Statsrevisorerne 2008
8
Offentligt
923095_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
tilrettelæggelsen af en
større undersøgelse af
TV 2 Danmark A/S’ økonomi
September
2008
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 8: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af TV 2 Danmark A/S' økonomi
923095_0002.png
RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af TV 2 Danmark A/S’ økonomi
9. september 2008
RN A404/08
I.
Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres møde den 20. august 2008 om i et faktuelt no-
tat at beskrive indholdet af og tidsrammen for en større undersøgelse af TV 2 Danmark A/S’
økonomi (herefter TV 2).
Statsrevisorernes anmodning er fremkommet på baggrund af en henvendelse fra Folke-
tingets Finansudvalg, der den 23. juni 2008 godkendte et fortroligt aktstykke vedrørende
TV 2’s økonomi. Finansudvalget fandt det på baggrund af aktstykket påkrævet, at der fore-
tages en revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af TV 2’s økonomi.
Jeg vil med dette notat redegøre for tilrettelæggelsen af og tidsrammen for en større un-
dersøgelse af TV 2 Danmark A/S’ økonomi.
II.
Statsrevisorernes anmodning
2. Statsrevisorerne ønsker, at undersøgelsen skal belyse udviklingen i økonomien i TV 2
og årsagerne til selskabets behov for adgang til midlertidig statslig låntagning. Undersø-
gelsen skal ifølge Statsrevisorerne bl.a. tage udgangspunkt i en besvarelse af følgende
spørgsmål:
Hvilke dispositioner har udløst TV 2’s nuværende likviditetskrise?
Har TV 2 overset markedssignaler og systematisk overvurderet reklameindtægter?
Har TV 2’s aftaler om fælles ejerskab/aktiviteter mv. med andre agenter været økono-
misk forsvarlige?
Har TV 2 reageret i tide ved løbende tilpasning af forretningsstrategi og kapitalbered-
skab?
Har TV 2’s økonomi været påvirket af de verserende statsstøttesager ved EF-domsto-
len?
Har TV 2’s ledelse – bestyrelsen og direktionen – haft et tilstrækkeligt grundlag for at
træffe de afgørende beslutninger om nye aktiviteter, der kunne eksponere TV 2 for en
likviditetskrise?
Kan der påvises svigt eller uansvarlighed i de af TV 2-ledelsen trufne beslutninger?
Har der været en klar og relevant fordeling af ledelsesansvar og informationer mellem
direktion og bestyrelse?
Har regeringen/Kulturministeriet – som ejer – haft et tilstrækkeligt tilsyn med TV 2’s
økonomi?
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 8: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af TV 2 Danmark A/S' økonomi
923095_0003.png
2
3. Statsrevisorerne har tilkendegivet, at undersøgelsens fokus skal være på årsagerne til
den aktuelle økonomiske situation, men undersøgelsen skal også omfatte en vurdering af
stiftelsesgrundlaget og i nødvendigt omfang inddrage tiden fra aktieselskabets stiftelse til i
dag.
III.
Tilrettelæggelse af en undersøgelse af TV 2’s økonomi
4. Jeg finder umiddelbart de konkrete spørgsmål dækkende og relevante for en undersø-
gelse af TV 2’s økonomi. Jeg vil derfor – uden en egentlig forundersøgelse – kunne iværk-
sætte en undersøgelse, der belyser udviklingen i TV 2’s økonomi og årsagerne til TV 2’s
nuværende økonomiske situation. Undersøgelsen vil bestå af 4 hoveddele:
For det
første
vil undersøgelsen omfatte en overordnet gennemgang af udviklingen i TV 2’s
økonomi siden 2003, herunder en vurdering af stiftelsesgrundlaget og de verserende stats-
støttesager.
For det
andet
vil det blive undersøgt, om væsentlige beslutninger vedrørende TV 2’s øko-
nomi, herunder især iværksættelsen af nye forretningsaktiviteter, hviler på et velunderbyg-
get grundlag.
I denne del vil det bl.a. blive undersøgt, om TV 2 har gennemført de fornødne markeds-
analyser forud for iværksættelsen af nye forretningsaktiviteter, og om iværksættelsen af
aktiviteterne har været baseret på realistiske budgetter, bl.a. for reklameindtægterne. Det
vil desuden blive undersøgt, om aktiviteterne er i overensstemmelse med TV 2’s lovgrund-
lag, strategier mv. Det vil endvidere blive undersøgt, om TV 2’s aftaler om fælles ejerskab/ak-
tiviteter mv. med andre agenter har været økonomisk forsvarlige.
For det
tredje
vil undersøgelsen omfatte en vurdering af, om den ledelsesmæssige, dvs.
bestyrelsens og direktionens, håndtering af TV 2’s økonomi har været tilfredsstillende.
Denne del af undersøgelsen indebærer bl.a. en vurdering af, om der har været en klar og
relevant fordeling af ledelsesansvaret mellem direktion og bestyrelse. Det undersøges
desuden, om TV 2 har sikret en tilstrækkelig løbende økonomiopfølgning, og om TV 2’s
bestyrelse, via den løbende interne økonomiopfølgning, revisionsprotokollater mv., er ble-
vet informeret om og har været inddraget i alle væsentlige forhold og beslutninger. Endvi-
dere undersøges det, om TV 2’s ledelse har reageret i tide ved løbende tilpasning af for-
retningsstrategi og kapitalberedskab.
For det
fjerde
vil undersøgelsen omfatte en vurdering af Kulturministeriets tilsyn med TV 2’s
økonomi i forbindelse med varetagelsen af ejerskabet.
5. Undersøgelsen forventes at omfatte perioden, fra TV 2 blev stiftet som A/S i 2003 frem
til forelæggelsen af aktstykket i juni 2008, dog med hovedvægten på tiden fra 2006 og frem.
Undersøgelsen forventes at blive baseret på en gennemgang af materiale samt møder og
drøftelser vedrørende relevante problemstillinger. I det omfang der måtte vise sig behov
herfor, vil jeg inddrage ekstern ekspertise.
6. Undersøgelsen kan iværksættes straks, med henblik på at en beretning kan afgives til
Statsrevisorerne i foråret 2009. Afviklingen af undersøgelsen er dog afhængig af, at mate-
riale og oplysninger er tilgængelige og tilgår Rigsrevisionen inden for rimelig tid.
7. Kulturministeriet har oplyst, at der hen over efteråret vil blive gennemført et analysear-
bejde med fokus på TV 2’s fremtidige virksomhed og kapitalstruktur. Det er min vurdering,
at der ikke vil være væsentlige overlap mellem Rigsrevisionens undersøgelse og dette ana-
lysearbejde. Jeg vil naturligvis koordinere undersøgelsen med analysearbejdet om TV 2’s
fremtidige økonomi, hvis der skulle vise sig behov for det.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 8: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af TV 2 Danmark A/S' økonomi
923095_0004.png
3
IV.
Afslutning
8. Hvis Statsrevisorerne ønsker det, vil jeg iværksætte undersøgelsen i overensstemmelse
med det ovenfor skitserede. Undersøgelsen vil, efter min opfattelse, sætte fokus på årsa-
gerne til TV 2’s aktuelle økonomiske situation samt på den ledelsesmæssige reaktion på
udviklingen i økonomien.
Undersøgelsen vil i givet fald blive søgt gennemført, så en beretning kan afgives til Stats-
revisorerne i løbet af foråret 2009.
Jeg skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer i tilret-
telæggelsen og afgrænsningen af undersøgelsen i forhold til det skitserede oplæg. Såfremt
der sker væsentlige ændringer, vil jeg orientere Statsrevisorerne særskilt om dette.
Henrik Otbo