Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 13 7
Offentligt
1496726_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om SKATs fusion af
inddrivelsesområdet
Februar
2015
Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf
1496726_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr. 13/2009)
16. februar 2015
RN 1401/15
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet,
som blev indledt med en beretning i 2010.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at der stadig er problemer med både Skatteministeriets ibrug-
tagning af it-systemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)” og med udviklingen i ind-
drivelsen af de offentlige restancer. Det skyldes følgende forhold:
EFI er fortsat ikke fuldt idriftsat.
SKAT har endnu ikke opnået, at restancerne reduceres. Restancernes reelle stør-
relse er behæftet med usikkerhed, idet der ekstraordinært er ophobet krav i SKATs
opkrævningssystemer. Disse krav kan potentielt resultere i en yderligere stigning i
restancerne.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen afgav i december 2014 en beretning om SKATs forvaltning af restan-
cer, der følger op på disse forhold.
Rigsrevisionen vil derfor følge disse forhold, dels i opfølgningen på beretningen om
SKATs forvaltning af restancer, dels i årsrevisionen af Skatteministeriet.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen om SKATs fusion af inddrivelses-
området kan afsluttes.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf
1496726_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2010 en beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet.
Beretningen handlede om sammenlægningen af de statslige og kommunale inddrivelses-
myndigheder i SKAT. Ved fusionen, som fandt sted den 1. november 2005, blev ansvaret
for at inddrive borgernes og virksomhedernes restancer til det offentlige overført til SKAT.
Inden sammenlægningen havde kommunerne, Økonomistyrelsen, politiet og ToldSkat an-
svaret for restanceinddrivelsen. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om SKAT hav-
de nået de opstillede mål og forudsætninger for fusionen på inddrivelsesområdet.
Beretningen viste, at SKAT var nået langt med at opfylde målene for fusionen, men at der
stadig var en række problemer. Problemerne vedrørte bl.a. en forsinkelse af it-systemet EFI,
ligesom de samlede restancer var vokset i perioden efter fusionen. Rigsrevisionens under-
søgelse viste en række indikationer på, at SKATs inddrivelse havde været utilstrækkelig, om
end de forøgede restancer i et vist omfang kunne tilskrives den økonomiske lavkonjunktur,
der indtraf i 2008.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at SKAT ikke havde
formået at reducere de samlede restancer efter fusionen, som ultimo 2009 udgjorde 66,9
mia. kr. De bemærkede videre, at selv om en del af stigningen i restancerne kunne henføres
til den økonomiske lavkonjunktur, så indikerede beretningen, at SKATs arbejde med at ind-
drive restancerne ikke havde haft den fornødne kvalitet og det fornødne omfang. Selv om
SKAT havde gennemført en række organisatoriske og administrative tiltag, som bidrog til at
opfylde Folketingets mål for fusionen, fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at SKAT
endnu ikke havde opfyldt flere af målene.
4. Som svar på beretningen afgav skatteministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i sep-
tember 2010. Heri oplyste ministeren, at der var vurderinger og kritikpunkter i beretningen,
som ministeren ikke var helt enig i, men at det ikke ændrede ved revisionens hovedkonklu-
sioner. Skatteministeren tilkendegav, at ministeren tog Rigsrevisionens beretning og Stats-
revisorernes bemærkninger til Folketinget meget alvorligt.
5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i oktober 2010 et notat i hen-
hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning
på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2009.
Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:
Skatteministeriets ibrugtagning af EFI
Skatteministeriets besparelser på personale
Skatteministeriets implementering af nye statistikker
udviklingen i inddrivelsen af restancer.
Rigsrevisionens notat fra december 2012
6. Rigsrevisionen afgav som opfølgning på beretningen et notat til Statsrevisorerne i decem-
ber 2012. Notatet viste, at Skatteministeriet på flere områder havde arbejdet på at forbedre
inddrivelsen, men at der stadig udestod væsentlige problemer.
Det fremgik af notatet, at SKAT endnu ikke havde taget EFI i brug, og EFI var blevet yderli-
gere forsinket siden beretningens afgivelse. Skatteministeriet forventede ultimo september
2012 at kunne tage EFI i brug midt i 2013.
Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf
1496726_0004.png
3
Rigsrevisionens opfølgning viste videre, at Skatteministeriet ikke havde fulgt den effektivise-
ringsplan, som var indeholdt i finanslovsforslaget for 2007, men ministeriet forventede i 2014
at nå det samlede oprindelige besparelsesmål på 850 årsværk og yderligere 70 årsværk som
følge af tilkøb af ekstra funktionalitet til det kommende it-system EFI. Besparelserne ville så-
ledes i alt være 920 årsværk. Rigsrevisionen konstaterede, at der var sket forskellige ændrin-
ger på inddrivelsesområdet, så det ikke var hensigtsmæssigt fortsat at følge op på dette be-
sparelsesmål isoleret set. Rigsrevisionen ville i stedet følge op på ministeriets arbejde med
at nå det samlede måltal for årsværk i 2014 i forbindelse med opfølgningen på beretningen
om fusionen af skatteforvaltningen (II).
Rigsrevisionens opfølgende notat viste endvidere, at SKAT havde indført en ny restance-
statistik. Statistikken forbedrede SKATs viden om restancerne og gav SKAT en basal viden
om, hvor store beløb der blev inddrevet, ligesom statistikken gav SKAT bedre mulighed for
at kunne vurdere effekten af de forskellige inddrivelsesmetoder.
Endelig viste Rigsrevisionens opfølgning, at SKAT ikke havde formået at ”knække” restan-
cekurven, da de samlede restancer i 2009-priser var steget fra 66,9 mia. kr. i 2009 til 73,6
mia. kr. i 2011. Undersøgelsen havde desuden vist, at SKAT havde forøget anvendelsen af
inddrivelsesmetoder siden 2009.
7. Rigsrevisionen fandt, at Skatteministeriet på daværende tidspunkt endnu ikke havde løst
samtlige problemer. Rigsrevisionen ville derfor fortsat følge udviklingen og orientere Stats-
revisorerne om:
Skatteministeriets ibrugtagning af it-systemet EFI
udviklingen i inddrivelsen af restancer.
8. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Skatteministeriets initiativer
9. Rigsrevisionen har i beretningen om SKATs forvaltning af restancer og i beretningen om
revisionen af statsregnskabet for 2013 fulgt op på de udestående punkter om Skatteministe-
riets ibrugtagning af EFI og udviklingen i inddrivelsen af restancer. Rigsrevisionen konklu-
derer i beretningerne, at ministeriet endnu ikke har løst de udestående forhold.
10. Skatteministeriet har haft et udkast til notatet i høring, hvor ministeriet har haft lejlighed
til at kommentere udkastet.
Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet ikke er enig i Rigsrevisionens vur-
dering af, at der er usikkerhed om restancernes størrelse. Ifølge ministeriet medfører en op-
hobning af gældskrav ikke usikkerhed om restancernes størrelse. Det skyldes, at krav, som
ikke er sendt til inddrivelse, pr. definition ikke er restancer og derfor ikke skal tælles med i
restanceopgørelsen. Det betyder, at selv om der er en ophobning af krav hos fordringsha-
vere (i dette tilfælde SKAT), er det ikke ensbetydende med, at der er usikkerhed om opgø-
relsen af restancemassen.
11. Rigsrevisionen har i sin vurdering af restancernes størrelse lagt vægt på, at Skattemini-
steriet i juni 2014 orienterede Folketingets Skatteudvalg om, at der var ekstraordinære for-
hold, der ville påvirke restancebeholdningen. Disse forhold vedrørte ifølge orienteringen dels
krav fra SKAT – hvor SKAT var fordringshaver – som ikke var blevet sendt til inddrivelse i
EFI, dels ophobning af personskattekrav, som først var blevet overført til EFI i februar 2014.
Ministeriet konkluderer i orienteringen, at disse forhold vil påvirke de kommende restancer,
hvorved restancebeholdningen vil kunne stige.
Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf
1496726_0005.png
4
Rigsrevisionen finder derfor, at ophobningen af gældskrav i sig selv skaber usikkerhed om
restancernes størrelse.
III.
Afslutning
12. Rigsrevisionen finder, at der stadig er problemer med både Skatteministeriets ibrugtag-
ning af EFI og med udviklingen i inddrivelsen af de offentlige restancer. Rigsrevisionen vil
følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om disse forhold, dels i opfølgningen på be-
retningen om SKATs forvaltning af restancer, dels i årsrevisionen af Skatteministeriet. Rigs-
revisionen vurderer på den baggrund, at denne sag om SKATs fusion af inddrivelsesområ-
det kan afsluttes.
Lone Strøm