlede

EU-indtægter på ca. 9,5 mia. kr.

Hovedparten af ministeriets EU-indtægter overføres til Danmark fra 3 EU-fonde. På land-

brugsområdet drejer det sig om Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (de 2 landbrugsfonde). På fiskeri-

området drejer det sig om Den Europæiske Fiskerifond.

FødevareErhverv under Fødevareministeriet administrerer alle tilskudsordninger vedrøren-

de landbrugsstøtten, landdistriktsstøtten og fiskeristøtten.

Indtægterne fra de 3 EU-fonde i 2009 fremgår af tabel 3.

Tabel 3. EU-indtægter fra landbrugsfondene i 2009

(Mio. kr.)

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Fiskerifond

I alt

7.857

444

279

8.580

Af tabel 3 fremgår det, at den beløbsmæssigt væsentligste EU-fond er Den Europæiske Ga-

rantifond for Landbruget, hvor der i 2009 blev givet ca. 7,9 mia. kr. i EU-tilskud. Den væsent-

ligste landbrugsordning under Den Europæiske Garantifond for Landbruget er enkeltbeta-

lingsordningen, hvorfra der årligt udbetales støtte til ca. 54.000 landmænd. I 2009 udgjorde

EU-tilskuddet fra enkeltbetalingsordningen ca. 7,5 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Af tabellen fremgår det videre, at EU-tilskuddene fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond var henholdsvis ca. 444 mio.

kr. og ca. 279 mio. kr. i 2009.

25. For at vurdere, om regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne fungerer tilfredsstil-

lende, har Rigsrevisionen revideret enkeltbetalingsordningen, der, jf. ovenstående, omfatter

hovedparten af landbrugsstøtten med et tilskudsbeløb på ca. 7,5 mia. kr. Rigsrevisionen har

endvidere revideret ordninger under landdistriktsstøtten, hvor der tilsammen er givet EU-til-

skud på ca. 0,4 mia. kr.

Enkeltbetalingsordningen

26. I det følgende gennemgås revisionsresultaterne vedrørende:

•

arealkontrollen

krydsoverensstemmelseskontrollen

Den Europæiske Revisionsrets stikprøverevision

foranstaltninger til forbedringer af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen

i Danmark

regnskabsafslutningen.

Arealkontrollen

27. Det er en betingelse for at modtage enkeltbetaling, at landmanden skal råde over et

støtteberettiget landbrugsareal og et tilsvarende antal betalingsrettigheder. Der udbetales

kun støtte til arealer, der anvendes til landbrug eller holdes i god landbrugs- og miljømæs-

sig stand. For at få støtte skal landmanden hvert år inden den 21. april indsende en ansøg-

ning til FødevareErhverv.

28. Alle landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktivitet (inkl. græsarealer), er støtte-

berettigede under enkeltbetalingsordningen. Ikke-støtteberettigede arealer er brandbælter,

skel, læhegn, naturarealer som hede, arealer med siv og andre vådbundsplanter og arealer,

der ikke primært anvendes til landbrugsmæssig aktivitet eller er beplantet med juletræer.

I Danmark er landbrugsarealerne opdelt i markblokke afgrænset af faste, synlige landskabs-

mæssige træk, fx veje, vandløb og levende hegn. En markblok kan bestå af én eller flere

marker. Alle blokkenes arealer er opmålt og registreret i FødevareErhvervs markblokregi-

ster.

29. FødevareErhverv foretager arealkontrol, der omfatter både administrativ kontrol og fy-

sisk kontrol på stedet. Formålet med kontrollen er at sikre, at reglerne for udbetaling af støt-

te bliver overholdt. Kontrollen af, om det ansøgte markareal er i overensstemmelse med det

registrerede areal i markblokregistret – også kaldet krydskontrol – er en del af arealkontrol-

len.

FødevareErhverv foretager som led i arealkontrollen en sagsbehandling af ansøgningen,

hvor arealoplysningerne i ansøgningen sammenholdes med oplysninger fra FødevareEr-

hvervs markblokregister. Endvidere kontrolleres det bl.a., om landmanden har betalingsret-

tigheder for arealerne.

I løbet af året foretages der stikprøvevis kontrol af, om landmanden har anført korrekt opmål-

te marker i sin ansøgning. Kontrollen foretages enten ved teleopmålinger udført af Det Jord-

brugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet eller som fysiske kontroller udført af

Plantedirektoratet, hvor lokale kontrollører ved hjælp af GPS-udstyr foretager opmålingerne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

30. Landmændene skal oplyse om ændringer i landskabet, der har konsekvenser for stør-

relsen af det støtteberettigede areal i markblokken, så FødevareErhverv kan foretage en

ajourføring af markblokregistret. Ændringer i markblokke, der konstateres i forbindelse med

Plantedirektoratets kontrol på stedet, og resultaterne fra kontrollen på stedet ved teleopmå-

ling danner ligeledes grundlag for den løbende ajourføring af markblokregistret.

FødevareErhverv har til hjælp for dette arbejde udviklet ”Internet Markkort”, der er et web-

baseret system, hvor landmændene, Plantedirektoratets kontrollører og FødevareErhvervs

sagsbehandlere kan indtegne marker og fradragsarealer på digitale markkort. Landmænde-

ne, Plantedirektoratets kontrollører og FødevareErhvervs sagsbehandlere har også mulig-

hed for at angive ønsker til markblokrettelser i de digitale markkort.

Europa-Kommissionen vurderer, at der er sket fremskridt i arealkontrollen

31. Europa-Kommissionen fandt ved et kontrolbesøg i efteråret 2009, at de danske myndig-

heder siden sidste besøg i 2008 havde gjort en betydelig indsats for at udelukke ikke-støtte-

berettigede arealer og afgrænse markblokkene korrekt. Som følge heraf var der sket et be-

tydeligt løft i markblokregistret og de digitale markkort.

Europa-Kommissionen konstaterede dog enkelte tilfælde, hvor FødevareErhverv ikke hav-

de benyttet Plantedirektoratets nye kontrolresultater til at ajourføre markblokregistret og de

digitale markkort. Europa-Kommissionen fandt, at dette kunne påvirke effektiviteten af den

administrative krydskontrol i de følgende år, dvs. kontrollen af, om det ansøgte markareal er

i overensstemmelse med det registrerede areal i markblokregistret.

32. FødevareErhverv oplyste hertil, at de fra og med 2009 havde foretaget en systematisk

gennemgang af alle forslagene fra teleopmålingskontrollen og Plantedirektoratets forslag om

markblokændringer, herunder forslag til arealer, der skulle fradrages, fordi de ikke var støt-

teberettigede. FødevareErhverv fandt derfor, at der ikke var belæg for Europa-Kommissio-

nens vurdering af den danske krydskontrol.

33. Europa-Kommissionen foretog i 2009 også en genopmåling af 78 udvalgte marker, der

havde modtaget enkeltbetalingsstøtte, og som tidligere var blevet kontrolleret af Plantedirek-

toratets kontrollører. Europa-Kommissionen havde bemærkninger til 16 marker. Bemærk-

ningerne var hovedsageligt, at der indgik ikke-støtteberettigede arealer, som Plantedirekto-

ratets kontrollører ikke havde korrigeret for i deres tidligere kontroller. Europa-Kommissio-

nen fandt derfor, at der var en generel svaghed ved proceduren for kontrol på stedet.

Efter en nærmere gennemgang af disse marker fandt FødevareErhverv, at der kun var be-

gået kontrollørfejl på 7 marker, og at der overvejende var tale om meget små fejl, som sjæl-

dent har haft betydning for det udbetalte støttebeløb. På den baggrund fandt de danske myn-

digheder, at det var for vidtgående at tale om en generel svaghed ved proceduren for kon-

trol på stedet.

34. Rigsrevisionen konstaterer, at Europa-Kommissionen ved sit besøg i 2009 fandt, at der

var sket fremskridt med markbloksystemets registreringer, men at der fortsat er væsentlig

kritik af den danske krydskontrol og den fysiske kontrol.

Plantedirektoratet vurderer, at teleopmålingskontrollen er blevet forbedret i 2009

35. Plantedirektoratet gennemfører årlig kvalitetskontrol af en række teleopmålingskontrol-

ler, der tidligere er blevet godkendt af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Uni-

versitet. Kontrollen foretages som en fysisk kontrol med opmåling ved hjælp af GPS-udstyr.

I 2009 blev der foretaget kvalitetskontrol af 40 ansøgninger, der omfattede opmåling af 111

marker. Ved kvalitetskontrollen blev 9 ud af de 40 ansøgninger, svarende til 23 %, ændret

fra at være godkendte sager til fejlsager på grund af arealafvigelser, som ikke blev konstate-

ret ved teleopmålingen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Dette var en væsentlig forbedring i forhold til 2008, hvor 15 ud af 32 ansøgninger, svarende

til 47 %, blev ændret fra at være godkendte sager til fejlsager. Der blev i modsætning til tid-

ligere kun konstateret væsentlige afvigelser for 4 af de 9 fejlsager, og her var afvigelsen mel-

lem det teleopmålte og det kontrolopmålte areal 3-10 %, og den største afvigelse svarede

til 1,44 ha.

36. Plantedirektoratet konstaterede endvidere, at der er en tendens til, at teleopmålingen re-

sulterer i et større areal end kontrolopmålingen. Forholdet betyder, at enkeltbetalingsansøg-

ninger, som er godkendt ved teleopmålingen, kan blive underkendt ved den fysiske kontrol.

37. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at teleopmålingskontrollen er blevet forbedret

i 2009. Rigsrevisionen har også bemærket, at FødevareErhverv som følge af ”Projekt Bedre

Kontrol” forventer, at telekontrolmetodens faglige kvalitet fremover vil blive styrket, jf. afsnit-

tet om foranstaltninger til forbedringer af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskon-

trollen i Danmark.

Krydsoverensstemmelseskontrollen

38. Med EU’s landbrugsreform i 2005 blev der indført en sammenhæng (krydsoverensstem-

melse) mellem på den ene side udbetaling af støtten til landmændene og på den anden si-

de landmændenes overholdelse af nationale krav vedrørende miljø, sundhed, dyrevelfærd

og god landbrugs- og miljømæssig stand af landbrugsarealerne. Hvis landmændene ikke le-

ver op til kravene, kan støtten reduceres.

39. FødevareErhverv har ansvaret for at koordinere krydsoverensstemmelseskontrollen,

mens kommunerne og flere statslige myndigheder udfører kontrollen.

Til årlig kontrol udtages 1 % af samtlige modtagere af direkte støtte (enkeltbetaling og støt-

te til protein- og energiafgrøder, stivelseskartofler, moderfår og slagtning af tyre og stude)

og modtagere af arealbaseret og dyrebaseret støtte under landdistriktsprogrammet (fx øko-

logistøtteordningen).

Kommunerne og de statslige myndigheder fremsender indberetninger om manglende over-

holdelse af krydsoverensstemmelsen til FødevareErhverv, som derefter står for opfølgnin-

gen på indberetningerne.

Krydsoverensstemmelseskontrollen var fortsat ikke helt tilfredsstillende

40. Rigsrevisionen foretog i 2007 og 2008 revision af krydsoverensstemmelseskontrollen.

Revisionen viste bl.a., at kommunernes risikoanalyser og kontrolrapporter ikke havde en til-

fredsstillende kvalitet, og at kommunernes indberetning af kontrolresultaterne ofte var me-

get forsinket.

41. FødevareErhvervs interne revision gennemførte i 2008 en opfølgende revision af kryds-

overensstemmelseskontrollen, der blev afrapporteret i 2009. Rigsrevisionen kan på bag-

grund heraf konstatere, at der fortsat er problemer.

Det er forordningsbestemt, at kontrolmyndighederne skal udarbejde en risikoanalyse, der

skal sikre, at kontrolmyndighederne udvælger de støttemodtagere, hvor sandsynligheden

for overtrædelser er størst. Den interne revision konstaterede, at flere kommuner ikke kun-

ne dokumentere, at de havde foretaget en risikoanalyse, mens andre ikke havde beskre-

vet, hvilke risikokriterier de anvendte ved stikprøveudvælgelsen.

Endvidere havde flere kommuner ikke anvendt den obligatoriske skabelon for standardkon-

trolrapport, som FødevareErhverv har udarbejdet. Kontrolrapporterne havde endvidere ikke

i alle tilfælde en tilfredsstillende kvalitet, og indberetningerne af kontrolresultaterne til Føde-

vareErhverv havde været meget langt bagud og overskred ofte kravet om indberetning af

kontrolresultaterne til FødevareErhverv senest 2 måneder efter afslutningen af kontrollen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

42. FødevareErhverv har oplyst, at de har overtaget udarbejdelsen af risikoanalyser fra

kommunerne fra og med 2010, og at kommunerne i 2009 i stigende omfang benyttede den

obligatoriske skabelon for standardkontrolrapport, der i 2010 skal anvendes af alle kommu-

ner. FødevareErhverv finder, at risikoanalyserne og kvaliteten af kontrolrapporterne i 2010

er blevet væsentligt bedre. Endelig viser de første 9 måneder af 2010 ifølge FødevareEr-

hverv, at indberetningerne nu som gennemsnit overholder kravet om indberetning senest

2 måneder efter afslutningen af kontrollen.

Den Europæiske Revisionsrets stikprøverevision

43. Den Europæiske Revisionsret afgiver i henhold til EF-traktaten en årlig erklæring til Eu-

ropa-Parlamentet og Europa-Rådet om det samlede EU-regnskabs rigtighed og de under-

liggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Denne erklæring betegnes DAS-er-

klæringen (Déclaration d’Assurance).

Den Europæiske Revisionsret foretager til brug for DAS-erklæringen stikprøvevis gennem-

gang af tilskud. Landmændene udvælges via en statistisk stikprøve for hele EU og findes

oftest under enkeltbetalingsordningen, da denne beløbsmæssigt er den største. Revisionen

omfatter en opmåling af udvalgte marker og en sammenholdelse af opmålingsresultaterne

med arealangivelserne og betalingsrettighederne i enkeltbetalingsansøgningen.

Den Europæiske Revisionsret konstaterede 2 mindre fejl ved sit revisionsbesøg i Danmark

44. Rigsrevisionen deltog i Den Europæiske Revisionsrets DAS-revision for regnskabsåret

2009. De 3 udvalgte stikprøver faldt alle under enkeltbetalingsordningen. Den Europæiske

Revisionsrets opmåling viste, at 2 af de 3 besøgte landmænd havde mindre fejl.

Den ene fejl vedrørte overdeklarering af det ansøgte areal (dvs. at landmanden havde an-

meldt et for stort areal), mens den anden fejl vedrørte udnyttelsen af en opsplittet betalings-

rettighed i forbindelse med overdragelse, og hvor de ”nye” betalingsrettigheder ikke var kor-

rekt registreret hos landmanden.

45. Den Europæiske Revisionsret anvender alene resultaterne som grundlag for sin erklæ-

ring, og resultaterne har – medmindre FødevareErhverv tager sagerne op – ingen konse-

kvenser for landmændene.

FødevareErhverv valgte at tage sagerne op og foretog en fuld opmåling for den bedrift, hvor

der var konstateret en overdeklaration. Opmålingerne viste, at der var udbetalt enkeltbeta-

ling for 2,16 ha for meget, og landmanden fik derfor tilsendt et tilbagebetalingskrav vedrø-

rende 2008 på ca. 14.000 kr.

Vedrørende fejlen i udnyttelsen af den opsplittede betalingsrettighed konstaterede Fødeva-

reErhverv, at der var tale om en systematisk fejl, og en gennemgang viste, at samme fejl op-

trådte hos 15 andre landmænd. I 11 tilfælde havde det betydet, at der var foretaget fejlud-

betaling af enkeltbetalingen. I de øvrige 4 sager havde betalingsrettighederne ikke været

udnyttet, og der var derfor ikke sket fejludbetaling. Den samlede værdi af de opsplittede be-

talingsrettigheder, der havde været fejlplaceret, blev opgjort til ca. 19.000 kr. i 2008.

46. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at FødevareErhverv efterfølgende foretog en

fuld opmåling af landmandens bedrift og sanktionerede den konstaterede overdeklaration

samt gennemgik alle de sager, hvor der var fejl i de opsplittede betalingsrettigheder.

Foranstaltninger til forbedringer af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskon-

trollen i Danmark

Fødevareministerens initiativer

47. Fødevareministeren har taget en række initiativer for at forbedre arealkontrollen og

krydsoverensstemmelseskontrollen, og Rigsrevisionen følger effekten heraf, jf. Endelig be-

tænkning over statsregnskabet for 2008, s. 261, pkt. 4-11.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

48. Fødevareministerens initiativer udspringer af Akt 176 16/6 2009, hvor Finansudvalget

bevilgede resurser til genberegninger af betalingsrettigheder og støtteudbetalinger, til opda-

tering af markblokregistret og til styrkelse af den fysiske kontrol. Der blev i alt bevilget ca.

25,6 mio. kr. til styrkelse af disse områder.

Fødevareministeriet igangsatte i den anledning i samarbejde med et konsulentfirma et ana-

lysearbejde, som i oktober 2009 mundede ud i, at der blev peget på en række indsatsom-

råder, hvor myndighederne kunne forbedre administrationen og kontrollen for at imødekom-

me fremtidige underkendelser fra Europa-Kommissionen.

Med udgangspunkt i konsulentrapportens anbefalinger og de allerede igangsatte initiativer

under Akt 176 iværksatte Fødevareministeriet i november 2009 ”Projekt Bedre Kontrol”, som

skal løbe frem til november 2011.

49. Rigsrevisionen har fulgt ”Projekt Bedre Kontrol”, og i det følgende gives en kort redegø-

relse for projektets status.

50. ”Projekt Bedre Kontrol” indeholder følgende:

•

It-understøttelsen af kontrolprocessen.

Der er udviklet et kontrolmodul, som opsamler

alle væsentlige data om sager, der er udtaget til kontrol, herunder status på den admi-

nistrative kontrol, telekontrollen og den fysiske kontrol.

Kvaliteten af markkort og teleopmålinger.

Tidsplanen for en ajourføring af samtlige mark-

blokke skrider planmæssigt frem, og ved udgangen af 3. kvartal 2010 var der opdateret

⅔

af de ca. 300.000 markblokke i Danmark. Der er endvidere udarbejdet oplæg vedrø-

rende hjemtagning af teleopmålingskontrollen i 2012 fra Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet ved Aarhus Universitet til FødevareErhverv. Hjemtagningen forventes at give en

række forbedringer af kontrollen, bl.a. en bedre styring og planlægning af telekontrollen

og en styrkelse af telekontrolmetodens faglige kvalitet.

Juridisk kvalitetssikring.

Der er påbegyndt en samlet kortlægning af EU-regelsættet på

kontrolområdet, herunder områder med stor risiko for fortolkningsforskelle. Endvidere ar-

bejdes der med systematiske procedurer for regelarbejdet, bl.a. ved kvalitetssikring af

EU-krav i vejledninger mv.

Kontrolkoordinering.

Der er udarbejdet kontrolaftale, vejledninger og kontrolinstruks på

tværs af Fødevareministeriet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Uni-

versitet med henblik på at sikre en bedre koordinering af kontrollen. Ligeledes er første

del af et nyt kontrolkoncept, der skal kvalificere kontrollen på arealstøtteordningerne, ud-

formet.

Planlægning og faglighed i de fysiske kontroller.

Plantedirektoratet har etableret et cen-

tralt kontrolkontor, der har det samlede ansvar for planlægning og gennemførelse af

arealkontrollen. For at sikre en mere ensartet kontrol blandt kontrollørerne er der i efter-

året 2010 gennemført supervision af alle Plantedirektoratets kontrollører, som arbejder

med kontrolsager, og der har i sommeren 2010 været dobbeltbemanding på 30 forkon-

trolsager. I 2010 tages der som noget nyt billeder af godkendte marker, i de tilfælde hvor

luftfotoet ikke underbygger observationerne i marken. Endvidere er der etableret en pro-

cedure for telefonisk support, så kontrollørerne kan få en afklaring af de problemer, der

opstår i marken i forbindelse med den fysiske kontrol.

Krydsoverensstemmelseskontrollens faglighed og styring.

FødevareErhverv har over-

taget risikoanalysen fra kommunerne og udtager centralt de landmænd, som kommu-

nerne skal kontrollere for krydsoverensstemmelse fra 2010. Der udføres årlige justerin-

ger af samarbejdsaftaler med kontrolmyndigheder. Endvidere indhentes faglige bidrag

fra ressortmyndighederne, hvilket sikrer en løbende ajourføring af regelsættet vedrøren-

de krydsoverensstemmelse.

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Der er udarbejdet tidsplan for alle projekter og initiativer, og der sker en løbende opdatering

af milepæle og deadlines. Fødevareministeriet har oplyst, at arbejdet skrider planmæssigt

frem.

51. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har iværksat ”Projekt

Bedre Kontrol”, der på væsentlige områder forventes at forbedre arealkontrollen og kryds-

overensstemmelseskontrollen. Rigsrevisionen vil fortsat følge initiativerne til forbedring af

arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen.

Genberegning af 900 sager vil være afsluttet ultimo 2010

52. Med indførelse af enkeltbetalingsordningen i 2005 blev den direkte landbrugsstøtte ba-

seret på, hvor mange landbrugsarealer den enkelte landmand var i besiddelse af i 2005 (be-

talingsrettigheder). Efterfølgende har det vist sig, at ikke alle arealer opfyldte støttebetingel-

serne under enkeltbetalingsordningen. Det drejede sig om rettigheder til arealer, som fx in-

deholdt skov, søer, golfbaner, lufthavnsarealer og bebyggede arealer.

53. FødevareErhverv foretog derfor i 2008 en sammenligning af markarealet i 2005 og 2008.

Sammenligningen viste, at der ud af de ca. 300.000 markblokke i Danmark potentielt kunne

være tildelt for mange betalingsrettigheder i 34.000 markblokke. Ud fra en væsentligheds-

betragtning gennemgik FødevareErhverv alle markblokke, hvor afvigelsen i 2008 var mere

end 10 % eller 1 ha i forhold til 2005. Herved fremkom 7.000 markblokke ud af de 34.000

markblokke.

Efter sagsbehandling af disse 7.000 markblokke udsendte FødevareErhverv høringsbreve

til 1.800 landmænd, hvis markblokke FødevareErhverv vurderede skulle genberegnes. Der-

ved fik landmændene mulighed for at komme med indsigelser eller indsende eventuel doku-

mentation, hvis de var uenige i FødevareErhvervs begrundelser. FødevareErhverv har mod-

taget ca. 1.000 høringssvar, hvoraf FødevareErhverv har accepteret indsigelser fra ca. 600

landmænd. FødevareErhverv forventer at skulle genberegne ca. 900 sager. Efter planen for-

ventes genberegningen at være afsluttet ved udgangen af 2010.

54. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at FødevareErhverv forventer at afslutte gen-

beregningen ved udgangen af 2010.

Regnskabsafslutningen

55. Det er FødevareErhverv, der administrerer og udbetaler tilskud fra Den Europæiske Ga-

rantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne. FødevareErhverv er dermed i EU-sammenhæng betalingsorgan. Et privat revisionsfirma

er valgt som godkendelsesorgan for fondenes regnskaber, der skal aflægges over for Euro-

pa-Kommissionen, mens departementet i Fødevareministeriet er overordnet ansvarlig for

regnskabsafslutningen.

De 3 instanser og deres opgave er vist i figur 1.

Figur 1. Organiseringen af udbetaling og regnskabsafslutning for de 2 landbrugsfonde

Betalingsorgan

Godkendelsesorgan for

regnskaberne

Privat revisionsfirma

Overordnet ansvarlig for

regnskabsafslutningen

Departementet i

Fødevareministeriet

FødevareErhverv

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

56. Regnskabsafslutningen bygger i stor udstrækning på den påtegning, som det private re-

visionsfirma giver betalingsorganets regnskab. Direktøren for FødevareErhverv skal – som

ansvarlig for betalingsorganet – også afgive en erklæring om, at betalingsorganets regnskab

er rigtigt, og at der er indført et system, som giver rimelig vished for de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

57. Både godkendelsesorganet og betalingsorganet har afgivet erklæring uden forbehold for

regnskabsåret 2009.

Europa-Kommissionen konstaterede enkelte mangler vedrørende godkendelse af regnska-

berne for 2008 og 2009 for de 2 landbrugsfonde

58. Europa-Kommissionen var på kontrolbesøg i november 2009. Ved besøget vurderede

Europa-Kommissionen, om godkendelsen af regnskaberne for 2008 og 2009 for de 2 land-

brugsfonde levede op til de forordningsfastsatte krav.

59. Aftalen om attestering for regnskabsårene 2009 og 2010 blev underskrevet af den an-

svarlige myndighed. Europa-Kommissionen konstaterede dog, at godkendelsesorganet (det

private revisionsfirma) i strid med forordningen ikke var udpeget af den ansvarlige myndig-

hed (departementet) for regnskabsårene 2006-2008, men af betalingsorganet (Fødevare-

Erhverv).

Europa-Kommissionen konstaterede endvidere, at godkendelsesorganets attestering i et

væsentligt omfang baserede sig på betalingsorganets interne revisions arbejde. Europa-

Kommissionen fandt, at opgavefordelingen og de anvendte revisionsresurser mellem god-

kendelsesorganet og betalingsorganets interne revision burde fremgå klart af godkendel-

sesorganets revisionsberetning.

60. Fødevareministeriet har taget Europa-Kommissionens bemærkninger til efterretning.

Samlet vurdering af enkeltbetalingsordningen i Danmark

61. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for enkeltbetalingsordningen for

2009 samlet set er rigtigt. Fra ordningen blev der i 2009 udbetalt ca. 7,5 mia. kr.

62. Ved revisionen af arealkontrollen er der i lighed med tidligere år fundet eksempler på, at

der er givet støtte til arealer, der ikke var støtteberettigede, og markblokke, der ikke var kor-

rekt afgrænsede. Revisionsresultater fra 2009 viser dog samtidig forbedringer af arealkon-

trollen. Fx er der konstateret et kvalitetsløft i markbloksystemets registreringer, og den stik-

prøvevise kontrol af teleopmålingskontrollen viser også forbedringer i forhold til tidligere år.

63. Ved revisionen af krydsoverensstemmelseskontrollen er der i lighed med tidligere år

konstateret en række mangler vedrørende kontrollen, bl.a. mindre tilfredsstillende risikoana-

lyser og kontrolrapporter fra kommunerne. Endvidere var en væsentlig del af kontrolresul-

taterne ikke som krævet blevet rapporteret til FødevareErhverv senest 2 måneder efter, at

kontrolbesøget havde fundet sted.

64. Rigsrevisionen har konstateret, at de betalingsrettigheder, der blev tildelt landmænde-

ne ved indførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005, ikke i alle tilfælde skete på et korrekt

grundlag. Som følge af disse svagheder har FødevareErhverv gennemgået markblokkene

med henblik på at finde ud af, hvor mange landmænd der fik tildelt forkerte betalingsrettig-

heder i 2005. Denne gennemgang forventes at give anledning til genberegning af betalings-

rettigheder for ca. 900 landmænd.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

65. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har iværksat ”Projekt

Bedre Kontrol”, der på væsentlige områder forventes at forbedre arealkontrollen og kryds-

overensstemmelseskontrollen. Fødevareministeriet har oplyst, at projektet skrider planmæs-

sigt frem. Fødevareministeriet har endvidere oplyst, at risikoanalyserne og kvaliteten af kon-

trolrapporterne i krydsoverensstemmelseskontrollen er blevet væsentligt bedre i 2010, lige-

som kontrolresultaterne nu indsendes væsentligt hurtigere. Rigsrevisionen vil fortsat følge

initiativerne til forbedring af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen.

66. De konstaterede fejl og mangler vedrørende markblokregistret og arealkontrollen, kryds-

overensstemmelseskontrollen og kontrollen med betalingsrettigheder har ikke et omfang, der

giver Rigsrevisionen anledning til at fravige vurderingen om, at regnskabet for enkeltbeta-

lingsordningen samlet set er rigtigt.

EU-underkendelser

67. Europa-Kommissionen kan afvise at refundere det fulde støttebeløb, som medlemslan-

det har udbetalt på EU’s vegne, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette be-

tegnes som en EU-underkendelse. Underkendelsen gives ofte som en såkaldt flat rate, hvor

en fastsat procent af den samlede udbetalte støtte inden for ordningen ikke refunderes.

Europa-Kommissionen har de senere år skærpet kravene til de nationale myndigheders ad-

ministration og kontrol. Som følge heraf er antallet af underkendelser, hvor Europa-Kommis-

sionen har afvist at finansiere dele af den udbetalte EU-støtte, steget markant.

68. De verserende sager i Danmark vedrører primært enkeltbetalingsordningen og den tid-

ligere hektarstøtteordning. Det drejer sig om følgende sager:

•

markblokregistret og arealkontrollen i perioden 2005-2009

betalingsrettigheder i perioden 2005-2009

krydsoverensstemmelseskontrollen i perioden 2005-2006

hektarstøtteordningen i perioden 2002-2004.

69. Tilbagebetaling foregår ved, at Europa-Kommissionen modregner underkendelsesbelø-

bene i den refusion, som FødevareErhverv ellers modtager fra Europa-Kommissionen i for-

bindelse med udbetaling af landbrugsstøtten til landmændene.

Underkendelse vedrørende markblokregistret og arealkontrollen i perioden 2005-2009

70. Underkendelsen vedrørende markblokregistret og arealkontrollen udspringer af et kom-

missionsbesøg i 2006, hvor Europa-Kommissionen konstaterede svagheder vedrørende det

danske markbloksystem og den fysiske kontrol.

I februar 2010 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til underkendelse vedrørende ud-

betalingerne for 2005 og 2006. Europa-Kommissionen havde beregnet, at Danmark skulle

tilbagebetale ca. 296 mio. kr. Danmark foretog efterfølgende en mere nøjagtig beregning

af de områder, hvor der var risiko som følge af de konstaterede svagheder. Fødevaremini-

steriet nåede i samarbejde med Europa-Kommissionen frem til, at underkendelsen kunne

beregnes til ca. 151 mio. kr., hvilket Fødevareministeriet har accepteret.

71. Danmark har endnu ikke modtaget underkendelser vedrørende udbetalingerne for 2007.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet har været i dialog med Europa-Kommissionen

om at begrænse underkendelsens størrelse. Der er knyttet meget stor usikkerhed til størrel-

sen af en eventuel underkendelse, men det vurderes, at den sandsynlige underkendelse er

i størrelsesordenen 10-25 mio. kr., dog maks. 40 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

72. Danmark har heller ikke modtaget underkendelser vedrørende udbetalingerne for 2008

og 2009. Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet løbende har været i dialog med Eu-

ropa-Kommissionen, og at Europa-Kommissionen har bemærket de forbedringer, som Dan-

mark har foretaget, men fastholder, at der stadig kan konstateres svagheder på nogle om-

råder.

Europa-Kommissionen bemærker bl.a., at der i kontrollen er fundet en relativt høj fejlprocent

for udtagne arealer og græsarealer, hvilket ifølge Europa-Kommissionen skulle have været

fulgt op af større kontrolintensitet for disse arealers vedkommende. Samtidig finder Europa-

Kommissionen, at denne svaghed har medført betaling af støtte for ikke-støtteberettigede

arealer. Europa-Kommissionen vil fortsætte diskussionen med FødevareErhverv på dette

område for at finde en metode til at fastslå risikoen og dermed underkendelsens omfang.

Underkendelse vedrørende kontrollen med betalingsrettigheder i perioden 2005-2009

73. Med indførelse af enkeltbetalingsordningen i 2005 blev den direkte landbrugsstøtte ba-

seret på, hvor mange landbrugsarealer den enkelte landmand var i besiddelse af i 2005

(betalingsrettigheder). Europa-Kommissionen undersøgte i 2008, om der var en tilstrække-

lig kontrol i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder.

74. I henhold til EU-forordningen er det et krav, at den støtteberettigede modtager skal væ-

re aktiv landmand, og at arealerne skal anvendes til landbrugsaktiviteter. Europa-Kommis-

sionen konstaterede ved sit besøg, at der uberettiget var blevet tildelt betalingsrettigheder.

Europa-Kommissionen konstaterede endvidere, at der var givet betalingsrettigheder til støt-

temodtagere, der ikke opfyldte kravet om, at arealerne skal anvendes til landbrugsaktivite-

ter. Fx konstaterede Europa-Kommissionen, at der var givet enkeltbetalingsstøtte til sports-

pladser, golfbaner, campingpladser og lufthavne. Europa-Kommissionen vurderede, at det

kontrolsystem, som de danske myndigheder havde indført, ikke foretog en korrekt identifi-

kation af ikke-landbrugsmæssig anvendelse af de arealer, der blev ansøgt om støtte til un-

der enkeltbetalingsordningen i 2005.

75. I juli 2010 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til underkendelse. Europa-Kom-

missionen har beregnet, at Danmark skal have en underkendelse på ca. 11,5 mio. kr. Føde-

vareministeriet har løbende været i dialog med Europa-Kommissionen for at minimere den

foreslåede underkendelse. Fødevareministeriet har besluttet, at underkendelsen ikke ind-

bringes for Forligsorganet (der har til opgave at mægle mellem medlemslandene og Europa-

Kommissionen) eller for EU-Domstolen.

Undererkendelse vedrørende kontrollen med krydsoverensstemmelse i perioden

2005-2006

76. Europa-Kommissionen konstaterede ved et kontrolbesøg i efteråret 2006, at de danske

myndigheder manglede at fastsætte krav til og kontroller for identifikation og registrering af

får, geder og svin. Europa-Kommissionen konstaterede endvidere, at de danske myndighe-

der ikke i fuldt omfang efterlevede de forordningsbestemte krav til god landbrugs- og miljø-

mæssig stand.

77. Europa-Kommissionen fandt, at de manglende krav og kontroller medførte så alvorlige

svagheder i den danske krydsoverensstemmelseskontrol, at Europa-Kommissionen fore-

slog en underkendelse på 41 mio. kr. Da FødevareErhverv ikke var enig i Europa-Kommis-

sionens konklusioner, blev sagen indbragt for Forligsorganet.

Forligsorganets rapport forelå i april 2009, hvor det blev foreslået, at underkendelsen blev

nedsat til 32,5 mio. kr. Europa-Kommissionen godkendte Forligsorganets forslag i marts

2010, og beløbet er fratrukket i Danmarks refusion for maj 2010.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Underkendelse vedrørende hektarstøtten i perioden 2002-2004

78. I efteråret 2004 var Europa-Kommissionen på kontrolbesøg i Danmark og fandt svag-

heder i den danske kontrol med overholdelse af forordningsregler for pleje af udtagne brak-

lagte arealer og i mindre grad svagheder i udførelsen af teleopmålingskontrollen. Europa-

Kommissionen fandt, at den danske kontrol havde godkendt udtagne braklagte arealer, der

ikke var vedligeholdt forsvarligt eller var givet tilbage til naturen eller ikke var egnet til opdyrk-

ning og blev anvendt til ikke-tilladte formål.

79. I forbindelse med gennemførelse af EU’s Agenda 2000 blev der i Danmark i 1999 gen-

nemført ændrede regler, hvor specifikke krav om opretholdelse af gode agronomiske forhold

udgik, mens reglerne for pleje og beskyttelse af natur på landbrugsarealer blev opretholdt.

De danske myndigheder fremhævede, at med indførelsen af Agenda 2000 blev miljøet væg-

tet højere end kravet om at holde arealerne i god agronomisk stand. På den baggrund an-

så de danske myndigheder det for at være i overensstemmelse med forordningen, at de dan-

ske regler om plejen af braklagte arealer ikke stillede krav om slåning af fremspirende plan-

tevækster, idet hovedvægten i plejekravet blev lagt på de miljømæssige aspekter som fx

hensynet til plantedækkets kvælstofbindende effekt og forbuddet mod gødskning og sprøjt-

ning.

80. Europa-Kommissionen krævede tilbagebetaling af et beløb på 759 mio. kr. for en del af

den udbetalte hektarstøtte i 2002, 2003 og 2004. På baggrund af behandling i Forligsorga-

net den 19. marts 2009 traf Europa-Kommissionen endelig afgørelse i sagen og reducere-

de den tidligere foreslåede underkendelse fra 759 mio. kr. til 750 mio. kr.

Forligsorganet, der har til opgave at mægle mellem medlemslande og Europa-Kommissio-

nen, er ikke en domstol, og Europa-Kommissionen er ikke bundet af Forligsorganets afgø-

relser. Da de danske myndigheder fortsat ikke er enige i underkendelsen, indbragte de dan-

ske myndigheder sagen for EU-Domstolen med påstand om bortfald subsidiært nedsættel-

se af underkendelsen.

81. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndigheder har gode argumenter for

forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget at indbrin-

ge sagen for EU-Domstolen med henblik på domstolens vurdering af underkendelsen. De

danske myndigheder og Europa-Kommissionen har afleveret henholdsvis replik og duplik

til EU-Domstolen, og sagen skal nu berammes til mundtlig behandling.

82. Tilbagebetaling vedrørende den tidligere hektarstøtteordning på 750 mio. kr. er – i hen-

hold til de forordningsbestemte regler – allerede sket ved modregning i Europa-Kommissio-

nens refusion af den landbrugsstøtte, som FødevareErhverv udbetalte i 2009. Beløbet er

derfor konteret som en negativ indtægt under den direkte landbrugsstøtte i statsregnskabet

for 2009.

Samlet vurdering af EU-underkendelser

83. De konstaterede svagheder i enkeltbetalingsordningen har givet anledning til under-

kendelser vedrørende markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskon-

trollen og kontrollen med betalingsrettigheder. De danske myndigheder har løbende været

i dialog med Europa-Kommissionen for at minimere underkendelsernes størrelse, og de dan-

ske myndigheder har fået nedbragt underkendelserne til ca. 195 mio. kr. Fødevareministe-

riet har fremsendt aktstykke om underkendelserne til Folketingets Finansudvalg den 26. ok-

tober 2010.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

84. Tilbagebetaling vedrørende den tidligere hektarstøtteordning på 750 mio. kr. er – i hen-

hold til de forordningsbestemte regler – allerede sket ved modregning i Europa-Kommissio-

nens refusion af den landbrugsstøtte, som FødevareErhverv udbetalte i 2009. Beløbet er

derfor konteret som en negativ indtægt under den direkte landbrugsstøtte i statsregnskabet

for 2009. Da de danske myndigheder ikke er enige i underkendelsen, har de indbragt sagen

for EU-Domstolen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndigheder har gode

argumenter for forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund beret-

tiget at indbringe sagen for EU-Domstolen med henblik på domstolens vurdering af under-

kendelsen. De danske myndigheder og Europa-Kommissionen har afleveret henholdsvis

replik og duplik til EU-Domstolen, og sagen skal nu berammes til mundtlig behandling.

85. Da underkendelserne vedrører væsentlige beløb, har Rigsrevisionen afgivet en supple-

rende oplysning herom til regnskabet for 2009.

Øvrige landbrugsordninger

86. Gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne gives støtte

til ordninger under landdistriktsprogrammet.

Målsætningen for landdistriktsprogrammet er at fremme en stærkere konkurrencekraft i

jordbrugssektoren, få flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne, få vari-

erende landskaber, rig natur og rent miljø samt sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne,

som bidrager til at styrke sammenhængen mellem land og by.

I Danmark er landdistriktsprogrammet udmøntet i en række ordninger, der dækker landdi-

striktsprogrammets målsætning. I 2009 er der givet tilskud til 18 ordninger.

De 2 største ordninger er specificeret i tabel 4.

Tabel 4. EU-indtægter fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne i 2009

(Mio. kr.)

Etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår

Innovation og udvikling i primært jordbrug

16 øvrige ordninger

I alt

115

105

224

444

Det fremgår af tabel 4, at tilskuddet i alt udgør ca. 444 mio. kr. Den tilskudsmæssigt største

ordning vedrører etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne,

hvor der blev givet et EU-tilskud på ca. 115 mio. kr. Formålet med ordningen er at fremme

projekter, der medvirker til, at det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned i

områderne uden for byen.

Den næststørste ordning er innovation og udvikling i primært jordbrug under landdistrikts-

programmets erhvervsudviklingsordninger, hvor der blev givet EU-tilskud på ca. 105 mio. kr.

Formålet med ordningen er at fremme innovative og bæredygtige bedrifter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Erhvervsudviklingsordningerne under landdistriktsprogrammet fungerer tilfredsstil-

lende, men tildelingskriterierne er for uklare

87. Rigsrevisionen reviderede i 2009 erhvervsudviklingsordningerne under landdistriktspro-

grammet. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller

vedrørende ordningerne og en gennemgang af 15 udvalgte projekter.

88. Rigsrevisionen fandt på baggrund af projektgennemgangen, at tilskudsforvaltningen

samlet set var tilfredsstillende, men at enkelte områder kunne forbedres.

Rigsrevisionen fandt således, at de mange og brede kriterier svækkede klarheden i Føde-

vareErhvervs prioriteringer af ansøgningerne. Endvidere vurderede Rigsrevisionen, at kom-

binationen af de mange og brede kriterier og uddelegeringen af beslutningerne til medar-

bejderteam rummer en fare for stor uensartethed i prioriteringen.

89. FødevareErhverv har oplyst, at der i en ny bekendtgørelse gældende fra 2. halvår 2010

er indsat en bestemmelse om, at ansøgningerne vil blive prioriteret ved anvendelse af et

pointsystem, og at kriterierne for pointsystemet offentliggøres på FødevareErhvervs hjem-

meside inden ansøgningsperiodens start. FødevareErhverv oplyste videre, at de vil vurde-

re, om der er behov for ændringer af den nuværende praksis vedrørende uddelegering af

beslutningen om tildeling af tilskud set i lyset af den nye bekendtgørelses pointsystem.

Dette fandt Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår under land-

distriktsprogrammet fungerer tilfredsstillende

90. FødevareErhvervs interne revision har revideret ordningen om etablering af nye ar-

bejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne. Revisionen omfattede en gennem-

gang af forretningsgange og interne kontroller vedrørende ordningen og en gennemgang

af 12 udvalgte projekter.

91. FødevareErhvervs interne revisions konklusion af gennemgangen var, at kvaliteten af

administrationen af tilskud til projekter under ordningen var tilfredsstillende.

Samlet vurdering af de øvrige landbrugsordninger i Danmark

92. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for øvrige landbrugsordninger for

2009 samlet set er rigtigt. Fra ordningerne blev der i 2009 udbetalt ca. 0,8 mia. kr.

93. Revisionen af erhvervsudviklingsordningerne og ordningen om etablering af nye ar-

bejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne viste, at der var etableret tilfredsstil-

lende forretningsgange og interne kontroller på de undersøgte områder.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

VI. Strukturfondene under Økonomi- og

Erhvervsministeriet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for midler fra Den Euro-

pæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond generelt fungerer tilfredsstillen-

de.

94. Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet administrerer de

danske midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (struktur-

fondene). Indtægterne for strukturfondene udgør i alt 0,7 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. vedrø-

rer Den Europæiske Regionalfond og 0,2 mia. kr. vedrører Den Europæiske Socialfond, jf.

kap. IV om statsregnskabet.

95. Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond skal bidrage til at opfyl-

de en målsætning om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I Danmark

skal strukturfondene samtidig bidrage til regeringens globaliseringsstrategi. Støtte fra fon-

dene søges til specifikke projekter. For at få bevilget støtte skal projekterne bl.a. være ad-

ditionelle, hvilket betyder, at projekterne ikke vil blive gennemført uden tilskud fra struktur-

fondene.

96. Rigsrevisionen har undersøgt, om regnskabsforvaltningen for midler fra strukturfonde-

ne fungerer tilfredsstillende. For at vurdere dette har Rigsrevisionen ud over sin egen revi-

sion af Den Europæiske Regionalfond gennemgået afrapporteringen fra Den Europæiske

Revisionsret om Den Europæiske Socialfond.

Parallelrevision med den polske rigsrevision

97. Rigsrevisionen indgik i januar 2010 et samarbejde med den polske rigsrevisions kontor

i Gdansk, der reviderer region Pommeren, om en parallelrevision af miljøprojekter, der har

fået tilskud fra Den Europæiske Regionalfond i regnskabsåret 2009.

Formålet med revisionen var at undersøge, om tilskudsadministrationen i 2009 fungerede

tilfredsstillende i Danmark og i region Pommern for projekter, der retter sig mod miljøområ-

det. Undersøgelsen i Danmark blev foretaget med udgangspunkt i en stikprøve bestående

af 15 miljøprojekter, der i 2009 fik støtte fra Den Europæiske Regionalfond.

98. Hensigten med at gennemføre revisionen som en parallelrevision var, at rigsrevisio-

nerne på baggrund af resultaterne kunne afdække eksempler på god praksis. Rigsrevisio-

nen og den polske rigsrevisions kontor i Gdansk har hver for sig udført den revision, der

vedrører henholdsvis Danmark og region Pommern, og har efterfølgende drøftet og sam-

menlignet revisionsresultaterne for at fremdrage eksempler på god praksis.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Den Europæiske Regionalfond

Budgetrammen

99. Den Europæiske Regionalfond opererer med 7-årige programperioder, og den aktuelle

programperiode løber fra 2007 til 2013. Den danske budgetramme for programperioden er

vist i tabel 5.

Tabel 5. Budgetrammen for regionalfondsprogrammet i perioden 2007-2013

(Mio. kr.)

EU-bidrag

Nationalt bidrag

I alt

1.898

3.796

Det fremgår af tabel 5, at budgetrammen i alt udgør ca. 3,8 mia. kr. Budgetrammen er lige-

ligt fordelt på de 7 år (godt 14 % i årlig budgetramme) i programperioden. EU bidrager med

ca. 1,9 mia. kr., svarende til 50 % af udgifterne til regionalfondsprojekterne.

Til sammenligning er budgetrammen for EU-bidraget i region Pommeren ca. 3�½ gang så

stor.

100. Den nationale finansiering i Danmark stammer fra staten, kommuner, regioner, private

virksomheder mfl. Knap 4 % af budgetrammen – eller 0,15 mia. kr. – er øremærket til tek-

nisk assistance til danske myndigheders udgifter til udformning og gennemførelse af regio-

nalfondsprogrammet.

Administrationens tilrettelæggelse

101. Erhvervs- og Byggestyrelsen varetager administrationen af regionalfondsmidlerne. Ud-

vælgelse af projekter er for hovedparten af midlerne uddelegeret til 6 regionale vækstfora.

Repræsentanter for erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets

parter samt lokale og regionale myndigheder har plads i vækstforaene, hvis øvrige opgaver

bl.a. er at udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier og overvåge regionale og loka-

le vækstvilkår.

For at sikre, at regionalfondsprogrammet gennemføres effektivt og med høj kvalitet, er der

nedsat et overvågningsudvalg, hvis sammensætning svarer til de regionale vækstforas sam-

mensætning suppleret med repræsentanter fra ministerier.

102. Tilskudsmodtager skal i hele projektets levetid halvårligt rapportere om fremdriften i

gennemførelsen til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Periode- og projektregnskabet skal revi-

deres af et udpeget revisionsfirma (herefter revisionsfirmaet). Erhvervs- og Byggestyrelsen

har for hele programperioden indgået aftale med et privat revisionsfirma om opgaven.

Miljømål

103. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i henhold til et direktiv fra Europa-Parlamentet og Eu-

ropa-Rådet foretaget en miljøvurdering af det danske regionalfondsprogram. Med udgangs-

punkt heri har styrelsen udvalgt 4 miljøindikatorer og ét miljømål. Miljøvurderingen med til-

hørende miljøindikatorer og overordnet miljømål er godkendt af EU’s generaldirektorat for

miljø.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Miljømålet, som Danmark har fastsat, og som gælder for alle projekter i programperioden

under ét, er, at mindst 70 % af midlerne tildeles projekter, der har en positiv eller ingen ef-

fekt på miljøet.

104. Ifølge Europa-Parlamentet og Europa-Rådets forordning om regional konkurrenceevne

og beskæftigelse skal støtten fra Den Europæiske Regionalfond primært koncentreres om

følgende mål:

•

innovation og vidensøkonomi

miljø og risikoforebyggelse

adgang til transport- og telekommunikationstjenester af almen økonomisk interesse.

Danmark har i regionalfondsprogrammet for perioden 2007-2013 i alt 3 indsatsområder un-

der målet om innovation og vidensøkonomi. Det drejer sig om:

•

innovation, videndeling og vidensopbygning

etablering og udvikling af nye virksomheder

anvendelse af ny teknologi.

105. Danmark har med sit valg af målet om innovation og vidensøkonomi fravalgt målet om

miljø og risikoforebyggelse. Hensynet til miljø indgår sammen med hensynet til ligestilling,

beskæftigelse og yderområder derimod som et tværgående hensyn under hvert af de 3 ind-

satsområder. Det tværgående hensyn betyder, at ved valg mellem 2 projekter, som i øvrigt

har samme kvalitet, skal det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tvær-

gående hensyn, vælges.

106. I region Pommeren har man valgt at have miljøhensyn i fokus. Derfor opererer de med

2 miljøindsatsområder under målet om miljø og risikoforebyggelse.

Udvælgelsen af projekter

107. Rigsrevisionen gennemgik en stikprøve bestående af 15 projekter, hvor der i 2009 var

udbetalt tilskud til projektet. Rigsrevisionen har udvalgt stikprøven ud fra, at projekterne –

vurderet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen – skal have en tilsigtet positiv effekt

på miljøet, som ligger ud over, hvad den nationale miljølovgivning kræver. Ved miljø forstås

de fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der er bestemmende for, hvordan dyr og planter

trives.

Revisionsresultaterne

Administrativ effektivitet som følge af fælles adgang til tilskudsadministrativt system

108. Behandlingen af projektansøgningerne foregår i de regionale vækstforas sekretariater

og i Erhvervs- og Byggestyrelsen, mens periode- og projektregnskaber gennemgås af Er-

hvervs- og Byggestyrelsen og revisionsfirmaet. Statusrapporter og slutrapport gennemgås

af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Behandlingen af projektansøgningen sker på grundlag af vejledninger og obligatoriske tjek-

lister. Både sekretariaternes og Erhvervs- og Byggestyrelsens sagsbehandling styres af og

dokumenteres i det elektroniske tilskudsadministrative system TAS. Revisionsfirmaet har

også adgang til udvalgte dele af TAS.

109. Rigsrevisionen finder, at den administrative tilrettelæggelse er tilfredsstillende. Endvi-

dere bidrager det til administrativ effektivitet, at såvel de regionale vækstfora som revisions-

firmaet og Erhvervs- og Byggestyrelsen har adgang til TAS.

I forhold til parallelrevisionen med den polske rigsrevisions kontor i Gdansk blev anvendel-

sen af TAS i Danmark fremhævet som god praksis, da systemet bidrager til effektivitet i

sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Krav til opgørelsesmetoder mv. for miljøindikatorerne

110. I ansøgningsskemaet skal tilskudsansøger oplyse, om vedkommende skønner, at mil-

jøeffekten af projektet forventes at være positiv eller negativ. Hvis dette er tilfældet, skal an-

søger i skemaet forholde sig til 4 miljøindikatorer og oplyse eventuel anden effekt.

Indikatorerne er vist i tabel 6.

Tabel 6. Miljøindikatorerne i regionalfondsprogrammet i perioden 2007-2013

1. Antallet af ture ind i beskyttede områder.

2. Omfanget af arealer, der udspredes gylle på i forbindelse med biogasanlæg, som

har opnået programstøtte.

3. Mængden af ”sparet” CO

, hvis udledt fra traditionel forbrænding.

4. Mængden af energi udvundet fra fornyelige resurser/”sparet” på ikke-fornyelige

resurser.

5. Eventuel anden effekt.

111. Rigsrevisionen konstaterede, at Erhvervs- og Byggestyrelsen hverken i ansøgnings-

skemaet eller i vejledningen til skemaet har redegjort for, hvordan indikatorerne nærmere

skal fortolkes og defineres, og om de bidrager til en positiv eller negativ miljøeffekt.

Dette betyder, at ansøgere fx i forhold til indikator 2 hverken får hjælp til at forstå sammen-

hængen mellem gylle og biogasanlæg eller får forklaret, hvorvidt projektet på dette punkt

indvirker positivt eller negativt på miljøet.

112. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har

redegjort for, hvordan indikatorerne nærmere skal fortolkes, herunder om de bidrager med

en positiv eller negativ miljøeffekt. Manglende vejledning om indikatorernes indhold mv. øger

risikoen for, at oplysningerne ikke er korrekte.

113. Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med den igangvæ-

rende generelle revision af ansøgningsskemaet vil forbedre vejledningen for miljøindikato-

rer. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

114. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har fast-

sat krav til opgørelsesmetoderne og heller ikke kræver, at tilskudsansøger skal oplyse om

det i ansøgningen. Der er dermed ikke gennemsigtighed på dette område, hvilket Rigsrevi-

sionen finder uheldigt.

Rigsrevisionen anbefalede, at Erhvervs- og Byggestyrelsen senest ved evalueringen af den

samlede programperiode tager opgørelsesmetoderne i forhold til miljømålet og miljøindika-

torerne op til overvejelse, herunder også om det i visse tilfælde skal være uvildige instanser

og ikke ansøger selv, der skal udføre først skønnet og senere målingen af miljøeffekten.

115. Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen som noget nyt har

fået foretaget en miljøvurdering af regionalfondsprogrammet og opstillet miljøindikatorer og

miljømål. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at Overvågningsudvalget og Erhvervs- og

Byggestyrelsen ikke overvåger opfyldelsen af miljømålet med henblik på at justere tildelings-

praksis for nye tilsagn, så målet kan opnås.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at styrelsen i fremtidige årsrapporter vil oplyse, at

de proaktivt følger op på opfyldelsen af miljømålet, og at de vil anføre målopfyldelsen. Det-

te finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

116. Det er et absolut krav, at projektets formål skal være opfyldt, for at tilskuddet udbeta-

les. Dette gælder ikke i forhold til miljømålet, hvor tilskudsmodtager ikke skal leve op til de

skøn over miljøeffekten, der er anført i ansøgningen, for at vedkommende kan få udbetalt

tilskuddet.

117. Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at styrelsen umiddelbart finder det vanskeligt

at anvende miljøpåvirkningen som et absolut krav, idet det danske regionalfondsprogram ik-

ke opererer med specifikke foranstaltninger, der retter sig mod miljøprojekter, men at miljø-

aspekter indgår som et tværgående hensyn vedrørende alle programmets projekter.

Rigsrevisionen er enig med Erhvervs- og Byggestyrelsen i, at miljømålets særlige karakter

som tværgående hensyn har betydning for, hvorvidt kravet kan være absolut.

118. Rigsrevisionen har ikke vurderet, om miljømålet på én gang er ambitiøst og realistisk,

men kan konstatere, at mere end 98 % af tilsagnsbeløbene ultimo 2009 ifølge Erhvervs- og

Byggestyrelsen er bevilget til projekter, hvor ansøger har oplyst, at miljøeffekten er positiv

eller ingen effekt har.

Miljøhensyn i henholdsvis Danmark og region Pommeren

119. Parallelrevisionen afdækkede, at regionalfondsprogrammet skaber mulighed for at ar-

bejde ud fra forskellige mål i programmet. Der er derfor også variation i forhold til, hvordan

miljøområdet tilgodeses i Danmark og i region Pommeren.

I region Pommeren var opnåelsen af en positiv miljøeffekt selve formålet med den del af pro-

jekterne, der hørte under regionalfondsprogrammets mål 2 om miljø og risikoforebyggelse.

Det drejede sig fx om fysiske driftsinvesteringer med en given miljøfordel.

I Danmark indgik miljøet derimod som et tværgående hensyn ved samtlige regionalfonds-

projekter, der alle hører under regionalfondsprogrammets mål 1 om innovation og videns-

økonomi. I de projekter, som Rigsrevisionen havde udvalgt til gennemgang, var der tale om

demonstrations- og udviklingsprojekter på miljøområdet, typisk en ny form for anvendelse

af kendt teknologi eller samarbejde mellem aktører, som ikke tidligere havde samtænkt de-

res kompetencer og produkter.

120. Den forskellige tilgang indebar, at der i region Pommeren til hvert projekt var knyttet

miljøindikatorer, der var målbare og konkrete og knyttet til selve projektets gennemførelse,

mens de danske miljøindikatorer ikke tog afsæt i de konkrete projekter, men var formuleret

bredt og møntet på alle projekter, der modtog regionalfondsmidler i Danmark. I parallelrevi-

sionen blev region Pommerens tilgang fremhævet som eksempel på god praksis.

Videreformidling af projekternes nyhedsværdi

121. Det bør ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens retningslinjer tilstræbes, at projekterne bå-

de på regionalt og nationalt niveau har en nyhedsværdi. Med nyhedsværdi forstås, at pro-

jekterne skal tilføje og demonstrere noget nyt, så støttemodtager eller andre har en interes-

se i at videreføre projektet eller relaterede aktiviteter efter tilskudsperiodens afslutning.

122. Erhvervs- og Byggestyrelsen har for at understøtte dette en projektdatabase på sin

hjemmeside med en række oplysninger om alle projekter, der har fået tilskud fra Den Euro-

pæiske Regionalfond i indeværende programperiode.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede, at projektdatabasen var ajourført med oplysninger om de 15

miljøprojekter. Rigsrevisionen finder, at databasen er både informativ og let at anvende og

dermed kan medvirke til at sikre udbredelsen af nyhedsværdien og sikre gennemsigtighed

i tildelingen af midler.

123. I parallelrevisionen med den polske rigsrevisions kontor i Gdansk blev projektdataba-

sen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside fremhævet som et eksempel på god prak-

sis, da den gav en række gode informationer om projekterne, var let at anvende og sikrede

gennemsigtighed i forhold til tildelingen af midler.

Forbedringer vedrørende styringsrelevante mål mv. i projekterne

124. Rigsrevisionen anbefalende ved revisionen af den forrige programperiode (2000-2006),

at Erhvervs- og Byggestyrelsen i højere grad understøtter, at ansøgningen indeholder sty-

ringsrelevante mål med klare og målbare succeskriterier.

125. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at der var sket fremskridt på dette områ-

de. I ansøgningsskemaet er det nu obligatorisk at supplere oplysningerne om projektets for-

mål med oplysninger om hovedaktiviteter og milepæle (mellemliggende resultater/effekter)

og tidsplan. Endvidere har Erhvervs- og Byggestyrelsen inddraget spørgsmålet om effekter

i ansøgningsskemaet, så ansøger skal oplyse om projektets forventede effekt på en række

specifikke områder.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har med ansøgningsskemaet med tilhørende vejledning gjort

et stort arbejde for, at der kommer fokus på konkrete og styringsrelevante mål for projekter-

ne og på effekter. Rigsrevisionen finder udviklingen på området meget tilfredsstillende.

På baggrund af gennemgangen af de 15 projektansøgninger er det Rigsrevisionens opfat-

telse, at der som følge af Erhvervs- og Byggestyrelsens arbejde er sket et kvalitetsløft i for-

hold til ansøgernes oplysninger om styringsrelevante mål og effekter.

Samlet vurdering af regionalfondsmidlerne

126. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Regional-

fond for 2009 samlet set er rigtigt. Fra fonden blev der i 2009 udbetalt ca. 492 mio. kr.

127. Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har tilrettelagt en tilfredsstillen-

de tilskudsforvaltning med gode forretningsgange og interne kontroller. Rigsrevisionen fin-

der endvidere, at tilskudsadministrationen i Erhvervs- og Byggestyrelsen fungerede tilfreds-

stillende for miljøprojekter finansieret af regionalfondsprogrammet for perioden 2007-2013.

128. Rigsrevisionen har gennemført en parallelrevision med fokus på miljø med den polske

rigsrevisions kontor i Gdansk, der reviderer region Pommeren. Revisionen viste, at regional-

fondsprogrammet skaber mulighed for at arbejde ud fra forskellige mål i programmet. Der

er derfor også variation i forhold til, hvordan miljøområdet tilgodeses i Danmark og i region

Pommeren.

I region Pommeren var opnåelsen af en positiv miljøeffekt formålet med den del af projekter-

ne, der hørte under regionalfondsprogrammets mål 2 om miljø og risikoforebyggelse. I Dan-

mark indgik miljøet derimod som et tværgående hensyn ved alle regionalfondsprojekter.

De forskellige tilgange indebar, at der i region Pommeren til hvert projekt var knyttet miljø-

indikatorer, der var målbare og konkrete og knyttet til selve projektets gennemførelse, mens

de danske miljøindikatorer ikke tog afsæt i de konkrete projekter, men var formuleret bredt

og møntet på alle projekter, der modtog regionalfondsmidler i Danmark. I parallelrevisionen

blev region Pommerens tilgang fremhævet som eksempel på god praksis.

129. Parallelrevisionen afdækkede også andre eksempler på god praksis. Det drejer sig om

følgende:

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

•

I Danmark bidrager det elektroniske tilskudssystem TAS til administrativ effektivitet, da

systemet anvendes både af de regionale vækstfora, Erhvervs- og Byggestyrelsen og det

private revisionsfirma.

I Danmark har Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet en projektdatabase til sin hjemme-

side med en række oplysninger om samtlige projekter, der har modtaget tilskud fra Den

Europæiske Regionalfond. Rigsrevisionen finder, at databasen både er informativ og let

at anvende og dermed kan medvirke til at sikre udbredelsen af projekternes nyhedsværdi

og sikre gennemsigtighed i forhold til tildelingen af midler.

130. I forhold til den danske revision finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at Er-

hvervs- og Byggestyrelsen hverken i ansøgningsskemaet eller i vejledningen til skemaet

har redegjort for, hvordan de opstillede miljøindikatorer nærmere skal fortolkes og define-

res, og om de bidrager med en positiv eller negativ miljøeffekt.

Den Europæiske Socialfond

131. Rigsrevisionen vil følge effekten af de initiativer, som økonomi- og erhvervsministeren

har taget for at forbedre visse forretningsgange og interne kontroller vedrørende Den Euro-

pæiske Socialfond, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 262, pkt. 15-19.

132. Ministerens initiativer vedrørte primært operationelle mål i socialfondsprojekterne og

ensartethed i indstillingerne fra de regionale vækstfora til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Rigsrevisionen har valgt at gøre status for initiativerne i 2010, så initiativerne får tid til at vir-

ke. Rigsrevisionen har ved valget lagt vægt på, at administrationen af Den Europæiske So-

cialfond i programperioden 2007-2013 følger de samme overordnede retningslinjer som Den

Europæiske Regionalfond, og at Rigsrevisionen, jf. ovenfor, har revideret disse i 2009.

133. Den Europæiske Revisionsret afgiver i henhold til EF-traktaten en årlig erklæring til

Europa-Parlamentet og Europa-Rådet om det samlede EU-regnskabs rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (DAS-erklæringen). Den Euro-

pæiske Revisionsret gennemførte i april 2010 en DAS-revision af Den Europæiske Social-

fond for programperioden 2007-2013.

Den Europæiske Revisionsret konkluderede på baggrund af sin revision, at følgende om-

råder fungerer godt:

•

forvaltningskontrollen i Erhvervs- og Byggestyrelsens kontor i Silkeborg, der administre-

rer strukturfondene

attesteringerne i Erhvervs- og Byggestyrelsens betalingsenhed i København

systemrevisionerne hos Erhvervs- og Byggestyrelsens controllere.

Den Europæiske Revisionsret gennemgik som led i revisionen 8 sager og fandt fejl i én af

sagerne. Fejlen bestod i, at man på et projekt havde betalt 70.000 kr. for en tjenesteydelse,

der ikke var leveret, og at beløbet indgik i regnskabet som støtteberettiget udgift.

Samlet vurdering af socialfondsmidlerne

134. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Socialfond for

2009 samlet set er rigtigt. Fra fonden blev der i 2009 udbetalt ca. 230 mio. kr.

Rigsrevisionen baserer sin vurdering på, at Den Europæiske Revisionsret har konkluderet,

at bl.a. forvaltningskontrollen i Erhvervs- og Byggestyrelsen og systemrevisionerne hos Er-

hvervs- og Byggestyrelsens controllere fungerer tilfredsstillende. Endvidere har Rigsrevisio-

nen lagt til grund, at administrationen af Den Europæiske Socialfond i indeværende program-

periode følger de samme administrative retningslinjer som Den Europæiske Regionalfond,

og at Rigsrevisionen finder, at tilskudsadministrationen her fungerer tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

PROJEKTTILSKUD UNDER 4 MINISTERIER

VII. Projekttilskud under 4 ministerier

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for projekttilskud fra

Europa-Kommissionen generelt er tilfredsstillende.

135. Statslige institutioner kan modtage projekttilskud direkte fra Europa-Kommissionen,

og Europa-Kommissionen kræver da en revisionserklæring som betingelse for at yde til-

skuddet. Rigsrevisionen afgiver revisionserklæring for de statslige institutioner, der modta-

ger disse tilskud.

I alt 4 ministerområder har modtaget projekttilskud i 2009. Det drejer sig om Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet og

Klima- og Energiministeriet.

Revision af EU-projekttilskud til institutioner under Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet og Klima- og Ener-

giministeriet

136. For Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-

ling, Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet afgav Rigsrevisionen i 2009 i alt 37 re-

visionserklæringer. I ingen af revisionserklæringerne er der taget forbehold, idet de fejl, som

Rigsrevisionen konstaterede, blev rettet af institutionerne inden afgivelsen af erklæringerne.

137. Institutioner under Økonomi- og Erhvervsministeriet har generelt aflagt tilfredsstillende

projektregnskaber. Rigsrevisionen konstaterede dog, at enkelte institutioner ikke havde til-

strækkeligt kendskab til EU-reglerne, herunder kravene til dokumentation og afløftning af

moms i projektregnskaber. Rigsrevisionen fandt derfor en række fejl, som blev rettet, inden

regnskabet blev aflagt.

138. Institutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har derimod ikke

aflagt tilfredsstillende projektregnskaber, da regnskabsmaterialet ved den første fremsen-

delse til Rigsrevisionen ikke var fyldestgørende og ikke havde en kvalitet, der gjorde, at Rigs-

revisionen kunne lægge det til grund for erklæringen. Materialet indeholdt fx forkert periodi-

sering, manglede fratrækning af moms/skatter og indeholdt fejl i lønberegningerne. Rigsre-

visionen fandt fejlene, som blev rettet, inden regnskabet blev aflagt.

139. Institutioner under Miljøministeriet har ligeledes haft vanskeligt ved at aflægge rigtige

projektregnskaber, inden de blev forelagt til revision. Vanskelighederne skyldtes bl.a. mang-

lende kendskab til EU-reglerne, herunder særligt reglerne om afløftning af moms og afgif-

ter, krav til dokumentation af refunderbare udgifter og timeregnskaber. Rigsrevisionen fandt

fejlene, som blev rettet, inden regnskabet blev aflagt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

PROJEKTTILSKUD UNDER 4 MINISTERIER

Miljøministeren har oplyst, at ministeriet i 2010 planlægger at gennemføre et projekt til for-

bedring af medarbejdernes kompetencer på området, jf. Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2008, s. 263, pkt. 19. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende, da revisio-

nen i 2009 – i lighed med 2008 – viste, at Miljøministeriets institutioner har problemer med

at aflægge rigtige projektregnskaber som følge af manglende kendskab til EU-reglerne.

140. Institutioner under Klima- og Energiministeriet har aflagt både tilfredsstillende og min-

dre tilfredsstillende projektregnskaber. Institutioner, som har deltaget i mange EU-forsknings-

projekter har oparbejdet en god og sikker forvaltning, og Rigsrevisionen fandt kun enkelte

fejl. Andre institutioner mangler erfaring på området og har derfor haft vanskeligt ved at af-

lægge et rigtigt projektregnskab, inden det blev forelagt til revision. Vanskelighederne skyld-

tes primært fejl ved opgørelse af kostpriser til brug for beregning af løn, afløftning af moms

og korrekt periodisering af udgifterne. Fejlene blev rettet, inden regnskabet blev aflagt.

Revision af EU-projekttilskud til universiteterne under Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling

141. Universiteterne får bevilget tilskud direkte fra Europa-Kommissionen til et stort antal

projekter under en række af EU’s støtteprogrammer, hovedsageligt på forskningsområdet.

Indtægterne indgår ikke i statsregnskabet. Dette skyldes, at universiteterne på finansloven

er opført som tilskudsmodtagende institutioner, så det alene er tilskuddet fra staten, der ind-

går i finansloven og efterfølgende i statsregnskabet. Ifølge oplysninger fra universiteterne

har de i 2009 indtægtsført tilskud fra Europa-Kommissionen på i alt 467 mio. kr. For hele uni-

versitetsområdet er antallet af igangværende projekter opgjort til 1.454, hvoraf størstepar-

ten er flerårige.

142. Rigsrevisionen har ved revisionsbesøg på universiteterne konstateret, at alle universi-

teter har etableret procedurer, der sikrer korrekt registrering af tilskud fra EU. En gennem-

gang af udvalgte projekter viste, at projekterne blev administreret og projektregnskaberne

aflagt i overensstemmelse med EU’s regler.

143. Universitetsområdet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision mellem videnskabs-

ministeren og rigsrevisor. Aftalen indebærer, at universiteternes bestyrelser har ansat priva-

te revisorer som intern revision. Rigsrevisionen samarbejder med de interne revisorer om

revisionen og fører tilsyn med deres arbejde. Fra de interne revisorer har Rigsrevisionen ind-

hentet oplysninger om antal erklæringer og om, hvilke fejl revisorerne har observeret i for-

bindelse med revisionen af og erklæringsafgivelsen på EU-projekterne.

144. Ifølge revisorerne afgav de i 2009 i alt 343 erklæringer om projektregnskaber. I forbin-

delse med aflæggelsen af projektregnskaberne og ved revisionen af regnskaberne blev de

fleste fejl rettet. Kun i få tilfælde har revisorerne taget forbehold eller afgivet supplerende

oplysninger. De afgivne forbehold og supplerende oplysninger kan generelt henføres til ad-

ministrationen af projekterne, fx manglende indregning af omkostninger og manglende af-

løftning af moms på udenlandske rejseomkostninger.

Samlet vurdering af projekttilskud under 4 ministerier

145. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-projektregnskaber aflagt under Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling samlet set er rigtige. Udbetalingerne af projekttilskud fra Euro-

pa-Kommissionen i 2009 udgjorde ca. 547 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

VIII. EU-udgifter under Skatteministeriet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne under

Skatteministeriet generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat problemer med fejl i

toldangivelserne. Fejlene er beløbsmæssigt små og modsatrettede som følge af, at

virksomhederne afregner såvel for store som for små beløb i told.

146. Rigsrevisionen har undersøgt, om regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne fungerer

tilfredsstillende. For at vurdere dette har Rigsrevisionen ud over sin egen revision af EU-ud-

gifterne gennemgået afrapporteringer fra Skatteministeriets interne revision og fra Europa-

Kommissionen.

147. EU-udgifterne udgjorde i 2009 i alt ca. 19,1 mia. kr. Heraf har Skatteministeriet ansva-

ret for ca. 18,5 mia. kr., jf. kap. IV om statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-

udgifter.

Figur 2 viser, at EU-udgifterne på ca. 18,5 mia. kr. under Skatteministeriet er sammensat af

3 udgiftskomponenter.

Figur 2. EU-udgifter i 2009 under Skatteministeriet

(Mio. kr.)

Told og landbrugsafgifter

2.033 mio. kr.

Momsbidrag

3.334 mio. kr.

BNI-bidrag

13.110 mio. kr.

Figur 2 viser, at hovedparten af udgifterne – ca. 13,1 mia. kr. – stammer fra bidrag efter det

fælles beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidraget). De 2 andre udgifts-

komponenter er bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (momsbi-

draget) på ca. 3,3 mia. kr. og told og landbrugsafgifter på ca. 2 mia. kr. Af told og landbrugs-

afgifterne på ca. 2 mia. kr. udgjorde landbrugsafgifterne i 2009 alene 38 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

148. Told og landbrugsafgifterne omfatter alle opkrævede afgifter fraregnet en refusion til

SKAT på 25 % af afgifterne til dækning af de danske administrationsomkostninger. Refusio-

nen udgjorde i 2009 i alt 0,7 mia. kr.

Opgørelse og afregning af momsbidraget og BNI-bidraget i overensstemmelse med

reglerne

149. Momsbidraget og BNI-bidraget beregnes af Europa-Kommissionen som en bestemt

procent af henholdsvis et EU-udjævnet momsberegningsgrundlag og et EU-harmoniseret

BNI-grundlag. Europa-Kommissionen anvender et beregningsgrundlag udarbejdet af Skat-

teministeriets departement, når momsbidraget opgøres, mens en årlig opgørelse fra Dan-

marks Statistik anvendes ved beregningen af BNI-bidraget.

Begge bidrag afregnes ved månedlige betalinger. SKAT indbetaler de månedlige beløb på

en konto tilhørende Europa-Kommissionen i Danmarks Nationalbank.

150. Skatteministeriets interne revision har revideret afregningen og opgørelsen af moms-

bidraget og BNI-bidraget. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Den inter-

ne revision konkluderer bl.a., at bidragene er afregnet i overensstemmelse med EU’s ma-

terielle og formelle regler og er dokumenterede og korrekt optaget i SKATs regnskab.

151. Rigsrevisionen har som led i sit tilsyn vurderet Skatteministeriets interne revisions gen-

nemgang af beregningsgrundlaget for momsbidraget. Rigsrevisionen fandt, at den interne

revision har foretaget en tilfredsstillende gennemgang.

152. Europa-Kommissionen foretager med jævne mellemrum specifikke undersøgelser af

opgørelserne og beregningerne, og eventuelle bemærkninger drøftes derefter med Skatte-

ministeriet.

153. Rigsrevisionen finder, at opgørelsen og afregningen af momsbidraget og BNI-bidraget

er i overensstemmelse med reglerne. Vurderingen er baseret på resultaterne fra revisionen

udført af Skatteministeriets interne revision og resultatet af Rigsrevisionens tilsyn, hvor Rigs-

revisionen fandt, at den interne revision har foretaget en tilfredsstillende gennemgang af

Skatteministeriets departements beregningsgrundlag for momsbidraget.

Tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller for regnskabsaflæggelsen

mv. af told og landbrugsafgifter

154. EU-landene udgør en toldunion, og SKAT opkræver på EU’s vegne told af import fra

lande uden for EU. SKAT opkræver endvidere en række særlige landbrugsafgifter. SKAT

indtægtsfører de opkrævede beløb i statsregnskabet.

155. Rigsrevisionen har revideret regnskabsaflæggelse, regnskabsgodkendelse og regn-

skabsføring af indtægter fra told og landbrugsafgifter i samarbejde med Skatteministeriets

interne revision. Rigsrevisionen havde ved revisionen fokus på relationen til statsregnska-

bet, mens den interne revision lagde vægten på afregningen til EU.

156. Rigsrevisionen vurderede på baggrund af revisionen, at der generelt er etableret for-

retningsgange og interne kontroller på områderne, og at disse medvirker til at sikre, at stats-

regnskabet for told og landbrugsafgifter bliver rigtigt.

Behovet for at sprede kompetencer vedrørende opgørelse og afregning af EU-udgifter

157. Skatteministeriets interne revision har konstateret, at 2 medarbejdere i SKAT vareta-

ger hele opgaven med opgørelse og afregning af told og landbrugsafgifter, BNI-bidrag og

momsbidrag. EU’s tidsfrister for afregningen betyder, at SKAT – for at undgå væsentlige

krav om betaling af morarenter som følge af forsinket afregning – er afhængig af medar-

bejdernes tilstedeværelse på opgørelses- og afregningstidspunktet. Den interne revision

fandt, at en spredning af kompetencer vil formindske sårbarheden ved ferie og sygdom.

Rigsrevisionen kan tilslutte sig den interne revisions vurdering.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

158. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT medio 2010 har tilført området 2 medarbejdere,

så i alt 4 medarbejdere er beskæftiget med opgaverne.

159. Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT med sit initiativ har mindsket sårbarheden

ved ferie og sygdom.

Indsats for at forebygge fejl i virksomhedernes toldangivelser

160. Virksomheder, der importerer fra lande uden for EU (eller speditører, der repræsente-

rer virksomhederne), foretager elektronisk fortoldning, hvor de via internettet og andre on-

lineløsninger indberetter de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen. Indberetnin-

gen sker til SKATs elektroniske toldsystem, Importsystemet.

Den elektroniske fortoldning imødekommer bl.a. et ønske fra erhvervslivet om en hurtigere

og smidigere toldbehandling. Toldangivelserne kan således via Importsystemet udarbejdes,

inden varerne ankommer til Danmark, og virksomhederne kan få frigivet de indførte varer på

det tidspunkt, hvor varerne passerer grænsen.

161. SKAT kræver, at dokumentationen for fortoldningen er i virksomheden, men vurderer

alene dokumentationen, hvis fortoldningen udtages til kontrol. Toldenheden i SKAT foreta-

ger stikprøvevist fysisk kontrol af importen og dokumentkontrol.

162. Revisioner de seneste år har vist, at toldangivelserne er behæftet med mange fejl. Der

er tale om beløbsmæssigt små fejl, og fejlene er modsatrettede, da nogle virksomheder af-

regner for meget told og andre for lidt. Fejlene skyldes manglende kvalitet i virksomheder-

nes indberetninger.

163. Der findes i størrelsesordenen 20.000 varekoder med tilhørende toldsatser mv. Disse

er fastsat i EU’s toldtarif. Det store antal varekoder tjener ikke kun fortoldningsformål, men

anvendes også til statistiske formål. Statistikken anvendes bl.a. af brancheorganisationer

og af Europa-Kommissionen i forbindelse med overvågning af varehandlen.

En toldproces kendetegnet ved selvbetjening med mange brugere og et stort antal vareko-

der mv. medfører betydelig risiko for, at der forekommer fejl i toldangivelserne. SKAT har da

også i flere omgange sat ind for at forbedre kvaliteten i fortoldningen. SKAT gennemførte i

2007 projektet ”Kvalitet i fortoldningen” og i 2008 projekterne ”Operation efterrettelighed” og

”Speditørers kvalitet i fortoldningen”. Projekterne medførte forbedringer, men reducerede

ikke fejlniveauet tilstrækkeligt.

164. Skatteministeren har taget endnu en række initiativer for at forbedre kvaliteten i fortold-

ningen, og Rigsrevisionen følger disse, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008,

s. 263, pkt. 25-27.

165. Skatteministeren igangsatte i 2009 således 3 større projekter, der skal nedbringe an-

tallet af fejl i toldangivelserne. Det drejer sig om ”Store virksomheder” med dialog med de

20 virksomheder, der står for de største toldindbetalinger, ”MoFia” med stikprøvevis over-

vågning og retning af fejl i toldangivelserne og endelig ”Compliance told” med stikprøvevis

belysning af virksomhedernes regelefterlevelse.

166. Rigsrevisionen har sammen med Skatteministeriets interne revision fulgt de 3 projekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

”Store virksomheder”

167. Projektet bestod af en informations- og vejledningsindsats over for de 20 virksomhe-

der, der står for de største toldindbetalinger mv. Under ét tegner virksomhederne sig for ca.

40 % af tolden. Fokus i projektet har været at få skabt en positiv dialog med virksomheder-

ne om vigtigheden af fortoldningernes kvalitet.

168. Projektet var opdelt i 3 faser. Først holdt SKAT et indledende møde, hvor virksom-

heden blev orienteret om intentionerne med projektet, og hvor virksomheden kunne stille

spørgsmål til toldmæssige problemstillinger. Mødet blev efterfulgt af en substansrevision,

hvor 3-4 fortoldninger pr. virksomhed fra perioden efter det indledende møde blev udtaget

til kontrol i SKAT. Efter substansrevisionen blev der holdt endnu et møde i virksomheden,

hvor SKAT og virksomheden drøftede, hvordan virksomheden fremover kan undgå fejl i an-

givelserne.

SKAT har holdt op til 3 møder med hver virksomhed, alt efter problemets omfang og karak-

ter. Det er SKATs opfattelse, at erhvervslivet har været meget positiv over for denne form

for informations- og vejledningsprojekt og ikke har betragtet SKATs henvendelse og tilste-

deværelse som en belastning, men som en hjælp.

”MoFia” (Monitoreringsgruppen for Importtransaktioner)

169. I projektet har udvalgte medarbejdere på toldekspeditionsstederne foretaget en lands-

dækkende og koordineret stikprøvekontrol af toldangivelserne. Kontrollen, der blev gennem-

ført i perioden september-december 2009, omfattede godt 1.000 toldangivelser med i alt

3.000 vareposter. Ved kontrollen undersøgte SKAT, om angivelsen var korrekt udfyldt, og

om de tilhørende dokumenter kunne godkendes. Kontrollen blev gennemført på det tids-

punkt, hvor varen krydsede den danske grænse, og varen blev først frigivet, når papirerne

var i orden.

170. Formålet med projektet var at give SKAT et overblik over fejlene i toldangivelserne.

Samtidig skulle kontrollerne skabe opmærksomhed over for virksomhederne om, at deres

angivelser skal være korrekte og den tilhørende dokumentation være til stede. Kontrollerne

og de fejl, der blev konstateret, blev registreret i et særligt udviklet it-program, så oplysnin-

gerne fremover kan anvendes i en risikobaseret stikprøvekontrol af fejl i toldangivelserne.

171. Kontrollen viste, at de 2 hyppigste fejl vedrørte varekode og toldværdi. Korrekt oplys-

ning om varekoden er af afgørende betydning, da regler og procedurer for toldbehandlin-

gen er bygget op omkring denne. Økonomisk kan fejl i varekoden have betydning for anven-

delse af rette toldsats og dermed for, om der afregnes korrekt told. Den næsthyppigste fejl

vedrørte toldværdien, der er den værdi, som tolden beregnes af. De fleste toldsatser er vær-

ditoldsatser, dvs. at tolden beregnes som en procentdel af de indførte varers værdi. Told-

værdien har derfor direkte indflydelse på beregningen af korrekt told.

172. Fejlprocenten på varepostniveau blev opgjort til 10 %. Monitoreringsgruppen, der var

ansvarlig for projektets gennemførelse, foretog som en del af projektet stikprøvevis kvalitets-

gennemgang af de gennemførte kontroller. Gennemgangen viste, at toldekspeditionssteder-

ne kun havde indberettet fejl, som Monitoreringsgruppen var enig i, men den viste også, at

der var flere fejl, end ekspeditionsstederne havde fundet. Fejlprocenten er derfor reelt høje-

re end 10 %.

173. Monitoreringsgruppen fremsatte på baggrund af erfaringerne fra projektet en række

anbefalinger, herunder om målrettet uddannelsesindsats for at højne kompetencerne på de

enkelte ekspeditionssteder og om udvikling af værktøjer, som de kontrolførende kan bruge,

når der opstår tvivl om, hvorvidt der er sket en overtrædelse.

174. SKAT har besluttet, at toldekspeditionsstedernes stikprøvekontrol fra ”MoFia” gøres

permanent.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

”Compliance told”

175. ”Compliance told” indeholdt også en stikprøvebaseret kontrol af toldangivelserne.

Kontrollen blev i modsætning til i ”MoFia” ikke gennemført ved grænsen, men efter varen

var blevet importeret (efterkontrol). Formålet med projektet var ud fra nogle nærmere be-

stemte kriterier og vægte at beregne graden af virksomhedernes regelefterlevelse. I krite-

rierne indgik 5 forhold, der direkte har betydning for toldbetalingen. Som følge af formålet

med projektet var der særligt strenge krav til stikprøvens udvælgelse og størrelse samt kva-

liteten af gennemgangen.

176. Regelefterlevelsesgraden blev på baggrund af stikprøven opgjort til 4,9, hvor 6 er mak-

simal efterlevelse. Det er ifølge projektoplægget hensigten, at regelefterlevelsesgraden skal

tjene som en nulpunktsmåling, så SKAT efterfølgende har mulighed for at vurdere effekten

på regelefterlevelsesgraden af forskellige initiativer til at forbedre kvaliteten i fortoldningen.

Revisionsresultater for de 3 projekter

177. Rigsrevisionen har fulgt projekterne ”Store virksomheder”, ”MoFia” og ”Compliance

told”. Projekterne har efter Rigsrevisionens opfattelse været velovervejede med hvert deres

målrettede fokus. Rigsrevisionen finder, at SKAT med projekterne har gjort et grundigt og

målrettet arbejde for at forbedre kvaliteten i fortoldningen. Dette finder Rigsrevisionen tilfreds-

stillende.

178. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT fortsat skal arbejde med at mindske antal-

let af fejl i fortoldningerne, og Rigsrevisionen finder det i den forbindelse tilfredsstillende, at

SKAT vil gøre ”MoFia” permanent og følge Monitoreringsgruppens anbefaling om uddannel-

sesindsats til højnelse af kompetencerne på de enkelte ekspeditionssteder.

179. Rigsrevisionen har bemærket, at SKAT endnu ikke har afsluttet ledelsesbehandlingen

af ”Compliance told”. Hvis projektet skal gentages, finder Rigsrevisionen, at SKAT bør over-

veje, om der er mulighed for at samtænke det store kontrolarbejde, der gennemføres i hen-

holdsvis ”MoFia” og ”Compliance told”.

Ifølge Europa-Kommissionen er den danske toldkontrolstrategi tilfredsstillende

180. Europa-Kommissionen har planlagt, at alle medlemslandes kontrolstrategier på told-

området skal kortlægges og vurderes, og i foråret 2010 gennemgik Europa-Kommissionen

den danske strategi, herunder de 3 projekter til forbedring af kvaliteten i fortoldningen. I gen-

nemgangen indgik også en vurdering af 7 udvalgte sager, hvor SKAT i perioden 2007-2009

har foretaget en kontrol af virksomhedernes fortoldninger.

181. Europa-Kommissionen konkluderede, at den danske toldkontrolstrategi generelt er til-

fredsstillende, og fremsatte enkelte anbefalinger. SKAT skal inden medio december 2010

fremsende sine bemærkninger til Europa-Kommissionen.

Afslutning på Europa-Kommissionens sag om ufærdige toldangivelser og forebyggelse af

fremtidige problemer med ufærdige toldangivelser

182. Rigsrevisionen følger effekten af de initiativer, som skatteministeren har taget for at

forbedre behandlingen af ufærdige toldangivelser, jf. Endelig betænkning over statsregn-

skabet for 2008, s. 264, pkt. 28-31.

183. Ufærdige toldangivelser er toldangivelser, som virksomhederne har påbegyndt i Im-

portsystemet, men ikke har afsluttet. Dette kan skyldes, at angivelsen er uaktuel (kladder

og dobbeltindberetninger), men at virksomheden har glemt at slette angivelsen, eller det

kan dække over, at virksomheden har undladt afregning af told med deraf følgende tab for

EU af toldindtægter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

184. SKATs procedurer for behandlingen af ufærdige angivelser i perioden 2005-2007 in-

debar, at ufærdige angivelser kunne dække over, at virksomheder fejlagtigt har undladt at

betale told. Der var således en formodet risiko for, at der kan være toldindtægter for perio-

den, der ikke er blevet fastlagt og dermed afregnet.

185. Rigsrevisionen har fulgt Europa-Kommissionen og SKATs drøftelser om problemets

omfang og opgørelsen heraf. I april 2010 fremsendte SKAT et forslag til Europa-Kommis-

sionen om afslutning af sagen i form af betaling af et beløb på 1,2 mio. kr. for perioden

2005-2007. SKAT afventer Europa-Kommissionens svar i sagen, hvorefter sagen kan af-

sluttes.

186. SKAT har med udgangspunkt i anbefalinger fra Skatteministeriets interne revision

siden 2008 arbejdet med fremadrettede foranstaltninger og tiltag, der skal sikre, at SKAT

følger en ensartet og risikobaseret procedure for opfølgning på ufærdige angivelser i Im-

portsystemet. Samtidig har SKAT arbejdet på at få virksomhederne til at slette uaktuelle

(kladder og dobbeltindberetninger) og ufærdige angivelser, så antallet af ufærdige angivel-

ser, som SKAT skal følge op på, reduceres.

187. Rigsrevisionen finder SKATs initiativer, herunder forebyggelsen af forekomsten af

ufærdige angivelser, tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil i en kommende revision vurdere

effekten af tiltagene, når initiativerne har haft mulighed for at virke.

Samlet vurdering af regnskabet for EU-udgifter under Skatteministeriet

188. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for EU-udgifterne under Skattemini-

steriet samlet set er rigtigt. Revisionen har dog vist, at der er visse problemer vedrørende

told. EU-udgifterne, der er Danmarks betaling til EU, udgjorde i 2009 i alt ca. 18,5 mia. kr.

189. Revisioner de seneste år har vist, at toldangivelserne er behæftet med mange fejl. Der

er tale om beløbsmæssigt små fejl, og fejlene er modsatrettede, da nogle virksomheder af-

regner for meget told og andre for lidt. Virksomhederne foretager elektronisk fortoldning, hvor

de via internettet m.m. indberetter de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen. Fej-

lene skyldes manglende kvalitet i virksomhedernes indberetninger.

190. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT i 2009 har gennemført 3 projekter,

der med information og vejledning over for virksomheder kan være med til at nedbringe ri-

sikoen for fejl og dermed forbedre kvaliteten i fortoldningen. Det drejer sig om ”Store virk-

somheder” med dialog med de 20 virksomheder, der står for de største toldindbetalinger,

”MoFia” med stikprøvevis overvågning og retning af fejl i toldangivelserne og ”Compliance

told” med stikprøvevis belysning af virksomhedernes regelefterlevelse. Rigsrevisionen fin-

der, at de 3 projekter med hvert sit fokus har været med til at forbedre kvaliteten i fortold-

ningen.

191. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT fortsat skal arbejde med at mindske antal-

let af fejl i fortoldningerne. Rigsrevisionen finder, at beslutningen om at gøre MoFia-projek-

tets stikprøvevise overvågning og fejlretning af toldangivelserne permanent vil bidrage po-

sitivt til denne proces.

Rigsrevisionen, den 4. november 2010

Henrik Otbo

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Ansvarlig myndighed i Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Arealkontrol

Ministeriets departement er ansvarlig myndighed for regnskaberne vedrørende Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (også forkortet til de 2 landbrugsfonde).

Arealkontrollen omfatter både administrativ kontrol og fysisk kontrol på stedet. Formå-

let med kontrollen er at sikre, at reglerne for udbetaling af støtte bliver overholdt.

FødevareErhverv administrerer og udbetaler tilskud under Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne. FødevareErhverv er dermed betalingsorgan.

Udbetaling af enkeltbetaling til støtteberettigede landbrugsarealer forudsætter, at land-

manden har betalingsrettigheder for arealerne. Betalingsrettigheder for alle dyrkede/

udyrkede og udtagne arealer blev tildelt i 2005. I 2008 blev permanente frugt- og grønt-

afgrøder og planteskolearealer støtteberettigede, og der blev tildelt betalingsrettighe-

der for disse arealer. Betalingsrettighedernes størrelse indgår i beregningen af støtte-

beløbet.

Controllerne for de 2 fonde er ansat som følge af forordninger fra Europa-Kommissio-

nen.

Betalingsorgan under Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Betalingsrettigheder

Controllerne for Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond

Den Europæiske Garantifond for

Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne

Digitale markkort

Den EU-fond, der finansierer direkte landbrugsstøtte.

Den EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under landdistriktsprogrammet.

FødevareErhverv har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af luftfotos, der er

geometrisk korrigeret, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et almindeligt

kort.

Direkte landbrugsstøtte omfatter enkeltbetalingsordningen og præmier til protein- og

energiafgrøder, stivelseskartofler, moderfår og slagtning af handyr (tyre og stude).

Betegnelsen på støtte til landmænd fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

De EU-fonde, som bidrager med EU-indtægter i Danmark, er: Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

Den Europæiske Fiskerifond, Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske So-

cialfond. EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fonde i tradi-

tionel juridisk forstand.

Indtægter, som Danmark modtager fra EU, betegnes EU-indtægter, mens de bidrag,

som Danmark betaler til EU, betegnes EU-udgifter.

Europa-Kommissionen kan afvise at finansiere det fulde støttebeløb, som medlems-

landet har udbetalt, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette er en

EU-underkendelse.

En EU-underkendelse gives ofte som en såkaldt flat rate, hvor en fastsat procent af

den samlede udbetalte støtte inden for en ordning ikke bliver finansieret af EU-fonde.

Direkte landbrugsstøtte

Enkeltbetalinger

EU’s fonde

EU-indtægter og EU-udgifter

EU-underkendelse

Flat rate

Statsrevisorerne beretning SB17/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009

ORDLISTE

Forligsorgan

Forligsorganet er et EU-organ med 5 medlemmer, der er uafhængige eksperter fra de

forskellige medlemslande. Forligsorganet har til opgave at mægle mellem Europa-Kom-

missionen og medlemslandene, hvis der opstår uenighed om en beslutning om regn-

skabsafslutning. Forligsorganets arbejde afsluttes med udsendelse af en rapport.

Godkendelsesorganet er et privat revisionsfirma, der reviderer og godkender de sam-

lede regnskaber for de danske tilskud fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget

og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Kontrollen med overholdelse af krydsoverensstemmelsen varetages af kommunerne

og flere statslige myndigheder (Plantedirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen mfl.).

FødevareErhvervs kontrol af, at det anmeldte areal i enkeltbetalingsansøgningen er i

overensstemmelse med FødevareErhvervs oplysninger i markblokregistret.

En række nationale bestemmelser vedrørende miljø, sundhed og dyrevelfærd og god

landbrugs- og miljømæssig stand skal være opfyldt, for at landmanden kan modtage

enkeltbetaling og støtte til protein- og energiafgrøder og stivelseskartofler og præmier

til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget). Endvidere gælder kravene støtte til arealbaserede og dyrebaserede ordninger

finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Denne sammenhæng mellem udbetaling og regeloverholdelse kalder Europa-Kommis-

sionen krydsoverensstemmelse.

Godkendelsesorgan

Kontrolmyndighed

Krydskontrol

Krydsoverensstemmelse

Markblokregister

Regionalt vækstfora

Markblokregistret er et register, hvor arealet af de enkelte markblokke er registreret.

Projektansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond behandles i de regionale vækstfora, der er sammensat af personer fra er-

hvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og lønmodtageror-

ganisationer mv. Der er et regionalt vækstfora i hver af de 5 regioner og på Bornholm.

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Støtte (støttemodtager) og tilskud (tilskudsmodtager) anvendes synonymt.

Tilskud (tilskudsmodtager) og støtte (støttemodtager) anvendes synonymt.

Opmåling af landbrugsarealer ved hjælp af satellitudstyr.

Som en betingelse for at modtage hektarstøtte til arealer med korn, oliefrø, oliehør og

proteinafgrøder skulle producenterne tage en del af dyrkningsarealet ud af produktion.

Formålet med jordudtagningen var at begrænse overproduktionen af korn mv.

Toldangivelser, som virksomheden har påbegyndt, men ikke afsluttet.

Uregelmæssigheder er defineret i forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995, artikel

1, stk. 2 (Svigforordning), fra Den Europæiske Union. Det hedder her: ”Som uregelmæs-

sighed betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskri-

ves en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne

skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og budgetter, der forvaltes af

De Europæiske Fællesskaber, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der

stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes regning el-

ler ved afholdelse af en uretmæssig udgift”.

Strukturfondene

Støtte

Tilskud

Teleopmåling

Udtagne arealer

Ufærdige angivelser

Uregelmæssigheder

Note: Et ord er understreget, hvis det er forklaret et andet sted i ordlisten.