Finansudvalget 2008-09
SB 8 8
Offentligt
MINISTEREN
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
ministersvar@ft.dk
Kopi til:
Rigsrevisor Henrik Otbo
Landegreven 4
Postboks 9009
1022 København K
Dato
25. maj 2009
Dok.id
J. nr.
013-83
Deres ref.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
33 92 33 55
Svar på Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beret-
ning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter
Statsrevisoratet har med brev af 25. marts 2009 bedt mig om at redegøre for
hvilke overvejelser og foranstaltninger, jeg finder, at Rigsrevisionens beretning
8/2008 om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter samt
Statsrevisorernes bemærkninger hertil måtte give anledning til.
Nedenfor følger min redegørelse herfor, der endvidere er sendt i et eksemplar
til rigsrevisor Henrik Otbo.
Formålet med Rigsrevisionens beretning er at undersøge årsagerne til, at det
endelige regnskab i visse projekter væsentligt har overskredet det budget, der
er baseret på den oprindelige bevilling, samt at undersøge hvordan planlæg-
ning og gennemførelsen af statslige bygge- og anlægsprojekter forbedres.
Rigsrevisionen kommer i deres beretning med fem anbefalinger til at sikre, at
gennemførelsen af statslige bygge- og anlægsprojekter forbedres:
1.
I højere grad at synliggøre de risici, der er ved projektet, bl.a. ved at ud-
arbejde og bruge projektspecifikke risikotillæg på baggrund af konkrete
analyser
2. Systematisk at indsamle og anvende nøgletal om enhedspriser på an-
lægsområdet, fx på vej- og baneområdet
3. At minimere tiden mellem beslutningen om og igangsættelsen af et pro-
jekt
4. At udarbejde kataloger over mulige besparelser i den indledende pro-
jektfase med henblik på at kunne finansiere evt. uforudsete forhold
Statsrevisorerne beretning SB8/2008 - Bilag 8: Transportministerens redegørelse af 25. maj 2009
5. Systematisk at indsamle nøgletal og erfaringer om entreprenører og
rådgivere mv. med henblik på at forebygge fejl og forglemmelser fra
bygherre, entreprenør og rådgiver
Som det fremgår af beretningen, er Transportministeriet i øjeblikket ved at im-
plementere en række nye budgetteringsprincipper under overskriften ”ny an-
lægsbudgettering”,
jf. akt 16 af. 24. oktober 2006.
Som jeg vil redegøre for ne-
denfor, er Transportministeriet allerede ved at implementere en række af Rigs-
revisionens anbefalinger. Rigsrevisionens samlede beretning vil indgå i det vi-
dere arbejde med udformning og implementering af ny anlægsbudgettering.
Ad 1) Synliggørelse af risici ved projekter
Rigsrevisionens anbefaling er indarbejdet i ny anlægsbudgettering på to måder.
For det første tillægges der en generel reserve på enten 50 eller 30 pct. (af-
hængig af projektets modenhed) til bygherrens mest realistiske budget, dvs. det
budget som bygherren faktisk mener at kunne gennemføre projektet for. Ud af
den samlede reserve tilgår 1/3 bygherren som et projektspecifikt tillæg, mens
2/3 tilgår en central reserve til at imødegå fordyrelser på tværs af Transportmi-
nisteriets samlede projektportefølje. Tillæggene er fastsat på baggrund af en
analyse af en række tidligere gennemførte bane- og vejprojekter. Transportmi-
nisteriet vil løbende følge op på, om tillæggene skal korrigeres på baggrund af
erfaringer med projekter gennemført under ny anlægsbudgettering.
For det andet er der som led i implementeringen af ny anlægsbudgettering et
krav, at der skal foretages en systematisk risikoanalyse og
–opfølgning
gennem
hele projektets liv. Som en del af den systematiske risikoanalyse skal bygherren
overveje, om der skal afsættes midler til at imødegå særlige risici ud over det,
der lægger i de generelle tillæg. Dermed synliggøres helt særlige risici ved det
enkelte projekt.
Ad 2) Systematisk indsamling og anvendelse af enhedspriser
Udgangspunktet for ny anlægsbudgettering er, at budgetteringen skal ske på
baggrund af erfaringsbaserede priser. Derfor er hhv. Banedanmark og Vejdi-
rektoratet ved at indsamle og dokumentere enhedspriser, der kan anvendes
hertil. På nuværende tidspunkt er populationen, der ligger til grund for en-
hedspriserne på såvel bane- som vejområdet, ikke tilstrækkeligt, hvorfor tilve-
jebringelsen af flere og mere valide nøgletal er et centralt element i implemen-
teringen af ny anlægsbudgettering.
Ad 3) Minimere tiden mellem beslutningen om og igangsættelsen af
et projekt
I forbindelse med ny anlægsbudgettering arbejdes der med en række tidsgræn-
ser for, hvornår et beslutningsgrundlag skal opdateres, således at der træffes
beslutning på baggrund af et aktuelt grundlag. Vurderingen af beslutnings-
grundlagets aktualitet vil altid være en konkret vurdering henset til den meget
Side 2/3
Statsrevisorerne beretning SB8/2008 - Bilag 8: Transportministerens redegørelse af 25. maj 2009
store forskel i såvel størrelse som kompleksitet af de projekter, der gennemfø-
res på Transportministeriets område.
Ad 4) Udarbejde kataloger over mulige besparelser i den indledende
projektfase så evt. uforudsete forhold kan finansieres
Det følger af ny anlægsbudgettering, at det altid skal overvejes, om der er po-
tentielle reduktioner, forenklinger og besparelser, som kan anvendes, hvis for-
udsætningerne for projektet ændres. Endvidere skal dette indgå i den eksterne
kvalitetssikring af projektgrundlaget, der skal gennemføres for alle projekter
med en totaludgift på 250 mio. kr. eller derover.
I forbindelse med implementeringen af ny anlægsbudgettering arbejdes der
med, hvorledes ovenstående princip mest hensigtsmæssigt implementeres, idet
der kan være en række projekter, hvor det i udgangspunktet ikke er muligt at
pege på sådanne besparelser.
Ad 5) Systematisk at indsamle nøgletal og erfaringer om entrepre-
nører og rådgivere mv. med henblik på at forebygge fejl og for-
glemmelser fra bygherre, entreprenør og rådgiver
Som nævnt tidligere indgår det som en integreret del af ny anlægsbudgettering,
at der skal udarbejdes en systematisk risikoanalyse, som der løbende skal følges
op på. Rigsrevisionens rapport, herunder anbefalingen om at følge op på entre-
prenører og rådgivere - evt. på baggrund af nøgletal - for at forebygge fejl, vil
indgå i institutionernes fremtidige risikostyring af konkrete projekter.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
