Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

Sundhedsudvalget 2008-09
SB 7 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om sammenhængende

patientforløb

August

2012

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr. 7/2008)

13. august 2012

RN A306/12

1. I dette notat følger jeg op på sagen om sammenhængende patientforløb, som blev ind-

ledt med en beretning i februar 2009. Notatet handler om Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelses (herefter Sundhedsministeriet) arbejde med at etablere rammer for samarbejde,

kommunikation og finansiering af sundhedsydelser, som understøtter sammenhængende

patientforløb mellem almen praksis, sygehus og kommune.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Notatet indeholder følgende konklusion:

Sammenhæng i patientforløb er en kompleks og sammensat målsætning, som kræ-

ver forhandlinger, aftaler og samarbejde mellem staten, regioner, kommuner og prak-

sissektoren. Sundhedsministeriet, der således ikke er alene om at løse udfordringer-

ne på området, har arbejdet målrettet med at forbedre rammerne for sammenhæn-

gende patientforløb. Siden undersøgelsen blev gennemført, er der taget en række

yderligere initiativer til forbedring af sammenhæng i patientforløb ud over dem, der er

omtalt i beretningen. Ikke alle initiativerne er dog tilendebragt. Fx kan overvågningen

af området fortsat styrkes, ligesom rammerne for it-kommunikationen endnu ikke er

fuldt ud etableret. Der er også fortsat mulighed for at styrke samarbejdet gennem

overenskomsten med almen praksis og fortsat behov for udvikling af DRG-systemet.

Selv om ikke alle initiativerne er tilendebragt, er det min generelle vurdering, at ind-

satsen har bidraget til fremskridt på området, og at yderligere forbedringer vil kunne

registreres fremover, såfremt Sundhedsministeriet og regionerne fortsætter arbejdet

på området. Det er derfor min opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Jeg bygger min konklusion på følgende:



Sundhedsministeriet har gennemført en evaluering af sundhedsaftalerne med det

formål at fastslå sundhedsaftalernes virkning i praksis og give regioner og kommu-

ner et bedre grundlag for at sprede de gode løsninger.

Sundhedsministeriet har arbejdet med indsatser, der understøtter sammenhæn-

gende patientforløb. Ministeriet kan dog fortsat forbedre grundlaget for at vurde-

re, om der er sammenhæng i patientforløb på tværs af regioner og kommuner.

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012



Den tekniske udbredelse af MedCom-standarderne sker planmæssigt, mens sik-

ring af, at standarderne anvendes, fortsat kræver en indsats. Udrulningen af det

Fælles Medicinkort er forsinket, men Sundhedsministeriet finder på trods heraf, at

fremdriften nu er tilfredsstillende. Sundhedsdatanettet kører ifølge ministeriet sta-

bilt og med stadigt stigende datatrafik.

Den nuværende overenskomst beskriver, at almen praksis generelt indgår i et for-

pligtende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og bidrager til at sikre sam-

menhængende patientforløb.

I DRG-systemet arbejdes der fortsat med at udvide antallet af sammedagspakker,

ligesom der arbejdes med afregning for telemedicinske ydelser.



Baggrund

2. Jeg afgav i februar 2009 en beretning om sammenhængende patientforløb. Beretningen

viste, at Sundhedsministeriet med sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner har eta-

bleret et godt udgangspunkt for at sikre sammenhængende patientforløb. Beretningen viste

også, at både ministeriet og regionerne burde styrke it-kommunikationen med henblik på at

fremme sammenhængende patientforløb, ligesom ministeriet og regionerne kunne styrke de

økonomiske incitamenter hertil.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var utilfredsstillen-

de, at der eksisterede en række barrierer for et sammenhængende patientforløb, idet:



kommunikationen på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner endnu ikke var it-

understøttet og standardiseret

finansieringsmodellerne for sygehuse og kommuner ikke i tilstrækkelig grad gav økono-

miske incitamenter til at fremme sammenhængende patientforløb

almen praksis ikke i tilstrækkelig grad var forpligtet eller blev opmuntret til at understøt-

te sammenhængende patientforløb gennem overenskomsten med almen praksis, regi-

onernes supplerende aftaler e.l.

4. Som svar på beretningen afgav sundhedsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne

i februar 2010. Heri oplyste ministeren, at sammenhængende patientforløb er af afgørende

betydning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Ifølge ministeren er sammenhæng

imidlertid ikke en enkel egenskab, der let lader sig måle, men en sammensat målsætning,

som aldrig vil være endeligt løst, og som rummer mange aspekter og til stadighed kræver

en bred vifte af indsatser: it-understøttelse, sundhedsaftaler, forløbsprogrammer, økonomi-

ske incitamenter m.m. Sundhedsministeriet oplyste, at de igangsatte initiativer vil blive vide-

reført med det sigte, at enhver patient, så vidt det er muligt, vil opleve sit forløb som sam-

menhængende og veltilrettelagt. Med hensyn til finansieringsmodellen for kommunen oply-

ste ministeriet, at en ny model, som skal give kommunerne større incitament til at fremme

sammenhæng, ville træde i kraft den 1. januar 2012.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i marts 2010 et notat i henhold til rigsre-

visorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg præsenterede mine planer for den videre opfølgning på be-

retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 91. I no-

tatet lovede jeg, at jeg ville følge Sundhedsministeriets initiativer på området, og at jeg kon-

kret ville følge op på, om ministeriet har:

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012



gennemført en evaluering af sundhedsaftalerne

forbedret grundlaget for at vurdere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer

gennemført de skitserede initiativer for at sikre bedre it-kommunikation

sikret, at almen praksis kan forpligtes i arbejdet med at sikre effektive og sammenhæn-

gende patientforløb

udviklet DRG-systemet.

6. I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning på de nævnte punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Resultatet af opfølgningen på sammenhængende patientforløb

7. Jeg gennemgår i det følgende de udestående punkter. Opfølgningen er baseret på rede-

gørelser og data fra Sundhedsministeriet.

Evaluering af sundhedsaftalerne

8. Formålet med sundhedsaftalerne, som regioner og kommuner ifølge sundhedsloven skal

indgå minimum hvert 4. år, er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsat-

sen i de patientforløb, der går på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. Sund-

hedsstyrelsen gennemførte i 2010 og 2011 en evaluering af sundhedsaftalerne i samarbej-

de med regioner og kommuner. Formålet var at fastslå sundhedsaftalernes virkning i prak-

sis og give regioner og kommuner et bedre grundlag for at sprede de gode løsninger. Som

led i evalueringen er der gennemført et udviklingsarbejde med deltagelse af repræsentan-

ter fra regioner og kommuner med det formål at udvikle indikatorer til at overvåge effekten

af sundhedsaftalerne og skabe et kvalificeret grundlag for dialog om udvikling af samarbej-

det mellem aftaleparterne. Styrelsen vil fremover være ansvarlig for at publicere data for de

udvalgte indikatorer, hvilket vil ske første gang i 2. halvår 2012.

Med afsæt i evalueringen vil ministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen og i samarbejde

med regioner og kommuner igangsætte et arbejde med henblik på fremadrettet at udvikle og

styrke rammerne for sundhedsaftalerne. Snitfladeproblematikker og sammenhæng, herun-

der sundhedsaftaler, er ligeledes et vigtigt fokusområde i den igangværende evaluering af

kommunalreformen på sundhedsområdet.

9. Jeg vurderer, at ministeriets opfølgning på sundhedsaftalerne er tilfredsstillende.

Forbedret grundlag for at vurdere sammenhængende patientforløb på tværs af

sektorer

10. Sundhedsministeriet har adgang til oplysninger om, hvorvidt patienter oplever sammen-

hængende forløb på tværs af almen praksis, sygehus og kommune gennem de landsdæk-

kende undersøgelser af patientoplevelser (LUP). Ministeriet og regionerne sidder i styregrup-

pen for LUP og drøfter i det regi løbende data fra undersøgelsen. Ministeriet har både alene

og i samarbejde med andre centrale aktører på sundhedsområdet bl.a. arbejdet med følgen-

de indsatser til at understøtte sammenhængende patientforløb:

Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer



Som led i kvalitetsreformen blev der afsat 590 mio. kr. i perioden 2009-2010 til udvikling

og gennemførelse af forløbsprogrammer. Et forløbsprogram beskriver den samlede tvær-

faglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk til-

stand, herunder en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommu-

nikation mellem alle involverede parter. Alle regioner og kommuner har fået del i puljemid-

lerne.

LUP

er en landsdæk-

kende spørgeskema-

undersøgelse, der år-

ligt gennemføres blandt

tilfældigt udvalgte pa-

tienter, som har været

indlagt eller været i et

ambulant forløb på et

offentligt sygehus. For-

målet er bl.a. at identi-

ficere og sammenligne

forskelle i patienters

oplevelser inden for

udvalgte temaer, her-

under sammenhæng.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

Styrket indsats for den ældre medicinske patient



Regeringen og satspuljepartierne afsatte 200,4 mio. kr. i perioden 2012-2015 til en na-

tional handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen består af 11 kon-

krete initiativer. Udarbejdelsen af en implementeringsplan for de 11 initiativer er igang-

sat ultimo januar 2012. Implementeringen vil ske i perioden 2012-2015.

Den Danske Kvalitetsmodel



Den Danske Kvalitetsmodel skal bl.a. fremme samarbejdet mellem sektorerne, skabe

bedre og mere sammenhængende patientforløb og kvalitetsudvikling. Visionen er, at mo-

dellen med tiden skal dække hele sundhedsvæsenet. Det er obligatorisk for sygehuse-

ne og det præhospitale område (dækker fx ambulancetransport) at blive godkendt efter

Den Danske Kvalitetsmodel, mens det er frivilligt for apoteker og kommuner. I øjeblikket

er 7 kommuner i gang med at implementere dele af Den Danske Kvalitetsmodel. En mo-

del, som er tilpasset almen praksis, er desuden under udvikling.

11. Jeg vurderer, at de igangsatte initiativer vil kunne medvirke til at skabe bedre sammen-

hæng i patientbehandlingen. Jeg vurderer desuden, at Sundhedsministeriet har forbedret

grundlaget for at vurdere, om der er skabt sammenhængende patientforløb på tværs af re-

gioner og kommuner.

Gennemførte initiativer for at sikre bedre it-kommunikation

Udbredelse og anvendelse af MedCom-standarder

12. MedCom-standarder er skabeloner for elektronisk kommunikation, der kan anvendes af

de it-systemer, som almen praksis, sygehuse og kommuner bruger. Formålet er at under-

støtte det gode patientforløb. Ifølge økonomiaftalen fra juni 2010 mellem regeringen og Dan-

ske Regioner skal 25 navngivne MedCom-standarder for it-kommunikation – herunder de 9

standarder, som var omtalt i beretningen – være fuldt udbredt på regionernes sygehuse in-

den 2013.

Sundhedsministeriet oplyser, at de 25 standarder forventes at være teknisk udbredt inden

2013, men at der er behov for større fokus på at sikre den organisatoriske udbredelse, dvs.

sikre, at standarderne anvendes. Det fremgår af ministeriets redegørelse, at regionerne er

opmærksomme på dette behov.

13. Siden undersøgelsen har MedCom desuden udviklet en standard, som skal understøt-

te tværsektoriel kommunikation mellem eksisterende it-systemer og nye kronikerløsninger,

der planlægges indført i regioner og kommuner. Standarden pilottestes i foråret 2012.

14. Ministeriet har oplyst, at størstedelen af kommunikationen mellem almen praksis, syge-

huse og kommuner foregår elektronisk. 11 af de eksisterende 25 MedCom-standarder er

fuldt udbredt. Det drejer sig fx om nogle af kommunikationsstandarderne vedrørende ind-

læggelse og udskrivning samt en række standarder vedrørende kommunikation af svar på

forskellige analyser foretaget på laboratorium. De resterende 14 standarder, som ikke er

fuldt udbredt, fremgår af tabel 1.

Formålet med

Den

Danske Kvalitetsmo-

del

er at medvirke til:



kontinuerlig udvik-

ling af kvaliteten



ensartet høj kvalitet

i alle sundhedsydel-

ser



sammenhæng i pa-

tientforløb



gennemsigtighed og

synliggørelse af kva-

litet i sundhedsvæ-

senet.

MedCom

er etableret i

1995 som et offentligt

finansieret nonprofit-

samarbejde mellem

myndigheder, organi-

sationer og private fir-

maer med tilknytning

til den danske sund-

hedssektor. Sundheds-

ministeriet har for-

mandsposten i styre-

gruppen, som er Med-

Coms øverste organ.

MedCom skal bidrage

til udvikling, afprøvning,

udbredelse og kvali-

tetssikring af elektro-

nisk kommunikation og

information i sundheds-

sektoren med henblik

på at understøtte det

gode patientforløb.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

Tabel 1. Oversigt over udbredelsen af MedCom-standarder

Elektronisk

kommunikation

95 %

60 %

85 %

Vedrører muligheden for at vedlægge

bilag til henvisninger. Sendes derfor altid

sammen med selve henvisningen, jf. nr. 6.

Standard

1. Ambulant udskrivningsbrev fra sygehus til lægepraksis

2. Bookingsvar fra sygehus til lægepraksis

3. Sygehushenvisning fra lægepraksis til sygehus

4. Bilagsvedlæggelse fra lægepraksis til sygehus

Kommentar

5. Billeddiagnostisk henvisning fra lægepraksis til sygehus

6. Klinisk immunologisvar fra laboratorium til lægepraksis

7. Patologirekvirering fra lægepraksis til laboratorium

8. Plejeforløbsplan fra sygehus til kommune

9. Melding om færdigbehandling fra sygehus til kommune

10. Udskrivningsrapport fra sygehus til kommune

11. Indlæggelsesrapport fra kommune til sygehus

12. Genoptræningsplan fra sygehus til kommune

13. Generel korrespondancemeddelelse

95 %

10 %

80 %

40 %

Kan sendes mellem alle parter. Usikkert

skøn, da standarden kan bruges til man-

ge formål.

Anvendes p.t. kun i Region Syddanmark

og Region Nordjylland.

Pilotafprøves aktuelt i Region Nordjylland

og Region Hovedstaden.

Pilotafprøves aktuelt i Region Nordjylland

og Region Hovedstaden.

Pilotafprøves aktuelt i Region Nordjylland

og Region Hovedstaden.

Pilotafprøves aktuelt i Region Nordjylland

og Region Hovedstaden.

Anvendes p.t. ikke i Region Nordjylland

og Region Midtjylland.

14. Fødselsanmeldelse fra sygehus til kommune

20 %

Immunologi: speciale inden for lægevidenskab, der beskæftiger sig med immunsystemet.

Patologi er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.

Patologiske analyser på laboratorium vedrører forandringer i kroppens celler og væv ved sygdom.

Tabel 1 viser andelen af meddelelser mellem de forskellige aktører, der sendes elektronisk,

for de standarder, som ikke er fuldt udbredt. 5 af de 14 standarder anvendes i 60-95 % af

kommunikationen. Enkelte af standarderne er kun udrullet i enkelte regioner, og 4 standar-

der er i pilotprojekt.

Det Fælles Medicinkort

15. Det Fælles Medicinkort (FMK) er en fællesoffentlig database i regi af Statens Serum In-

stitut, som indeholder oplysninger om borgerens aktuelle lægemiddelordinationer. Formålet

med FMK er bl.a. at opnå sikkerhed for korrekt medicinering og aktuel information på tværs

af sektorer. Ifølge økonomiaftalen for 2010 skulle FMK være udrullet i regioner, kommuner

og blandt praktiserende læger inden udgangen af 2011.

FMK er taget i brug i flere regioner, og det udbredes fortsat. Sundhedsministeriet vurderer i

sin redegørelse, at der er god fremdrift for sygehusene og de praktiserende læger, at tids-

horisonten er overskuelig, og at planen om udbredelse til kommunerne i 2013 er tilfredsstil-

lende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

For at fremme udbredelsen af FMK aftalte ministeriet bl.a. en milepælsplan med regionerne,

hvor der ved opnåelse af visse milepæle skulle udbetales et beløb til regionen. Planen ved-

rørte en række milepæle for 1.-4. kvartal 2011, altså til udgangen af 2011. Mange af disse

milepæle er opnået og honoreret i henhold til planen, fx udrulning af FMK i lægevagten. Ikke

alle milepæle er dog opnået og honoreret. Fx er milepælen ”FMK til alle (sygehus)læger” ik-

ke opfyldt i alle regioner, hvorfor beløbet endnu ikke er udbetalt. Ministeriet oplyser dog, at

beløbet er relativt begrænset i forhold til regionernes indsats, hvorfor fokus på indsatsen –

snarere end beløbet i sig selv – antages at være en drivkraft for regionerne.

16. Jeg finder forsinkelsen beklagelig, men forventer, at Sundhedsministeriet vil sikre, at den

nye tidsplan for udrulning af FMK vil blive overholdt.

17. I foråret 2012 fandt Region Hovedstanden en række fejl i den måde, FMK fungerede

på sammen med deres elektroniske patientjournal. Region Hovedstaden fandt den 16. april

2012, at fejlene var så alvorlige, at regionen midlertidigt suspenderede brugen af FMK i epj-

systemet indtil efteråret 2012. I forhold til udrulningen af FMK finder ministeriet det uheldigt,

at Region Hovedstaden har stillet brugen af FMK i bero, men af hensyn til patientsikkerhe-

den findes det passende. FMK-programenheden i Statens Serum Institut er regionen be-

hjælpelig i forhold til afhjælpning af fejl i integrationen mellem FMK og epj-systemet. Proble-

merne i Region Hovedstaden vurderes ikke at få betydning for udrulningen i de øvrige regio-

ner.

Sundhedsdatanet

18. Sundhedsdatanettet kan beskrives som det elektroniske samlingspunkt for kommunika-

tionen i sundhedsvæsenet, uanset om brugerne hører hjemme i den offentlige eller private

sektor. Sundhedsdatanettet gør det fx muligt at foretage opslag i Sundhedsstyrelsens data-

baser, udveksle billeder, fx røntgen, og afvikle videokonferencer.

Sundhedsministeriet oplyser, at sundhedsdatanettet kører stabilt og med stadigt stigende

datatrafik. Alle regioner og kommuner samt en række statslige myndigheder har adgang til

sundhedsdatanettet, ligesom en række private virksomheder er tilkoblet.

19. Jeg vurderer, at ministeriet på tilfredsstillende vis understøtter, at initiativer til at støtte

it-kommunikationen mellem almen praksis, sygehuse og kommuner gennemføres, selv om

der fortsat ligger en stor opgave i at sikre, at standarderne anvendes i praksis, og at udrul-

ningen af det fælles medicinkort ikke rammes af yderligere forsinkelser. Ministeriets mulighe-

der for at sikre dette beror dog på fremdrift hos de mange involverede aktører.

Sikring af, at almen praksis forpligtes i arbejdet med at sikre effektive og sammen-

hængende patientforløb

20. Som oplæg til de seneste overenskomstforhandlinger havde Regionernes Lønnings- og

Takstnævn stillet krav om mere forpligtende aftaler om opgaver og arbejdsdeling med almen

praksis. Resultatet blev en reformulering af dele af aftalen mellem parterne.

21. Overenskomsten beskriver nu, at almen praksis generelt indgår i et forpligtende samar-

bejde med det øvrige sundhedsvæsen, og bidrager til at sikre sammenhængende patient-

forløb. Herunder følger almen praksis sundhedsaftalerne, retningslinjer for henvisning, pa-

tientforløbsbeskrivelser, pakkeforløb for livstruende sygedomme, pakkeforløb for kroniske

sygdomme mv. Udmøntningen af aftalerne i forhold til almen praksis sker i de enkelte regio-

ner i lokalaftaler. Som udgangspunkt er de omfattede læger forpligtede til at anvende den lo-

kale aftale. I praksis er indgåelse af forpligtende lokale aftaler dog betinget af, at de lokale

parter kan blive enige om, hvorvidt der er tale om en udmøntningsaftale uden honorarmæs-

sige konsekvenser, eller om der er behov for tilførsel af ekstra resurser til almen praksis.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012

22. Videre beskriver overenskomsten nu, at den enkelte almene praksis

skal

løse den op-

gave, der er beskrevet i protokollatet om roller og opgaver og i protokollatet om samarbej-

de mellem almen praksis, sygehusvæsen, kommuner og regioner. Derved hæves status for

disse bilag fra at være vejledende/retningsgivende til at være en del af selve overenskom-

sten med almen praksis.

Bestemmelserne i de nævnte protokollater er formuleret i generelle vendinger, og der er

endnu ikke høstet erfaringer med at håndhæve eller sanktionere manglende efterlevelse

hos den enkelte praktiserende læge.

23. Jeg er opmærksom på, at overenskomsten, som regulerer vilkårene for det samarbej-

de, almen praksis har med sygehusene og kommunerne, er resultat af en forhandling. Jeg

finder, at mere omfattende ændringer af rammerne for samarbejdet mellem parterne tager

tid at gennemføre.

Udvikling af DRG-systemet

24. I DRG-systemet arbejdes der fortsat med at udvide antallet af sammedagspakker, som

skal sikre, at de økonomiske incitamenter ikke er hindrende for en hensigtsmæssig patient-

behandling. I 2012 er der 30 sammedagspakker inden for forskellige specialer. Det forven-

tes, at antallet af pakker øges, i takt med at den kliniske udvikling giver mulighed for flere ac-

celererede patientforløb. Pakkerne betyder, at sygehusene opnår en samlet afregning for

flere sammenhængende ydelser i ét ambulant forløb, uanset om de ligger på samme dag el-

ler over flere dage. Yderligere arbejdes der med afregning for telemedicinske ydelser uden

for sygehusenes fysiske rammer. Dette vil også være med til at understøtte den sammen-

hængende patientbehandling, da der efterhånden er mere og mere opfølgning på patientbe-

handlingen, som foregår via telefon- eller e-mail-konsultationer.

25. Jeg vurderer, at ministeriets indsats på området er tilfredsstillende.

III.

Afslutning

Protokollatet om rol-

ler og opgaver

beskri-

ver almen praksis som

den, der først møder

patienterne, som gene-

ralist, gatekeeper og

tovholder. Derudover

beskrives lægens op-

gaver kort, herunder

forebyggelse og sam-

arbejde med det øvri-

ge sundhedsvæsen.

Protokollatet om

samarbejde

beskriver

kort forventningerne til

almen praksis i forbin-

delse med forløbspro-

grammer, behandlings-

forløb generelt og

sundhedsaftalerne.

26. Siden undersøgelsen blev gennemført, er der på mange områder kommet mere fokus på

sammenhæng i patientforløb. Opfølgningen viser, at ministeriet har arbejdet med at styrke

indsatsen for bedre sammenhæng i patientforløb på de områder, beretningen omhandler.

Der er også kommet flere initiativer til siden undersøgelsen, fx udviklingen af Den Danske

Kvalitetsmodel til både sygehuse og kommuner og på sigt til almen praksis.

Selv om ikke alle initiativerne er tilendebragt, er det min generelle vurdering, at Sundheds-

ministeriets indsats har bidraget til fremskridt på området, og at yderligere forbedringer vil

kunne registreres fremover, såfremt ministeriet og regionerne fortsætter arbejdet på området.

27. Det er på den baggrund min opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm