Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
SB 5 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om fiskerikontrollen og

miljøovervågningen i Østersøen

November

2010

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

(beretning nr. 5/2008)

1. november 2010

RN C102/10

Indledning

1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 12. maj 2009 i henhold til rigsrevisorlovens

§ 18, stk. 4, om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen, at jeg ville følge udvik-

lingen på en række punkter:

Fiskerikontrollen i Østersøen

•

Fiskeridirektoratets udvikling af data- og kontrolsystemer, der kan medvirke til at under-

støtte kontrolopgaven og den risikobaserede kontrolstrategi

•

Fiskeridirektoratets anvendelse af fiskerikontrolskibene til henholdsvis fiskerikontrol og

søredning

•

udviklingen i omfanget af Fiskeridirektoratets kontrol i Østersøen.

Miljøovervågningen i Østersøen

•

Miljøministeriets indfasning af en ny overfladevandsdatabase

•

Miljøministeriets kontraktstyring i forhold til de opgaver, som Danmarks Miljøundersø-

gelser under Aarhus Universitet løser for Miljøministeriet.

Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 59-61.

2. Notatet er baseret på møder og brevveksling med Fødevareministeriet og Miljøministe-

riet.

II.

Fiskerikontrollen i Østersøen

Fiskeridirektoratets udvikling af data- og kontrolsystemer, der kan medvirke til at understøtte

kontrolopgaven og den risikobaserede kontrolstrategi

3. Det fremgik af beretningen, at Fiskeridirektoratets data- og kontrolsystemer endnu ikke

var helt færdigudviklet og derfor ikke fuldt ud understøttede fiskerikontrollen og den risiko-

baserede kontrolstrategi.

Fødevareministeriet har, siden beretningen blev afgivet, arbejdet videre med at udvikle da-

ta- og kontrolsystemer, der kan understøtte kontrolopgaven og den risikobaserede kontrol-

strategi.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

I forhold til selve it-understøttelsen er der gennemført følgende initiativer, som bl.a. vil med-

virke til at forbedre datakvaliteten og tilvejebringe mere tidstro data:

•

it-værktøjer til brug for den enkelte kontrollør, som skal understøtte beslutningen om,

hvilke fartøjer der skal udvælges til kontrol

integration af fagsystemer, som skal gøre det muligt for alle led i kontrolkæden at sam-

menstille data fra direktoratets forskellige fagsystemer

udarbejdelse af modeller (datamining), som med tiden vil kunne hjælpe kontrollen med

at identificere uregelmæssige mønstre i et igangværende fiskeri, der kan have sammen-

hæng med ulovligt fiskeri.

Udvælgelse af fartøjer til kontrol

4. Til brug for understøttelsen af kontrollørernes beslutning om, hvilke fartøjer der skal ud-

tages til kontrol, har Fiskeridirektoratet udviklet en fartøjsrapport. Fartøjsrapporten giver et

overblik over det enkelte fartøjs fiskeriaktiviteter og kontrolhistorik. Ligeledes har direktora-

tet udviklet en døgnrapport, hvor fiskerikontrolløren selv uploader daglige kontrolinforma-

tioner i form af nyheder og efterretninger om igangværende kontroller.

5. Et væsentligt tiltag for tilvejebringelse af mere tidstro data i fiskerikontrollen er indførel-

sen af de elektroniske logbøger på fiskerifartøjerne. Fra 1. januar 2010 skal alle fartøjer over

24 meter have installeret elektronisk logbog. Fra 1. juli 2011 udvides EU-kravet til at gælde

fartøjer på over 15 meter, og fra 1. januar 2012 skal alle fartøjer på 12 meter og derover fø-

re elektronisk logbog. Elektronisk logbog medfører, at fiskerikontrollen allerede har adgang

til oplysninger om et fartøjs fiskeriaktiviteter, når fartøjet opdaterer sine oplysninger under

fiskeriet, hvilket skal ske mindst én gang i døgnet på en uafsluttet fangstrejse. Kontrollen

får herved et helt nyt redskab, som kan anvendes til planlægning af kontrolaktiviteter.

Fødevareministeriet har oplyst, at der pr. 1. januar 2010 var 86 danske fiskefartøjer over

24 meter, der skulle opfylde kravet om at føre elektronisk logbog. 53 af disse fartøjer har

pr. juli 2010 en velfungerende elektronisk logbog. Af de resterende 33 fartøjer har 17 ikke

haft fiskeriaktiviteter i 2010, og de resterende 16 har større eller mindre tekniske problemer

med den elektroniske logbog. Europa-Kommissionen har foretaget en sammenstilling af im-

plementeringen af den elektroniske logbog, som viser, at Danmark er et af de medlemslan-

de med den højeste gennemførelsesprocent.

Integration mellem fagsystemer

6. Der er iværksat en række initiativer for at forbedre integrationen mellem Fiskeridirektora-

tets fagsystemer. Et nyt overtrædelsesregister er sat i drift i begyndelsen af 2010. Registret

er integreret i direktoratets primære fiskeriinformationssystem og medfører, at alle informa-

tioner om overtrædelser gøres tilgængelige for fiskerikontrollen. Herudover er et nyt system,

L-last, taget i brug til forbedring af kvaliteten i registreringen af logbogsdata, hvor fejldata

systematisk bliver opsamlet på fejllister og efterfølgende gennemgået og rettet. Endelig er

der påbegyndt et projekt med en elektronisk version af kontrolrapporter, som forventes taget

i brug primo 2011.

Datamining

7. Fiskeridirektoratet erhvervede i sommeren 2008 et såkaldt datamining-produkt, der bl.a.

skal foretage analyser af uregelmæssige mønstre i fiskeriet, som fx manglende melding om

farvandsskift og manglende tilmelding til losning. Fiskeridirektoratet er i forbindelse med test

af produktet løbet ind i en række udfordringer, som midlertidigt har sat arbejdet med data-

mining i bero. Det drejer sig bl.a. om ufuldstændige indberetninger, som medfører fejlfortolk-

ning af data, og at der skal anvendes uforholdsmæssigt mange resurser på opfølgning på

ufuldstændige indberetninger. Herudover er forskelle i den nuværende datastruktur et pro-

blem, idet der ikke kan angives en entydig nøgle til samkøring af forskellige datakilder.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

Ud over arbejdet med datamining har Fiskeridirektoratet i fiskerisystemet implementeret et

scoresystem, som dagligt beregner profiler for aktive danske fiskefartøjer og rangerer fartø-

jerne på baggrund af historik omkring overholdelse af reglerne for farvandsskift, fejlskøn, og

om der har været udfald på satellitovervågningen. Disse oplysninger giver en samlet score

på en skala fra 1 til 10 for hvert fartøj, som er direkte tilgængelig for kontrollørerne i forbin-

delse med udførelsen af kontrollen.

Fiskeridirektoratet har oplyst, at direktoratet i 2010 vil foretage en modenhedsanalyse af

datamining for at vurdere, hvilke datakvalitetskrav der er nødvendige for at kunne anvende

systemet, og hvilke resurser og kompetencer det vil kræve af Fiskeridirektoratet.

8. Jeg finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har udviklet en række data- og kon-

trolsystemer, der på det operationelle niveau kan understøtte kontrolopgaven og den risiko-

baserede kontrolstrategi. Data- og kontrolsystemerne kan samtidig medvirke til at forbedre

datakvaliteten og skabe mere tidstro data.

Krydskontroller

9. I beretningen anførte Rigsrevisionen, at Fiskeridirektoratet burde udføre kontrol, der i hø-

jere grad byggede på samkøring af data fra forudanmeldelser, logbøger, salgsnotaer og sa-

tellitoplysninger.

10. Fødevareministeriet har oplyst, at der siden beretningsudarbejdelsen er sket en opprio-

ritering af krydskontrollerne, og at der nu foretages systematisk krydskontrol på en række

områder. Fiskeridirektoratets risikoenhed har i 2010 fået tildelt 2 ekstra årsværk til krydskon-

trol, og den nedsatte kontrolplangruppe i Fiskeridirektoratet har i december 2009 gennem-

gået og prioriteret en bruttoliste over mulige krydskontrolområder samt godkendt fordelingen

af krydskontrolopgaver mellem decentrale enheder og risikoenheden.

11. Siden medio 2008 er der endvidere gennemført administrativ krydskontrol af oplysnin-

ger om forudanmeldelser, logbogsoplysninger og afregninger på alle torskelandinger, hvor

der gennemføres fysisk kontrol. Krydskontrollen gennemføres af de decentrale kontrollører,

dels som en del af den fysiske kontrol, dels som opfølgende kontrol. Siden primo 2008 er

der ligeledes gennemført en 100 % administrativ krydskontrol af samtlige pelagiske landin-

ger (sild, makrel, brisling, tobis mfl.) fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Hvis krydskon-

trollerne viser uoverensstemmelser og overtrædelser, forfølges disse.

12. Krydskontrollen i Østersøen er også blevet intensiveret. Risikoenheden har i maj-juni

2009 gennemført et pilotprojekt, hvor der er blevet udført krydskontrol af samtlige torskelan-

dinger over 300 kg i Østersøen. I forbindelse med pilotprojektet blev der konstateret behov

for at udvikle og kvalitetssikre de datasæt, der bruges i forbindelse med krydskontrollen.

13. Jeg finder det tilfredsstillende, at kontrollen nu i højere grad bygger på krydskontrol af

oplysninger fra satellitovervågning, forudanmeldelser, logbøger, afregninger mv.

Fiskeridirektoratets anvendelse af fiskerikontrolskibene til henholdsvis fiskerikontrol og

søredning

14. Det fremgik af beretningen, at de danske fiskerikontrolskibe i Østersøen kun anvendte

en mindre del af tiden på fiskerikontrol, på trods af at fiskerikontrol er fiskerikontrolskibenes

kerneopgave. En væsentlig del af den øvrige tidsanvendelse kan forklares ved, at kontrol-

skibene indgår i redningsberedskabet til søs og skal være klar til indsats med kort varsel.

15. Fødevareministeriet har pr. 1. januar 2010 besluttet, at fiskerikontrolskibet Havørnen ud-

går af sørednings- og kontrolberedskabet. Fiskerikontrolskibet Vestkysten vil i 2010 operere

i Østersøen i mindst 120 driftsdøgn. Den primære indsats vil ligge i 1. kvartal, hvor torske-

fiskeriet er mest intensivt.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

16. I forbindelse med udfasningen af Havørnen er Fiskeridirektoratets bidrag til sørednings-

beredskabet justeret fra 950 driftsdøgn til 620 driftsdøgn, da søredningsberedskabet nu skal

fordeles på 2 fiskerikontrolskibe (Nordsøen og Vestkysten). Udfasningen af Havørnen æn-

drer ikke ved udnyttelsesgraden for fiskerikontrolskibene til søkontrol, da de forholdsvise

bindinger i form af bidrag til søredning og skibenes bemanding er de samme. Fødevaremi-

nisteriet har oplyst, at ministeriet forventer at varetage forpligtelserne i henhold til EU’s fæl-

les fiskeripolitik med den nuværende kapacitet til søkontrol.

17. Jeg finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har justeret forpligtelsen i forhold

til søredningsberedskabet efter udfasningen af Havørnen. Jeg må samtidig konstatere, at

udfasningen betyder, at der vil blive færre resurser til fiskerikontrol til søs, og at de tilbage-

værende fiskerikontrolsskibe fortsat vil anvende en mindre del af deres tid på egentlig fiske-

rikontrol.

Udviklingen i omfanget af Fiskeridirektoratets kontrol i Østersøen

18. I beretningen blev der foretaget en undersøgelse af kontrolomfanget i Østersøen. Rigs-

revisionen konstaterede, at antallet af gennemførte danske kontroller i Østersøen var faldet

i perioden 2005-2007, og at Fiskeridirektoratets planlagte torskekontroller ikke blev nået i

2007. Nedgangen i antal landingskontroller var imidlertid modsvaret af en relativt større ned-

gang i antal landinger, hvorfor kontrolintensiteten steg i perioden 2005-2007.

19. Rigsrevisionen har anmodet Fødevareministeriet om en opgørelse over de gennem-

førte kontroller i Østersøen i 2008 og 2009. Af opgørelsen fremgår det, at der har været

en stigning i antallet af gennemførte kontroller vedrørende landingskontrollerne og søkon-

trollerne i forhold til 2007. Antallet af landinger er fortsat faldet i 2008 og 2009, og dermed

er kontrolintensiteten øget i perioden 2007-2009 fra 2,4 % til 3 %.

20. Ministeriet har endvidere udarbejdet en opgørelse over de planlagte og udførte torske-

kontroller i Østersøen i 2008 og 2009. Af opgørelsen fremgår det, at de planlagte torske-

kontroller blev nået i 2009.

21. Ministeriet har oplyst, at efter vedtagelsen af den flerårige plan for torskebestanden i

Østersøen – Rådsforordning nr. 1098/2007 af 18. september 2007 – er en forholdsvis stor

del af kontrollen i Østersøen foregået i samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen

gennem fælles kontrolkampagner med deltagelse fra flere lande (Joint Deployment Plans).

Danmark har i 2008 og 2009 deltaget i henholdsvis 10 og 13 fælles kontrolkampagner i

Østersøen af ca. 12 dages varighed.

22. Jeg finder det tilfredsstillende, at landingskontrollen og søkontrollen i Østersøen både i

absolutte tal og relativt i forhold til antal landinger er forøget i 2008 og 2009. Jeg finder det

endvidere tilfredsstillende, at de planlagte torskekontroller er blevet opfyldt i 2009.

III.

Miljøovervågning i Østersøen

Miljøministeriets indfasning af en ny overfladevandsdatabase

23. Det fremgik af beretningen, at Danmarks Miljøundersøgelser ikke rapporterede rettidigt

til Det Internationale Havforskningsråd (ICES) for størsteparten af dataene vedrørende COM-

BINE-programmet i perioden 2005-2007, og at det ikke havde været muligt at rapportere

vedrørende biologiske data.

24. Miljøministeriet har oplyst, at implementeringen af den nye overfladevandsdatabase

(ODA) har været i fuld gang i løbet af 2009, så der nu er etableret automatisk dataflow til

ODA fra de fleste undersystemer. Ministeriet oplyser, at der har været nogle tekniske ud-

fordringer omkring systemet, så de resterende undersystemer forventes at kunne levere

data direkte til ODA i løbet af 2010, hvilket også bevirker, at den endelige idriftsættelse af

ODA sker i løbet af 2010 og ikke som lovet i foråret 2010.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 1. november 2010

25. Rapporteringen til ICES har været rettidig for data vedrørende 2008, og det forventes

også, at data for 2009 rapporteres rettidigt. Dialogen mellem Miljøministeriet og ICES om

rapporteringen vedrørende biologiske data er genoptaget, og der arbejdes i øjeblikket på

at oprette artskoder i ICES’ databasestruktur til de biologiske arter, som lever i Østersøen.

26. Jeg finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet har implementeret ODA, og at rappor-

tering af data vedrørende COMBINE-programmet nu sker rettidigt.

Miljøministeriets kontraktstyring i forhold til de opgaver, som Danmarks Miljøundersøgelser

under Aarhus Universitet løser for Miljøministeriet

27. Det fremgik af beretningen, at opgaven omkring rapportering til ICES er lagt ud til Dan-

marks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet, og at størsteparten af rapporteringen i

henhold til COMBINE-programmet ikke var sket rettidigt i perioden 2005-2007.

28. Danmarks Miljøundersøgelser har for rapporteringen af data for 2008 redegjort for, at

denne er sket rettidigt. Redegørelsen indgår i den samlede rapportering til Miljøministeriet

omkring Danmarks Miljøundersøgelsers opgaver på vegne af Miljøministeriet. Ud over den-

ne rapportering er der løbende statusmøder på kontorchef- og forskningschefniveau, hvor

Danmarks Miljøundersøgelsers myndighedsopgaver drøftes.

29. Jeg finder det tilfredsstillende, at der er en løbende drøftelse og opfølgning på de opga-

ver, som Danmarks Miljøundersøgelser udfører på vegne af Miljøministeriet.

IV.

Afslutning

30. Jeg finder, at Fødevareministeriet har iværksat en række tilfredsstillende initiativer med

hensyn til data- og kontrolsystemer, der medvirker til, at fiskerikontrolopgaven nu sker ud fra

en risikobaseret kontrolstrategi for fiskerikontrollen. Ligeledes finder jeg det tilfredsstillende,

at kontrolomfanget i Østersøen samlet set er øget.

Jeg betragter hermed sagen om fiskerikontrollen i Østersøen som afsluttet.

31. Jeg finder, at Miljøministeriet på en tilfredsstillende måde har iværksat initiativer, så rap-

portering af data nu sker rettidigt, og at der er kommet større fokus på opgaverne, som Dan-

marks Miljøundersøgelser udfører på vegne af Miljøministeriet.

Jeg betragter hermed sagen om miljøovervågningen i Østersøen som afsluttet.

Henrik Otbo