Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

Statsrevisorerne 2008
7
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

forsvarets brug af private aktører

ved deltagelse i internationale

operationer

Juni

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

9. juni 2008

RN A504/08

GENOPTRYK

Baggrund, afgrænsning og metode

1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres møde den 11. juni 2007 om i et notat at under-

søge Forsvarsministeriets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

med henblik på at belyse følgende punkter:

•

i hvilket omfang forsvaret anvender privat ansatte og private firmaer ved løsningen af

internationale opgaver (antal og beløb over tid)

hvilke opgaver forsvaret typisk anvender privat bistand til

om der over tid kan konstateres en udviklingstendens i forsvarets anvendelse af privat

bistand

hvilke fordele og ulemper der er, ved at forsvaret benytter privat bistand (kvalitet, øko-

nomi, forsvarspolitisk)

hvordan forsvaret indgår, styrer og følger op på kontrakter, aftaler og lignende med pri-

vat ansatte og private firmaer.

2. Forsvaret omfatter Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, herunder de underlig-

gende operative kommandoer og funktionelle tjenester. Tidsmæssigt omfatter notatet perio-

den 2003-2007.

3. Forsvarets anvendelse af private aktører omfatter i dette notat skriftlige aftaler indgået

mellem forsvaret og civile leverandører af ydelser på logistikområdet til styrker udsendt i in-

ternationale operationer. Aftaler indgået med lokalt ansatte samt køb af forskellige enkelt-

ydelser hos leverandører, med hvilke forsvaret ikke har indgået egentlige kontrakter, er li-

geledes omfattet. Det kan fx være tolke eller rengøringspersonale. Derimod omfatter nota-

tet ikke private aftaler indgået af fx udsendte observatører. Notatet omfatter ydelser leveret

af private aktører inden for rammerne af multilaterale aftaler på forsvarsområdet, som for-

skellige lande har indgået i fællesskab. Udgifter afholdt i missionsområdet, hvor allierede

nationer administrerer aftaler med de private aktører, er omtalt i notatet, men er ikke med-

taget i opgørelsen af udgifter til private aktører i internationale operationer.

4. Notatet bygger på møder i forsvaret og gennemgang af dokumenter fra forsvaret. Sam-

tidig har Rigsrevisionen bedt forsvaret om at opgøre det samlede antal aftaler og udgifter

relateret til samarbejde med private aktører i forbindelse med deltagelse i internationale

operationer. Rigsrevisionen har tillige gennemgået et mindre antal kontrakter, herunder en

central rammeaftale på transportområdet. De gennemgåede kontrakter fremgår af bilag 1.

Rigsrevisionen har ikke foretaget besigtigelsesrejser til missionsområder, hvor forsvaret i

forbindelse med deltagelse i internationale operationer benytter private aktører.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

5. I kap. II redegøres for udviklingen i forsvarets anvendelse af private aktører, herunder

omfanget og typen af opgaver. I kap. III beskrives, hvordan forsvaret indgår, styrer og føl-

ger op på kontrakter med private aktører. I kap. IV behandles forhold omkring underleve-

randører og samarbejde med allierede nationer. I kap. V vurderes fordele og ulemper ved

forsvarets anvendelse af private aktører ved deltagelse i internationale operationer.

II. Udviklingen i forsvarets anvendelse af private aktører ved deltagelse i interna-

tionale operationer

Omfang og udvikling

6. Rigsrevisionen har bedt forsvaret opgøre omfanget af og udviklingen i forsvarets anven-

delse af private aktører ved deltagelse i internationale operationer. Opgørelsen fremgår af

tabel 1 og viser udviklingen i forsvarets samlede udgifter til private aktører ved deltagelse i

internationale operationer i perioden 2003-2007 fordelt på opgavetyper.

Tabel 1. Forsvarets samlede udgifter til private aktører ved deltagelse i internationale

operationer i perioden 2003-2007

(Mio. kr.)

Opgavetype

Transport

2003

56,5

14,1

0,0

7,7

13,1

91,4

2004

51,0

20,0

6,8

1,0

2,1

80,9

2005

63,5

28,0

0,8

1,8

2,7

96,8

2006

115,9

27,5

2,4

4,4

6,3

156,5

2007

156,5

16,1

1,5

4,1

9,2

187,4

Forplejning

Konstruktion

Vedligeholdelse

Andet

I alt

Drivmidler er ikke indeholdt i opgørelsen af transportudgifter. Forsvaret har oplyst, at

forsvaret i 2007 fik leveret brændstof for ca. 4,1 mio. kr. i forbindelse med deltagelse i

internationale operationer.

”Andet” omfatter fx udgifter til kommunikation, rengøring, tolke mv.

7. Tabel 1 viser, at forsvarets samlede udgifter til private aktører ved deltagelse i internatio-

nale operationer steg fra 91,4 mio. kr. i 2003 til 187,4 mio. kr. i 2007, svarende til en stig-

ning på 105 %. Udgifterne er steget årligt hen over perioden med undtagelse af 2004, hvor

udgifterne faldt til 80,9 mio. kr.

Stigningen over perioden skyldes hovedsageligt stigende udgifter til transport. Transport-

udgifterne steg med 177 % fra 2003 til 2007. Baggrunden for stigningen på transportområ-

det er især engagementet i Afghanistan.

Udgifterne til transport har i hele perioden været den største udgiftspost. I 2007 var udgif-

terne til transport 156,5 mio. kr., svarende til 83,5 % af de samlede udgifter.

Udgifterne til forplejning var i 2007 den næststørste udgiftspost med udgifter på 16,1 mio. kr.

Udgifterne til forplejning steg i perioden 2003-2005 for herefter at falde i 2006 og 2007.

Udgifterne til konstruktion, vedligeholdelse og andet udgjorde i perioden kun en marginal

del af udgifterne til private aktører. Der er ikke tale om nogen entydig udvikling i udgifterne

til disse kategorier fra 2003 til 2007.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

Samlet set kan jeg konstatere, at væksten i forsvarets udgifter til anvendelse af private ak-

tører ved deltagelse i internationale operationer i langt overvejende grad skyldes øgede

transportudgifter i forbindelse med engagementet i Afghanistan. Udgifterne til øvrige opga-

vetyper har været på samme niveau.

8. Udgifterne til de forskellige opgavetyper, der er nævnt i tabel 1, er afholdt på baggrund

af forskellige kontrakttyper. Overordnet set baserer forsvarets udgifter til private aktører sig

på 3 kontrakttyper: rammeaftaler, enkeltkontrakter med firmaer og kontrakter eller aftaler

med enkeltpersoner. Fx er størstedelen af kontrakterne på transportområdet rammeaftaler.

Forsvaret kan ikke umiddelbart opgøre det præcise antal indgåede kontrakter, men skønner,

at forsvaret i 2007 indgik ca. 100 kontrakter, hvoraf ca. 65 skønnes at være kontrakter ind-

gået med enkeltpersoner.

Hovedparten af udgifterne til private aktører afholdes på baggrund af kontrakter, der indgås

af forsvaret i Danmark. En mindre del af udgifterne vedrører kontrakter, der indgås direkte i

missionsområdet. Det er hovedsageligt kontrakter eller aftaler med enkeltpersoner i forbin-

delse med deltagelse i internationale operationer. Kontrakterne med enkeltpersoner omfat-

ter bl.a. rengøring, renovation og tolkning for de udsendte enheder og indgås lokalt. Udgif-

terne til aftaler med enkeltpersoner var 4,5 mio. kr. i 2007 og er inkluderet i kategorien ”An-

det” i tabel 1. Den største udgiftspost var udgifter til tolke i Kosovo, som udgjorde 1,8 mio. kr.

Udgifterne til aftaler med enkeltpersoner udgjorde i perioden 2003-2006 årligt mellem 1,8

mio. kr. og 3,1 mio. kr.

9. Det har været vanskeligt for forsvaret at opgøre udgifterne til private aktørers opgave-

løsning ved deltagelse i internationale operationer for perioden 2003-2007. Forsvaret har i

forbindelse med udarbejdelsen af notatet måttet justere deres opgørelser til Rigsrevisionen.

Alene i 2007, hvor afvigelsen var størst, måtte forsvaret således nedjustere de samlede

udgifter til private aktørers løsning af opgaver ved deltagelse i internationale operationer

fra 250,2 mio. kr. i forsvarets oprindelige opgørelse til Rigsrevisionen til 187,4 mio. kr.

Afvigelserne i forsvarets opgørelser vedrørte transportområdet og skyldtes for 2007 hoved-

sageligt 2 forhold. For det første var transportudgifter for ca. 82 mio. kr. medtaget 2 gange i

forsvarets oprindelige opgørelser. Det drejede sig om multilaterale aftaler samt Flyvertaktisk

Kommandos løsning af en række transportopgaver for de øvrige værn. Disse skulle således

trækkes fra

de oprindelige opgørelser. For det andet konstaterede forsvaret, at ca. 19 mio.

kr. skulle

lægges til

de oprindelige opgørelser. Her var primært tale om udgifter til søtrans-

port.

10. Usikkerheden i forsvarets opgørelser skyldes bl.a., at forsvaret ikke umiddelbart kan

trække oplysninger om disse aftaler i forsvarets økonomistyringssystem, DeMars. Derfor er

oplysningerne fremkommet ved en manuel søgning i forsvarets kontraktmateriale. Efterføl-

gende er udgifterne opgjort ved træk af data fra DeMars samt gennemgang af interne bud-

getter og kontrakter. Der er ikke foretaget en fuldstændig bilagsgennemgang, med henblik

på at sikre at opgørelsen er fuldstændig. Tabel 1 er derfor behæftet med usikkerheder. For-

svaret har oplyst, at de justerede opgørelser med forbehold for enkelte poster er opgjort

med mindst 95 % nøjagtighed.

11. Rigsrevisionen har ønsket at belyse udviklingen i udgifterne til private aktører ved del-

tagelse i internationale operationer i forhold til de samlede omkostninger til internationale

operationer. Det er dog ikke muligt at opgøre de samlede omkostninger til Danmarks delta-

gelse i internationale operationer. Rigsrevisionen har i stedet sammenlignet udviklingen i

udgifterne til anvendelse af private aktører ved deltagelse i internationale operationer med

de merudgifter forbundet med deltagelse i internationale operationer, som forsvaret får dæk-

ket på finanslovens § 35. Sammenligningen viste, at forbruget til anvendelse af private ak-

tører ved deltagelse i internationale operationer er steget væsentligt mere end de merud-

gifter, som forsvaret får dækket på finanslovens § 35. Forsvaret har påpeget, at den relati-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

ve stigning er i overensstemmelse med forsvarets overordnede målsætning om at reduce-

re den mængde af forsvarets personelresurser, der anvendes til støttefunktioner.

Opgavetyper

12. Det fremgår af Forsvarsministeriets effektiviseringsstrategi, at ministeriets udbudspoli-

tik bl.a. har til formål at opnå en høj effektivitet og kvalitet i løsningen af driftsopgaver via

markedet. Dette skal sikre, at Forsvarsministeriets myndigheder i højere grad kan koncen-

trere sig om løsning af strategisk vigtige kerne- og myndighedsområder.

13. Forsvaret oplyser, at stigningen på

transportområdet,

jf. tabel 1, er en følge af det

øgede internationale engagement samt et ændret fokus fra operationer på Balkan til fjerne-

re operationer i Mellemøsten. Forsvaret har oplyst, at især engagementet i Afghanistan har

medført øgede udgifter til anvendelse af private aktører. Fx kan kommercielle luftfartssel-

skaber ikke bruges til transport af personel i samme udstrækning som på Balkan og i Irak.

Endvidere kan genforsyning af de udsendte enheder og transport af materiel til og fra Afgha-

nistan kun i mindre grad baseres på skibs- og landtransport, da omkostningerne til land-

transport gennem Pakistan og Afghanistan er relativt høje som følge af sikkerhedssitua-

tionen i de 2 lande. Chartrede civile transportfly bruges derfor i udstrakt grad til genforsy-

ning og transport af materiel til Afghanistan. Dette er udgiftskrævende i forhold til missio-

nerne på Balkan og i Irak.

Ud over stigningerne som følge af den geografiske placering oplyser forsvaret, at prisni-

veauet for fly- og landtransport er væsentligt forøget i den undersøgte periode.

Størstedelen af udgifterne til løsning af transportopgaver afholdes af Hærens Operative

Kommando. Således udgjorde Hærens Operative Kommandos andel af udgifterne ca.

95 % i 2007.

14. Forsvaret har en rammeaftale med et dansk firma, der dækker hovedparten af trans-

portopgaver relateret til internationale operationer. Udgifterne i perioden er især anvendt til

land- og lufttransport. Forsvaret oplyser, at de 5 største udgiftsposter forbundet med afta-

len i 2007 tilsammen var på 34,7 mio. kr. Heraf blev 15,5 mio. kr. brugt til transport af kamp-

vogne til Afghanistan og 11,1 mio. kr. til nedlukningen af missionen i Irak.

15. Danmark deltager i 3 større multilaterale aftaler på transportområdet.

For det første er der på søtransportområdet tale om ARK-projektet, som forsvaret iværk-

satte i 2002. Igennem ARK chartrer forsvaret skibe til strategisk søtransport, og ARK om-

fatter bl.a. et beredskab for Danmarks strategiske transportopgaver. Forsvaret har oplyst,

at skibene chartres via en privat virksomhed, og forsvaret har indtægt ved salg af over-

skudskapaciteten på de chartrede skibe. Projektet blev i 2006 udbygget til et samarbejde

med det tyske forsvar.

For det andet deltager Danmark også i SALIS (Strategic Airlift Interim Solution). SALIS er

et strategisk lufttransportprojekt, hvor der konstant står fly til rådighed for de lande i NATO

og EU, der deltager. Forsvaret råder ikke selv over strategisk lufttransportkapacitet, da for-

svarets fly til transportopgaver, Hercules C-130, er beregnet til taktiske transportopgaver,

som finder sted i missionsområdet. Forsvaret har oplyst, at forsvaret i forbindelse med del-

tagelse i SALIS trækker på en rammeaftale indgået af NAMSA (NATO Maintenance and

Supply Agency), og som er indgået i overensstemmelse med NATO’s regler for indkøb.

For det tredje deltager Danmark i PEGASUS, som er et fællesnordisk projekt, der omfatter

lufttransport af personel. Udgifterne til ARK, SALIS og PEGASUS er indeholdt i tallene i

tabel 1.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

16.

Forplejning,

herunder kantinedrift, er den næststørste udgiftspost i forbindelse med

private aktørers opgaveløsning i internationale operationer, jf. tabel 1. Forsvaret har oplyst,

at forsvaret kun har begrænset kapacitet til selv at løse disse opgaver. Forsvaret beslutte-

de derfor at udlicitere området i starten af 1990’erne.

17.

Konstruktion,

jf. tabel 1, omfatter etablering af dele af en lejr. Forsvaret bruger i et vist

omfang private aktører sammen med militær konstruktionskapacitet, når lejre skal etable-

res lokalt i missionsområder. Dels fordi den militære kapacitet ikke er tilstrækkelig, dels for-

di forsvaret ønsker at vurdere mulighederne for udlicitering på området. Forsvaret har op-

lyst, at private aktører kun benyttes som et supplement til den militære konstruktionskapa-

citet. Dette skyldes, at der er sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med konstruktionsop-

gaverne, som begrænser mulighederne for at anvende private aktører. Der er derfor behov

for, at forsvaret selv besidder de nødvendige kompetencer.

18. På

vedligeholdelsesområdet,

jf. tabel 1, har forsvaret i stigende grad haft problemer

dels med at rekruttere og fastholde personel, dels med et stigende behov for vedligehol-

delse af materiel. Det stigende behov for vedligeholdelse af materiel skyldes et skift til in-

ternationale operationer, hvor slitagen på forsvarets materiel er større. Forsvaret har bl.a.

derfor indgået en rammeaftale med et udenlandsk firma, som skal tilvejebringe civile me-

kanikere. Private aktører benyttes ydermere i forbindelse med vedligeholdelse af fly og he-

likoptere udsendt i internationale operationer samt ved enkeltstående køb af vedligeholdel-

sesydelser i missionsområderne på lokale værksteder, der er autoriseret af forsvarets myn-

digheder.

Sammenfatning af kap. II

19. I perioden 2003-2007 steg forsvarets udgifter til private aktører i internationale opera-

tioner fra 91,4 mio. kr. til 187,4 mio. kr. Udgifterne til transport har i hele perioden været den

største udgiftspost. Stigningen i forsvarets udgifter til private aktører i internationale opera-

tioner fra 2003 til 2007 skyldes, at udgifterne til løsning af transportopgaver, som i 2007 ud-

gjorde 83,5 % af de samlede udgifter til private aktører, er steget markant i perioden. Stig-

ningen i transportudgifterne skyldes primært, at de danske tropper nu er udsendt til Afgha-

nistan, hvor transportopgaven er mere omfattende end til de hidtidige missionsområder, og

hvor transportopgaven i højere grad løses ved brug af private aktører.

Forsvaret købte i 2007 ydelser af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

for 187,4 mio. kr., fordelt på ca. 100 kontrakter. Heraf skønnes ca. 65 kontrakter at være

indgået med enkeltpersoner. Forsvaret kan ikke umiddelbart opgøre det præcise antal ind-

gåede kontrakter og fordelingen på kontrakttyper.

20. Usikkerheden i forsvarets opgørelser af udgifterne til private aktører ved internationale

operationer skyldes bl.a., at forsvaret ikke umiddelbart kan trække oplysninger om aftaler-

ne i forsvarets økonomistyringssystem, DeMars. På baggrund af usikkerheden i forsvarets

opgørelser af udgifter til anvendelse af private aktører ved deltagelse i internationale ope-

rationer vurderer jeg, at forsvaret bør overveje, om den regnskabsmæssige registrering med

fordel kan organiseres, så aftaler indgået med private aktører i forbindelse med internatio-

nale operationer nemmere kan identificeres. Forsvarskommandoen har hertil oplyst, at for-

svaret vil overveje, hvordan den regnskabsmæssige registrering kan organiseres med hen-

blik på at følge anvendelsen af private aktører med fokus på de betydeligste udgifter. En

del af overvejelserne vil bl.a. omfatte hensynet til registreringsbyrden. Jeg finder dette til-

fredsstillende.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

III. Forsvarets indgåelse, styring og opfølgning på kontrakter indgået med private

aktører ved deltagelse i internationale operationer

Rammerne for kontraktindgåelse med private aktører

21. Udgangspunktet for samarbejde med private aktører ved deltagelse i internationale

operationer er forsvarets overordnede strategi for offentligt-privat samarbejde samt forsva-

rets koncernfælles indkøbspolitik. Forsvaret har ingen selvstændig politik for samarbejde

med private aktører i forbindelse med internationale operationer, da man ikke har fundet,

at der har været behov herfor. Forsvaret har oplyst, at der i hvert enkelt tilfælde tages stil-

ling til hensigtsmæssigheden af et eventuelt samarbejde. Samarbejde med private aktører

gennemføres derfor efter samme regler og retningslinjer som ved køb af varer og tjeneste-

ydelser i forbindelse med forsvarets virksomhed i Danmark.

22. Forsvarets strategi for offentligt-privat samarbejde består af overordnede retningslinjer

for udbud, udlicitering, offentlige-private partnerskaber og andre samarbejder med eksterne

leverandører.

23. Forsvarets indgåelse af kontrakter med private aktører – både i Danmark og ved inter-

nationale operationer – reguleres i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsprocedurer,

der gælder for indkøb af varer og tjenesteydelser. Indkøbspolitikken opstiller konkrete ret-

ningslinjer og krav til bl.a. udbudsprocesser og indholdet af enkeltkontrakter og rammeaf-

taler. Indkøbspolitikken indeholder også retningslinjer omkring sikring af tilfredsstillende or-

dreafgivelse og kontraktopfyldelse.

24. Forsvaret har ikke udarbejdet særskilte etiske retningslinjer (fx vedrørende miljøhen-

syn eller arbejdsforhold) for brugen af private aktører ved internationale operationer. For-

svaret har oplyst, at overvejelser om etiske forhold indgår i overvejelserne forud for beslut-

ningen om og i forbindelse med anvendelse af private aktører. I forsvarets indkøbsproce-

durer findes etiske retningslinjer, som hovedsageligt vedrører International Labour Organi-

zation’s (ILO) standarder om børnearbejde, samt en fremhævelse af behovet for, at forsva-

rets indkøb gennemføres under hensynstagen til moralske, etiske og sociale hensyn. For-

svaret har ikke indarbejdet øvrige ILO-standarder, der regulerer andre relevante områder

som fx arbejdsmiljø, i indkøbspolitikken.

I forsvarets standardkontrakter indgår en klausul om ILO-konventionen. Denne klausul skal

indgå i alle kontrakter, hvor der måtte være en risiko for børnearbejde. Det fremgår af for-

svarets retningslinjer, at private aktører og deres underleverandører skal overholde ILO’s

konventioner om børnearbejde. Overtrædelse af disse skal anses som en væsentlig mislig-

holdelse.

Forsvaret har oplyst, at Forsvarets Materieltjeneste i samarbejde med Statens og Kommu-

nernes Indkøbsservice har etableret sociale klausuler, der kan indarbejdes i kontrakter med

private aktører.

Retningslinjer for samarbejde med private aktører ved internationale operationer

25. De centrale retningslinjer for samarbejde med private aktører i missionsområdet er For-

svarskommandoens lejrkoncept og det missionsspecifikke direktiv fra den ansvarlige opera-

tive kommando til chefen for den udsendte enhed.

Forsvaret har oplyst, at lejrkonceptet, som gælder for alle 3 værn, er udviklet i forlængelse

af den øgede anvendelse af private aktører. Lejrkonceptet tager udgangspunkt i de oven-

nævnte overordnede rammer for kontraktindgåelse med private aktører. Der er ligeledes

sket en stadig opdatering af instrukserne til cheferne i de internationale missioner, så in-

strukserne i højere grad fokuserer på forhold vedrørende anvendelse af private aktører.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

26. Forsvarskommandoens lejrkoncept trådte i kraft medio 2007 og regulerer forsvarets

samarbejde med private aktører i lejrområdet i forbindelse med internationale operationer.

Ifølge lejrkonceptet skal opgaveløsningen på den ene side inddrage de sikkerhedsmæssi-

ge aspekter, som er forbundet med deltagelse i internationale operationer, og på den an-

den side være økonomisk hensigtsmæssig.

Lejrkonceptet beskriver de overordnede retningslinjer og principper for planlægning, eta-

blering, drift og afvikling af lejre. Lejrkonceptet indeholder ud over økonomiske retningslin-

jer også en række konkrete krav, som skal sikre optimal og fleksibel udnyttelse af militære

og private aktørers kapaciteter.

I konceptet præciseres det bl.a., hvem der beslutter, om en given opgave i en lejr skal lø-

ses af en privat aktør. Det præciseres ligeledes, hvilke sikkerhedsmæssige forhold private

aktører kan løse opgaver under, samt at den private aktørs legitimitet skal sikres i missions-

området. Hertil kommer overvejelser omkring pris og kvalitet, krav til kontrakters maksima-

le løbetid, sikkerhed for forsvarets ansatte og principper for løn- og arbejdsvilkår for de pri-

vate aktørers ansatte.

Af konceptet fremgår endvidere en række helt konkrete krav, som private aktører skal væ-

re i stand til at leve op til. Kravene, som skal fremgå af udbudsmaterialet og kontrakterne,

omfatter bl.a.:

•

Den private aktørs ansvar for aftaleopfyldelse.

Den private aktør skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Den private aktør skal have de fornødne faglige kvalifikationer.

Aflønning af lokalt ansatte skal være på samme niveau som normal løn for samme op-

gave i det geografiske område, hvor arbejdskraften er hyret.

Arbejdskraften skal helst komme fra tredjelande frem for lokal arbejdskraft, såfremt

denne har været part i konflikten.

Arbejdsvilkårene bør være sammenlignelige med vilkårene for danske soldater.

Kommandoforhold og kontrolforholdet mellem den private aktør og den militære chef.

Klausuler, der sikrer, at forsvaret med kort varsel kan bryde kontrakten af sikkerheds-

mæssige årsager og i tilfælde, hvor opgaveløsningen er utilfredsstillende.

27. I direktiver fra Hærens Operative Kommando til cheferne for de udsendte enheder

fremgår det, at chefen er pålagt at sikre evakuering af civilt ansatte, som ikke kommer fra

lokalområdet. Fra 2007 fremgår det ydermere, at chefen for den udsendte enhed har en

tilsyns- og afrapporteringspligt vedrørende forhold knyttet til anvendelse af civile firmaers

arbejdsydelser. Chefen for den udsendte enhed skal udpege en kontraktadministrator i

missionsområdet. Via kontraktadministratoren har chefen ansvaret for samarbejdet med de

private aktører og for, at forsvaret lever op til de forpligtelser, der fremgår af de enkelte af-

taler. Hertil kommer, at der skal føres tilsyn med, at de aftalte ydelser leveres tilfredsstillen-

de. Det fremgår endvidere, at chefen skal føre tilsyn med kritisable forhold vedrørende den

private aktørs behandling af de civilt ansatte, samt at den private aktørs ansatte behandles

ordentligt og anstændigt af det danske forsvars personel. Chefen skal rejse sager, der ikke

kan løses lokalt, over for Hærens Operative Kommando i enhedens normale rapportering.

28. Forsvarets lejrkoncept dækker væsentlige dele af de private aktørers opgaver ved del-

tagelse i internationale operationer. Private aktørers opgaveløsning på transportområdet,

der primært er dækket af rammeaftaler, samt aftaler indgået med enkeltpersoner, fx tolke,

er dog ikke dækket af lejrkonceptet.

Styring af kontraktprocessen

29. Når forsvaret i Danmark indgår kontrakter vedrørende levering af ydelser til internatio-

nale operationer, adskiller proceduren sig ikke væsentligt fra forsvarets samarbejde med

private aktører om leverancer til brug i Danmark. Ifølge forsvaret kan tids- og sikkerheds-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

mæssige forhold dog begrænse mulighederne for at gennemføre udbud til internationale

operationer.

30. I udbudsprocessen udarbejder den operative kommando med rådgivning fra Forsvarets

Materieltjeneste krav til udbudsforretningen. Herefter gennemfører Forsvarets Materieltje-

neste udbud efter gældende regler. Inden for kantinedrift og konstruktion er det Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste, der forestår udbud og rådgivning. Forsvaret har op-

lyst, at det er målet at udføre et så bredt udbud som muligt. Ydelser til internationale ope-

rationer kan dog undtages fra de generelle regler om udbud.

31. Den operative kommando har som bruger ansvaret for at administrere indgåede afta-

ler. Dette sker normalt ved, at den lokale chef udpeger en kontraktadministrator ved den

udsendte enhed, som har ansvaret for, at aftalen bliver overholdt.

Den løbende opfølgning på kontrakter sker på 2 niveauer. Dels i missionsområdet mellem

den civile virksomheds lokale ledelse og den udsendte enhed, dels centralt mellem den ope-

rative kommando og den private aktør. Opfølgningen på kontrakterne reguleres konkret i

de indgåede kontrakter.

32. Forsvaret har oplyst, at betalingen for ydelser leveret af private aktører normalt finder

sted i Danmark ved Forsvarets Regnskabstjeneste. De nærmere forhold omkring betalingen

er reguleret i kontrakterne.

33. Rammeaftaler har en maksimal løbetid på 5 år i henhold til retningslinjerne. Kontrak-

terne på lejrområdet har typisk en forventet maksimal løbetid på 3 år. Forsvaret har oplyst,

at der ikke systematisk opsamles erfaringer efter kontrakters udløb. Kontrakter af væsent-

lig økonomisk karakter kan ifølge forsvarets retningslinjer undergå kontraktrevision med

henblik på vurdering af økonomiske forhold.

Kontrakternes indhold

34. Rigsrevisionen har gennemgået et antal kontrakter – alle indgået i Danmark – mellem

forsvaret og private virksomheder, med henblik på at undersøge om forsvarets egne krav

er opfyldt i kontrakterne. Disse kontrakter fremgår af bilag 1. De gennemgåede kontrakter

omfatter ikke aftaler indgået med enkeltpersoner i missionsområderne. De gennemgåede

kontrakter omfatter løsning af forskellige typer opgaver, herunder transport, kantinedrift,

vedligeholdelse og konstruktion.

35. Kontraktgennemgangen viste, at forhold omkring pris og betaling er reguleret i de gen-

nemgåede kontrakter.

36. Kvaliteten af opgaveløsningen og rettidighed er afgørende faktorer i relation til alle kon-

trakter, der indgås i forbindelse med deltagelse i internationale operationer. Rigsrevisionens

gennemgang har vist, at forsvaret i kontrakterne stiller krav til de private aktørers eller un-

derleverandørers opgaveløsning, herunder omfang, kvalitet og rettidighed.

37. Opfølgning på kontrakternes indhold omfatter sikring af, at forsvaret får leveret de af-

talte ydelser rettidigt og til den aftalte pris og kvalitet. Rigsrevisionens gennemgang viste,

at opfølgning er reguleret i hovedparten af de gennemgåede kontrakter. Dette sker oftest i

form af formaliserede statusmøder, hvis form og indhold er beskrevet, med henblik på at

sikre tilfredsstillende kontraktforløb. Statusmøder holdes både centralt med den private ak-

tør samt decentralt i missionsområderne. I forlængelse heraf beskrives de videre foranstalt-

ninger ved eventuel misligholdelse og uenigheder.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

38. Det fremgår ikke af alle gennemgåede kontrakter, at uenigheder mellem forsvaret og

den private aktør skal afgøres ved dansk domstol efter dansk ret (også kaldet dansk lov-

valg). Dog fremgår det af én kontrakt, at uenigheder skal løses ved engelsk domstol efter

engelsk ret.

Forsvaret har oplyst, at dansk lovvalg og værneting søges fastholdt i alle kontrakter. Værne-

ting henviser til den kompetente domstol, dvs. det sted, hvor en sag skal anlægges. Frem-

med lovvalg og værneting accepteres kun, når der ikke er andre realistiske alternativer til

leverandør, og modparten ikke vil acceptere dansk lovvalg og værneting.

39. Gennemgangen har vist, at kontrakterne indeholder krav til de ansattes arbejdsmiljø,

arbejdstider, forsikringsmæssige forhold mv. I flere tilfælde fremgår det, at vilkårene for de

private aktørers ansatte skal være i overensstemmelse med danske standarder, herunder

fx mekanikeres arbejdssikkerhed. Løn reguleres ikke i kontrakterne. Det fremgår klart af

kontrakterne, om det er forsvaret eller den private aktør, der bærer ansvaret for de forskel-

lige forhold.

40. Kontrakterne indeholder også krav til de ansattes indkvartering, bespisning og fritids-

beskæftigelse. Rigsrevisionens gennemgang af kontrakter har vist, at dette ofte skal finde

sted på lige vilkår med de danske soldaters, medmindre de ansatte er fra lokalområdet.

41. Kontrakter, der relaterer sig til opgaver, hvor private aktørers ansatte har deres faste

gang i lejrområder, eller opgaver forbundet med transport, har klausuler om, at private ak-

tørers ansatte i fornøden grad skal kunne sikkerhedsgodkendes af de relevante myndighe-

der.

Det fremgår af kontrakterne, at forsvaret i situationer forbundet med særlige risici sikrer sig

muligheden for at kunne beslutte, hvornår hensynet til private aktørers forretningsmæssige

situation må nedprioriteres på grund af den sikkerhedsmæssige situation.

Kontrakter på lejrområdet regulerer ligeledes forhold omkring sikring eller evakuering af ik-

ke-lokale ansatte, hvis behovet opstår.

42. Rammeaftalen på transportområdet, som blev indgået af Hærens Materielkommando,

lever op til standarden i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsprocedurer. Indholdet

dækker bl.a. forhold omkring rettidig levering samt forsømmelser i forbindelse med levering

af materiel. Opfølgningen sker bl.a. på statusmøder, seminarer mv.

Sammenfatning af kap. III

43. Forsvaret arbejder med en række overordnede politikker for samarbejde med private

aktører generelt ved indgåelse, styring og opfølgning på kontrakter. På lejrområdet har for-

svaret udarbejdet konkrete retningslinjer i form af et lejrkoncept.

Aftaler på transportområdet, som primært er dækket af rammeaftaler, og aftaler indgået

med enkeltpersoner er ikke dækket af konkrete retningslinjer som fx lejrkonceptet. Jeg fin-

der, at forsvaret på disse områder bør overveje at supplere den overordnede indkøbspolitik

med fx en tjekliste, der opstiller de forhold, den ansvarlige skal være opmærksom på, når

der anvendes private aktører, og som kan finde anvendelse afhængigt af de konkrete for-

hold. En sådan tjekliste kan fx være baseret på principperne fra lejrkonceptet.

44. Forsvaret har ikke særskilte etiske retningslinjer (fx vedrørende miljøhensyn eller ar-

bejdsforhold) for brugen af private aktører ved internationale operationer, men forsvarets

indkøbsprocedurer indeholder etiske retningslinjer. Disse vedrører hovedsageligt børnear-

bejde baseret på ILO-standarder. Endvidere indgår en klausul om ILO-konventionen i for-

svarets standardkontrakter.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

45. I direktiver fra Hærens Operative Kommando til cheferne for de udsendte enheder

fremgår det, at chefen for den udsendte enhed har en tilsyns- og afrapporteringspligt ved-

rørende forhold knyttet til anvendelse af civile firmaers arbejdsydelser.

46. Rigsrevisionens gennemgang af de udvalgte kontrakter har vist, at kontrakterne gene-

relt indeholder regulering af og krav omkring de væsentligste forhold, som fremgår af for-

svarets retningslinjer. Det fremgår tydeligt af de konkrete kontrakter, hvad der er henholds-

vis den private aktørs ansvar og forsvarets ansvar. Jeg konstaterer dog, at forsvaret ikke i

samtlige gennemgåede kontrakter har kunnet sikre sig mulighed for, at eventuelle uenighe-

der forbundet med kontrakterne løses ved dansk ret efter dansk lov. Jeg finder det velbeg-

rundet, at forsvaret søger at fastholde dansk lovvalg og værneting i alle kontrakter og, hvor

dette ikke er muligt, overvejer at inddrage Kammeradvokaten ved kontraktindgåelsen.

IV.

Underleverandører og samarbejde med allierede nationer

47. Jeg vil i dette kapitel redegøre nærmere for situationer, hvor forsvaret får leveret ydel-

ser af underleverandører til private aktører, som forsvaret har indgået aftaler med, og situa-

tioner, hvor forsvaret får leveret ydelser af private aktører, som allierede nationer har ind-

gået aftaler med. Der er tale om 2 forskellige situationer, hvor forsvarets muligheder for at

stille krav til og føre kontrol med de ansattes vilkår er forskellige, og hvor der ikke er en di-

rekte kontraktlig relation mellem forsvaret og leverandøren af en bestemt ydelse. Forsvaret

kan stille krav til brugen af underleverandører, når forsvaret indgår kontrakterne i Danmark.

Det er dog i praksis sværere at kontrollere fx arbejdsforhold, i tilfælde hvor forsvaret får

ydelser leveret fra underleverandører.

Når det er allierede nationer, som har indgået en kontrakt med den private aktør, er forsva-

rets muligheder for kontrol generelt mindre end ved forsvarets egne aftaler.

Regulering af såvel brug af underleverandører som samarbejde med allierede bør udformes

under hensyntagen til den operative opgave.

Underleverandører

48. Spørgsmålet om, hvilke krav der stilles til underleverandørers levering af ydelser til for-

svaret, kan være relevant for alle kontrakttyper. Problematikken er dog især relevant for

rammeaftaler på transportområdet i forbindelse med deltagelse i internationale operatio-

ner, hvor der i vid udstrækning bruges underleverandører. Indgåelse af rammeaftaler giver

forsvaret mulighed for hurtigt at rekvirere materiel eller tjenesteydelser hos en privat aktør

baseret på aktuelt behov.

Forsvaret har oplyst, at forsvaret i forbindelse med udbudsprocessen stiller krav til tilbuds-

givere, og at der kun indgås aftaler med troværdige partnere, der vurderes at ville overhol-

de indgåede kontrakters forhold vedrørende arbejdsvilkår. I forbindelse med udbudsproces-

sen anmoder forsvaret de private aktører om at beskrive deres brug af underleverandører.

Jeg finder den beskrevne fremgangsmåde tilfredsstillende. Forsvaret fører herudover ikke

kontrol med de private aktørers underleverandører, men agerer alene på baggrund af en

begrundet mistanke om misligholdelse af kontrakten. Forsvaret har oplyst, at den alminde-

lige tilsyns- og afrapporteringsforpligtelse, som fremgår af direktiverne fra Hærens Operati-

ve Kommando til cheferne for de udsendte enheder, omfatter såvel ydelser og personel fra

leverandøren som dennes underleverandører. Forsvaret har oplyst, at der ikke er eksempler

på, at forsvaret har måttet reagere som følge af eventuelle mistanker om misligholdelse af

kontraktforhold vedrørende ansattes arbejdsvilkår.

Samarbejde med allierede nationer

49. Forsvaret samarbejder i en række tilfælde med allierede om forskellige opgaver i mis-

sionsområdet. Forsvarets samarbejde med allierede nationer ved internationale operatio-

ner omfatter bl.a. strategisk og taktisk transport, logistik, lejraktiviteter m.m. Forsvarets ud-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

gifter til ydelser leveret på baggrund af kontrakter indgået af allierede nationer er som

nævnt ikke indeholdt i tabel 1.

50. Det fremgår af direktiverne fra Hærens Operative Kommando til cheferne for de ud-

sendte enheder, at indgåede serviceaftaler og aftaler om ansættelse af lokal arbejdskraft

skal koordineres bedst muligt med allierede nationer, så konkurrencen om eventuelle knap-

pe resurser og risikoen for lønglidning minimeres.

Forsvaret har oplyst, at man hyppigst samarbejder med allierede nationer, der generelt be-

nytter private aktører efter samme principper som det danske forsvar. Herudover henviser

forsvaret til, at retningslinjer udgivet af NATO og FN følges ved samarbejde med allierede.

Forsvaret fører ikke kontrol med, om retningslinjerne efterleves.

51. Ved deltagelse i internationale operationer samarbejder de danske enheder med allie-

rede, som har mulighed for at benytte private vagtværn i løsningen af opgaver. Forsvars-

ministeren oplyste den 8. februar 2008 over for Folketinget, at samarbejdspartnere i Afgha-

nistan har kontrakt med private sikkerhedsfirmaer, og at disse indgår i den fælles sikkerhed

omkring baser mv. Forsvarsministeren oplyste også, at de udsendte enheder er i løbende

dialog med relevante aktører, herunder private sikkerhedsfirmaer, med henblik på at frem-

me sikkerheden. Der er imidlertid ikke er tale om, at danske styrker har ansat private sikker-

hedsfirmaer til varetagelse af sikkerhedsopgaver for de militære styrker.

Sammenfatning af kap. IV

52. Undersøgelsen har vist, at forsvaret af praktiske grunde kun i begrænset omfang kan

kontrollere ydelser leveret fra underleverandører og via allierede nationers aftaler med pri-

vate aktører.

53. Forsvaret køber især ydelser hos private aktører på transportområdet, hvor der i vid

udstrækning bruges underleverandører. Disse kontrakter administreres fra Danmark, og

forsvaret har oplyst, at forsvaret generelt stiller krav til forhold vedrørende private aktørers

brug af underleverandører i forbindelse med udbudsprocessen. Endvidere har forsvaret

oplyst, at forsvaret bl.a. som følge af den almindelige tilsyns- og afrapporteringsforpligtelse

i missionsområdet løbende er opmærksom på forhold omkring underleverandørers be-

handling af ansatte mv. Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret er opmærksom på at

stille krav til anvendelsen af underleverandører.

54. Forsvaret fører ikke kontrol med forhold relateret til allierede nationers aftaler med pri-

vate aktører. Jeg finder, at forsvaret fra sag til sag bør være opmærksom på relevante for-

hold i relation til de privat ansattes vilkår mv. – også når forsvaret får leveret ydelser fra pri-

vate aktører gennem allierede nationer. Der kan i sagens natur ikke være tale om en pligt

til at følge administrationen, men kun om at være opmærksom på, om der kunne være tale

om forhold, som er uacceptable efter almindelig dansk opfattelse.

V. Fordele og ulemper ved forsvarets anvendelse af private aktører ved deltagelse

i internationale operationer

55. Forsvaret har anført, hvilke fordele og ulemper der generelt er forbundet med at an-

vende private aktører i forbindelse med internationale operationer. Forsvaret foretager i

forlængelse heraf en række valg om at anvende eller afstå fra at anvende private aktører

ved deltagelse i internationale operationer.

56. Generelt har forsvaret anført, at mængden af resurser, herunder især antallet af solda-

ter, der anvendes i en international operation, søges reduceret til et minimum, med henblik

på at opgaven kan løses bedst muligt og med lavest muligt resurseforbrug.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

Forsvaret har oplyst, at ved i størst muligt omfang at anvende private aktører til opgaver,

der kun skal løses i forbindelse med deltagelse i internationale operationer, behøver for-

svaret ikke opbygge og vedligeholde denne specifikke kapacitet kontinuerligt i perioder,

hvor Danmark ikke bidrager til internationale operationer. Jeg konstaterer samtidig, at sam-

arbejde med private aktører giver forsvaret mulighed for at få løst opgaver på markedsvil-

kår. Fordelene begrænses dog i visse tilfælde af tids- eller sikkerhedsmæssige aspekter

ved den konkrete mission.

Forsvaret har oplyst, at ved anvendelse af støtte fra private aktører og allierede kan stør-

relsen af den udsendte militære enhed reduceres, eller resurser frigøres til løsning af an-

dre militære opgaver. I tilfælde, hvor forsvaret ikke selv råder over den nødvendige kapaci-

tet, fx fly til strategiske transporter af materiel, er forsvaret nødt til at benytte private aktører

eller samarbejde med allierede nationer. Anvendelse af private aktører kan frigøre militære

resurser, herunder især personel, som ikke mindst på visse specialistområder er en knap

resurse. De frigjorte militære resurser kan i højere grad målrettes mod løsningen af selve

de operative opgaver.

Forsvaret har anført, at det kan medføre ulemper, når militært personel erstattes af tilsva-

rende private aktører, idet det medfører begrænsninger i muligheden for at omdisponere

de ellers militære resurser fra støtteopgaver til operative opgaver.

Forsvaret har ligeledes oplyst, at det er en ulempe, at der i visse situationer kan være be-

hov for at bruge militære resurser til at tilvejebringe sikkerhed for de anvendte private aktø-

rer.

57. Rigsrevisionen har vurderet forsvarets anvendelse af rammeaftaler generelt. Indgåelse

af rammeaftaler giver forsvaret mulighed for at rekvirere materiel eller tjenesteydelser hos

en privat aktør baseret på aktuelt behov. En rammeaftale giver stor sikkerhed for at få leve-

ret ydelsen uden unødige forsinkelser. Samtidig er der sikkerhed for, at udgiften ikke bliver

større end den aftalte. Ved indgåelse af rammeaftaler på transportområdet er der dog sam-

tidig en vis risiko for, at forsvaret ikke får det billigste produkt, dvs. til markedsprisen på det

givne tidspunkt. I aftalerne er der imidlertid indføjet prisreguleringsklausuler, der giver mu-

lighed for at genforhandle den aftalte pris. Samlet kan en rammeaftale betragtes som en

slags forsikringsordning, der giver sikkerhed for, at en bestemt ydelse er til rådighed, når

der opstår et behov.

58. Forsvaret har ønsket at understrege, at en central risiko ved anvendelse af private ak-

tører er spørgsmålet om forsyningssikkerhed forstået som forsvarets sikkerhed for, at den

private aktør leverer den aftalte ydelse på trods af fx et øget trusselsniveau, indtil en militær

kapacitet eventuelt kan overtage opgaven. En afvejning af denne risiko og muligheden for

at sikre en militær backup-kapacitet indgår i forsvarets overvejelser om at anvende private

aktører til at varetage en given opgave.

59. Jeg kan konstatere, at der både er fordele og ulemper forbundet med at anvende pri-

vate aktører i internationale operationer. Når forsvaret indgår aftaler med private aktører

ved deltagelse i internationale operationer, skal forsvaret vurdere en række forhold. For-

svaret skal således vurdere de økonomiske og logistiske fordele og afveje disse med de ri-

sici, der er forbundet med at anvende private aktører. Disse risici relaterer sig primært til

tidsmæssige aspekter, forsyningssikkerheden og de militære og civilt ansattes sikkerhed.

VI.

Sammenfatning

60.

Forsvaret har opgjort udgifterne i 2007 til ydelser fra private aktører ved deltagelse i

internationale operationer til 187,4 mio. kr., fordelt på ca. 100 kontrakter. I perioden 2003-

2007 anvendte forsvaret i stigende omfang private aktører ved deltagelse i internationale

operationer. Private aktører anvendes i helt overvejende grad til løsning af transportopga-

ver. Stigningen i transportudgifterne er primært en følge af engagementet i Afghanistan.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

61. Usikkerheden i forsvarets opgørelser af udgifterne til private aktører ved internationale

operationer skyldes bl.a., at forsvaret ikke umiddelbart kan trække oplysninger om aftaler-

ne i forsvarets økonomistyringssystem, DeMars. På baggrund af usikkerheden i forsvarets

opgørelser af udgifter til anvendelse af private aktører ved deltagelse i internationale ope-

rationer vurderer jeg, at forsvaret bør overveje, om den regnskabsmæssige registrering

med fordel kan organiseres, så aftaler indgået med private aktører i forbindelse med inter-

nationale operationer nemmere kan identificeres. Forsvarskommandoen har hertil oplyst,

at forsvaret vil overveje, hvordan den regnskabsmæssige registrering kan organiseres med

henblik på at følge anvendelsen af private aktører med fokus på de betydeligste udgifter.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

62. Forsvaret arbejder med en række overordnede politikker for samarbejde med private

aktører generelt ved indgåelse, styring og opfølgning på kontrakter. På lejrområdet har for-

svaret udarbejdet konkrete retningslinjer i form af et lejrkoncept. Aftaler på transportområ-

det, som primært er dækket af rammeaftaler, og aftaler indgået med enkeltpersoner er ikke

dækket af konkrete retningslinjer som fx lejrkonceptet. Jeg finder, at forsvaret på disse om-

råder bør overveje at supplere den overordnede indkøbspolitik med fx en tjekliste, der op-

stiller de forhold, den ansvarlige skal være opmærksom på, når der anvendes private aktø-

rer, og som kan finde anvendelse afhængigt af de konkrete forhold. En sådan tjekliste kan

fx være baseret på principperne fra lejrkonceptet.

63. Rigsrevisionens gennemgang af kontrakter – indgået i Danmark – har vist, at kontrak-

terne generelt indeholder regulering af og krav omkring de væsentligste forhold, som frem-

går af forsvarets retningslinjer. Det fremgår tydeligt af de konkrete kontrakter, hvad der er

henholdsvis den private aktørs ansvar og forsvarets ansvar. Jeg konstaterer dog, at for-

svaret ikke i samtlige gennemgåede kontrakter har kunnet sikre sig mulighed for, at even-

tuelle uenigheder forbundet med kontrakterne løses ved dansk ret efter dansk lov. Jeg fin-

der det velbegrundet, at forsvaret søger at fastholde dansk lovvalg og værneting i alle kon-

trakter, og hvor dette ikke er muligt, overvejer at inddrage Kammeradvokaten ved kontrakt-

indgåelsen.

64. Forsvaret køber især ydelser hos private aktører på transportområdet, hvor der i vid

udstrækning bruges underleverandører. Disse kontrakter administreres fra Danmark, og

forsvaret har oplyst, at forsvaret generelt stiller krav til forhold vedrørende private aktørers

brug af underleverandører i forbindelse med udbudsprocessen. Samtidig har forsvaret op-

lyst, at forsvaret løbende er opmærksom på forhold omkring underleverandørers behand-

ling af ansatte mv. i missionsområdet. Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret er op-

mærksom på at stille krav til anvendelsen af underleverandører.

65. Det er min samlede vurdering, at forsvaret har administreret området hensigtsmæs-

sigt.

Henrik Otbo

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 7: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forsvarets brug af private aktører ved deltagelse i internationale operationer

Bilag 1. Kontrakter gennemgået i forbindelse med udarbejdelse af notatet

Rammeaftale mellem Hærens Materielkommando og DFDS Transport A/S

Levering af transport i forbindelse med internationale opgaver, herunder deployering/

redeployering, genforsyning samt øvelsesvirksomhed.

Aftale mellem Hærens Materielkommando og Supreme Foodservice AG

Daglig ledelse og drift af køkken og spiseafsnit.

Aftale mellem Hærens Materielkommando og Supreme Foodservice AG

Daglig drift af kantineudsalg.

Aftale mellem Forsvarets Materieltjeneste og Supreme Foodservice AG

Tilvejebringelse af mekanikere.

Aftale mellem Hærens Materielkommando og Danish Camp Supply ApS

Daglig ledelse og drift af køkken og spiseafsnit.

Aftale mellem Hærens Materielkommando og Danish Camp Supply ApS

Daglig drift af kantineudsalg.

Aftale mellem Hærens Materielkommando og Danish Camp Supply ApS

Bygning og konstruktion.

Aftale mellem Det Danske Luftvåben og Danish Camp Supply A/S

Bygning og konstruktion.

Aftale mellem Flyvematerielkommandoen og ATCO Frontec Corp

Vedligeholdelse og konstruktion.

10.

Aftale mellem Flyvematerielkommandoen og Terma A/S

Materielvedligeholdelse.

11.

Aftale mellem Flyvematerielkommandoen og Marshall of Cambridge Aerospace Limited

Materielvedligeholdelse og eftersyn.