Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
SB 15 4
Offentligt
925953_0001.png
Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Finansministeren
2. december 2010
Finansministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr.
15/2009 om Statens anvendelse af private konsulenter
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevi-
sionens beretning til Statsrevisorerne samt Statsrevisorernes bemærkninger giver
mig anledning til. De bemærkninger, der fremføres her, relaterer sig både til Rigs-
revisionens beretning om Statsrevisorernes bemærkninger hertil.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen vurderer, at Økonomistyrelsens indkøbsdata-
base giver et samlet overblik over statens udgifter til konsulentydelser. Både Rigs-
revisionen og Statsrevisorerne bemærker hertil, at der er en mindre grad af usik-
kerhed forbundet med opgørelsen. Usikkerheden skyldes, at det er ministerierne
selv, der er ansvarlige for indberetningerne til databasen, og at ministerierne i visse
tilfælde er overladt et vist skøn i forhold til, hvilken indkøbskategori der er mest
dækkende for et konkret indkøb.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at indkøbsrapporteringen er etableret for at
bidrage til et overordnet datagrundlag for indgåelse fællesstatslige indkøbsaftaler,
og ikke for at tilvejebringe eksakt regnskabsmæssig data på indkøbsområdet.
Med henblik på at reducere usikkerhed, arbejder Økonomistyrelsen imidlertid på
en opdateret vejledning om indkøbskategorierne. Derudover arbejdes der på yder-
ligere systemunderstøttelse af indkøbsrapporteringen, så Økonomistyrelsen i
højere grad kan tilgå indkøbsdata gennem Statens Koncern System (SKS).
Jeg bemærker, at Statsrevisorerne generelt forventer, at statslige virksomheder, der
i stort omfang eller ofte anvender private konsulenter, baserer anvendelsen af
konsulenter på grundige strategiske og økonomiske overvejelser omkring, hvorfor
en opgave løses mest hensigtsmæssigt af private konsulenter.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at Finansministeriet, i lyset af ministeriets analyse
af statens forbrug af konsulenter jf. nedenfor, forventer at anbefale de statslige
institutioner, der ofte og i stort omfang køber eksterne konsulenter at disse etab-
lerer centrale kompetencer, der vurderer behovet for konsulentassistance og del-
tager i indkøbet. Dette kan bidrage til at effektivisere købet af konsulentydelser og
sikre en ledelsesmæssig vurdering af behovet.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 2. december 2010
2
Jeg er enig i Rigsrevisionens betragtning om, at statslige institutioner bør sikre, at
der er klare og konkrete etiske retningslinjer for institutionernes samarbejde med
private konsulenter og virksomheder
– jf. Personalestyrelsens publikation ”God
adfærd i det offentlige”.
Derudover er jeg enig med Rigsrevisionen i, at ministerierne bør følge op på kø-
bet af konsulentydelser og fokusere på den opnåede nytteværdi, herunder særligt
institutionens egen projektstyring og samarbejde med konsulenten. Denne
opfølgning bør kunne dokumenteres, så der kan foretages erfaringsopsamling i
forbindelse med fremtidige køb af konsulentydelser.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at det i Finansministeriets
rapport ”Professionaliser-
ing af arbejdet med it-projekter
i staten”
anbefales, at der laves en tværgående opfølgn-
ing på, og evaluering af, statens forbrug af it-konsulenter. Regeringen har tiltrådt
anbefalingerne i rapporten, hvilket bl.a. indebærer, at der indføres en halvårlig
tværgående evaluering af både leverandører og rådgivere på større igangværende
it-projekter. Evalueringen skal både vurdere styrelsernes erfaringer med brug af
konsulenter og konsulenternes egen opfattelse af områder, hvor relationen med
stat og virksomhed kan forbedres.
Økonomistyrelsen er i gang med at udvikle en model for den løbende evaluering,
så opfølgning og evaluering kan blive igangsat i 2011.
Finansministeriets analyse af statens forbrug af konsulenter
I tillæg til ovenstående kan jeg oplyse, at Finansministeriet, sideløbende med Rigs-
revisionens arbejde med Beretning om statens anvendelse af private konsulenter,
har gennemført en analyse af statens forbrug af konsulenter.
Finansministeriets analyse baserer sig på et omfattende kvantitativt datamateriale
fra 15 statsinstitutioner. Institutionerne har for hvert enkelt af deres større indkøb
angivet hvilken type konsulentydelser, de har købt, og har for de større indkøb
ligeledes fremsendt prisbilag, således at Finansministeriet har kunnet sammen-
holde timepriser for sammenlignelige konsulentydelser. Samlet set har de 15 un-
dersøgte institutioner afgivet oplysninger om cirka 2.300 kontrakter dækkende i alt
80 pct. af deres samlede indkøb af konsulenter i 2009.
I tillæg til det kvantitative datamateriale er der også indsamlet data om organi-
seringen af konsulentindkøbet dels i de 15 statsinstitutioner og dels i fem større
private virksomheder (Lego, Nordea, Novo Nordisk, PFA og SAS).
Analysen peger på tre centrale konklusioner:
1. Langt størstedelen af statens forbrug af konsulenter går til udførsel af en
række praktiske opgaver, eksempelvis ingeniørarbejde. Udførelse af prakti-
ske opgaver udgjorde samlet set ca. 78 pct. af de undersøgte institutioners
forbrug i 2009. Strategisk rådgivning samt hjælp til organiseringen
 Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 2. december 2010
3
udgjorde til sammen de resterende 22 pct. af institutionernes forbrug. Et
mindre antal opgaver driver de fleste udgifter.
2. Om end det er svært direkte at sammenligne forskellige konsulentydelser
er der inden for nogenlunde sammenlignelige kategorier af konsu-
lentydelser store forskelle i de betalte timepriser.
3. Få af de institutioner, der køber flest konsulentydelser i staten, har etabler-
et centrale enheder, der enten er ansvarlige for, eller deltager i, hele eller
dele af processen omkring indkøbet. Fem førende danske virksomheder
har alle oprettet sådanne enheder, og ser enhederne som en forudsætning
for at effektivisere og samtidig sikre en mere kritisk vurdering af behovet
for indkøb af konsulentydelser.
Analysen forventes at udmønte sig i en række konkrete anbefalinger, der frem-
lægges primo 2011.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen