Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 6: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af EU's almindelige budget for regnskabsåret 2006

Statsrevisorerne 2008
6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning

af regnskaberne for gennemførelsen af EU’s

almindelige budget for regnskabsåret 2006

Juni

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 6: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af EU's almindelige budget for regnskabsåret 2006

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen

af EU's almindelige budget for regnskabsåret 2006

4. juni 2008

RN SEKR01/08

Indledning

1. I mit notat fra december 2007 om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revi-

sionserklæring for regnskabsåret 2006 orienterede jeg Statsrevisorerne om resultatet af

revisionen af EU’s regnskaber. Jeg oplyste i samme notat, at jeg ville orientere Statsrevi-

sorerne, når dechargeproceduren for 2006 var afsluttet. Formålet med dette notat er såle-

des at orientere Statsrevisorerne om resultatet af den gennemførte dechargeprocedure.

Parlamentets beslutning om decharge 2006

2. Parlamentet vedtog den 22. april 2008 afgørelse om afslutning af regnskaberne for gen-

nemførelsen af EU’s almindelige budget for regnskabsåret 2006. Herved meddelte Europa-

Parlamentet (herefter Parlamentet) decharge til Europa-Kommissionen (herefter Kommis-

sionen) og EU’s øvrige institutioner, herunder agenturer og organer, for gennemførelsen af

budgettet for regnskabsåret 2006. Forinden havde Rådet på sit møde den 12. februar 2008

vedtaget en positiv henstilling om decharge. Dan Jørgensen fra De Europæiske Socialde-

mokraters Gruppe var Budgetkontroludvalgets ordfører vedrørende Parlamentets betænk-

ning om decharge til Kommissionen.

3. Danmark er fremhævet i Parlamentets dechargebeslutning som ét af foregangslandene

med hensyn til medlemslandenes kontrol med EU-midler, jf. kap. V.

Decharge-proceduren

4. EU’s budget vedtages efter en procedure, som involverer Rådet, Parlamentet og Kom-

missionen. Det er Kommissionen, som den udøvende myndighed i EU, der på eget ansvar

gennemfører det vedtagne budget. Gennemførelsen skal ske inden for rammerne af givne

bevillinger samt i overensstemmelse med finansforordningen og princippet om forsvarlig

økonomisk forvaltning.

5. Parlamentet kan, efter henstilling fra Rådet, meddele decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet. Parlamentet gennemgår med henblik herpå EU’s regnskaber

samt aktiver og passiver, Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring samt Revi-

sionsrettens særberetninger.

Der har under dette års dechargeprocedure været afholdt høringer mellem Parlamentets

Budgetkontroludvalg og Kommissionen, hvor Kommissionen bl.a. har afgivet løfter om for-

bedringer af administrationen på strukturfondsområdet.

Parlamentets beslutning om decharge er ledsaget af en række bemærkninger. Disse be-

mærkninger udgør en del af grundlaget for Parlamentets beslutning om decharge. Kom-

missionen træffer ifølge EF-traktaten alle egnede foranstaltninger til at efterkomme disse

bemærkninger. Sådanne foranstaltninger skal også tage hensyn til de kommentarer, der

ledsager Rådets henstilling om decharge.

Disposition

6. Jeg gennemgår i dette notat overvejende Parlamentets bemærkninger vedrørende Kom-

missionens forvaltningsområde. Parlamentets vigtigste bemærkninger til Kommissionens

gennemførelse af budgettet fremgår af kap. II, mens Parlamentets bemærkninger vedrøren-

de regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed fremgår af kap. III.

I kap. IV gennemgår jeg udvalgte bemærkninger vedrørende EU’s indtægter, den fælles

landbrugspolitik og strukturforanstaltninger. Endelig vil jeg i kap. V redegøre nærmere for

medlemsstaternes involvering i kontrollen med EU-midler. Kap. VI indeholder en afslutning.

II. Parlamentets vigtigste bemærkninger til Kommissionens gennemførelse af

budgettet

7. Parlamentet udtrykker i bemærkningerne til beslutningen om decharge for regnskabs-

året 2006 glæde over de fremskridt, som Kommissionen generelt har gjort hen imod en

mere effektiv udnyttelse af EU-midler og forbedringerne i de generelle kontrolmuligheder.

Parlamentet glæder sig også over de betydelige fremskridt, som Kommissionen har gjort

med forvaltningen af midlerne til den fælles landbrugspolitik, hvilket navnlig skyldes det in-

tegrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS).

8. Det fremhæves i bemærkningerne, at Kommissionen som noget nyt har forpligtet sig til

hver måned at rapportere til Parlamentets Budgetkontroludvalg om gennemførelsen af op-

følgningen på decharge for regnskabsåret 2006. Det betyder konkret, at et medlem af Kom-

missionen hver måned vil redegøre for bl.a. udviklingen inden for sit ansvarsområde, her-

under de nationale erklæringer og årlige oversigter, samt foranstaltninger udadtil.

III. Parlamentets bemærkninger til regnskabernes rigtighed og de underliggende

transaktioners lovlighed

Regnskabernes rigtighed

9. Parlamentet noterer i bemærkningerne med tilfredshed Revisionsrettens udtalelse om, at

det endelige årsregnskab for 2006 er rigtigt og giver et retvisende billede af De Europæiske

Fællesskabers finansielle stilling pr. 31. december 2006.

10. Parlamentet finder det dog foruroligende, at Revisionsretten konstaterede fejl i de be-

løb, der er registreret i regnskabssystemet som fakturaer/udgiftsopgørelser og forfinansie-

ring. Disse fejl betyder, at beløbet for diverse kreditorer er sat ca. 201 mio. euro for højt, og

det samlede beløb for kortsigtet og langsigtet finansiering er ansat ca. 656 mio. euro for højt.

Parlamentet beklager især svaghederne i regnskabssystemerne i nogle institutioner og i

nogle af Kommissionens generaldirektorater. Konsekvensen af disse svagheder er usik-

kerhed om de finansielle oplysningers kvalitet vedrørende navnlig periodeafgrænsninger

og ydelser til medarbejdere.

De underliggende transaktioners lovlighed

11. Parlamentet konstaterer med henvisning til Revisionsretten, at de underliggende trans-

aktioner taget under ét er uden væsentlige fejl på områder, hvor overvågnings- og kontrol-

systemer er implementeret på en sådan måde, at de sikrer en tilstrækkelig risikostyring.

Inden for vigtige udgiftsområder som fx strukturforanstaltninger, interne politikker og foran-

staltninger udadtil kan der imidlertid stadig konstateres mange væsentlige fejl i sagerne.

Parlamentet finder det i forlængelse heraf foruroligende, at Revisionsretten fortsat finder

svagheder ved Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer.

12. Jeg omtalte i mit notat fra juni 2007 om Europa-Parlamentets beslutning om decharge

for gennemførelsen af EU’s regnskaber for 2005, at Kommissionen har taget et såkaldt

”åbenhedsinitiativ”. Dette initiativ er nu konkretiseret og betyder, at oplysninger om modta-

gere af EU-midler vil være offentligt tilgængelige fra 2008, og at Kommissionen vil oprette

og lancere et – indtil videre – frivilligt register over interesserepræsentanter (lobbyister).

IV. Parlamentets bemærkninger til indtægter, den fælles landbrugspolitik og struk-

turforanstaltninger

Indtægter

13. Parlamentet udtrykker i bemærkningerne tilfredshed med Revisionsrettens vurderinger

om, at systemerne med toldtilsyn på alle væsentlige punkter er tilfredsstillende, og at Kom-

missionen har beregnet og opkrævet moms- og BNI-indtægter korrekt samt opført disse

korrekt i regnskaberne. Parlamentet finder i tilknytning hertil, at hyppigheden og kvaliteten

af Kommissionens kontroller på stedet vedrørende momsindtægter er tilfredsstillende. Par-

lamentet udtrykker dog samtidig bekymring over antallet af forbehold, der stadig oprethol-

des fra Kommissionens side. Disse forbehold er Kommissionens middel til at holde elemen-

ter i medlemsstaternes momsopgørelser, hvorom der er tvivl, åbne for efterfølgende kor-

rektioner.

Den fælles landbrugspolitik

14. Hvad angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik, glæder Parlamentet sig over de

generelle forbedringer, som er sket på dette område i 2006, herunder Revisionsrettens er-

klæring om, at Kommissionens IFKS er et effektivt system, der kan begrænse risikoen for

regelstridige udgifter, forudsat systemet anvendes korrekt. IFKS er det vigtigste kontrolred-

skab for arealstøtte, husdyrpræmier og den generelle arealbetalingsordning.

Parlamentet finder det dog beklageligt, at Revisionsretten stadig konstaterer fejl i forbindel-

se med den fælles landbrugspolitik. Den kontrol, der foretages ved hjælp af IFKS, gennem-

føres stadig ikke effektivt og er endnu ikke fuldstændig pålidelig i alle medlemsstater. Parla-

mentet er omvendt positiv over for Kommissionens indsats for at udvide anvendelsen af

IFKS. Parlamentet forventer, at Kommissionen sikrer, at IFKS dækker mindst 89 % af ud-

gifterne til den fælles landbrugspolitik inden 2010 og mindst 91,3 % inden 2013.

Strukturforanstaltninger

15. På området for strukturforanstaltninger finder Parlamentet det foruroligende, at Revi-

sionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2006 fastslog, at:

•

godtgørelserne af udgifter til projekter, der gennemføres under strukturpolitikkerne, er

behæftede med væsentlige fejl

andelen af fejlbehæftede godtgørelser i Revisionsrettens stikprøve var på 44 %

mindst 12 % af det samlede beløb, der er godtgjort i forbindelse med strukturprojekter

i regnskabsåret 2006, ikke skulle have været godtgjort.

Parlamentet minder i den forbindelse om, at fællesskabsstøtten til strukturpolitikker i 2006

beløb sig til i alt 32,4 mia. euro og påpeger, at dette beløb i 2007 var steget til 46,4 mia.

euro ekskl. medlemsstaternes samfinansiering.

16. Parlamentet er endvidere bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om, at:

•

kun 31 % af projekterne i den stikprøve, som Revisionsretten udtog til revision, var uden

fejl for så vidt angår godtgørelse af udgifter og overholdelse af overensstemmelseskra-

vene

kontrolsystemerne i medlemsstaterne generelt er ineffektive eller kun moderat effektive

kun lidt over halvdelen af Kommissionens revisioner, som Revisionsretten har undersøgt,

tilsyneladende har alle de kvaliteter, der er nødvendige for at gøre et tilsynssystem ef-

fektivt.

•

17. Revisionsretten fandt generelt, at basiskontrolsystemerne i medlemsstaterne generelt

er ineffektive eller kun moderat effektive, og at en række nationale og regionale myndighe-

der ikke er tilstrækkeligt omhyggelige i deres omgang med EU-midler.

18. Parlamentet finder det således uacceptabelt, at der ikke er sket fremskridt inden for

strukturfondene sammenlignet med 2005. De manglende fremskridt skyldes først og frem-

mest utilstrækkelige kontroller fra medlemsstaternes side.

Kommissionen har dog under dechargeproceduren givet tilsagn om at inddrive alle uret-

mæssige betalinger for perioden 2000-2006. Samtidig har Kommissionen under decharge-

proceduren forpligtet sig til for fremtiden at føre en politik, hvor betalinger suspenderes, så

snart der opdages alvorlige svagheder ved medlemsstaternes kontrolsystemer.

19. Parlamentet fremhæver i forlængelse heraf, at Kommissionen under dechargeproce-

duren bl.a. har afgivet løfter om:

•

at forbedre revisionerne, vedtage og anvende de nødvendige suspensions- og korrek-

tionsprocedurer og forbedre inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb

at udarbejde – i nært samarbejde med Revisionsretten – et nyt rapporteringssystem for

inddrivelse og finansielle korrektioner.

20. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til under den nye programperiode for struk-

turforanstaltninger, der løber i perioden 2007-2013, at anvende forudgående kontroller til at

fastslå, om der findes overvågnings- og kontrolsystemer i alle medlemsstater, og til at sørge

for regelmæssig opfølgning på kontrollerne. Parlamentet er i den sammenhæng enig med

Revisionsretten i, at medlemsstaternes myndigheder har afgørende indflydelse på den ef-

fektive gennemførelse af strukturfondene. Kommissionen bør derfor ifølge Parlamentet for-

stærke sine revisioner og gøre en yderligere indsats for at kontrollere forvaltningsmyndig-

hederne i medlemsstaterne. Det er Parlamentets opfattelse, at Kommissionen bør fokuse-

re på de nationale kontrol- og rapporteringssystemers pålidelighed, vejledning af medlems-

staterne og koordinering af revisionsstandarder og altid bør foretage en opdeling efter med-

lemsstat.

21. Parlamentet glæder sig dog samtidig over Kommissionens meddelelse til Rådet, Par-

lamentet og Revisionsretten: ”En handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunk-

tion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger”. I denne handlingsplan har Kommissio-

nen oplistet de foranstaltninger, som er nødvendige for at begrænse antallet af regelstridi-

ge betalinger foretaget af medlemsstaterne.

22. Baggrunden for handlingsplanen var, at Revisionsretten i årsrapporten for 2006 kritise-

rede Kommissionen på 2 punkter. For det første kritiserede Revisionsretten de mange fejl i

Kommissionens godtgørelse af udgifter med strukturfondsmidler. For det andet kritiserede

Revisionsretten den manglende effektivitet i Kommissionens systemer til at afhjælpe

manglerne i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.

23. Kommissionen har under dechargeproceduren forpligtet sig til at aflægge kvartalsvise

beretninger til Parlamentet om de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af

handlingsplanen.

Medlemsstaternes involvering i kontrollen med EU-midler

Indledning

24. Parlamentet har i tidligere dechargebeslutninger opfordret de nationale ansvarlige ad-

ministrationer og rigsrevisioner til at spille en mere aktiv rolle i kontrollen med den økono-

miske forvaltning af EU-midler på området for delt forvaltning. I dette års dechargebeslut-

ning har Parlamentet igen udtrykt ønske om mere national involvering i kontrollen med EU-

midler.

Medlemsstaternes nuværende involvering i kontrollen med EU-midler

25. Den nationale involvering i kontrollen med EU-midler er beskrevet i ”Revisionsrettens

udtalelse Nr. 6/2007 om medlemsstaternes årlige oversigter og ’nationale erklæringer’ og

de nationale revisionsorganers revision af EU-midler”. Ifølge udtalelsen er den nationale

involvering i kontrollen med EU-midler centreret om følgende 3 initiativer:

•

årlige oversigter

nationale erklæringer

national revision.

26. Det første initiativ vedrører udarbejdelsen af

årlige oversigter.

Medlemsstaterne skal i

henhold til finansforordningen udarbejde årlige oversigter over de foreliggende sektorspe-

cifikke revisioner og erklæringer på området for delt forvaltning. Disse revisioner og erklæ-

ringer er pligtmæssige i henhold til den pågældende sektorspecifikke EU-lovgivning.

De årlige oversigter er et supplerende element i den interne kontrol. De årlige oversigter

kan ifølge Revisionsretten være nyttige for Kommissionen, som kan anvende disse til fx at

identificere problemområder og dermed angive mulige løsninger og bedste praksis.

Erhvervs- og Byggestyrelsen afleverede tidligere på året rettidigt den danske oversigt ved-

rørende 2007 til Kommissionen, som var tilfreds med det danske svar.

27. Det andet initiativ omhandler

nationale erklæringer,

som er frivillige initiativer fra en

række medlemsstater. De fokuserer på og tilkendegiver national ansvarlighed i forbindelse

med forbruget af EU-midler på området for delt forvaltning og skal derigennem føre til en

bedre forvaltning.

Erklæringerne afgives på højeste administrative niveau og er rettet til de nationale parla-

menter. Afhængigt af deres omfang og kvalitet vil de nationale erklæringer kunne give nyt-

tige ekstra oplysninger til Revisionsretten og Kommissionen. Revisionsretten finder, at de

nationale erklæringer kan ses som et nyt element i den interne kontrol, og således bør Kom-

missionen og Revisionsretten behandle dem.

Fx udarbejder den hollandske regering en erklæring vedrørende EU-midler på landbrugs-

området. Denne erklæring revideres af den hollandske rigsrevision. Det forenede Kongeri-

ge vil fra sommeren 2008 gøre det samme. I Sverige kan den svenske regering, efter en

nyordning af den interne kontrol, udarbejde en national erklæring om administrationen af

EU-midler med virkning for finansåret 2008.

28. Herudover foretager nogle rigsrevisioner på eget initiativ

national revision

af EU-midler

med henblik på national rapportering.

Jeg udarbejder som bekendt en erklæring om revisionen af danske EU-midler, som frem-

går af den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet. Erklæringen er min rapporte-

ring til Statsrevisorerne, og den sendes endvidere til Kommissionen og Revisionsretten.

Herudover arbejder Finansministeriet og Rigsrevisionen i øjeblikket med at afdække mulig-

hederne for, at Finansministeriet udarbejder en form for årsrapportering over alle EU-mid-

ler i Danmark.

Parlamentets bemærkninger i dechargebeslutningen fra april 2008 om medlemsstaternes

nuværende involvering i kontrollen med EU-midler

29. I sin dechargebeslutning for 2005 anmodede Parlamentet Kommissionen om at fore-

lægge et forslag til national forvaltningserklæring for Rådet inden 2007. Dette forslag skulle

omfatte alle EU-midler under delt forvaltning og være baseret på delerklæringer fra de for-

skellige nationale udgiftsforvaltende organer.

Kommissionen oplyste hertil, at den ikke ville træffe de foranstaltninger, som Parlamentet

anmodede om. Kommissionen lagde vægt på, at delt forvaltning er undergivet forskellige

statslige og forvaltningsmæssige strukturer. Det var endvidere Kommissionens opfattelse,

at udviklingen af en fælles standarderklæring ikke ville give væsentlige fordele. Dog oply-

ste Kommissionen, at den fortsat ville støtte de nationale administrationers initiativer på

dette område.

Parlamentet afviser i dechargeafgørelsen Kommissionens svar og betragter i allerhøjeste

grad svaret som utilfredsstillende. Parlamentet henviser til, at over 80 % af EU’s almindeli-

ge budget falder ind under delt forvaltning, og at forvaltningen inden for strukturfondsområ-

det er utilfredsstillende.

30. Parlamentet støtter imidlertid kraftigt de forskellige initiativer, som Danmark, Holland,

Sverige og Det forenede Kongerige har taget med henblik på at spille en mere aktiv rolle i

kontrollen med EU-midler.

31. Parlamentet minder samtidig om, at det de seneste 3 år har foreslået at indføre natio-

nale erklæringer for alle EU-midler under delt forvaltning. I den sammenhæng påpeger

Parlamentet, at nationale erklæringer kan bringe Kommissionen i en situation, hvor den

har mulighed for at fremlægge fuldstændige og pålidelige tal for inddrivelser med nøjagtig

angivelse af budgetpost og år for hvert enkelt inddrevet beløb og øge gennemsigtigheden.

Parlamentet konstaterer endvidere, at de første årlige oversigter over sektorspecifikke revi-

sioner og erklæringer er indsendt af de fleste medlemsstater. Disse oversigter betragter

Parlamentet som et første skridt i retning af nationale erklæringer. Parlamentet noterer sig

dog samtidig Revisionsrettens holdning til det nationale revisionsarbejde. Revisionsretten

anfører således i udtalelse nr. 6/2007, at ”den eksterne revisor, der vil forlade sig på, eller

bruger, andres udtalelser eller arbejde, må skaffe sig direkte bevis for, at dette arbejde hvi-

ler på et solidt grundlag”. Udtalelsen har baggrund i internationale revisionsstandarder.

32. På den baggrund anser Parlamentet det arbejde, der udføres af en arbejdsgruppe un-

der Kontaktkomitéen, der består af Revisionsretten og de 27 rigsrevisorer i EU, og som om-

handler udvikling af fælles revisionsstandarder og sammenlignelige revisionskriterier til EU-

området, for meget vigtigt. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde alle

medlemsstater til at deltage i dette arbejde.

33. Jeg er enig i Parlamentets synspunkt om, at medlemsstaterne, herunder de nationale

rigsrevisioner, har en vigtig opgave i forbindelse med kontrollen af EU-midler under delt

forvaltning. Jeg er også enig i, at der er et behov for et øget samarbejde mellem Revisions-

retten og medlemsstaternes rigsrevisioner. Det er efter min vurdering hverken nødvendigt

endsige befordrende for samarbejdet at ensrette standarder eller metoder i øvrigt. Samar-

bejdet bør tage udgangspunkt i muligheder frem for begrænsninger. Jeg mener således, at

Revisionsretten og rigsrevisionerne i samarbejdet gensidigt bør respektere hinandens uaf-

hængighed, forskellige mandater og metodefrihed. De internationale revisionsstandarder

giver efter min opfattelse rum for samarbejde på trods af disse forskelligheder. Min vurde-

ring er derfor, at Revisionsretten inden for rammerne af internationale revisionsstandarder

kan anvende det nationale revisionsarbejde i højere grad. Dette ville kunne medvirke til en

bedre kontrol med EU-midlernes anvendelse i medlemsstaterne.

34. Rigsrevisionernes roller i kontrollen med EU-midler skal bl.a. drøftes på et seminar,

som er arrangeret af Kontaktkomitéen. Seminaret holdes i København den 12. september

2008 og henvender sig navnlig til medarbejdere fra EU-rigsrevisionerne, som har praktisk

erfaring med revision af EU-midler. Under seminaret vil disse medarbejdere også få lejlig-

hed til at udveksle erfaringer med området.

VI.

Afslutning

35. Jeg har med dette notat orienteret Statsrevisorerne om Parlamentets afgørelse om af-

slutning af regnskaberne for gennemførelsen af EU’s almindelige budget for regnskabsåret

2006. Herved meddelte Parlamentet decharge til Kommissionen og EU’s øvrige institutioner,

herunder agenturer og organer, for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2006.

Parlamentet har under dechargeproceduren navnlig afkrævet Kommissionen en række løf-

ter om forbedringer af administrationen inden for området for delt forvaltning. Parlamentet

har under dette års dechargeprocedure igen opfordret medlemsstaterne til at spille en me-

re aktiv rolle i kontrollen med EU-midler. Visse medlemslande, herunder Danmark, har al-

lerede taget initiativer i den retning. Det er endelig min vurdering, at kontrollen af EU-midler

kan forbedres, hvis Revisionsretten og medlemsstaternes rigsrevisioner ser mulighederne

frem for begrænsningerne i et øget samarbejde.

Henrik Otbo