Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

Statsrevisorerne 2008
12
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

tilrettelæggelsen af en større

undersøgelse af implementeringen

af politireformen

December

2008

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

2. december 2008

RN A406/08

Indledning

1. Statsrevisorerne fremkom på deres møde den 17. september 2008 med et notatønske

om en undersøgelse af politireformen. Jeg vil med dette notat redegøre for tilrettelæggel-

sen af en større undersøgelse af politireformen, herunder for afgrænsningen i forhold til de

analyser af ledelsesområdet, arbejdstilrettelæggelsen og best practice i politiet, som forligs-

partierne bag politireformen efterfølgende har taget initiativ til. Desuden har jeg i videst mu-

ligt omfang inddraget de supplerende forslag, som fremkom på mødet mellem Finansud-

valget og Statsrevisorerne den 20. november 2008. Statsrevisorerne blev på deres møde

den 24. november 2008 enige om at videresende forslagene til Rigsrevisionen til inspiration

og eventuelt videre foranstaltning.

II.

Statsrevisorernes anmodning

2. Statsrevisorerne ønsker en undersøgelse af, i hvilket omfang politireformen lever op til

formålene, herunder hvad reformen har betydet for politiets resurseanvendelse, opgavevare-

tagelse og service over for borgerne.

I den forbindelse ønsker Statsrevisorerne følgende forhold belyst:

•

III.

kvaliteten af politiets mål- og resultatstyring

udviklingen i omfanget og resultaterne af politiets indsats, herunder graden af ensartet-

hed på landsplan med hensyn til service, produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen

udviklingen i politiets responstider, herunder omfanget af sager, hvor borgere ikke er

bistået i tide

it-understøttelsen af politiets opgavevaretagelse

udviklingen i ledelsestyngden i politiet.

Baggrund for anmodningen og udviklingen siden

3. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning er, at der i løbet af foråret og sommeren

2008 har været omtalt en række sager i pressen, hvor borgere ikke har kunnet komme i

kontakt med politiet, eller hvor politiet ikke har været til stede i situationer, hvor borgere har

følt behov for politimæssig bistand. Disse sager er i pressen blevet koblet til arbejdet med

at implementere politireformen.

4. Rigspolitiet og Rigsadvokaten afgav den 5. september 2008 en rapport indeholdende en

landsdækkende analyse af klager over politibetjeningen (politisvigt). På baggrund af en

gennemgang af ca. 300 klagesager konkluderede analysen, at der har været en række til-

fælde, hvor borgerne ikke har kunnet komme (hurtigt nok) i kontakt med politiet. Dette skyl-

des dels tekniske fejl opstået i forbindelse med omlægningen af telefonsystemerne, dels at

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

medarbejderne ikke umiddelbart har haft de fornødne forudsætninger for at yde en korrekt

telefonbetjening. Derudover har der været (få) sager, hvor der ikke er foretaget en politi-

mæssig korrekt disponering. Det fremgår af analysen, at det er uklart, om antallet af så-

danne sager er steget i forbindelse med implementeringen af reformen, men det konklude-

res, at der i reformens implementeringsfase har været større risiko for fejl end før reformen.

5. Som opfølgning på politisvigtsanalysen afgav Rigspolitiet og Rigsadvokaten den 28.

oktober 2008 en redegørelse med 13 konkrete initiativer, der bl.a. skal forbedre politiets til-

gængelighed og telefonservice, politiets synlighed i gadebilledet og bekæmpelsen af den

borgervendte kriminalitet. Forligspartierne bag politireformen indgik primo november 2008

en aftale om politireformen og politiindsatsen, der styrker og præciserer initiativerne i rede-

gørelsen. Med aftalen bevilger forligspartierne 843,3 mio. kr. ekstra til politiet og anklage-

myndigheden over en 4-årig periode. Den oprindelige bevilling til politireformen var 486

mio. kr. Det fremgår endvidere af den nye aftale, at der skal igangsættes analyser af ledel-

sesområdet, arbejdstilrettelæggelsen og best practice i politiet med henblik på at under-

støtte implementeringen af politireformen.

IV. Forligspartiernes analyser af ledelsesområdet, arbejdstilrettelæggelsen og best

practice

6. Ifølge ”Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen” fra no-

vember 2008 har analyserne af ledelsesområdet mv. til formål at anvise redskaber og for-

slag til justeringer, som politiets ledelse kan bringe i anvendelse for at håndtere de udfor-

dringer, der bl.a. følger af politireformen. Konkret igangsættes der delanalyser af mulighe-

derne for at 1) styrke politiets ledelse, 2) forbedre arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsdelin-

gen samt sags- og arbejdsgangene i politiet og 3) identificere best practice i kredsene for

at sikre, at reformen gennemføres bedst muligt.

7. Analysen af ledelsesområdet omfatter følgende:

•

”Styrkelsen

af ledelsen.

Delanalysen skal bidrage til at understøtte politiledelsen, så det

sikres, at der er de rette ledelsesmæssige kompetencer og ledelsesværktøjer. I den for-

bindelse gennemgås bl.a. uddannelses- og efteruddannelsesniveauet. Rekrutterings-

praksis og øvrige ledelsesværktøjer, herunder politiets løbende ledelsesevalueringer,

gennemgås med henblik på at anvise forslag til mulige forbedringer.

Rammebetingelser for ledelsen i politiet.

Fokus er på at afdække aftaler, forpligtelser og

bindinger mv., som sætter rammerne for politiledelsens arbejde. Formålet er at afdæk-

ke, om ledelsens muligheder for hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse mv. kan for-

bedres.

Opgavefordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene.

Delanalysen skal afdække

opgavefordelingen og relationer mellem Rigspolitiet og politikredsene, herunder afklare,

om der er den rette ansvarsfordeling. Formålet er at forsøge at anvise veje til større klar-

hed om målene og opgavefordelingen i og mellem Rigspolitiet og de enkelte politikred-

se.”

•

8. Analysen af arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsdelingen samt sags- og arbejdsgangene i

politiet fokuserer på følgende:

•

”Effektivitet

i arbejdsprocesser og arbejdstilrettelæggelse.

Det overvejes, om der kan

igangsættes yderligere LEAN-projekter i politiet. Det undersøges endvidere, om politi-

ets it og eventuel ny teknologi kan anvendes mere hensigtsmæssigt med henblik på at

realisere effektiviseringspotentialer. Analysen kan bidrage til at anvise veje til, at ledel-

se og medarbejdere kan gøre arbejdstilrettelæggelsen bedre og mere effektiv. Analy-

sen skal inddrage erfaringer fra andre steder i staten samt private virksomheder.”

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

9. Analysen af best practice i politikredsene fokuserer på følgende:

•

”Benchmarkanalyse. Der gennemføres en benchmarkanalyse af implementeringen af

politireformen og den løbende drift i politikredsene. Analysen skal afdække best practice

i politikredsene, herunder afdække effektiviseringspotentialer og muligheder for service-

og kvalitetsforbedringer ved udbredelse af best practice til alle kredse.”

10. Det fremgår endvidere af aftalen, at analyserne skal forankres i Justitsministeriet og

Finansministeriet, gennemføres med inddragelse af ekstern konsulentbistand og igang-

sættes snarest.

Tilrettelæggelse af en undersøgelse af implementering af politireformen

11. Jeg kan konstatere, at rammebetingelserne for politiets og politireformens fremtid er

blevet ændret noget med forligspartiernes aftale, ligesom en begrænset del af Statsreviso-

rernes ønsker til en undersøgelse vil være omfattet af de analyser, som Finansministeriet

og Justitsministeriet vil sætte i gang.

12. Der er således et overlap mellem aftalens pkt. 5 ”Benchmarkanalyse” og pkt. 2 i Stats-

revisorernes anmodning om ”Udviklingen i omfanget og resultaterne af politiets indsats,

herunder graden af ensartethed på landsplan med hensyn til service, produktivitet og ef-

fektivitet i opgaveløsningen”. Begge vil give et øjebliksbillede af Rigspolitiets opgavevare-

tagelse. Derudover kan der opstå et begrænset overlap i forbindelse med aftalens pkt. 1

”Styrkelsen af ledelsen”, da Statsrevisorerne ligeledes ønsker forhold vedrørende ledelse

belyst i form af udviklingen i ledelsestyngden.

13. Jeg har på denne baggrund vurderet muligheden for at gennemføre en undersøgelse af

politireformen. Jeg vil tilrettelægge Rigsrevisionens undersøgelse, så den ligger i forlængel-

se af de emner, der er nævnt i Statsrevisorernes anmodning, men med et fokus, som forhin-

drer et væsentligt overlap i forhold til forligspartiernes undersøgelse. Jeg vil derfor tilrettelæg-

ge en undersøgelse, der hovedsageligt har fokus på at vurdere processer, som er afslutte-

de, idet forligspartiernes analyser, som jeg ser det, hovedsageligt vil være fremadrettede.

14. Jeg vurderer, at det vil være vanskeligt at måle resultaterne af politireformen som så-

dan på nuværende tidspunkt, da politireformen endnu ikke er færdigimplementeret. Politiet

er således kun halvvejs gennem reformperioden, og reformens effektiviseringsgevinster i

form af 800 politiårsværk kan derfor endnu ikke forventes at være frigjort. Disse forventes

ifølge den oprindelige plan først fuldt frigjort ved udgangen af 2011.

15. Rigsrevisionen vil derfor kunne gennemføre en undersøgelse af, hvordan politiets ledel-

se indtil nu har håndteret de centrale fusions- og omstillingsprocesser i form af reformen af

politikredsene, reformen af politiets vagtberedskab og ledelsesreformen. Undersøgelsen vil

dermed afdække, om de konstaterede problemer med at opretholde driften kan skyldes, at

reformen ikke var tilstrækkeligt godt forberedt, eller at der var ledelsessvigt i implemente-

ringsprocessen. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i en analyse af udviklingen i politi-

ets opgavevaretagelse på en række centrale resultatmål, bl.a. i forhold til borgerbetjening

(fx politiets responstid, sigtelses-, tiltale- og opklaringsprocenter) fra 2005 til 2008, dvs. fra

før reformens ikrafttræden til i dag. Undersøgelsen vil også omfatte en vurdering af, om

Justitsministeriets og Rigspolitiets information til Folketinget om de forhold, som undersø-

gelsen omfatter, har været korrekt.

16. Rigsrevisionens påtænkte undersøgelse vil således have fokus på:

•

hvordan udviklingen har været i politiets opgavevaretagelse og resultater i perioden

2005-2008, og hvordan politiets mål- og resultatstyring fungerer

om politireformen (kredsreformen, ledelsesreformen og beredskabsreformen) var forbe-

redt tilfredsstillende

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2008 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen

•

om første fase i politireformen (kredsreformen, ledelsesreformen og beredskabsrefor-

men) indtil nu er implementeret tilfredsstillende – dvs. på den måde og i det tempo,

som politiet havde planlagt

om informationen til Folketinget om de forhold, som undersøgelsen omfatter, har været

korrekt (fx i forhold til fremdriften i implementeringsprocesserne og udviklingen i politi-

ets resultater).

17. Undersøgelsen vil omfatte perioden januar 2005 og frem.

18. En sådan undersøgelse vil efter min opfattelse sætte fokus på et væsentligt perspektiv,

nemlig politiets forberedelse og implementering af politireformen, og give en status på poli-

tiets resultater i reformperioden sammenlignet med perioden op til reformen.

19. Statsrevisorerne har som en del af deres anmodning og efterfølgende forslag ønsket,

at Rigsrevisionens undersøgelse skal belyse it-understøttelsen af politiets opgavevareta-

gelse. Jeg vil derfor tilrettelægge Rigsrevisionens undersøgelse, så det vurderes, om ar-

bejdet med de nødvendige tilpasninger af telefon- og it-systemer er planlagt tilfredsstillen-

de. Ligeledes vil Rigsrevisionen i forbindelse med undersøgelsen af udviklingen i politiets

resultater vurdere kvaliteten af de data, politiet anvender til resultatopfølgning. Politiets

økonomistyring, herunder decentraliseringen af økonomistyringen, vil indgå som en inte-

greret del af undersøgelsen af forberedelsen og implementeringen af reformen. Tilsvaren-

de gælder ledelses- og kompetenceforholdene mellem Rigspolitiet og politikredsene. Dom-

stolsreformen vil ikke blive behandlet i undersøgelsen.

20. Statsrevisorerne nævner i anmodningen, at deres ønske om en undersøgelse skal ses

i sammenhæng med Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomi-

styring. Rigsrevisionens undersøgelse vil inddrage nogle af de forhold, der blev behandlet i

beretning nr. 9/03. En særskilt opfølgning på beretningen vil jeg dog forelægge Statsreviso-

rerne i et fortsat notat.

VI.

Afslutning

21. Hvis Statsrevisorerne ønsker det, vil jeg iværksætte undersøgelsen i overensstemmel-

se med det ovenfor skitserede. Undersøgelsen vil i givet fald blive søgt gennemført, så en

beretning kan afgives til Statsrevisorerne i juni 2009.

22. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer i

tilrettelæggelsen og afgrænsningen af undersøgelsen i forhold til det skitserede oplæg.

Henrik Otbo