Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 13: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om adgangen til at foretage revision og regnskabsgennemgang samt udarbejde større undersøgelser på de regionale og kommunale regnskaber

Statsrevisorerne 2008
13
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

adgangen til at foretage revision og

regnskabsgennemgang samt udarbejde

større undersøgelser på de regionale

og kommunale regnskaber

December

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 13: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om adgangen til at foretage revision og regnskabsgennemgang samt udarbejde større undersøgelser på de regionale og kommunale regnskaber

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Adgangen til at foretage revision og regnskabsgennemgang samt udarbejde større

undersøgelser på de regionale og kommunale regnskaber

2. december 2008

RN C604/08

Indledning

1. På mødet den 23. maj 2008 drøftede Statsrevisorerne flere spørgsmål om adgangen til

at gennemgå de regionale og kommunale regnskaber. Det blev på den baggrund aftalt, at

jeg i et faktuelt notat orienterede Statsrevisorerne herom.

2. Dette notat behandler lovgrundlaget for Statsrevisorernes og rigsrevisors adgang til at

gennemgå regionernes og kommunernes regnskaber, samt hvordan Rigsrevisionen har til-

rettelagt og gennemfører revisionen og regnskabsgennemgangen. Endelig er det i notatet

oplyst, hvilke beretninger Rigsrevisionen i de seneste år har udarbejdet, hvor det regionale

og kommunale område er inddraget.

3. Både regioner og kommuner modtager betydelige midler fra staten. Regionerne modta-

ger et statstilskud, og kommunerne modtager bloktilskud og statsrefusion af kommunernes

udgifter til en række borgerrettede ydelser. Statens samlede overførsler til regioner og kom-

muner på disse områder er i 2008 budgetteret til ca. 297 mia. kr.

Foruden de ovennævnte statstilskud og refusioner kan kommunerne også modtage statsli-

ge tilskud til fx byfornyelse, puljemidler mv. Disse midler revideres som tilskudsrevision og

behandles ikke nærmere i notatet.

Disposition

4. I notatets kap. II gennemgår jeg lovgrundlaget for Rigsrevisionens adgang til gennem-

gang af regionernes og kommunernes regnskabsmateriale. Tilskud til regionerne berøres i

kap. III, og grundlaget for regnskabsgennemgangen af regionernes regnskaber behandles

i kap. IV og V. Statens bloktilskud og øvrige tilskud til kommunerne og statens refusion af

kommunernes udgifter til en række borgerrettede ydelser behandles i kap. VI, og grundla-

get for regnskabsgennemgang i kommunerne behandles i kap. VII og VIII.

II. Lovgrundlaget for adgangen til at foretage revision samt udarbejde større under-

søgelser i regioner og kommuner

5. Rigsrevisors adgang til regionernes og kommunernes regnskaber er fastsat i lov om re-

visionen af statens regnskaber (rigsrevisorloven). Rigsrevisors adgang er hjemlet i lovens

§§ 4 og 5. Statsrevisorerne har samme adgang til regionernes regnskaber, jf. § 2, stk. 4, nr.

1, i lov om statsrevisorerne (statsrevisorloven) og kommunernes regnskaber, jf. § 2, stk. 4,

nr. 2, i statsrevisorloven.

Regionernes regnskaber

6. I regionerne har rigsrevisor adgang til at gennemgå alle dele af regnskaberne. Regnska-

berne kan indhentes direkte eller gennem vedkommende minister, jf. rigsrevisorlovens § 4,

stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen blev indsat i rigsrevisorloven i 2007 som følge af strukturrefor-

men.

7. Foruden hjemlen i rigsrevisorloven er der også i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner

og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab (regionsloven) med senere ændringer i § 28, stk. 3, skabt hjemmel til,

at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af Statsrevisorerne kan foranstalte undersø-

gelser af regionernes regnskaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Rigsrevisor

har til brug for sådanne undersøgelser adgang til regionernes regnskabsmateriale, jf. rigs-

revisorlovens §§ 12 og 13.

Kommunernes regnskaber

8. Kommunernes anvendelse af statens bloktilskud er ikke omfattet af rigsrevisors adgang

til kommunernes regnskaber. Her er rigsrevisors revisionsadgang begrænset til Velfærds-

ministeriets administration af tilskuddet, herunder beregningsgrundlaget og procedurerne

for udbetalingen mv.

9. I kommunerne har rigsrevisor adgang til at gennemgå den del af de kommunale regnska-

ber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten (refusions-

området), jf. rigsrevisorlovens § 5.

10. Endvidere kan rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kræve regnska-

ber forelagt til gennemgang fra institutioner, foreninger, fonde mv., der modtager kapitalind-

skud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i rigsrevisorlovens § 2,

stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner mv., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt

i henhold til lov, jf. rigsrevisorlovens § 4, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen benyttes i forhold til

kommunerne i det omfang, der ikke er tale om virksomhed, for hvilken der skal ske afreg-

ning over for staten (refusionsområdet). Tilskud af denne art revideres som tilskudsrevision

og behandles ikke yderligere i notatet.

Hvad skal rigsrevisor undersøge?

11. På de nævnte områder skal Rigsrevisionen navnlig påse, at regnskabet er undergivet

betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i over-

ensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 1.

12. Det er forudsat i rigsrevisorlovens § 6, stk. 1, at regnskaberne, inden Rigsrevisionens

regnskabsgennemgang, er revideret af andre revisorer. Den første opgave er derfor at ef-

terprøve, om regnskaberne er revideret, om den udførte revision er betryggende, og om

revisionen har givet anledning til forbehold i revisionspåtegningen eller særlige bemærk-

ninger i revisionsprotokol mv. I særlige tilfælde kan der blive tale om at vurdere revisors

kvalifikationer.

Rigsrevisors rapportering til Statsrevisorerne

13. Afrapporteringen om regnskabsgennemgangen vedrørende regionerne er indarbejdet i

beretning om revisionen af statsregnskabet. Dette gælder også for regnskabsgennemgan-

gen af bloktilskuddet til kommunerne og statens refusion til kommunerne. Derudover afgiver

Rigsrevisionen særskilte beretninger om større undersøgelser i regioner og kommuner.

En beretning om en større undersøgelse på det regionale område afgives til Statsrevisorer-

ne, efter den har været forelagt regionsrådet efter bestemmelsen i rigsrevisorlovens § 17,

stk. 3, 2. punktum.

III.

Statens tilskud til regionerne

14. Hovedopgaven for regionerne er sundhedsområdet, som primært omfatter sygehus- og

sygesikringsområdet. Derudover har regionerne forskellige udviklingsopgaver samt drift af

institutioner på social- og undervisningsområdet.

15. De 3 områder har hver deres finansiering gennem én eller en kombination af følgende

3 finansieringskilder:

•

det generelle statstilskud

bidrag fra kommunerne

aktivitetsbestemte bidrag fra kommunerne og staten.

16. Bestemmelserne om regionernes finansiering findes i lov om regionernes finansiering.

Sundhedsområdet finansieres primært via et generelt statstilskud, der bl.a. er beregnet på

grundlag af regionernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Derudover yder kommunerne et

årligt grundbidrag med et fast beløb pr. indbygger til finansieringen af sundhedsområdet.

Sundhedsområdet finansieres tillige ved aktivitetsafhængige bidrag fra både staten og kom-

munerne på grundlag af antal gennemførte behandlinger på sygehusene. De aktivitetsaf-

hængige tilskud fra staten til regionerne beregnes af Sundhedsstyrelsen.

17. Statens tilskud til regionernes udviklingsopgaver fastsættes på grundlag af regionernes

demografiske og strukturelt betingede udgiftsbehov. Til finansiering af den regionale udvik-

lingsopgave betaler kommunerne et årligt udviklingsbidrag, der udgør et fast beløb pr. ind-

bygger. Driften af institutioner på social- og undervisningsområdet finansieres ved takstba-

serede betalinger fra de kommuner, som henviser klienter til regionens institutioner.

18. Statens tilskud til regionerne er i 2008 budgetteret med ca. 70 mia. kr., mens kommu-

nernes bidrag er budgetteret til ca. 20 mia. kr.

IV.

Regnskabsgennemgang i regionerne

19. Rigsrevisionen har adgang til alle dele af regionernes regnskaber. Rigsrevisionens regn-

skabsgennemgang på det regionale område består af en gennemgang af regionernes revi-

derede regnskab og vurdering af revisionens tilrettelæggelse. Derudover foretager Rigsre-

visionen revision af statens beregninger og udbetalinger af statstilskuddet til regionerne.

Hertil kommer den forvaltningsrevision, som Rigsrevisionen udfører i regionerne ved gen-

nemførelsen af større undersøgelser.

Regionernes revisorer

20. Regionernes regnskaber revideres af private revisorer. Revisorerne afgiver en beretning

om revisionen af årsregnskabet og kan desuden afgive beretninger i årets løb, når det er

foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt.

21. Revisor skal afgive en bemærkning, hvis denne vurderer, at regnskabet ikke er rigtigt,

eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisor skal tillige gøre bemærkning, hvis det vur-

deres, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber

er omfattet af revisionen, ikke er taget skyldige økonomiske hensyn, jf. § 7, stk. 1, i bekendt-

gørelse om regionernes budget, regnskabsvæsen og revision. Revisionen udføres således

efter god offentlig revisionsskik.

Rigsrevisionens regnskabsgennemgang i regionerne

22. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang omfatter alle dele af regionernes regnskaber,

herunder det generelle statstilskud og statens aktivitetsbestemte bidrag til regionerne. Ved

Rigsrevisionens gennemgang af regionernes regnskaber bliver det navnlig påset, at regn-

skaberne er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at midlerne

er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

23. Gennemgangen af regionernes regnskaber tager udgangspunkt i det foreliggende regn-

skabsmateriale, herunder de revisionsberetninger og anden rapportering, som revisor afgi-

ver til regionen om resultatet af revisionen. Desuden indhenter Rigsrevisionen informationer

ved besøg i regionerne samt ved møder med den enkelte regions sagkyndige revision.

24. Rigsrevisionen vurderer tillige, om regionerne har tilrettelagt revisionen på en betryggen-

de måde. Det sker for det første med udgangspunkt i en gennemgang af udbud af revisions-

ydelsen, valg af revisionsfirma og kontraktindgåelse med det valgte revisionsfirma samt re-

visors tiltrædelsesprotokol. Videre vurderer Rigsrevisionen, om regionens revisionsregula-

tiv og øvrige revisionsbestemmelser lever op til de forudsatte krav.

Rigsrevisionens revision i ministeriet af statstilskuddet til regionerne

25. Rigsrevisionens revision af det generelle statslige tilskud til regionerne er baseret på en

vurdering af beregningsgrundlaget i Velfærdsministeriet. Det påses, at tilskuddet er bereg-

net efter gældende regler, at det statiske grundlag er korrekt i beregningerne, og at de giv-

ne bevillinger er overholdt.

26. Kontrollen af statens aktivitetsafhængige bidrag til regionerne er baseret på en revision

af Sundhedsstyrelsens beregninger. Regionernes sagkyndige revisorer er pligtige til at revi-

dere regionernes indberetninger om aktiviteter til Sundhedsstyrelsen og årligt at afgive en

beretning herom til regionerne samtidig med den årlige revisionsberetning.

Større undersøgelser i regionerne

27. Rigsrevisor fik fra 1. januar 2007 hjemmel til at foretage større undersøgelser og afgive

beretninger om regionerne. På den baggrund igangsatte Rigsrevisionen primo januar 2007

den første større undersøgelse på regionernes område, beretning nr. 2/2007 om it-under-

støttelsen af sygehusenes opgaver. Beretningen blev afgivet til Statsrevisorerne i oktober

2007.

28. Siden er der gennemført yderligere 3 større undersøgelser, der i forskelligt omfang om-

handler og inddrager regionerne. Det drejer sig om beretning nr. 3/2007 om Cancerregiste-

ret og beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling. Endelig har Rigs-

revisionen i 2008 gennemført en større undersøgelse af sammenhængende patientforløb.

Beretningen om denne undersøgelse forventes afgivet til Statsrevisorerne primo 2009.

29. Ved udarbejdelsen af større undersøgelser vurderer Rigsrevisionen, om forvaltningen

af et givent område er hensigtsmæssig. I sin vision for 2012 har Rigsrevisionen bl.a. sat

fokus på forvaltningens effektivitet. På den baggrund retter undersøgelserne sig bl.a. mod

områder, hvor der vurderes at være en risiko for, at forvaltningen ikke fungerer effektivt for

borgere og virksomheder. Områderne udpeges bl.a. på baggrund af risikovurderinger samt

strategiske analyser.

30. Rigsrevisionens større undersøgelser vil normalt inddrage flere regioner. Undersøgel-

serne tager udgangspunkt i materiale, der belyser forvaltningens tilrettelæggelse og udfø-

relse, fx interne strategier, sagsdokumenter, referater og aftaler mv.

VI.

Statens tilskud til kommunerne

31. Kommunernes aktiviteter er finansieret af skatteindtægter og brugerbetaling. Dertil kom-

mer en betydelig statslig finansiering via bloktilskuddet, øvrige statslige tilskud (fx puljemid-

ler) og statsrefusionen. Rigsrevisionens revisionsmæssige adgang på det kommunale om-

råde er betinget af, hvilken finansieringsform der er tale om. Rigsrevisionens adgang omfat-

ter alene de områder, hvor staten enten yder tilskud til særlige aktiviteter eller refusion af

kommunale udgifter.

Bloktilskuddet og andre generelle tilskud til kommunerne

32. Statens bloktilskud til kommunerne blev med virkning fra 1. januar 2007 omlagt, så sta-

tens tilskud til kommunerne finansierer hovedparten af den kommunale udligning, mens den

resterende del af statstilskuddet ydes som et generelt tilskud til kommunerne. Hertil kommer

en række andre generelle tilskud til ældreplejen, mindre øer mv., der fordeles efter fortrins-

vis objektive kriterier. Reglerne for udmåling og administration af tilskuddene findes i lov nr.

499 af 7. juni 2006 med senere ændringer om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommunerne.

33. Bloktilskuddet og de generelle tilskud ydes til kommunernes udgifter generelt og ikke til

et specifikt formål i modsætning til statsrefusionerne. I 2008 udgør statens bloktilskud til kom-

munerne ca. 54 mia. kr., mens de øvrige tilskud samlet udgør ca. 20 mia. kr.

Statsrefusion til kommunerne

34. Udbetalingen af statsrefusionen til kommunerne har hjemmel i love under Velfærdsmi-

nisteriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) samt

Beskæftigelsesministeriet.

35. I tabel 1 er vist, på hvilke lovområder der ydes statsrefusion samt de budgetterede ud-

gifter i 2008.

Tabel 1. Opgørelse over statsrefusionen fordelt på ministerområde

(Mia. kr.)

Ministerområde

Velfærdsministeriet

Refusionsbelagte lovområder

Lov om social service

Lov om social pension

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov om individuel boligstøtte

Lov om almene boliger m.v., §§ 62 og 74, stk. 1-5

Lov om boliger for ældre og personer med handicap

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov om integration af udlændinge i Danmark

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Repatrieringsloven

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om sygedagpenge

Lov om delpension

Lov om fleksydelse

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Lov om børnepasningsorlov

Budget 2008

118,8

Integrationsministeriet

0,9

Beskæftigelsesministeriet

33,4

I alt

153,1

36. Refusionen omfatter en lang række forskellige borgerrettede ydelser, som kommunerne

forestår udbetalingen af. Det drejer sig bl.a. om folkepension, kontanthjælp, integrations-

ydelse og sygedagpenge. Samlet er der 89 forskellige ordninger. Den største enkeltståen-

de udgift er refusionen af kommunernes udgifter til folkepension, der udgør ca. 85 mia. kr.

37. Øvrige kommunale områder, såsom administrationsomkostninger, driften af folkeskolen,

ældreplejen mv., er ikke refusionsbelagte områder og er derfor ikke omfattet af Rigsrevisio-

nens gennemgang på det kommunale område.

VII. Regnskabsgennemgang i kommunerne

38. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang på det kommunale område omfatter de områ-

der, hvor staten yder statsrefusion. Hertil kommer den forvaltningsrevision, som Rigsrevi-

sionen udfører på det kommunale område ved gennemførelsen af større undersøgelser.

39. Rigsrevisionens revision i relation til bloktilskuddet omfatter alene ministeriets beregning

og udbetaling af bloktilskuddet.

De kommunale revisorer

40. Revisionen i kommunerne skal udføres af en sagkyndig revision, jf. styrelseslovens § 42,

og skal omfatte alle de regnskabsområder, der hører under kommunalbestyrelsen, jf. styrel-

seslovens § 42, stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dis-

positioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommu-

nalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens an-

liggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, jf. styrelseslovens § 42,

stk. 2. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af kommu-

nens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med

henblik på at efterprøve, om disse er betryggende, jf. styrelseslovens § 42, stk. 3.

41. For de refusionsbelagte områder er der tillige udstedt en særlig bekendtgørelse, der stil-

ler nærmere krav til den udførte revision. Velfærdsministeren har efter forhandling med be-

skæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration udstedt be-

kendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud samt regnskabs-

aflæggelse og revision. Bekendtgørelsen angiver de nærmere betingelser, som kommuner-

ne skal efterleve for at kunne hjemtage statsrefusionen på et korrekt grundlag. Kommunens

revisor skal tillige efterprøve kommunernes forretningsgange, sagsbehandling og opfølgning

samt anvendelsen af it-systemer på området. På de refusionsbelagte områder foretages

finansiel revision, idet revisor bl.a. undersøger, hvorvidt der er foretaget bogføring af udgif-

ter på de korrekte konti (henholdsvis refusionsbelagte eller ikke refusionsbelagte). Juridisk-

kritisk revision foretages ved sagsgennemgang på de udvalgte områder, hvor fokus er på

overholdelse af lovgivning og regler på området. Revisionen udføres således også på det-

te område efter god offentlig revisionsskik.

Rigsrevisionens regnskabsgennemgang vedrørende bloktilskuddet

42. Rigsrevisionen reviderer ministeriets beregning og udbetaling af bloktilskuddet. Ved re-

visionen bliver det påset, at bloktilskuddet til kommunerne er bogført rigtigt i statsregnska-

bet, og at udbetalingerne til kommunerne er beregnet i overensstemmelse med loven. Ved

revisionen efterprøver Rigsrevisionen stikprøvevist beregningsgrundlaget for tilskuddene.

Revisionen fortages alene på grundlag af materiale, der findes i Velfærdsministeriet. Rigs-

revisionen vurderer, om ministeriets forretningsgange og interne kontroller medvirker til at

sikre, at tilskud beregnes og udbetales korrekt. Resultaterne af revisionen indgår i beretning

om revisionen af statsregnskabet.

Kommunernes anvendelse af bloktilskuddet er ikke omfattet af Rigsrevisionens revision.

Rigsrevisionens revision vedrørende statsrefusion til kommunerne

43. Rigsrevisionens revision af de refusionsbelagte områder er dels baseret på en revision

af ministeriernes forretningsgange, administrative rutiner og interne kontroller i forbindelse

med budgettering, udbetaling, opfølgning og regnskabsaflæggelse, dels på en regnskabs-

gennemgang i kommunerne, hvor det bl.a. vurderes, om kommunerne har etableret en for-

valtning, der sikrer, at vilkårene for modtagelse af statsrefusion er opfyldt.

Rigsrevisionens revision af statsrefusion i ministerierne

44. Statsrefusionen til kommunerne administreres som nævnt af Beskæftigelsesministeriet,

Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet. Udbetalingen af refusionen til kommunerne

varetages af Velfærdsministeriet på vegne af de øvrige ministerier på baggrund af indgåede

driftsaftaler.

45. Det enkelte ressortministerium har det overordnede ansvar for administrationen af egne

refusionsordninger, herunder for regnskabsaflæggelse og regnskabsmæssige forklaringer i

forhold til statsregnskabet. Velfærdsministeriet varetager udbetalingen af refusionerne og

foretager registrering af kommunernes refusionsanmodninger, der indgår som en del af bud-

getteringsgrundlaget for de øvrige ministerier. Det er endvidere ressortministeriernes an-

svar at føre tilsyn med kommunernes administration af lovgivningen på områder med stats-

refusion. Tilsynet er primært tilrettelagt ved en gennemgang af de kommunale revisionsbe-

retninger samt orientering af kommunerne om ændringer med refusionsmæssig betydning.

46. Ministeriernes gennemgang af de kommunale revisionsberetninger afsluttes med et

brev til kommunen (en decisionsskrivelse), hvori det fremgår, om ministeriet betragter sa-

gerne for det pågældende regnskabsår for afsluttet. Hvis resultaterne i den kommunale re-

visionsberetning giver anledning hertil, har ministerierne flere sanktionsmuligheder over for

kommunerne. De kan bl.a. bede kommunen om at foretage en skønsmæssig berigtigelse

på baggrund af de fejl, som revisionen har påpeget. I sjældnere tilfælde kan ministerierne

kræve en fuldstændig sagsgennemgang af et konkret område, hvis revisionen fx har på-

peget væsentlige og systematiske fejl, der ikke er rettet.

47. Ved revisionen vurderer Rigsrevisionen, om ministeriernes regnskaber er rigtige på de

enkelte refusionsordninger. Derudover vurderer Rigsrevisionen ministeriernes tilsyn med

de overførte statslige midler til kommunerne.

48. Revisionen i det enkelte ministerium omfatter forretningsgange, administrative rutiner

og interne kontroller i forbindelse med budgettering, udbetaling, opfølgning og regnskabs-

aflæggelse med henblik på at vurdere, om ministeriets tilrettelæggelse af administrationen

medvirker til en sikker og korrekt udbetaling af refusioner til kommunerne samt korrekt regn-

skabsmæssig registrering. Revisionen omfatter tillige ministeriets tilsyn med overførte mid-

ler til kommunerne, hvilket primært vil omfatte ministeriets forretningsgange og sagsbehand-

lingen i forbindelse med gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger.

49. Revisionen omfatter således en finansiel revision samt en vurdering af, hvordan mini-

sterierne har tilrettelagt og gennemført tilsynet med kommunernes administration af de re-

fusionsbelagte områder (forvaltningsrevision).

Rigsrevisionens regnskabsgennemgang af statsrefusion i kommunerne

50. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang i kommunerne har overordnet til formål at vur-

dere, om ministeriets tilsyn med kommunernes administration af de refusionsbelagte om-

råder er hensigtsmæssigt tilrettelagt, og om de regler, ministerierne har fastlagt for kommu-

nernes administration, er hensigtsmæssige. Regnskabsgennemgangen er tilrettelagt som

en gennemgang af materiale fra og revisionsbesøg i udvalgte kommuner.

51. Hvert år udvælger Rigsrevisionen et antal kommuner til regnskabsgennemgang. Ved

Rigsrevisionens gennemgang i kommunerne undersøges det, om kommunerne har etable-

ret en forvaltning, der sikrer, at grundlaget for hjemtagelse af statsrefusion er opfyldt. I den

forbindelse vurderer Rigsrevisionen bl.a.:

•

om kommunerne har etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrer et kor-

rekt og dokumenteret grundlag for hjemtagelse af statsrefusion

om kommunerne på tilfredsstillende vis følger op på revisionsberetningerne og ministe-

riernes decisionsskrivelser

om regnskabet er undergivet betryggende revision.

52. Som led i regnskabsgennemgangen udvælger Rigsrevisionen årligt, ud fra en væsent-

lighedsvurdering, et særligt område til gennemgang. Formålet er dels at vurdere, om mini-

steriernes retningslinjer for administrationen af området er hensigtsmæssige, dels at vurde-

re, om kommunerne har tilrettelagt administrationen af området, så den størst mulige effekt

af indsatsen kan opnås. Denne gennemgang afrapporteres i den årlige beretning om revi-

sionen af statsregnskabet. Fra og med beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003

er Rigsrevisionens gennemgang af områder med statsrefusion optaget som et selvstændigt

bidrag. Temaerne for de enkelte års bidrag fremgår af bilag 1.

53. Rigsrevisionens gennemgang i den enkelte kommune afsluttes med en afrapportering

til borgmesteren. Rapporterne har ud over bemærkninger til konkrete forhold et fremadret-

tet fokus, idet der for de konstaterede forhold så vidt muligt formuleres en række anbefalin-

ger til den pågældende kommune.

54. På områder med statsrefusion vurderer Rigsrevisionen tillige, om kommunens regnskab

på de respektive områder er underlagt betryggende revision. Dette gøres bl.a. ved at vurde-

re, om revisionen har levet op til god offentlig revisionsskik, herunder de krav til revisionen,

der fremgår af den tidligere nævnte regnskabs- og revisionsbekendtgørelse. Det bliver i den-

ne forbindelse vurderet, hvorvidt den juridisk-kritiske revision i relation til gennemgang af

personsager bygger på tilstrækkelige og relevante kriterier.

55. Rigsrevisionen underretter de kommunale revisorer om resultaterne, herunder om gen-

nemgangen har givet anledning til bemærkninger om den udførte revision.

VIII. Større undersøgelser på det kommunale område

56. Rigsrevisionens større undersøgelser i form af beretninger til Statsrevisorerne kan også

omhandle det kommunale område. Idet kommunerne udfører væsentlige samfundsmæssi-

ge opgaver, der ofte har betydning for undersøgelsesfeltet i beretningerne, søger Rigsrevi-

sionen at inddrage kommunerne, hvor det er relevant, og hvor de kan tilføje nødvendig vi-

den til undersøgelsen. Bilag 2 viser en oversigt over Rigsrevisionens større undersøgelser,

der omfatter kommunerne.

IX.

Sammenfatning

57. Staten har i 2008 budgetteret med en udgift på ca. 297 mia. kr. til regioner og kommuner

som statstilskud, bloktilskud og refusion af kommunernes udgifter for en række borgerret-

tede ydelser.

Kommunernes og regionernes regnskaber revideres af eksterne revisionsfirmaer, der ud-

fører revisionen efter god offentlig revisionsskik samt gældende lovgivning på områderne.

Ved revision efter god offentlig revisionsskik efterprøver revisor ikke alene om regnskabet

er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, men undersøger også en række aspekter

vedrørende den offentlige forvaltnings lovlighed og økonomiske tilrettelæggelse. Det bety-

der, at det bliver efterprøvet om forvaltningens dispositioner er i overensstemmelse med

bevillinger, love og indgåede aftaler mv. Ligeledes efterprøves, om der er taget skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen af statslige midler.

Rigsrevisionen udfører såvel større undersøgelser som regnskabsgennemgang på regio-

nalt og kommunalt niveau.

I regionerne har Rigsrevisionen, efter særlig hjemmel, adgang til regnskabsgennemgang

på alle områder. Rigsrevisionen gennemgår regionernes regnskaber og påser navnlig, at

regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at midler-

ne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyl-

dige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Rigsrevisionens adgang til regionernes regnskaber indebærer, at Rigsrevisionen kan udfø-

re større undersøgelser (forvaltningsrevision) på de områder, som regionerne har ansvaret

for at forvalte, og som rigsrevisor finder anledning til at undersøge efter en vurdering af de-

res økonomiske eller principielle betydning. På det kommunale område har Rigsrevisionen

kun adgang til at udføre sådanne undersøgelser på de refusionsbelagte områder.

Ved revisionen af de refusionsbelagte områder reviderer Rigsrevisionen ministeriernes ad-

ministration af de refusionsbelagte ordninger, herunder også ministeriernes tilsyn med kom-

munerne, der primært er baseret på en behandling af de kommunale revisionsberetninger.

Ved revisionen af statens bloktilskud til kommunerne efterprøver Rigsrevisionen stikprøve-

vist beregningsgrundlaget for statens tilskud og påser, at regnskabet er rigtigt, og at bereg-

ningerne er foretaget efter gældende regler.

I kommunerne har Rigsrevisionen adgang til regnskabsgennemgang af de dele af regnska-

bet, der vedrører statslige tilskud og statsrefusion. Øvrige kommunale områder, der udeluk-

kende finansieres af skatteindtægter og bloktilskud, er derfor ikke omfattet af Rigsrevisio-

nens regnskabsgennemgang. Rigsrevisionen gennemgår kommunernes grundlag for hjem-

tagelse af statsrefusion, kommunernes opfølgning på revisionsberetningerne og ministeri-

ernes decisionsskrivelser. Gennemgangen omfatter også en vurdering af, om kommuner-

nes regnskab er undergivet en betryggende revision.

Endvidere vurderer Rigsrevisionen, om kommunerne administrerer de refusionsbelagte om-

råder, så størst mulig effekt opnås.

Jeg finder generelt, at tilrettelæggelsen af revisionen i regionerne og kommunerne er vel-

fungerende.

Henrik Otbo

Bilag 1. Oversigt over tværgående bidrag om kommunerne i beretning om revisio-

nen af statsregnskabet (RS)

RS 2003

Ministerområde

Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Socialministeriet, Beskæftigelses-

ministeriet og Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Undersøgelsestema

Tværgående undersøgelse om statens administration af kom-

munale refusionsordninger.

RS 2004

Tværgående sammenligning mellem 15 kommuners organise-

ring og styring af kontanthjælp, aktivering og revalidering.

Tværgående sammenligning af 15 kommuners forvaltning af

ydelser til familier med børn med nedsat funktionsevne.

Tværgående sammenligning mellem 15 kommuners administra-

tion af tilskud til introduktionsprogrammet og danskundervisning.

Tværgående sammenligning af 6 kommuners administration af

førtidspension.

RS 2005

Socialministeriet

RS 2006

Integrationsministeriet

RS 2007

Velfærdsministeriet

Bilag 2. Oversigt over større undersøgelser siden 2001, der berører kommunale for-

hold

Oversigtens kolonne 1 viser de undersøgelser, der i en eller anden grad omhandler kom-

munerne, og hvor Rigsrevisionen har inddraget kommunerne aktivt i undersøgelsen. Rigs-

revisionen har efter aftale typisk gennemført revisionshandlinger, fx i form af interviews og

dokumentgennemgang i kommunerne, i enkelte tilfælde i samarbejde med kommunernes

egne revisorer.

Kolonne 2 viser de undersøgelser, der i en eller anden grad omhandler kommunerne, uden

at Rigsrevisionen har gennemført revisionshandlinger i kommunerne. Rigsrevisionen kan fx

have behandlet kommunerne som en væsentlig part på det forvaltningsområde, der under-

søges, uden at de har indgået aktivt i undersøgelsen.

Undersøgelser, der inddrager kommunerne, hvor der efter

aftale er gennemført revisionshandlinger

12/2007: Beretning om effekten af integrationsindsatsen

over for nyankomne udlændinge

Undersøgelser, der omhandler kommunerne

15/2007: Beretning om viden om effekter af de sociale

indsatser

4/2007: Beretning om fusionen mellem den statslige og

kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

7/05: Beretning om pulje til socialt udsatte grupper

6/05: Beretning om administration af folkepension

2/05: Beretning om ToldSkats indsats mod sort

økonomi

10/04: Beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrak-

ten med ARRIVA

8/04: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser

om forurening af havmiljøet

6/04: Beretning om administrationen af Den Europæiske

Socialfond i Danmark

3/04: Beretning om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2)

14/03: Beretning om Energistyrelsens tilsyn med energi-

konsulenter og kontrol med energibesparende tilskud

10/03: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

3/03: Beretning om skattemyndighedernes information

og vejledning af virksomheder

2/03: Beretning om Integrationsministeriets opgavevare-

tagelse i forbindelse med integrationsindsatsen

13/02: Beretning om statens restanceinddrivelse

8/01: Beretning om Energistyrelsens tilskudsforvaltning

17/01: Beretning om barmarksværkerne

16/01: Beretning om selskabsligningen

11/01: Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse

7/01: Beretning om Trafikministeriets overdragelse af

statshavnene til kommunerne

3/01: Beretning om kontrol af punktafgifter