Uddannelsesudvalget 2008-09
SB 6 1
Offentligt
750170_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Beretning nr. 6/2008 om Undervisningsministeriets forvaltning af
tilskuddet til Sydslesvig
Statsrevisoratet har den 18. februar 2009 fremsendt statsrevisorernes
bemærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 6/2008 om Under-
visningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig.
Beretningen omhandler primært Undervisningsministeriets forvaltning af
tilskuddet til Sydslesvig, herunder lovgrundlaget for tilskuddet og mini-
steriets økonomiske opfølgning på anvendelsen af tilskuddet.
Jeg er enig i såvel beretningens indhold og konklusioner som statsreviso-
rernes bemærkninger hertil.
Jeg fremsender her min redegørelse for de væsentligste foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen og statsrevisorernes bemærkninger
giver anledning til.
De overordnede rammer for forvaltningen af tilskuddet
Lovgrundlaget for tilskuddet til Sydslesvig findes i en tekstanmærkning til
finansloven. Rigsrevisionen finder, at god lovgivningsskik og praktisk-
administrative hensyn tilsiger, at mere omfattende tilskudsordninger har
hjemmel i lov.
Jeg er enig i dette synspunkt og kan oplyse, at Undervisningsministeriet
har taget initiativ til at udarbejde et forslag til lov om tilskud til Sydsle-
svig. Hermed vil tilskudsordningen være hjemlet i lov og ikke blot i en
tekstanmærkning til finansloven.
En lov om tilskud til Sydslesvig forventes at kunne træde i kraft med
virkning fra januar 2010.
Statsrevisorerne beretning SB6/2008 - Bilag 1: Undervisningsministerens redegørelse af 18. marts 2009
2
Det er en grundlæggende præmis for arbejdet med en lov om tilskud til
Sydslesvig, at tilskuddet fremover skal forvaltes i overensstemmelse med
god statslig tilskudsforvaltning.
Derfor vil Undervisningsministeriet i forbindelse med opfølgningen på
beretningen også være meget opmærksom på, at de nuværende rammer
for tilskuddet ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en tilfredsstillende
forvaltning. Det gælder også i forhold til at indføre procedurer for be-
handlingen af ansøgninger og sikre systematisk opfølgning på regnskaber
for de aktiviteter, der udbetales tilskud til.
Jeg er opmærksom på det historiske udgangspunkt for tilskuddet til Syd-
slesvig og det særlige hensyn, som det påkalder sig. Det vil der også blive
taget behørigt hensyn til i forbindelse med opfølgningen på beretningen.
Seksmandsudvalget såvel som tilskudsmodtagerne i Sydslesvig vil blive
inddraget i det forestående arbejde med at etablere en tidssvarende til-
skudsordning, der lever op til kravene til god statslig tilskudsforvaltning.
Grundlaget for tildeling af tilskuddet og Seksmandsudvalgets rolle
Statsrevisorerne finder, at formålet med tilskuddet, kravene til ansøgnin-
gerne og kriterierne for tildelingen bør konkretiseres. Statsrevisorerne
finder videre, at ansøgninger om tilskud bør indeholde konkrete oplys-
ninger om aktiviteter, mål og resultater og bør behandles efter fastlagte
procedurer.
Dette er jeg helt enig i. Det vil være hovedopgaven for det kommende
arbejde at sikre denne konkretisering.
Når Rigsrevisionen vurderer, at tilskuddene har karakter af løbende
driftstilskud til foreningerne, er dette fuldstændig korrekt. Jeg må dertil
sige, at det er en central del af det overordnede formål med tilskuddene,
at der drives et dansksproget skolevæsen, og at der eksisterer institutio-
ner drevet af og for det danske mindretal. Dette er helt klart Folketingets
hensigt.
Dette forhindrer imidlertid ikke, at der fremover kan stilles nærmere krav
til mål og resultater, og at der kan følges op på, at der er en god overens-
stemmelse mellem aktiviteter og tilskuddenes størrelse.
Rigsrevisionen har i sin beretning vurderet, at Seksmandsudvalget reelt
har en tilbagetrukken rolle i fordelingen af tilskuddet og generelt ikke
stiller betingelser til, hvordan foreningerne skal anvende deres tilskud,
undtagen når udvalget yder tilskud til anlæg.
Statsrevisorerne beretning SB6/2008 - Bilag 1: Undervisningsministerens redegørelse af 18. marts 2009
3
Det vil også være et led i det kommende arbejde at genoverveje Seks-
mandsudvalgets rolle og opgaver. Jeg kan på nuværende tidspunkt sige,
at jeg har modtaget tilkendegivelser fra de sydslesvigske foreninger om,
at de er bekymrede over Rigsrevisionens anbefaling af, at Seksmandsud-
valgets rolle reduceres til varetagelsen af forbindelsen mellem Folketinget
og det danske mindretal i Sydslesvig. Disse synspunkter vil også indgå i
mine overvejelser om den kommende organisering af tilskudsforvaltnin-
gen.
Opfølgning på anvendelsen af tilskuddet
Beretningen nævner eksempler på mangelfulde og kritisable forhold i
forbindelse med Undervisningsministeriets opfølgning på tilskudsmodta-
gernes anvendelse af tilskuddet, hvilket statsrevisorerne også peger på.
Det påpeges, at tilskudsmodtagernes indsendte regnskabsmateriale afvi-
ger fra bekendtgørelsens krav, og at Undervisningsministeriet ikke har
oplyst Seksmandsudvalget om, at ikke alle tilskudsmodtagere har aflagt
regnskab, samt om mangler i årsregnskaberne.
Det fremgår også, at ministeriet ikke har fulgt op de forhold, som for-
eningernes revisorer i deres beretninger gør opmærksom på. Endvidere
har ministeriet ikke oplyst Seksmandsudvalget om, at tilskudsmodtager-
nes revisionsberetninger indirekte peger på, at flere af foreningerne ifølge
Rigsrevisionen ikke bruger deres penge økonomisk hensigtsmæssigt.
Jeg erkender, at statsrevisorernes kritik er rigtig. Det finder jeg beklage-
ligt.
Derfor har jeg pålagt Undervisningsministeriet at gennemføre en langt
grundigere regnskabsgennemgang og foretage den nødvendige opfølg-
ning på regnskaberne. Seksmandsudvalget skal også fremover orienteres
om resultatet af regnskabsgennemgangen.
Jeg er endvidere enig i, at tilskudsordningen med mellemrum bør evalue-
res i sin helhed. Jeg finder det væsentligt, at effekten af tilskuddene bliver
bedre belyst, end det er tilfældet i dag.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
Kopi af denne skrivelse er sendt til rigsrevisor.