Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

Skatteudvalget 2009-10
SB 13 2
Offentligt

Skatteministeren

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

Telefon 3392 3392

Telefax 3392 4258

www.skat.dk

[email protected]

CVR-nr 19552101

EAN.NR. 5798000033788

Dato

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 13/2009

om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Statsrevisorerne har ved brev af 1. juli 2010 sendt mig beretning nr. 13/2009 om

SKATs fusion på inddrivelsesområdet og anmodet mig om at redegøre for de

foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til. Redegørel-

sen er samtidig sendt i kopi til Rigsrevisor.

Jeg vil i det følgende forholde mig til Statsrevisorernes bemærkninger, beretnin-

gens indhold og konklusioner.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at SKAT ikke har formået at reducere de sam-

lede restancer efter fusionen, som ultimo 2009 udgjorde 66,9 mia. kr. Herudover

har Statsrevisorerne fundet det utilfredsstillende, at SKAT 4�½ år efter fusionen

stadig ikke har opfyldt flere af de mål, som Folketinget har opstillet for fusionen

på inddrivelsesområdet.

Jeg er glad for, at Statsrevisorerne har bemærket, at SKAT har gennemført en

række organisatoriske og administrative tiltag, der bidrager til at opfylde de mål,

som Folketinget har opstillet for fusionen i 2005 mellem den statslige og kom-

munale skatte- og inddrivelsesforvaltning. Rigsrevisionen nævner, at SKAT har

etableret et enstrenget inddrivelsessystem, udviklet en ny strategi og retningslin-

jer for at inddrive restancer til det offentlige og taget initiativ til at udvikle nye

statistikker. SKAT har også skabt rammerne for en tættere styring og styrket

retssikkerheden på området. Endelig har SKAT sparet personale som forudsat og

kortlagt medarbejdernes kompetencer.

Der er vurderinger og kritikpunkter i beretningen, som jeg ikke er helt enig i,

men det ændrer ikke ved revisionens hovedkonklusioner, som jeg tager til efter-

retning.

Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til Folke-

tinget meget alvorligt. Jeg har lige fra min tiltræden som skatteminister haft fo-

kus på inddrivelsesområdet, og jeg blev hurtigt klar over den alvorlige situation

Side 1 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

på inddrivelsesområdet. Det var baggrunden for, at jeg meget hurtigt varslede en

handlingsplan på inddrivelsesområdet, som jeg oprindeligt har stillet i udsigt

inden sommerferien. En del af handleplanen indgår i aftale mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2011 som blev

indgået før sommerferien.

Jeg har gennemgået Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærknin-

ger med henblik på at vurdere om handleplanen i tilstrækkeligt omfang tager

højde for den kritik som nu er fremført. Handleplanen præsenteres samtidig med

afgivelse af denne redegørelse, og de konkrete punkter i planen er omtalt neden-

for.

Ud over handleplanen havde SKAT

–

fortrinsvis i 2009 - sat en række initiativer

i gang, som Rigsrevisionen har omtalt positivt i sin beretning. Jeg vurderer, at vi

endnu ikke har set den fulde effekt af disse initiativer, og da slet ikke på restan-

cestatistikken. Jeg har derfor fundet det for absolut nødvendigt at iværksætte en

ekstra indsats på området, som netop afspejles i handleplanen.

Ca. halvdelen af de offentlige restancer vedrører inddrivelige restancer (32,4

mia. kr. ultimo 2009). Det er restancer, hvor SKAT har vurderet, at virksomhe-

der og personer reelt har en betalingsevne. Stigningen i de inddrivelige restancer

er markant i 2008 og 2009 set i forhold til niveauet i 2006 og 2007 for så vidt

angår skatter og afgifter samt kommunale restancer.

Den anden halvdel af den offentlige restancemasse vedrører ikke-inddrivelige

virksomhedsrestancer og uerholdelige personrestancer på i alt 34,5 mia. kr. Der

er her tale om restancer, der er akkumuleret over flere år. Gennem overvågning

af restancemassen afventer SKAT, at skyldner igen får betalingsevne med hen-

blik på at genoptage inddrivelsen.

Rigsrevisionen har i beretningen opregnet en række faktorer, der har påvirket

udviklingen i restancerne. Som en ydre påvirkning nævnes bl.a. den aktuelle lav-

konjunktur, som havde sin opstart i 2008. Herunder har Rigsrevisionen fremsat

den formodning, at SKAT overtog den samlede offentlige inddrivelse med virk-

ning fra 1. november 2005 på et tidspunkt, hvor den danske samfundsøkonomi

og særligt beskæftigelsen var inde i en god periode indtil finanskrisen indtrådte i

løbet af 2008. Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund, at SKAT ikke har

formået at udnytte de gunstige økonomiske forhold i perioden fra fusionen til

medio 2008 til at reducere de samlede restancer.

Efter min vurdering undervurderer Rigsrevisionen betydningen af den effekt som

den finansielle krise og heraf følgende aktuelle lavkonjunktur har på udviklingen

i restancemassen. Krisen reducerer i betydeligt omfang muligheden for at inddri-

ve restancer og forringer muligheden for at indhente det oparbejdede efterslæb.

Jeg er ikke tilfreds med restanceudviklingen i perioden fra fusionen, omvendt vil

jeg fremhæve, at overtagelsen af inddrivelsesopgaven er en omfattende opgave

som naturligt har været en stor udfordring for SKAT. Det kan ikke forventes, at

Side 2 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

den positive effekt af en så stor fusion, viser sig fra dag 1. Det kan være en af

årsagerne til, at restancerne ikke er faldende i 2006 og 2007. Stigningen i samle-

de offentlige restancer er dog ikke markant fra ultimo 2006 til ultimo 2007 reg-

net i faste 2009 priser (fra 50,1 mia. kr. til 51,7 mia. kr., svarende til 1,6 mia.

kr.). Hertil kommer, at der i denne periode ikke har været nogen sikkerhed for, at

kommunerne og andre statsinstitutioner har overført alle reelle offentlige restan-

cer straks i forbindelse med fusionen, men at det er sket kontinuerligt. Som ek-

sempel herpå har SKAT bl.a. konstateret, at den samlede overførte restancemas-

se fra politiet var 1,3 mia. kr. større end forventet, og først primo 2008 er over-

førslen fra politiet endeligt tilendebragt, jf. i øvrigt beretningens tabel 5. Restan-

cetilgangen i de første år har således både været præget af tilgang af eksisterende

restancer, der har været bogført hos fordringshaverne og ikke hos SKAT, og til-

gang af nye restancer fra disse fordringshavere. Hertil kommer, at størstedelen

(65 %) af de kommunale restancer udgøres af underholdsbidrag, hvor restancer-

ne akkumuleres år efter år, uden at SKAT lovgivningsmæssigt har haft effektive

værktøjer, der har kunnet standse en kontinuerlig stigning, ikke kun i perioden

fra fusionen i 2005, men helt tilbage fra 1999.

Jeg mener derfor, at man skal være forsigtig med at konkludere, at SKAT ikke

har udnyttet den omtalte højkonjunktur, der både var aktuel på fusionstidspunktet

og til et stykke ind i 2008.

Den væsentligste stigning i restancemassen kommer først i 2008 og 2009, hvilket

periodemæssigt falder sammen med starten af den nuværende internationale lav-

konjunktur, som har påvirket konjunktursituationen i Danmark. Også den private

sektor har i samme periode været stærkt påvirket af konjunktursituationen. Jeg

skal blot her nævne udviklingen i RKI-registreringer, antal konkurser, antal

tvangsauktioner, bankernes udlån og tab samt udviklingen i ledigheden. Denne

parallelitet mellem den nævnte negative udvikling i den private sektor og den

offentlige restancemasse er det meget svært at dæmme op for, specielt i en situa-

tion, hvor det offentlige i mange situationer naturligt er tvangskreditor.

Jeg anser lavkonjunkturperioden som den væsentligste faktor for den negative

udvikling i den offentlige restancemasse.

Jeg skal samtidig fremhæve effekten af den helt bevidste opprioritering af rets-

sikkerhedshensynet over for den enkelte skyldner og opnåelse af ensartethed i

inddrivelsen efter fusionen. Det handler dels om, at skyldnere oplever en ensartet

og gennemsigtig behandling på tværs af kommunegrænser. Dels at der ikke

iværksættes inddrivelsesskridt over for skyldnere uden reel betalingsevne.

Skyldnere på offentlig forsørgelse er således efter lovgivningen og det såkaldte

”tabeltræk”, som gennemførtes i forbindelse med fusionen, som hovedregel

fri-

holdt for inddrivelse. Der har været bred politisk konsensus om at højne retssik-

kerheden på inddrivelsesområdet, og det kan aflæses i restancetallene.

Side 3 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

Rigsrevisionen har også nævnt en række interne forhold, som faktorer, der har

påvirket den negative restanceudvikling. Her vil jeg fremhæve Rigsrevisionens

delkonklusion om, at SKATs aktivitetsniveau på inddrivelsesområdet er faldet i

den undersøgte periode. Præmissen for at konkludere, at aktivitetsniveauet er

faldet er efter min opfattelse forkert. Udgangspunktet synes at være at sammen-

holde ressourceforbrug med spredte aktivitetsmålinger og helt overordnet med

udviklingen i restancerne. I en situation hvor forudsætningen er, at en opgave

effektiviseres gennem en reduktion i årsværksforbruget (som følge af stordrifts-

fordele, forenklinger og lovgivning) vil en aktivitetsmåling med udgangspunkt i

antallet af årsværk næsten pr. definition give et skævt billede af aktivitetsudvik-

lingen. Således har det været en helt bevidst strategi at reducere antallet af ud-

lægsforretninger, da det er et af de mest ressourcekrævende inddrivelsesværktø-

jer. Såfremt der både før og efter fusionen havde været et tilstrækkeligt data-

grundlag for at gennemføre en sådan analyse, ville det have været muligt mere

sikkert bl.a. at kunne vurdere sammenhængen mellem årsag og virkning.

Jeg er således enig med Rigsrevisionen i, at SKAT i en periode efter fusionen har

manglet et tilstrækkeligt datagrundlag bl.a. med henblik på at dokumentere, i

hvilket omfang man indfrier Folketingets intentioner om en mere effektiv restan-

ceinddrivelse. Jeg kan heller ikke afvise kritikken vedrørende den påviste geo-

grafiske uensartede sagsbehandling, herunder en svingende kvalitet i arbejdet.

Der har fra fusionens start naturligt ikke været skræddersyede strategier, inddri-

velsesplaner og effektive ledelsesmæssige prioriteringer klar med henblik på fuld

og øjeblikkelig implementering. Der er sket en udvikling og forbedringer i peri-

oden fra 2005. Jeg er da også glad for, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT i den

undersøgte 5 års periode har iværksat forskellige styringsmæssige initiativer,

men at man dog først i 2009 har etableret rammerne for det ledelsesmæssige fo-

kus på området gennem oprettelsen af en produktionsdirektion og skatteregio-

ner/inddrivelsescentret. Grundlaget for bedre at prioritere indsatsen mod skyld-

nere med størst betalingsevne er således skabt både organisatorisk og styrings-

mæssigt.

Statsrevisorerne har fremhævet, at der måtte afskrives 781,5 mio. kr.

–

bl.a. på

grund af forældelse

–

i forbindelse med skattecentrenes overførsel af restancesa-

ger.

Jeg er ikke helt enig i denne konklusion, idet den fremstår som om staten regn-

skabsmæssigt har måttet konstatere et ekstraordinært tab på 781,5 mio. kr. i for-

bindelse med overførslen. De nævnte 781,5 mio. kr. vedrører en del af en større

overførsel den 8. marts 2006 af ca. 25.000 allerede afskrevne fordringer fra et it-

system for retskraftige uerholdelige fordringer (RUF) til Inddrivelsescentrets

restanceinddrivelsessystem (RIS). De restancesager, der blev overført, havde

ikke en tilstrækkelig kvalitet, da de daværende skattecentre pakkede sagerne for

overførsel. Inddrivelsescentret gennemførte en kvalitetssikring af de overførte

sager. Ved udgangen af 2007 havde denne kvalitetssikring som konsekvens, at

Side 4 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

en restancemasse på 781,5 mio. kr. påhvilende i alt 2.378 personer var forælde-

de, og dermed ikke længere retskraftige.

Da der på det tidspunkt var en generel 5 års forældelsesfrist, er der tale om, at de

regnskabsmæssige afskrivninger er sket i perioden forud for finansåret 2002 i

overensstemmelse bl.a. med Finansministeriets budgetvejledning fra 2001 (gæl-

dende for finansårene 2001

–

2006). Der er reelt tale om oprindelige afskrivnin-

ger af uerholdelige fordringer med hjemmel i den dagældende budgetvejledning.

Den tabsrisiko staten har haft ved at de nævnte 781,5 mio. kr. blev anset for for-

ældet i 2007 er alene, at staten har gået glip af ekstraordinære indtægter, hvis

nogle af de pågældende 2.378 personer efterfølgende skulle være kommet til

penge, og hvor der f.eks. ville have kunnet være sket modregning, foretaget løn-

indeholdelse, foretaget udlæg eller lignende. Det er SKATs erfaring, at kun en

forsvindende lille del af allerede afskrevne, men retskraftige fordringer, kommer

i statskassen. Tabsrisikoen ved den manglende kvalitet i sagsoverførslen er såle-

des kun en meget lille delmængde af de nævnte 781,5 mio. kr.

Jeg kan tilføje, at Skatteministeriets Interne Revision i sin rapport af 17. novem-

ber 2009, jr. nr. 07-190639, alene nævner forældelsen af de 781, 5 mio. kr., som

følge af den dårlige kvalitet i overførslen af sager, men ikke skriver noget om et

deraf følgende konstateret tab for statskassen i form af en regnskabsmæssig af-

skrivning på det nævnte beløb.

Det er et faktum, at SKATs systemmodernisering endnu ikke er fuldført, og at

den er meget forsinket i forhold til den oprindelige plan. Flere effektiviseringer

af administrative forenklinger er afhængige af de nye systemer, og kan først gen-

nemføres, når de nye it-systemer er klar. Det nye inddrivelsessystem, EFI, er en

integreret del af systemmoderniseringen, hvilket er årsagen til, at SKAT endnu

ikke har kunnet gennemføre en række effektiviseringer og forenklinger på ind-

drivelsesområdet. Som en delvis kompensation herfor er der foretaget system-

mæssige ændringer i de eksisterende inddrivelsessystemer siden fusionen. Ek-

sempelvis er der systemmæssigt foretaget en spejling af restancer i det såkaldte

Debitor/Restancesystem (det tidligere statslige system) over i det tidligere kom-

munale, men nu statslige inddrivelsessystem, KMD-IND.

Rigsrevisionen anfører, at hvis SKAT skal inddrive restancer mere effektivt, for-

udsætter det, at SKAT råder over medarbejdere med de rette kompetencer.

Det er min vurdering, at ud over it er medarbejdernes kompetencer et centralt

element for at realisere fusionen. Konkret for inddrivelsesområdet er der ligesom

for øvrige forretningsområder i SKAT udarbejdet kompetenceplaner i løbet af

2009 og 2010. Disse opsummerer behov for kompetenceudvikling på landsplan

set ud fra målet om en optimal opgaveløsning. Kompetenceplanerne gælder for

både person- og erhvervsinddrivelsen. Kompetenceplanerne forventes udmøntet i

perioden fra nu og frem til 2012. Kompetenceudviklingen har siden fusionen

været fokuseret på såvel individ- som på organisationsniveau. Opbygning af det

landsdækkende inddrivelsescenter er sket for at stabilisere det faglige miljø og

Side 5 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

gøre opgaveløsningen mere robust i forhold til kravet om nedgang i ressourcean-

vendelsen generelt for SKAT. Derudover har der været iværksat kurser med fo-

kus på såvel bredde som dybde i opgaveløsningen. Der er iværksat uddannelses-

aktiviteter, som konsekvens af, at inddrivelse er et strategisk fokusområde i Skat-

teministeriets strategiplan 2010-2013.

Rigsrevisionen noterer sig, at SKAT først i 2009 fik gennemført en kortlægning

af medarbejdernes kompetencer, som kan indgå i det fremadrettede arbejde.

Jeg må erkende, at den i 2006 gennemførte kompetenceregistrering ikke gav det

forventede overblik. Kortlægning af medarbejdernes uddannelsesmæssige bag-

grund fra 2009 skal blandt andet anvendes til at vurdere og analysere behov for

videreuddannelser. Kortlægning vil også efterfølgende blive anvendt til at vurde-

re behov for efteruddannelser.

Kombinationen af kompetenceplaner, kortlægning af uddannelsesbaggrund og

fremskrivninger af medarbejderudviklingen giver tilsammen et godt og solidt

grundlag for at kunne arbejde systematisk og strategisk med kompetenceudvik-

ling på inddrivelsesområdet. Med disse værktøjer er der endnu bedre muligheder

for at fokusere på Skatteministeriets behov for kompetenceudvikling af medar-

bejderne med henblik på at sikre en optimal opgaveløsning.

På baggrund af henholdsvis en generel analyse og evaluering af SKATs organi-

sation et par år efter fusionen, den markante negative udvikling i restancemassen

i løbet af 2008 samt flere kritiske interne revisionsrapporter sætter SKAT ekstra

ledelsesmæssig fokus på inddrivelsesområdet.

Det er min vurdering, at SKAT i dag er i en situation, hvor vi enten har løst eller

er godt i gang med at løse en del af Rigsrevisionens kritikpunkter. Disse initiati-

ver er da også nævnt i Rigsrevisionens beretning. Som jeg nævnte i indledningen

af denne redegørelse blev jeg straks efter min tiltrædelse som skatteminister klar

over, at situationen på inddrivelsesområdet var alvorlig, og at der var et behov

for hurtigt at supplere allerede tagne initiativer med en handleplan. Det er mit

helt klare mål, at de iværksatte initiativer samt handleplanen skal være et væsent-

ligt element i bestræbelserne på at vende den negative restanceudvikling, og væ-

re startskuddet til at sikre en fremtidig stabil nedgang i restancerne.

I det efterfølgende vil jeg mere konkret redegøre for allerede tagne initiativer,

som jeg vil følge op på, samt i hovedpunkter for det konkrete indhold af den

handleplan, som jeg har offentliggjort samtidig med afgivelsen af denne redegø-

relse. Jeg har således fået lejlighed til at vurdere indholdet af handleplanen også

ud fra kritikpunkterne rejst af Rigsrevisionen og ud fra Statsrevisorernes be-

mærkninger til Folketinget.

Det er min vurdering, at både allerede besluttede initiativer og min handleplan

vil medvirke til at rette op og justere ind i forhold til Rigsrevisionens og Statsre-

visorernes kritik, og herunder ikke mindst opnå bedre resultater på bundlinjen.

Side 6 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

Det er mit helt klare mål at sikre, at SKAT

–

om end noget sent

–

opfylder de

mål, Folketinget har opstillet for fusionen.

1. Skatteministerens handleplan

1.1 Initiativer med i Kommuneaftalen

En arbejdsgruppe med Skatteministeriet og KL har afdækket en række initiativer,

som kan medvirke til at styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave.

Det drejer sig blandt andet om ensretning og effektivisering af opkrævningsom-

rådet, sikring af at oversendte krav til inddrivelse er retskraftige og en ny proces

for inddrivelse af ejendomsskatter.



Der udarbejdes en model for, hvordan mindre krav så som P-bøder, DSB-

bøder, licens etc. kan inddrives med et mindre månedligt beløb uaf-

hængigt af inddrivelsen af andre restancer. Som udgangspunkt er der

plads til inddrivelse af disse krav uanset indkomstforhold. I forhold til

virksomheder identificeres andre initiativer med henblik på forebyggelse

og inddrivelse af disse restancer.

Regelsættet vedrørende underholdsbidrag er uhensigtsmæssig og indebæ-

rer risiko for spekulation og oparbejdelse af restancer. Der igangsættes et

arbejde med sigte på regeljusteringer på området. Skatteministeriet vil al-

lerede nu foretage justeringer i inddrivelsesreglerne for at mindske væk-

sten i restancerne på bidragsområdet.

Kommunerne skal anvende de nuværende modregningsadgange. Den

gældende lovgivning skal derfor gennemgås med henblik på at præcisere

kommunernes pligt til at benytte modregningsadgange med mindre særli-

ge sociale og økonomiske forhold gør sig gældende. Samtidig styrkes

modregningsreglerne ved at indføre 100 pct. modregningsadgang af dag-

institutionsbetalingen i børnefamilieydelsen.

Skatteministeriet vil fremadrettet levere oplysninger om restancer i skat-

temappen, så den enkelte har overblik og en oversigt kan gives til bank-

forbindelser mv. i forbindelse med kreditvurdering.

Skatteministeriet har pr. 1. januar 2009 foretaget en reorganisering af

inddrivelsesområdet med henblik på at sikre en effektiv og styrket ind-

drivelsesindsats. Som led heri er der etableret et helt nyt landsdækkende

inddrivelsescenter, som i alt væsentligt vil blive fuldt ansvarlig for ind-

drivelse af alle personrelaterede restancer. Overførslen af alle personre-

stancer til Inddrivelsescentret vil være gennemført inden udgangen af

2010. Erhvervsinddrivelsen varetages fortsat regionalt.



De konkrete initiativer omfattet af kommuneaftalen vil skulle vurderes i forhold

til reglerne om skyldnernes økonomiske formåen ud fra en betragtning om rets-

Side 7 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

garanti og retssikkerhed i overensstemmelse med principperne for gennemførelse

af inddrivelsen siden samling af inddrivelsesopgaven i staten.

Parterne er enige om at følge udviklingen i de kommunale restancer og gøre sta-

tus i foråret 2011.

1.2 Yderligere initiativer i skatteministerens handleplan

Ekstra ressourceindsats på udvalgte inddrivelsesområder

Der sker længerevarende tilførsel af ekstra ressourcer til inddrivelsesområdet

indenfor de eksisterende rammer svarende til ca. 150 årsværk. Udgangspunktet

er, at de ekstra ressourcer skal anvendes til en styrket og målrettet indsats tilrette-

lagt som landsdækkende projekter, hvor enhedsorganiseringen i SKAT udnyttes.

Projekterne skal målrettes udvalgte restanceområder, hvor disse vurderes at have

den størst mulige effekt. Det kan være på områder, som udgør en stor udfordring,

eller områder, hvor der hidtil ikke er gjort en tilstrækkelig indsats. Det svarer

principielt til den måde vi tilrettelægger landsdækkende projekter på indsatsom-

rådet, men indtil nu ikke har anvendt i nævneværdigt omfang på inddrivelsesom-

rådet.

Projekterne skal endvidere tilpasses således, at de til rådighed værende ressour-

cer og kompetencer udnyttes bedst muligt. Det må derfor også påregnes, at de

ekstra 150 årsværk ikke udgøres af - en én gang for alle

–

udpeget fast medarbej-

derkreds, men at der i forbindelse med rekrutteringen til de enkelte projekter sker

en sammensætning af medarbejdere med de nødvendige kompetencer, ligesom

kompetenceudvikling og efteruddannelse af både de nye og gamle medarbejdere

på inddrivelsesområdet sker løbende.

Der er som nævnt tale om en længerevarende tilførsel af ekstra 150 årsværk. I

første omgang anvendes ca. 150 årsværk året ud til nedenstående

”Operation

Rent Bord”.

”Operation Rent Bord”

Pr. 1. januar 2008 nedsatte Folketinget fristen for forældelse. Det skete både ud

fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt og for at sikre, at restancemassen kun

består af restancer, som det faktisk vil være muligt at inddrive.

Omkring 150 ekstra medarbejdere vil året ud assistere det landsdækkende Ind-

drivelsescenter og den regionale erhvervsinddrivelse for at gennemføre Operati-

on Rent Bord.

Oprydningen indebærer følgende: Et betydeligt antal krav skal gennemgås for at

fastslå, hvordan de skal håndteres.

Der er overordnet fire muligheder:

a) Krav, som ikke er under afvikling, men hvor der er betalingsevne, skal sættes

i afvikling enten ved hjælp af en betalingsaftale eller automatisk lønindehol-

Side 8 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

delse. Det indebærer, at flere afvikler på deres restancer og inddrivelsespro-

venuet stiger.

b) Krav, der opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter de nye afskriv-

ningsregler, afskrives. Det betyder, at kravene ikke længere tæller med i re-

stancestatistikken. Restancetallene vil dermed blive

”renset” for restancer,

som aldrig ville kunne komme ind. Kravene returneres til fordringshaverne,

herunder kommunerne, med besked om at de er afskrevet efter lovgivningens

regler om endelig afskrivning.

c) Vi skal have ryddet op en gang for alle. Det betyder, at krav, som er forælde-

de uden SKAT har nået at behandle dem, skal returneres til kommunerne og

de øvrige fordringshavere.

d) De resterende krav skal under behandling. I første omgang sender vi en så-

kaldt gældserkendelse for at afbryde forældelsen. Hvis skyldnerne svarer på

gældserkendelsen og vedkender sig deres gæld forælder den ikke. For de

skyldnere, som ikke svarer, er vi nødt til at sende en foged ud til hver enkelt

skyldner.

Yderligere indsats for at inddrive p-bøder

P-bøder vil som led i kommuneaftalen blive opkrævet ved lønindeholdelse med

et mindre månedligt beløb uanset ved lønindeholdelse uanset indtægt og anden

gæld. Derudover skal inddrivelsen af virksomheders p-bøder styrkes. Der over-

vejes lige nu forskellige løsninger som for eksempel indberetning til RKI af

mindre bøder og en løsning med hjul-låse og konfiskation af biler indtil alle ube-

talte bøder er betalt.

Øget brug af indberetning til RKI

Et pilotprojekt i SKAT har vist, at alene truslen om at indberette virksomheder til

RKI har fået en lang række virksomheder til at betale deres gæld. Projektet skal

nu udvides til hele landet, så indberetning af virksomheders gæld bliver en inte-

greret del af inddrivelsen af virksomheders gæld.

Samtidig iværksættes et pilotprojekt, hvor også personers gæld indberettes til

RKI for at vurdere om det har samme effekt som for virksomhedernes gæld. Det

vil i samme ombæring blive vurderet, om grænsen for hvornår man kan indberet-

te gæld til RKI, kan nedsættes.

2. Øvrige initiativer (ud over handleplanen)

I det følgende opregnes en række initiativer besluttet som led i den omtalte eks-

traordinære ledelsesmæssige fokus på inddrivelsesområdet. De medtagne initia-

tiver er enten allerede gennemført, men effekten er endnu ikke slået igennem på

bundlinjen, eller også er det initiativer, som er besluttet, men hvor implemente-

ring har en lidt længere tidshorisont.

Side 9 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

2.1 Organisation, ledelse og styring



Pr. 1. januar 2010 fik Skatteministeriet én fælles direktion. En række

funktioner i departementet og i SKATs Hovedcenter er samordnet eller

sammenlagt. I den faglige opgaveløsning er lovprocessen og den efter-

følgende lovfortolkningsproces samlet for at opnå en helhedsorientering i

arbejdsprocessen. Dette gælder også overordnet på inddrivelsesområdet.

Som led i dannelsen af Koncerncentret er den fælles analysefunktion

styrket.

Vi har i indeværende år styrket koordineringen og styringen af inddrivel-

sesområdet i Koncerncentret ved at oprette et tværgående inddrivelses-

projekt. Det er bl.a. projektets opgave at overvåge og sikre fremdrift i al-

lerede igangsatte initiativer og udvikle ideer til yderligere forbedringer af

administrativ og procecessuel karakter og ikke mindst identificere hvor

og hvordan vi kan styre indsatsen derhen, hvor der er særlige udfordrin-

ger og/eller hvor indsatsen gør mest gavn.

I løbet af 2010 og 2011 søges virksomhedsinddrivelsen ensrettet ved fæl-

les processer samt indførelsen af en ny virksomhedsinddrivelsespolitik. I

tilknytning hertil har et etableret Produktionsforum besluttet en fælles

prioriteringsgrænse på 100.000 kr. gældende for 2010. Disse tiltag skal

sikre, at de enkelte regioner håndterer alle sagerne ens og ned til den på-

gældende prioriteringsgrænse. Regioner, der ikke kan nå ned til denne

beløbsgrænse, kan anmode om bistand fra andre regioner.

Det landsdækkende inddrivelsescenter blev etableret i 2009. Etablerings-

fasen og indkøring pågår stadig i 2010. Den positive effekt af denne store

reorganisering forventes at blive endnu tydeligere i den resterende del af

2010, i 2011 og fremover.



Med de sidste justeringer vurderer jeg, at vi har den rigtige organisatoriske og

strukturelle platform på inddrivelsesområdet og der er skabt et endnu større le-

delsesmæssigt og produktionsmæssigt fokus i Skatteministeriet på inddrivelses-

området.

2.2 Produktion, kvalitet og processer



Siden reorganiseringen af inddrivelsesområdet fra 2009 er der sat fokus

på ensretning af arbejdsprocesser både vedrørende person- og virksom-

hedsinddrivelsen. Denne ensretning, der skal sikre ensartethed og bedre

kvalitet i sagsbehandlingen gennemføres i perioden fra 2009 til 2011.

Der er i 2010 gennemført målrettede temadage i regionerne som opfølg-

ning på kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets interne revision.



Side 10 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

Et stort fokus har her været den nye lovgivning på området, praksis på

området og udsendte centrale styresignaler om administration af lovgiv-

ningen.



Der vil i perioden 2010 til 2011 ske målrettet opfølgning i forhold til de

direkte personaleledere på inddrivelsesområdet bl.a. for at sikre, at med-

arbejderne får tilstrækkelig viden og information om politikker, strategi-

er, fastlagte processer og øvrige retningslinjer. Afdelingslederne på virk-

somhedsinddrivelsesområdet har i den forbindelse i juni 2010 været sam-

let til en fælles temadag. Der vil blive gennemført en fælles temadag for

alle afdelingsledere på inddrivelsesområdet i efteråret 2010.

Fra 2010 vil der systematisk blive etableret landsdækkende interne kon-

troller på inddrivelsesområdet på særligt udvalgte områder, netop for at

sikre ved nærmere fastlagte ensartede ledelsesmæssige stikprøver, at pro-

cesser og retningslinier følges i praksis.



2.3 Systemmoderniseringen

SKATs systemmodernisering har stor politisk årvågenhed. Skatteministeriet har

stor ledelsesmæssig fokus på fremdriften, herunder det nye inddrivelsessystem,

EFI.

EFI er planlagt til at kunne gå i drift i 4. kvartal i 2011.

Der er etableret en styregruppe med ekstern deltagelse, så der er sikret inddragel-

se af den størst mulige ekspertise på området.

Der afgives løbende statusrapporter til Finansudvalget og Skatteudvalget om

fremdriften i systemmoderniseringen.

2.4 Kompetencer

På både person- og erhvervsområdet er en lang række konkrete kompetenceud-

viklingsaktiviteter undervejs til gennemførelse i 2010-2012, jf. kompetencepla-

nerne.

I 2010 og 2011 vil der blive fokuseret på erhvervsinddrivelsen gennem en række

kurser med et højt fagligt indhold, bl.a. på masterniveau. Til efteråret 2010 ud-

bydes ny diplomuddannelse og i 2011 forventes udbud af ny Master i Skatter og

afgifter, hvori inddrivelse også indgår. På akademiniveau er der ligeledes nu

etableret en ny fleksibel uddannelse, som SKATs medarbejdere kan deltage i fra

primo 2011. Også her er der målrettede inddrivelsesfag på vej.

Personinddrivelsen styrkes i 2010 og 2011 gennem kurser i Betalingsevne og

kreditvurdering, Gældssanering og eftergivelser, Konflikthåndtering, Forældelse,

SAP systemet, et trivselsprojekt samt temadag for alle inddrivelsesmedarbejdere.

Side 11 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009

På erhvervsområdet er bl.a. planlagt kurser på pantefogedområdet, udlægsforret-

ninger, procesret, regnskabsforståelse planlagt samt en række tema-dage.

På sigt er der brug for en vedvarende HR indsats til styrkelsen af området

–

såvel

ledelsesmæssigt som kompetencemæssigt. Der nedsættes straks en hurtigt arbej-

dende arbejdsgruppe på tværs af regionerne, Inddrivelsesprojektet og HR fagom-

rådet med overordnet reference til HR-direktøren. Arbejdsgruppen skal fastlægge

konkrete HR initiativer der kan udfolde problemstillinger der skal adresseres på

inddrivelsesområdet i et HR perspektiv.

Desuden vil Udvidet direktion følge fremdriften for igangsætning og implemen-

tering af HR aktiviteterne som et fast punkt på dagsordenen.

2.5 Restancestatistik, mål og målinger

Skatteministeriet har i 2009 arbejdet på en ny restancestatistik, der implemente-

res i løbet af 2010. Dette vil bidrage til bedre muligheder for ledelsesmæssig

opfølgning på indddrivelsesopgaven. Det vil endvidere i højere grad og mere

detaljeret gøre Skatteministeriet i stand til at kunne redegøre for udviklingen i

restancerne.

Udover implementeringen af den nye restancestatistik har Skatteministeriet be-

sluttet at fortage datatilkøb med henblik på at forbedre denne nye restancestati-

stik yderligere. Datatilkøbene skal videreudvikle restancestatistikken, således at

Skatteministeriet sikrer en større og forbedret statistisk dokumentation. Dette

skal medvirke til, at Skatteministeriet ved opgørelsen af restancerne bliver i

stand til, at være mere konkrete i begrundelserne for restancernes udvikling over-

for offentligheden. Samtidig vil Skatteministeriet i højere grad være i stand til at

følge udviklingen i restancerne, således at der kan udvises rettidig omhu og

iværksættes de fornødne inddrivelsesmæssige tiltag. Det handler samtidig om at

nyttiggøre faktuelle oplysninger og allerede eksisterende viden, som dermed kan

danne grundlag for en yderligere målretning af indsatsen. Dette både i forhold til

det restanceforebyggende arbejde og anvendelse af de mest effektive inddrivel-

sesværktøjer i forhold til kravstyper og restanter. Effekten af disse datatilkøb

forventes implementeret med fuld virkning fra 2011.

Forbedringerne i restancestatistikken vil betyde, at Skatteministeriet fra 2011 vil

kunne belyse:

Skatter og afgifter



Tilgang af restanter

Afgang ved betalingsaftaler og modregning for virksomheder med A-

skat, moms m.v., undtagen selskabsskat og punktafgifter.

Afgang af personskatterestancer ved afdragsordninger og lønindeholdelse

Afgang ved realisation af udlæg, undertagen for virksomheder med sel-

skabsskat

Side 12 / 13

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 23. september 2009



Afgang ved eftergivelse/afskrivninger

Øvrige restancer



Tilgang af nye restanter

Afgang ved afdragsordninger og lønindeholdelser

Dertil kommer, at det bedre vil blive muligt at udarbejde mindre analyser på ud-

valgte områder, således at f.eks. udvikling på specifikke områder kan belyses.

3. Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovennævnte er det afgørende for mig, at der rettes op bl.a.

med udgangspunkt i Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik, og herunder

ikke mindst, at opnå bedre resultater på bundlinjen og også, at vi kan dokumente-

re, at vi opfylder de mål, Folketinget har opstillet for fusionen.

Jeg vil selv følge op på inddrivelsesområdet, og jeg har pålagt koncerndirektio-

nen kontinuerligt at følge op og sikre den forventede fremdrift og udvikling på

området.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Side 13 / 13