Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 13 7
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om SKATs fusion af

inddrivelsesområdet

Februar

2015

Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr. 13/2009)

16. februar 2015

RN 1401/15

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet,

som blev indledt med en beretning i 2010.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at der stadig er problemer med både Skatteministeriets ibrug-

tagning af it-systemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)” og med udviklingen i ind-

drivelsen af de offentlige restancer. Det skyldes følgende forhold:



EFI er fortsat ikke fuldt idriftsat.

SKAT har endnu ikke opnået, at restancerne reduceres. Restancernes reelle stør-

relse er behæftet med usikkerhed, idet der ekstraordinært er ophobet krav i SKATs

opkrævningssystemer. Disse krav kan potentielt resultere i en yderligere stigning i

restancerne.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Rigsrevisionen afgav i december 2014 en beretning om SKATs forvaltning af restan-

cer, der følger op på disse forhold.

Rigsrevisionen vil derfor følge disse forhold, dels i opfølgningen på beretningen om

SKATs forvaltning af restancer, dels i årsrevisionen af Skatteministeriet.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen om SKATs fusion af inddrivelses-

området kan afsluttes.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2010 en beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet.

Beretningen handlede om sammenlægningen af de statslige og kommunale inddrivelses-

myndigheder i SKAT. Ved fusionen, som fandt sted den 1. november 2005, blev ansvaret

for at inddrive borgernes og virksomhedernes restancer til det offentlige overført til SKAT.

Inden sammenlægningen havde kommunerne, Økonomistyrelsen, politiet og ToldSkat an-

svaret for restanceinddrivelsen. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om SKAT hav-

de nået de opstillede mål og forudsætninger for fusionen på inddrivelsesområdet.

Beretningen viste, at SKAT var nået langt med at opfylde målene for fusionen, men at der

stadig var en række problemer. Problemerne vedrørte bl.a. en forsinkelse af it-systemet EFI,

ligesom de samlede restancer var vokset i perioden efter fusionen. Rigsrevisionens under-

søgelse viste en række indikationer på, at SKATs inddrivelse havde været utilstrækkelig, om

end de forøgede restancer i et vist omfang kunne tilskrives den økonomiske lavkonjunktur,

der indtraf i 2008.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at SKAT ikke havde

formået at reducere de samlede restancer efter fusionen, som ultimo 2009 udgjorde 66,9

mia. kr. De bemærkede videre, at selv om en del af stigningen i restancerne kunne henføres

til den økonomiske lavkonjunktur, så indikerede beretningen, at SKATs arbejde med at ind-

drive restancerne ikke havde haft den fornødne kvalitet og det fornødne omfang. Selv om

SKAT havde gennemført en række organisatoriske og administrative tiltag, som bidrog til at

opfylde Folketingets mål for fusionen, fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at SKAT

endnu ikke havde opfyldt flere af målene.

4. Som svar på beretningen afgav skatteministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i sep-

tember 2010. Heri oplyste ministeren, at der var vurderinger og kritikpunkter i beretningen,

som ministeren ikke var helt enig i, men at det ikke ændrede ved revisionens hovedkonklu-

sioner. Skatteministeren tilkendegav, at ministeren tog Rigsrevisionens beretning og Stats-

revisorernes bemærkninger til Folketinget meget alvorligt.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i oktober 2010 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2009.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



Skatteministeriets ibrugtagning af EFI

Skatteministeriets besparelser på personale

Skatteministeriets implementering af nye statistikker

udviklingen i inddrivelsen af restancer.

Rigsrevisionens notat fra december 2012

6. Rigsrevisionen afgav som opfølgning på beretningen et notat til Statsrevisorerne i decem-

ber 2012. Notatet viste, at Skatteministeriet på flere områder havde arbejdet på at forbedre

inddrivelsen, men at der stadig udestod væsentlige problemer.

Det fremgik af notatet, at SKAT endnu ikke havde taget EFI i brug, og EFI var blevet yderli-

gere forsinket siden beretningens afgivelse. Skatteministeriet forventede ultimo september

2012 at kunne tage EFI i brug midt i 2013.

Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf

Rigsrevisionens opfølgning viste videre, at Skatteministeriet ikke havde fulgt den effektivise-

ringsplan, som var indeholdt i finanslovsforslaget for 2007, men ministeriet forventede i 2014

at nå det samlede oprindelige besparelsesmål på 850 årsværk og yderligere 70 årsværk som

følge af tilkøb af ekstra funktionalitet til det kommende it-system EFI. Besparelserne ville så-

ledes i alt være 920 årsværk. Rigsrevisionen konstaterede, at der var sket forskellige ændrin-

ger på inddrivelsesområdet, så det ikke var hensigtsmæssigt fortsat at følge op på dette be-

sparelsesmål isoleret set. Rigsrevisionen ville i stedet følge op på ministeriets arbejde med

at nå det samlede måltal for årsværk i 2014 i forbindelse med opfølgningen på beretningen

om fusionen af skatteforvaltningen (II).

Rigsrevisionens opfølgende notat viste endvidere, at SKAT havde indført en ny restance-

statistik. Statistikken forbedrede SKATs viden om restancerne og gav SKAT en basal viden

om, hvor store beløb der blev inddrevet, ligesom statistikken gav SKAT bedre mulighed for

at kunne vurdere effekten af de forskellige inddrivelsesmetoder.

Endelig viste Rigsrevisionens opfølgning, at SKAT ikke havde formået at ”knække” restan-

cekurven, da de samlede restancer i 2009-priser var steget fra 66,9 mia. kr. i 2009 til 73,6

mia. kr. i 2011. Undersøgelsen havde desuden vist, at SKAT havde forøget anvendelsen af

inddrivelsesmetoder siden 2009.

7. Rigsrevisionen fandt, at Skatteministeriet på daværende tidspunkt endnu ikke havde løst

samtlige problemer. Rigsrevisionen ville derfor fortsat følge udviklingen og orientere Stats-

revisorerne om:



Skatteministeriets ibrugtagning af it-systemet EFI

udviklingen i inddrivelsen af restancer.

8. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Skatteministeriets initiativer

9. Rigsrevisionen har i beretningen om SKATs forvaltning af restancer og i beretningen om

revisionen af statsregnskabet for 2013 fulgt op på de udestående punkter om Skatteministe-

riets ibrugtagning af EFI og udviklingen i inddrivelsen af restancer. Rigsrevisionen konklu-

derer i beretningerne, at ministeriet endnu ikke har løst de udestående forhold.

10. Skatteministeriet har haft et udkast til notatet i høring, hvor ministeriet har haft lejlighed

til at kommentere udkastet.

Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet ikke er enig i Rigsrevisionens vur-

dering af, at der er usikkerhed om restancernes størrelse. Ifølge ministeriet medfører en op-

hobning af gældskrav ikke usikkerhed om restancernes størrelse. Det skyldes, at krav, som

ikke er sendt til inddrivelse, pr. definition ikke er restancer og derfor ikke skal tælles med i

restanceopgørelsen. Det betyder, at selv om der er en ophobning af krav hos fordringsha-

vere (i dette tilfælde SKAT), er det ikke ensbetydende med, at der er usikkerhed om opgø-

relsen af restancemassen.

11. Rigsrevisionen har i sin vurdering af restancernes størrelse lagt vægt på, at Skattemini-

steriet i juni 2014 orienterede Folketingets Skatteudvalg om, at der var ekstraordinære for-

hold, der ville påvirke restancebeholdningen. Disse forhold vedrørte ifølge orienteringen dels

krav fra SKAT – hvor SKAT var fordringshaver – som ikke var blevet sendt til inddrivelse i

EFI, dels ophobning af personskattekrav, som først var blevet overført til EFI i februar 2014.

Ministeriet konkluderer i orienteringen, at disse forhold vil påvirke de kommende restancer,

hvorved restancebeholdningen vil kunne stige.

Beretning nr. 13 Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015 : 13 2009 bilag 4 RR.pdf

Rigsrevisionen finder derfor, at ophobningen af gældskrav i sig selv skaber usikkerhed om

restancernes størrelse.

III.

Afslutning

12. Rigsrevisionen finder, at der stadig er problemer med både Skatteministeriets ibrugtag-

ning af EFI og med udviklingen i inddrivelsen af de offentlige restancer. Rigsrevisionen vil

følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om disse forhold, dels i opfølgningen på be-

retningen om SKATs forvaltning af restancer, dels i årsrevisionen af Skatteministeriet. Rigs-

revisionen vurderer på den baggrund, at denne sag om SKATs fusion af inddrivelsesområ-

det kan afsluttes.

Lone Strøm