Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 14: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor

Statsrevisorerne 2008
14
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

orientering om nedlæggelsen af

Kontaktudvalget for Offentlig Revision

og videreførelsen af samarbejdet om

revisionen af den offentlige sektor

December

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 14: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videre-

førelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor

2. december 2008

RN SEKR03/08

Indledning

1. Formålet med dette notat er at orientere Statsrevisorerne om, at Kontaktudvalget for

Offentlig Revision nedlægges, og om hvordan samarbejdet videreføres mellem Rigsrevi-

sionen og de øvrige revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor.

2. Kontaktudvalget har eksisteret siden 1977 og har haft som sit hovedformål at koordinere

samarbejdet mellem Rigsrevisionen og andre involverede revisorer på de områder, hvor

forvaltningen af offentlige midler sker i et samspil mellem staten og kommunerne eller ud-

dannelsesinstitutioner mv. Det drejer sig især om ordninger, hvor staten yder refusion eller

tilskud til kommuner eller institutioner mv. Rigsrevisionens opgaver på kommunalområdet

er beskrevet i mit notat til Statsrevisorerne af 2. december 2008 om adgangen til at foreta-

ge revision og regnskabsgennemgang samt udarbejde større undersøgelser på de regio-

nale og kommunale regnskaber.

Kontaktudvalget har hidtil bestået af Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revi-

sorer (FSR) samt 3 specialiserede revisionsvirksomheder, der har varetaget revisionen i en

række kommuner, nemlig Kommunernes Revision, Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962

og Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune. Herudover har Foreningen Registre-

rede Revisorer (FRR) løbende været inddraget i Kontaktudvalgets arbejdsgrupper, når em-

net også berørte registrerede revisorer. FRR’s medlemmer har kun i meget begrænset om-

fang varetaget revisionsopgaver i kommunerne.

Nedlæggelsen af Kontaktudvalget skyldes ændringer i den kommunale revisionsordning,

der har ført til, at de 3 revisionsvirksomheder, der var specialiseret i kommunal revision, nu

ophører eller omdannes. Fra 2012 vil det alene være statsautoriserede eller registrerede

revisorer, der kan fungere som sagkyndig revisor for kommunerne.

3. I kap. II redegør jeg for de ændringer i den kommunale revisionsordning, der har ført til

Kontaktudvalgets nedlæggelse. Kap. III beskriver Kontaktudvalgets formål og væsentligste

resultater, og i kap. IV orienterer jeg om, hvordan arbejdet videreføres i samarbejde med

revisorbranchens foreninger og de revisionsselskaber, der har opgaver i den offentlige sek-

tor.

II.

Ændringerne i den kommunale revisionsordning

4. Jeg har tidligere beskrevet revisionsordningerne i den offentlige sektor i mit notat til

Statsrevisorerne af 3. november 2004 om revisionsordningerne for den statslige revision,

den kommunale revision og den privatpraktiserende revisor, der udfører revision af statsli-

ge, selvejende institutioner – en sammenligning. I notatet har jeg bl.a. vurderet forskellene

mellem ordningerne med hensyn til uafhængighed, overordnede pligter, rapportering og

opfølgning på revisionen.

Bestemmelserne om revision af kommunerne findes i den kommunale styrelseslov, der

bl.a. fastsætter, at enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes

af tilsynsmyndigheden.

Ved lov nr. 510 af 6. juni 2007 er disse bestemmelser på enkelte punkter ændret. Loven

indebærer bl.a., at det fremover alene vil være statsautoriserede og registrerede revisorer,

der kan antages som sagkyndige revisorer i kommunerne. Denne ændring træder i kraft

pr. 1. januar 2012.

5. Ændringerne har medført, at flere af de hidtidige parter i Kontaktudvalget allerede nu

bortfalder.

Som følge af lovændringen har Kommunernes Landsforening valgt at omdanne og afhænde

Kommunernes Revision. Ejerskabet blev således i 2008 overtaget at et statsautoriseret revi-

sionsaktieselskab, og virksomheden har skiftet navn til BDO Kommunernes Revision A/S.

Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 er ikke et statsautoriseret eller registreret revisions-

selskab og har efter kommunalreformen ikke længere opgaver som sagkyndig revisor i

kommuner.

Københavns Kommune har hidtil haft en særlig revisionsordning, der indebar, at revisionen

blev varetaget af kommunens revisionsdirektorat. Ordningen indebar bl.a., at revisionsdirek-

toratet udførte en udvidet forvaltningsrevision i form af særlige undersøgelser af udvalgte

emner. Undersøgelserne kunne iværksættes på revisionens eget initiativ eller på anmodning

fra kommunens revisionsudvalg. Med lovændringen ophæves revisionsordningen med virk-

ning fra regnskabet for 2009. Kommunen er herefter omfattet af den almindelige revisions-

ordning, som gælder for landets øvrige kommuner.

6. For de øvrige kommuner er bestemmelserne om den sagkyndige revisors opgaver ikke

blevet ændret i forbindelse med lovændringen. Revisionen i kommunerne omfatter således

fortsat finansiel revision samt juridisk-kritisk revision og løbende forvaltningsrevision, der

udføres i tilknytning til den finansielle revision. Endvidere kan kommunalbestyrelsen mod

betaling bestille udvidet forvaltningsrevision af emner, som særligt ønskes belyst. Der gen-

nemføres således ikke større undersøgelser af den kommunale forvaltning på revisors eget

initiativ.

III.

Kontaktudvalgets formål og væsentligste resultater

7. Statsrevisorerne blev oprindeligt orienteret om oprettelsen af Kontaktudvalget i beret-

ning nr. 14/1976-77 om revisionen af kommunernes regnskaber på det sociale og visse

dele af det sundhedsmæssige område samt boligsikringsselskaber. Beretningen omhand-

lede revisionsordningerne for en række områder, hvor visse af kommunernes udgifter til

lovbestemte ordninger refunderes af staten.

På sådanne områder har rigsrevisor adgang til at gennemgå den del af de kommunale

regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten, jf.

rigsrevisorlovens § 5.

En væsentlig del af Kontaktudvalgets arbejde har endvidere angået statslige tilskudsord-

ninger mv. omfattet af rigsrevisorlovens § 4. Denne bestemmelse giver bl.a. rigsrevisor

mulighed for gennemgang af regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde mv., der mod-

tager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten.

Statens udgifter på § 4- og § 5-området indgår i statens regnskaber, der revideres af Rigs-

revisionen. Samtidig indgår refusioner og tilskud i de enkelte kommuners og tilskudsmod-

tageres regnskaber.

8. Med oprettelsen af Kontaktudvalget ønskede Rigsrevisionen og de øvrige revisorer at

sikre, at de berørte udgifter var underlagt en betryggende revision, samtidig med at dob-

beltrevision i videst muligt omfang blev undgået. Dette forudsatte, at de regnskaber, mod-

tagerne af tilskud eller refusioner aflagde over for staten, blev revideret af modtagernes

egne revisorer, og at revisionen skete i henhold til god offentlig revisionsskik. På denne

måde kunne Rigsrevisionen inddrage revisionsresultaterne i sine vurderinger i forbindelse

med revisionen af statens regnskaber.

God offentlig revisionsskik indebærer, at revisor ikke alene udfører finansiel revision for at

efterprøve, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, men også skal

udføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprø-

ves, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og indgåede aftaler mv. Ved forvaltningsrevision efterprøves, om der er taget

skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de statslige midler, jf. rigsrevisorlovens

§ 3. God offentlig revisionsskik betyder således, at der stilles særlige krav til revisionen af

offentlige midler.

9. På den baggrund har Kontaktudvalgets parter i 1981, 1991-1992 og senest i 1999-2000

udarbejdet vejledninger om revision af tilskud og om god offentlig revisionsskik. Vejlednin-

gerne indeholder bl.a. en modelinstruks, der kan anvendes af ministerierne ved udarbej-

delsen af revisionsinstrukser for de enkelte tilskudsordninger.

Rigsrevisionen modtager løbende henvendelser fra ministerierne, hvor Rigsrevisionen an-

modes om udtalelser om påtænkte ændringer i revisionsinstrukserne og andre bestemmel-

ser af betydning for revisionen, jf. rigsrevisorlovens § 10. Normalt har ministerierne også

hørt Kontaktudvalgets øvrige parter, hvis ændringerne angik ordninger, hvor staten yder

refusion til kommunerne eller udbetaler tilskud. Kontaktudvalget har i disse sager fungeret

som et værdifuldt forum, hvor ministeriernes udkast til revisionsbestemmelser kunne drøf-

tes mellem de berørte revisorer.

Kontaktudvalgets arbejde har desuden ført til konkrete aftaler om den nærmere arbejdsde-

ling mellem kommunernes revisorer og Rigsrevisionen. Dette har især været tilfældet for

de opgaver på skatteområdet, der tidligere blev varetaget i et samspil mellem stat og kom-

muner. Denne arbejdsdeling er nu bortfaldet efter overførelsen af opgaver fra kommunerne

til SKAT ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

10. I de seneste år har Kontaktudvalget endvidere spillet en væsentlig rolle i den fælles

faglige udvikling og udveksling af god praksis mellem revisorer af offentlige virksomheder.

En arbejdsgruppe under Kontaktudvalget har fx udarbejdet en vejledning om god praksis i

juridisk-kritisk revision. Kontaktudvalget har i 2003-2004 også udgivet en række publikatio-

ner om forvaltningsrevision, revisors rapportering og samspillet mellem ledelse og revision,

der særligt fokuserede på den kommunale sektor.

De fælles drøftelser i Kontaktudvalget om, hvordan den faglige udvikling kunne styrkes, var

også baggrunden for, at en række af Kontaktudvalgets parter i 2005 stiftede foreningen

”Certificeringsordningen for Offentlig Revision” (COR), der i samarbejde med Copenhagen

Business School har etableret en ordning for efteruddannelse og certificering i offentlig re-

vision.

11. Jeg finder samlet set, at Kontaktudvalgets arbejde gennem årene har bidraget væsent-

ligt til at understøtte den faglige udvikling og sikre en god offentlig revision på de områder,

hvor Rigsrevisionens opgaver løses i samspil med andre revisorer. Jeg lægger derfor vægt

på, at arbejdet videreføres i andre rammer efter Kontaktudvalgets nedlæggelse.

IV.

Det forsatte samarbejde om offentlig revision

12. Det videre samarbejde om offentlig revision vil i høj grad bygge på de resultater, der er

skabt i Kontaktudvalget. Det er samtidig min forventning, at den offentlige revision i de kom-

mende år i stigende grad vil blive præget af internationale anbefalinger. Dette skyldes især,

at der i de senere år er sket en gensidig anerkendelse af faglige standarder mellem rigsre-

visionernes internationale organisation, INTOSAI, og revisionsbranchens internationale or-

ganisation, IFAC. Det er min forventning, at dette internationale samarbejde i de kommen-

de år vil bidrage til større klarhed om de internationale anbefalinger og vejledninger om of-

fentlig revision.

13. Rigsrevisionen har sideløbende med Kontaktudvalget haft et direkte samarbejde med

både FSR og FRR om revisionsmæssige emner af fælles interesse. Dette samarbejde fort-

sætter, så der efter behov sker drøftelse af konkrete enkeltsager. Jeg forventer desuden,

at en væsentlig del af det koordineringsarbejde vedrørende revisionsopgaver på det kom-

munale område, som hidtil er foregået i Kontaktudvalgets rammer, vil kunne videreføres i

det løbende samarbejde mellem Rigsrevisionen og FSR.

En del af de faglige drøftelser, der tidligere skete i arbejdsgrupper under Kontaktudvalget,

føres videre i foreningen COR i forbindelse med udviklingen af det revisionsfaglige indhold

i uddannelsen i offentlig revision.

14. Jeg vil de kommende år endvidere lægge vægt på at styrke den direkte faglige dialog

med de enkelte revisionsfirmaer og revisorer, der allerede foregår på fx universitets- og

gymnasieområdet, hvor Rigsrevisionen jævnligt holder faglige arrangementer.

Rigsrevisionen arbejder i den forbindelse bl.a. på at organisere en national konference om

udviklingstendenser i offentlig revision i 2009. Det er hensigten, at konferencen bliver et

fælles forum for alle, der løser revisionsopgaver i den offentlige sektor, hvor centrale fagli-

ge emner drøftes.

15. Jeg forventer således, at den faglige udvikling af den offentlige revision i vidt omfang vil

kunne videreføres og styrkes i de kommende år i samarbejde med revisorbranchens orga-

nisationer og de revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor.

Afslutning

16. Jeg har med dette notat orienteret Statsrevisorerne om, at Kontaktudvalget for Offentlig

Revision nedlægges, og om hvordan samarbejdet videreføres mellem Rigsrevisionen og

de øvrige revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor. Nedlæggelsen af Kontaktud-

valget skyldes ændringer i den kommunale revisionsordning, der har ført til, at de 3 revisions-

virksomheder, der var specialiseret i revision af kommuner, nu ophører eller omdannes.

Dermed er hovedparten af Kontaktudvalgets medlemmer bortfaldet.

Jeg finder, at Kontaktudvalgets arbejde gennem årene har bidraget væsentligt til at sikre

en god offentlig revision på de områder, hvor Rigsrevisionens opgaver løses i samspil med

andre revisorer. Jeg forventer, at den faglige udvikling af den offentlige revision i vidt om-

fang vil kunne videreføres og styrkes i de kommende år i samarbejde med revisorbranchens

organisationer og de revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor.

Henrik Otbo