Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Ministerredegørelse
–
Statsrevisorernes beretning nr. 9/2008 om be-
slutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
I anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 9/2008 om beslutnings-
grundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly samt ledsagende statsrevi-
sorbemærkning af den 25. marts 2009 vil jeg i det følgende, under hen-
visning til § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m., re-
degøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen og be-
mærkninger giver anledning til inden for Økonomi- og Erhvervsministe-
riets område:
Statsrevisorerne bemærker, at såfremt Folketinget beslutter at anskaffe
Gripen NG eller Super Hornet eller levetidsforlænge F-16, bør vurderin-
gen af kandidaternes industrisamarbejde afspejle de uens vilkår i forhold
til industrisamarbejdet især i forhold til Joint Strike Fighter-programmet,
der er undtaget fra det almindelige regelsæt for industrisamarbejde.
Den vurdering er jeg enig i. I forbindelse med arbejdet i den tværministe-
rielle økonomiske arbejdsgruppe vedr. kampfly og det skriftlige beslut-
ningsgrundlag, der vil blive udarbejdet, vil de forskellige vilkår for kan-
didaterne eksplicit blive beskrevet.
Statsrevisorerne vurderer, at analysen af de samfundsøkonomiske konse-
kvenser ved køb af kampfly bør omfatte vurdering af centrale usikkerhe-
der, herunder at det er afgørende, at usikkerhederne afklares løbende også
under eventuelt kommende kontraktforhandlinger med en leverandør.
Jeg er enig i vurderingen. Økonomi- og Erhvervsministeriet har identifi-
ceret en række usikkerheder, hvad angår omfanget og karakteren af ind-
dragelsen af danske virksomheder ved en eventuel kampflysanskaffelse.
Disse behandles i den tværministerielle økonomiske arbejdsgruppe vedr.
kampfly. I evalueringen af de forskellige kandidatfly vil Økonomi- og
Erhvervsministeriet lægge vægt på, at danske virksomheder bliver ind-
draget i et tilfredsstillende omfang og på et teknologisk niveau, der er
med til at fastholde højtkvalificerede arbejdspladser i Danmark. Uanset
hvilket kampfly Danmark måtte vælge at anskaffe, vil denne målsætning
ligeledes tegne ministeriets tilgang til leverandøren frem mod en egentlig
kontraktindgåelse.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
www.oem.dk