Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
SB 5 1
Offentligt

5/2008

Beretning om

fiskerikontrollen og miljøovervåg-

ningen i Østersøen

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

5/2008

Beretning om

fiskerikontrollen og miljøovervåg-

ningen i Østersøen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Miljøministeren og fødevareministeren afgiver redegørelser til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i maj 2009.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-308-0

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 28. januar 2009

BERETNING OM FISKERIKONTROLLEN OG MILJØOVERVÅGNINGEN I

ØSTERSØEN

Østersøen er et af verdens største brakvandsområder og er med et begrænset

vandskifte sårbar over for forurening, som bl.a. kan formindske mængden af bund-

levende dyr og fisk.

For at beskytte havmiljøet har landene omkring Østersøen derfor gennem Helsinki-

konventionen forpligtet sig til at etablere miljøovervågning, og EU har ved en fælles

fiskeripolitik bl.a. fastsat fiskekvoter og genopretningsplaner for truede fiskearter i

Østersøen.

Statsrevisorerne konstaterer,

•

at miljøovervågningen i Østersøen gennemføres på en måde, så Danmark lever

op overvågningsforpligtelserne i Helsinki-konventionen

at fiskerikontrollen i Danmark er tilrettelagt i henhold til gældende regler, men at

gennemførelsen kunne være bedre.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Beretningen afdækker nogle svagheder i den danske fiskerikontrol og miljøovervåg-

ning.

Statsrevisorerne har fundet anledning til at pege på,

•

at der er mangler og forsinkelse i Miljøministeriets indberetninger af data til miljø-

overvågningsprogrammet

at fiskerikontrolskibene anvender en mindre del af tiden på fiskerikontrol, skønt

det er skibenes kerneopgave

at en betydelig del af de kontrollerede fiskefartøjer ikke lever op til EU’s regler

eller de supplerende danske regler

at Fiskeridirektoratet bør udvikle data- og kontrolsystemerne og strategien for

kontrol, så den i højere grad er risikobaseret.

Beretningen udspringer af en parallelrevision med deltagelse af rigsrevisionerne fra

landene omkring Østersøen. Rigsrevisionen i Danmark har været koordinator for

parallelrevisionen, som har vist store forskelle mellem landene og nogle af de sam-

me svagheder, som nævnt ovenfor.

Statsrevisorerne bemærker, at der generelt er et stærkt behov for at etablere et

bedre samarbejde og en mere effektiv fiskerikontrol og miljøovervågning i landene

omkring Østersøen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

Beretning til Statsrevisorerne om

fiskerikontrollen og miljøovervåg-

ningen i Østersøen

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljømini-

steriet og § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 4

A. Baggrund .............................................................................................................. 4

B. Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode ................................................. 5

Tilrettelæggelse af fiskerikontrollen ............................................................................. 7

A. Organiseringen af fiskerikontrollen ....................................................................... 8

B. Kontrolkampagner................................................................................................. 9

C. Fiskeridirektoratets data- og kontrolsystemer ..................................................... 10

D. Risikobaseret strategi ......................................................................................... 12

Fiskerikontrollen i Østersøen 2005-2007 ................................................................... 14

A. Kontrol af fiskeriet i Østersøen............................................................................ 14

B. Rigsrevisionens undersøgelse af, om udvalgte fartøjer overholder reglerne

for fiskeriet i Østersøen ....................................................................................... 19

C. Sanktioner ........................................................................................................... 23

Miljøovervågning i henhold til COMBINE ................................................................... 26

A. COMBINE i den danske miljøovervågning.......................................................... 26

Parallelrevision foretaget af landene omkring Østersøen .......................................... 28

A. Baggrund og formål med parallelrevisionen ....................................................... 28

B. Miljøovervågning i Østersøen i henhold til COMBINE ........................................ 29

C. Fiskerikontrollen i Østersøen .............................................................................. 29

III.

IV.

VI.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet og § 24. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for § 23. Miljøministeriet:

Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007

Troels Lund Poulsen: november 2007 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for § 24. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

Hans Chr. Schmidt: august 2004 - september 2007

Eva Kjer Hansen: september 2007 -

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om tilrettelæggelsen af fiskerikontrollen og miljøovervågningen

i Østersøen.

2. Østersøen er et af verdens største brakvandsområder med et begrænset vandskifte. Det-

te gør, at Østersøen er meget sårbar over for forurening. I de senere år har forureningen

medført algeblomstring og iltsvind på bunden af Østersøen, hvorved bundlevende dyr og

fisk er mindsket.

Gennem Helsinki-konventionen er landene omkring Østersøen forpligtet til at etablere over-

vågning, der kan beskytte havmiljøet i Østersøen mod forurening. Den første Helsinki-kon-

vention blev underskrevet i 1974 og trådte i kraft i 1980. Konventionen er siden blevet revi-

deret i 1992. Alle landene omkring Østersøen har tiltrådt konventionen. I henhold til Helsinki-

konventionen er udstedt rekommandation nr. 19/3 fra 1998, som vedrører miljøovervåg-

ningsprogrammet COMBINE om overvågning af miljømæssige konsekvenser af udledning

og aktiviteter i Østersøen.

EU regulerer fiskeriet gennem den fælles fiskeripolitik ved fiskekvoter og genopretningspla-

ner for de truede fiskearter i Østersøen. EU’s fælles fiskeripolitik omfatter regler for bevarel-

se, forvaltning og udnyttelse af fiskeresurserne.

Formålet med undersøgelsen er derfor at vurdere, om fiskerikontrollen og miljøovervågnin-

gen i Østersøen er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende. Formålet er undersøgt ved at

besvare følgende 4 spørgsmål:

•

Er den danske fiskerikontrol tilrettelagt tilfredsstillende?

Er den danske fiskerikontrol i Østersøen gennemført tilfredsstillende?

Er den danske miljøovervågning i Østersøen tilfredsstillende?

Har landene omkring Østersøen tilrettelagt en tilfredsstillende fiskerikontrol og miljø-

overvågning i Østersøen?

Målet for COMBINE

(Cooperative Monito-

ring in the Baltic Mari-

ne Environment) er at

identificere og kvantifi-

cere de miljømæssige

konsekvenser af ud-

ledning og aktiviteter i

Østersøen samt at

måle den indflydelse,

forskellige foranstalt-

ninger kan have på

den miljømæssige til-

stand af Østersøen.

Rigsrevisionen har af egen drift igangsat undersøgelsen i februar 2008. Undersøgelsen

dækker perioden 2005-2007.

Rigsrevisionen har endvidere i samarbejde med rigsrevisionerne fra landene omkring Øster-

søen gennemført en parallelrevision. Rigsrevisionerne i Danmark, Estland, Finland, Letland,

Litauen, Polen, Rusland Sverige og Tyskland har deltaget i parallelrevisionen. Rigsrevisio-

nen har været koordinator for parallelrevisionen og har udarbejdet en fælles rapport med

resultaterne af de nationale undersøgelser. Rigsrevisionen har i denne beretning kort om-

talt resultaterne af parallelrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er behov for, at landene omkring Østersøen

etablerer en mere effektiv kontrol og overvågning af fiskeriet og miljøet i Østersøen.

For Danmarks vedkommende er der behov for implementering af en risikobaseret

kontrolstrategi i praksis og videreudvikling af fiskerikontrolsystemerne.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Det er Rigsrevisionens vurdering, at fiskerikontrollen i Danmark er tilrettelagt i

henhold til gældende regler og med elementer af en risikobaseret kontrolstra-

tegi. Data- og kontrolsystemerne bør dog udvikles yderligere for at understøtte

strategien.

•

Rigsrevisionen vurderer, at tilrettelæggelsen af fiskerikontrollen er i overensstem-

melse med gældende regler og både er baseret på fysiske og administrative kon-

troller samt kontrolkampagner, som vedrører væsentlige risikoelementer.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Fiskeridirektoratet bør udføre kontrol, der i

højere grad bygger på samkøring af data fra forudanmeldelser, logbøger, salgs-

notaer samt satellitoplysninger.

Rigsrevisionens gennemgang af Fiskeridirektoratets data- og kontrolsystemer vi-

ser, at systemerne endnu ikke er helt færdigudviklede og derfor ikke fuldt ud un-

derstøtter fiskerikontrollen.

Rigsrevisionen anbefaler, at Fiskeridirektoratet udvikler kontrolstrategien, så ud-

vælgelsen af landinger/fartøjer til kontrol baseres på kriterier, som er fastlagt i en

risikomodel.

•

Kontrolintensiteten af landingskontroller er steget i perioden 2005-2007. Rigsre-

visionen anbefaler, at Fiskeridirektoratet foretager en mere systematisk kryds-

kontrol af data.

•

Rigsrevisionen konstaterer, at antallet af gennemførte danske kontroller i Øster-

søen er faldet i perioden 2005-2007, og at Fiskedirektoratets planlagte torskekon-

troller ikke blev nået i 2007. Nedgangen i antal landingskontroller er imidlertid mod-

svaret af en relativt større nedgang i antal landinger, hvorfor kontrolintensiteten

er steget i perioden 2005-2007.

Rigsrevisionen konstaterer, at de danske kontrolskibe i Østersøen kun anvender

en mindre del af tiden på fiskerikontrol, på trods af at fiskerikontrol er kontrolskibe-

nes kerneopgave. En væsentlig del af den øvrige tidsanvendelse kan forklares

ved, at kontrolskibene indgår i redningsberedskabet til søs og skal være klar til

indsats med kort varsel.

Rigsrevisionens gennemgang af stikprøven på 75 fangstrejser, fordelt på 25 far-

tøjer, viser, at en betydelig del af fartøjerne ikke lever op til EU’s regler eller de

supplerende nationale regler.

Rigsrevisionen anbefaler, at Fiskeridirektoratet foretager en mere systematisk

krydskontrol mellem oplysningerne fra forudanmeldelser, logbøger, salgsafreg-

ninger samt oplysninger fra satellitovervågningen.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Fiskeridirektoratet har etableret en hensigts-

mæssig praksis omkring afgørelser vedrørende overtrædelsessager, så de for-

skellige sanktionsmuligheder anvendes som forudsat.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriet gennemfører miljøover-

vågningen i Østersøen på en måde, så Danmark lever op til overvågningsfor-

pligtelserne i Helsinki-konventionen, som er nærmere angivet i miljøovervåg-

ningsprogrammet COMBINE. Rapporteringen lever dog ikke fuldt ud op be-

stemmelserne i COMBINE.

•

Miljøministeriet efterlever COMBINE’s bestemmelser om frekvens på målestatio-

nerne, på trods af at der er sket en reduktion af hyppigheden af målinger i 2007.

Miljøministeriet har rapporteret størsteparten af dataene for Danmark vedrørende

2005, 2006 og 2007 med en forsinkelse på 2-6 måneder, og biologiske data for

2005 og 2006 er ikke rapporteret.

•

Rigsrevisionen vurderer på baggrund af parallelrevisionen, at der generelt er

behov for at etablere en mere effektiv fiskerikontrol og miljøovervågning i lan-

dene omkring Østersøen. Det er afgørende for en effektiv miljøovervågning og

en effektiv risikobaseret fiskerikontrol i Østersøen, at data fra informationssy-

stemerne er valide og brugbare.

•

De deltagende lande har alle implementeret COMBINE i deres nationale miljø-

overvågningsprogrammer, men det er ikke alle lande, der rapporterer rettidigt til

HELCOM, og ikke alle lande har leveret fuldstændige data i den undersøgte pe-

riode.

De undersøgte lande udfører generelt fiskerikontrol i overensstemmelse med gæl-

dende regler på området, men der bør være øget fokus på implementering af en

risikobaseret kontrolstrategi, som er understøttet af informationssystemer med

brugbare og valide data.

Der er stor forskel mellem kompetencer, resurser og kontrolstrategi i de enkelte

lande omkring Østersøen. Rigsrevisionen finder det derfor vigtigt, at myndighe-

derne i de enkelte lande fortsætter det internationale samarbejde omkring fiske-

rikontrollen, herunder fortsat prioriterer deltagelse i fælles kontrolaktiviteter.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

3. Østersøen er et af verdens største brakvandsområder med et begrænset vandskifte. Det-

te gør, at Østersøen er meget sårbar over for forurening, fx i form af udledning af nærings-

salte fra landbrug. I de senere år er der som følge af forureningen sket algeblomstring og

iltsvind på bunden af Østersøen, hvorved mængden af bundlevende dyr og fisk er mindsket.

Fx har mangel på ilt i torskens gydeområder kombineret med intensivt fiskeri reduceret tor-

skebestanden i Østersøen.

Gennem Helsinki-konventionen har landene omkring Østersøen forpligtet sig til at etablere

miljøovervågning, der kan beskytte havmiljøet i Østersøen mod forurening. Ligeledes har

EU gennem den fælles fiskeripolitik reguleret fiskeriet i form af fiskekvoter og genopretnings-

planer for de truede fiskearter i Østersøen.

BOKS 1. EU’S FÆLLES FISKERIPOLITIK

Rammerne for den fælles fiskeripolitik er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. decem-

ber 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeresurserne som led i den fælles fiskeripoli-

tik.

Den fælles fiskeripolitik omfatter bevarelse, forvaltning og udnyttelse af fiskeresurserne samt forar-

bejdning og afsætning af fisk.

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeresurser udnyttes på en økonomisk, miljømæssig og socialt

bæredygtig måde.

EU’s kontrol og håndhævelsesordning skal sikre, at adgangen til farvande og resurser samt udøvel-

sen af fiskeaktiviteter kontrolleres, og at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves.

For fiskeri efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser, kan EU vedtage genopretnings-

planer, så bestanden igen kommer inden for sikre biologiske grænser.

Ved Rådets forordning nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestande-

ne i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, er der vedtaget en genopretningsplan for

torskefiskeriet, hvori der er fastsat krav for den samlede tilladte fangstmængde, krav til kontrol, in-

spektion og overvågning samt fastsættelse af nationale kontrolhandlingsprogrammer med inspek-

tionsmål.

En forudsætning for bevaring af fiskebestanden i Østersøen er, at de enkelte lande omkring

Østersøen ikke overskrider de kvoter, som EU har tildelt de enkelte medlemsstater, og ge-

nerelt efterlever EU-lovgivningen på fiskeriområdet. Der er derfor behov for, at der er orga-

niseret en fiskerikontrol i de enkelte lande, der på tilfredsstillende vis kan håndhæve, at fi-

skerne overholder kvoterne og de generelle EU-regler på fiskeriområdet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INDLEDNING

Af tabel 1 fremgår udviklingen i de fiskekvoter, som Danmark har fået tildelt af EU for for-

skellige fiskearter i Østersøen.

Tabel 1. Danmarks fiskekvoter i Østersøen i perioden 2005-2007

2005

Torsk

Sild

Brisling

Laks

Rødspætte

19.565

8.586

59.741

93.512

2.697

2006

23.632

8.270

43.026

93.512

2.698

2007

20.955

10.231

43.788

88.836

2.968

Note: Tallene er angivet i tons levende vægt med undtagelse af laks, der er angivet i styk.

Af tabel 1 fremgår det, at der særligt har været en nedgang i kvoterne vedrørende brisling

og laks, mens kvoterne for sild og rødspætter er blevet forøget. Kvoterne for torsk er for-

øget fra 2005 til 2006 og er igen faldet fra 2006 til 2007.

På et møde i København i juni 2007 mellem rigsrevisionerne fra landene omkring Østersøen

blev det aftalt, at det skulle undersøges, hvordan landenes miljøovervågning og fiskerikon-

trol beskytter marinemiljøet og fiskebestanden i Østersøen. Dette blev endeligt aftalt på et

møde i Estland i november 2007. Rigsrevisionerne i Danmark, Estland, Finland, Letland,

Litauen, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland deltog i undersøgelsen, der blev gennemført

i 2008.

Undersøgelsen blev planlagt og gennemført som en parallelrevision, som Rigsrevisionen

har været koordinator for. Resultater fra de enkelte lande er blevet samlet i en fælles rap-

port. I denne beretning er hovedresultaterne af parallelrevisionen kortfattet omtalt i kap. VI.

De fleste af de deltagende rigsrevisioner har udarbejdet nationale beretninger om deres na-

tionale undersøgelse. Rigsrevisionen er en af disse, og denne beretning vedrører den sær-

skilte undersøgelse, Rigsrevisionen har gennemført i Danmark.

Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode

Formål

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i

Østersøen er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende. Formålet er undersøgt ved at besva-

re følgende 4 spørgsmål:

•

Er den danske fiskerikontrol tilrettelagt tilfredsstillende?

Er den danske fiskerikontrol i Østersøen gennemført tilfredsstillende?

Er den danske miljøovervågning i Østersøen tilfredsstillende?

Har landene omkring Østersøen tilrettelagt en tilfredsstillende fiskerikontrol og miljø-

overvågning i Østersøen?

Afgrænsning og metode

5. Rigsrevisionen har af egen drift igangsat undersøgelsen i februar 2008. Undersøgelsen

dækker perioden 2005-2007.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

INDLEDNING

Helsinki-Kommissionen

(HELCOM) arbejder

med afsæt i Helsinki-

konventionen på at

sikre miljøet i Øster-

søen gennem interna-

tionalt samarbejde

mellem landene om-

kring Østersøen.

6. Undersøgelsen er delt i 2 dele om henholdsvis fiskerikontrol og miljøovervågning. Fiske-

rikontrollen i henhold til EU’s fælles fiskeripolitik hører under Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri, og miljøovervågningen i henhold til HELCOM hører under Miljøministeriet.

7. I kap. III kortlægges og vurderes kontrolsystemerne, som anvendes af fiskerikontrollen i

Danmark. Kortlægningen er foretaget ved at tage udgangspunkt i de kontroller, som EU-

reglerne foreskriver skal udføres af den enkelte medlemsstat.

8. I kap. IV kortlægges fiskerikontrollens indsats i Østersøen, og det testes, om Fiskeridirek-

toratet har gennemført en tilfredsstillende kontrol af fiskeriet i Østersøen, ved en gennem-

gang af 75 fangstrejser fordelt på 25 fartøjer.

9. I kap. V kortlægges og vurderes Miljøministeriets efterlevelse af de overvågningsforplig-

telser, som Danmark er forpligtet til at udføre i henhold til miljøovervågningsprogrammet

COMBINE.

10. I kap. VI præsenteres hovedresultaterne af parallelrevisionen udført af rigsrevisionerne

i landene omkring Østersøen. Der er udarbejdet en fælles rapport, som sammenstiller resul-

taterne fra undersøgelserne i de enkelte lande omkring Østersøen.

11. Den samlede undersøgelse er baseret på besøg, interviews og brevveksling med Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Fiskeridirektoratet samt By- og

Landskabsstyrelsen. Rigsrevisionen har gennemgået 75 fangstrejser og har gennemgået

dokumenter, herunder love, bekendtgørelser og notater mv. Hertil kommer samarbejdet med

rigsrevisionerne i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland

om parallelrevisionen.

12. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Miljøministeriet, hvis bemærkninger er indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

III. Tilrettelæggelse af fiskerikontrollen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at fiskerikontrollen i Danmark er tilrettelagt i hen-

hold til gældende regler og med elementer af en risikobaseret kontrolstrategi. Data-

og kontrolsystemerne bør dog udvikles yderligere for at understøtte strategien.

13. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om Fiskeridirektoratet har tilrettelagt en tilfreds-

stillende fiskerikontrol.

Først undersøges det, hvordan EU-lovgivning er blevet implementeret i Danmark. Dernæst

foretages en undersøgelse af, hvordan fiskerikontrollen er organiseret og tilrettelagt. Heref-

ter undersøges det, hvilke kontrolsystemer der anvendes i fiskerikontrollen. Endelig under-

søges det, i hvilket omfang fiskerikontrollen er risikobaseret.

14. Af Rådets forordning nr. 2371/2002, artikel 24 om inspektion og håndhævelse, fremgår

det, at medlemsstaterne bl.a. skal foretage:

•

stikprøvekontrol og inspektion om bord på fiskefartøjer og hos virksomheder og andre

organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik

observation af fiskefartøjer

retsforfølgning af overtrædelser og sanktioner.

De trufne foranstaltninger skal være veldokumenterede, effektive, afskrækkende og stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen.

15. Generelt har forordningernes krav været formuleret i brede vendinger. I de seneste år

ses dog en tendens til, at EU fastsætter mere konkrete regler for gennemførelse af fiskeri-

kontrollen. Fx er der i forbindelse med gennemførelse af genopretningsplanerne for torsk

udstukket relativt detaljerede krav til kontrollen i form af ”benchmark”. Benchmarkene har

særligt fokuseret på kontrolomfanget i forbindelse med landing, herunder overværelse af

vejning af den landede mængde. For kontrollen til søs er forpligtelserne mindre præcist

formuleret.

16. I Danmark reguleres fiskeriet primært efter fiskeriloven og en lang række bekendtgø-

relser. I bekendtgørelserne er medtaget visse bestemmelser fra EU-forordningerne. Gen-

givelserne af disse bestemmelser i bekendtgørelserne er udelukkende begrundet af prak-

tisk hensyn og berører ikke EU-forordningernes gyldighed i Danmark.

Benchmark er kvantita-

tive krav til kontrollen,

som er fremsat direkte

i den pågældende for-

ordning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

De mere præcise EU-krav til den danske fiskerikontrol de senere år har medført, at EU-kra-

vene er blevet styrende for en væsentlig del af fiskerikontrollens arbejde. Fx er EU’s torske-

genopretningsplan meget styrende for den fiskerikontrol af torskefiskeriet, som Fiskeridirek-

toratet udfører i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Organiseringen af fiskerikontrollen

17. Fiskerikontrollen varetages af Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet er organiseret med

en central del beliggende i København, 2 regionale fiskeriinspektorater, 4 kontrolskibe og

en særlig enhed i Esbjerg, som arbejder med risikovurderinger og kontrolkampagner.

De 2 regionale fiskeriinspektorater er benævnt henholdsvis Vest og Øst. Fiskeriinspektorat

Vest udfører primært kontrol i havne beliggende ud til Nordsøen, Skagerrak og Kattegat,

mens Fiskeriinspektorat Øst primært udfører kontrol i havne beliggende ud til Bælthavet,

Øresund og Østersøen.

Fiskeriinspektoratet har 4 kontrolskibe til rådighed, Vestkysten, Nordsøen, Havørnen og Hav-

ternen, hvis kerneopgave er fiskerikontrol. Fiskerikontrolskibene udfører også andre opga-

ver, herunder søredningstjeneste, bugsering mv., men der er tidsmæssigt tale om opgaver

af mindre omfang.

18. De lokale afdelinger under Fiskeriinspektorat Vest og Fiskeriinspektorat Øst udfører den

landbaserede kontrol, som kan underopdeles i forskellige kontroltyper:

•

fysisk kontrol

administrativ kontrol

andre kontroller.

De fysiske og administrative kontroller er tilrettelagt i overensstemmelse med gældende reg-

ler.

19. De fysiske kontroller sker typisk i havnene i forbindelse med fiskefartøjernes landinger, i

forbindelse med kontrol af opkøbere, kontrol på fiskeriauktionerne, eller ved at inspektø-

rerne kontrollerer rekreativt fiskeri.

De administrative kontroller sker ved kontrol af de modtagne dokumenter, som fiskere og op-

købere skal indsende (fx logbøger og salgsnotaer), samt de kontrolrapporter, der indsendes

fra de udførte fysiske kontroller. Fiskeridirektoratet sammenholder ikke systematisk data i de

modtagne dokumenter, men dette sker ad hoc i forbindelse med de fysiske og administra-

tive kontroller.

20. Fiskerikontrollens væsentligste kontrolopgave er landingskontrollen, som gennemføres

på udvalgte danske, EU- og tredjelandsfartøjers landinger i Danmark.

Kontrollen består i fiskerikontrollørens fysiske tilstedeværelse ved landingsaktiviteter, hvor

det er muligt at konstatere eventuelle overtrædelser på stedet.

De fysiske kontrolaktiviteter baseres på kontrolbesøgsskemaer, hvor det af kontrolskemaet

fremgår, hvilke minimumskontroller der skal gennemføres.

21. De enkelte fiskeriinspektører er udstyret med bærbare computere med mobilt bredbånd,

så de i vidt omfang har adgang til Fiskeridirektoratets systemer og særligt til fiskerisystemet,

hvor data til brug for kontrollen er tilgængelige. Fiskeridirektoratet har i 2008 taget en udvi-

det online-døgnrapport i brug, hvor de enkelte fiskeriinspektører har mulighed for at dele

observationer med hinanden.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

Kontrolkampagner

22. Ud over den almindelige fysiske og administrative kontrol gennemfører fiskerikontrollen

også en række større landsdækkende kontrolkampagner, hvor udvalgte problemer i fiske-

riet undersøges på tværs. Den nye enhed for risikovurdering og kontrolkampagner har stå-

et for at udpege og planlægge de landsdækkende kontrolkampagner i 2007. I 2007 er der

blevet gennemført kontrolkampagner rettet mod logbogsføringen i Østersøen, en landsdæk-

kende redskabskampagne, ”Operation Sorte Fisk”, der vedrører omsætning af uregistrerede

fisk, og en øget fokusering på vægtkontrol af landet fisk.

Kontrolkampagner rettet mod logbogsføringen

23. I en kontrol af logbogsføringen undersøgte risikoenheden, om andelen af torsk i den

samlede fangst var forskellig i de tilfælde, hvor der var foretaget kontrol, i forhold til de til-

fælde, hvor der ikke var foretaget kontrol. Undersøgelsen vedrørte 42 fangstrejser for pol-

ske fiskere, hvor der var foretaget kontrol i 20 af disse fangstrejser. Analysen viste, at når

der var kontrol, var der 22 % torsk i den samlede fangstmængde, mens når der ikke var

kontrol, var der kun 5 % torsk i den samlede fangstmængde. Risikoenheden finder, at den

mindre andel af torsk anmeldt i logbogen, når der ikke foretages kontrol, kunne tyde på, at

der sker afsætning af uregistrerede torsk, når kontrolmyndighederne ikke er til stede.

Redskabskampagnen

24. I 2007 blev der gennemført en kontrol af fiskeredskaber med fokus på trukne fiskered-

skaber i erhvervsfiskeriet. 160 redskabskontroller blev gennemført i perioden primo sep-

tember - ultimo oktober. I kontrollen indgik bl.a. opmåling af bomme, maskestørrelse, om-

kreds, længder, sorteringspaneler, stropper og diverse anordninger. Der blev konstateret

36 overtrædelser, svarende til 23 % af det samlede antal udførte kontroller. Fiskeridirekto-

ratet vurderede kontrolkampagnen som meget vellykket og vil i 2008 foretage en opfølgen-

de kampagne, bl.a. for at følge op på de mange påbud, og foretage stikprøvekontroller i de

forskellige fiskerier.

”Operation Sorte Fisk”

25. ”Operation Sorte Fisk”, der er et kontrolsamarbejde mellem Fiskeridirektoratet og SKAT,

har til formål at afdække, om der systematisk omsættes uregistrerede fisk (”sorte fisk”). Den

første kontrolaktion blev gennemført i 2006 og var meget vellykket, så kontrolsamarbejdet

blev fortsat i 2007 og 2008.

På baggrund af en fælles risikovurdering gennemførte Fiskeridirektoratet og SKAT lands-

dækkende kontrolaktioner hos fiskehandlere, restaurationer, engros- og detailforretninger,

fiskebiler samt fiskefartøjer, der afsætter egen fangst direkte til forbrugerne.

26. I perioden 2006-2008 blev der gennemført kontrol i 64 virksomheder og konstateret over-

trædelser af de undersøgte forhold i 15 af disse, svarende til 23 % af de kontrollerede virk-

somheder.

Vægtkontrol af landet fisk

27. Fra 1. januar 2007 har der været øget fokus på vægtkontrollen. Fiskeridirektoratet har

udsendt retningslinjer til fiskeriinspektoraterne for, hvordan vægtkontrollen skal gennemfø-

res. Der er beskrivelser af, hvordan vejningen skal fortages i forbindelse med standardise-

rede kasser og fisk, der landes til videre fiskesortering.

Denne kampagne har været gennemført for at sikre, at fiskeinspektørerne i havnene og på

kontrolskibene gennemfører vægtkontrollen korrekt i forbindelse med gennemførelsen af

kontrollerne.

Vurdering

28. Rigsrevisionen vurderer, at tilrettelæggelsen af fiskerikontrollen er i overensstemmelse

med gældende regler og både er baseret på fysiske og administrative kontroller samt kon-

trolkampagner, som vedrører væsentlige risikoelementer.

Logbogsføring er obli-

gatorisk for de fleste

fiskere, som bl.a. skal

føre oplysninger om,

hvilket farvand fang-

sten stammer fra samt

mængden af fangsten.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

Fiskeridirektoratets data- og kontrolsystemer

29. Fiskeridirektoratet anvender en række kontrolsystemer til overvågning af fiskeriet i Dan-

mark. Et af de væsentligste kontrolinstrumenter er de logbøger, som fiskerne indsender til

fiskerimyndighederne, og de salgsnotaer, som opkøberne efterfølgende indsender til fiske-

rimyndighederne, når fangsten er blevet solgt. Af andre kontrolinstrumenter kan der peges

på de oplysninger, som fås fra de satellitbaserede overvågningssystemer, der giver fiskeri-

myndighederne mulighed for at følge fartøjets sejlads (positionsoplysninger) under fangst-

rejsen, og krav om forudanmeldelse af fangsten, som stilles inden for visse fiskerier.

Logbogsoplysninger og salgsafregningsoplysninger

30. I henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 2807/83 om nærmere bestemmelser

for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster skal fiskere aflevere en logbog

med oplysninger om fiskeriet efter hver fangstrejse. I logbøgerne indgår en række obligato-

riske oplysninger, som fiskerne skal udfylde efter hver fangstrejse. Det drejer sig bl.a. om

fartøjets navn, havnekendingsbogstaver samt dag, måned og klokkeslæt for afsejling fra

havn og ankomst til havn. Logbogen skal for hver dag på havet indeholde oplysninger om

fangstmængden opgjort pr. fiskeart, og på hvilken farvandsposition fiskeriet er foregået.

Logbogen skal i henhold til EU’s logbogsforordning indsendes til fiskerimyndighederne se-

nest 48 timer efter, at landingen er afsluttet. Herefter kontrollerer og indtaster det enkelte fi-

skeriinspektorat logbogens oplysninger i fiskerisystemet.

31. Sideløbende med, at fiskerne indsender logbogsoplysningerne til fiskerimyndighederne,

indsender også opkøberne salgsafregningerne til fiskerikontrollen. Hyppigst sker dette elek-

tronisk.

Når logbøgerne og salgsafregningerne er indtastet i fiskerisystemet, sammenholder fiskeri-

kontrollen totalmængder fra logbogsoplysningerne med salgsafregningerne. Nummerræk-

kefølgen i logbøgerne og salgsnotaerne sammenholdes for at kontrollere, om de fysiske

mængder er i overensstemmelse med hinanden, herunder om der mangler logbogsblade

eller salgsnotaer.

32. Oplysningerne om landede mængder fisk fås således fra opkøbernes indberetninger.

Indberetningen indeholder ikke oplysninger om fangstområde. De endelige landingsoplys-

ninger i de enkelte farvande foreligger derfor først, når fartøjet er kommet i havn, fiskeren

har afleveret logbogen, og oplysningerne fra logbogen er indtastet i fiskerisystemet og er

blevet sammenholdt med salgsafregningen.

33. Oplysningerne fra logbøgerne og salgsnotaerne er helt centrale for fiskerikontrollens

arbejde både i forbindelse med den løbende kontrol og i den generelle kvotestyring af de

enkelte fiskerier.

Indførelsen af E-logbog i Danmark

34. Som nævnt ovenfor registrerer fiskerikontrollen logbøgerne manuelt. Arbejdsgangen

med at indsamle og bearbejde disse oplysninger er tidskrævende og giver risiko for fejlre-

gistreringer.

Af Rådets forordning nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskeriop-

lysninger fremgår det, at EU-fiskefartøjer med en samlet længde på over 24 meter efter den

1. januar 2010 dagligt skal registrere og videresende logbogsdata elektronisk. Fra den 1.

juli 2011 skal alle EU-fiskefartøjer med en samlet længde på over 15 meter endvidere an-

vende E-logbog.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

Formålet med E-logbogen er at skabe et hurtigere, mere præcist og billigere system, der

giver mulighed for automatisk behandling af data, og sikre, at kontrollen med fangstdata

bliver mere effektiv end i dag, når den manuelle proces erstattes af et elektronisk registre-

rings- og indberetningssystem.

35. Danmark har på forsøgsbasis indført E-logbøger på 4 fartøjer. Fiskeridirektoratet har

oplyst, at de første erfaringer med E-logbog er gode, og fiskerne er positive over for projek-

tet, da de elektroniske logbøger gør det administrativt lettere for fiskerne. Fx skal de ikke

indsende logbøgerne, når de kommer i havn. Endvidere har de elektroniske logbøger den

fordel for fiskerimyndighederne, at de på forhånd har viden om, hvor meget fangst den en-

kelte fisker har om bord. Fiskeridirektoratet forventer, at implementeringen af E-logbog i

Danmark forløber i overensstemmelse med fristerne.

Satellitoplysninger

36. I henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 2244/2003 om overvågning ved hjælp

af satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer har alle EU-fartøjer med en længde på over

15 meter siden 2005 skullet have installeret en fartøjsovervågningsenhed, som via en satel-

litforbindelse med regelmæssige mellemrum (typisk én gang i timen) sender oplysninger til

fiskerimyndighederne om, hvor fartøjet befinder sig. Fartøjsovervågningssystemet kan spo-

re fartøjets bevægelse og kan også give oplysninger om fartøjets hastighed og kurs.

Fartøjsovervågningssystemet kan bruges til en række fiskerikontrolopgaver, bl.a. om det på-

gældende fartøj har været i et område, hvor fiskeri ikke er tilladt, eller har været i en anden

medlemsstats fiskerizone.

Fartøjsovervågningssystemet kan endvidere bruges til efterfølgende kontrol, fx krydskontrol

af fartøjsovervågningssystemets oplysninger med logbogsoplysninger om, hvilket område

det pågældende fartøj har været i.

Fiskeridirektoratet har observeret, at der ofte sker afbrydelse af transmissionen fra fartøjer-

ne. I 2007 og tidligere år konstaterede direktoratet dagligt udfald af kortere og længereva-

rende perioder på gennemsnitligt ca. 20 fartøjers overvågningsenheder. I 2006 registrere-

des endvidere 561 udfald til søs af over 12 timers varighed fordelt på 157 fartøjer, mens

der i 2007 registreredes 433 udfald til søs af over 12 timers varighed fordelt på 143 fartøjer.

Af Europa-Kommissionens forordning nr. 2244/2003, artikel 12, pkt. 1, fremgår det, at et far-

tøj, der mere end 3 gange inden for et år har tavshedsperioder på over 12 timer, skal kon-

trolleres.

37. En del af udfaldene skyldes ifølge Fiskeridirektoratet forklarlige årsager som reparation

på fartøjet samt skift mellem fartøjets egen strømforsyning og strømforsyning på land, samt

at skibet lå i havn. Andre af udfaldene har været af mere tvivlsom karakter såsom antenne-

blokeringer og afbrydelser af strøm til fartøjsovervågningsenheden, hvilket kan have til for-

mål at få fiskeriet til at fremstå som foregået i andre farvande, end hvor det reelt er foregået.

38. Af Fiskeridirektoratets statusredegørelse til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

af 8. september 2008 fremgår det, at direktoratet har iværksat en række tiltag for at reduce-

re udfaldene, og Fiskeridirektoratet har opstrammet kontrollen med, hvorvidt danske fartø-

jer har en velfungerende fartøjsovervågningsenhed om bord. En skærpet kontrolprocedure

er ligeledes etableret for udenlandske fartøjer, der opererer i dansk zone.

Fiskeridirektoratet har oplyst, at tiltagene har bevirket, at de tidligere gennemsnitligt 20 dag-

lige udfald er reduceret til mellem 5 og 10 udfald om dagen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

Oplysninger om forudanmeldelser

39. I en række fiskerier er der krav om forudanmeldelser. Til fiskerimyndighederne skal der

telefonisk eller pr. e-mail gives oplysninger om den forventede ankomst til havn, fartøjets

havnekendingsbogstaver og nummer samt art og mængde af fisk om bord. Endvidere er

der ofte stillet specifikke krav til, hvornår anmeldelsen til fiskerimyndighederne senest og

tidligst skal ske før ankomst til havn.

Forudanmeldelserne er et vigtigt planlægningsredskab for fiskerikontrollen, idet forudanmel-

delserne giver et godt grundlag for at vurdere, hvilke fartøjer der kan udtages til kontrol, da

der som oplyst ovenfor skal gives oplysninger om forventede fangstmængder, og hvornår

fartøjet forventes i havn.

Vurdering

40. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Fiskeridirektoratet bør udføre kontrol, der i højere

grad bygger på samkøring af data fra forudanmeldelser, logbøger, salgsnotaer samt satel-

litoplysninger.

41. Rigsrevisionens gennemgang af Fiskeridirektoratets data- og kontrolsystemer viser, at

systemerne endnu ikke er helt færdigudviklede og derfor ikke fuldt ud understøtter fiskeri-

kontrollen.

Risikobaseret strategi

42. Fiskeridirektoratet har med rapporten ”Fiskeridirektoratets Kontrolstrategi – Erhvervs-

fiskeriet” fra september 2006 annonceret en ændring i den fremtidige kontrolstrategi.

BOKS 2. BAGGRUND FOR FISKERIDIREKTORATETS KONTROLSTRATEGI

I 2005 udførte Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en budgetanalyse

af Fiskeridirektoratet. Denne budgetanalyse behandlede blandt mange andre områder Fiskeridirek-

toratets kontrol, som er Fiskeridirektoratets helt klare hovedformål, og specielt på erhvervsfiskeriet,

som er det område, hvor de fleste resurser anvendes.

I budgetanalysen konkluderedes det bl.a., at der var behov for en klar og fokuseret kontrolstrategi og

bedre dokumentation af kontrollen.

43. Der er i Fiskeridirektoratet nedsat en kontrolplangruppe, som fra efteråret 2006 har ar-

bejdet med at implementere kontrolstrategien i form af kontrolstyring og dokumentation af

indsatsen. Der er for at understøtte dette arbejde etableret en særlig ”Enhed for Risikovur-

dering og Kontrolkampagner”.

Planlægning, opfølgning og løbende prioritering af kontrolindsatsen sker i regi af kontrolplan-

gruppen, hvis kerne består af Fiskeridirektoratets kontrolansvarlige. Der er i samarbejde

med Enheden for Risikovurdering og Kontrolkampagner etableret en model for information

om udviklingen i fiskeri, som understøtter arbejdet med opfølgning og prioritering i kontrol-

plangruppen. Der arbejdes fortsat med at få fastlagt målepunkter, som kan danne grundlag

for effektvurdering af kontrolindsatsen.

I rapporten ”Fiskeridirektoratets Kontrolstrategi – Erhvervsfiskeriet” fra september 2006 er

nævnt nogle eksempler på risikoparametre:

•

tidligere overtrædelser

meget høj/lav konstateret aktivitet i forhold til kvoter/rationer

økonomiske indikatorer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

TILRETTELÆGGELSE AF FISKERIKONTROLLEN

Grundlaget for den risikobaserede udvælgelse af fartøjer, fiskerier og områder til kontrol er

data, efterretninger, anmeldelser og erfaringer om fiskeriet. Enheden for Risikovurdering og

Kontrolkampagner analyserer disse fiskeridata og understøtter således den fremadrettede

prioritering af kontrollen, som finder sted i kontrolplangruppen, og omfatter både den sø-

værtsbaserede og landbaserede kontrolindsats.

44. Ifølge en rapport sendt til Europa-Kommissionen i december 2007 var det planlagt, at

Fiskeridirektoratet i løbet af 2008 skulle udarbejde en systembeskrivelse og have system-

udviklet og testet et system, som kunne levere data, så fiskeriinspektørerne kan udvælge

fiskeriaktiviteter til kontrol, hvor risikoen for overtrædelser er størst.

45. Rigsrevisionen har på et møde i Fiskeridirektoratet fået udleveret en projektbeskrivelse

for ”Evaluering af Fiskeridirektoratets nye kontrolstrategi for det erhvervsmæssige fiskeri”,

hvoraf det fremgår, at denne evaluering skal være afsluttet den 31. december 2008.

46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Fiskeridirektoratet har gennemført nogle mål-

rettede risikobaserede kontrolkampagner. Gennemgangen af disse fælles kontrolkampag-

ner viser, at der fx ved indsatsen vedrørende redskabskontrollen og ”Operation Sorte Fisk”

har været gennemført en risikobaseret udvælgelse af fartøjer til kontrol og er opnået væsent-

lige resultater. I kontrolkampagnerne var overtrædelsesprocenten helt oppe på 24 %, mens

man i den almindelige landingskontrol har haft en overtrædelsesprocent på 8 %. Ud over

store overtrædelsesprocenter har aktionerne også, ifølge Fiskeridirektoratet, haft en stor

præventiv virkning.

47. Prioriteringen af, hvilke fartøjer der skal udtages til kontrol, ligger hos de vagthavende

kontrolhold, der bl.a. på baggrund af forudanmeldelser fra fartøjet eller satellitdata, der viser

skibe på vej mod havn, foretager udvælgelse af kontrolemner. Ofte vil udvælgelsen ske på

grundlag af, om der er tale om fiskeri, der er underlagt særlige EU-krav, er prismæssigt

særligt attraktivt, og/eller hvor der ofte er konstateret problemer i fiskeriet.

48. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Fiskeridirektoratet har arbejdet med indførel-

sen af en risikobaseret kontrolstrategi, men at der mangler tilstrækkelig og dokumenteret

sammenhæng fra de centrale risikovurderinger til den enkelte inspektørs udvælgelse af far-

tøjer og fangster til kontrol. Rigsrevisionen er bekendt med, at 2008 er det første år, hvor

Fiskeridirektoratet udfører kontrol med udgangspunkt i den nye risikobaserede kontrolstra-

tegi, og der pågår fortsat et stort arbejde med at udvikle dokumentation samt tilrette og ud-

vikle nye systemer til at understøtte det risikobaserede kontrolarbejde.

Vurdering

49. Rigsrevisionen anbefaler, at Fiskeridirektoratet udvikler kontrolstrategien, så udvælgel-

sen af landinger/fartøjer til kontrol baseres på kriterier, som er fastlagt i en risikomodel.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

IV. Fiskerikontrollen i Østersøen 2005-2007

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Kontrolintensiteten af landingskontroller er steget i perioden 2005-2007. Rigsrevisio-

nen anbefaler, at Fiskeridirektoratet foretager en mere systematisk krydskontrol af

data.

50. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om Fiskeridirektoratet har gennemført en til-

fredsstillende kontrol af fiskeriet i Østersøen.

Først redegør Rigsrevisionen for, hvilke resurser der er stillet til rådighed for fiskerikontrollen

i Østersøen og omfanget af de gennemførte kontroller i Østersøen. Herefter vurderer Rigs-

revisionen på baggrund af en stikprøve af fartøjer, om de overholder reglerne for fiskeri i

Østersøen. Endelig undersøges det, i hvilket omfang de gennemførte kontroller har givet

anledning til sanktionering af fiskerne.

Kontrol af fiskeriet i Østersøen

51. Fiskerikontrollen i Østersøen udføres primært af Fiskeriinspektorat Øst samt af 2 fiskeri-

kontrolskibe. Fiskeriinspektorat Øst er fordelt på 3 afdelinger, som ligger i henholdsvis Fre-

dericia, Roskilde og Rønne.

Resurser i Fiskeriinspektorat Øst

52. Rigsrevisionen har modtaget detaljerede opgørelser over forbruget af årsværk til land-

baserede kontroller i de 3 afdelinger i Fiskeriinspektorat Øst.

I tabel 2 vises anvendelsen af årsværk.

Tabel 2. Fordeling af årsværk i Fiskeriinspektorat Øst

2005

Kontroltid

Administrativ tid

Ferie, sygdom mv.

I alt

24,4 (55 %)

12,1 (27 %)

7,7 (18 %)

44,1

2006

26,6 (53 %)

13,4 (27 %)

9,8 (20 %)

49,8

2007

18,5 (52 %)

10,7 (30 %)

6,2 (18 %)

35,4

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Tabel 2 viser, at det er lidt over 50 % af årsværkene, der anvendes til egentlig kontrol. Det

fremgår endvidere af tabel 2, at der er en nedgang i de resurser, der er tilgængelige for ud-

førelsen af den landbaserede kontrol. Fiskeriinspektoraterne har således i 2007 anvendt

markant færre årsværk på kontrol i forhold til 2005 og 2006.

Fiskerikontrolskibenes resurser

53. Fiskeridirektoratet har i alt 4 kontrolskibe, og 2 af kontrolskibene (Havternen og Hav-

ørnen) anvendes til kontrol i Østersøen.

54. Havternen er det ene kontrolskib, som anvendes til kontrol i Østersøen. I 2007 var der

ansat 6,4 årsværk på Havternen. Havternen er et mindre skib og anvendes typisk til kontrol

i den vestlige Østersø. Havternen har 2 besætninger på hver 3 mand og kan derfor ikke væ-

re bemandet hele tiden. Havørnen er det andet kontrolskib, som anvendes i Østersøen.

Der er samlet ansat 16,3 årsværk på Havørnen. Havørnen er et større skib og er derfor for-

trinsvist allokeret til kontrol i det åbne farvand i den østlige Østersø.

Figur 1. Fordeling af kontrolskibenes timer i perioden 2005-2007

Havternen er et nyt

kontrolskib, som er

taget i brug i februar

2007 som erstatning

for det tidligere kon-

trolskib Viben, som

var bygget tilbage i

1970’erne. Havternen

er 19,58 meter langt

og er indskrevet med

en størrelse på 44,6

bruttoregisterton.

Havørnen er bygget i

1995 og er 30,9 meter

langt og er indskrevet

med en størrelse på

188 bruttoregisterton.

Havørnen

Viben/Havternen

20%

40%

60%

80%

100%

Fiskerikontrol (observationssejlads, fælles kampagner, søkontrol og landkontrol)

Standby (i havn)

Andet (reparation, søredning og administration)

55. Det fremgår af figur 1, at der anvendes forholdsvis meget tid på andet end fiskerikontrol,

på trods af at det er kontrolskibenes kerneopgave. Den væsentligste årsag hertil er, at Hav-

ørnen indgår i det danske redningsberedskab til søs og derfor med 30 minutters varsel skal

være i stand til at afgå til redningsopgaver. Fiskeridirektoratet har oplyst, at hviletidsregler-

ne for besætningen indebærer, at kontrolskibet i væsentligt omfang må ligge standby i havn

for at kunne afgå til redningsopgaver med kort varsel. For Viben/Havternen skal en del af

forklaringen findes i, at skibet kun sejler med 2 besætninger, hvorfor skibet oftere er ”ude

af drift” end Havørnen, som har fast besætning om bord hele tiden. Havternen har også i

2007 haft problemer med en motor, og det tidligere kontrolskib Viben var af ældre dato og

krævede derfor mere vedligeholdelse end moderne skibe.

Gennemførte danske kontroller

56. Fiskeriinspektoraternes og kontrolskibenes faldende resurseforbrug i Østersøen afspej-

les også i et faldende antal gennemførte kontroller i Østersøen.

Rigsrevisionen har fra Fiskeridirektoratet modtaget en oversigt over de gennemførte lan-

dingskontroller og søkontroller for Østersøen i perioden 2005-2007. Tallene vedrører de 3

afdelinger, der har gennemført landingskontrollen i Østersøen (Rønne, Roskilde og Frede-

ricia) og de fiskerikontrolskibe, dvs. Havørnen, Havternen og Viben, der både har gennem-

ført landingskontrol og søkontrol.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Tabel 3 viser gennemførte kontroller i perioden 2005-2007 sat i forhold til antal landinger.

Tabel 3. Opgørelse over de gennemførte kontroller i perioden 2005-2007

(Antal)

2005

Fiskeriinspektoraternes landingskontrol

Kontrolskibenes landingskontrol

Landingskontroller i alt

Kontrolskibenes søkontrol

Fiskerikontroller i alt

Antal landinger

Kontrolintensiteten

1.064

1.108

381

1.489

61.601

1,8 %

2006

990

1.068

343

1.411

53.220

2,0 %

2007

850

187

1.037

267

1.304

42.576

2,4 %

Af tabel 3 fremgår det, at de samlede gennemførte kontroller har været faldende fra 1.489

kontroller i 2005 til 1.304 kontroller i 2007. Tallene viser endvidere, at der har været en ned-

gang i fiskeriinspektoraternes gennemførte landingskontroller. Antallet af kontroller er faldet

fra 1.064 kontroller i 2005 til 850 kontroller i 2007. De faldende kontroller i fiskeriinspektora-

terne er delvist blevet kompenseret ved, at kontrolskibene har assisteret fiskeriinspektora-

tet i at foretage flere landingskontroller, når de har været i havn. Kontrolskibenes landings-

kontroller er steget fra 44 kontroller i 2005 til 187 kontroller i 2007. Til gengæld har kontrol-

skibenes søkontrol været faldende. I 2005 blev der gennemført 381 søkontroller, mens der

i 2007 blev gennemført 267 søkontroller, på trods af at det anmeldte antal inspektionsdage

tilsammen for begge kontrolskibe har været godt 300 dage. Nedgangen i antal landingskon-

troller er modsvaret af en relativt større nedgang i antal landinger, hvorfor kontrolintensite-

ten er steget i perioden 2005-2007.

57. Fiskerikontrollen har prioriteret kontrollen af torskefiskeriet i Østersøen, fordi torskefiske-

riet er underlagt en række restriktioner fra EU, fx genopretningsplanen for torsk i Østersøen,

og fordi der har været mange overtrædelser inden for torskefiskeriet.

Af fiskeristatistikken for 2007 fremgår det, at torskefiskeriet i Østersøen inkl. Bælthavet og

Øresund i 2007 indbragte 259 mio. kr. ud af samlede værdier af fangster på 453 mio. kr. i

disse farvande. Det væsentligste torskefiskeri sker endvidere i Østersøen. I 2007 skete 75 %

af torskefangsterne i Danmark i Østersøen inkl. Bælthavet og Øresund og indbragte 60 %

af de samlede værdier af torskefangsten i Danmark.

Grundlaget for torskekontrollen i Østersøen er Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 om en

flerårig plan for torskebestandene i Østersøen. I planen er der stillet omfattende krav til de

enkelte medlemsstaters kontrol af torskefiskeriet i Østersøen. Det fremgår bl.a. af forordnin-

gen, at de enkelte medlemsstater skal opstille en handleplan for torskekontrollen og opstil-

le benchmark for antal inspektioner. Der skal bl.a. kontrolleres følgende:

•

For inspektion i havn

gælder generelt, at der skal foretages kontrol af 20 vægtprocent af

torskelandingerne på alle torskelandingspladser

eller

mindst en inspektion inden for en

3-måneders periode for et antal fartøjer, der tegner sig for 20 % af torskelandingerne,

eller

anvendes en stikprøveplan, som opnår samme grad af nøjagtighed.

For inspektion af afsætningen

gælder, at der skal kontrolleres 5 % af den mængde torsk,

der udbydes til salg på fiskeauktioner.

For inspektion til havs

gælder der fleksible mål, der fastsættes efter en tilbundsgående

analyse af fiskeriet i hvert enkelt område. Målet for inspektion til havs vedrører antallet

af inspektionsdage til havs i Østersøen.

Fiskeristatistikken of-

fentliggøres i Fiskeri-

statistisk årbog samt

på Fiskeridirektoratets

hjemmeside.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

58. Vedrørende

inspektion i havn

har Fiskeridirektoratet opstillet mål om, at der i 2006 og

2007 skulle gennemføres henholdsvis 1.219 og 1.232 landingskontroller. Fiskeridirektora-

tet har valgt at fastsætte antal landinger til kontrol ud fra en stikprøveplan på baggrund af

sidste års torskelandinger inden for forskellige redskabssegmenter. Disse landingskontrol-

ler skal ses i forhold til, at antallet af torskelandinger i 2006 og 2007 var på henholdsvis

38.460 og 30.696. Der skulle således foretages kontrol af ca. 3 % af de gennemførte lan-

dinger.

Tabel 4 viser torskekontrollerne, antal landinger af torsk og måltal for torskekontroller for

den vestlige og østlige Østersø i 2007.

Fiskeridirektoratet har oplyst, at det ikke er muligt for 2005 og 2006 at opgøre antallet af

torskekontroller, da disse ikke er opgjort særskilt. Derfor har Rigsrevisionen kun foretaget

en opgørelse af torskekontrollerne for 2007.

Tabel 4. Gennemførte torskekontroller, måltal for torskekontroller, målopfyldelse,

antal torskelandinger og kontrolfrekvens i 2007

Vestlig

Østersø

Gennemførte torskekontroller

Måltal for torskekontroller

Målopfyldelse for torskekontroller

Antal torskelandinger

Kontrolintensiteten

623

734

85 %

24.807

2,5 %

Østlig

Østersø

297

498

60 %

5.889

5,0 %

I alt

920

1.232

77 %

30.696

3,0 %

Af tabel 4 fremgår det, at Fiskeridirektoratet i 2007 gennemførte 920 kontroller i Østersøen.

Størstedelen af kontrollerne blev foretaget i den vestlige Østersø. Den foretagne kontrolind-

sats var dog ikke tilstrækkelig til at sikre, at man nåede måltallene. Særligt for den østlige

Østersø var målopfyldelsen lav. Kun 60 % af de forventede kontroller blev gennemført.

Af tabel 4 fremgår det endvidere, at kontrolintensiteten har været på ca. 3 %. Intensiteten

har været højere i den østlige end i den vestlige Østersø.

I 2007 gennemførte Fiskeridirektoratet i alt 1.037 landingskontroller i Østersøen, jf. tabel 3,

heraf 920 kontroller vedrørende torskefiskeriet. EU-kravene til torskekontrollen lægger så-

ledes et meget stort beslag på fiskerikontrollens resurser til kontrol i Østersøen. Det forhold,

at der eksisterer EU-benchmark, binder Fiskeridirektoratets kontrolresurser i et betydeligt

omfang, uanset om en risikovurdering eventuelt måtte berettige til en mindre kontrolindsats

end det af EU fastsatte omfang. Fiskeridirektoratet har løbende drøftet denne problemstil-

ling med Europa-Kommissionen.

For 2008 er måltallet sat ned til 863 kontroller. Baggrunden for den markante nedjustering i

2008 skal dels ses i sammenhæng med, at antallet af landinger er faldet markant (faldet har

været på ca. 8.000 landinger), og dels i sammenhæng med, at antallet af redskabssegmen-

ter er blevet begrænset. Fiskeridirektoratet har oplyst, at nedgangen i antal segmenter skal

ses i sammenhæng med et ønske om at fokusere på de fiskeredskaber, der belaster torske-

fiskeriet mest. I 2006 og 2007 indgik enkelte redskabssegmenter, som havde en lille betyd-

ning for torskefiskeriet, fx pilkeredskaber. Når antallet af landinger falder, og der udvælges

færre redskabssegmenter, vil det alt andet lige betyde, at antallet af udtagne fartøjer til kon-

trol bliver mindre.

Redskabssegmenter

er Fiskeridirektoratets

gruppering af forskelli-

ge typer fiskerredska-

ber. Grupperingen an-

vendes til styring af

kontrolintensiteten.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

For 2008 er der foretaget en mere systematisk opfølgning på måltallene inden for de enkel-

te redskabssegmenter. Fiskeridirektoratet har udarbejdet en kontrolplan, der på måneds-

basis specificerer de faktisk gennemførte torskekontroller i den vestlige og østlige Østersø

inden for redskabssegmenterne garn, snurrevod, trawl, andre redskaber samt udenlandske

fartøjer. Kontrolplanen giver dermed mulighed for at følge, hvor langt man er i forhold til mål-

tallene, og udpege redskabssegmenter, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at nå mål-

tallene.

59. Et andet krav fra Europa-Kommissionen vedrører

inspektion af afsætningen.

Her stiller

Europa-Kommissionen krav om, at der skal kontrolleres 5 % af den mængde torsk, der ud-

bydes til salg på fiskeauktioner. Fiskeridirektoratet har i 2007 kontrolleret 1.093 tons torsk,

svarende til 5,9 % af de landede mængder, og lever dermed op til kravet.

60.

For inspektion til havs

er målet opgjort som antal inspektionsdage. I 2006 er der kalku-

leret med, at der i Østersøen skulle være 2 kontrolskibe, der foretog overvågningen med

henholdsvis 200 dage og 120 dage. For 2007 og 2008 er der nogenlunde samme antal in-

spektionsdage.

Fælles internationale kontrolkampagner

61. Fiskeridirektoratet har også deltaget i en række internationale kontrolaktioner i Øster-

søen i forbindelse med de såkaldte Joint Inspection and Surveillance Scheme Campaigns,

forkortet JISS-kampagner.

Gennemførelse af JISS-kampagnerne skal bl.a. ses i sammenhæng med den decentrale

struktur i den europæiske fiskerikontrol, hvor den enkelte medlemsstat selv håndhæver

reglerne i deres farvande. Dette kan medføre store forskelle med hensyn til prioriteringen

af kontrolaktiviteterne og forfølgelsesprocedurerne i de enkelte medlemsstater. En meget

vigtig del af JISS-kampagnerne har derfor været at sikre erfaringsudveksling omkring kon-

trolprioriteringer og forfølgelsesprocedurer mellem de forskellige fiskerikontrolmyndigheder.

I 2007 blev der gennemført 6 fælles kontrolkampagner med deltagelse af Danmark, Estland,

Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland. I de enkelte kontrolkampagner har

der gerne været deltagelse af et par af medlemsstaterne i Østersøen. Danmark har delta-

get i 4 af de 6 kampagner.

For at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af de fælles kontrolaktioner udarbejder de

deltagende lande en plan med retningslinjer for, hvordan kontrollen skal foregå. Fx er det

altid den nationale myndighed i det land eller farvand, inspektionen foregår i, der leder in-

spektionen. Endvidere har landene udarbejdet en række regelsæt for udveksling af oplys-

ninger. Det drejer sig bl.a. om de kontrollerende fartøjers indtræden og udtræden i de på-

gældende landes farvande. Endvidere er der i planen en række tjekpunkter, som kontrollen

skal omfatte, for så vidt angår søkontrollen og landingskontrollen.

Rigsrevisionen har ved gennemlæsning af afrapporteringerne vedrørende de 6 kontrolkam-

pagner i 2007 bemærket, at der blev kontrolleret 152 fartøjer til søs og 337 ved landingskon-

trollen. Til søs blev der konstateret 8 overtrædelser, mens der i forbindelse med landings-

kontrollen af fartøjer blev konstateret 25 overtrædelser i 2007.

Procentvis svarer det til, at der ved 5,3 % af kontrollerne til søs blev konstateret overtrædel-

ser, mens der ved 7,4 % af landingskontrollen blev konstateret overtrædelser.

Fiskeridirektoratet vurderer, at de har gode erfaringer med disse fælles kontrolkampagner.

Kontrolkampagnerne har særligt givet et godt indblik i, hvordan de forskellige lande organi-

serer kontrollen, herunder de forskellige kontrolmyndigheders prioritering af kontrolindsat-

sen, og hvordan man håndhæver reglerne for fiskeriet i Østersøen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Vurdering

62. Rigsrevisionen konstaterer, at antallet af gennemførte danske kontroller i Østersøen er

faldet i perioden 2005-2007, og at Fiskedirektoratets planlagte torskekontroller ikke blev

nået i 2007. Nedgangen i antal landingskontroller er imidlertid modsvaret af en relativt stør-

re nedgang i antal landinger, hvorfor kontrolintensiteten er steget i perioden 2005-2007.

63. Rigsrevisionen konstaterer, at de danske kontrolskibe i Østersøen kun anvender en min-

dre del af tiden på fiskerikontrol, på trods af at fiskerikontrol er kontrolskibenes kerneopga-

ve. En væsentlig del af den øvrige tidsanvendelse kan forklares ved, at kontrolskibene ind-

går i redningsberedskabet til søs og skal være klar til indsats med kort varsel.

B. Rigsrevisionens undersøgelse af, om udvalgte fartøjer overholder reglerne

for fiskeriet i Østersøen

64. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Fiskeridirektoratet anvender fiskerikontrolsyste-

merne i Østersøen. Da torskefiskeriet er af væsentlig betydning for fiskeriet i Østersøen, ved-

rører undersøgelsen særligt, i hvilket omfang fiskerne lever op til kravene for torskefiskeriet

i Østersøen. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 75 fangstrejser for 25 udvalg-

te fartøjer (3 fangstrejser pr. fartøj). Ved udvælgelsen har Rigsrevisionen hovedsageligt

valgt at fokusere på de fiskefartøjer, der landede store mængder torsk fra Østersøen i 2007,

idet deres fiskeadfærd er helt afgørende for, at torskebestanden kan genopbygges, så den

kommer til at befinde sig inden for de sikre biologiske grænser og sikrer torskens reproduk-

tionsevne fremover. Ud over størrelsen af fangster har Rigsrevisionen i udvælgelsen lagt

vægt på at udtage fartøjer, hvor Fiskeridirektoratet tidligere har konstateret, at fartøjet ikke

har overholdt fiskerilovgivningen.

65. I 2007 blev der landet 18.000 tons torsk fra Østersøen i danske havne fra 790 fiskefar-

tøjer. Hovedparten af fangsterne er koncentreret på relativt få fiskefartøjer. Hele 57 % af

alle registrerede torskefangster fra Østersøen i 2007 stammer således fra 100 fiskefartøjer.

Rigsrevisionen har også udvalgt fartøjer, som har fanget mange torsk i Østersøen, idet de

25 udvalgte fiskefartøjer står for ca. 12 % af torskefangsterne i Østersøen i 2007, men sam-

tidig kun udgør 3 % af de fiskefartøjer, der har landet torsk fra Østersøen.

I forhold til andre farvande stilles der en række yderligere krav til torskefiskeriet i Østersøen.

Af Rådets forordning nr. 1098/2007 om genopretningsplanen for torsk fremgår det bl.a.:

•

Alle EU-fartøjer med en længde på mindst 8 meter, der medfører eller anvender redska-

ber til torskefiskeriet i Østersøen, skal have en særlig tilladelse til at fiske efter torsk i

Østersøen.

For fartøjer, der er udstyret med en fartøjsovervågningsenhed, kontrollerer medlemssta-

terne ved hjælp af fartøjsovervågningssystemdata, at de data, som fiskeriovervågnings-

centret modtager, sandsynliggør de aktiviteter, der er registreret i logbogen.

Den tilladte tolerance i forbindelse med vurderingen af, hvor stor en mængde fisk der er

om bord på fartøjerne, må være på 10 % af tallet i logbogen, undtagen for torsk, hvor

tolerancen kun må være på 8 %.

Når et EU-fiskefartøj med over 300 kg torsk udtrykt i levende vægt om bord har til hen-

sigt at anløbe en havn i det område, hvor det har fisket, skal fartøjet, mindst 1 time før

havnen anløbes, underrette kyststatens myndigheder om mængden af torsk og den

samlede vægt af andre arter, der opbevares om bord, angivet i levende vægt, navnet

på landingsstedet og det anslåede tidspunkt for ankomsten til landingsstedet.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

66. Fra dansk side er der stillet en række yderligere krav til torskefiskeriet. Det drejer sig

bl.a. om følgende:

•

Det er ikke på samme fangstrejse tilladt at fiske torsk i både den vestlige og østlige

Østersø.

Der skal til Fiskeridirektoratets telefonregistrering ske forudanmeldelse af enhver lan-

ding, som indeholder mere end 300 kg (levende vægt) torsk. Forudanmeldelsen, der

skal afgives via telefon (indtastning eller sms) eller som e-mail, skal afgives senest 2

timer og tidligst 5 timer før ankomst i havn.

Den mængde og de arter, der forudanmeldes, skal være i overensstemmelse med op-

tegnelsen i fartøjets logbog.

•

Rigsrevisionens gennemgang bygger på centrale kontroloplysninger såsom fartøjernes re-

gistrerede fangstoplysninger i logbøgerne, salgsafregningerne fra fiskeriauktionerne, forud-

anmeldelser modtaget fra fartøjerne og satellitoplysninger om, hvor fartøjet faktisk har be-

fundet sig under hele fangstrejsen.

67. Resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang af de 75 fangstrejser er beskrevet neden-

for.

Licenser

68. Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af, om de udvalgte fartøjer havde licens

til at fiske i Østersøen.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at alle de udvalgte fiskefartøjer havde fået udstedt li-

cens til at fiske i Østersøen. Det blev endvidere konstateret, at fartøjerne overholdt den fi-

skeriperiode, som de enkelte fartøjer havde fået licens til.

Satellitoplysninger

69. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, om farvandsoplysningerne i logbogen svarer

til de satellitbaserede positionsoplysninger.

Denne kontrol er vigtig, fordi logbøgernes farvandsoplysninger bruges i den generelle over-

vågning af fiskeriet, fx i forbindelse med kvotestyring og regulering af fiskeriet samt i viden-

skabelige undersøgelser af fiskebestanden. Det er derfor vigtigt, at fiskernes registreringer

i logbøgerne er pålidelige.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at der generelt er overensstemmelse mellem satellitba-

serede positionsoplysninger og de aktiviteter, der er registreret i logbogen. Rigsrevisionen

konstaterede dog, at der for 10 af de 75 fangstrejser ikke var overensstemmelse mellem

registreringerne i logbogen og de satellitbaserede positionsoplysninger. De 10 uoverens-

stemmelser var fordelt på 5 fartøjer.

For 4 af fartøjerne var der tale om mindre afvigelser mellem logbogens registreringer og de

satellitbaserede positionsoplysninger, hvor fiskeren havde angivet et naboområde i forhold

til satellitoplysningerne. Ifølge Fiskeridirektoratet kan fejlen skyldes, at fiskeren har anvendt

et søkort med forkert angivne farvandsoplysninger. Fiskeridirektoratet har oplyst, at nyere

træk fra fartøjerne tyder på, at de nu har fået opdateret deres søkort.

I et enkelt tilfælde konstaterede Rigsrevisionen væsentlig forskel mellem logbogens registre-

ringer og de satellitbaserede positionsoplysninger. Af fartøjets logbog fremgik det, at fiske-

riet var foregået i den østlige Østersø, mens det af satellitbaserede positionsoplysninger

fremgik, at fiskeriet var foregået i den vestlige Østersø.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Logbogstolerance

70. Rigsrevisionen har undersøgt, om den tilladte logbogstolerance er overholdt for fiskeriet

i Østersøen.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at en række fartøjer ikke overholder logbogstolerancen

på 8 % for torsk. I 21 af de 75 gennemførte fangstrejser havde fartøjerne overskredet log-

bogstolerancen med over 8 %. Overskridelserne var fordelt jævnt på de enkelte fartøjer.

De 21 overtrædelser kan således henføres til 16 af de udvalgte fartøjer. Rigsrevisionen har

dog samtidig konstateret, at kun i 3 af de 75 gennemførte fangstrejser var logbogsoverskri-

delsen over 20 %.

Fiskeridirektoratet har oplyst, at man har valgt, at der ikke rejses sager, medmindre der er

tale om en 10 %-fejldeklaration, og at den fejldeklarerede mængde udgør en værdi svaren-

de til 1.000. kr. Fiskeridirektoratet har oplyst, at Europa-Kommissionen er bekendt med

denne praksis, som Fiskeridirektoratet har valgt ud fra en vurdering af, at det ikke vil tjene

formålet at rejse sager på ganske få kilos fejlskøn.

71. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange af logbogsovertrædelserne i stikprøven der

overskrider de udmeldinger, som Fiskeridirektoratet har givet til de enkelte afdelinger ved-

rørende tolerancekravet for fiskeri af torsk i Østersøen.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at logbogsoverskridelsen i 13 tilfælde var på mere end

10 %, og den fejldeklarerede mængde udgjorde samtidig en værdi på mere end 1.000 kr.

De 13 overskridelser var fordelt på 11 fartøjer.

72. Fiskeridirektoratet har oplyst, at man ikke systematisk foretager krydskontrol for over-

holdelse af logbogstolerancen på torsk, idet der endnu ikke er opbygget it-systemer, der

automatisk kan foretage denne kontrol. Kontrollen sker på stikprøvebasis, fx i forbindelse

med landingskontrol eller ved en administrativ kontrol. En kontrol af logbogstolerancen

kræver p.t., at man manuelt gennemgår de enkelte logbogsblade og sammenholder dem

med salgsafregningerne. Fiskeridirektoratet har oplyst, at de fra 2008 altid kontrollerer log-

bogstolerancen ved fysisk kontrol af landinger.

73. Rigsrevisionens gennemgang viser dog, at det ikke kun er de små fartøjer, der har pro-

blemer med overholdelse af logbogstolerancegrænsen. Flere af de udvalgte fiskefartøjer

med betydelige torskefangster på mange tons har også overskredet grænsen. I et enkelt

tilfælde var der foretaget fejlskøn på mere end 1,5 tons torsk.

Fisker enten i den vestlige eller østlige Østersø

74. Rigsrevisionen har undersøgt, om de udvalgte fartøjer overholder reglen om, at det ikke

på samme fangstrejse er tilladt at fiske i både den vestlige og østlige Østersø.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun et enkelt af de udvalgte fartøjer ikke havde over-

holdt reglen. Der var tale om et fiskefartøj, der havde fisket væsentlige mængder torsk i

Østersøen (ca. 10 tons torsk).

75. Fiskeridirektoratet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der nu systematisk tjekkes for,

om der på en fangstrejse er fisket både i den vestlige og østlige Østersø. Fartøjer, der har

fisket i begge områder på en fangstrejse, bliver sat på en liste til videre foranstaltninger i

kontrolarbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Forudanmeldelse

76. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang fartøjerne overholder anmeldelsesplig-

ten i forbindelse med landing af torskefangster på over 300 kg.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hovedparten af fartøjerne overholder kravet om an-

meldelsespligt, når fangsten er over 300 kg torsk. Rigsrevisionen har dog også konstateret,

at der for 8 af de 75 fangstrejser manglede en forudanmeldelse for torskefangsterne. De

manglende forudanmeldelser var fordelt på 7 fartøjer.

Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, om de tidsmæssige krav til anmeldelsen er blevet

overholdt. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kravet om forudanmeldelse 2 timer før an-

komst i havn i 14 af de 75 fangstrejser ikke var overholdt, og den manglende overholdelse

var fordelt på 8 fartøjer. I 9 af de 75 fangstrejser var forudanmeldelsen endvidere anmeldt

senere end 1 time før ankomst til havn, og de for sene anmeldelser var fordelt på 5 fartøjer.

77. Fiskeridirektoratet har oplyst, at alle forudanmeldelser i 2007 blev noteret på skemaer,

som efterfølgende blev tastet i systemet. Tidspunktet, der fremgår af forudanmeldelsen, er

tidspunktet, hvor meldingen tastes. Hvis der går et vist tidsrum, inden meldingen tastes, kan

det medføre, at tidskravene ikke bliver overholdt, selv om fiskeren har forudanmeldt rettidigt.

Fiskeridirektoratet har derfor i 2007 ikke været så strikse med at håndhæve den nationale

regel om forudanmeldelse 2 timer før forventet ankomst til havn.

78. Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at der i 12 af de 75 fangstrejser var forskel

mellem den forudanmeldte forventede ankomst i havn og det ankomsttidspunkt i havn, der

var registreret i logbogen. Afvigelserne var fordelt på 8 fartøjer.

I enkelte tilfælde var fartøjet kommet væsentligt tidligere i havn, end det var forudanmeldt.

Der må ikke losses før det anmeldte tidspunkt, da fiskerimyndighederne ellers ikke har mu-

lighed for at kontrollere fangsten. I et enkelt tilfælde havde et fartøj dog losset, før fiskerikon-

trollen kom til havnen. Det pågældende fartøj blev sanktioneret med bøde for denne over-

trædelse.

79. I Danmark skal der være overensstemmelse mellem den mængde og de arter, der for-

udanmeldes, og optegnelsen i fartøjets logbog.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der for 12 af de 75 fangstrejser, fordelt på 8 fartøjer,

ikke var overensstemmelse mellem de anmeldte mængder og optegnelserne i logbogen.

I enkelte tilfælde var der tale om mængdemæssige store afvigelser. Rigsrevisionen fandt

et fartøj, hvor afvigelsen i torskemængden mellem forudanmeldelsen og registreringen i

logbogen var på 1 ton.

Udfald på fartøjsovervågningsenhed

80. Rigsrevisionen har fra Fiskeridirektoratet endvidere modtaget oplysninger om, at 4 af de

25 udvalgte fartøjer har haft udfald på fartøjsovervågningsenheden i 2007. Et af disse 4 far-

tøjer havde på en fangstrejse et satellitudfald af 10 timers varighed. I logbogen fremgår det,

at fangsten var sket i den østlige Østersø, mens det af et satellitbillede for fartøjet, inden far-

tøjsovervågningsenheden afbrydes, fremgår, at der var fisket i den vestlige Østersø. Fartø-

jet havde endvidere losset, før det skulle være ankommet til havn ifølge forudanmeldelsen,

så fiskerimyndighederne ikke havde mulighed for at kontrollere mængden af landet torsk.

Fiskerikontrollen har givet en sanktion for denne overtrædelse. Rigsrevisionen har endelig

ved sammenholdelse af logbogen med salgsafregningen for fangstrejsen konstateret, at der

var en underdeklaration på 13 % eller 326 kg torsk, og dermed var logbogstolerancekravet

for torsk i Østersøen overtrådt.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

Vurdering

81. Rigsrevisionens gennemgang af stikprøven på 75 fangstrejser, fordelt på 25 fartøjer,

viser, at en betydelig del af fartøjerne ikke lever op til EU’s regler eller de supplerende na-

tionale regler.

82. Rigsrevisionen anbefaler, at Fiskeridirektoratet foretager en mere systematisk kryds-

kontrol mellem oplysningerne fra forudanmeldelser, logbøger, salgsafregninger samt op-

lysninger fra satellitovervågningen.

Sanktioner

83. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang de gennemførte kontroller i Østersøen

har givet anledning til sanktioner.

I den undersøgte periode 2005-2007 har Fiskeridirektoratet konstateret følgende antal er-

hvervsmæssige overtrædelser for fiskeri i Østersøen, jf. tabel 5.

Tabel 5. Overtrædelser i perioden 2005-2007

(Antal)

2005

Overtrædelser

114

2006

109

2007

105

84. Det fremgår af tabel 5, at Fiskeridirektoratet konstaterer et relativt konstant antal over-

trædelser i perioden 2005-2007. En nærmere gennemgang af de forskellige typer af over-

trædelser viser, at den klart største del af overtrædelserne i perioden, nemlig 133 (41 %),

vedrører overtrædelser i forbindelse med logbøgerne, dvs. forhold, som er reguleret i log-

bogsbekendtgørelsen.

Typer af overtrædelser

85. De 133 logbogsovertrædelser kan yderligere underopdeles i forskellige typer af over-

trædelser:

•

urigtig eller vildledende logbogsføring (68 overtrædelser)

forsinket indsendelse af logbøger (23 overtrædelser)

manglende logbogsføring (22 overtrædelser)

manglende indsendelse af logbøger (6 overtrædelser)

andre logbogsovertrædelser (14 overtrædelser).

Dette viser, at de fleste logbogsovertrædelser vedrører tilfælde, hvor logbøgerne er ført for-

kert. Det kan være mange forskellige forhold, fx forkert førte kilo og deraf overskridelse af

tolerancegrænser, forkert angivet farvand eller forkert angivet tidspunkt for afgang/ankomst.

Disse typer af fejl kan både findes ved administrative kontroller i de enkelte afdelinger og

ved fysiske kontroller i havnene eller ved kontrolskibenes kontrol på fiskefartøjerne.

Et andet forhold omkring logbøgerne, hvor der er relativt mange overtrædelser, er tilfælde,

hvor der slet ikke er ført logbog. Dette har fx været tilfældet, hvor fartøjet har fangst om bord,

som ikke fremgår af logbogen. Denne type af overtrædelser vil typisk kun blive opdaget ved

fysisk kontrol.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

En type af logbogsovertrædelser, hvor der også er en del overtrædelser, er i forhold til fri-

sten på 48 timer for indsendelse af logbøger efter endt losning. Der er i perioden 2005-2007

i alt anført 29 tilfælde, hvor logbøgerne er indsendt for sent, eller hvor logbøgerne ikke er

indsendt. I tilfælde, hvor logbogen er indsendt senere end 20 dage efter landing, er logbo-

gen anført som ikke indsendt. Denne type fejl findes udelukkende ved administrativ kontrol

i den afdeling, som modtager logbøgerne og sammenholder modtagelsen/poststemplet med

dato for landing anført i logbogen.

86. De øvrige væsentlige typer af overtrædelser i perioden 2005-2007 er:

•

manglende eller urigtig melding (50 overtrædelser)

ulovlig fangstsammensætning, typisk ulovlig bifangst (23 overtrædelser)

ulovlige redskaber eller manglende/forkert mærkning af redskaber (21 overtrædelser)

for sen indsendelse af afregninger eller fejl i afregninger (salgsnotaer) (20 overtrædelser).

Typer af sanktioner

87. Det typiske mønster for anvendelsen af sanktioner er følgende:

Fiskeridirektoratets

instruks nr. 10.2.1(I)

for anvendelse af

administrative bøder

ved overtrædelse af

reglerne om indsen-

delse af logbogsblade

(august 2007).

•

administrativ afgørelse (henstilling, licensinddragelse eller administrativ bøde)

retslig bøde.

88. En henstilling vil typisk blive givet til et fartøj i forbindelse med mindre forseelser, som

anses for ikke at være med vinding for øje. En sådan henstilling vil altid være skriftlig. Li-

censinddragelse er en anden administrativ sanktion, som Fiskeridirektoratet kan tage i an-

vendelse over for den enkelte fisker, hvor licensen til at fiske i et bestemt farvand kan ind-

drages i kortere eller længere perioder.

89. Hvis en overtrædelse skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, har Fiskeri-

direktoratet i henhold til fiskerilovens § 133 hjemmel til at afgøre sagen uden retslig forføl-

gelse. Fiskeridirektoratet har således hjemmel til at udstede bøde eller konfiskere fangst og

redskaber, hvis føreren af fartøjet erklærer sig enig i overtrædelsen. Denne praksis er dog

blevet ændret ved en ny instruks i 2007. Denne instruks indskærper, at der kun i tilfælde af

logbogsforseelser vedrørende for sen indsendelse eller mindre mangler i logbøgerne kan

gives administrative bøder, mens der i alle andre sager udarbejdes en påtaleanmodning til

politiet med påstand om bøde og eventuel konfiskation. Fiskeren kan i forbindelse med po-

litiets sagsbehandling vælge at vedgå bødeforlægget, benævnt som udenretlig bødevedta-

gelse. I modsat fald vil sagen blive behandlet i retten, hvor der vil blive afsagt dom.

90. I perioden 2005-2007 er der konstateret 328 overtrædelsessager vedrørende fiskeri i

Østersøen, hvor der på tidspunktet for Rigsrevisionens undersøgelse var faldet afgørelse i

265 sager, jf. tabel 6.

Tabel 6. Afgjorte overtrædelsessager fordelt på afgørelser

Afgørelse

Administrativ afgørelse

Udenretligt bødeforlæg

Domstolsafgørelse

Indenretligt forlig

Afgørelser

Antal sager

112 (42 %)

105 (40 %)

45 (17 %)

3 (1 %)

265

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

FISKERIKONTROLLEN I ØSTERSØEN 2005-2007

91. Af tabel 6 fremgår det, at en stor del af sagerne afgøres af Fiskeridirektoratet, uden at

sagerne har været behandlet ved domstolene. I 42 % af tilfældene er der truffet administra-

tive afgørelser, hvor der kan være tale om henstillinger, licensinddragelse, administrative

bøder eller konfiskation af fangst og redskaber. I 40 % af tilfældene vedgår fiskerne bøde-

forlægget, som det er fremsendt fra politiet. Det er således kun en mindre del af sagerne

(18 %), som bliver behandlet ved retten, og hvor der er afsagt dom eller indgået forlig.

Gennemgang af udvalgte overtrædelser

92. Rigsrevisionen har i forbindelse med stikprøveundersøgelsen foretaget en gennemgang

af udvalgte overtrædelser og undersøgt, om der er en sammenhæng i størrelsen af bøder

og de forskellige typer af afgørelser. Vurderingen er sket ud fra Fiskeridirektoratets egen

oplistning af minimumsbøder i bødevejledningen.

93. Overtrædelserne, der har været gennemgået, er udvalgt fra en samlet liste over over-

trædelser i perioden 2005-2007. Udvælgelsen af overtrædelserne er foretaget ud fra stør-

relsen af sanktionen og antallet af sanktioner vedrørende det enkelte fartøj.

94. Gennemgangen har vist, at større sanktioner har været afgjort ved domstolene eller af-

venter domstolsbehandling.

Vurdering

95. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Fiskeridirektoratet har etableret en hensigtsmæs-

sig praksis omkring afgørelser vedrørende overtrædelsessager, så de forskellige sanktions-

muligheder anvendes som forudsat.

Fiskeridirektoratet har

senest i 2002 opdate-

ret ”Vejledning om

overtrædelsessager

på fiskeriområdet”

(bødevejledning). Vej-

ledningen er en samlet

fremstilling af Fiskeri-

direktoratets praksis

ved bestemmelse af

korrekt bødestørrelse,

konfiskation mv. til

brug for Fiskeridirekto-

ratets tiltalebegærin-

ger i overtrædelsessa-

ger på fiskeriområdet.

Praksis i denne vejled-

ning er baseret på

domspraksis samt på

interne administrative

forskrifter.

Vejledningen er under

revision.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

MILJØOVERVÅGNING I HENHOLD TIL COMBINE

V. Miljøovervågning i henhold til COMBINE

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriet gennemfører miljøovervågnin-

gen i Østersøen på en måde, så Danmark lever op til overvågningsforpligtelserne i

Helsinki-konventionen, som er nærmere angivet i miljøovervågningsprogrammet

COMBINE. Rapporteringen lever dog ikke fuldt ud op bestemmelserne i COMBINE.

96. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om den danske miljøovervågning i Østersøen

er tilfredsstillende. Det undersøges ved at vurdere, om Miljøministeriet gennemfører miljø-

overvågning i Østersøen i overensstemmelse med de forpligtelser, der er angivet i COM-

BINE.

97. COMBINE er et overvågningsprogram under Helsinki-konventionen, hvor de enkelte

lande omkring Østersøen har forpligtet sig til at indgå i et overvågningsprogram, hvor der

indsamles forskellige miljømæssige data vedrørende Østersøen, som rapporteres til HEL-

COM via ICES.

ICES (Det Internatio-

nale Havforskningsråd)

er en international or-

ganisation, der står for

koordinering og promo-

vering af havforsknin-

gen, bl.a. i Østersøen.

COMBINE i den danske miljøovervågning

98. I 1998 har man fra HELCOM afgivet rekommandation nr. 19/3, hvorefter de enkelte

lande fra 2001 skal have implementeret COMBINE.

99. Danmark har implementeret rekommandation nr. 19/3 fra HELCOM i det danske over-

vågningsprogram for miljøovervågning. Det danske miljøovervågningsprogram hedder

NOVANA, og tilgangen til dette miljøovervågningsprogram er, at programmet tilrettelægges

med udgangspunkt i de administrative styrelsers behovsopgørelse af forpligtelserne i hen-

hold til EU-lovgivningen, internationale konventioner og national lovgivning.

100. Miljøovervågning i henhold til COMBINE bliver i Danmark koordineret mellem forskel-

lige statslige myndigheder, og denne organisering har ændret sig i perioden 2005-2007,

som Rigsrevisionen har fokuseret på i undersøgelsen.

101. Frem til medio 2007 var Danmarks Miljøundersøgelser ansvarlig, og efter medio 2007

er By- og Landskabsstyrelsen ansvarlig for overvågningsprogrammet. Den praktiske data-

indsamling blev indtil 2007 foretaget af amterne og fra 2007 af de statslige miljøcentre og af

Danmarks Miljøundersøgelser. Disse data lagres i den nationale database for marine data

(MADS), som ejes i fællesskab af Miljøministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser. Herfra

foretager Danmarks Miljøundersøgelser datatræk, som skal sendes til ICES på de i COM-

BINE anførte rapporteringsdatoer.

Data til MADS stam-

mer fra Danmarks Mil-

jøundersøgelsers eg-

ne overvågningstogter,

fra amterne (før 2007)

samt fra havforsk-

ningsinstitutioner i

Danmark, Sverige,

Norge og Tyskland.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

MILJØOVERVÅGNING I HENHOLD TIL COMBINE

102. By- og Landskabsstyrelsen med de statslige miljøcentre blev etableret pr. 1. oktober

2007, og opgaven vedrørende indsamling af data er herefter fordelt på miljøcentrene og

Danmarks Miljøundersøgelser.

Målestationer

103. For at kunne overvåge havmiljøet i Østersøen er der etableret et netværk af målepunk-

ter/målestationer. I Danmark er det By- og Landskabsstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen), som

er ansvarlig for dette netværk af målestationer. I alt har Danmark 33 målestationer i Øster-

søen, som leverer data til brug for rapporteringen til HELCOM, og 9 af disse er kategoriseret

som målestationer med højfrekvens, hvilket betyder, at der indsamles data fra disse måle-

stationer mere end 12 gange om året.

104. I 2007 har Miljøministeriet overført resurser fra vandovervågning til bl.a. naturovervåg-

ning. Dette har betydet, at målefrekvensen er blevet sat ned på 4 af målestationerne med

højfrekvens. På målestationerne med lavfrekvens er der foretaget en generel reduktion i

målefrekvensen fra tidligere 4-6 gange om året, til at der nu foretages måling 3 gange om

året.

Rapportering og information

105. Resultatet af målingerne anvendes i den danske rapportering om miljøet i Østersøen,

men de indsamlede data skal i henhold til COMBINE også sendes til ICES, som lagrer disse

data til brug for forskellige formål, og gøres tilgængelige til brug for videnskabelige under-

søgelser.

106. I Danmark er det Danmarks Miljøundersøgelse, som rapporterer til ICES vedrørende

miljøet i Østersøen. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist, at Danmarks Miljøun-

dersøgelser i perioden 2005-2007 ikke har rapporteret rettidigt til ICES for størsteparten af

dataene for miljøovervågningen. Forsinkelsen på rapporteringen af dataene er på 2-6 måne-

der, og biologiske data vedrørende 2005 og 2006 er ikke rapporteret. Miljøministeriet og

Danmarks Miljøundersøgelser er i gang med en omlægning af databaserne. Miljøministeri-

et har oplyst, at de forventer, at omlægningen af databaserne er færdig, så rapporteringen

vil kunne ske rettidigt fra 2010.

Vurdering

107. Miljøministeriet efterlever COMBINE’s bestemmelser om frekvens på målestationerne,

på trods af at der er sket en reduktion af hyppigheden af målinger i 2007.

108. Miljøministeriet har rapporteret størsteparten af dataene for Danmark vedrørende

2005, 2006 og 2007 med en forsinkelse på 2-6 måneder, og biologiske data for 2005 og

2006 er ikke rapporteret.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

PARALLELREVISION FORETAGET AF LANDENE OMKRING ØSTERSØEN

VI. Parallelrevision foretaget af landene

omkring Østersøen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Rigsrevisionen vurderer på baggrund af parallelrevisionen, at der generelt er behov

for at etablere en mere effektiv fiskerikontrol og miljøovervågning i landene omkring

Østersøen. Det er afgørende for en effektiv miljøovervågning og en effektiv risikoba-

seret fiskerikontrol i Østersøen, at data fra informationssystemerne er valide og brug-

bare.

Baggrund og formål med parallelrevisionen

109. Rigsrevisionerne fra Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rusland,

Sverige og Tyskland har i 2008 gennemført revision af miljøovervågningen og fiskerikon-

trollen i Østersøen. Undersøgelsen blev planlagt og gennemført som en parallelrevision,

som Rigsrevisionen har været koordinator for. Resultater fra de enkelte lande er blevet

samlet i en fælles rapport.

BOKS 3. TIDLIGERE INTERNATIONALE UNDERSØGELSER VEDRØRENDE HELSINKI-

KONVENTIONEN

Rigsrevisionen har siden 2000 deltaget i de 2 tidligere undersøgelser vedrørende Helsinki-konven-

tionen. Den første undersøgelse vedrørte forurening fra landbaserede kilder ved Østersøen, mens

den anden undersøgelse vedrørte olieforurening fra skibe i Østersøen.

110. Undersøgelsen blev gennemført i 2 dele, hvor den første del vedrørte miljøovervåg-

ning, og den andel del vedrørte fiskerikontrol, og de enkelte rigsrevisioner bidrog med revi-

sionsresultater. I første del deltog Danmark, Letland, Polen og Tyskland. I anden del deltog

Danmark, Estland, Finland, Litauen, Rusland og Sverige.

111. Formålet med revisionen af miljøovervågningen i Østersøen var at vurdere, om lande-

ne har etableret miljøovervågningen på en sådan måde, at de lever op til de kriterier, som

HELCOM har opstillet i COMBINE, og om aktionsplanen for Østersøen (Baltic Sea Action

Plan – BSAP) vil få indflydelse på den nationale miljøovervågning.

112. Formålet med revisionen af fiskerikontrollen var at vurdere landenes fiskerikontrol i

Østersøen, herunder om landene lever op til internationale regler på området, som for stør-

steparten af landene vedrører EU-regler.

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

PARALLELREVISION FORETAGET AF LANDENE OMKRING ØSTERSØEN

113. Revisionen blev planlagt og gennemført som en parallelrevision, hvilket betyder, at de

deltagende rigsrevisioner foretager revisioner i deres respektive lande ud fra en fælles revi-

sionsplan, hvor overordnet formål og revisionskriterier fremgår. Den fælles revisionsberet-

ning er udarbejdet på baggrund af revisionsresultater fra de enkelte lande. De fleste delta-

gende rigsrevisioner har også udarbejdet nationale revisionsberetninger.

Miljøovervågning i Østersøen i henhold til COMBINE

114. Rigsrevisionerne fra Danmark, Polen, Letland og Tyskland har gennemført revision i

henhold til første del af den fælles revisionsplan, hvor formålet var at undersøge, om de del-

tagende landes miljøovervågning i Østersøen lever op til de krav, som er stillet i COMBINE,

og om aktionsplanen for Østersøen (Baltic Sea Action Plan – BSAP) vil få indflydelse på

den nationale miljøovervågning.

Resultater

115. De undersøgte lande har sikret, at rekommandation nr. 19/3 fra HELCOM, som sætter

rammerne for COMBINE, er indarbejdet i de nationale overvågningsprogrammer.

116. Placeringen af målestationer, som anvendes i COMBINE, er ikke udelukkende viden-

skabeligt bestemt, så der er stor forskel på, hvor mange målestationer det enkelte land an-

vender til indsamling af data.

117. Rapporteringen af data til HELCOM via ICES sker ikke rettidigt, og de rapporterede

data er ikke fuldstændige.

118. Analyserne af de indsamlede data gennemføres overvejende af laboratorier, som er

akkrediteret i henhold til ISO 17025 eller lignende standarder.

119. Den nye økosystemtilgang, som anvendes i aktionsplanen for Østersøen, vil betyde,

at miljøovervågningen i henhold COMBINE skal justeres, da der skal foretages måling og

analyse på flere parametre i sammenhæng.

Vurdering

120. De deltagende lande har alle implementeret COMBINE i deres nationale miljøovervåg-

ningsprogrammer, men det er ikke alle lande, der rapporterer rettidigt til HELCOM, og ikke

alle lande har leveret fuldstændige data i den undersøgte periode.

Fiskerikontrollen i Østersøen

121. Rigsrevisionerne fra Danmark, Estland, Finland, Litauen, Rusland og Sverige har gen-

nemført revision i henhold til anden del af den fælles revisionsplan, hvor formålet har været

at vurdere landenes fiskerikontrol i Østersøen, herunder om landene lever op til internatio-

nale regler på området, som for størsteparten af landene vedrører EU-regler.

Resultater

122. De undersøgte lande udfører generelt fiskerikontrol i overensstemmelse med gælden-

de regler på området.

123. De undersøgte lande har alle elementer af risikobaseret strategi indarbejdet i kontrol-

planerne, men der udestår fortsat en egentlig operationalisering af de anvendte risikopara-

metre.

124. Logbøger anvendes i alle de undersøgte lande, men der er endnu ikke etableret kon-

trolsystemer, som sikrer en systematisk krydskontrol af data i bl.a. logbøger og salgsnotaer.

Krydskontroller finder dog sted, men sker oftest manuelt, da it-systemerne ikke fuldt ud un-

derstøtter denne krydskontrol. Flere lande, inkl. Danmark, er i gang med forsøgsprojekter

omkring elektroniske logbøger, hvilket sammen med bedre data og kontrolsystemer kan

Statsrevisorerne beretning SB5/2008 - Bilag 1: Beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen

PARALLELREVISION FORETAGET AF LANDENE OMKRING ØSTERSØEN

være med til at forbedre og effektivisere fiskerikontrollen og understøtte en risikobaseret

kontrolstrategi.

125. Kvotestyringen og strukturpolitikken gennemføres i de undersøgte medlemsstater ge-

nerelt i overensstemmelse med EU’s fælles fiskeripolitik, men nogle lande har særlige ud-

fordringer omkring tilpasning af fiskeflådens kapacitet i forhold til de af Europa-Kommissio-

nen udmeldte kvoter.

Vurdering

126. De undersøgte lande udfører generelt fiskerikontrol i overensstemmelse med gælden-

de regler på området, men der bør være øget fokus på implementering af en risikobaseret

kontrolstrategi, som er understøttet af informationssystemer med brugbare og valide data.

127. Der er stor forskel mellem kompetencer, resurser og kontrolstrategi i de enkelte lande

omkring Østersøen. Rigsrevisionen finder det derfor vigtigt, at myndighederne i de enkelte

lande fortsætter det internationale samarbejde omkring fiskerikontrollen, herunder fortsat

prioriterer deltagelse i fælles kontrolaktiviteter.

Rigsrevisionen, den 21. januar 2009

Henrik Otbo

/Yvan Pedersen