Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
SB 5 4
Offentligt
750046_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om fiskerikontrollen og
miljøovervågningen i Østersøen
Maj
2009
Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 12. maj 2009
750046_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 5/2008 om fiskerikontrollen og miljøovervågningen
i Østersøen
Fødevareministerens redegørelse af 30. marts 2009
Miljøministerens redegørelse af 15. april 2009
12. maj 2009
RN D402/09
I.
Indledning
1. Beretningen handler om tilrettelæggelsen af fiskerikontrollen og miljøovervågningen i
Østersøen. Undersøgelsen af fiskerikontrollen omfatter en kortlægning og vurdering af kon-
trolsystemer, som anvendes i fiskerikontrollen. Dernæst er der foretaget en undersøgelse
af fiskerikontrollens indsats i Østersøen for at vurdere, om kontrollen er gennemført tilfreds-
stillende.
Undersøgelsen af miljøovervågningen omfatter en undersøgelse af, om Danmark lever op
til overvågningsforpligtelserne i henhold til miljøovervågningsprogrammet COMBINE.
Undersøgelsen er gennemført som et led i en parallelrevision udført af rigsrevisionerne i lan-
de omkring Østersøen. Der er udarbejdet en fælles rapport, som sammenstiller resultater-
ne fra undersøgelserne i de enkelte lande.
2. Fødevareministeren har noteret, at Statsrevisorerne vurderer, at kontrollen er tilrettelagt
efter gældende regler. Ministeren har taget til efterretning, at en betydelig del af de kontrol-
lerede fartøjer ikke lever op til EU’s regler eller de supplerende nationale regler, og henviser
til den igangværende tilretning og udvikling af kontrolsystemerne.
3. Miljøministeren har noteret, at Statsrevisorerne vurderer, at Danmark lever op til overvåg-
ningsforpligtelserne i henhold til miljøovervågningsprogrammet COMBINE. Ministeren læg-
ger stor vægt på, at der fremover ikke er forsinkelser og mangler ved dataindberetningerne
af miljøovervågningsdata.
II.
Tilrettelæggelse af fiskerikontrollen
4. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at fiskerikontrollen i Danmark er tilrettelagt i
henhold til gældende regler og med elementer af en risikobaseret kontrolstrategi, men data-
og kontrolsystemerne bør dog udvikles yderligere for at understøtte strategien.
5. Fødevareministeren oplyser, at Fiskeridirektoratet siden 2007 har tilrettelagt kontrolarbej-
de med udgangspunkt i risikobaserede kontrolstrategier, og at der fortsat pågår arbejde i
Fiskeridirektoratet med at tilrette og videreudvikle systemer, der kan medvirke til at under-
støtte kontrolopgaven. Det er fødevareministerens opfattelse, at Fiskeridirektoratet er godt
på vej.
Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 12. maj 2009
750046_0003.png
2
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil følge Fiskeridirektoratets udvikling af data- og
kontrolsystemer, der kan medvirke til at understøtte kontrolopgaven.
III.
Fiskerikontrollen i Østersøen 2005-2007
6. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at fiskerikontrolskibene kun anvender en mindre
del af tiden på fiskerikontrol, på trods af at fiskerikontrol er kontrolskibenes kerneopgave.
Fødevareministeren oplyser, at den væsentligste årsag til dette er fiskerikontrolskibenes del-
tagelse i det danske søredningsberedskab. Fiskerikontrolskibene skal derfor være klar til ind-
sats med kort varsel.
Jeg vil følge udviklingen i anvendelsen af fiskerikontrolskibene til henholdsvis fiskerikontrol
og søredning.
7. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at en betydelig del af fartøjerne ikke lever op
til EU’s regler eller de supplerende nationale regler.
Fødevareministeren tager til efterretning, at en betydelig del af de kontrollerede fartøjer ik-
ke lever op til EU’s regler eller de supplerende nationale regler. Fødevareministeren er op-
mærksom på, at Fiskeridirektoratet fortsat udvikler værktøjer til at understøtte den fysiske
kontrol ved øget krydskontrol og generel systemunderstøttelse af kontrolarbejder i øvrigt.
Jeg finder fødevareministerens opmærksomhed på udvikling af kontrollen tilfredsstillende
og vil følge udviklingen af kontrollen og kontrolsystemerne i Fiskeridirektoratet.
IV.
Miljøovervågning i henhold til COMBINE
8. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at Danmark lever op til miljøovervågningsfor-
pligtelserne i COMBINE, men at rapporteringen af miljøovervågningsdata ikke fuldt ud lever
op til bestemmelserne i COMBINE.
Miljøministeren oplyser, at rapporteringen af miljøovervågningsdata forventes at være ret-
tidig fra 2010. Ministeren baserer dette på indfasningen af en ny overfladevandsdatabase
(ODA) om en strammere kontraktstyring af de serviceydelser, som Danmarks Miljøunder-
søgelser leverer til Miljøministeriet.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil følge Miljøministeriets rapportering af miljøover-
vågningsdata.
V.
Parallelrevision foretaget af landene omkring Østersøen
9. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at der generelt er behov for at etablere en me-
re effektiv fiskerikontrol og miljøovervågning i landene omkring Østersøen.
Fødevareministeren oplyser, at Fødevareministeriet allerede arbejder målrettet på at få styr-
ket fiskerikontrollen i EU. Ministeren vil bygge videre på de seneste års erfaringer med sam-
arbejde omkring fiskerikontrollen i Østersøen.
Miljøministeren oplyser, at Helsinki-Kommissionen netop har iværksat første trin af en revi-
sion af Helsinki-konventionens COMBINE-program. Formålet hermed er bl.a., at program-
met skal kunne levere data til opfyldelse af de overvågningsforpligtelser, som lande omkring
Østersøen får efter EU’s havstrategidirektiv. Ministeren vil tage initiativ til en drøftelse i Hel-
sinki-konventionsregi af de behov, som beretningen har givet anledning til.
Jeg finder fødevareministerens og miljøministerens initiativer tilfredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 12. maj 2009
750046_0004.png
3
VI.
Afslutning
10. Jeg finder samlet set fødevareministerens redegørelse tilfredsstillende og vil følge ud-
viklingen af kontrollen og kontrolsystemerne i Fiskeridirektoratet. Jeg vil ligeledes følge Fi-
skeridirektoratets udvikling af data- og kontrolsystemer til understøttelse af en risikobaseret
kontrolstrategi. Endelig vil jeg følge udviklingen i anvendelsen af fiskerikontrolskibene til hen-
holdsvis fiskerikontrol og søredning.
11. Jeg finder samlet set miljøministerens redegørelse tilfredsstillende. Jeg vil følge Miljø-
ministeriets indfasning af en ny overfladevandsdatabase og kontraktstyringen i forhold til
Danmarks Miljøundersøgelser.
Henrik Otbo