Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 9: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om rigsrevisors svar til Statsrevisorernes spørgsmål, jf. KPMG og Grant Thorntons revisorundersøgelse af DR's byggeprojekt i Ørestad af 19. juni 2008

Statsrevisorerne 2008
9
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

rigsrevisors svar til Statsrevisorernes

spørgsmål, jf. KPMG og Grant Thorntons

revisorundersøgelse af DR’s byggeprojekt

i Ørestad af 19. juni 2008

Oktober

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 9: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om rigsrevisors svar til Statsrevisorernes spørgsmål, jf. KPMG og Grant Thorntons revisorundersøgelse af DR's byggeprojekt i Ørestad af 19. juni 2008

RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Rigsrevisors svar til Statsrevisorernes spørgsmål, jf. KPMG og Grant Thorntons

revisorundersøgelse af DR’s byggeprojekt i Ørestad af 19. juni 2008

3. oktober 2008

RN JUR01/08

Indledning

1. Statsrevisorerne har på deres møde den 20. august 2008 stillet mig 8 spørgsmål i rela-

tion til revisionen af DR’s byggeprojekt i Ørestad. Mine svar på spørgsmålene fremgår af

dette notat.

Kulturministeriet antog i juni 2007 revisionsfirmaerne KPMG og Grant Thornton til at gen-

nemføre en undersøgelse af DR’s byggeprojekt i Ørestad. Formålene med undersøgelsen

var at afdække de væsentligste årsager til fordyrelsen af byggeprojektet og klarlægge in-

formationsstrømmene i DR’s byggeorganisation og ledelse i forbindelse med de 3 første

budgetforhøjelser. Baggrunden for undersøgelsen var bl.a. et ønske fra Folketingets Kul-

turudvalg om at få besvaret en række spørgsmål vedrørende byggeprojektet.

Kulturudvalget havde oprindeligt anmodet Statsrevisorerne om bistand til at få besvaret en

række spørgsmål om byggeprojektet. Statsrevisorerne accepterede denne anmodning og

bad i efteråret 2006 om Rigsrevisionens bistand hertil. Rigsrevisionen var på det tidspunkt i

gang med en større undersøgelse af DR’s byggeprojekt, og spørgsmålene fra Kulturudval-

get blev indarbejdet heri. Jeg afbrød denne større undersøgelse i december 2006 med hen-

blik på at få afklaret spørgsmålet om Rigsrevisionens habilitet. Dette blev løst i et samarbej-

de mellem Folketingets Lovsekretariat, Statsrevisorernes Sekretariat, Rigsrevisionen og

ekstern juridisk ekspertise.

2. Kulturministeriets revisorundersøgelse blev offentliggjort i juni 2008.

Jeg finder det positivt, at der med Kulturministeriets revisorundersøgelse er foretaget en

kortlægning af væsentlige forhold for at belyse årsagerne til fordyrelsen af byggeprojektet.

Jeg har taget undersøgelsens resultater og konklusioner til efterretning og har ikke i forbin-

delse med mit notat gennemført en større undersøgelse af byggeriet af DR Byen.

3. Jeg har ved offentliggørelsen af revisorundersøgelsen konstateret, at den blandt andre

forhold indeholder en gennemgang af Rigsrevisionens rapportering til DR’s bestyrelse om

den gennemførte årsrevision. Rigsrevisionen er ikke i forbindelse med revisorundersøgel-

sen blevet bedt om bemærkninger til denne gennemgang.

4. I lyset af revisorundersøgelsens oplysninger og konklusioner har jeg fundet anledning til

at overveje, om Rigsrevisionens revision og rapportering om DR’s byggesag har været gen-

nemført bedst muligt. Jeg har fået bistand hertil af en intern arbejdsgruppe i Rigsrevisionen

bestående af medarbejdere, der ikke har været involveret i revisionen af byggeriet af DR

Byen. Arbejdsgruppen har desuden gennemgået revisorundersøgelsen for at vurdere, hvil-

ke erfaringer Rigsrevisionen bør uddrage af forløbet. Resultatet af mine overvejelser er ind-

arbejdet i dette notat. Jeg skal i øvrigt fremhæve, at formålet med dette notat er at besvare

Statsrevisorernes spørgsmål, der udspringer af den kritik af Rigsrevisionens rapportering

om revisionen af DR, der implicit fremgår af revisorundersøgelsen.

5. Statsrevisorernes spørgsmål fremgår af bilag 1 og besvares i kap. IV. I kap. II gennem-

gås DR’s lovgrundlag og revisionsordning, og i kap. III beskrives tilrettelæggelsen af byg-

geriet af DR Byen. I kap. V redegør jeg for de fremadrettede initiativer, jeg har taget efter

min overvejelse af sagen.

6. Notatet har været forelagt Kulturministeriet, DR og DR’s interne revision i udkast, og de-

res bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet.

II.

Lovgrundlag for DR, herunder revisionsordning

7. I bekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007 af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er det

fastsat, at DR er en selvstændig offentlig institution, hvis vedtægt fastsættes af kulturministe-

ren.

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for 4 år.

Medlemmerne udpeges af henholdsvis kulturministeren, som også udpeger formanden,

Folketinget og de fastansatte medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsor-

den. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s

virksomhed samt ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion. Be-

styrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed, som sendes til kulturmini-

steren og Folketinget til orientering. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og

ansvar for, at de bestemmelser, der er fastsat i loven og i medfør af loven, overholdes.

Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative

og økonomiske ledelse af DR.

8. DR finansieres hovedsageligt af licensafgifter. Overskud/underskud overføres til efterføl-

gende regnskabsår, og DR kan i øvrigt optage lån på almindelige markedsvilkår til finansie-

ring af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger

4 % af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af

kulturministeren. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne

ved dele af DR’s virksomhed.

9. DR’s regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen.

Regnskabet for det enkelte år med revisionens bemærkninger forelægges kulturministeren

til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering. Regnskabet udarbejdes ef-

ter årsregnskabslovens principper.

10. Rigsrevisionens revision udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf.

rigsrevisorlovens § 3. Rigsrevisionens revision er udført under hensyn til og på baggrund af

den revision, som den interne revision, der er antaget af DR’s bestyrelse, har udført i over-

ensstemmelse med en aftale mellem DR og mig, jf. rigsrevisorlovens § 9.

III.

Tilrettelæggelsen af byggeriet af DR Byen

Rammerne for DR’s byggeri i Ørestad

11. Det oprindelige grundlag for DR’s overvejelser vedrørende et byggeri i Ørestad var et

økonomisk overslag udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro på grundlag af

standardprisoverslag baseret på erfaringer fra andre større byggerier. Det var i Akt 251 2/9

1999 anført, at DR havde anslået det nye DR-hus til at koste ca. 3 mia. kr. (primo 1999-pri-

ser). Ansøgningen til Finansudvalget var vedlagt Carl Bro-rapporten, hvoraf det fremgik, at

overslaget var behæftet med en usikkerhed på +15 %/÷10 %, svarende til en byggesum på

maks. 3.450 mio. kr./min. 2.700 mio. kr. Salget af TV-Byen og Radiohuset forventedes at

medfinansiere byggeriet med i alt 700 mio. kr. Det tilbageværende finansieringsbehov var

anslået til 2,3 mia. kr. Det var dette beløb, statsgarantien skulle omfatte. Det fremgik af akt-

stykket, at Finansministeriet skulle godkende den finansiering, som ønskedes statsgaran-

teret, herunder vedrørende brugen af finansielle instrumenter.

Det var en betingelse, at en flytning af DR til Ørestad ikke isoleret ville betyde stigninger i

licensen eller anden offentlig finansiering af DR og ikke ville gå ud over de nuværende pro-

gramaktiviteter. Igangsættelsen af byggeriet af DR’s koncertsal ville først ske, når der fore-

lå et samlet beslutningsgrundlag for et opera- og musikhus. Jeg kan oplyse, at det i aktstyk-

ket ikke i øvrigt var angivet, hvordan byggeriet skulle tilrettelægges og gennemføres. Den-

ne beslutning lå efterfølgende hos bestyrelsen for DR. Bemyndigelsen til udstedelse af stats-

garantien skete i form af tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling for 1999.

12. DR’s bestyrelsesformand orienterede i juni 2001 kulturministeren i et notat om den øko-

nomiske status for DR Byen ultimo 1. kvartal 2001. Med notatet fulgte et budget for hele

DR’s drift frem til 2030 (worst case-resultat), som viste, at den årlige nettoudgift i forbindel-

se med flytningen til Ørestad forventedes finansieret ved løbende rationaliseringstiltag. Be-

regningerne viste, at der var plads i DR’s budgetter til, at programaktiviteten kunne opret-

holdes på samme niveau som i 1999.

Kulturministeriet har bemærket, at denne første statusorientering blev fulgt op af yderligere

statusrapporteringer, som alle er sendt til både Finansudvalget og Kulturudvalget.

DR-modellen for partnering for DR’s byggeprojekt

13. Efter Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 251 2/9 1999 modtog bestyrelsen omfattende

materiale med bl.a. følsomhedsanalyser, statusnotater og en rapport fra projektdirektøren

af januar 2002, inden bestyrelsen den 19. februar 2002 traf beslutning om, at byggeprojek-

tet kunne gennemføres inden for rammen på 3 mia. kr. og efter DR-modellen for partnering.

Byggeriet af DR Byen er ikke finansieret ved en anlægsbevilling og er ikke omfattet af de

statslige regler for byggeri. Det var bestyrelsens beslutning, hvilken model der skulle an-

vendes for byggeriet.

14. DR’s tidsplan for udbud og projektering betød, at der ville blive tidsforskydning i bygge-

riet af de enkelte segmenter. Det første udbud omfattede rådgivning (arkitekt og ingeniør)

på helhedsplanen og rådgiverudbud for segment 1, mens totalrådgivning for segment 2, 3

og 4 efterfølgende skulle udbydes separat, så opgaven kunne fordeles på forskellige arki-

tekter og rådgivende ingeniører. Der forelå derfor først hovedprojekt for segment 2, 3 og 4,

efter at byggeriet for segment 1 var gået i gang.

Tidsplanen forudsatte desuden overlap mellem de forskellige faser i planlægningen og gen-

nemførelsen af byggeriet. Opførelsen af de enkelte segmenter skulle således indledes, in-

den projekteringen af segmentet var fuldt afsluttet.

15. Anvendelsen af partnering indebar, at entreprenørerne allerede i projekteringsfasen

skulle indgå i et samarbejde med DR og rådgiverne, hvilket ville have en række fordele

med hensyn til optimering af byggeprocessen og muligheder for at inddrage brugerønsker.

DR vurderede dog, at markedet ikke var ”modent” til en fuld partneringmodel, hvor entre-

prenører og rådgivere overtager en del af den risiko for budgetoverskridelser, der ellers

ville hvile på bygherren. DR formulerede derfor den såkaldte ”DR-model for partnering”.

Modellen indebar, at DR havde den fulde risiko for budgetoverskridelser.

DR-modellen indebar, at der for hvert segment skete et tidligt udbud i storentrepriser efter

kriteriet ”økonomisk mest fordelagtigt tilbud”, idet der var fastsat en targetpris af bygherren

som retningsgivende for tilbudsgiverne. Efter udbudsrunden skulle der aftales en samlet

foreløbig pris med hver entreprenør.

Når projekteringen var afsluttet, skulle entreprenøren meddele, om prisen kunne ”genbe-

kræftes”, hvorefter der var en endelig aftale med fast samlet pris. Hvis der ikke skete gen-

bekræftelse, kunne DR opsige aftalen med entreprenøren, medmindre dette skyldtes bri-

stede forudsætninger, force majeure eller bygherrens ønske om fordyrende ændringer i

projektet, eventuelt på forslag fra arkitekten.

16. DR-modellen indebar, at det var afgørende for DR’s stilling i forhold til entreprenører,

der forlangte en merpris i forbindelse med genbekræftelsen, at DR også i praksis havde

mulighed for at udskifte entreprenøren. Dette forudsatte, at det efter DR’s tidsplaner, om-

fanget af det allerede gennemførte byggeri og den generelle markedssituation var en reali-

stisk mulighed for DR at udbyde entreprisen på ny.

DR-modellen og den øvrige tilrettelæggelse af byggeprocessen indebar endvidere, at det

først var på det tidspunkt, hvor projekteringen af et segment var afsluttet, og der forelå en

genbekræftelse for alle væsentlige entrepriser, at DR havde et sikkert grundlag for at op-

gøre, hvad opførelsen af det projekterede segment ville koste. Hvis DR på dette tidspunkt

konstaterede, at det var nødvendigt at gennemføre besparelser for at overholde den plan-

lagte budgetramme, måtte der foretages en omprojektering, eller besparelserne måtte ind-

arbejdes i projekteringen af andre segmenter. Dette forudsatte dels, at der var tid til rådig-

hed, dels at byggeriet ikke var mere fremskredent, end at de nødvendige ændringer endnu

kunne gennemføres. Tidspunktet for genbekræftelserne og omfanget af det byggeri af de

enkelte segmenter, der gennemførtes, inden priserne var endeligt aftalt, havde derfor væ-

sentlig betydning for den samlede risiko for en overskridelse af byggerammen på 3 mia. kr.

Den måde byggeriet var tilrettelagt på indebar således begrænsninger i mulighederne for

at etablere et klart og sikkert budgetgrundlag, inden byggeriet gik i gang.

I juni 2002 opgav DR at udnytte tilbagekøbsklausulen vedrørende TV-Byen og Radiohuset,

og bestyrelsen meddelte den 25. juni 2002 kulturministeren, at byggeriet blev igangsat.

17. Beslutning om at anvende DR-modellen for partnering var endnu ikke truffet ved Finans-

udvalgets tiltrædelse af Akt 251 2/9 1999. Finansudvalget har ikke taget stilling til DR’s part-

neringmodel. Beslutningen herom blev truffet af DR’s bestyrelse på et bestyrelsesmøde den

19. februar 2002.

IV.

Svar på Statsrevisorernes spørgsmål

Spørgsmål 1: Arbejdsdelingen mellem Rigsrevisionen og DR’s interne revision

18. Efter aftale mellem DR’s bestyrelse og mig varetages revisionen af DR i et samarbejde

mellem Rigsrevisionen og DR’s interne revision, en såkaldt § 9-aftale. Opgaven som intern

revisor varetages af et statsautoriseret revisionsfirma. Det nærmere samarbejde og koordi-

neringen af den samlede revisionsindsats sker løbende på møder mellem Rigsrevisionen

og intern revision.

Det fremgår af aftalen, at intern revision skal påtegne årsrapporten og opnå en begrundet

overbevisning om, at den giver et retvisende billede af DR’s aktiver og passiver, finansielle

stilling ved årets udgang samt resultatet af DR’s aktiviteter og pengestrømme i overensstem-

melse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen. Intern revision

skal påse, at der foreligger ajourførte og relevante forretningsgangsbeskrivelser på alle væ-

sentlige områder, samt at de i forretningsgangene indlagte kontroller er i overensstemmel-

se med beskrivelserne og har fungeret betryggende i regnskabsperioden.

Intern revision skal herudover varetage en række andre opgaver. Disse omfatter:

•

revision af finansiel information, herunder kontrol af, om afholdte omkostninger er i over-

ensstemmelse med budgetter

gennemgang og vurdering af ledelsesrapportering, herunder kortperiodisk rapportering

på relevante niveauer

regnskabsanalytiske opgaver

it-revision

uanmeldte beholdningseftersyn og påsyn af, at forretningsgange til sikring af aktiver er

betryggende.

Intern revision har i sine planlægningsnotater for 2005 og tidligere ikke særligt omtalt revi-

sion eller gennemgang af byggeprojektet, men i planlægningsnotatet for 2006 og 2007 har

intern revision anført, at man ikke foretager revision af byggeriet, da denne foretages af Rigs-

revisionen. Da byggeriet af DR udgør en meget væsentlig del af DR’s regnskab, og da om-

rådet er risikofyldt, burde Rigsrevisionen have anfægtet denne formulering, ligesom Rigs-

revisionen burde have bedt intern revision afholde sig fra at omtale Rigsrevisionens revi-

sionsopgaver i sit planlægningsnotat.

Jeg finder nu, at Rigsrevisionen under hele byggeprojektet burde have stillet krav, om at

intern revision bredere og mere indgående skulle have inddraget byggeriet af DR Byen i

sin revision. Dette ville have givet et bedre grundlag for Rigsrevisionens revision.

Intern revision har i sit høringssvar tilkendegivet, at intern revision herved har ønsket at

præcisere, at revisionen af årsregnskabet ikke omfatter vurdering af processen for bygge-

projektet, herunder vurdering af budget, færdiggørelsesgrad, omkostninger til færdiggørel-

se og risici tilknyttet DR Byen.

Intern revision har endvidere tilkendegivet, at intern revision gennem alle årene har foreta-

get revision af regnskabsposterne vedrørende byggeriet i årsregnskabet (materielle anlægs-

aktiver, herunder grunde og bygninger samt anlæg under udførelse) i overensstemmelse

med danske revisionsstandarder.

Jeg skal for god ordens skyld tilkendegive, at Rigsrevisionens årsrevision heller ikke nor-

malt omfatter en analyse og vurdering af budget, færdiggørelsesgrad eller risici.

Jeg kan tilføje, at intern revision i sit revisionsprotokollat for 2003 fra april 2004 har behand-

let projektdirektørens månedsrapport for januar 2004 for DR Byen og i den forbindelse gen-

giver intern revision, at økonomien for den resterende del af byggeriet er under moderat

pres.

I revisionsprotokollaterne for 2006 og 2007 har intern revision udførligt omtalt revisionen af

den regnskabsmæssige behandling af DR Byen.

Intern revision har desuden i 2006 udarbejdet et særligt notat om regnskabsmæssig be-

handling af leasing, da DR ønskede at finansiere nødstrømsanlægget via leasing. Rigsre-

visionen og intern revision havde peget på, at en række forhold skulle være overholdt, for

at DR kunne anvende leasing, og intern revision udarbejdede i den forbindelse notatet til

DR.

19. Rigsrevisionens og intern revisions revision af årsrapporten skal i henhold til § 9-afta-

len udføres efter god offentlig revisionsskik, idet intern revisions opgaver i den undersøgte

periode dog ikke har omfattet en vurdering af, om der blev taget skyldige økonomiske hen-

syn ved forvaltningen af DR, hverken i relation til byggeprojektet eller til DR’s øvrige virksom-

hed. DR havde dog mulighed for at anmode intern revision om at udføre ekstraopgaver mod

særskilt betaling, og intern revision har efter særlig aftale med DR i 2007 gennemgået en

række centrale procedurer i økonomistyringen af byggeriet af DR Byen.

Jeg kan oplyse, at der ikke er indgået andre aftaler om revisionen af DR end den § 9-afta-

le, der er indgået mellem bestyrelsesformanden og mig.

20. Revisionsordningen med en § 9-aftale betyder, at resultaterne af intern revisions arbej-

de indgår som en væsentlig del af grundlaget for Rigsrevisionens konklusioner. Intern revi-

sion skal og har således årligt underrettet Rigsrevisionen om sine revisionsplaner og skal

og har stillet sine arbejdspapirer mv. til rådighed for Rigsrevisionen. Det omvendte gør sig

ikke gældende, og intern revision kan således ikke bygge sin revision og sine konklusioner

på Rigsrevisionens arbejde.

Besvarelse

21. Jeg kan sammenfatte arbejdsdelingen mellem intern revision og Rigsrevisionen til, at

intern revision og Rigsrevisionen hver især skal udføre en revision, der giver grundlag for,

at intern revision og Rigsrevisionen kan afgive deres respektive revisionspåtegninger til års-

rapporten. Rigsrevisionen skal kunne basere sin revision på intern revisions arbejde, og

dette gælder også i relation til revision af byggeriet af DR Byen.

Jeg skulle have stillet krav om, at intern revision lagde særlig vægt på revisionen af bygge-

riet, så intern revision foretog en bredere og mere indgående revision af DR Byen. Det kun-

ne have givet et bedre grundlag for Rigsrevisionens revision.

Spørgsmål 2: Bestyrelsens byggeudvalg og økonomiinstruks

Byggeudvalget

22. DR’s bestyrelse etablerede i forbindelse med tilrettelæggelsen af byggeprojektet et byg-

geudvalg bestående af bl.a. medlemmer af DR’s bestyrelse og direktion. Byggeudvalgets

opgave var bl.a. at sikre løbende beslutningskompetence i vigtige spørgsmål mellem besty-

relsesmøderne. Årsrevisionen har ikke omfattet en vurdering af det formelle grundlag for

byggeudvalgets etablering. Kammeradvokaten vurderede i forbindelse med revisorunder-

søgelsen, at beslutningen om at nedsætte et byggeudvalg med denne opgave var i strid

med den ledelsesstruktur, der er fastsat i loven og vedtægterne for DR.

23. Jeg tager Kammeradvokatens udtalelse til efterretning. Jeg finder dog samtidig, at et

byggeudvalg kan medvirke til at styrke bestyrelsens indsigt i større byggeprojekter som

DR’s.

Besvarelse

24. Rigsrevisionen har ikke været opmærksom på, at bestyrelsens etablering af byggeud-

valget har været i strid med DR’s ledelsesstruktur. Spørgsmålet om byggeudvalgets forene-

lighed med den forudsatte ledelsesstruktur for DR har ikke haft indflydelse på vurderingen

af, om DR’s årsrapporter har været retvisende.

Efter min vurdering har det været en rigtig beslutning at nedsætte et byggeudvalg, men de

formelle rammer mv. for udvalget skulle naturligvis have respekteret lov og vedtægter for DR.

Økonomiinstruksen

25. Generaldirektøren skal efter DR’s vedtægt afgive forslag til bestyrelsens beslutning om

en økonomiinstruks for DR, der fastlægger de overordnede retningslinjer for DR’s økonomi-

ske styring og regnskabsaflæggelse. Rigsrevisionen har drøftet den manglende økonomi-

instruks med DR flere gange, men det kan konstateres, at Rigsrevisionen ikke i tilstrække-

lig grad har fulgt op på og rapporteret til DR’s ledelse om dette forhold. Rigsrevisionen og

intern revision har imidlertid som led i revisionen løbende revideret de forretningsgange og

interne kontroller, som indgår i den økonomiske styring og regnskabsaflæggelse. Endvide-

re har Rigsrevisionen under årsrevisionen konstateret, at DR’s byggeprojekt var underlagt

en særlig og til dette formål fastlagt økonomisk styring, som bl.a. omfattede systemer ud-

viklet specielt til styring af byggeprojekter. DR’s bestyrelse har efterfølgende udstedt den

omhandlede instruks, der er en samling af eksisterende retningslinjer for økonomistyring

mv. i DR, som allerede var i anvendelse.

Besvarelse

26. Jeg må konstatere, at Rigsrevisionen har været opmærksom på, at der ikke som fore-

skrevet i vedtægterne forelå en godkendt økonomiinstruks, men at Rigsrevisionen beklage-

ligvis ikke fulgte op herpå.

C. Spørgsmål 3: Rigsrevisionens revisionsprotokollater og bemærkninger til

revisorundersøgelsens konklusioner

27. Statsrevisorerne har med udgangspunkt i Rigsrevisionens revisionsprotokollater spurgt

om Rigsrevisionens bemærkninger til revisorundersøgelsens konklusioner om:

•

at der ikke har været etableret et effektivt økonomistyringssystem til opfølgning på byg-

geprojektets økonomi, og at budgetgrundlaget har været utilstrækkeligt

at der ikke har været sikret et effektivt system til risikostyring og risikovurdering

at DR ikke har haft optimale forudsætninger for at påtage sig bygherreansvaret og øko-

nomistyringen af projektet, jf. også Rigsrevisionens og intern revisions gentagne anbe-

falinger i 1999-2002 til bestyrelsen om at styrke økonomistyringen.

Jeg behandler endvidere spørgsmålet, der har været fremme i dagspressen om, hvordan

der år efter år kunne gives en anmærkningsfri påtegning.

Formålet med og planlægningen af Rigsrevisionens revision af DR

28. Rigsrevisionens revision af DR har til formål at kunne give en revisionspåtegning på

DR’s årsrapport for de enkelte år. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offent-

lig revisionsskik. Revisionen skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om oplysningerne

i årsrapporten i øvrigt giver et retvisende billede. Det efterprøves samtidig, om der er etable-

ret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositio-

ner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. På udvalgte områder

kan der endvidere foretages en vurdering af, om virksomheden har taget skyldige økono-

miske hensyn i driften.

Den årlige planlægning af årsrevisionen sker ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.

Byggeriet af DR Byen blev i den generelle vurdering vurderet som et både væsentligt og

risikobetonet område. Der blev derfor udarbejdet et særskilt planlægningsnotat for revisio-

nen af DR Byen for hvert af årene 2002-2006, og et særskilt afsnit blev indarbejdet i plan-

lægningsnotatet for revisionen af DR’s 2007-regnskab.

I forbindelse med årsrevisionen af DR for 2002-2007 blev der gennemført særlige bygge-

revisioner af DR Byen. I de årlige byggerevisioner var det ikke muligt at undersøge alle de

forhold, som ville kunne inddrages i en større undersøgelse. Det generelle formål med byg-

gerevisionerne var at efterprøve, om byggeregnskabet var rigtigt, og de bevillingsmæssige

forudsætninger var overholdt. Byggerevisionerne af DR Byen var afgrænset til en vurdering

af byggeregnskabet samt udvalgte aspekter vedrørende byggeriets organisering, forretnings-

gange samt tilrettelæggelse af den økonomiske og tidsmæssige styring.

Der er forskel på Rigsrevisionens revision af økonomistyring ved årsrevisionen og ved en

egentlig større undersøgelse. Rigsrevisionen vil normalt ved årsrevisionen se på, om der

er etableret systemer og forretningsgange, der medvirker til at sikre en god økonomistyring,

mens man ved en større undersøgelse også vil undersøge, om de data (også budgetdata),

der indgår i økonomistyringsrapporteringen, er korrekte og baserer sig på valide underlig-

gende informationer. Rigsrevisionen har ikke i forbindelse med årsrevisionen foretaget en

analyse af budgetestimaterne for ikke-disponerede udgifter eller grundlaget for de færdig-

gørelsesgrader for byggeriet, som DR havde angivet i månedsrapporterne mv.

29. Rigsrevisionen havde således i revisionsprotokollatet fra april 2006 vedrørende årsrap-

porten for 2005 særligt anført, at Rigsrevisionen kunne tage spørgsmål vedrørende dette

regnskab op til yderligere undersøgelser, fx i forbindelse med beretninger til Statsrevisorer-

ne efter rigsrevisorlovens § 17. Som tidligere nævnt havde Rigsrevisionen i efteråret 2006

påbegyndt, men ikke gennemført, en større undersøgelse af DR’s byggeprojekt i Ørestad.

Det samme særlige forbehold vedrørende udførelse af større undersøgelser blev gentaget

i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2006 med præcisering af, at en sådan

yderligere undersøgelse også kunne omfatte tidligere regnskabsår. I revisionsprotokollatet

vedrørende årsrapporten for 2007 blev endvidere tilføjet, at i disse undersøgelser kunne der

fremkomme nye oplysninger, som kunne give anledning til, at konkrete forhold, der var be-

handlet i forbindelse med det konkrete revisionsprotokollat, ville blive behandlet på ny. Det-

te særlige forbehold svarer også til det, som i de seneste år er blevet anvendt ved afgivel-

sen af Rigsrevisionens erklæring vedrørende revisionen af statsregnskabet.

Budgetgrundlaget

30. Revisorundersøgelsen har konkluderet, at budgetgrundlaget var utilstrækkeligt, idet der

ved beslutningen om iværksættelsen af byggeriet ikke forelå et fuldstændigt og gennemar-

bejdet budgetgrundlag, som også omhandlede risikoen for budgettet. Jeg har konstateret,

at der ved kulturministerens forelæggelse af ansøgning for Finansudvalget om statsgaranti

for lån til byggeriet af DR Byen ikke forelå et detaljeret budget, men et standardprisoverslag

på 3 mia. kr., som var baseret på erfaringer fra andre byggerier (Carl Bro-rapporten).

Rigsrevisionen har ikke som led i sin årsrevision af DR efterprøvet grundlaget for den øko-

nomiske ramme, der forelå ved behandlingen af Akt 251 2/9 1999, eller for de senere nota-

ter og analyser, der blev udarbejdet frem til bestyrelsens beslutning i februar 2002 om at

igangsætte byggeriet inden for rammen på 3 mia. kr.

31. Jeg kan oplyse, at DR’s bestyrelse den 19. februar 2002 besluttede, at byggeriet kunne

gennemføres inden for en ramme på 3 mia. kr., og bestyrelsen tiltrådte samtidig projektdi-

rektørens indstilling om, at der ved byggeriet skulle anvendes DR-modellen for partnering.

Forinden havde DR tilknyttet projektet en rådgivende ingeniør, hvorfra blev modtaget om-

fattende bygherrerådgivning.

Modellen indebar, at bygherren ved gennemførelsen af byggeprojektet gradvist opnåede et

mere sikkert grundlag for at opstille et præcist budget, i takt med at bygningernes udform-

ning blev konkretiseret i planlægningen og projekteringen, og der blev indgået bindende af-

taler med rådgivere og entreprenører om de konkrete arbejdsopgaver. Det var bygherrens

opgave ved tilrettelæggelsen af byggeprocessen at prioritere mellem de styringsmæssige

hensyn til omkostninger, tidsplan og risici samt krav og ønsker til det færdige resultat.

Den måde, byggeriet af DR Byen var tilrettelagt på, indebar begrænsninger i mulighederne

for at etablere et klart og sikkert budgetgrundlag, inden byggeriet gik i gang.

Besvarelse

32. Det er min opfattelse, at det faldt inden for bestyrelsens kompetence at beslutte, at byg-

geriet skulle iværksættes og gennemføres efter DR-modellen. Beslutningen om, at bygge-

riet kunne gennemføres inden for en ramme på 3 mia. kr., tilkom også DR’s bestyrelse.

Jeg finder ikke, at Rigsrevisionen som et led i årsrevisionen skulle eller kunne have efter-

prøvet grundlaget for den økonomiske ramme.

DR’s økonomistyring

33. DR’s forretningsgange i forbindelse med styringen af (byggeriet og) økonomien har væ-

ret tilrettelagt, så der månedligt blev udarbejdet en rapport af projektdirektøren på basis af

indrapporteringer fra projektlederne for de enkelte projekter i byggeriet om foreløbige entre-

prisekontrakter og senere genbekræftelser herpå. Projektdirektørens rapport omhandlede

herudover de hidtidige omkostninger (faktureringer), de forventede fremtidige omkostninger

på basis af indgåede kontrakter (disponerede beløb), reserver og deres fordeling, risikovur-

deringer baseret på 50/50-estimat, estimeret færdiggørelsesgrad, handlingsplaner for imø-

degåelse af forudsete overskridelser i form af omprojekteringer og besparelsesforslag, over-

holdelse af tidsplaner, usikkerheder i forbindelse med krav fra entreprenører, krav mod en-

treprenører/forsikringsselskaber samt usikkerheder i forbindelse med uforudsete forhold

ved byggeriet.

Månedsrapporterne blev forelagt, gennemgået og drøftet med direktionen og på byggeud-

valgets møder, og en sammenfatning af rapporten blev forelagt DR’s bestyrelse.

Efterfølgende har det vist sig, at de vurderinger, konsekvenser og indregninger af forvente-

de fremtidige arbejder og omkostninger, som DR anvendte i forbindelse med økonomisty-

ringen, ikke var i overensstemmelse med den senere udvikling.

34. Rigsrevisionen vurderede første gang tilrettelæggelsen af styringen af byggeprojektet i

forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2002. DR havde etableret en byggeorgani-

sation og havde rekrutteret ledere med erfaring fra andre større byggerier, ligesom der fort-

sat var tilknyttet en ekstern bygherrerådgiver. Der var tilrettelagt en udbudsstrategi under

hensyn til markedssituationen og etableret en proces for rapportering af status og risici til

DR’s bestyrelse. Der var i byggeorganisationen etableret forretningsgange og systemer,

som efter Rigsrevisionens vurdering tilsammen sikrede, at det var muligt at registrere rele-

vante oplysninger om de indgåede aftaler, håndtere indeksreguleringen af de forskellige

kontraktsummer og føre et løbende dispositionsregnskab. Rigsrevisionen vurderede på

den baggrund i revisionsprotokollatet for 2002, at DR havde tilrettelagt og styrede bygge-

og teknologiprojektet hensigtsmæssigt.

35. Rigsrevisionen har i sine årlige revisioner vedrørende 2003-2007 gennemgået delregn-

skaberne for byggeprojektet og de forretningsgange og interne kontroller, der lå til grund

herfor. Rigsrevisionen har i den forbindelse påset, at der skete afstemning mellem entre-

prisestyringssystemet (BSA), dispositionsregnskabet i byggeøkonomisystemet (BØ) og

DR’s almindelige regnskabssystem. Det blev i den forbindelse konstateret, at registrerin-

gerne i systemerne blev afstemt på totalniveau, idet periodiseringsfejl og udestående regi-

streringer dog vanskeliggjorde afstemningerne.

Revisionen har endvidere omfattet stikprøvevis efterprøvning af de disponerede og afhold-

te udgifter, som indgik i budgettet og i de dertil hørende regnskabsposter. Rigsrevisionen

foretog ikke i forbindelse med årsrevisionen en vurdering af budgetestimaterne for ikke-dis-

ponerede udgifter eller grundlaget for de færdiggørelsesgrader for byggeriet, som DR hav-

de angivet i månedsrapporterne mv.

Rigsrevisionen har endvidere i 2003, 2005 og 2006 gennemgået en stikprøve af betalinger

og kontrolleret, at disse havde grundlag i godkendte rekvisitioner og indgåede aftaler, der

var registreret i byggeøkonomisystemet. I 2003 og 2005 blev der kun konstateret mindre

fejl.

36. Derimod oplyste Rigsrevisionen i sine revisionsprotokollater for henholdsvis 2006 og

2007, at der var flere tilfælde, hvor sammenhæng mellem rekvisition og faktura ikke umid-

delbart kunne kontrolleres, og at dette ikke var i overensstemmelse med byggeprojektets

ledelseshåndbog. Det havde derfor ikke været muligt at vurdere, om der forelå behørigt god-

kendte rekvisitioner/aftaler med entreprenøren, inden arbejdet var igangsat, og om konte-

ringen i byggeregnskabet var korrekt. Revisionen for 2007 viste dog, at procedurerne var

ændret, så sammenhængen var blevet væsentligt forbedret i løbet af sidste halvår af 2007.

Herudover konstaterede Rigsrevisionen i sit revisionsprotokollat for 2006, at DR ikke i alle

tilfælde havde fået stillet aftalte sikkerheder for entreprenørernes opfyldelse af de indgåede

aftaler.

37. Det blev i revisorundersøgelsen konstateret, at der alene kunne gennemføres totalaf-

stemninger mellem entreprisestyringssystemet og byggeøkonomisystemet, og at der fore-

kom fejlkonteringer og blev anvendt rammerekvisitioner, der ikke umiddelbart kunne sam-

menholdes med de underliggende aftaler med entreprenører.

Revisorundersøgelsens konstateringer vedrørende disse forhold er således i overensstem-

melse med Rigsrevisionens løbende revisionsresultater.

Jeg er også enig i revisorundersøgelsens konstatering af, at byggeøkonomisystemet, der

dannede grundlag for rapporteringen til DR's ledelse, og entreprisestyringssystemet, der

blev anvendt til styring af de enkelte entreprisekontrakter og aftaler, principielt kunne rum-

me et anvendeligt økonomisk udtryk for byggeriets fremdrift og færdiggørelsesgrad. Det

fremgik dog også af revisorundersøgelsen, at det ikke kunne ses, at systemerne havde

været anvendt hensigtsmæssigt i praksis. Jeg er enig i denne konstatering.

38. I revisionsprotokollatet for 2003 var det vurderingen, at DR havde tilrettelagt og gen-

nemført styringen hensigtsmæssigt af såvel tid som økonomi for byggeprojektet. Jeg om-

talte, at DR havde måttet annullere flere udbud vedrørende segment 4 (koncertsalen), da

licitationsresultaterne var utilfredsstillende, ligesom DR havde besluttet at omprojektere

segmentet, så der blev indarbejdet besparelser, og endelig, at entrepriseformen var æn-

dret fra storentreprise til fagentrepriser. Der var samtidig i revisionsprotokollatet henvist til

konkrete sider i udkast til projektdirektørens rapport af januar 2004, hvor status og hand-

lingsplan for økonomi og tid for byggeprojektet var gennemgået.

Jeg finder nu, at revisionsprotokollatet burde have gengivet, at det af udkast til projektdirek-

tørens rapport fremgik, at det samlede byggeprojekt var under moderat pres, og at det var

vigtigt, at den opstillede handlingsplan blev gennemført med succes, da det var afgørende

for overholdelsen af projektøkonomien. Samtidig omtaltes usikkerhederne vedrørende seg-

ment 4. Endvidere var det afgørende for projektøkonomien i det samlede projekt, at DR var

bevidst om, at rådgivere, entreprenører og projektets leverandører i øvrigt fik afstemt deres

opfattelse af funktionalitet og bygningskrav til både segment 4’s koncertsalsbyggeri og Indre

Gade, hvor overslagsberegninger viste udgifter over budgettet.

39. For 2004 vurderede Rigsrevisionen i sit revisionsprotokollat, at DR havde tilrettelagt og

gennemført styringen af byggetekniske forhold i byggeriet hensigtsmæssigt, og at DR havde

tilrettelagt styringen af såvel tid som økonomi for både byggeprojektet og teknologiprojek-

tet hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen vurderede også, at DR havde fulgt byggeriet løbende,

men det havde ikke været tilstrækkeligt til at kunne fastholde byggebudgettet på 3,0 mia. kr.,

selv om DR’s projektledelse havde sat mange tiltag i værk for at overholde budgettet.

I mit notat til Statsrevisorerne af 13. april 2005 om DR’s byggeri i Ørestad oplyste jeg bl.a.

på denne baggrund, at det var min opfattelse, at DR’s økonomiske og byggetekniske for-

retningsgange om styring, dokumentation og opfølgning havde været hensigtsmæssigt til-

rettelagt, men at de tiltag, DR’s projektledelse havde sat i værk for at imødegå problemer-

ne, havde vist sig ikke at være tilstrækkelige til at fastholde budgettet og tidsplanen. Det

fremgik endvidere, at notatet ikke omfattede en vurdering af, om det reviderede byggebud-

get og tidsplanen kunne overholdes. Dette notat blev kommenteret af mig på bestyrelses-

mødet i april 2005, hvor revisionsprotokollatet for 2004 blev behandlet.

I såvel revisionsprotokollat som notat fra april 2005 anførte Rigsrevisionen risikoelementer

vedrørende rådgivningshonorarer, omprojektering, afklaring af grænseflader, overholdelse

af budget og tidsplan, entreprisekontrakter, der overskrider targetpriser, merforbrug af ma-

terialer og tid i forhold til projektforslag, problemer med fundamentering og armering i seg-

ment 4, targetpriser, der havde været for lave i forbindelse med tidligt udbud, og besparel-

ser, der ikke var gennemført. Endelig anførtes det i slutningen af notatet til Statsrevisorer-

ne, ”at DR’s byggeri i Ørestad er et omfattende projekt med mange bygningsmæssige, kon-

traktmæssige og finansieringsmæssige udfordringer. Byggeprojektet er langt fra færdigt,

og også i de afsluttende faser i 2005-2008 kan der forventes at opstå uforudsete vanske-

ligheder, der kan have konsekvenser for både udgifter og overholdelse af tidsplan”.

40. I revisionsprotokollatet for 2005 konkluderede Rigsrevisionen, at den økonomiske sty-

ring var tilfredsstillende, men at DR løbende foretog justeringer af byggebudgettet mellem

de enkelte segmenter og omkostningstyper (rådgivere, entrepriser mv.). De væsentligste

af disse justeringer blev angivet i revisionsprotokollatet.

Jeg finder nu, at Rigsrevisionen her tydeligt kunne have peget på, at sådanne justeringer

kan være et risikoelement.

41. Rigsrevisionen har i 2006 gennemført en særlig budgetundersøgelse og oplyst DR’s

bestyrelse herom i et revisionsprotokollat af 8. december 2006. I forbindelse med under-

søgelsen bad Rigsrevisionen DR om at udarbejde en ledelses- og fuldstændighedserklæ-

ring. DR bekræftede, at alt materiale, som var relevant i forbindelse med budgetundersø-

gelsen, og som var DR bekendt, var udleveret til Rigsrevisionen.

Rigsrevisionens budgetundersøgelse var afgrænset til at vurdere, om budgettet efter en

stigning i august 2006 på 630 mio. kr. var baseret på et korrekt byggeregnskab, om de

kendte risici var medtaget, om de endeligt indgåede aftaler var indregnet, og om de kend-

te, men ikke endeligt indgåede aftaler var indregnet i budgettet på grundlag af en risiko-

vurdering.

Rigsrevisionen konkluderede, at det var tilfældet, men at der var budgetposter, som burde

have været indarbejdet allerede i 2005-budgettet (fejlvurdering af udgifter til byggeledelse

og tilsyn samt manglende konsekvensrettelse af ændret brandsikringsstrategi). Ligeledes

var der allerede sket ”skred” i det budget, der var udmeldt i august 2006 (manglende be-

sparelser, ekstraarbejder, grænseflader og udgifter i forbindelse med segment 4, som be-

tød, at reserverne til segment 4 reelt var disponeret).

Der manglede fortsat genbekræftelse af targetpriser for 7 entrepriser (hvilket erfaringsmæs-

sigt betød stigninger). Indtægten fra leasing af nødstrømsanlæg var også usikker, da det

afhang af, om leasingen kunne gennemføres (den manglende indtægt ville betyde, at bud-

gettet blev højere).

Rigsrevisionen afsluttede med at gentage sin vurdering fra notatet til Statsrevisorerne fra

april 2005 om, at der også i slutfasen af byggeriet i 2007-2008 kunne forventes at opstå

vanskeligheder. Samtidig blev det fremhævet som en risiko, at der udestod genbekræftel-

ser af targetpriser, og at der allerede 3 måneder efter, at budgettet var forhøjet med 630

mio. kr., havde vist sig budgetstigninger på 68 mio. kr., og at reserverne var reduceret til

kun 151 mio. kr. Rigsrevisionen vurderede, at budgettet på 4,0 mia. kr. næppe ville holde,

og at det ville være nødvendigt at revurdere reserverne. Budgettet blev i februar 2007 op-

skrevet med yderligere 700 mio. kr. til 4,7 mia. kr.

42. Ifølge revisorundersøgelsen har der i løbet af den undersøgte periode 1999-2007 væ-

ret en række andre svagheder ved den økonomiske styring. Undersøgelsen har bl.a. kon-

kluderet, at de reviderede byggebudgetter i perioden efter 2002 ikke har været tilstrække-

ligt gennemarbejdede, og at opgørelsen af det estimerede slutforbrug i byggeøkonomisy-

stemet ikke afspejlede byggeriets løbende udvikling, men svarede til de givne budgetram-

mer. Der har desuden manglet tilstrækkelig intern kontrol og opfølgning, idet der især fra

2004 til 2005 ikke længere blev foretaget controlling af registreringerne af indgåede aftaler

i entreprisestyringssystemet. Der var ikke tilstrækkeligt fokus på entreprenørernes genbe-

kræftelse af prisaftaler og DR’s muligheder for at gøre krav gældende mod rådgivere.

Besvarelse

43. Rigsrevisionen har i sin årsrevision overordnet vurderet, at DR havde et hensigtsmæs-

sigt økonomistyringssystem, og at den økonomiske og tidsmæssige styring var hensigts-

mæssig. Samtidig pegede Rigsrevisionen gennem årene på et stort forbrug af reserver på

et tidligt tidspunkt i byggeprojektet, at DR foretog omprioriteringer, vigtigheden af overhol-

delse af handlingsplaner, annullering af udbud og omprojektering i tilknytning til segment 4

(koncertsalen), besparelsesplaner og manglende overholdelse heraf, forcering af byggeriet

og forlængelse af byggeperioden samt konkrete fordyrelser som problemerne med bubble-

deck (etageadskillelse) i segment 2 og yderligere betonfundamenter og armering ved seg-

ment 4. Det er alle ting, der har betydning for overholdelse af budgettet. Det fremgik af må-

nedsrapporterne, at DR var opmærksom på disse ting og foranstaltede tiltag, som imidler-

tid viste sig ikke at være tilstrækkelige.

På den baggrund finder jeg, at Rigsrevisionens overordnede vurderinger frem til 2005 om,

at DR’s økonomiske og tidsmæssige styring var hensigtsmæssig, tillige burde have afspej-

let de reservationer, som de nævnte usikkerheder i DR’s styring gav anledning til. Det un-

derstreger nødvendigheden af at være præcis i rapporteringen af revisionen.

Jeg må samtidig beklage, at Rigsrevisionens konklusioner særligt i revisionsprotokollatet

vedrørende 2005 ikke var tilstrækkeligt klare.

Konklusionerne om økonomistyringen i revisionsprotokollaterne burde alene være udtrykt

på den måde, at de forretningsgange og elementer i rapporteringen i økonomistyringen,

særligt projektdirektørens månedsrapporter og ledelsesbehandlingen heraf, der var etable-

ret, var hensigtsmæssige, ligesom det burde være understreget, at Rigsrevisionen ikke hav-

de analyseret data i månedsrapporterne. Specielt burde Rigsrevisionen i revisionsprotokol-

laterne have medtaget og understreget, at revisionen ikke omfattede en gennemgang af,

om byggebudget og tidsplan kunne overholdes, sådan som det var præciseret i notatet af

13. april 2005.

Risikostyring og risikovurderinger

44. Som det fremgår ovenfor, var DR’s egne risikovurderinger indeholdt i månedsrappor-

terne, som blev forelagt, gennemgået og drøftet med direktionen og på byggeudvalgets

møder, og et sammendrag af rapporterne blev forelagt DR’s bestyrelse.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at revisorundersøgelsen på s. 388 konkluderer:

”Vi er ved vores undersøgelse kun i meget begrænset omfang blevet bekendt med infor-

mationer, (interne) dokumenter, systemer, planer mv. – herunder information om negative

prognoser – der ikke er præsenteret for DR’s øverste ledelse. Det skal understreges, at in-

gen af disse risikovurderinger eller prognoser, eller viden der i øvrigt ses at have været til

stede i projektorganisationen, vidnede om overskridelser af det samlede byggeprojekt, som

var i nærheden af de 1,7 mia. kr., som fremgår af DR’s seneste slutprognose”.

45. Rigsrevisionen har som led i årsrevisionen løbende fulgt byggeledelsens rapportering

af sine risikovurderinger og har i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2003

henvist til projektdirektørens rapport af januar 2004. DR’s ledelse fik rapporten og et sær-

skilt resumé. Projektdirektørens rapport gennemgik projektøkonomien og konkluderede, at

økonomien var under moderat pres, og rapporten omtalte usikkerhederne vedrørende seg-

ment 4. Ud over henvisningen til rapporten fremgik det af revisionsprotokollatet, at DR hav-

de foretaget ændringer i tilrettelæggelsen af byggeriet af segment 4. DR havde på baggrund

af utilfredsstillende licitationsresultater besluttet at foretage en omprojektering og at opdele

3 storentrepriser til fagentrepriser.

I det følgende år oplyste jeg i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2004 og i

mit notat til Statsrevisorerne af 13. april 2005, som DR’s bestyrelse modtog i kopi, om DR’s

vurdering af årsagerne til de budgetoverskridelser, der i oktober 2004 førte til en udvidelse

af budgetrammen fra 3,0 mia. kr. til 3,3 mia. kr., og om projektdirektørens rapporter for

2002-2004. Det fremgik bl.a., at de aftalte priser for fagentrepriserne, på trods af omprojek-

teringen af segment 4, havde oversteget det forventede.

46. I november 2005 drøftede Rigsrevisionen med byggeledelsen de 10 største risici, som

projektdirektøren pegede på. Rigsrevisionen gennemgik endvidere i forbindelse med afgi-

velsen af revisionsprotokollatet for 2005 i foråret 2006 risikovurderingerne i projektdirektø-

rens månedsrapporter for december 2005 samt januar og februar 2006. Formålet hermed

var at vurdere, om DR havde fokus på de risici, der var konstateret eller kunne opstå i for-

bindelse med færdiggørelsen af byggeprojektet. Blandt risikomomenterne var udestående

genbekræftelser vedrørende segment 4 (koncertsalen) og tværsegmentielle entrepriser

samt nye brugerønsker og organisationsændringer vedrørende indretning. Endvidere var

der spørgsmål om besparelser og udskydelser indeholdt i den økonomiske handlingsplan

vedrørende segment 4, et udbedringsprojekt vedrørende segment 2’s bubbledeck (etage-

adskillelse), andre forhold vedrørende bl.a. produktionsteknologi (adgangsterminer for tek-

nologiprojektet) og endelig øgede omkostninger i relation til tidsfristforlængelse på seg-

ment 3 samt vinterarbejde på segment 4.

Rigsrevisionen har ligeledes i sin årsrevision konstateret, at DR arbejdede med en risiko-

model, der fremlagde 3 scenarier: bedste sagsforløb, mest sandsynlige sagsforløb og vær-

ste sagsforløb. Risikovurderingen er baseret på et 50/50-estimat. DR lagde i sine måneds-

rapporter flest kræfter i at beskrive konsekvenserne for det mest sandsynlige sagsforløb.

Det fremgik endvidere af revisionsprotokollatet for 2005, at der på dette tidspunkt var ind-

gået forlig med entreprenøren på segment 4’s råhus, og den samlede byggesum var som

følge heraf i februar 2006 blevet forøget med 70 mio. kr. til 3.370 mio. kr. i 1999-priser.

Rigsrevisionen henviste til intern revisions protokollat, hvor det fremgik, at intern revision

havde indhentet oplysninger om de igangværende sager vedrørende DR Byen fra DR’s

advokat.

47. Rigsrevisionen konkluderede i sit revisionsprotokollat for 2005 af 25. april 2006, at DR

havde tilstrækkeligt fokus på de risici, som kunne forlænge byggefasen eller fordyre byg-

geriet, og på uforudsete omkostninger i den resterende byggeperiode.

Jeg må konstatere, at det ikke var klart i revisionsprotokollatet, hvordan denne vurdering

skulle forstås. Det burde være understreget, at Rigsrevisionen fandt, at DR var særlig op-

mærksom på de risikofaktorer, som også efter Rigsrevisionens opfattelse var de væsent-

ligste, men at Rigsrevisionen ikke selv havde foretaget en analyse af de budgetmæssige

konsekvenser af de enkelte risikoelementer.

Samtidig burde Rigsrevisionen have gentaget sine vurderinger fra notatet til Statsreviso-

rerne fra april 2005 om, at der også i slutfasen af byggeriet kunne forventes at opstå van-

skeligheder.

Efterfølgende har det vist sig, at de vurderinger, konsekvenser og indregninger af forven-

tede fremtidige arbejder og omkostninger, som DR anvendte i risikomodellen, ikke var i

overensstemmelse med den senere udvikling.

48. KPMG og Grant Thornton har gennemført en undersøgelse af alle de risikovurderinger,

som byggeledelsen har gennemført i perioden december 2001 - februar 2007. Da under-

søgelsen er gennemført i 2007-2008, har KPMG og Grant Thornton kunnet sammenholde

risikovurderingerne med den efterfølgende udvikling. Det fremgår af revisorundersøgelsen,

at DR’s risikovurderinger for økonomi/tidsplaner indtil juni 2006 blev udarbejdet ved meto-

den ”successiv kalkulation”. Metoden er alment anerkendt, men en række konkrete forhold

blev ikke korrekt indarbejdet i risikovurderingerne. Gennemgangen af DR’s risikoanalyse

fra januar 2004 viser således, at denne analyse ikke i tilstrækkeligt omfang tog højde for

de væsentlige risici og usikkerheder, som knyttede sig til opførelsen af segment 4, herun-

der dels de store økonomiske/tidsmæssige problemer i relation til udførelse af råhusentre-

prisen, dels at indkomne tilbud på storentrepriserne for lukning og scenografi væsentligt

oversteg de forventede targetpriser, og dels at der ikke var foretaget genbekræftelser af

priser/tid. KPMG og Grant Thornton har ved bl.a. interviews og gennemgang af de interne

e-mails, der har kunnet genskabes, undersøgt sagsbehandlingen internt i byggeorganisa-

tionen. I revisorundersøgelsen konstateres, at ledelsen af byggeprojektet ved færdiggørel-

sen af risikoanalysen fra januar 2004 ændrede analysens konklusion fra, at det samlede

budget var under ”meget stort pres”, til at budgettet var under ”moderat pres”. Jeg kan op-

lyse, at Rigsrevisionen ikke havde kendskab til denne ændring.

49. Revisorundersøgelsens gennemgang af den efterfølgende risikoanalyse fra marts 2005

konkluderer, at denne analyse var for optimistisk i relation til vurderingen af udfaldet af kon-

flikten mellem DR og entreprenøren på segment 4’s råhus. Undersøgelsen konstaterer, at

der fra maj 2005 i større grad løbende blev fokuseret på risiko og usikkerhed, og at opdate-

ringen af risikovurderinger herefter indgik som fast element i månedsrapporteringsproces-

sen. KPMG og Grant Thorntons gennemgang af den interne sagsbehandling i DR har vist,

at medlemmer af projektstaben i arbejdspapirer af juni 2005 og oktober 2005 gennemgik

en række økonomiske risici samt et konstateret overforbrug på 60,3 mio. kr. KPMG og

Grant Thornton bemærker, at denne negative udvikling i DR’s byggeprojekt ikke ses af-

spejlet i de månedsrapporter, som blev udarbejdet for perioden juni-december 2005. KPMG

og Grant Thornton har endvidere vurderet, at byggebudgettet fra marts 2006 ikke levnede

plads til både indarbejdelsen af forliget vedrørende segment 4’s råhus og indarbejdelsen af

beløb til dækning af de risici og usikkerheder, der knyttede sig til manglende genbekræftel-

se af priser/tidsplaner på segment 4’s øvrige entreprisekontrakter.

50. Ved den efterfølgende budgetundersøgelse i protokollatet af 8. december 2006, jf. pkt.

41, konkluderede Rigsrevisionen, at en overholdelse af en totaludgift på 4,0 mia. kr. ikke

var sikret, og at det vil være nødvendigt for DR at vurdere tilstrækkeligheden af reserverne

i budgettet. Jeg henviste i konklusionen særligt til, at der udestod genbekræftelse af nogle

fagentrepriser. Dette har også været gældende tidligere i byggeprocessen, og jeg er på den

baggrund enig i bemærkningen i revisorundersøgelsen vedrørende budgettet af marts 2006.

Besvarelse

51. Jeg må i lyset af den efterfølgende udvikling konstatere, at DR’s risikovurderinger og

byggebudget i perioden før rammeforhøjelsen i september 2006 ikke afspejlede den reelle

risiko for overskridelse af byggeprojektets økonomiske ramme. DR udarbejdede risikovur-

deringer efter en alment anerkendt kalkulationsmetode, men en række forhold blev ikke

konkret indarbejdet. Som det bl.a. fremgår af Rigsrevisionens revisionsprotokollater, trådte

omprojekteringer og spareplaner til dels i stedet for en egentlig risikostyring. Det var ikke et

led i årsrevisionen at foretage en analyse af de budgetmæssige konsekvenser af de enkel-

te risikoelementer, som blev fremdraget ved Rigsrevisionens revision for 2005. Samtidig

skal jeg gøre opmærksom på, at det i revisorundersøgelsen understreges, at der ikke i DR’s

projektorganisation var risikovurderinger, prognoser eller informationer i øvrigt, som vidne-

de om overskridelser af det samlede byggeprojekt i nærheden af de 1,7 mia. kr., som frem-

går af DR’s seneste slutprognose.

DR’s forudsætninger for at påtage sig bygherreansvaret

52. KPMG og Grant Thornton vurderer i sin besvarelse af Kulturministeriets spørgsmål, at

DR’s organisation som udgangspunkt ikke var godt rustet til at opfylde kravene til ledelse

og styring af et stort og nyskabende anlægsprojekt. DR’s egen organisation besad ikke i

væsentligt omfang kompetencer til gennemførelse af et sådant byggeri, og DR’s bestyrelse

og direktion havde i perioden 1999 - primo 2002 ikke efterlevet en række anbefalinger fra

DR’s interne revision og Rigsrevisionen om at styrke DR’s generelle økonomistyring.

Det fremgår af Akt 251 2/9 1999, at byggeriet af DR Byen ville blive gennemført med DR

som bygherre. Det faldt således inden for bestyrelsens kompetence at beslutte, at bygge-

riet skulle iværksættes, og hvordan byggeorganisationen nærmere skulle tilrettelægges.

53. KPMG og Grant Thornton har bemærket, at der indtil efteråret 2001 var tale om en rela-

tivt lille intern byggeorganisation, hvis primære styringsformål var at styre en bygherreråd-

giver, der igen styrede de i projektet engagerede rådgivere og entreprenører. I perioden fra

efteråret 2001 til juni 2002 styrkede DR projektorganisationen gennem rekruttering, herun-

der af personale, der tidligere havde været ansat hos bygherrerådgiveren. DR overtog her-

efter styringsopgaver, der i startfasen havde ligget hos bygherrerådgiveren. Efter KPMG og

Grant Thorntons opfattelse blev DR’s ledelsesmæssige ansvar og risiko derved forøget.

I Rigsrevisionens revisionsprotokollat for 2002 har Rigsrevisionen omtalt opbygningen af en

projektorganisation, som var fuldt implementeret ultimo juni 2002, og som indebar, at DR

stod for den overordnede ledelse, mens bygherrerådgiveren stod for den byggefaglige råd-

givning. Jeg kan tilføje, at det af projektdirektørens sammendrag til bestyrelsen af måneds-

rapporten for februar 2002 fremgik, at bygherrerådgivningen herefter skulle omfatte proces-

støtte til projektledelsen, byggeprogrammering, byggeteknisk projektrådgivning og projekt-

administration inkl. it-systemer.

54. Rigsrevisionen anbefalede i perioden 1999-2002 DR at styrke sin økonomistyring. An-

befalingerne rettede sig mod den almindelige økonomistyring. Anbefalingerne lå forud for

den egentlige igangsættelse af byggeriet i 2002 og rettede sig ikke mod byggeorganisatio-

nen. I perioden fra efteråret 2001 til juni 2002 styrkede DR som nævnt sin projektorganisa-

tion gennem rekruttering, herunder af personale, der tidligere havde været ansat hos byg-

herrerådgiveren.

Besvarelse

55. Rigsrevisionen anbefalede i perioden 1999-2002 DR at styrke sin økonomistyring. An-

befalingerne rettede sig mod den almindelige økonomistyring og ikke særskilt mod bygge-

organisationen.

Jeg er enig med revisorundersøgelsen i, at DR’s byggeorganisation indtil efteråret 2001

var en relativt lille organisation, men jeg konstaterede i revisionsprotokollater for 2002 og

2003, at DR ved byggeriets egentlige start i 2002 havde opbygget en særskilt byggeorga-

nisation med de relevante kompetencer og etableret nye systemer og forretningsgange til

styring af byggeriet, bl.a. for at varetage bygherreansvaret. Revisorundersøgelsen frem-

drog som nævnt også, at DR i perioden fra efteråret 2001 til juni 2002 styrkede sin projekt-

organisation gennem rekruttering, herunder af personale, der tidligere havde været ansat

hos bygherrerådgiveren.

Jeg fandt, at der herved var etableret en hensigtsmæssig organisation, der kunne varetage

bygherreansvaret og styringen af byggeriet.

Anmærkningsfrie revisionspåtegninger

56. Der har i dagspressen været spørgsmål fremme om, hvordan Rigsrevisionen og intern

revision år efter år kunne give anmærkningsfrie påtegninger.

Rigsrevisionens og intern revisions revision har bl.a. vist, at udgifter/indtægter, hensættel-

ser og regnskabsmæssige skøn er behandlet korrekt regnskabsmæssigt af DR. Der har

heller ikke i øvrigt været fejl i regnskabet, som burde have medført forbehold eller supple-

rende oplysninger i revisionspåtegningerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke er noget i Rigsrevisionens eller intern revisions

udførte revision, i det øvrige materiale eller revisorundersøgelsen, der peger på, at regnska-

berne, heller ikke regnskabernes oplysninger om byggeriet, ikke har været retvisende, så

de anmærkningsfrie påtegninger er i overensstemmelse med revisionsresultaterne.

Besvarelse

57. Det er fortsat min opfattelse, at de aflagte årsrapporter havde en beskaffenhed, der

gjorde, at der skulle afgives anmærkningsfrie revisionspåtegninger.

Spørgsmål 4: Rigsrevisionens rådgivning

58. Rigsrevisionen er på enkelte punkter blevet hørt af Kulturministeriet og DR i forbindelse

med afklaring af regnskabs- og rapporteringsspørgsmål. Disse punkter er gennemgået i det

følgende.

Vedrørende leasing af nødstrømsanlæg kan oplyses, at DR i 2005 besluttede at finansiere

nødstrømsanlæg ved leasing. Rigsrevisionen tilkendegav under drøftelser med DR, at der

var en række forhold, der skulle være opfyldt, for at DR kunne anvende en model med lea-

sing, og DR’s interne revision udarbejdede i september 2005 et notat, som beskrev retnings-

linjerne for klassificeringen af en leasingaftale som enten operationel (leje) eller finansiel

(lån) og den forskellige regnskabsmæssige behandling af disse former for leasing. Rigsre-

visionen og intern revision drøftede på et møde med DR i november 2005 de betingelser,

som fører til, at en leasingaftale klassificeres som operationel. Det var DR’s egen beslut-

ning, om der skulle arbejdes videre med en leasingmodel.

Det fremgår af Akt 41 16/11 2005, at udgifter til den del af strømforsyningen, som vedrører

nødstrømsforsyning mv., ikke indgik i 1999-beslutningsgrundlaget og nu blev forudsat finan-

sieret over driften. DR sendte i 2006 leasingaftalen i udbud. Der blev efterfølgende forhand-

let med den valgte leverandør. Under disse forhandlinger var intern revision involveret for at

sikre overholdelse af kriterierne for operationel leasing. DR modtog rådgivning fra en eks-

tern leverandør i forbindelse med estimeringen af omkostningerne ved operationel leasing.

På den baggrund blev det vurderet, at en operationel leasingaftale var økonomisk ufordel-

agtigt i forhold til at finansiere nødstrømsanlæg via lån. DR’s bestyrelse besluttede på den

baggrund i februar 2007 at opgive at forfølge leasingmuligheden.

59. Herudover blev Rigsrevisionen hørt, da skabelonen til DR’s løbende rapportering til Kul-

turministeriet og Rigsrevisionen blev drøftet mellem DR og Kulturministeriet. Baggrunden

herfor var, at det af kulturministerens skrivelse fra oktober 1999, hvorved ministeren med-

delte DR statsgarantien, også fremgik, at DR løbende skulle orientere kulturministeren og

Rigsrevisionen om byggeprojektets udvikling, og at ministeren på baggrund heraf videre vil-

le orientere Folketingets Finansudvalg og Kulturudvalg. Rigsrevisionen havde i forbindelse

med høringen nogle forslag, som vurderedes at kunne gøre rapporteringen mere fyldestgø-

rende. DR supplerede herefter skabelonen med oplysninger om byggeriets fremdrift sam-

menholdt med forventede og realiserede projektomkostninger samt en økonomisk status

vedrørende salget af TV-Byen og Radiohuset. Det blev i den forbindelse forudsat, at DR i

takt med udviklingen i byggeriet skulle uddybe bemærkningerne til de enkelte bestanddele

i skabelonen. Det blev både over for DR og Kulturministeriet præciseret, at Rigsrevisionen

ikke kunne kvalitetssikre DR’s rapportering til Kulturministeriet, men at Rigsrevisionen ville

tage stilling til den regnskabsmæssige udvikling i Ørestadsbyggeriet, salget af TV-Byen, be-

tingelserne for statsgarantien mv. i de årlige revisionsprotokollater i forbindelse med DR’s

aflæggelse af den finansielle årsrapport.

Det var ifølge Akt 251 2/9 1999 en betingelse, at DR’s flytning til Ørestad ikke måtte gå ud

over programaktiviteten. Modellen for opgørelse af programaktiviteten blev i 2002/2003

drøftet mellem Kulturministeriet, DR og Rigsrevisionen. Baggrunden herfor var, at Rigsre-

visionen årligt – med udgangspunkt i DR’s redegørelser – havde undersøgt, om betingel-

serne for statsgarantien, jf. Akt 251 2/9 1999, var opfyldt. I den forbindelse var det Rigsre-

visionens opfattelse, at den model, som DR ønskede at opgøre programaktiviteten efter,

ikke var anvendelig i praksis. Disse drøftelser endte med, at DR og Kulturministeriet æn-

drede opgørelsesmetoden. Programaktiviteten blev herefter opgjort i sendte timer i forhold

til 1999.

Herudover har Rigsrevisionen anbefalet DR at få afklaret med Kulturministeriet, om meto-

den for indeksering af byggesummen er i overensstemmelse med grundlaget for byggeriet

i Ørestad.

Endelig har Rigsrevisionen rådgivet Kulturministeriet i forbindelse med forberedelsen af

Akt 41 16/11 2005, jf. nedenfor.

Besvarelse

60. Jeg finder, at Rigsrevisionen i forbindelse med byggeriet har givet Kulturministeriet og

DR en passende rådgivning, som har taget hensyn til, at det var Kulturministeriet og DR,

der skulle træffe beslutningerne.

Spørgsmål 5: Grænsedragningen

61. I forbindelse med Kulturministeriets forberedelse af Akt 41 16/11 2005 om forhøjelsen

af statsgarantien blev Rigsrevisionen af ministeriet anmodet om at kommentere et udkast

til aktstykke.

I den forbindelse udtalte Rigsrevisionen i oktober 2005, at udkastet ikke klart beskrev mer-

omkostningerne ved byggeriet, at det tydeligt skulle fremgå, hvor mange mio. kr. der totalt

set var løftet ud af det oprindelige byggeprojekts anlægsramme over til driftsfinansiering,

og at det samme gjaldt størrelsen og placeringen på henholdsvis anlæg og drift af de om-

kostninger, hvor finansieringen ikke var tilstrækkeligt belyst i 1999.

Det fremgik af udkastet, at der i det oprindelige beslutningsgrundlag var indregnet 60 mio.

kr. i 1999-priser til anlæg af 500 parkeringspladser i form af en parkeringskælder, og at DR

– af omkostningshensyn – efterfølgende havde besluttet i stedet at anlægge parkerings-

pladser som overfladeanlæg til 15 mio. kr. i 1999-priser. Rigsrevisionen bemærkede hertil,

at det fremstod som om, anlægget af parkeringspladser herved var blevet 45 mio. kr. billi-

gere end oprindeligt budgetteret, idet købet af optionsgrunden, hvor parkeringspladserne

skulle anlægges, skulle finansieres over driften. Hertil kom, at byggeriet som helhed ikke

blev 45 mio. kr. billigere, da de ”sparede” 45 mio. kr. af anlægssummen ville blive brugt til

andre omkostninger i forbindelse med byggeriet. Rigsrevisionen fandt, at det burde tyde-

liggøres, at der ikke var tale om en besparelse hverken for anlægget af parkeringspladser

eller for byggeriet som helhed. Forinden havde Rigsrevisionen i maj 2005 tilkendegivet

over for Kulturministeriet, at købet af optionsgrunden burde finansieres inden for anlægs-

rammen, idet anlæg af parkeringspladser var indeholdt i det oprindelige beslutningsgrund-

lag (Carl Bro-rapporten). Rigsrevisionen tilkendegav på den baggrund, at hvis købet af op-

tionsgrunden skulle finansieres af DR’s driftsramme, burde dette forelægges eksplicit for

Finansudvalget. Rigsrevisionen fremførte tilsvarende synspunkt over for Kulturministeriet

vedrørende flytteomkostninger.

62. Endelig fandt Rigsrevisionen i oktober 2005, at DR på forhånd skulle specificere, hvilke

inventarudgifter der skulle posteres som henholdsvis byggeudgifter og driftsudgifter, så det

var muligt efterfølgende at kontrollere, om den faktiske placering mellem byggeprojektets

anlægsramme og driftsbudget var korrekt. Rigsrevisionen gik i den forbindelse ud fra, at

Kulturministeriet havde sikret sig, at DR havde dokumentation herfor.

Jeg havde forinden oplyst i revisionsprotokollatet af 26. april 2005 vedrørende DR’s årsrap-

port for 2004, at DR havde besluttet, at produktionsudstyr, scenografisk udstyr og udgifter

til produktionsteknologi for ca. 150 mio. kr., som er mur- og nagelfast, skulle indgå som en

del af byggesummen og finansieres ved aktstykkebevilling. Øvrige udgifter til teknologipro-

jektet, andre anlæg, drift og flytning mv. skulle finansieres over driftsbudgettet. Endvidere

blev det oplyst, at DR havde besluttet at købe optionsgrunden til bl.a. parkering, som finan-

sieres ved lån inden for 4 % af de samlede indtægter. Disse 4 % udgør den lovbestemte

grænse for DR’s maksimale lån til investeringer.

Jeg har herudover omtalt grænsedragningen mellem anlægs- og driftsbudgetterne, som

fastlagt i Akt 41 16/11 2005, i mit notat til Statsrevisorerne af 30. maj 2006 om grænse-

dragningen mellem byggeriet i Ørestad og DR’s andre aktiviteter.

Besvarelse

63. Jeg finder, at Rigsrevisionen gennem årene har fremsat de nødvendige bemærkninger

for at sikre, at udgifter, som relaterede sig til byggeprojektet, ikke blev overført til det almin-

delige budget.

Spørgsmål 6: Modtagne oplysninger

64. Rigsrevisionen har fra DR modtaget oplysninger, som Rigsrevisionen har haft behov for i

forbindelse med den løbende revision, herunder supplerende oplysninger, som det i enkelte

tilfælde har været nødvendigt at anmode DR om. For en god ordens skyld skal jeg bemærke,

at Rigsrevisionen i forbindelse med den særlige budgetundersøgelse, som blev rapporteret til

DR’s bestyrelse i protokollatet af 8. december 2006, anmodede om et eksemplar af rappor-

ten om granskning af byggeprojektets tidsplan og budget. Rapporten blev rekvireret af DR’s

generaldirektør i september 2006 hos en ekstern rådgiver og blev udarbejdet i perioden ok-

tober-december 2006. Rapporten, som stadig alene foreligger i udkast, omhandlede budget-

overskridelser, budgetreserver og svagheder i modellen for DR’s risikovurderinger. Der forelå

først et udkast til rapporten efter den 8. december 2006, og der indgik derfor ikke oplysninger

herfra i Rigsrevisionens protokollat om budgetundersøgelse om DR Byen.

For regnskabsårene 1999-2000 har DR’s direktion og for regnskabsårene 2001-2004 har

generaldirektøren og ressourcedirektøren/økonomidirektøren afgivet en regnskabserklæ-

ring til Rigsrevisionen, hvor det oplyses, at der dem bekendt ikke påhvilede DR andre for-

pligtelser end de i regnskabet anførte. Direktionen har herunder afgivet en erklæring om

regnskabets fuldstændighed. For regnskabsårene 2005-2007 har generaldirektøren og

økonomidirektøren i regnskabserklæringen erklæret sig til Rigsrevisionen om forhold af

væsentlig betydning for årsrapporten. Erklæringen omfatter årsrapportens fuldstændighed,

herunder kapitalberedskab, pantsætning og sikkerhedsstillelser, garantistillelser, retssager,

ledelsesberetning, transaktioner med nærtstående parter, begivenheder efter balanceda-

gen, oversigt over ikke-korrigerede forhold samt andre områder, hvor det er vanskeligt at

opnå et revisionsbevis.

65. Herudover har DR udarbejdet en ledelses- og fuldstændighedserklæring i forbindelse

med Rigsrevisionens budgetundersøgelse af DR Byen i december 2006 og i forbindelse

med afgivelsen af revisionsprotokollatet fra maj 2007 vedrørende årsrapporten for 2006,

hvori indgik en ny budgetundersøgelse.

Erklæringerne indeholdt DR’s bekræftelse på, at alt materiale, som var relevant i forbindel-

se med budgetundersøgelserne, og som var DR bekendt, var udleveret til Rigsrevisionen.

66. DR oplyste i september 2008, at der pr. 8. december 2006 manglede 8 genbekræftel-

ser og ikke 7 som oplyst i Rigsrevisionens protokollat fra december 2006 om budgetunder-

søgelse af DR Byen. Samtidig redegjorde DR for, at der ikke, som angivet i revisorunder-

søgelsen, manglede 32 genbekræftelser i 2007. Der var ifølge DR pr. 8. december 2006,

ud over de 8 ikke-genbekræftede kontrakter, 18 entreprisekontrakter, som ikke skulle gen-

bekræftes. Det skyldtes, at grundlaget for entreprisekontrakterne enten svarede til specifi-

kationerne i hovedprojektet eller entreprenørens alternative specifikationer. Disse kontrak-

ter blev derfor indgået med en samlet fast entreprisesum eller en fastpris, så kun mængde-

mæssige ændringer kunne danne grundlag for prisregulering. Disse 18 kontrakter havde

en samlet værdi på 141,4 mio. kr. i 1999-priser og 173,9 mio. kr. i løbende priser.

Besvarelse

67. Det er på ovennævnte baggrund min konklusion, at Rigsrevisionen gennem årene har

modtaget de nødvendige oplysninger for udførelsen af revisionen af DR. Jeg kan endvide-

re oplyse, at DR har afgivet regnskabs- og ledelseserklæringer for alle år. Der er herudover

afgivet en ledelses- og fuldstændighedserklæring i forbindelse med protokollatet af 8. de-

cember 2006 om budgetundersøgelse af DR Byen og før afgivelsen i maj 2007 af revi-

sionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2006.

Spørgsmål 7: Rigsrevisionens medansvar for styring af DR’s byggeprojekt

68. Rigsrevisionen har ikke ansvar eller medansvar for løsning af ledelsesopgaver. DR’s

ledelse har i hele perioden haft det fulde ansvar for styringen af DR’s byggeprojekt.

Jeg har nøje overvejet, om Rigsrevisionens oplysninger til DR’s bestyrelse i perioden frem

til og med afgivelsen i maj 2007 af årsrevisionprotokollatet for 2006, herunder i forbindelse

med min afgivelse af notater til Statsrevisorerne, i sig selv kan have medvirket til, at besty-

relsen undervurderede risikoen for overskridelse af den økonomiske og tidsmæssige ram-

me for byggeriet.

69. Rigsrevisionen omtalte i revisionsprotokollatet for 2002 fra 22. april 2003 særskilt pro-

jektdirektørens rapport fra januar 2003. Det fremgik, at det forventedes, at budgettet på 3

mia. kr. holdt, under forudsætning af at den vedtagne handlingsplan blev overholdt. Det var

i revisionsprotokollatet endvidere oplyst, at der i 2002 i forhold til 2001 var foretaget en om-

fordeling og opjustering af nogle budgetposter og sket udmøntning af over 200 mio. kr. af

budgetreserverne på dengang 501 mio. kr. til øvrige aktiviteter, bl.a. til oprettelse af DR’s

projektkontor, jf. den i pkt. 53 nævnte opbygning af en projektorganisation i DR’s regi, og

opskrivning af honorarer til rådgivere. Det var i revisionsprotokollatet anført, at det var Rigs-

revisionens vurdering, at DR havde tilrettelagt og styrede bygge- og teknologiprojektet hen-

sigtsmæssigt.

70. I revisionsprotokollatet for 2003 fra 20. april 2004 oplyste Rigsrevisionen, at DR havde

måttet annullere flertallet af storentrepriseudbuddene på segment 4 på grund af for høje

prisindikationer, og at udbuddene blev ændret til fagentrepriser, samt at DR havde beslut-

tet at omprojektere segment 4 (koncertsalen), hvor der skulle indarbejdes besparelser på

70 mio. kr.

Endvidere omtalte revisionsprotokollatet udkast til projektdirektørens rapport fra januar 2004,

hvor status og handlingsplan for økonomi og tid for byggeprojektet var gennemgået. Der

var bl.a. henvist til et antal konkrete sider i rapporten, jf. pkt. 38.

71. I revisionsprotokollatet for 2004 fra 26. april 2005 oplyste Rigsrevisionen, at DR ikke i

tilstrækkeligt omfang kunne fastholde byggebudgettet på 3 mia. kr., selv om projektledel-

sen havde sat mange tiltag i værk for at overholde budgettet. Denne vurdering fremgik ef-

ter Rigsrevisionens gennemgang af hovedårsagerne til, at byggebudgettet i oktober 2004

blev opjusteret med 300 mio. kr. i 1999-priser.

Det fremgik også, at rådgiverhonorarer i det seneste år var steget med ca. 100 mio. kr.,

svarende til 21 %, hvilket Rigsrevisionen tilkendegav var usædvanligt på dette stade i byg-

geriet.

Disse oplysninger fremgik også – og endnu tydeligere – af notat til Statsrevisorerne af 13.

april 2005 om DR’s byggeri i Ørestad, jf. bl.a. dettes pkt. 4, 5, 18 og 21. I notatet fremgik

det tillige, at byggeriet var et omfattende projekt med mange bygningsmæssige, kontrakt-

mæssige og finansieringsmæssige udfordringer. Byggeprojektet var langtfra færdigt, og

også i de afsluttende faser 2005-2008 kunne der forventes at opstå uforudsete vanskelig-

heder, der kunne have konsekvenser for både udgifter og overholdelse af tidsplan.

Dette notat blev gennemgået af mig på bestyrelsesmødet den 26. april 2005.

72. I revisionsprotokollatet for 2005 fra 25. april 2006 konstaterede Rigsrevisionen, at DR

løbende foretog justeringer af byggebudgettet mellem de enkelte segmenter og omkost-

ningstyper (rådgivere, entrepriser mv.).

Revisionsprotokollatet indeholdt bl.a. en særlig omtale af forliget med råhusentreprenøren

på segment 4 til ca. 70 mio. kr. i ekstraudgift for DR samt konsekvenserne af fejlberegnin-

ger mv. vedrørende det såkaldte bubbledeck (etageadskillelse) på segment 2, som DR an-

tog ville være en forsikringssag, og hvor DR havde udlagt ca. 37 mio. kr., mens de samle-

de udgifter blev estimeret til ca. 80 mio. kr. Dertil kom henvisningen til den interne revisions

protokollat vedrørende årsrapporten for 2005, hvor igangværende arbejder blev gennem-

gået på baggrund af DR’s advokats redegørelse.

Bestyrelsen havde i løbet af 2005 samt i januar og februar 2006 fået forelagt og gennem-

gået en lang række rapporter med oplysninger om byggeriet og med risikoanalyser, herun-

der i marts 2005 vedrørende forskellige risikoscenarier (grøn, gul og rød), som det også

fremgår af revisorundersøgelsen. Bestyrelsens flertal havde – efter forelæggelse fra byg-

geudvalget – truffet beslutning om at anvende det grønne scenarie, som var på basis af

50 % sandsynlighed, og som indeholdt krav om besparelser på op mod 200 mio. kr.

73. Rigsrevisionen afgav et særskilt revisionsprotokollat af 8. december 2006 vedrørende

budgetundersøgelse af DR Byen. Baggrunden herfor var bl.a., at DR i løbet af sommeren

2006 havde udarbejdet et nyt budget, som viste, at slutsummen for byggeriet inkl. et risiko-

tillæg på 105 mio. kr. ville blive 4 mia. kr.

Det var samlet Rigsrevisionens opfattelse, at det ville være nødvendigt for DR at indarbej-

de yderligere reserver og forhøje budgettet på de 4 mia. kr., hvis sandsynligheden for at

overholde budgettet (worst case) skulle være på samme niveau som i budgettet fra august

2006, jf. pkt. 41.

74. I revisionsprotokollatet for 2006 fra 8. maj 2007 gennemgik Rigsrevisionen bl.a. DR’s

revurdering af budgettet fra februar 2007 til 4,7 mia. kr. og påpegede bl.a., at der var sket

en mindre stigning i budgettet efter budgetrevisionen på 700 mio. kr. Overholdelsen af bud-

gettet fra februar 2007 på 4,7 mia. kr. var efter Rigsrevisionens opfattelse fortsat behæftet

med usikkerhed og ville under alle omstændigheder være afhængig af en konsekvent og

stram økonomistyring i overensstemmelse med den nye styringsstrategi.

Besvarelse

75. DR’s bestyrelse har i hele byggeperioden modtaget omfattende rapportering fra bygge-

udvalget og byggeledelsen, bl.a. indeholdende risikovurderinger og besparelses- og om-

projekteringsforslag mv. Bestyrelsen har i forbindelse med styringen af byggeriet ageret i

forhold hertil. Selv om Rigsrevisionen havde givet udtryk for, at DR havde tilrettelagt og

gennemført styringen af byggeriet hensigtsmæssigt, har Rigsrevisionen også i sin rappor-

tering siden 2002 i betydeligt omfang oplyst om ændringer i og risici ved byggeriet. Jeg fin-

der således ikke, at Rigsrevisionens oplysninger til DR’s bestyrelse hverken i forbindelse

med de enkelte rapporteringer eller samlet set kan have medvirket til, at bestyrelsen under-

vurderede risikoen for overskridelse af den økonomiske og tidsmæssige ramme for bygge-

riet.

76. Rigsrevisionen har ikke et medansvar for styringen af DR’s byggeprojekt.

Spørgsmål 8: Nyttiggørelsen i revisionen af DR fremover

77. Revisorundersøgelsen har afdækket en række konkrete forhold, der også er relevante

for de kommende års revision af DR. Disse forhold vil indgå i Rigsrevisionens planlægning

af revisionen af DR. Revisionen af det endelige regnskab for byggeriet af DR Byen, som for-

ventes at foreligge med 2008- eller 2009-regnskabet, vil også være et særligt fokusområde.

DR-sagen viser, at det er meget væsentligt, at kommunikationen og rapporteringen om re-

visionen er præcis og tydelig. Rigsrevisionens revisionsprotokollater og rapporter bør der-

for mere præcist og detaljeret beskrive, hvad revisionen har omfattet.

For DR, som aflægger regnskab efter årsregnskabslovens principper, er der kun begrænset

tid til rådighed, fra virksomheden har udarbejdet sin årsrapport til det bestyrelsesmøde, hvor

Rigsrevisionens protokollat om revisionen af årsrapporten skal behandles. Dette indebærer,

at der også er kort tid til den afsluttende kvalitetssikring af arbejdet. Rigsrevisionen vil der-

for i højere grad søge at afslutte de dele af revisionen vedrørende DR, som ikke er snævert

forbundet med det afsluttende årsregnskab, på et tidligere tidspunkt. Dette vil kunne forbed-

re kvaliteten både af det løbende og det afsluttende revisionsarbejde og af ledelsesbehand-

lingen i Rigsrevisionen.

78. Jeg har i anledning af sagen endvidere taget en række fremadrettede initiativer, der ikke

alene retter sig mod revisionen af DR, men har mere generel karakter. Jeg har redegjort for

disse initiativer i kap. V.

Besvarelse

79. Jeg vil fremover arbejde på at gøre kommunikation og rapportering mere præcis og de-

taljeret. Jeg vil samtidig søge at tilrettelægge revisionen af DR, så der bliver større tidsmæs-

sig afstand mellem udførelsen af revisionen og rapporteringen og dermed bedre mulighed

for kvalitetssikring og ledelsesbehandling.

Fremadrettede initiativer

80. For de øvrige virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabslovens princip-

per, er der som for DR kun begrænset tid til rådighed. Jeg vil også for disse virksomheder

søge at tilrettelægge revisionen, så der bliver større tidsmæssig afstand mellem udførelsen

af revisionen og rapporteringen.

81. Rigsrevisionen har gennem de seneste år arbejdet med fornyelse af sit koncept for års-

revisionen, der både vil omfatte statsregnskabets område og de offentlige virksomheder,

der aflægger regnskab efter årsregnskabslovens principper. Konceptet lægger yderligere

vægt på strategisk analyse og risikoanalyse af den reviderede virksomhed. Når der sker

væsentlige ændringer i en virksomhed eller fx igangsættes større bygge- og anlægsprojek-

ter, vil årsrevisionen i højere grad blive målrettet netop disse forhold. Det nye revisionskon-

cept har været anvendt som et pilotforsøg for et antal virksomheder ved revisionen for 2007.

Erfaringerne herfra er under indarbejdelse i Rigsrevisionens interne vejledninger, og koncep-

tet anvendes ved revisionen af alle virksomheder fra og med regnskaberne for 2008. Der

gennemføres i den forbindelse en betydelig metodeudvikling og uddannelsesindsats, lige-

som processerne for kvalitetssikring af revisionen styrkes. Der vil i kvalitetssikringen frem-

over være særlig opmærksomhed på det revisionsmæssige grundlag for konklusionerne

og på præcisering af revisionens omfang samt konklusionerne i rapporteringen af revisio-

nen.

82. Rigsrevisionen har i 2008 styrket det interne samarbejde, der skal sikre, at de revisions-

mæssige risici, som bliver konstateret i årsrevisionen, indgår i prioriteringen af, hvilke stør-

re undersøgelser der skal gennemføres.

Jeg finder, at sagen om byggeriet af DR Byen illustrerer, at der i nogle sager, fx ved større

bygge- og anlægsprojekter, er tale om forløb over en længere årrække, hvor det på forhånd

er sandsynligt, at der på et tidligt tidspunkt i forløbet bør gennemføres en større undersøgel-

se, der sikrer afdækning af relevante problemstillinger.

Jeg vil derfor sikre, at der som led i planlægningen foretages vurdering af behovet for stør-

re undersøgelser af sådanne sager. I den forbindelse vil det blive vurderet, i hvilket omfang

Rigsrevisionen skal inddrage ekstern ekspertise.

VI.

Sammenfatning

83. Jeg må sammenfattende erkende, at Rigsrevisionen på en række punkter ikke har va-

retaget sin opgave med revisionen af byggeriet af DR Byen fuldt tilfredsstillende. Det gæl-

der:

•

Rigsrevisionen var opmærksom på, at der ikke som foreskrevet i vedtægterne forelå en

godkendt økonomiinstruks, men Rigsrevisionen fulgte beklageligvis ikke op herpå. In-

struksen er efterfølgende udstedt. Den er en samling af de hidtil eksisterende retnings-

linjer for økonomistyring i DR, der allerede var i anvendelse.

Rigsrevisionen behandlede ikke spørgsmålet om byggeudvalgets forenelighed med

den forudsatte ledelsesstruktur for DR.

Rigsrevisionens konklusioner om økonomistyring, særligt i revisionsprotokollatet vedrø-

rende 2005, var ikke tilstrækkeligt klare, idet de alene burde have været udtrykt på den

måde, at de forretningsgange, DR havde etableret, særligt i form af projektdirektørens

månedsrapporter og ledelsesbehandlingen heraf, var hensigtsmæssige, ligesom det

burde være understreget, at Rigsrevisionen ikke havde analyseret data i månedsrap-

porterne, og at revisionen ikke omfattede en gennemgang af, om byggebudget og tids-

plan kunne overholdes.

Rigsrevisionens konklusion i revisionsprotokollat for 2005 om, at DR havde tilstrække-

ligt fokus på de risici, som var forbundet med byggeprojektet, var ikke præcis, men bur-

de have understreget, at Rigsrevisionen herved fandt, at DR var særlig opmærksom på

de risikofaktorer, som også efter Rigsrevisionens opfattelse var de væsentligste, ligesom

det burde være fremgået, at Rigsrevisionen ikke selv havde foretaget en analyse af de

budgetmæssige konsekvenser af de enkelte risikoelementer.

Rigsrevisionen burde i sine revisionsprotokollater for 2004 fra 26. april 2005 og fremover

have gentaget sin vurdering fra notatet til Statsrevisorerne fra 13. april 2005 om, at der

også i slutfasen af byggeriet kunne forventes at opstå vanskeligheder, der kunne have

konsekvenser for både udgifter og overholdelse af tidsplan, da revisionen også i de føl-

gende år viste, at der var grundlag for denne vurdering.

Rigsrevisionen skulle have stillet krav om, at intern revision lagde særlig vægt på revi-

sionen af byggeriet, så intern revision foretog en bredere og mere indgående revision

af DR Byen. Det kunne have givet et bedre grundlag for Rigsrevisionens revision.

•

Jeg finder, at rapporteringen og konklusionerne i revisionsprotokollaterne burde have væ-

ret præcise i forhold til at afspejle den udførte revision, som tillige burde have været beskre-

vet i større omfang i revisionsprotokollaterne, så det var klart, hvad revisionen havde om-

fattet.

84. Det tilkom DR’s bestyrelse at træffe beslutning om, at byggeriet kunne gennemføres in-

den for en ramme på 3 mia. kr., bl.a. på baggrund af en rapport fra et rådgivende ingeniør-

firma. DR besluttede at anvende en særlig model for gennemførelsen af byggeriet, som in-

debar begrænsninger i mulighederne for at etablere et klart og sikkert budgetgrundlag, in-

den byggeriet gik i gang. DR styrkede fra efteråret 2001 og frem til juni 2002 sin byggeor-

ganisation gennem rekruttering, herunder af personale, der tidligere havde været ansat hos

bygherrerådgiveren. Den herved etablerede byggeorganisation fandt Rigsrevisionen var

hensigtsmæssig. Rigsrevisionens tidligere anbefaling om, at DR styrkede sin økonomisty-

ring, rettede sig mod den almindelige økonomistyring. Byggeorganisationen etablerede nye

systemer og forretningsgange til styring af byggeriet, bl.a. for at varetage bygherreansvaret.

85. Rigsrevisionen gav under processen DR passende rådgivning, under hensyn til at det

var DR, der skulle træffe beslutningerne, herunder den særlige rådgivning om grænsedrag-

ning til sikring af, at udgifter, der relaterede sig til anlæg af byggeriet af DR Byen, ikke blev

overført til DR’s drift. DR’s bestyrelse modtog fra byggeledelsen omfattende rådgivning og

rapportering om byggeriet, byggeprocessen, risikovurderinger mv. og traf på baggrund her-

af beslutninger vedrørende byggeriets gennemførelse. Det var en sædvanlig ledelsesop-

gave som led i styringen af byggeriet at træffe disse beslutninger. DR gav gennem årene

Rigsrevisionen de nødvendige oplysninger for udførelsen af revisionen af DR og afgav i al-

le årene regnskabs- og ledelseserklæringer.

86. Rigsrevisionens overordnede vurderinger frem til 2005 om, at DR’s økonomiske og tids-

mæssige styring var hensigtsmæssig, burde tillige have afspejlet de reservationer, som en

række usikkerheder i DR’s styring gav anledning til. Rigsrevisionen henviste i sin rapporte-

ring siden 2002 i betydeligt omfang til disse usikkerheder, herunder oplysninger om ændrin-

ger i og risici ved byggeriet. Jeg har endvidere i mit notat til Statsrevisorerne af 13. april 2005

oplyst, at der også i slutfasen af byggeriet kunne forventes at opstå uforudsete vanskelig-

heder, der kunne have konsekvenser for både udgifter og overholdelse af tidsplan.

Jeg finder således ikke, at Rigsrevisionens oplysninger til DR’s bestyrelse hverken i forbin-

delse med de enkelte rapporteringer eller samlet set kan have medvirket til, at bestyrelsen

undervurderede risikoen for overskridelse af den økonomiske og tidsmæssige ramme for

byggeriet.

Rigsrevisionen har ikke medansvar for styringen af DR’s byggeprojekt.

87. DR udarbejdede risikovurderinger efter en alment anerkendt kalkulationsmetode, men

en række forhold blev ikke konkret indarbejdet i disse vurderinger. Jeg må i lyset af den ef-

terfølgende udvikling konstatere, at DR’s risikovurderinger og byggebudget i perioden før

rammeforhøjelsen i september 2006 ikke afspejlede den reelle risiko for overskridelse af

byggeprojektets økonomiske ramme. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at

det i revisorundersøgelsen understreges, at der ikke i DR’s projektorganisation var risiko-

vurderinger, prognoser eller informationer i øvrigt, som vidnede om overskridelser af det

samlede byggeprojekt i nærheden af de 1,7 mia. kr., som fremgik af DR’s seneste slutprog-

nose.

88. Jeg skal tillige pege på, at Rigsrevisionen i revisionsprotokollatet fra april 2006 vedrø-

rende årsrapporten for 2005 anførte, at Rigsrevisionen kunne tage spørgsmål vedrørende

dette regnskab op til yderligere undersøgelser, fx i forbindelse med beretninger til Statsre-

visorerne efter rigsrevisorlovens § 17. Det samme særlige forbehold vedrørende udførelse

af større undersøgelser blev gentaget i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for

2006 med præcisering af, at en sådan yderligere undersøgelse også kunne omfatte tidlige-

re regnskabsår.

89. Jeg finder samlet, at Rigsrevisionen har gennemført en årsrevision, der har givet tilstræk-

keligt grundlag for at give anmærkningsfrie påtegninger på årsrapporterne. Ligeledes finder

jeg, at rapporteringen i revisionsprotokollaterne har omhandlet de væsentligste problemstil-

linger, ligesom jeg har henledt opmærksomheden på muligheden for at kunne tage spørgs-

mål vedrørende årsregnskabet op til yderligere undersøgelser, fx i forbindelse med beret-

ninger til Statsrevisorerne.

90. Revisorundersøgelsen har afdækket en række forhold, som forventeligt vil forekomme,

når der gennemføres en større undersøgelse. Jeg har taget revisorundersøgelsen resulta-

ter og konklusioner til efterretning. Rigsrevisionen har ikke gennemført en større undersø-

gelse af DR’s byggeprojekt.

Jeg agter i øvrigt fremover ved større byggerier konkret at vurdere, hvorledes Rigsrevisio-

nens arbejde med det enkelte projekt skal tilrettelægges, herunder i hvilket omfang Rigsre-

visionen skal inddrage ekstern ekspertise.

Henrik Otbo

Bilag 1. Statsrevisorernes spørgsmål til rigsrevisor på baggrund af KPMG og Grant

Thorntons revisorundersøgelse af DR’s byggeprojekt i Ørestad af 19. juni 2008

1. Hvilken arbejdsdeling har der været mellem DR’s interne revision og Rigsrevisionen,

særligt med hensyn til revision af byggeprojektet?

2. Rigsrevisionen og intern revision skal påse, at DR’s forvaltning sker i overensstemmel-

se med gældende lovgivning, DR’s vedtægter og gældende retningslinjer.

•

I hvilket omfang har revisionen været opmærksom på, at bestyrelsens etablering af

byggeudvalget har været i strid med DR’s ledelsesstruktur, som fastsat i lov og ved-

tægter for DR? Hvilken betydning ville det have haft for Rigsrevisionens beretninger

og undersøgelsesresultater vedrørende DR, hvis Rigsrevisionen ikke har været op-

mærksom på dette?

I hvilket omfang har revisionen været opmærksom på, at DR’s ledelse ikke som fore-

skrevet i vedtægterne har ladet udarbejde en økonomiinstruks, som også skulle om-

fatte byggeprojektet?

•

3. I Rigsrevisionens revisionsprotokollater for 2002-2005 har Rigsrevisionen ikke haft væ-

sentlige kritiske bemærkninger om DR’s byggeprojekt, herunder projektets tilrettelæg-

gelse, styring, projektmanualer samt etablerede forretningsgange og interne kontroller.

I protokollatet for 2004 og særskilt notat fra april 2005 har Rigsrevisionen haft bemærk-

ninger om, at DR’s initiativer til at løse problemerne med at fastholde budgetter og tids-

planer var utilstrækkelige. I revisionsprotokollatet for årsregnskab 2005 vurderede Rigs-

revisionen, at DR havde tilstrækkeligt fokus på de risici, som kunne forlænge eller for-

dyre byggeriet og på uforudsete omkostninger i resten af byggeperioden. I protokolla-

terne siden hen har Rigsrevisionen haft bemærkninger om budgetoverskridelser og

usikkerhed i risikovurderinger.

Hvad er Rigsrevisionens bemærkninger – også set i relation til Rigsrevisionens revisions-

protokollater i perioden – til revisorundersøgelsens konklusioner om

•

at der ikke har været etableret et effektivt økonomistyringssystem til opfølgning på

byggeprojektets økonomi, og at budgetgrundlaget har været utilstrækkeligt

at der ikke har været sikret et effektivt system til risikostyring og risikovurdering (s. 33)

at DR ikke har haft optimale forudsætninger for at påtage sig bygherreansvaret og

økonomistyringen af projektet, jf. også Rigsrevisionens og intern revisions gentagne

anbefalinger i 1999-2002 til bestyrelsen om at styrke økonomistyringen (s. 118)

4. I hvilket omfang har Rigsrevisionen rådgivet DR? Hvad var fx indholdet af Rigsrevisio-

nens rådgivning i sagen vedrørende leasing af hovedelforsyning/nødstrømsanlæg, som

anvendtes frem til februar 2007 (s. 22)?

5. Hvilke bemærkninger har Rigsrevisionen haft gennem årene til, at udgifter som relate-

rede sig til byggeprojektet, er blevet overført til det almindelige budget (parkeringsgrund,

elforsyning, flytteudgifter m.m.) (s. 22)?

6. Har Rigsrevisionen gennem årene modtaget de nødvendige oplysninger, jf. revisorun-

dersøgelsens konklusion

”Uanset indholdet af revisorernes rapportering, er det vores

opfattelse, at DR’s ledelse – henset til den viden, de i øvrigt besad om byggeprojektet –

ikke alene kunne forlade sig på revisorernes udsagn og konklusioner”

(s. 170 og s.

28)? Har DR afgivet ledelseserklæringer?

7. Har Rigsrevisionen efter egen vurdering et medansvar for den utilstrækkelige styring af

DR’s byggeprojekt?

8. Hvilke overvejelser har Rigsrevisionen om nyttiggørelsen af revisorundersøgelsen i den

fremadrettede revision af DR?