Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
SB 15 1
Offentligt

15/2009

Beretning om

statens anvendelse af private

konsulenter

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

15/2009

Beretning om

statens anvendelse af private

konsulenter

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2010

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finans-, skatte-, undervisnings- og miljøministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i januar 2011.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2009, som afgives i april 2011.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-342-4

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 22. september 2010

BERETNING OM STATENS ANVENDELSE AF PRIVATE KONSULENTER

Statsrevisorerne anmodede om denne beretning for at få undersøgt, i hvilket om-

fang og på hvilken måde staten anvender private konsulenter i opgaveløsningen.

Staten anvender i betydeligt omfang private konsulenter. I 2008 og 2009 købte sta-

ten konsulentydelser for ca. 4 mia. kr. om året.

Beretningen viser, at indberetningerne til Økonomistyrelsens indkøbsdatabase er

præget af nogen usikkerhed. Den viser også, at løsningen af statens opgaver på it-

konsulentområdet er koncentreret om nogle få store firmaer, mens løsningen af sta-

tens opgaver på øvrige konsulentområder (ej it) er spredt på langt flere konsulent-

firmaer.

Når statens virksomheder anvender konsulenter, bør det ske ud fra et strategisk valg

med hensyn til, om opgaven mest hensigtsmæssigt udføres af en privat konsulent el-

ler af virksomhedens egne medarbejdere. Beretningen viser, at private konsulenter

især vælges på grund af behovet for at få tilført faglige kompetencer, behovet for en

uvildig vurdering og/eller behovet for at få tilført ekstra resurser.

Gennemgangen af en række konsulentkøb i henholdsvis SKAT, Undervisningsmini-

steriets departement og By- og Landskabsstyrelsen har vist, at SKAT som den ene-

ste af de 3 institutioner køber konsulentydelser med udgangspunkt i en samlet strate-

gi for anvendelse af konsulenter på it-området og på rådgivnings- og management-

området.

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet og

By- og Landskabsstyrelsen kun delvist har formuleret en strategi for anvendelse af

private konsulenter – selv om det blev anbefalet i Statsrevisorernes beretning nr.

10/2006 om statens køb af konsulentydelser, og selv om næsten 30 % af institutio-

nernes driftsbevillinger går til indkøb af konsulentydelser.

Statsrevisorerne forventer generelt, at statslige virksomheder, der i stort omfang el-

ler ofte anvender private konsulenter, baserer anvendelsen af konsulenter på grun-

dige strategiske og økonomiske overvejelser om, hvorfor en opgave mest hensigts-

mæssigt løses af private konsulenter. Det gælder ikke mindst, når køb af konsulent-

ydelser sker ud fra et behov for at få tilført ekstra resurser. Anvendt forkert kan an-

vendelse af private konsulenter være et unødvendigt og fordyrende element i opga-

veløsningen.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

Beretning til Statsrevisorerne om

statens anvendelse af private

konsulenter

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590

af 13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens

§ 7. Finansministeriet, § 9. Skatteministeriet, § 20.

Undervisningsministeriet og § 23. Miljøministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 6

A. Baggrund .............................................................................................................. 6

B. Formål ................................................................................................................... 6

C. Afgrænsning og metode........................................................................................ 7

Opgørelse af statens udgifter til konsulenter ............................................................. 10

A. Økonomistyrelsens opgørelse over statens udgifter til konsulenter.................... 10

B. Statens anvendelse af de samme konsulenter ................................................... 14

Strategisk anvendelse af konsulenter ........................................................................ 16

A. Institutionernes strategier for anvendelse af konsulenter ................................... 16

B. Institutionernes anvendelse af konsulenter......................................................... 19

C. Regler for samarbejde med konsulenter ............................................................. 23

Opfølgning på konsulenternes ydelser ...................................................................... 26

A. Opfølgning på køb af konsulentydelser .............................................................. 26

B. Evaluering af egen projektstyring og samarbejde med konsulenter ................... 31

III.

IV.

Bilag 1. Oversigt over konsulentkøb, som Rigsrevisionen har gennemgået i SKAT,

Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen .................................................... 34

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 9. Skatteministeriet,

§ 20. Undervisningsministeriet og § 23. Miljøministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet:

Lars Løkke Rasmussen: november 2007 - april 2009

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Skatteministeriet:

Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010

Troels Lund Poulsen: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Undervisningsmini-

steriet:

Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010

Tina Nedergaard: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Miljøministeriet:

Troels Lund Poulsen: november 2007 - februar 2010

Karen Ellemann: februar 2010 -

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om statens anvendelse af private konsulenter. Undersøgelsen

er sat i gang på baggrund af en statsrevisoranmodning.

Statsrevisorernes anmodning har bl.a. baggrund i en artikel i Ugebrevet A4 fra juni 2009,

der handlede om statens køb af konsulentydelser. Ifølge artiklen blev eksterne konsulenter

i nogle tilfælde sat til at udføre opgaver, som institutionerne selv kunne udføre. Bl.a. på den

baggrund har Statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen om at se på, om nytteværdien står mål

med de udgifter, som staten har til konsulentydelser.

2. Konsulentydelser er et af statens store indkøbsområder. Det er et område, der er svært

at standardisere, da ydelserne ofte er sags- og institutionsspecifikke.

3. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt statens anvendelse af konsulenter i beretning nr.

10/06 om statens køb af konsulentydelser. Undersøgelsen viste, at statslige institutioners

køb af konsulentydelser kunne gøres mere strategiske, men at institutionerne generelt hand-

lede omkostningsbevidst.

4. Statsrevisorerne har i denne undersøgelse ønsket at få belyst, om institutionernes køb af

konsulentydelser er blevet mere strategiske. I den forbindelse har Statsrevisorerne ønsket

at få en række forhold belyst, herunder statens samlede udgifter til konsulentydelser, etiske

retningslinjer i forbindelse med køb af konsulentydelser og opfølgning på konsulentydelser-

nes nytteværdi.

5. Statsrevisorerne tiltrådte på deres møde i november 2009 rigsrevisors notat om tilrette-

læggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

6. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning formuleret følgen-

de spørgsmål for undersøgelsen:

•

Giver Økonomistyrelsens database over statens indkøb et samlet overblik over statens

udgifter til konsulentydelser og grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbsaftaler?

Har udvalgte institutioner en strategisk anvendelse af konsulenter?

Følger udvalgte institutioner op på køb af konsulentydelser og herunder vurderer nytte-

værdien af ydelserne?

Konsulentydelser

Rigsrevisionen define-

rer konsulentydelser

som tjenesteydelser,

der leveres af en eks-

tern person, som for

en afgrænset periode

engageres af en virk-

somhed til at udføre

en nærmere defineret

opgave.

Tjenesteydelserne er

typisk forskellige for-

mer for rådgivning,

analyse mv.

Etiske retningslinjer

Personalestyrelsen

udgav i 2007 publika-

tionen ”God adfærd i

det offentlige”, som de

ansatte i institutioner-

ne kan basere deres

adfærd på. I 2010 har

styrelsen suppleret

med et notat, der in-

deholder flere eksem-

pler på, hvad offentligt

ansatte må modtage

af gaver.

7. Undersøgelsen omfatter perioden 2008-2009, da det først er fra 2008, at Økonomistyrel-

sens database over statens indkøb (herefter indkøbsdatabasen) kan opgøre statens samle-

de udgifter til konsulenter. Den første del af undersøgelsen handler om Økonomistyrelsens

opgørelse af statens samlede udgifter til konsulenter i 2008 og 2009. Den anden og den tred-

je del af undersøgelsen handler om 3 udvalgte institutioners anvendelse af private konsulen-

ter primært i 2008.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INTRODUKTION OG RESULTATER

Økonomistyrelsens

indkøbsdatabase

Hvert ministerium har

siden 1. januar 2007

været forpligtet til at

indberette oplysninger

til Økonomistyrelsens

indkøbsdatabase om

ministerområdets ind-

køb, herunder køb af

konsulentydelser. Op-

lysningerne omfatter

bl.a. beløb, indkøbska-

tegori og i nogle tilfæl-

de firmanavn.

8. De 3 institutioner er SKAT, Undervisningsministeriets departement (herefter Undervis-

ningsministeriet) og By- og Landskabsstyrelsen. Det fremgår af indkøbsdatabasen, at insti-

tutionerne er blandt de statslige institutioner, der i 2008 havde de største udgifter til konsu-

lenter.

SKAT og Undervisningsministeriet indgik også i Rigsrevisionens tidligere undersøgelse på

området, mens By- og Landskabsstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, først er opret-

tet i 2007. Miljøministeriet har dog været involveret i den tidligere undersøgelse, hvor Skov-

og Naturstyrelsens køb af konsulentydelser blev undersøgt.

9. Rigsrevisionen har ikke vurderet, hvordan institutionerne har håndteret de risici, der er for-

bundet med især store it-køb, herunder risiko for, at tid, pris og kvalitet ikke holder i de en-

kelte køb, der gennemgås i undersøgelsen. Rigsrevisionen har heller ikke vurderet, om sta-

tens institutioner har valgt de rette konsulenter til opgaven, og om der har været en tilstræk-

kelig styring af købene ud fra aftalegrundlag, risici mv.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Statens samlede udgifter til konsulenter udgjorde ca. 4 mia. kr. om året i 2008 og

2009. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Økonomistyrelsens indkøbsdatabase

har givet større viden om statens udgifter til konsulenter fordelt på institutioner og

ydelsestyper. Databasen har dog indtil nu kun i mindre grad skabt grundlag for at

indgå fællesstatslige indkøbsaftaler på konsulentområdet.

2 ud af de 3 udvalgte institutioner har kun delvist en strategisk anvendelse af private

konsulenter. Det er ikke tilfredsstillende, og det peger på behovet for, at statslige in-

stitutioner generelt bør sikre en strategisk anvendelse af private konsulenter.

Det er navnlig behovet for at få tilført faglige kompetencer, få foretaget en uvildig vur-

dering og/eller få tilført ekstra resurser, der ligger til grund for anvendelsen af private

konsulenter.

Rigsrevisionen finder, at statslige institutioner generelt bør dokumentere de overve-

jelser, der ligger til grund for beslutningen om at anvende private konsulenter i opga-

veløsningen. Institutionerne bør i særdeleshed kunne dokumentere, at køb af kon-

sulentydelser ud fra et behov for ekstra resurser sker på baggrund af en samlet øko-

nomisk vurdering. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at anvendel-

sen af konsulenter som en ekstra resurse bør ske på baggrund af en samlet økono-

misk vurdering.

Personalestyrelsen har udarbejdet publikationen ”God adfærd i det offentlige”, der

bl.a. indeholder generelle retningslinjer for samarbejdet mellem institutionerne og pri-

vate virksomheder, fx i forbindelse med modtagelse af gaver, invitationer mv. Rigs-

revisionen finder, at de statslige institutioner bør sikre, at der er klare og konkrete eti-

ske retningslinjer for institutionernes samarbejde med private konsulenter og virksom-

heder.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INTRODUKTION OG RESULTATER

Økonomistyrelsens indkøbsdatabase giver et samlet overblik over statens ud-

gifter til konsulentydelser. Staten købte konsulentydelser for ca. 4,2 mia. kr. i

2008 og ca. 3,9 mia. kr. i 2009. Databasen har endnu kun i mindre grad skabt

grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbsaftaler på konsulentområdet. Øko-

nomistyrelsen bør løbende sikre, at databasen har et tilstrækkeligt detaljerings-

niveau til at kunne anvendes som grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbs-

aftaler på konsulentområdet.

•

Økonomistyrelsen har på nuværende tidspunkt indgået 2 fællesstatslige indkøbs-

aftaler på området for it-konsulenter. Aftalerne har været anvendt i mindre grad

end forventet. Økonomistyrelsen har ikke indgået aftaler inden for andre typer af

konsulentydelser, men har oplyst, at styrelsen i efteråret 2010 udbyder endnu en

aftale på it-området.

Økonomistyrelsens indkøbsdatabase kan opgøre statens samlede udgifter til kon-

sulenter i 2008 og 2009 fordelt på institutioner og 2 ydelsestyper: ”it-konsulenter”

og ”konsulentydelser (ej it)”. Økonomistyrelsen har oplyst, at flere og mere speci-

fikke indkøbskategorier på konsulentområdet ville understøtte de strategiske over-

vejelser om, hvilke konsulentydelser der er egnet til fællesstatslige indkøbsaftaler.

Merværdien skal ifølge styrelsen imidlertid afvejes i forhold til de administrative

byrder, herunder fx større resurseforbrug i forbindelse med registreringen af kon-

sulentkøb.

Statens samlede udgifter til konsulenter var ifølge indkøbsdatabasen ca. 4,2 mia.

kr. i 2008 og ca. 3,9 mia. kr. i 2009. Det er ministerierne, der er ansvarlige for ind-

beretningerne til indkøbsdatabasen. Undersøgelsen har vist, at der er en mindre

grad af usikkerhed i indberetningerne til databasen, som har betydet, at oplysnin-

gerne i databasen ikke er fuldstændige. Fx har 2 ministerier ikke indberettet op-

lysninger for hele 2008.

Ligeledes er der konstateret usikkerhed forbundet med, hvordan institutionerne

bruger indkøbskategorierne. SKAT har fx ikke været konsekvent i brugen af ind-

købskategorierne i 2008 og 2009. SKATs indberetninger på indkøbskategorien

”it-konsulenter” er derfor 243 mio. kr. for høje i 2008 og 204 mio. kr. for lave i 2009.

Tages der højde for dette, kan statens samlede udgifter til konsulenter skønnes

til ca. 3,9 mia. kr. i 2008 og ca. 4,1 mia. kr. i 2009. SKAT har dog – i lighed med

Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen – indberettet alle relevan-

te udgifter til konsulenter.

På området for it-konsulenter er der nogle store firmaer, som varetager en for-

holdsvis stor andel af statens opgaver. Denne koncentration kan være velbegrun-

det, da konsulentfirmaerne ofte råder over den ekspertise og erfaring, der er nød-

vendig for at gennemføre opgaverne. Hertil kommer, at udbudsreglerne skal si-

kre, at opgaverne tildeles efter konkurrence. På området for konsulentydelser (ej

it) er statens opgaver spredt ud på et langt større antal firmaer. Der er dermed ik-

ke en koncentration af bestemte firmaer på dette område. Databasen muliggør

ikke en fuldstændig opgørelse, da ca.

⅓ af købene ikke indeholder oplysninger

om navnet på leverandøren.

•

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INTRODUKTION OG RESULTATER

SKAT har en strategisk anvendelse af konsulenter. Undervisningsministeriet

og By- og Landskabsstyrelsen har kun delvist en strategisk anvendelse af kon-

sulenter. Det er ikke tilfredsstillende. Derudover finder Rigsrevisionen, at sær-

ligt køb, der er foretaget ud fra et behov for ekstra resurser, bør ske på bag-

grund af en samlet økonomisk vurdering af fordelene ved at anvende private

konsulenter frem for at anvende egne medarbejdere. SKAT er den eneste af de

3 institutioner, som har udarbejdet et adfærdskodeks for medarbejdernes rela-

tioner til samarbejdspartnere.

•

SKAT er den eneste af de 3 udvalgte institutioner, der har udarbejdet en samlet

strategi, som omfatter SKATs anvendelse af både it-konsulenter og rådgivnings-

og managementkonsulenter. Undervisningsministeriet har formuleret en strategi

for anvendelse af it-konsulenter, men har endnu ikke formuleret en strategi for an-

vendelse af rådgivnings- og managementkonsulenter. By- og Landskabsstyrelsen

har formuleret en strategi for anvendelse af teknisk specialiserede konsulenter på

området for natur- og miljøovervågning, men har ikke formuleret en strategi for an-

vendelse af øvrige konsulenter.

De 3 institutioner anvender ofte private konsulenter, når institutionerne har behov

for at få tilført faglige kompetencer, som institutionerne ikke selv råder over, få fo-

retaget en uvildig vurdering eller få tilført ekstra resurser til at løse en opgave. Of-

te ligger der flere forskellige behov til grund for institutionernes anvendelse af pri-

vate konsulenter.

Over halvdelen af de gennemgåede konsulentkøb i Undervisningsministeriet og

By- og Landskabsstyrelsen er foretaget på områder, hvor de 2 institutioner end-

nu ikke har formuleret en strategi. Det gælder bl.a. de køb, hvor institutionerne

anvender private konsulenter som ekstra resurser.

Institutionerne har i mange af de gennemgåede køb ikke dokumentation for be-

slutningen om at anvende private konsulenter. Rigsrevisionen finder, at statslige

institutioner generelt bør dokumentere de overvejelser, der ligger til grund for be-

slutningen om at anvende private konsulenter i de enkelte køb.

I de tilfælde, hvor institutionerne har haft behov for at få tilført ekstra resurser, har

de kunnet redegøre for de overvejelser, der lå til grund for at anvende private kon-

sulenter til at løse den enkelte opgave. Særligt disse køb bør kunne begrundes i

en samlet økonomisk vurdering af fordelene ved at anvende private konsulenter

frem for at anvende egne medarbejdere. Finansministeriet har oplyst, at ministe-

riet er enig heri.

SKAT har udarbejdet et adfærdskodeks, der indeholder generelle retningslinjer

for, hvornår medarbejderne kan modtage invitationer, gaver mv. fra samarbejds-

partnere. Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har ikke udar-

bejdet særlige regler for samarbejdet med private konsulenter.

•

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INTRODUKTION OG RESULTATER

SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen følger generelt

op på køb af konsulentydelser og vurderer herunder nytteværdien af ydelserne.

Kun i få sager har institutionerne ikke dokumentation for, hvordan de har fulgt

op på købet, og om konsulentydelsen lever op til formålet. Institutionerne eva-

luerer dog generelt ikke deres egen projektstyring og samarbejdet med konsu-

lenten, så relevante erfaringer kan opsamles.

•

De 3 institutioner har i de gennemgåede køb beskrevet formålet med ydelsen, og

hvad den skal anvendes til. Ligeledes har de fulgt op på, om konsulentydelsen er

leveret som aftalt og har givet brugbare resultater.

Institutionerne har ligeledes i hovedparten af sagerne dokumentation for en løben-

de opfølgning, fx i form af referater fra møder med konsulenten eller interne eva-

lueringer.

Kun i få sager, herunder en større sag i SKAT, er der ikke dokumentation for en

løbende opfølgning eller en afsluttende vurdering af, om konsulenternes ydelser

lever op til formålet. Rigsrevisionen finder, at institutionerne især ved større pro-

jekter bør kunne dokumentere deres opfølgning på konsulentydelserne, og om

ydelserne lever op til formålet.

Institutionerne har i enkelte tilfælde vurderet egen projektstyring af købet i forbin-

delse med evalueringen af ydelsen. I hovedparten af sagerne har institutionerne

dog ikke evalueret egen projektstyring og samarbejdet med konsulenten. Rigsre-

visionen finder, at institutionerne får mulighed for at opsamle relevante erfaringer

fra købet ved afslutningsvist at evaluere egen projektstyring og samarbejdet med

konsulenten.

•

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

10. Denne beretning handler om statens anvendelse af private konsulenter. Undersøgelsen

er sat i gang på baggrund af en statsrevisoranmodning.

11. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt statens anvendelse af konsulenter i beretning nr.

10/06 om statens køb af konsulentydelser. Undersøgelsen viste, at statslige institutioners

køb af konsulentydelser kunne gøres mere strategiske, men at institutionerne generelt hand-

lede omkostningsbevidst. Dog kunne institutionerne følge bedre op, bl.a. på kvaliteten af

ydelserne og på egen projektstyring.

12. Konsulentydelser er et af statens store indkøbsområder. Statens samlede udgifter til

konsulenter var ifølge Økonomistyrelsens database over statens indkøb ca. 4,2 mia. kr. i

2008 og ca. 3,9 mia. kr. i 2009. Det er samtidig et område, der er svært at standardisere,

da ydelserne ofte er sags- og institutionsspecifikke.

13. Statsrevisorerne har i denne undersøgelse ønsket at få belyst, om institutionernes køb

af konsulentydelser er blevet mere strategiske. I den forbindelse har Statsrevisorerne øn-

sket at få en række forhold belyst, herunder statens samlede udgifter til konsulentydelser,

etiske retningslinjer i forbindelse med køb af konsulentydelser og opfølgning på konsulent-

ydelsernes nytteværdi.

Formål

14. Statsrevisorerne tiltrådte på deres møde i november 2009 rigsrevisors notat om tilrette-

læggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Professionalisering

af arbejdet med it-

projekter i staten

En tværministeriel ar-

bejdsgruppe har i maj

2010 udgivet en rap-

port om statslige it-

projekter. Arbejdsgrup-

pens analyse viser, at

selv om flere statslige

it-systemer fungerer

som ønsket, har pro-

jekterne haft mange

fælles udfordringer.

Arbejdsgruppen anbe-

faler derfor en øget

professionalisering af

gennemførelsen af it-

projekter.

15. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning formuleret følgen-

de spørgsmål for undersøgelsen:

•

Giver Økonomistyrelsens datebase over statens indkøb et samlet overblik over statens

udgifter til konsulentydelser og grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbsaftaler?

Har udvalgte institutioner en strategisk anvendelse af konsulenter?

Følger udvalgte institutioner op på køb af konsulentydelser og herunder vurderer nytte-

værdien af ydelserne?

Rigsrevisionen har ikke vurderet, hvordan institutionerne har håndteret de risici, der er for-

bundet med især store it-køb, herunder risiko for, at tid, pris og kvalitet ikke holder i de en-

kelte køb, der gennemgås i undersøgelsen. Finansministeriet har i en rapport fra maj 2010

kommet med anbefalinger til, hvordan statslige institutioner kan professionalisere gennem-

førelsen af større it-projekter.

Rigsrevisionen har heller ikke vurderet, om statens institutioner har valgt de rette konsulen-

ter til opgaven, og om der har været en tilstrækkelig styring af købene ud fra aftalegrundlag,

risici mv.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INDLEDNING

Afgrænsning og metode

16. Undersøgelsen er afgrænset til køb af konsulentydelser, herunder køb af it-konsulent-

ydelser, rådgivnings- og managementydelser og teknisk specialiserede ydelser. Undersø-

gelsen omfatter ikke køb af it-driftsydelser. Det skyldes, at it-driftsydelser ikke indgår i Fi-

nansministeriets opgørelse til Folketinget over statens samlede udgifter til konsulenter i

2008. I praksis kan det dog være vanskeligt at skelne mellem it-konsulentydelser og it-drifts-

ydelser, som i nogle tilfælde leveres af de samme private konsulentfirmaer. Ministerierne

har i indkøbsrapporteringerne angivet udgifter til køb af it-driftsydelser for ca. 1,2 mia. kr. i

2008 og ca. 1,6 mia. kr. i 2009.

17. Undersøgelsen omfatter perioden 2008-2009, da det først er fra 2008, at Økonomisty-

relsens database over statens indkøb (herefter indkøbsdatabasen) kan opgøre statens sam-

lede udgifter til konsulenter.

Udvalgte institutioner

18. I undersøgelsen indgår 3 udvalgte institutioners anvendelse af private konsulenter pri-

mært i 2008. De 3 institutioner er SKAT, Undervisningsministeriets departement (herefter

Undervisningsministeriet) og By- og Landskabsstyrelsen, der er udvalgt på baggrund af

økonomisk væsentlighed og ud fra et ønske om, at de udvalgte institutioner skal have for-

skellige indkøbsprofiler. Udvælgelsen er baseret på oplysninger i indkøbsdatabasen, da

den centrale regnskabsregistrering i staten ikke muliggør en fuldstændig adskillelse af sta-

tens udgifter til konsulentydelser fra andre tjenesteydelser. Omkostninger til konsulenter

indgår i statsregnskabet blandt mange andre omkostninger under køb af ”it-tjenesteydel-

ser” og ”tjenesteydelser i øvrigt”.

Økonomistyrelsens indkøbsdatabase indeholder oplysninger om 167 statslige institutioner,

herunder ministerier, styrelser, direktorater mv. Det fremgår af databasen, at SKAT, Under-

visningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen er blandt de statslige institutioner, der i

2008 havde de største udgifter til konsulenter. De 3 institutioners samlede udgifter til kon-

sulenter i 2008 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Institutionernes køb af konsulentydelser i 2008 fordelt på indkøbskategorier

(Mio. kr.)

Køb

SKAT

It-konsulenter

Konsulentydelser (ej it)

I alt

Undervisningsministeriet

It-konsulenter

Konsulentydelser (ej it)

I alt

By- og Landskabsstyrelsen

It-konsulenter

Konsulentydelser (ej it)

I alt

150

151

145

492

553

I % af

driftsbevilling

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af bl.a. data fra Økonomistyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INDLEDNING

7 regionale vejled-

ningscentre

Med vejledningsrefor-

men fra 2003 blev an-

svaret for vejledning

om valg af uddannelse

og erhverv samlet i ét

landscenter under Un-

dervisningsministeriet.

Ministeriet fik samtidig

bemyndigelse til at ud-

byde driften af regio-

nale vejledningscen-

tre. Ministeriet har ind-

gået flerårige kontrak-

ter om driften af 7 re-

gionale vejlednings-

centre. De samlede

udgifter hertil var 42,5

mio. kr. i 2008.

Tabel 1 viser, at SKATs udgifter til konsulenter hovedsageligt omfatter køb af it-konsulent-

ydelser, mens Undervisningsministeriets og By- og Landskabsstyrelsens udgifter hovedsa-

geligt omfatter køb af konsulentydelser (ej it). De 2 sidste institutioners indkøbsprofiler er dog

meget forskellige, idet By- og Landskabsstyrelsens udgifter hovedsageligt omfatter køb af

teknisk specialiserede ydelser i forbindelse med vandmiljømåling, grundvandskortlægning

mv., mens Undervisningsministeriets udgifter hovedsageligt omfatter køb af diverse rådgiv-

nings- og managementydelser og køb af vejledningsydelser i forbindelse med driften af 7

regionale vejledningscentre.

19. SKAT og Undervisningsministeriet indgik også i Rigsrevisionens tidligere undersøgel-

se på området, mens By- og Landskabsstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, først er

oprettet i 2007. Miljøministeriet har dog været involveret i den tidligere undersøgelse, hvor

Skov- og Naturstyrelsens køb af konsulentydelser blev undersøgt.

20. De 3 udvalgte institutioner løser meget forskellige og institutionsspecifikke opgaver. De-

res overvejelser i forbindelse med køb af konsulentydelser og opfølgning på anvendelsen

af konsulenter er dog på mange måder sammenlignelige med andre statslige institutioners.

SKAT var en institution under Skatteministeriets departement på tidspunktet for igangsæt-

telsen af undersøgelsen. Som led i en større reorganisering er SKATs Hovedcenter pr. 1.

januar 2010 lagt sammen med Skatteministeriets departement. Undersøgelsen vedrører

konsulentkøb foretaget af det oprindelige SKATs Hovedcenter.

Undervisningsministeriets departement har det samlede ansvar for ungdomsuddannelser,

korte og mellemlange videregående uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, almene vok-

senuddannelser og folkeoplysning. Departementet varetager primært ministerbetjening og

lovforberedende arbejde.

By- og Landskabsstyrelsen er en administrativ styrelse under Miljøministeriet. Styrelsen

blev oprettet den 1. oktober 2007 som led i en større organisationsændring i Miljøministe-

riet foranlediget af kommunalreformen. Styrelsen varetager de statslige interesser inden

for natur- og miljøplanlægning og understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttel-

se, vandmiljø og byplanlægning. Styrelsen har 7 underliggende miljøcentre.

Datagrundlag

21. Undersøgelsens datagrundlag består af udskrifter fra Økonomistyrelsens indkøbsdata-

base og institutionernes egne økonomisystemer. Datagrundlaget består desuden af regn-

skabsinstrukser og institutionernes strategier for anvendelse af private konsulenter. Derud-

over har Rigsrevisionen gennemgået kontrakter, udbudsmaterialer og diverse dokumenter,

der belyser, hvordan institutionerne følger op på køb af konsulentydelser.

Undersøgelsen er desuden baseret på interviews med nøglemedarbejdere i SKAT, Under-

visningsministeriet, By- og Landskabsstyrelsen og Økonomistyrelsen. Interviewene har

handlet om, hvordan institutionerne bogfører og indberetter oplysninger til Økonomistyrel-

sen, institutionernes strategier på området, og hvordan institutionerne styrer og følger op

på anvendelsen af konsulenter. Endelig har Rigsrevisionen drøftet de udvalgte konsulent-

køb med relevante medarbejdere i institutionerne, herunder formål, behov, nytte mv.

Udvælgelse af konsulentkøb

22. Rigsrevisionen har gennemgået en stikprøve på i alt 36 køb af konsulentydelser fordelt

på de 3 institutioner. En oversigt over de 36 køb fremgår af bilag 1. Udvælgelsen af købene

blev foretaget med udgangspunkt i økonomisk væsentlighed. Dels fordi der ofte er større

risiko forbundet med at gennemføre store konsulentkøb, dels fordi det stiller større krav til,

hvordan institutionen løbende følger op på købene.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

INDLEDNING

Rigsrevisionen har i samarbejde med institutionerne udvalgt 10-14 køb i hver af de 3 insti-

tutioner med udgangspunkt i følgende kriterier:

•

Købene skal som hovedregel være foretaget i 2008, da købene skal indgå i et projekt

eller en opgave, som er afsluttet.

Købene skal omfatte flere forskellige typer af konsulentydelser.

Nogle køb vedrører en delopgave i et større projekt eller ratebetalinger på en større ramme-

kontrakt, som løber over flere år, mens andre køb vedrører mindre opgaver, som institutio-

nen har sat i gang og afsluttet i 2008.

Rigsrevisionen har undersøgt 10 køb i SKAT, 14 køb i Undervisningsministeriet og 12 køb

i By- og Landskabsstyrelsen. De 10 køb i SKAT udgør ca. 11 % af SKATs samlede udgif-

ter til køb af konsulentydelser i 2008, mens de 14 køb i Undervisningsministeriet udgør ca.

17 % af Undervisningsministeriets samlede udgifter til køb af konsulentydelser i 2008. De

12 sager i By- og Landskabsstyrelsen udgør ca. 10 % af By- og Landskabsstyrelsens sam-

lede udgifter til køb af konsulentydelser i 2008.

23. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Skatteministeriet, Undervis-

ningsministeriet og Miljøministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbej-

det i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

III. Opgørelse af statens udgifter til

konsulenter

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Økonomistyrelsens indkøbsdatabase giver et samlet overblik over statens udgifter til

konsulentydelser. Staten købte konsulentydelser for ca. 4,2 mia. kr. i 2008 og ca. 3,9

mia. kr. i 2009. Databasen har endnu kun i mindre grad skabt grundlag for at indgå

fællesstatslige indkøbsaftaler på konsulentområdet. Økonomistyrelsen bør løbende

sikre, at databasen har et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til at kunne anvendes som

grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbsaftaler på konsulentområdet.

Økonomistyrelsens opgørelse over statens udgifter til konsulenter

Formålet med Økonomistyrelsens indkøbsdatabase

24. Formålet med indkøbsdatabasen er ifølge Økonomistyrelsen at understøtte effektivise-

ringen af det offentlige indkøb og skabe grundlag for at indgå forpligtende fællesstatslige ind-

købsaftaler. Institutionernes indberetninger til Økonomistyrelsen skal dermed danne grund-

lag for, at Økonomistyrelsen kan identificere områder, der har tilstrækkelig volumen til at for-

berede udbud af nye fællesstatslige indkøbsaftaler, og følge op på, om statslige institutioner

bruger aftalerne. Formålet er ikke at danne grundlag for at indgå aftaler på alle indkøbska-

tegorier eller nødvendigvis dække de enkelte indkøbskategorier fuldt ud.

Hvis Økonomistyrelsen skal kunne bruge indkøbsdatabasen efter formålet, er det væsent-

ligt, at de indberettede data giver et retvisende billede af statens udgifter til indkøb. Det er

bl.a. en forudsætning, at statens institutioner indberetter alle relevante udgifter fordelt på

vare- og ydelsestyper. En ufuldstændig indberetning gør det vanskeligt at sammenligne på

tværs af institutioner over tid og skaber dermed usikkerhed om grundlaget for at indgå fæl-

lesstatslige indkøbsaftaler.

25. Økonomistyrelsen har oplyst, at området for konsulentydelser er et af de indkøbsområ-

der, der er sværest at standardisere og indgå forpligtende fællesstatslige indkøbsaftaler på.

Det skyldes bl.a., at køb af konsulentydelser ofte er sags- og institutionsspecifikke og for-

bundet med større risici.

På nuværende tidspunkt har Økonomistyrelsen indgået 2 fællesstatslige aftaler på konsu-

lentområdet. Dels en rammekontrakt med 5 leverandører af it-strategisk rådgivning, dels en

rammekontrakt med 3 leverandører af it-sikkerhedsrådgivning. Økonomistyrelsen har oplyst,

at institutionerne har brugt de 2 indkøbsaftaler i mindre grad end forventet. Det skyldes, at

statslige institutioner ikke som ventet har efterspurgt ydelserne i den form, som de er define-

ret i rammekontrakterne. Økonomistyrelsen har videre oplyst, at styrelsen i efteråret 2010

udbyder endnu en aftale på it-området, som vil være gældende fra 2011.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

Statens samlede udgifter til konsulenter

26. Økonomistyrelsens indkøbsdatabase indeholder oplysninger, som gør det muligt at op-

gøre statens samlede udgifter til konsulenter på institutioner og indkøbskategorier. Statslige

institutioner skal indberette oplysninger om køb af konsulentydelser til Økonomistyrelsen på

2 obligatoriske hovedkategorier. Kategorierne angiver køb af ”it-konsulenter” og ”konsulent-

ydelser (ej it)”, hvor sidstnævnte kategori omfatter forskellige typer af rådgivnings- og mana-

gementydelser og teknisk specialiserede ydelser.

Statslige institutioner kan derudover vælge at specificere køb af ”konsulentydelse (ej it)” ved

at anvende 4 frivillige underkategorier, der angiver køb af:

•

managementydelser

HR- og ledelsesydelser

økonomiydelser

bodyshopping (dvs. ”køb” af en specifik medarbejder hos en ekstern leverandør til at ud-

føre et på forhånd fastlagt arbejde i institutionen).

Ikke alle statslige institutioner anvender de 4 underkategorier, og indkøbsdatabasen giver

derfor ikke grundlag for en valid opgørelse for de 4 underkategorier. Statens samlede udgif-

ter ved brug af konsulenter kan dermed kun opgøres for de 2 obligatoriske hovedkategorier.

En mere detaljeret opgørelse er ikke mulig. Det er heller ikke muligt at sige noget om, hvor-

dan udgifterne er fordelt på store og små projekter.

27. Økonomistyrelsen har oplyst, at flere og mere specifikke indkøbskategorier på konsu-

lentområdet i endnu højere grad ville understøtte strategiske overvejelser om, hvilke konsu-

lentydelser der er egnet til fællesstatslige indkøbsaftaler. Merværdien ved flere og mere præ-

cise indkøbskategorier skal imidlertid afvejes i forhold til de administrative byrder herved,

herunder fx større resurseforbrug i forbindelse med registreringen af konsulentkøb og stør-

re usikkerhed om, hvilke indkøbskategorier der mest præcist dækker et konkret køb.

28. Økonomistyrelsen har videre oplyst, at det ikke kan undgås, at der til en vis grad er ukla-

re snitflader mellem indkøbskategorierne, hvilket bevirker, at opgørelsen over statens sam-

lede udgifter til konsulenter altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. I nogle tilfælde

kan det fx være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en it-driftsopgave eller en it-udvik-

lingsopgave. Fx når en it-operatør får til opgave at opdatere et it-system, så det opfylder nye

lovkrav. I sådanne tilfælde vil det ofte bero på en konkret vurdering, om der er tale om en

it-udviklingsopgave, som tilfører systemet ny funktionalitet, eller en it-driftsopgave, der hol-

der systemet ved lige.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

29. Tabel 2 viser statens samlede udgifter til konsulenter. Data for 2007 er udeladt, da Øko-

nomistyrelsen vurderer, at tallene ikke er retvisende. Statens samlede udgifter kan derfor

kun opgøres for 2008 og 2009.

Tabel 2. Statens samlede udgifter til konsulenter i 2008 og 2009 (løbende priser)

(Mio. kr.)

Indkøbskategori

It-konsulenter

Konsulentydelser (ej it)

Eksempler på indkøb

Rådgivning inden for it- og teleområdet, herunder strategisk

rådgivning, sikkerhedsrådgivning, applikationsudvikling mv.

Rådgivnings- og managementopgaver, analyseopgaver,

ledelsesudvikling, uddannelse, oversættelse, tolkning mv.

2008

1.799

2.353

4.152

2009

1.415

2.457

3.872

Samlede udgifter til it-konsulenter og konsulentydelser (ej it)

Kilde: Økonomistyrelsen.

Tabel 2 viser, at statens samlede udgifter til it-konsulenter og konsulentydelser (ej it) udgjor-

de ca. 4,2 mia. kr. i 2008 og ca. 3,9 mia. kr. i 2009. Faldet dækker over, at statens udgifter

til konsulentydelser (ej it) er steget med ca. 104 mio. kr., mens udgifterne til it-konsulenter

er faldet med ca. 384 mio. kr. fra 2008 til 2009.

30. Rigsrevisionen har ikke nærmere analyseret årsagerne til udviklingen i statens samle-

de udgifter til konsulenter. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at SKAT ikke har været kon-

sekvent i brugen af indkøbskategorierne, og at SKATs indberetninger på indkøbskategorien

”it-konsulenter” derfor er 243 mio. kr. for høje i 2008 og 204 mio. kr. for lave i 2009, jf. boks 1.

Det betyder, at statens udgifter til it-konsulenter reelt set er steget med ca. 63 mio. kr. fra

2008 til 2009. Tilsvarende er statens samlede udgifter til it-konsulenter og konsulentydelser

(ej it) reelt set steget fra ca. 3,9 mia. kr. i 2008 til ca. 4,1 mia. kr. i 2009.

BOKS 1. SKATS BRUG AF INDKØBSKATEGORIERNE

I forbindelse med undersøgelsen har Rigsrevisionen konstateret, at SKAT ikke har været konsekvent

i brugen af indkøbskategorierne. Af de ca. 492 mio. kr., som SKAT indberettede på kategorien ”it-kon-

sulenter” i 2008, vedrørte ca. 243 mio. kr. udgifter til køb af it-driftsydelser. I 2009 blev udgifterne til

køb af it-driftsydelser indberettet på den korrekte kategori for ”it-driftsydelser”.

Samtidig har SKAT i 2009 anvendt en helt tredje kategori ved indberetning af udgifter til køb af kon-

sulenter, der udfører større it-udviklingsopgaver. I 2009 har SKAT indberettet disse udgifter på ind-

købskategorien ”øvrige it-tjenesteydelser”. Det drejer sig om udgifter for ca. 204 mio. kr., som dermed

ikke er med i SKATs opgørelse over udgifter til it-konsulenter i 2009.

Årsagen til, at SKAT har anvendt kategorien ”it-tjenesteydelser” ved indberetning af køb af it-udvik-

lingsydelser, er bl.a. et hensyn til SKATs egen bogføring. Det indebærer dog, at SKATs indberetnin-

ger adskiller sig fra øvrige ministeriers indberetninger på dette område.

Fuldstændigheden af indberetningerne

31. Økonomistyrelsen har oplyst, at ministerierne har pligt til at indsende data for indkøb

fordelt på indkøbskategorier for alle statslige myndigheder, der er omfattet af cirkulære nr.

9072 af 13. februar 2010 om indkøb i staten. Økonomistyrelsen samler herefter disse data

i indkøbsdatabasen. Det indebærer, at alle konsulentudgifter skal indberettes til Økonomi-

styrelsen. Oplysningerne omfatter både udgifter til konsulenter, som institutionerne bogfø-

rer på den løbende drift, og udgifter til konsulenter i større udviklingsprojekter.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

Det er ministerierne, der er ansvarlige for indberetningerne til indkøbsdatabasen. Det inde-

bærer bl.a., at ministerierne skal indberette data rettidigt, og at data skal være fuldstændige

og retvisende for ministerområdets samlede indkøb.

32. 2 generelle forhold har imidlertid betydning for fuldstændigheden af de oplysninger, som

indgår i indkøbsdatabasen. Det ene forhold er, at ikke alle ministerier har indberettet oplys-

ninger for hele 2008. Det andet forhold er, at indkøbsdatabasen indeholder oplysninger om

statens udgifter til både private og offentlige leverandører af konsulentydelser.

33. Ikke alle ministerier har indberettet oplysninger for hele 2008. Økonomistyrelsen har op-

lyst, at de manglende indberetninger skyldes omlægninger i 2 ministerier. I 2009 har alle mi-

nisterierne indberettet oplysninger for hele året.

34. Opgørelsen omfatter også offentlige leverandører. Økonomistyrelsens indkøbsdataba-

se indeholder dermed også oplysninger om de udgifter, som statslige institutioner afholder,

når de køber ydelser hos en anden offentlig institution. Fx har Undervisningsministeriet i

2008 købt vejledningsydelser hos universiteter og professionshøjskoler i forbindelse med

driften af 7 regionale vejledningscentre, mens By- og Landskabsstyrelsen har købt teknisk

specialiserede ydelser hos Danmarks Miljøundersøgelser.

Økonomistyrelsen skønner, at statens køb hos offentlige eller halvoffentlige institutioner i

2008 udgjorde ca. 400 mio. kr., hvilket svarer til ca. 10 % af statens samlede udgifter til køb

af konsulentydelser i 2008. Rigsrevisionen vurderer, at andelen af køb hos andre offentlige

eller halvoffentlige institutioner er nogenlunde uændret i 2009.

Økonomistyrelsen bemærker dog, at skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da ca.

⅓

af alle konsulentkøb bliver indberettet, uden at institutioner angiver navnet på leverandø-

ren. Det skyldes, at der kun er krav om at angive leverandører i indkøbskategorier, der er

omfattet af en fællesstatslig indkøbsaftale. Dertil kommer, at dele af statens udgifter til kon-

sulenter kan vedrøre køb, der er delt og internt viderefaktureret mellem 2 statslige institutio-

ner. Dermed kan den ene institution komme til at fremstå som leverandør, selv om købet

reelt er sket hos en privat virksomhed. Økonomistyrelsen har ikke mulighed for at vurdere

omfanget heraf.

Kvaliteten af indberetningerne i 3 institutioner

35. SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har forskellig praksis for

at trække de indkøbsdata, som indberettes til Økonomistyrelsen.

Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen registrerer alle indkøb i det fælles-

statslige økonomisystem Navision Stat, hvorfra de løbende kan trække oplysninger om ud-

gifter til konsulenter. SKAT anvender ikke det fællesstatslige økonomisystem og har derfor

opbygget en rapport i SKATs eget økonomisystem, som hvert kvartal henter oplysninger om

SKATs indkøb.

36. Rigsrevisionen har sammenholdt institutionernes bogførte udgifter til konsulenter med

de oplysninger, som de har indberettet til Økonomistyrelsen i 2008, for på den måde at un-

dersøge kvaliteten af indberetningerne.

Undersøgelsen viser, at der i 2008 gennemgående var en mindre difference mellem de 3 in-

stitutioners bogførte og indberettede køb af konsulenter på ca. 1-5 mio. kr. I SKAT udgjorde

differencen mellem bogførte og indberettede køb af it-konsulenter dog ca. 19 mio. kr. og ca.

5 mio. kr. for køb af konsulentydelser (ej it).

SKAT forklarer hovedparten af differencen i begge kategorier med fejl i forbindelse med ud-

arbejdelsen af den rapport, som SKAT indberetter til Økonomistyrelsen. På området for it-

konsulenter kan SKAT ikke forklare en resterende difference på 6,5 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

Undervisningsministeriet forklarer differencen med, at enkelte poster er renset væk ved ind-

beretningerne til Økonomistyrelsen, fordi posterne ikke indeholdt oplysninger om leveran-

dørens CVR-nr. Når denne oplysning mangler, kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken

indkøbskategori købet skal indberettes under.

By- og Landskabsstyrelsen forklarer differencen med, at der i forbindelse med styrelsens

oprettelse kunne forekomme fejlkonteringer, og at styrelsens bogføring kan indeholde bilag,

som ikke indgår i indberetningerne til Økonomistyrelsen.

Vurdering

37. Økonomistyrelsen har på nuværende tidspunkt indgået 2 fællesstatslige indkøbsaftaler

på området for it-konsulenter. Aftalerne har været anvendt i mindre grad end forventet. Øko-

nomistyrelsen har ikke indgået aftaler inden for andre typer af konsulentydelser, men har

oplyst, at styrelsen i efteråret 2010 udbyder endnu en aftale på it-området.

38. Økonomistyrelsens indkøbsdatabase kan opgøre statens samlede udgifter til konsulen-

ter i 2008 og 2009 fordelt på institutioner og 2 ydelsestyper: ”it-konsulenter” og ”konsulent-

ydelser (ej it)”. Økonomistyrelsen har oplyst, at flere og mere specifikke indkøbskategorier

på konsulentområdet ville understøtte de strategiske overvejelser om, hvilke konsulentydel-

ser der er egnet til fællesstatslige indkøbsaftaler. Merværdien skal ifølge styrelsen imidlertid

afvejes i forhold til de administrative byrder, herunder fx større resurseforbrug i forbindelse

med registreringen af konsulentkøb.

39. Statens samlede udgifter til konsulenter var ifølge indkøbsdatabasen ca. 4,2 mia. kr. i

2008 og ca. 3,9 mia. kr. i 2009. Det er ministerierne, der er ansvarlige for indberetningerne

til indkøbsdatabasen. Undersøgelsen har vist, at der er en mindre grad af usikkerhed i ind-

beretningerne til databasen, som har betydet, at oplysningerne i databasen ikke er fuldstæn-

dige. Fx har 2 ministerier ikke indberettet oplysninger for hele 2008.

40. Ligeledes er der konstateret usikkerhed forbundet med, hvordan institutionerne bruger

indkøbskategorierne. SKAT har fx ikke været konsekvent i brugen af indkøbskategorierne

i 2008 og 2009. SKATs indberetninger på indkøbskategorien ”it-konsulenter” er derfor 243

mio. kr. for høje i 2008 og 204 mio. kr. for lave i 2009. Tages der højde for dette, kan statens

samlede udgifter til konsulenter skønnes til ca. 3,9 mia. kr. i 2008 og ca. 4,1 mia. kr. i 2009.

SKAT har dog – i lighed med Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen – ind-

berettet alle relevante udgifter til konsulenter.

Statens anvendelse af de samme konsulenter

41. Oplysningerne i Økonomistyrelsens indkøbsdatabase kan belyse, hvilke private konsu-

lentfirmaer der udfører opgaver for staten, og hvor stor en andel af opgaverne de enkelte

firmaer udfører på området for it-konsulenter og området for rådgivnings- og management-

ydelser.

Oplysningerne i indkøbsdatabasen muliggør ikke en komplet opgørelse, idet institutionerne

ikke er forpligtet til at indberette navnet på leverandøren. I 2008 var det 28 % af købene på

området for it-konsulenter og 36 % af købene på området for rådgivnings- og management-

ydelser, som blev indberettet uden angivelse af leverandørens navn. I 2009 var det 4 % af

købene på området for it-konsulenter og 40 % af købene på området for rådgivnings- og

managementydelser, som blev indberettet uden angivelse af leverandørens navn.

42. På baggrund af oplysningerne i Økonomistyrelsens indkøbsdatabase har Rigsrevisio-

nen undersøgt, om staten bruger de samme private konsulentfirmaer. Undersøgelsen er

således baseret på en relativt stor stikprøve blandt statens samlede indberetninger af kon-

sulentkøb i 2008 og 2009.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPGØRELSE AF STATENS UDGIFTER TIL KONSULENTER

43. Undersøgelsen viser, at der på området for it-konsulenter er nogle store firmaer, som

varetager en forholdsvis stor andel af statens opgaver. Det kan der være gode grunde til. Det

kan skyldes, at der på markedet for it-konsulenter er forholdsvis få private firmaer, som har

tilstrækkelig ekspertise til at kunne løfte store it-udviklingsopgaver. Eller det kan skyldes, at

flere store statslige institutioner køber ydelser hos disse firmaer via egne rammeaftaler eller

rammeaftaler i regi af Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), som i begge til-

fælde er omfattet af udbudsreglerne.

På området for konsulentydelser (ej it) er statens opgaver spredt ud på et langt større antal

firmaer. De største firmaer på området varetager kun en forholdsvis lille andel af statens op-

gaver, og deres indbyrdes fordeling ændrer sig fra år til år, hvilket vidner om, at markedet

er dynamisk. Det kan skyldes, at staten på dette område efterspørger en række meget for-

skellige ydelser inden for højt specialiserede fagområder, som udbydes af et stort antal sto-

re og små firmaer.

Vurdering

44. På området for it-konsulenter er der nogle store firmaer, som varetager en forholdsvis

stor andel af statens opgaver. Denne koncentration kan være velbegrundet, da konsulent-

firmaerne ofte råder over den ekspertise og erfaring, der er nødvendig for at gennemføre op-

gaverne. Hertil kommer, at udbudsreglerne skal sikre, at opgaverne tildeles efter konkurren-

ce. På området for konsulentydelser (ej it) er statens opgaver spredt ud på et langt større

antal firmaer. Der er dermed ikke en koncentration af bestemte firmaer på dette område.

Databasen muliggør ikke en fuldstændig opgørelse, da ca.

⅓ af købene ikke indeholder

oplysninger om navnet på leverandøren.

SKI

er en indkøbs-

organisation, som gen-

nemfører EU-udbud

på vegne af stat og

kommuner. Formålet

er at sikre mængdera-

batter på de mest al-

mindelige varer og

ydelser til det offentli-

ge. Det er frivilligt for

offentlige institutioner

at anvende SKI’s ram-

meaftaler.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

IV. Strategisk anvendelse af konsulenter

UNDERSØGELSENS RESULTAT

SKAT har en strategisk anvendelse af konsulenter. Undervisningsministeriet og By-

og Landskabsstyrelsen har kun delvist en strategisk anvendelse af konsulenter. Det

er ikke tilfredsstillende. Derudover finder Rigsrevisionen, at særligt køb, der er fore-

taget ud fra et behov for ekstra resurser, bør ske på baggrund af en samlet økono-

misk vurdering af fordelene ved at anvende private konsulenter frem for at anvende

egne medarbejdere. SKAT er den eneste af de 3 institutioner, som har udarbejdet et

adfærdskodeks for medarbejdernes relationer til samarbejdspartnere.

Strategisk anvendel-

se af konsulenter

Med en strategisk an-

vendelse af konsulen-

ter lægges til grund, at

institutionerne har ud-

arbejdet en skriftlig

strategi på området,

og at institutionerne

anvender de private

konsulenter i overens-

stemmelse med stra-

tegien. Strategien kan

fx indeholde overvejel-

ser om kompetence-

behov, opgavetyper og

kapacitet.

Institutionernes strategier for anvendelse af konsulenter

45. Der er ikke fastsat generelle regler, som forpligter statens institutioner til at udarbejde

skriftlige strategier for deres anvendelse af private konsulenter. Rigsrevisionens tidligere

undersøgelse om statens køb af konsulentydelser viste dog, at statslige institutioners køb

af konsulentydelser kunne gøres mere strategiske. Rigsrevisionen anbefalede bl.a. på den-

ne baggrund, at institutionerne fastlagde en strategi for, i hvilke situationer konsulentydel-

ser skal købes på det eksterne marked.

46. Tabel 3 giver en status på de 3 institutioners arbejde med at formulere skriftlige strate-

gier for anvendelsen af private konsulenter.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

Tabel 3. Institutionernes skriftlige strategier for anvendelsen af private konsulenter

Skriftlig strategi

SKAT

It-opgaver

Rådgivnings- og management-

opgaver

Ja. It-opgaver vedrørende drift, udvikling

og vedligeholdelse skal udbydes.

Ja. Konsulenter kan anvendes ved behov

for særlige kompetencer, ekstern vinkel

eller ekstra resurser.

Overordnede overvejelser

Undervisningsministeriet

It-opgaver

Ja. It-opgaver vedrørende drift, udvikling

og vedligeholdelse skal udbydes.

Nej.

Rådgivnings- og management-

opgaver

By- og Landskabsstyrelsen

Teknisk specialiserede opgaver

Ja. Rådgiverydelser og konsulentarbejde

er vurderet som udbudsegnede opgaver.

Ja. Konsulenter kan anvendes i tilfælde,

hvor styrelsen ikke i eget regi råder over

den fornødne kompetence.

Nej.

Rådgivnings- og management-

opgaver

Ja. Konsulenter kan anvendes ved behov

for teknisk specialiserede kompetencer,

uvildig vurdering eller ekstra resurser,

eller hvis det er økonomisk fordelagtigt

i forhold til styrelsens egenproduktion.

Tabel 3 viser, at SKAT som den eneste af de 3 institutioner har skriftlige strategier for de ty-

per af konsulenter, som SKAT anvender. Det fremgår heraf, at SKAT som udgangspunkt

kun skal anvende konsulenter, hvis der er påvist et konkret behov, jf. boks 2. Dvs. i de tilfæl-

de, hvor SKAT ikke selv har de rette kompetencer eller resurser til at løfte opgaven, og i de

tilfælde, hvor SKAT har behov for at indhente en uvildig vurdering.

BOKS 2. SKATS STRATEGI FOR ANVENDELSE AF EKSTERNE KONSULENTER

SKAT skal anvende eksterne konsulenter for at opnå ydelser, som SKATs egne medarbejdere ikke

selv kan levere. Dvs. at SKAT i første omgang skal søge at finde kompetencerne blandt egne med-

arbejdere og kun anvende eksterne konsulenter, hvis SKAT har påvist et konkret behov, som SKAT

ikke selv kan opfylde. Derudover skal SKAT vurdere, om dele af den eksterne konsulents kompe-

tencer bør være i SKAT, og i så tilfælde sikre, at SKAT tilegner sig disse kompetencer. Endelig skal

SKAT vælge konsulenterne ud fra laveste markedspris under hensyntagen til kvalitet, og SKAT skal

styre forløbet for at sikre tidsfrist, budget, kvalitet og overdragelse til efterfølgende brug.

SKAT har derudover vurderet, at en række it-kompetencer i relation til udvikling og styring af

it-anvendelsen skal fastholdes i SKAT, mens en række it-opgaver, der vedrører fx drift, ud-

vikling og vedligeholdelse, skal udbydes til eksterne leverandører.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en strategi for køb af it-konsulentydelser, men har

endnu ikke formuleret en strategi for køb af rådgivnings- og managementydelser. Undervis-

ningsministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder på en indkøbsstrategi, der forventes en-

deligt godkendt og implementeret i efteråret 2010. Det fremgår af ministeriets udkast til ind-

købsstrategien, at det fremover skal klarlægges, på hvilken baggrund det findes nødvendigt

at anvende eksterne konsulenter frem for interne resurser og kompetencer, og at der efter

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

hver opgave, som er løst af en ekstern konsulent, skal foretages en evaluering af processen

og resultatet.

By- og Landskabsstyrelsen har generelle overvejelser om, hvornår de skal anvende private

konsulenter. Konsulenter skal anvendes, når styrelsen ikke selv besidder de rette kompeten-

cer eller resurser, eller når de har behov for at indhente en ekstern vurdering. Det er dog kun

overvejelser omkring kompetencebehov, som styrelsen har formuleret i en nedskreven stra-

tegi. By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at det kun er i de tilfælde, hvor de ikke i eget re-

gi råder over den fornødne kompetence, at de skal købe supplerende kompetencer fra eks-

terne leverandører. Det fremgår af styrelsens retningslinjer for køb af private konsulentydel-

ser på natur- og miljøområdet.

47. SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har derudover gennem-

gået deres opgaveportefølje med henblik på at identificere udbudsegnede opgaver. Ifølge

statens udbudscirkulære er alle statslige institutioner forpligtet til med passende mellemrum

at foretage en sådan gennemgang. Udbudsvurderingen er ikke en egentlig strategi for an-

vendelse af private konsulenter, men den indeholder nogle overordnede overvejelser om,

hvilke opgaver institutionen skal have løst eksternt.

SKAT har vurderet, at bl.a. drift, udvikling og vedligeholdelse af it-systemer er udbudsegne-

de opgaver.

By- og Landskabsstyrelsen har udbudsvurderet de opgaver, som styrelsens hovedkontor i

København udfører, men har endnu ikke gennemgået opgaveportefølje for de 7 miljøcentre.

Undervisningsministeriet har vurderet, at rådgiverydelser og konsulentarbejde samt udvik-

ling af it-programmer og it-systemer er udbudsegnede opgaver. Men vurderingen siger ikke

noget om, hvornår en given opgave kan betragtes som et konsulentarbejde.

Vurdering

48. SKAT er den eneste af de 3 udvalgte institutioner, der har udarbejdet en samlet strategi,

som omfatter SKATs anvendelse af både it-konsulenter og rådgivnings- og management-

konsulenter. Undervisningsministeriet har formuleret en strategi for anvendelse af it-konsu-

lenter, men har endnu ikke formuleret en strategi for anvendelse af rådgivnings- og manage-

mentkonsulenter. By- og Landskabsstyrelsen har formuleret en strategi for anvendelse af

teknisk specialiserede konsulenter på området for natur- og miljøovervågning, men har ikke

formuleret en strategi for anvendelse af øvrige konsulenter.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

Institutionernes anvendelse af konsulenter

49. Der er i tabel 4 givet en oversigt over opgavetyper og bagvedliggende behov for udvalg-

te køb i SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen.

Tabel 4. Opgavetyper og bagvedliggende behov i 36 gennemgåede konsulentkøb

Konsulentkøb

SKAT

5 it-opgaver

5 rådgivnings- og management-

opgaver

It-udvikling

Analyse

Organisationsudvikling

Kommunikation

HR og ledelse

Faglige kompetencer

Uvildig vurdering

Opgavetyper

Behov for konsulentbistand

Undervisningsministeriet

5 it-opgaver

9 rådgivnings- og management-

opgaver

It-udvikling

Vedligeholdelse

Analyse og evaluering

Organisationsudvikling

Vejledning og uddannelse

Relancering af hjemmeside

Formidling

Faglige kompetencer

Ekstra resurser

Uvildig vurdering

By- og Landskabsstyrelsen

8 teknisk specialiserede opgaver

4 rådgivnings- og management-

opgaver

Miljøovervågning

Grundvandskortlægning

Organisationsudvikling

HR og ledelse

Relancering af hjemmeside

Faglige kompetencer

Ekstra resurser

Faglige kompetencer

Uvildig vurdering

Tabel 4 viser, hvilke opgavetyper private konsulenter typisk udfører i de udvalgte institutio-

ner. På it-området anvender institutionerne typisk konsulenter til it-udvikling og vedligehol-

delse. På området for rådgivnings- og managementopgaver anvendes konsulenter typisk

til at løse opgaver omkring organisationsudvikling samt HR og ledelse. På området for tek-

nisk specialiserede ydelser anvender institutionerne typisk konsulenter til mere institutions-

specifikke opgaver. Fx anvender By- og Landskabsstyrelsen i høj grad konsulenter til at

udføre laboratorieanalyser og målinger, når styrelsen foretager miljøovervågning og grund-

vandskortlægning.

Tabel 4 viser videre, at institutionerne typisk anvender private konsulenter, når de har behov

for at få tilført faglige kompetencer, få foretaget en uvildig vurdering og/eller få tilført ekstra

resurser til opgaveløsningen.

50. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ofte ligger flere forskellige behov til grund for

institutioners anvendelse af private konsulenter. Et eksempel på dette er Undervisningsmi-

nisteriets evaluering af gymnasiereformen, jf. boks 3.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

BOKS 3. EVALUERING AF GYMNASIEREFORMEN (SAG 11 OG 12)

I forbindelse med forliget om gymnasiereformen blev det aftalt, at en række enkeltdele af reformen

skulle evalueres. Af bemærkningerne til loven, jf. lovforslag nr. L 33 af 9. oktober 2003, fremgår det,

at Undervisningsministeriet løbende vil følge aftalens udmøntning, og at der undervejs udarbejdes

delevalueringsrapporter, som fremlægges for partierne. Undervisningsministeriet har oplyst, at mini-

steriet fungerede som rådgiver under forligsforhandlingerne, og at der derfor har været behov for at

få foretaget en uvildig vurdering i forhold til at gennemføre evalueringer af de emner, som ministeriet

selv har rådgivet minister og forligspartier om. Dertil kommer, at ministeriet ikke råder over medarbej-

dere med tilsvarende kompetencer som de eksterne evaluatorer, og at ministeriet ikke har tilstrække-

lige resurser til at gennemføre de planlagte evalueringer.

Bilag 1 viser en oversigt over de 36 sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, hvor institutioner-

ne har anvendt private konsulenter.

51. Derudover er der tilfælde, hvor institutionerne kan have behov for at få tilført ekstra re-

surser, selv om de internt besidder de nødvendige faglige kompetencer til at løse en given

opgave. Et eksempel herpå er By- og Landskabsstyrelsens anvendelse af private konsulen-

ter til grundvandskortlægning. Ifølge By- og Landskabsstyrelsen havde styrelsen selv de fag-

lige kompetencer til løse en stor del af opgaverne, men havde ikke bemanding nok til at ud-

føre dem inden for den afsatte tidsfrist, jf. boks 4.

BOKS 4. GRUNDVANDSKORTLÆGNING I BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN (SAG 26-29)

Grundvandskortlægning er en af By- og Landskabsstyrelsens kerneopgaver. Formålet med grund-

vandskortlægningen er at skabe overblik over de vigtigste grundvandsresursers beliggenhed, natur-

lige beskyttelse og kvalitet. På baggrund heraf skal styrelsen udpege de områder, hvor der særligt er

behov for at beskytte grundvandet. I nogle tilfælde anvender styrelsen konsulenter til at kortlægge

eksisterende viden om et område og i andre tilfælde til at foretage konkret dataindsamling. Det er et

lovbestemt krav, at kortlægningen på landsplan skal være færdig i 2015, og det fremgår af det admi-

nistrative grundlag for grundvandskortlægningen, at styrelsen kan rekvirere eksterne konsulenter til

løsning af opgaven.

52. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at i de tilfælde, hvor institutionerne har haft behov

for at få tilført ekstra resurser, har institutionerne kunnet redegøre for de overvejelser, der lå

til grund for at anvende private konsulenter til at løse den enkelte opgave.

53. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet antager, at centrale dele af den interne proces,

der fører til køb af konsulentydelser, normalt er skriftligt dokumenteret. Ministeriet finder det

på den baggrund unødigt at opstille særlige skriftlige dokumentationskrav for anvendelse af

private konsulenter i disse situationer.

Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at institutionerne i mange af de gennemgåe-

de køb ikke har dokumentation for beslutningen om at anvende private konsulenter, fx i form

af en samlet økonomisk vurdering af fordelene ved at anvende private konsulenter frem for

at anvende egne medarbejdere. Rigsrevisionen finder, at statslige institutioner generelt bør

dokumentere de overvejelser, der ligger til grund for beslutningen om at anvende private kon-

sulenter i de enkelte køb.

54. Rigsrevisionen finder, at når institutionerne anvender private konsulenter, fx som en ek-

stra resurse, bør institutionerne overveje, hvilke opgaver de selv skal løse, og hvilke der kan

løses af private konsulenter. Som udgangspunkt bør institutionerne ikke anvende konsulen-

ter som en ekstra resurse til at løse driftsopgaver, hvor institutionen selv har eller burde ha-

ve den fornødne kompetence. Det kan i forlængelse heraf anses som en omgåelse af løn-

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

sumsloftet, hvis anvendelsen af konsulenter reelt er begrundet i manglende lønsum og ikke

i en samlet økonomisk overvejelse. I visse tilfælde kan det dog være mest økonomisk at bru-

ge konsulenter som ekstra resurse, fx i forbindelse med hasteopgaver, større enkeltopga-

ver og spidsbelastninger eller i perioder, hvor det ikke er muligt at ansætte personer med de

rette kvalifikationer.

55. Finansministeriet oplyser, at ministeriet er enig i, at anvendelsen af konsulenter i de til-

fælde, hvor konsulentydelser købes som ekstra resurser, bør ske på baggrund af en samlet

økonomisk vurdering. Ifølge ministeriet bør institutionerne i den forbindelse overveje, om op-

gaven kan løses af interne resurser efter prioritering mellem øvrige aktuelle opgaver, eller

om der midlertidigt kan ansættes ekstra medarbejdere til at løse opgaverne. Finansministe-

riet oplyser, at ministeriet ikke har gjort endeligt op, om der er behov for supplerende ret-

ningslinjer for konsulentkøb i budgetvejledningen eller i Finansministeriets Økonomisk Ad-

ministrative Vejledning. Finansministeriet har videre oplyst, at ministeriet er ved at foretage

en analyse af, hvordan statens brug af konsulenter kan effektiviseres. Analysen forventes

afsluttet inden årets udgang.

56. Ud over at anvende private konsulenter ud fra et behov for ekstra resurser anvender in-

stitutionerne også private konsulenter i de tilfælde, hvor de ikke selv besidder de nødven-

dige faglige kompetencer til at løse en opgave. I By- og Landskabsstyrelsen anvendes pri-

vate konsulenter til at udføre forskellige typer af laboratorieanalyser i forbindelse med miljø-

overvågning, jf. boks 5.

Budgetvejledningen

Af budgetvejledningen

fremgår det bl.a., at

regelmæssigt tilbage-

vendende og løbende

opgaver, fx konsulent-

opgaver, der udføres

af enkeltpersoner efter

en fast aftale herom,

skal betragtes som

lønudgift.

BOKS 5. MILJØOVERVÅGNING (SAG 25 OG 30)

2 af de udvalgte sager handler om Miljøcenter Århus’ og Miljøcenter Nykøbing Falsters køb af konsu-

lentbistand. Centrene har ansvaret for at udarbejde kemiske laboratorieanalyser fra en række miljø-

overvågningsområder, herunder analyser af spildevand og ferskvand. Miljøcentrene valgte at anven-

de konsulenter til disse opgaver, fordi centrene vurderede, at de ikke havde kompetencer og teknisk

materiel (fx laboratorieudstyr) til selv at udføre analyserne.

57. En oversigt over institutionernes strategiske anvendelse af konsulenter i de gennem-

gåede konsulentkøb fremgår af tabel 5.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

Tabel 5. Institutionernes strategiske anvendelse af konsulenter i 36 gennemgåede

konsulentkøb

Konsulentkøb

SKAT

5 it-opgaver

5 rådgivnings- og management-

opgaver

Undervisningsministeriet

5 it-opgaver

9 rådgivnings- og management-

opgaver

By- og Landskabsstyrelsen

8 teknisk specialiserede opgaver

4 rådgivnings- og management-

opgaver

Delvist

Nej

Ja (3 køb)

Nej (5 køb)

Nej

Nej (6 køb)

Ikke relevant (3 køb)

Skriftlig strategi

Anvendelse i overens-

stemmelse med strategi

Tabel 5 viser, at institutionerne i 18 ud af de 36 gennemgåede køb har anvendt private kon-

sulenter i overensstemmelse med institutionernes strategier for anvendelse af konsulenter.

SKAT har fx anvendt private konsulenter i forbindelse med større it-udviklingsopgaver, hvil-

ket er i overensstemmelse med SKATs strategi om at anvende it-konsulenter til drift, udvik-

ling og vedligeholdelse af it-systemer, jf. boks 6.

BOKS 6. IT-UDVIKLING I SKAT (SAG 1-5)

SKAT har i flere år brugt private konsulentfirmaer til at udvikle SKATs mange it-systemer. Formålet

med de ofte meget store udviklingsprojekter er bl.a. at effektivisere og lette det administrative arbej-

de og give borgere og virksomheder en bedre digital service. SKAT har i de gennemgåede køb brugt

konsulenter, fordi SKAT ikke selv besad de nødvendige kompetencer til at løse opgaven. SKATs be-

hov for ekstern bistand skyldes en strategisk beslutning om, at SKAT skal købe de faglige kompe-

tencer, der knytter sig til de større it-udviklingsopgaver, hos eksterne leverandører. SKAT bruger der-

med it-konsulenterne i overensstemmelse med Skatteministeriets it-strategi og SKATs outsourcing-

strategi.

Tabel 5 viser videre, at 6 af de gennemgåede køb i Undervisningsministeriet og 9 af de gen-

nemgåede køb i By- og Landskabsstyrelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med en

skriftlig strategi.

Endelig viser tabel 5, at det for 3 af Undervisningsministeriets køb ikke er relevant at vurde-

re, om ministeriet har købt ydelserne i overensstemmelse med strategien. Det skyldes, at

købene vedrører en opgave, som ministeriet skulle udlicitere på grund af et behov for at få

foretaget en uvildig vurdering i forbindelse med evaluering af gymnasiereformen eller i for-

bindelse med en lovbestemt beslutning om at udbyde driften af 7 regionale vejledningscen-

tre.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

Vurdering

58. De 3 institutioner anvender ofte private konsulenter, når institutionerne har behov for at

få tilført faglige kompetencer, som institutionerne ikke selv råder over, få foretaget en uvildig

vurdering eller få tilført ekstra resurser til at løse en opgave. Ofte ligger der flere forskellige

behov til grund for institutionernes anvendelse af private konsulenter.

59. Over halvdelen af de gennemgåede konsulentkøb i Undervisningsministeriet og By- og

Landskabsstyrelsen er foretaget på områder, hvor de 2 institutioner endnu ikke har formu-

leret en strategi. Det gælder bl.a. de køb, hvor institutionerne anvender private konsulenter

som ekstra resurser.

60. Institutionerne har i mange af de gennemgåede køb ikke dokumentation for beslutnin-

gen om at anvende private konsulenter. Rigsrevisionen finder, at statslige institutioner gene-

relt bør dokumentere de overvejelser, der ligger til grund for beslutningen om at anvende

private konsulenter i de enkelte køb.

61. I de tilfælde, hvor institutionerne har haft behov for at få tilført ekstra resurser, har de kun-

net redegøre for de overvejelser, der lå til grund for at anvende private konsulenter til at lø-

se den enkelte opgave. Særligt disse køb bør kunne begrundes i en samlet økonomisk vur-

dering af fordelene ved at anvende private konsulenter frem for at anvende egne medarbej-

dere. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet er enig heri.

Regler for samarbejde med konsulenter

62. Statens køb af private konsulentydelser og det efterfølgende samarbejde med konsulen-

terne er omfattet af de generelle regler for det offentliges køb og arbejde, fx udbudsregler-

ne og reglerne i tilbudsloven. De generelle regler skal sikre gennemsigtighed, åbenhed og

lige adgang til offentlige kontrakter. Dette hensyn fremgår også af forvaltningslovens og of-

fentlighedslovens regler for arbejdet i det offentlige.

Åbenheden skal styrke tilliden til det offentlige og modvirke korruption, svig og uregelmæs-

sigheder. Forvaltningslovens kap. 2 handler om inhabilitet, og om hvordan forvaltningen be-

handler afgørelsessager og indgår kontrakter mv., fx med private firmaer. Reglerne skal si-

kre, at offentligt ansatte handler ud fra rent saglige hensyn i en bestemt sag.

63. Personalestyrelsen udgav i 2007 publikationen ”God adfærd i det offentlige”, som de an-

satte i institutionerne kan basere deres adfærd på. Det fremgår af publikationen, at offentligt

ansatte, der er involveret i køb af varer eller tjenesteydelser for det offentlige, ikke bør fore-

tage private køb med rabatter eller andre fordelagtige vilkår hos leverandøren, hvis leveran-

døren har tilbudt rabatten til den ansatte i kraft af ansættelsesforholdet.

Offentligt ansatte bør ligeledes ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virk-

somheder i forbindelse med deres arbejde, da det kan skabe tvivl om den ansattes upartisk-

hed i en sag og med løsningen af arbejdsopgaverne generelt. Offentligt ansatte kan dog i

særlige tilfælde modtage beskedne lejlighedsgaver. Fx kan en offentligt ansat almindeligvis

modtage en bog eller en vingave fra en virksomhed i forbindelse med et jubilæum.

Personalestyrelsen har i 2010 udarbejdet et notat, som tager udgangspunkt i ”God adfærd

i det offentlige”. Notatet indeholder flere konkrete eksempler på, hvad offentligt ansatte må

modtage af gaver. Heraf fremgår det også, at offentligt ansatte ikke kun i tilfælde, hvor der

er et afhængighedsforhold mellem giver og modtager, men generelt bør undlade at tage

imod en gave, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentli-

ge. Offentligt ansatte bør fx ikke tage imod et tilbud om gratis deltagelse i et kursus eller en

middag, som ikke kan forsvares ud fra samarbejdsmæssige eller faglige forhold. Ved tvivls-

tilfælde foreslås det at lade ministeriet afholde udgiften. Endelig ønskes der med notatet at

sætte større fokus på ledelsens rolle som normgivende for resten af organisationen.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

Etikbetænkningen

En fagligt etisk ar-

bejdsgruppe i Dan-

marks Jurist- og Øko-

nomforbund (DJØF)

afgav i 1993 en be-

tænkning, der kan an-

vendes som rettesnor

for, hvad offentligt an-

satte må og ikke må

modtage af gaver.

64. Principperne fra ”God adfærd i det offentlige” kan genfindes i den såkaldte etikbetænk-

ning fra 1993 om ”Fagligt etiske principper i offentlig administration”, der bl.a. peger på, at

offentligt ansatte bør undgå at tage imod begunstigelser fra private, da det kan vække tvivl

om, at de ansatte kan træffe saglige afgørelser i en sag.

65. De enkelte institutioner kan selv fastsætte særlige regler for de ansattes adgang til at

modtage gaver, så lokalt kan der gælde mere restriktive retningslinjer end de, der gælder i

”God adfærd i det offentlige”.

66. SKAT har udarbejdet et sådant regelsæt i form af et adfærdskodeks for de ansatte. Ko-

dekset udstikker bl.a. retningslinjerne for ansattes relation til samarbejdspartnere, jf. boks 7.

BOKS 7. UDDRAG AF SKATS ADFÆRDSKODEKS

Det fremgår af SKATs adfærdskodeks, at følgende regler bør overholdes i de tilfælde, hvor medar-

bejdere inviteres til at deltage i sociale arrangementer af eksterne samarbejdspartnere.

Medarbejdere kan:

•

tage imod invitationen, hvis omfanget af det sociale eller underholdningsmæssige islæt står i rime-

ligt forhold til det forretningsmæssige udbytte af arrangementet

•

tage imod en frokost i virksomhedens kantine.

Medarbejdere kan ikke:

•

tage imod gaver fra samarbejdspartnere, hvis gaven kan bringe medarbejderne i et afhængig-

hedsforhold, men det er dog i orden at tage imod en æske chokolade, som deles med kollegerne

•

tage imod rabatter på varer hos virksomheder, medarbejderne skal kontrollere, hvis rabatterne til-

bydes på grund af ansættelsen i SKAT.

I kodekset indskærper SKAT ligeledes, at medarbejderne ikke må modtage gaver eller op-

nå fordele, og henviser i den forbindelse til straffelovens regler om bestikkelse.

67. SKAT har desuden løbende udsendt interne meddelelser på intranettet, der på forskel-

lig vis vedrører retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal omgås leverandører og eks-

terne samarbejdspartnere. Bl.a. har SKAT udsendt etiske retningslinjer for ledere, som kan

blive berørt af interessekonflikter, fordi de har beslutningskompetencer på områder, hvor de

har kontakt med SKATs eksterne leverandører, jf. boks 8.

BOKS 8. UDDRAG AF SKATS ETISKE RETNINGSLINJER FOR LEDERE I SKAT

Det fremgår af SKATs etiske retningslinjer for ledere i SKAT, at følgende regler bør overholdes:

Hvis en leder i SKAT modtager et tilbud om deltagelse i et arrangement fra en leverandør eller an-

dre samarbejdspartnere, bør lederen altid overveje, om deltagelsen er sagligt begrundet.

Særligt med hensyn til gaver fremhæves det, at ledere i SKAT ikke bør tage imod gaver fra samar-

bejdspartnere eller andre, hvis gaven kan bringe lederen i et afhængighedsforhold eller medvirke til

at svække den tillid, troværdighed og respekt, der præger SKATs opgavevaretagelse. Lederen bør

heller ikke tage imod rabatter på varer hos virksomheder, hvis rabatterne tilbydes på grund af ansæt-

telsen i SKAT, da lederen ikke må kunne mistænkes for at varetage andre interesser end forvaltnin-

gens.

Samlet set bør lederen til stadighed sikre, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, at det forret-

ningsmæssige og faglige udbytte af deltagelse i arrangementer og/eller modtagelse af gaver i væ-

sentlig grad overstiger den sociale og underholdningsmæssige værdi af samme. I situationer, hvor

SKAT kører udbudsrunder, kontraktforhandlinger e.l., bør lederens opmærksomhed i forhold til om-

gang med leverandører være skærpet.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

STRATEGISK ANVENDELSE AF KONSULENTER

68. Endelig har SKAT udsendt retningslinjer for køb af konsulentydelser til de medarbejde-

re, der køber konsulentydelser. SKAT peger heri på den tjekliste, som Rigsrevisionen udar-

bejdede som bilag til beretning nr. 10/06 om statens køb af konsulentydelser. Den kan med-

arbejderne bruge som støtte, når de køber konsulentydelser.

69. Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har ikke udarbejdet særlige reg-

ler for samarbejde med private konsulenter. Begge institutioner henviser til Personalestyrel-

sens publikation ”God adfærd i det offentlige”.

Vurdering

70. SKAT har udarbejdet et adfærdskodeks, der indeholder generelle retningslinjer for, hvor-

når medarbejderne kan modtage invitationer, gaver mv. fra samarbejdspartnere. Undervis-

ningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har ikke udarbejdet særlige regler for sam-

arbejdet med private konsulenter.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

V. Opfølgning på konsulenternes ydelser

UNDERSØGELSENS RESULTAT

SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen følger generelt op på

køb af konsulentydelser og vurderer herunder nytteværdien af ydelserne. Kun i få sa-

ger har institutionerne ikke dokumentation for, hvordan de har fulgt op på købet, og

om konsulentydelsen lever op til formålet. Institutionerne evaluerer dog generelt ikke

deres egen projektstyring og samarbejdet med konsulenten, så relevante erfaringer

kan opsamles.

Opfølgning på køb af konsulentydelser

71. Nytteværdien af den leverede konsulentydelse afhænger af, om institutionen kan bruge

ydelsen. Dvs. at den opfylder konkrete behov og føjer værdi til opgaveløsningen, fx ved at

bibringe kompetencer, som institutionen ikke selv har, men som er nødvendige for at løse en

analyse- eller udviklingsopgave, eller ved at give en uvildig vurdering, som kan øge institu-

tionens troværdighed over for dens brugere.

Om institutionen kan bruge ydelsen, afhænger desuden af, om konsulenten leverer ydelsen

til kunden som aftalt, og om ydelsen opfylder formålet med købet. Formålet kunne være at

opnå øget kundetilfredshed, kortere sagsbehandlingstid, højere faglig kvalitet mv. Det forud-

sætter, at institutionerne har formuleret klare krav til ydelsen, og at institutionen i samarbej-

de med konsulenten sikrer, at ydelsen lever op til formålet.

Der er ikke fastsat generelle regler, som forpligter statens institutioner til at evaluere anven-

delsen af private konsulenter. Ved at institutionerne følger op på, om de kan bruge ydelsen,

kan institutionerne godtgøre nytteværdien af at anvende konsulenter. Institutionerne kan fx

vurdere anvendeligheden af ydelserne i forhold til aktuelle politiske krav eller i forhold til re-

levante interessenter og målgrupper i organisationen eller blandt dens kunder.

Rigsrevisionen har ikke revideret anvendeligheden af de gennemgåede konsulentydelser.

Rigsrevisionen har derimod undersøgt, om institutionerne selv har vurderet nytteværdien

af ydelserne.

Formålet med købet af konsulentydelser

72. Blandt de 36 gennemgåede konsulentkøb har Rigsrevisionen udvalgt 4 køb i henholds-

vis SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen. Købene vedrører opga-

ver, som institutionerne typisk får udført af private konsulenter.

73. Rigsrevisionens gennemgang viser, at de 3 institutioner i alle sagerne indledningsvist

har beskrevet formålet med ydelsen, og hvad de vil bruge den til.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

74. Et eksempel er By- og Landskabsstyrelsens anvendelse af private konsulenter i forbin-

delse med miljøovervågning, jf. boks 9.

BOKS 9. MILJØOVERVÅGNING I MILJØCENTER NYKØBING FALSTER (SAG 25)

Formålet med opgaven var at få udarbejdet kemiske laboratorieanalyser, så miljøcentret kan følge

tilstanden af vandmiljø og natur og identificere forureningskilder. Ifølge kontrakten skulle konsulent-

firmaet løbende levere kemiske analyser fra en række miljøovervågningsområder. På grund af ydel-

sens standardiserede karakter er nytteværdien i høj grad relateret til at få analyserne leveret i den

rette kvalitet, så de opfylder nationale og internationale mål på området.

For at sikre ydelsens anvendelighed krævede miljøcentret, at konsulentfirmaet skulle have et system,

der kunne sikre leverancernes kvalitet. Samtidig evaluerede miljøcentret løbende samarbejdet og kon-

trollerede løbende analyserne.

75. Et andet eksempel er Undervisningsministeriets anvendelse af private konsulenter i en

analyse af tosprogede elever, jf. boks 10.

BOKS 10. TOSPROGEDE ELEVER I FOLKESKOLEN (SAG 13)

Formålet med opgaven var at samle op på skolernes erfaringer med at undervise og integrere to-

sprogede elever og videreformidle de gode erfaringer. Det fremgår af sagen, at Undervisningsmini-

steriet har været i løbende dialog med konsulenterne og derigennem løbende har foretaget en fag-

lig vurdering af ydelsen. Ministeriet har fx kvalificeret spørgeskemaet og givet faglig respons på den

endelig rapport. Det fremgår bl.a. af e-mail-korrespondancen, statusrapporter og mødereferater.

Undervisningsministeriet har ikke skriftligt evalueret købet, men ministeriet vurderer, at købet har gi-

vet brugbare resultater. Ministeriet begrunder det med, at ydelsen har skaffet mere evidensbaseret

viden på området, sådan som Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet)

har efterspurgt.

Opfølgning på anvendelsen af konsulentydelser

76. En beskrivelse af formålet med ydelsen, og hvad den skal bruges til, muliggør, at insti-

tutionerne afslutningsvist eller løbende kan følge op på, om ydelsen har givet brugbare re-

sultater. Opfølgningen er en forudsætning for, at institutionen kan bevare viden i organisa-

tionen og dokumentere, at målsætningerne med købet er indfriet.

77. De 3 institutioner har i alle de gennemgåede køb fulgt op på, om konsulenterne har le-

veret ydelserne som aftalt, og om ydelserne opfylder formålet. Institutionerne har typisk fulgt

op på konsulenternes ydelser undervejs, fx i form af løbende møder eller e-mail-korrespon-

dance. Løbende opfølgning giver institutionerne mulighed for at tilpasse ydelsen, hvor det er

nødvendigt.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

78. Tabel 6 viser institutionernes vurdering af nytteværdien, dvs. om ydelsen i de 12 gen-

nemgåede konsulentkøb har givet brugbare resultater.

Tabel 6. Institutionernes vurdering af nytteværdien i 12 gennemgåede konsulentkøb

Konsulentkøb

SKAT

Ny portal på skat.dk (sag 2)

eIndkomst trin 4: eSkattekortet (sag 4)

Assistance til program for fase 1 i system-

moderniseringen (sag 7)

Lean i SKAT (sag 10)

SKAT har ikke kunnet vurdere nytteværdien af ydelsen, da systemet

endnu ikke fungerer fuldt ud.

Hovedformålene med eIndkomst, herunder eSkattekortet, er opnået.

Erfaringer og viden fra fase 1 har kunnet bruges i øvrige projekter,

herunder i SKATs organisering af it-udviklingen.

Lean-projekterne har levet op til formålene. SKAT har via projekterne

opbygget viden om Lean i organisationen, som SKAT fremover kan

drage nytte af.

Institutionernes egne vurderinger af nytteværdien af ydelserne

Undervisningsministeriet

Erfaringer med undervisning og integration

af tosprogede elever i folkeskolen (sag 13)

Analyse af børn og unge med handicap (sag 15)

Oprettelse af administrative fællesskaber for

selvejende institutioner (sag 17)

Ledelsesevaluering (sag 18)

By- og Landskabsstyrelsen

Geofysisk kortlægning af Suså og Ringsted

(sag 28)

2 vandkemianalyser af bl.a. grundvand (sag 30)

Kortlægningens resultater var tilfredsstillende og kunne bruges som

forudsat. Behovet for at vurdere anvendeligheden skal ses i lyset af,

at ydelsen er standardiseret.

Analyseresultaterne var tilfredsstillende og kunne bruges som forud-

sat. Behovet for at vurdere anvendeligheden skal ses i lyset af, at

ydelsen er standardiseret.

Kortlægningens resultater var tilfredsstillende og kunne bruges som

forudsat. Behovet for at vurdere anvendeligheden skal ses i lyset af,

at ydelsen er standardiseret.

By- og Landskabsstyrelsen har brugt konsulentfirmaets anbefalinger

og var generelt tilfreds med konsulentens rapport.

Skolerådets krav om evidensbaseret viden er opfyldt, og Undervis-

ningsministeriet vurderer, at projektet har styrket tosprogede elevers

faglighed og integration i folkeskolen.

Handicaporganisationerne har reageret positivt på rapporten.

De selvejende institutioner har fået et brugbart beslutningsgrundlag.

Projektet har sat fokus på ledelse og givet brugbare værktøjer.

Oparbejdelse af plankton fra søer og marine-

områder (sag 32)

Forbedring af intern planlægning, styring og

opfølgning (sag 35)

Tabel 6 viser, at SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen i de 12 gen-

nemgåede køb har vurderet, om ydelsen har opfyldt formålet og kan anvendes i praksis.

Flere af købene har efter institutionernes vurderinger givet brugbare resultater, der kan an-

vendes i den interne udvikling af institutionernes arbejdsgange, ledelse mv. Det gælder fx

Lean i SKAT (sag 10), ledelsesevaluering (sag 18) og forbedring af intern planlægning, sty-

ring og opfølgning (sag 35). Andre køb har kunnet anvendes i forhold til institutionernes eks-

terne brugere og kunder blandt borgere, virksomheder og andre institutioner. Det gælder fx

eSkattekortet (sag 4) og oprettelse af administrative fællesskaber for selvejende institutio-

ner (sag 17).

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

79. I nogle af sagerne følger institutionerne op ved at foretage en løbende faglig vurdering

af ydelsen. Et eksempel er Undervisningsministeriets opfølgning på analysen af skolernes

erfaringer med at undervise og integrere tosprogede elever i folkeskolen, jf. boks 10. Under-

visningsministeriet og konsulenten drøftede undervejs, hvordan spørgeskemaerne skulle ud-

formes, analysen gennemføres og resultaterne formidles. Ministeriet vurderer, at købet har

givet brugbare resultater i form af mere evidensbaseret viden på området.

80. I andre sager, bl.a. i de større it-udviklingsprojekter, har institutionerne fulgt op på, om

leverandørerne har overholdt tidsfristerne og leveret delleverancer i overensstemmelse med

planen. Et eksempel er SKATs opfølgning på leverancen af en ny portal til skat.dk, hvor SKAT

i samarbejde med konsulentfirmaet løbende vurderede, om milepælene var nået og kunne

godkendes.

Et andet eksempel er SKATs anvendelse af private konsulenter i udviklingen af eSkattekor-

tet, jf. boks 11.

BOKS 11. ESKATTEKORTET (SAG 4)

Formålet med SKATs it-udviklingsprojekt var at udvikle et elektronisk skattekort, som skulle lette virk-

somhedernes skatteindeholdelse i forbindelse med lønudbetaling. En del af projektet vedrører udvik-

lingen af et elektronisk skattekort, eSkattekortet, der erstatter papirmodellen af skattekortet.

Projektet blev afsluttet i november 2008. Skatteministeriet vurderede i en opfølgning til Folketingets

Finansudvalg, at hovedformålene med projektet var opnået. Virksomhederne kan i dag indeholde løn

og skattetræk fuldt digitaliseret, og der er udviklet en automatisk nedskrivning af frikortet.

81. Institutionerne har organiseret opfølgningen lidt forskelligt, afhængigt af om det fx er en

stor it-udviklingsopgave i SKAT eller en teknisk specialiseret vandmiljømåling i By- og Land-

skabsstyrelsen. De store projekter styres ofte i projektgrupper, mens mindre projekter oftest

varetages af en enkelt projektleder.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

82. Tabel 7 viser, hvordan institutionerne dokumenterer deres opfølgning i de 12 gennem-

gåede konsulentkøb.

Tabel 7. Institutionernes dokumentation i 12 gennemgåede konsulentkøb

Konsulentkøb

SKAT

Ny portal på skat.dk (sag 2)

eIndkomst trin 4: eSkattekortet (sag 4)

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning, fx i form af styregruppemøde-

referater. Sagen er ikke fuldt afsluttet.

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning i form af mødereferater. Doku-

menteret slutevaluering i form af afsluttende aktstykke til Folketingets

Finansudvalg.

Nej. Ikke dokumentation for løbende opfølgning eller for slutevaluering

af ydelsen.

Ja. Dokumenteret slutevaluering af ydelsen i form af evalueringsrappor-

ter mv. Ikke dokumentation for løbende opfølgning.

Kan institutionerne dokumentere, at ydelserne er leveret som aftalt og

opfylder formålet?

Assistance til program for fase 1 i system-

moderniseringen (sag 7)

Lean i SKAT (sag 10)

Undervisningsministeriet

Erfaringer med undervisning og integration

af tosprogede elever i folkeskolen (sag 13)

Analyse af børn og unge med handicap (sag 15)

Oprettelse af administrative fællesskaber for

selvejende institutioner (sag 7)

Ledelsesevaluering (sag 18)

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning i form af mødereferater, status-

notater og e-mail-korrespondance. Ikke dokumentation for slutevalue-

ring af ydelsen.

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning i form af e-mail-korrespondance.

Ikke dokumentation for slutevaluering af ydelsen.

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning i form af mødereferater og e-mail-

korrespondance. Ikke dokumentation for slutevaluering af ydelsen.

Ja. Dokumenteret opfølgning i form af e-mail-korrespondance og slut-

evaluering.

By- og Landskabsstyrelsen

Geofysisk kortlægning af Suså og Ringsted

(sag 28)

2 vandkemianalyser af bl.a. grundvand (sag 30)

Ja. Dokumenteret opfølgning i form af test og efterfølgende godken-

delse af rapport.

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning, fx i form af en elektronisk log-

bog. Ikke dokumentation for slutevaluering af ydelsen. Behovet for at

vurdere anvendeligheden skal ses i lyset af, at ydelsen er standardise-

ret.

Ja. Dokumenteret løbende opfølgning i form af et statusskema for leve-

rancerne. Ikke dokumentation for slutevaluering af ydelsen. Behovet

for at vurdere anvendeligheden skal dog ses i lyset af, at ydelsen er

standardiseret.

Nej. Ikke dokumentation for løbende opfølgning eller for slutevaluering

af ydelsen.

Oparbejdelse af plankton fra søer og marine-

områder (sag 32)

Forbedring af intern planlægning, styring og

opfølgning (sag 35)

Tabel 7 viser, at institutionerne i hovedparten af de gennemgåede 12 sager har dokumen-

tation for deres løbende opfølgning på, om konsulentydelserne er leveret som aftalt og op-

fylder formålet, fx i form af mødereferater, interne evalueringer mv.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

SKAT har i hovedparten af de gennemgåede køb løbende fulgt op på leverancen af ydel-

sen, fx i forbindelse med milepæle. Undervisningsministeriet har ligeledes i de gennemgå-

ede køb løbende fulgt op på leverancen af ydelsen. Det er bl.a. sket på styregruppemøder

og via statusnotater og e-mail-korrespondance. Også By- og Landskabsstyrelsens miljø-

centre har i de gennemgåede køb løbende fulgt op på leverancen af ydelsen. Det er sket

via logbøger og statusskemaer.

I en række af de sager, hvor institutionerne løbende har fulgt op, har institutionerne ikke ef-

terfølgende slutevalueret købet.

Tabel 7 viser videre, at institutionerne i enkelte sager ikke har dokumentation for deres op-

følgning. Et eksempel fra Rigsrevisionens sagsgennemgang er SKATs køb af assistance til

et program for fase 1 i systemmoderniseringen, jf. sag 7. SKAT havde løbende dialog med

konsulenten. SKAT fulgte også op på, om ydelsen fortsat var nødvendig for projektet i forbin-

delse med en forlængelse af kontrakten mellem parterne. På trods af at SKAT har udarbej-

det et godt eksempel på et evalueringsskema, foreligger der dog ikke dokumentation for, at

SKAT løbende har fulgt op eller slutevalueret ydelsen. SKATs projektledere er forpligtet til at

anvende skemaet ved afslutningen af et projekt. I skemaet kan projektlederne bl.a. evaluere

leverancerne, hvordan det gik med økonomi, resurser og tidsplan, hvordan det gik med at

overdrage projektet til driften, og hvad der kan trækkes frem som vigtig læring af projektet.

83. Nogle af de store it-projekter, som Rigsrevisionen har gennemgået hos SKAT, er ikke

blevet afsluttet til tiden. Fx er oprettelsen af en ny it-portal, jf. sag 2, blevet væsentligt forsin-

ket. Portalen skulle oprindeligt være afsluttet i oktober 2007, og budgettet er overskredet

med 106 mio. kr. Rigsrevisionen har ikke i denne undersøgelse analyseret nærmere, om in-

stitutionerne har fulgt tilstrækkeligt op på de konkrete køb i forhold til fx budgetoverskridel-

ser og forskydning af tidsplan.

Vurdering

84. De 3 institutioner har i de gennemgåede køb beskrevet formålet med ydelsen, og hvad

den skal anvendes til. Ligeledes har de fulgt op på, om konsulentydelsen er leveret som af-

talt og har givet brugbare resultater.

85. Institutionerne har ligeledes i hovedparten af sagerne dokumentation for en løbende op-

følgning, fx i form af referater fra møder med konsulenten eller interne evalueringer.

86. Kun i få sager, herunder en større sag i SKAT, er der ikke dokumentation for en løben-

de opfølgning eller en afsluttende vurdering af, om konsulenternes ydelser lever op til formå-

let. Rigsrevisionen finder, at institutionerne især ved større projekter bør kunne dokumente-

re deres opfølgning på konsulentydelserne, og om ydelserne lever op til formålet.

Evaluering af egen projektstyring og samarbejde med konsulenter

87. Institutionerne kan gennem en afsluttende evaluering af deres egen projektstyring af kø-

bet og det løbende samarbejde med konsulenterne opsamle relevante erfaringer fra købet.

Disse erfaringer kan institutionerne bruge til at forbedre den måde, de anvender konsulen-

ter på.

Finansministeriets rapport fra maj 2010 om professionalisering af arbejdet med it-projekter

i staten peger ligeledes på, at ”de it-projekter, der går godt, er præget af god dialog mellem

de statslige kunder, leverandørerne og rådgiverne. Derfor er det væsentligt, at samarbejdet

mellem staten og leverandørerne forbedres”.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

88. Omfanget af institutionernes evaluering af egen projektstyring og samarbejdet med kon-

sulenten i de 12 gennemgåede konsulentkøb fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Institutionernes evaluering af egen projektstyring mv. i 12 gennemgåede sager

Har institutionerne efterfølgende evalueret projektstyringen og samarbejdet med konsulenten?

SKAT

Delvist. Én sag er ikke afsluttet. Blandt de 3 øvrige sager har SKAT evalueret sin projekt-

styring i én sag.

Delvist. Undervisningsministeriet har evalueret sin projektstyring i én af de 4 sager.

Nej. By- og Landskabsstyrelsen har ikke evalueret sin projektstyring i nogen af sagerne.

Undervisningsministeriet

By- og Landskabsstyrelsen

Tabel 8 viser, at institutionerne i langt hovedparten af sagerne ikke har evalueret deres

egen projektstyring eller samarbejdet med konsulenterne.

I enkelte tilfælde har institutionerne dog ved en evaluering af ydelsen også vurderet sin egen

styring af købet. Et eksempel er sag nr. 10 om implementering af Lean i SKAT, jf. boks 12.

BOKS 12. LEAN I SKAT (SAG 10)

SKATs formål med opgaven var at vurdere Lean som metode til at opnå mere effektive arbejdsgange

og løfte lederes og medarbejderes tilfredshed med hensyn til ledelse, arbejdsglæde og indflydelse.

Konsulenten skulle i 2 ”bølger” bistå med at opbygge Lean-kompetencer i SKAT. I 1. bølge skulle

SKAT opnå erfaringer med at bruge Lean. I 2. bølge skulle konsulenten uddanne SKATs medarbej-

dere til selv at udføre Lean-konsulentfunktioner samt gennemføre en række Lean-projekter og spar-

re med SKATs Lean-programledelse og projektledere. Efter hver bølge evaluerede SKAT projektet.

Evalueringen peger på, at SKAT havde stort udbytte af de eksterne konsulenter. SKAT opnåede me-

re effektive arbejdsgange inden for flere af delprojekterne og fik opbygget egne Lean-kompetencer.

SKAT forventede desuden at kunne realisere yderligere resultater efter projektperioden, bl.a. vedrø-

rende gennemløbstiden i sagsbehandlingen af en række sager, hvor man arbejdede med at effektivi-

sere arbejdsprocesserne. SKATs projektgrupper evaluerede desuden forløbet af hvert enkelt Lean-

projekt. Både interne forhold i SKAT, fx den afsatte tid til projektet og afdelingslederens opbakning,

og nytten af konsulentens støtte og konkrete ydelse. SKAT interviewede herefter projektgrupperne

om erfaringerne, som blev forelagt for direktionen og offentliggjort på SKATs intranet.

SKAT har ikke siden 2008 foretaget en fælles opsamling på, hvilke yderligere resultater der er opnået

inden for de enkelte delprojekter.

89. Det er ikke i alle sager, at en evaluering af egen projektstyring er nødvendig. By- og

Landskabsstyrelsen har i 3 ud af de 4 sager købt et konsulentfirma til at udføre målinger og

indsamle biologiske eller kemiske data, som styrelsen skulle bruge i forbindelse med miljø-

kortlægning. Der er tale om forholdsvis entydige og veldefinerede ydelser, der ikke er for-

bundet med store risici.

Omvendt vil der ved SKATs store it-udviklingsprojekter være større risiko for forsinkelser

og uforudsete hændelser, som stiller krav til SKATs løbende styring af købet.

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OPFØLGNING PÅ KONSULENTERNES YDELSER

Vurdering

90. Institutionerne har i enkelte tilfælde vurderet egen projektstyring af købet i forbindelse

med evalueringen af ydelsen. I hovedparten af sagerne har institutionerne dog ikke evalue-

ret egen projektstyring og samarbejdet med konsulenten. Rigsrevisionen finder, at institutio-

nerne får mulighed for at opsamle relevante erfaringer fra købet ved afslutningsvist at eva-

luere egen projektstyring og samarbejdet med konsulenten.

Rigsrevisionen, den 15. september 2010

Henrik Otbo

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OVERSIGT OVER KONSULENTKØB, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET I SKAT,

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN

Bilag 1. Oversigt over konsulentkøb, som Rigsrevisionen har gennemgået i

SKAT, Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen

Sagsnr. og opgavetitel

SKAT (10 sager)

Sag 1

eService/Nyt TastSelv Erhverv

(NTSE)

Opgavebeskrivelse

Køb af it-konsulentydelser

Sag 1-3 vedrører moderniseringen af SKATs it-systemer, som tager afsæt i en rege-

ringsbeslutning fra 2003. Formålet var at skabe grundlag for offentlige effektiviseringer,

administrative lettelser og gennemsigtighed for virksomheder og borgere ved at gøre

systemerne hurtigere, billigere og mere sikre at ændre i. eService skal gøre det lettere

for virksomhederne at afgive oplysninger til SKAT og få overblik over de oplysninger,

som SKAT allerede har om den enkelte virksomhed. Herunder udvikles et nyt TastSelv

Erhverv. Målet er bl.a. at give virksomhederne mulighed for at foretage flere indberet-

ninger end tidligere. Systemet er delvist i drift.

Køb af it-konsulentydelser

Den nye portal omfatter et nyt intranet og et nyt skat.dk. Det nye intranet skal give

SKATs medarbejdere nem og hurtig adgang til relevant information. Det nye skat.dk

skal give borgere og virksomheder en digital indgang til alle SKATs informationer og

selvbetjeningsløsninger og gøre det let og mere attraktivt for brugerne at betjene sig

selv via portalen. SKAT kender ikke på nuværende tidspunkt datoen for, hvornår SKAT

tager systemet i brug. Det skyldes, at systemet ved test i foråret 2010 ikke har fungeret

fuldt ud.

Køb af it-konsulentydelser

Infrastrukturplatform (ENS/IP) udgør den underliggende systemarkitektur og fundamen-

tet for systemmoderniseringen. Udviklingen skal gøre det hurtigere, billigere og mere

sikkert at implementere ændringer i SKATs ca. 100 it-systemer. Infrastrukturen er i drift.

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med eIndkomst er at fremme digitalisering og mindske administrative byrder

for virksomheder, borgere, a-kasser og offentlige myndigheder. Trin 4 i eIndkomstpro-

jektet, eSkattekortet, vedrører udviklingen af et elektronisk skattekort og indeholdelse

af løn via skattekort, der erstatter papirmodellen. eSkattekortet er i drift.

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med T-FOBS (Temporær Fælles Offentlig Bruger Styring) er at etablere en

fællesoffentlig loginløsning, hvor brugerne kun har én indgang til det offentlige. SKAT

havde i forvejen en løsning i form af et såkaldt servicefællesskab. Økonomistyrelsen

indgik derfor et samarbejde med SKAT om udvikling og drift af en midlertidig løsning

baseret herpå. Økonomistyrelsen er opdragsgiver. SKAT er hovedleverandør til Økono-

mistyrelsen med konsulenten som underleverandør til SKAT. Konsulentens opgave var

at udvide SKATs løsning, så flere styrelser kunne tilsluttes i en 3-årig periode. T-FOBS

er overgået til drift og styres nu hovedsageligt fra Økonomistyrelsen.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med projektet var at give skatteyderne én årlig blanket (årsopgørelsen) for de-

res personskat. SKAT gennemførte en massiv informationskampagne om de nye for-

skuds- og selvangivelsesprocedurer, der skulle gøre borgerne opmærksomme på, at

de fremover ikke får forskudsopgørelsen og skattekortet med posten, men at de kan

finde dem på www.skat.dk. Ydelsen bestod i at gennemføre 3 informationskampagner

og foretage præ- og postmålinger af effekten af kampagnerne.

Sag 2

Ny portal på skat.dk

Sag 3

Infrastrukturplatform (ENS/IP)

Sag 4

eIndkomst trin 4: eSkattekortet

Sag 5

T-FOBS

(Temporær loginløsning)

Sag 6

Informationskampagne:

Én skatteblanket

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OVERSIGT OVER KONSULENTKØB, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET I SKAT,

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN

Sagsnr. og opgavetitel

Sag 7

Assistance til program for

fase 1 i systemmodernise-

ringen

Opgavebeskrivelse

Køb af it-konsulentydelser/rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at yde løbende rådgivning og sparring i forbindelse med gen-

nemførelsen af fase 1 af SKATs it-systemmodernisering. Konsulenten skulle desuden

bistå som teknisk arkitekt på sag 3, Infrastrukturplatform (ENS/IP). SKAT har oplyst, at

det var nødvendigt at købe disse kompetencer, for at SKAT kunne opnå de strategiske

mål med fase 1 og nedbringe den samlede risiko for projektet.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at bistå SKAT med at udvælge ledelsen til den nye enheds-

organisation, som opstod, da det daværende ToldSkat fusionerede med de kommunale

skatteforvaltninger. Ydelsen bestod hovedsageligt i at teste og interviewe relevante per-

soner.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Efter fusionen af det daværende ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger skulle

SKAT i 2007 gennemføre en ny indsatsstrategi. Ydelsen bestod i at rådgive SKAT om

tilrettelæggelsen af den interne kommunikation i organisationen, bl.a. at udvikle en kom-

munikationsplan og metoder til at evaluere effekterne af kommunikationen.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Ydelsen bestod i at opbygge interne Lean-kompetencer i SKAT og vurdere Lean som

metode for at kunne forbedre og effektivisere arbejdet. I 1. fase skulle SKAT opbygge

basisviden om Lean. I 2. fase skulle medarbejdere i SKAT uddannes til selv at varetage

Lean-konsulentfunktioner. Ydelsen bestod desuden i at gennemføre en række Lean-pro-

jekter i perioden 2006-2008.

Sag 8

Lederudvælgelse

Sag 9

Kommunikationsrådgivning

i gennemførelsen af SKATs

indsatsstrategi

Sag 10

Lean i SKAT

Undervisningsministeriet (14 sager)

Sag 11

Evaluering af studieretnings-

projektet på de 3-årige

gymnasiale uddannelser

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med studieretningsprojektet var at give elever lejlighed til selvstændigt at ar-

bejde inden for et selvvalgt område i flere fag og at udvikle evnen til at bearbejde, sam-

menfatte og formidle en flerfaglig problemstilling. Formålet med opgaven var at evaluere

studieretningsprojektet på de 3-årige gymnasiale uddannelser, herunder belyse poten-

tialer og vanskeligheder i projektet, censorernes vurdering af studiekompetencer og vej-

lederes og elevers vurdering af sværhedsgraden af projektet. Opgaven har baggrund i

gymnasiereformen fra 2004.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at evaluere gymnasiereformens virkninger i forhold til udvik-

ling af elevernes studie- og læringsadfærd. Formålet var desuden at vurdere, om lærer-

ne selv har mulighed for at forbedre tilrettelæggelsen af undervisningen, så den tager

højde for elevernes forskellige læringspotentialer. Opgaven har baggrund i gymnasie-

reformen fra 2004.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at samle op på skolernes erfaringer med at undervise og in-

tegrere tosprogede elever i folkeskolen og videreformidle de gode erfaringer. Opgaven

indgår som en del af et større projekt, der blev sat i gang som led i regeringens strategi

mod ghettoisering (2004), og i forlængelse af aftale om fornyelsen af folkeskoleloven

(2002) og udmøntning af udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse”.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at varetage den daglige drift af Studievalgscenter Sjælland.

En stor del af opgaven ligger ude på skolerne og består primært i at vejlede de elever,

der overvejer at skifte fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse. Op-

gaven har baggrund i vejledningsreformen fra 2003.

Sag 12

Evaluering af læring og læ-

ringspotentiale for stx, hhx og

htx efter gymnasiereformen

Sag 13

Erfaringer med undervisning

og integration af tosprogede

elever i folkeskolen

Sag 14

Drift af Studievalgscenter

Sjælland

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OVERSIGT OVER KONSULENTKØB, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET I SKAT,

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN

Sagsnr. og opgavetitel

Sag 15

Analyse af børn og unge med

handicap

Opgavebeskrivelse

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at identificere, hvad der hæmmer og fremmer uddannelses-

resultater for børn og unge med handicap, og skabe grundlag for at kvalificere under-

visning og vejledning af børn og unge med handicap. Baggrunden for opgaven var en

international benchmarking af dansk handicappolitik fra 2005, der viste, at Danmark pla-

cerer sig i den laveste ende, når det gælder forskellen mellem handicappedes og ikke-

handicappedes uddannelsesgrad, selv om Danmark yder den største indsats i forhold

til at støtte handicappedes studiemuligheder på videregående uddannelser.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at optimere hjemmesidens design og navigationsstruktur

og at reorganisere måden, hvorpå ministeriet dagligt opdaterer og vedligeholder hjem-

mesiden. Målet var at gøre hjemmesiden mere dynamisk og lettilgængelig.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at assistere de selvejende institutioner under Undervis-

ningsministeriet med at etablere administrative fællesskaber. Baggrunden for opgaven

var en analyse fra 2007, som viste, at der var et effektiviseringspotentiale på 312 mio. kr.

ved at oprette administrative fællesskaber. Undervisningsministeriet og lederforeninger-

ne for de selvejende institutioner blev i 2008 enige om at gennemføre et forberedende

projektarbejde med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag til institutionerne.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at gennemføre en ledelsesevaluering for hele koncernen,

herunder at give faglig sparring til udarbejdelse af spørgerammer, behandle resultater-

ne fra spørgeskemaundersøgelsen statistisk, deltage i arbejdet med at udarbejde en

værktøjskasse med lederværktøj og deltage i evalueringen af hele processen.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at fastholde de gode erfaringer med at oprette ord- og regne-

værksteder for voksne, der er i gang med en arbejdsmarkedsuddannelse eller grund-

uddannelse for voksne, og at understøtte værkstederne i deres arbejde. Baggrunden for

projektet var en pulje på 15,7 mio. kr., der blev afsat på finansloven for 2005, til at styrke

indsatsen over for læse- og regnesvage voksne.

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med opgaven var at udvikle det centrale økonomistyrings- og studieadministra-

tive system (CØSA), så systemet kunne modtage indberetninger om aktivitet fra de al-

mene gymnasier og de gymnasiale suppleringsuddannelser. CØSA blev udviklet i løbet

af 1990’erne til at understøtte den centrale tilskuds- og eksamensadministration på er-

hvervsskoleområdet. Systemudviklingen blev foretaget som følge af ændringer i loven.

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med opgaven var at ajourføre prøveadministrationssystemet (PAS), så syste-

met kunne understøtte Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolens

(Skolestyrelsen) afholdelse af folkeskolens afgangsprøve. PAS fungerer som stamregi-

ster for prøverelevante institutioner og censorer. Ajourføringen skete som følge af æn-

dringer i folkeskoleloven.

Køb af it-konsulentydelser

Ved løsning af en række it-opgaver har Undervisningsministeriet behov for med kort

varsel at kunne trække på assistance, da løsningen oftest kræver et meget dybtgående

kendskab til ministeriets fagsystemer. Undervisningsministeriet har derfor indgået aftale

med en strategisk rådgiver om med kort varsel at levere konsulentassistance til forskel-

lige it-relaterede opgaver, når behovet opstår.

Sag 16

Relancering af Undervisnings-

ministeriets hjemmeside

Sag 17

Oprettelse af administrative

fællesskaber for selvejende

institutioner

Sag 18

Ledelsesevaluering

Sag 19

Rapport om gode erfaringer

med ord- og regneværksteder

Sag 20

Systemudvikling af det centrale

økonomistyrings- og studie-

administrative system (CØSA)

Sag 21

Ajourføring af prøveadministra-

tionssystemet (PAS)

Sag 22

Konsulentassistance til forskel-

lige it-relaterede opgaver

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OVERSIGT OVER KONSULENTKØB, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET I SKAT,

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN

Sagsnr. og opgavetitel

Sag 23

Gennemførelsen af sommer-

eksamen 2008 for gymnasie-

områderne i relation til XPRS-

projektet

Opgavebeskrivelse

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med opgaven var at hjælpe Undervisningsministeriet med at gennemføre som-

mereksamen 2008 for gymnasieområderne i relation til det nye, centrale prøveadmini-

strative it-system (XPRS). Systemet blev implementeret i 2006, men først fra skoleåret

2007/2008 kunne systemet håndtere al central prøveforvaltning for de almene gymna-

siale og erhvervsgymnasiale områder.

Køb af it-konsulentydelser

Formålet med opgaven var at levere vedligeholdelse og support af en række applikatio-

ner, herunder fejlrettelse og brugerstøtte. Da opgaven er knyttet til selve afviklingen af

driften, er det vanskeligt at skelne mellem de enkelte delopgaver, som kan være initie-

ret af både regelændringer, systemkrav og brugerønsker.

Sag 24

Vedligeholdelse og support af

fagsystemer

By- og Landskabsstyrelsen (12 sager)

Sag 25

Kemiske laboratorieunder-

søgelser

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at udarbejde kemiske laboratorieanalyser, så styrelsen kun-

ne følge tilstanden af vandmiljøet og identificere forureningskilder. Laboratorieundersø-

gelserne indgår som led i miljøcentrets gennemførelse af 2 lovbestemte overvågnings-

programmer.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at bistå miljøcentret med teknisk rådgivning og at hjælpe

med detailkortlægning af grundvandsresursen på Møn. Opgaven er en del af miljøcen-

trets arbejde med grundvandskortlægning, der ved kommunalreformen blev overtaget

fra amterne. Opgaven er lovbestemt, idet grundvandskortlægningen blev en del af am-

ternes opgaveområder ved vedtagelse af miljømålsloven i 2003.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at analysere eksisterende data fra Sorø-Stenlille, herunder

skabe overblik over eksisterende datagrundlag og udpege områder til en mere detalje-

ret kortlægning. Opgaven er en del af miljøcentrets arbejde med grundvandskortlæg-

ning, der ved kommunalreformen blev overtaget fra amterne. Opgaven er lovbestemt,

idet grundvandskortlægningen blev en del af amternes opgaveområder ved vedtagelse

af miljømålsloven i 2003.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at kortlægge grundvandsmagasinerne i Suså- og Ringsted-

området ved hjælp af helikopterbåret TEM-udstyr. På denne måde kunne miljøcentret

kortlægge området fra luften. Opgaven er en del af miljøcentrets arbejde med grund-

vandskortlægning, der ved kommunalreformen blev overtaget fra amterne. Opgaven er

lovbestemt, idet grundvandskortlægningen blev en del af amternes opgaveområder ved

vedtagelse af miljømålsloven i 2003.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at indsamle eksisterende viden om Djurs Syd og forberede

det videre arbejde med at kortlægge grundvandet. Opgaven er en del af miljøcentrets

arbejde med grundvandskortlægning, der ved kommunalreformen blev overtaget fra

amterne. Opgaven er lovbestemt, idet grundvandskortlægningen blev en del af amter-

nes opgaveområder ved vedtagelse af miljømålsloven i 2003.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at foretage kemiske laboratorieanalyser fra en række miljø-

overvågningsområder, så tilstanden af vandmiljø og natur kan følges, og forurenings-

kilder kan identificeres. Laboratorieundersøgelserne er lovbestemte og indgår som led

i miljøcentrets gennemførelse af 2 lovbestemte overvågningsprogrammer.

Sag 26

Kortlægning af grundvands-

resursen på Møn

Sag 27

Kortlægning af grundvands-

beskyttelsen i Sorø-Stenlille

Sag 28

Geofysisk kortlægning af Suså

og Ringsted

Sag 29

Grundvandskortlægning,

Djurs Syd

Sag 30

2 vandkemianalyser af bl.a.

grundvand

Statsrevisorerne beretning SB15/2009 - Bilag 1: Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

OVERSIGT OVER KONSULENTKØB, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET I SKAT,

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN

Sagsnr. og opgavetitel

Sag 31

Overgangsplan for Tandskov

Losseplads

Sag 32

Oparbejdelse af plankton fra

søer og marineområder

Opgavebeskrivelse

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at bistå miljøcentret med at udarbejde overgangsplaner, her-

under revurdere et antal godkendelser af deponeringsanlæg.

Køb af teknisk specialiserede ydelser

Formålet med opgaven var at foretage biologiske undersøgelser af en række miljøover-

vågningsområder. De biologiske undersøgelser er lovbestemte og indgår som led i mil-

jøcentrets gennemførelse af 2 lovbestemte overvågningsprogrammer.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at foretage persontest af ansøgere til lederstillinger for der-

med at kvalificere beslutningsgrundlaget, når styrelsen ansætter ledere.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at udvikle og styrke et lederforum og fremme en fælles for-

ståelse af By- og Landskabsstyrelsen som enhedsorganisation. Baggrunden for opga-

ven var, at der opstod et behov for, at lederne i organisationen fik en fælles opfattelse

af mål og retning, da By- og Landskabsstyrelsen blev oprettet i 2007.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at forbedre den interne styring, planlægning og opfølgning i

By- og Landskabsstyrelsen. Konsulentfirmaet skulle analysere arbejdsgangene i styrel-

sen og anbefale indsatser, der kunne styrke organisationen.

Køb af rådgivnings- og managementydelser

Formålet med opgaven var at etablere en ny hjemmeside, som understøttede den nye

styrelse. Baggrunden for opgaven skal således findes i Miljøministeriets omorganisering.

Sag 33

Rekrutteringstest

Sag 34

Ledelsesafklaringsforløb

Sag 35

Forbedring af intern planlæg-

ning, styring og opfølgning

Sag 36

Udvikling af ny hjemmeside