Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

Trafikudvalget 2008-09
SB 4 1
Offentligt

4/2008

Beretning om

vedligeholdelse af statens broer

og veje mv.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

4/2008

Beretning om

vedligeholdelse af statens broer

og veje mv.

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til transportministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i maj 2009.

Transportministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde

Endelig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-307-3

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 28. januar 2009

BERETNING OM VEDLIGEHOLDELSE AF STATENS BROER OG VEJE MV.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at statens broer og veje ikke har været til-

fredsstillende vedligeholdt.

Vedligeholdelsesefterslæbet er således steget fra ca. 0,8 mia. kr. i 2004 til mindst

1,7 mia. kr. i 2007, men Vejdirektoratet har dog oplyst, at der ikke er sikkerhedsmæs-

sige problemer med at anvende broer og veje.

Vejdirektoratet fik ved en flerårsaftale 2004-2007 ekstra bevilling til at indhente ved-

ligeholdelsesefterslæbet. Statsrevisorerne konstaterer, at den 4-årige ekstra bevil-

ling på i alt 236 mio. kr. og de forudsatte effektiviseringer ikke var tilstrækkelige til at

indhente efterslæbet.

Statsrevisorerne kritiserer,

•

at Transportministeriet og Vejdirektoratet indgik en resultatkontrakt med krav om,

at efterslæbet skulle stige i 2004-2007, på trods af at det var forudsat at falde i

flerårsaftalen

at det hverken af resultatkontrakten, flerårsaftalen eller finansloven for 2003 er

fremgået, at årlige effektiviseringer på 2 % i Vejdirektoratet var nødvendige for at

indhente efterslæbet i 2010

at Vejdirektoratets metoder til økonomisk at opgøre vedligeholdelsesefterslæbet

er forbundet med stor usikkerhed

at Vejdirektoratet ikke er i stand til at dokumentere, at man anvender den økono-

misk mest fordelagtige vedligeholdelsesstrategi

at hverken Transportministeriet eller Vejdirektoratet har fulgt tilstrækkeligt op på

den utilstrækkelige vedligeholdelse og manglende effektivisering, fx har udviklin-

gen i efterslæbet ikke indgået i Vejdirektoratets økonomi- og ledelsessystem.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Statsrevisorerne henstiller, at transportministeren snarest muligt tilvejebringer en

troværdig og veldokumenteret opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet. Dette bør

ske med henblik på fremover at tilvejebringe et sikkert grundlag for Folketingets be-

slutninger om bevillinger til statens broer og veje.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv. Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

Beretning til Statsrevisorerne om

vedligeholdelse af statens broer

og veje mv.

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590

af 13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens

§ 28. Transportministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 4

A. Baggrund for undersøgelsen ................................................................................ 4

B. Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode ................................................. 5

Udvikling i vedligeholdelsesefterslæbet ....................................................................... 6

A. Udviklingen i efterslæbet....................................................................................... 6

B. Vejdirektoratets resultatkontrakt ......................................................................... 11

C. Planlægningsgrundlaget for flerårsaftalen .......................................................... 14

Opgørelse af udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet ............................................ 19

A. Vejdirektoratets metoder til at opgøre efterslæbet .............................................. 19

B. Prognoser til opgørelse af efterslæb ................................................................... 23

Opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen............................................. 26

A. Vejdirektoratets ledelses- og økonomiopfølgning ............................................... 26

B. Departementets opfølgning................................................................................. 27

III.

IV.

Bilag 1. Organisationsdiagram for Vejdirektoratet .............................................................. 31

Bilag 2. Oversigt over bevillingsniveauer for Vejdirektoratet i perioden 2004-2008 ............ 32

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Flemming Hansen: november 2001 - september 2007

Jacob Axel Nielsen: september 2007 - november 2007

Carina Christensen: november 2007 - september 2008

Lars Barfoed: september 2008 -

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om Vejdirektoratets vedligeholdelse af de statslige broer og

veje mv.

2. Regeringen indgik i oktober 2002 en flerårsaftale med Dansk Folkeparti om at indlede en

indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet. Aftalen lagde for perioden 2004-2007 de øko-

nomiske rammer for vedligeholdelse af statsvejnettet. Ifølge aftaleteksten blev der afsat en

merbevilling på ca. 1,5 mia. kr. til vedligeholdelse i perioden 2004-2007.

3. I oktober 2007 var der i medierne en omtale af, at Langelandsbroen blev holdt sammen

ved hjælp af plastikposer og træklodser. Det gav anledning til, at Statsrevisorerne på deres

møde den 10. oktober 2007 bad Rigsrevisionen om at undersøge vedligeholdelsen af broer

og veje.

Rigsrevisor beskrev i et notat til Statsrevisorerne af 30. januar 2008, hvordan undersøgel-

sen ville blive tilrettelagt.

4. Udgifterne til vedligeholdelse af de statslige broer og veje mv. udgjorde i 2007 knap 1,1

mia. kr. Vedligeholdelsesefterslæbet udgjorde ifølge Vejdirektoratet ca. 1,7 mia. kr. ved ud-

gangen af 2007. Ifølge Vejdirektoratet er der ikke for indeværende sikkerhedsmæssige pro-

blemer, og broer og veje har fortsat kunnet anvendes uden restriktioner.

5. Normaltilstanden af statsvejnettet er grundlaget for opgørelsen af efterslæbet. Vejdirekto-

ratet definerer normaltilstand som den tilstand, hvor vedligeholdelsen er af passende om-

fang, og hvor der ikke er et vedligeholdelsesefterslæb. Vedligeholdelse omfatter løbende

udbedring af slid og skader på anlægselementerne samt udskiftning af komponenter, så

anlægselementerne beholder den funktionelle tilstand. Vedligeholdelsesefterslæb define-

res som forskellen mellem det beregnede tilstandsniveau og den bevillingsmæssige ind-

sats, der er nødvendig for at opnå normaltilstanden.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der er en tilfredsstillende vedligeholdel-

se af statens broer og veje mv. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 3 spørgs-

mål:

•

Har Vejdirektoratets vedligeholdelsesefterslæb udviklet sig som forudsat i flerårsaftalen?

Gør Vejdirektoratets dokumentation for normaltilstand det muligt at opgøre vedligehol-

delsesefterslæbet uden væsentlige usikkerheder?

Har Vejdirektoratet og Transportministeriets departement foretaget en tilfredsstillende

opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen?

Vejdirektoratet havde

frem til 1. januar 2007

ansvar for drift og ved-

ligeholdelse af ca.

1.600 km veje. Vejdi-

rektoratet overtog an-

svaret for tidligere

amtsveje med kom-

munalreformens ikraft-

træden den 1. januar

2007. Vejdirektoratet

har nu ansvaret for

driften og vedligehol-

delsen af ca. 3.800 km

veje.

Statsvejnettet er:

Broer:

Store og små broer,

tunneler samt skilte-

portaler, støjskærme

og støttemure.

Veje:

Motorveje, motortrafik-

veje og øvrige hoved-

landeveje.

Areal og udstyr:

Større og mindre op-

gaver, der skal løses,

for at vejanlæggets

basale funktion kan

opretholdes, såsom

renholdelse af vejene.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at vedligeholdelsen af statens broer og

veje ikke har været tilfredsstillende. Vejdirektoratet fik som følge af flerårsaftalen en

ekstra bevilling i perioden 2004-2007 til at indlede en indhentning af vedligeholdel-

sesefterslæbet. Ekstrabevillingen og forudsatte effektiviseringer viste sig dog ikke at

være tilstrækkelige til at indhente efterslæbet, som i perioden er vokset. Ifølge Vejdi-

rektoratet er der for indeværende ikke sikkerhedsmæssige problemer, og broer og

veje har forsat kunnet anvendes uden restriktioner.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Flerårsaftalen indeholdt en hensigt om at indlede en indhentning af vedligehol-

delsesefterslæbet i perioden 2004-2007. Dette skete imidlertid ikke. Tværtimod

er efterslæbet steget.

Udvikling i vedligeholdelsesefterslæbet

•

Flerårsaftalen betød, at der blev givet en ekstra bevilling på i alt 236 mio. kr. over

4 år til indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet, ud over hvad der var nødven-

digt for at opretholde det hidtidige bevillingsniveau.

Ifølge Vejdirektoratet steg efterslæbet fra ca. 0,8 mia. kr. i 2004 til ca. 1,1 mia. kr.

i 2006, der var det sidste år med det gamle statsvejnet inden overdragelsen af de

tidligere amtsveje til Vejdirektoratet i 2007.

Vejdirektoratet opgjorde ultimo 2007 efterslæbet til minimum 1,7 mia. kr. inkl. de

tidligere amtsveje. Stigningen i efterslæbet skyldes bl.a., at nogle broer er ned-

brudt hurtigere end forventet. Flerårsaftalens ekstrabevilling har således ikke væ-

ret tilstrækkelig til at nedbringe efterslæbet.

•

Vejdirektoratets resultatkontrakt

•

Transportministeriet indgik en resultatkontrakt med Vejdirektoratet ultimo 2003.

Ifølge resultatkontraktens krav skulle efterslæbet stige og ikke falde i perioden

2004-2007, som det ellers var forudsat i flerårsaftalen.

Vejdirektoratets resultatkontrakt indeholdt et effektiviseringskrav på 22 mio. kr. i

perioden 2004-2007, hvilket ikke modsvarede det forudsatte krav på 305 mio. kr.,

som fremgik af Transportministeriets plangrundlag.

•

Planlægningsgrundlaget for flerårsaftalen

•

Ifølge Transportministeriets planlægningsgrundlag fra oktober 2002 kunne efter-

slæbet være afviklet i 2010 med et fastholdt bevillingsniveau, forudsat at Vejdirek-

toratet effektiviserede med ca. 2 % årligt, svarende til en produktivitetsstigning på

305 mio. kr. i perioden 2004-2007.

Det fremgik ikke direkte af hverken flerårsaftalens tekst fra 22. oktober 2002 eller

af finansloven for 2003, hvor aftalen blev udmøntet, at effektiviseringer var nød-

vendige, for at efterslæbet kunne være afviklet i 2010.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

INTRODUKTION OG RESULTATER

Vejdirektoratets normaltilstand kan ikke dokumenteres på en klar og sikker

måde. Det betyder, at den økonomiske opgørelse af vedligeholdelsesefter-

slæbet er forbundet med væsentlige usikkerheder.

Vejdirektoratets metoder til at opgøre efterslæbet

•

Vejdirektoratet har faglige systemer, der giver overblik over den fysiske tilstand

på broer og veje mv. Systemerne viser, at der ikke er risiko for sikkerheden på

statens broer og veje.

Vedligeholdelsesefterslæbet opgøres i forhold til en standard for kvalitet, kaldet

normaltilstanden. Normaltilstanden kan ikke dokumenteres, hvilket betyder, at

der knytter sig usikkerheder til opgørelsen af vedligeholdelsesefterslæbet.

En grundlæggende usikkerhed for både broer og veje består i, at Vejdirektoratet

ikke kan dokumentere, at direktoratet anvender den økonomisk mest optimale

strategi for vedligeholdelse. Dette betyder, at det opgjorte efterslæb både kan

være højere og lavere.

•

Prognoser til opgørelse af efterslæb

•

Usikkerheden af opgørelsen for broer og veje består også i, at Vejdirektoratet ikke

anvender følsomhedsberegninger ved fastlæggelse af budgetbehov til vedlige-

holdelsesefterslæb.

Transportministeriet vil revidere metoderne til at opgøre vedligeholdelsesefter-

slæbet for at forbedre og udvikle transparens og sporbarhed i opgørelsesmeto-

derne.

•

Vejdirektoratet og Transportministeriets departement har ikke foretaget en til-

fredsstillende opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen.

Vejdirektoratets ledelses- og økonomiopfølgning

•

Vejdirektoratets økonomi- og ledelsessystem indeholder ikke løbende oplysnin-

ger om vedligeholdelsesefterslæbets udvikling eller oplysninger om, hvordan be-

villinger og produktionsplanlægning også på lidt længere sigt påvirker udviklingen

i vedligeholdelsesefterslæbet.

Departementets opfølgning

•

Transportministeriet anmodede ikke i perioden 2005-2007 Vejdirektoratet om

korrigerende tiltag i forhold til den negative udvikling i henholdsvis vedligeholdel-

sesefterslæbet og effektiviseringerne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund for undersøgelsen

7. Denne beretning handler om Vejdirektoratets vedligeholdelse af de statslige broer og

veje mv.

8. I oktober 2007 var der i medierne en omtale af, at Langelandsbroen blev holdt sammen

ved hjælp af plastikposer og træklodser. Det gav anledning til, at Statsrevisorerne på deres

møde den 10. oktober 2007 bad Rigsrevisionen om at undersøge vedligeholdelsen af broer

og veje.

Rigsrevisor beskrev i et notat til Statsrevisorerne af 30. januar 2008, hvordan undersøgel-

sen ville blive tilrettelagt.

9. Trafikministeriet ændrede i februar 2005 navn til Transport- og Energiministeriet, og i no-

vember 2007 blev navnet ændret til Transportministeriet. I det efterfølgende bruges benæv-

nelsen Transportministeriet.

10. Vejdirektoratet hører under Transportministeriets ressort og har det direkte ansvar for

planlægning, projektering, anlæg samt drift og vedligeholdelse af statsvejnettet. Vejdirekto-

ratet overtog primo 2007 ansvaret for amtsvejene. Vejdirektoratets organisationsdiagram

fremgår af bilag 1.

11. Vejdirektoratets samlede bevillinger udgjorde før overtagelsen af amtsvejene ca. 2,3

mia. kr., hvoraf ca. 670 mio. kr. blev anvendt til drift og vedligeholdelse af infrastruktur.

Med overtagelse af amtsvejene blev bevillingerne øget til 3,1 mia. kr., hvoraf knap 1,1 mia.

kr. vedrører drift og vedligeholdelse. I bilag 2 er vist en oversigt over bevillingsniveauet.

12. Transportministeriet og Finansministeriet offentliggjorde i januar 2001 ”Analyse af det

fremtidige vedligeholdelsesbehov på statsvejnettet”, kaldet Driftsstrategianalyse 2001.

Analysen viste, at der var et vedligeholdelsesefterslæb på ca. 780 mio. kr. ved udgangen

af 1999. Driftsstrategianalyse 2001 indeholdt 3 forskellige scenarier, et basisscenarie, et

mellemscenarie og et minimumsscenarie for den fremtidige udvikling, hvor der var forskel i

bevillingsniveauer og resulterende efterslæb.

13. Analysen blev opdateret i 2007, så den omfattede de overførte amtsveje. Driftsstrategi-

analysen fra juli 2007 viste, at det forventede vedligeholdelsesefterslæb ved udgangen af

2007 var ca. 1,7 mia. kr.

14. Ifølge Vejdirektoratet er der for indeværende ikke sikkerhedsmæssige problemer, og

broer og veje har fortsat kunnet anvendes uden restriktioner.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

INDLEDNING

15. Regeringen indgik i oktober 2002 en aftale med Dansk Folkeparti om at indlede en ind-

hentning af vedligeholdelsesefterslæbet. Aftalen lagde for perioden 2004-2007 de økonomi-

ske rammer for vedligeholdelse af vejnettet. Ifølge aftaleteksten blev der afsat en merbevil-

ling på ca. 1,5 mia. kr. til vedligeholdelse i perioden 2004-2007.

BOKS 1. CENTRALE BEGREBER I UNDERSØGELSEN

Vedligeholdelsesefterslæb defineres som forskellen mellem det beregnede tilstandsniveau og den

bevillingsmæssige indsats, der er nødvendig for at opnå normaltilstanden.

Vejdirektoratet anvender definitionen normaltilstand som den tilstand, hvor der ikke er et vedligehol-

delsesmæssigt efterslæb, og hvor vedligeholdelsen er af passende omfang.

Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode

16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der er en tilfredsstillende vedligeholdel-

se af statens broer og veje mv.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:

•

Har Vejdirektoratets vedligeholdelsesefterslæb udviklet sig som forudsat i flerårsaftalen?

Gør Vejdirektoratets dokumentation for normaltilstand det muligt at opgøre vedligehol-

delsesefterslæbet uden væsentlige usikkerheder?

Har Vejdirektoratet og Transportministeriets departement foretaget en tilfredsstillende

opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen?

17. Undersøgelsen har haft særligt fokus på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen og ef-

terslæbet i perioden 2004-2007. Der har dog i nogle analyser været behov for at inddrage

perioden før 2004 samt perioden efter 2007.

I undersøgelsen anvendes der er række talmæssige oplysninger, som er opgjort ved forskel-

lige løn- og prisniveauer. Rigsrevisionen har i en række tilfælde omregnet tallene, så talle-

ne er opgjort i samme prisniveau. Det har dog i enkelte tilfælde været nødvendigt at beva-

re tallene i deres oprindelige prisniveau.

18. Drift og vedligeholdelse vedrører foruden trafikledelse, trafiksikkerhed, vintertjeneste

m.m. områderne broer, vejbelægninger samt arealer og udstyr. Undersøgelsen har primært

omfattet vedligeholdelsen af broer og vejbelægninger.

19. Undersøgelsen baserer sig på interviews, brevveksling og gennemgang af dokumenter

fra Vejdirektoratet og Transportministeriets departement. Det drejer sig bl.a. om resultatkon-

trakter og interne arbejdsdokumenter. Rigsrevisionen har på baggrund af oplysninger i de

interne arbejdsdokumenter foretaget beregninger af udviklingen i efterslæbet.

20. Rigsrevisionen har derudover vurderet de systemer, som Vejdirektoratet anvender til at

få overblik over den fysiske tilstand på broer og veje. Endelig har Rigsrevisionen gennem-

gået de modeller, som Vejdirektoratet anvender til at opgøre efterslæbet. Rigsrevisionen

har både ved gennemgangen og vurderingerne anvendt ekstern ekspertbistand.

21. Transportministeriets bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

III. Udvikling i vedligeholdelsesefterslæbet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Flerårsaftalen indeholdt en hensigt om at indlede en indhentning af vedligeholdelses-

efterslæbet i perioden 2004-2007. Dette skete imidlertid ikke. Tværtimod er efterslæ-

bet steget.

22. Rigsrevisionen har undersøgt, om Vejdirektoratets vedligeholdelsesefterslæb har udvik-

let sig som forudsat i flerårsaftalen. For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

den planlagte indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet er påbegyndt

flerårsaftalen blev udmøntet i Vejdirektoratets resultatkontrakt

plangrundlaget for udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet var etableret forud for fler-

årsaftalen.

23. Når der skal træffes beslutning om, hvilken tilstand der ønskes på det statslige vejnet, er

det væsentligt at vide, hvordan efterslæbet vil udvikle sig ved forskellige bevillingsniveauer.

For at indfri den politiske hensigt er det ligeledes væsentligt at følge op på, om udviklingen

forløber som forventet. I dette kapitel undersøges derfor udviklingen i efterslæbet og årsa-

gerne til udviklingen, hvorvidt den politiske hensigt er udmøntet i Vejdirektoratets resultat-

kontrakt samt planlægningsgrundlaget for flerårsaftalen.

Udviklingen i efterslæbet

Flerårsaftalens merbevilling

24. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 22. oktober 2002 en 4-årig aftale for vedlige-

holdelse af statsvejnettet. Det fremgik af aftaleteksten, at der var konstateret et vedligehol-

delsesmæssigt efterslæb i størrelsesorden 780 mio. kr. (prisniveau 1999). Med henblik på

at indlede en indhentning af dette efterslæb samt afsætte de nødvendige midler til at opret-

holde normaltilstanden på statsvejnettet gennemførtes en 4-årig vedligeholdelsesaftale for

statsvejnettet dækkende perioden 2004-2007.

25. Der blev videre ifølge aftaleteksten givet en merbevilling til vedligeholdelse på ca. 1,5

mia. kr. i perioden 2004-2007 på finansloven for 2003.

26. Bevillingerne i årene forud for flerårsaftalen udgjorde knap 600 mio. kr. årligt, men på

forslaget til finansloven for 2003 var der kun afsat en bevilling på ca. 300 mio. kr. årligt i bud-

getoverslagsårene 2004-2006. Forslaget til finansloven for 2003 lagde således op til en næ-

sten halvering af bevillingsniveauet i disse år i forhold til bevillingerne i årene før. Finanslo-

ven for 2003 gav en merbevilling på godt 300 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene 2004-

2006, så det samlede årlige bevillingsniveau for 2004-2007 blev på godt 600 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

27. Af figur 1 fremgår flerårsaftalens udmøntning af merbevillingen i perioden 2004-2007

samt de samlede afholdte og budgetterede bevillinger til vedligeholdelse i perioden 1998-

2010.

Figur 1. Bevillinger til vedligeholdelse af statsvejnettet 1998-2010 (prisniveau 2003)

(Mio. kr.)

700

600

500

400

300

200

100

1998

(R)

1999

(R)

2000

(R)

2001

(R)

2002

(B)

2003

(F)

2004 2005 2006 2007

(BO1) (BO2) (BO3)

2008

2009

2010

Forslag til finansloven for 2003

Merbevilling på finansloven for 2003

Finansieringsbehov forudset den 1. oktober 2002

Kilde: Finansloven for 2003 og Transportministeriet.

Note: (R) angiver regnskabstal, (B) angiver budgettal, (F) angiver finansloven for 2003, og (BO)

angiver budgetoverslagsår i finansloven for 2003.

Figur 1 viser, at flerårsaftalen betød, at bevillingerne til vedligeholdelse i perioden 2004-2007

blev lidt højere end i 2003. De mørke dele af søjlerne i perioden 2004-2007 angiver flerårs-

aftalens merbevilling i forhold til forslaget til finansloven for 2003.

Gennemsnitsforbruget i perioden 1998-2002 var på ca. 565 mio. kr. årligt. Merbevillingen

løftede dette til et gennemsnit på ca. 624 mio. kr. årligt i perioden 2004-2007. Dermed blev

der reelt afsat i alt 236 mio. kr. mere over hele perioden 2004-2007 i forhold til forbruget i

perioden 1998-2002. Det svarede til et gennemsnit på 59 mio. kr. årligt i perioden 2004-

2007.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Efterslæbets størrelse

28. Tabel 1 viser udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet på henholdsvis broer, vejbelæg-

ninger samt areal og udstyr i perioden 2003-2007.

Tabel 1. Udviklingen i Vejdirektoratets efterslæb i perioden 2003-2007 (prisniveau 2007)

(Mio. kr.)

2003

Broer

Vejbelægninger

Areal og udstyr

Udvikling i alt

2004

397

308

128

833

2005

418

392

900

2006

601

430

1.114

2007

698

635

350

1.683

427

293

138

858

Tallene for 2007 indeholder de tidligere amtsveje og kan derfor ikke umiddelbart sam-

menlignes med tidligere år.

Kilde: Vejdirektoratet.

Det fremgår af tabel 1, at det samlede efterslæb faldt fra 858 mio. kr. i 2003 til 833 mio. kr.

i 2004, hvorefter der skete en stigning i efterslæbet til 1.114 mio. kr. i 2006 (prisniveau 2007).

Tabellen viser videre, at vedligeholdelsesefterslæbet på broer i 2006 var 174 mio. kr. høje-

re end i 2003, mens efterslæbet på vejbelægninger steg med ca. 150 mio. kr. i samme pe-

riode. Det er således alene området areal og udstyr, der udviste et jævnt fald i vedligehol-

delsesefterslæbet i perioden 2003-2006.

Det skal bemærkes, at tabellens opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet i 2007 indeholder

de overtagne amtsveje. Vejdirektoratet har ikke særskilt opgjort statsvejnettet ekskl. de tid-

ligere amtsveje i 2007. Det er således ikke muligt at følge vedligeholdelsesefterslæbet på

de gamle statsveje efter 2006.

29. Vejdirektoratet har oplyst, at den altovervejende årsagsforklaring på udviklingen i efter-

slæbet for vejbelægninger er prisstigninger, som i perioden 2002-2007 udgjorde ca. 20-30 %.

Derudover har Vejdirektoratet fået ny viden om, at broerne bliver nedbrudt hurtigere end

hidtil antaget, hvilket forklarer udviklingen i efterslæbet fra 2005 til 2006. Ifølge Vejdirekto-

ratet har andre eksogene faktorer såsom vejrlig og trafikomfang også betydning for efter-

slæbet.

30. Vejdirektoratet har om faldet i det samlede efterslæb på vejbelægninger i perioden 2002-

2004 oplyst, at dette i særlig grad skyldtes faldende priser. Udviklingen blev efterfølgende

vendt på grund af betydelige prisstigninger. I opgørelsen af vedligeholdelsesefterslæbet ind-

går der en priskomponent fra de gældende kontrakter på lige fod med mængden af produk-

tion. Faldende priser medfører derfor alt andet lige, at vedligeholdelsesefterslæbet falder.

For det samlede efterslæb er prisudviklingen opgjort til at være steget med ca. 15,5 %, mens

det anvendte løn- og prisindeks kun udgjorde ca. 5,6 %, svarende til en forskel på ca. 10

procentpoint i perioden 2002-2007.

31. Af tabel 2 fremgår udviklingen i efterslæbet på vejbelægninger samt udførte kilometer

slidlag i forhold til det planlagte produktionsmål i perioden 2002-2006. Det skal bemærkes,

at i tabel 2 er efterslæbet opgjort i løbende priser, hvor efterslæbet i tabel 1 er opgjort i pris-

niveau 2007.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Tabel 2. Vejbelægninger – model til beregning af vedligeholdelsesefterslæbet

i perioden 2002-2006 (løbende priser)

(Mio. kr.)

2002

Efterslæb

Planlagt produktion til opret-

holdelse af normaltilstand (km)

Udførte kilometer slidlag

Mindreproduktion (km)

Kilde: Vejdirektoratet.

350

262

173

2003

315

264

144

120

2004

275

265

123

142

2005

350

266

109

157

2006

425

274

269

513

I alt

Tabel 2 viser, at der i perioden 2002-2005 blev gennemført et langt mindre antal kilometer

slidlag end planlagt. Den samlede mindreproduktion i perioden 2002-2006 var således på

513 km. Samtidig viser tabellen, at Vejdirektoratet registrerede en reduktion i efterslæbet

fra 2002 og frem til 2004, hvorefter vedligeholdelsesefterslæbet steg i 2005 og 2006.

32. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at vedligeholdelsesefterslæbet i perioden 2002-2004

ikke kunne være faldende, når det samtidig blev konstateret, at den udførte produktion var

væsentligt under den planlagte produktion til opretholdelse af normaltilstanden, jf. tabel 2.

Faldende efterslæb kan således kun forekomme, når den faktiske produktion overstiger den

planlagte produktion til opretholdelse af normaltilstand. Dette er under forudsætning af, at

definitionen af efterslæb sammenkobler vejenes fysiske tilstand med den økonomiske ud-

gift til at bringe vejenes fysiske tilstand op på normaltilstandsniveau.

33. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Vejdirektoratets opgørelse af efterslæb til vejbelæg-

ninger ikke afspejler udviklingen i den fysiske tilstand, men udelukkende en regnskabsmæs-

sig regulering af forbrug i forhold til det planlagte bevillingsniveau. Et efterslæb beregnet

udelukkende på baggrund af afholdte udgifter i forhold til budgetterede udgifter videregiver

ikke information om vejbelægningernes fysiske tilstand og udvikling i forhold til normaltilstan-

den.

34. Vejdirektoratets opgørelse for broer vedrører kun de små broer, som udgør hovedparten

af det samlede antal broer og ca. halvdelen af de samlede vedligeholdelsesudgifter til broer.

Opgørelsen af vedligeholdelse af små broer indeholdt endvidere alene angivelse af antal

reparationsbehov på broelementer, antal reparationer samt nøgletal for visse dele af broele-

menternes fysik.

35. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at efterslæbet reelt blev reduceret i perioden 2003-

2005, hvorimod det steg i 2006. Vejdirektoratet gennemførte således flere reparationer på

små broer i perioden 2003-2005 end forudsat, men færre reparationer end forudsat i 2006.

I perioden 2003-2005 indmeldte Vejdirektoratet færre reparationsbehov end forudsat, mens

der i 2006 blev indmeldt langt flere reparationsbehov end forudsat.

36. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at målene for antal reparationer i perioden 2003-2005

for små broer blev sat for lavt til at kunne nå at reparere det forudsete antal elementer med

reparationsbehov i denne periode, og at dette utilsigtet kan have bidraget til opbygning af

vedligeholdelsesefterslæbet for små broer i 2006.

37. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Vejdirektoratet ikke kunne fremlægge dokumen-

tation, der kunne årsagsforklare og dokumentere den direkte sammenhæng mellem de af-

satte midler til vedligeholdelse og den fysiske og økonomiske udvikling i vedligeholdelses-

efterslæbet på store broer samt areal og udstyr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

38. Vejdirektoratet har således ikke kunnet årsagsforklare prisudviklingen, fx på baggrund

af nøgletal baseret på efterkalkulationer foretaget på kontraktniveau. Der foreligger således

ikke tilstrækkelig dokumentation for sammenhængen mellem udvikling i efterslæbet og den

fysiske produktion.

39. Vejdirektoratet har ikke belyst, hvorvidt der på rådgiver- og entreprenørmarkedet for hen-

holdsvis broer, veje samt areal og udstyr foreligger en konkurrencesituation, der har påvir-

ket priserne i opadgående eller nedadgående retning.

40. Vejdirektoratet udarbejdede ultimo 2007 ”Notat om større drifts- og standardforbedrings-

arbejder på statsvejnettet”, som var et supplerende notat til Driftsstrategianalyse 2007. Vej-

direktoratet opgjorde i dette notat et ekstra bevillingsbehov til en samlet værdi af ca. 2,8 mia.

kr., hvoraf ca. 0,9 mia. kr. vedrørte vedligeholdelsesarbejder, ca. 1 mia. kr. vedrørte et yder-

ligere investeringsbehov, som havde karakter af reinvestering og ny funktionalitet, og 0,9

mia. kr. vedrørte andet.

41. Vejdirektoratet har oplyst, at der i perioden 2004-2007 blev klarlagt et vedligeholdelses-

efterslæb på ca. 0,2 mia. kr. på areal og udstyr, der ikke fremgår af årsrapporterne, men af

Driftsstrategianalyse 2007.

42. Af tabel 3 fremgår Rigsrevisionens vurdering af Vejdirektoratets efterslæb ultimo 2007.

Tabel 3. Opgørelse over Vejdirektoratets efterslæb ultimo 2007 (prisniveau 2007)

(Mia. kr.)

Efterslæb opgjort i årsrapporten for 2007

Efterslæb på areal og udstyr (kendt fra 2005)

Ekstraudgifter til vedligeholdelsesaktiviteter kendt i perioden 2001-2007

(opgjort i 2007)

I alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Vejdirektoratet.

1,7

0,2

0,9

2,8

Tabel 3 viser, at vedligeholdelsesefterslæbet ultimo 2007 kan opgøres til ca. 2,8 mia. kr.,

hvilket er 1,1 mia. kr. højere end anført i årsrapporten for 2007.

43. Det er således Rigsrevisionens vurdering, at der er tale om et konstaterbart efterslæb

på i alt ca. 1,1 mia. kr., (ca. 0,9 mia. kr. + ca. 0,2 mia. kr.), som ikke fremgår af årsrappor-

terne, og som burde have været medtaget i årsrapporten for 2007.

44. Hvorvidt notatets opgørelse af beløbet på ca. 1 mia. kr. vedrørende reinvesteringsar-

bejder skal indgå på vedligeholdelseskontoen eller på kontoen vedrørende nye anlægsak-

tiviteter, er der uklarhed om.

45. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Vejdirektoratet burde have foretaget en præcise-

ring af udgifternes karakter i forhold til gældende kontostruktur.

Vurdering

46. Flerårsaftalen betød, at der blev givet en ekstra bevilling på i alt 236 mio. kr. over 4 år

til indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet, ud over hvad der var nødvendigt for at op-

retholde det hidtidige bevillingsniveau.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

47. Ifølge Vejdirektoratet steg efterslæbet fra ca. 0,8 mia. kr. i 2004 til ca. 1,1 mia. kr. i 2006,

der var det sidste år med det gamle statsvejnet inden overdragelsen af de tidligere amtsveje

til Vejdirektoratet i 2007.

48. Vejdirektoratet opgjorde ultimo 2007 efterslæbet til minimum 1,7 mia. kr. inkl. de tidlige-

re amtsveje. Stigningen i efterslæbet skyldes bl.a., at nogle broer er nedbrudt hurtigere end

forventet. Flerårsaftalens ekstrabevilling har således ikke været tilstrækkelig til at nedbrin-

ge efterslæbet.

Vejdirektoratets resultatkontrakt

49. Ultimo 2003 blev der indgået en resultatkontrakt mellem Vejdirektoratet og Transport-

ministeriet for drift og vedligeholdelse af statsvejnettet for perioden 2003-2007, hvori der

bl.a. indgik målkrav til vedligeholdelsesindsatsen og udviklingen i vedligeholdelsesefter-

slæbet.

50. Det fremgik af resultatkontrakten, at kontrakten var en tilkendegivelse om den fremtidi-

ge udvikling i Vejdirektoratets aktiviteter i relation til drift og vedligeholdelse af statsvejnet-

tet mv. og de vilkår, der gives herfor. Det fremgik således i indledningen til resultatkontrak-

ten, at resultatkontrakten og afrapporteringen heraf var et centralt instrument i udmøntnin-

gen og opfølgningen på den politiske flerårsaftale om vedligeholdelsen af statsvejnettet af

22. oktober 2002. Kontrakten var et nyt tiltag, idet tidligere kontrakter mellem departemen-

tet og direktoratet ikke indeholdt målkrav for vedligeholdelse.

51. Transportministeriet har oplyst, at resultatkontrakten afspejlede grundlaget i den fleråri-

ge politiske aftale fra 2002 om bl.a. en påbegyndelse af indhentning af efterslæbet inden

for de bevillingsmæssige rammer, der blev givet med finanslovsaftalen for 2003.

52. I aftaleteksten for den 4-årige aftale for vedligeholdelse af statsvejnettet var der ikke fast-

lagt mål for, hvor meget vedligeholdelsesefterslæbet skulle indhentes i de enkelte år, eller

hvornår hele efterslæbet skulle være indhentet.

53. Transportministeriet har oplyst, at der således ikke i henhold til flerårsaftalen var et for-

udsætningsgrundlag at følge op på. Aftaleteksten om ”at indlede en indhentning af efterslæ-

bet” kan således alene karakteriseres som en politisk hensigtserklæring, idet der ikke var

bevillingsmæssig sammenhæng mellem opgørelsen af efterslæbet i Driftsstrategianalyse

2001 og den afsatte bevilling i flerårsaftalen fra 2002.

54. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at uanset ambitionsniveau var der tale om en aftale,

der rakte over flere år, hvor Vejdirektoratet i den givne periode fik budgetsikkerhed, der var

hjelmet i finansloven for 2003.

55. Det fremgik af finansloven for 2003, at ”Trafikministeriet bør samtidig iværksætte en

stram resultatstyring og årlig opfølgning herpå, så det sikres, at arbejdet med indhentning

af efterslæbet forløber som

planlagt.

(Rigsrevisionens kursiv). Ved aftalens udløb gennem-

føres en samlet evaluering af forløbet”.

56. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det fremgik af finansloven for 2003, at udviklingen

i størrelsen af efterslæbet skulle følges tæt.

57. Flerårsaftalen om at indlede en indhentning af efterslæbet er af Transportministeriet

operationaliseret i resultatkrav 14 om vedligeholdelsesefterslæb. Det fremgår heraf, at ”Vej-

direktoratet udfører årligt en beregning af efterslæbets størrelse”. Målet er, at Vejdirektora-

tet gennem tilrettelæggelse af sin virksomhed inden for de afsatte bevillinger reducerer ef-

terslæbets størrelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

58. Transportministeriet bemærkede dog i et notat til departementschefen den 27. novem-

ber 2003 i forbindelse med resultatkontrakten med Vejdirektoratet, at det ”i processen (har)

været Vejdirektoratet magtpåliggende at få tydeliggjort, at med det beløb, der blev afsat til

drift og vedligeholdelse af statsvejnettet ved finanslovsaftalen for 2003, er der ikke sikret

tilstrækkelige midler til at nærme sig den såkaldte ’normaltilstand’ for statens vejnet”. Det

fremgik videre, at ”Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at det ikke i for-

bindelse med finanslovsaftalen er lovet at indhente efterslæbet på vejnettet”. Aftalens for-

mulering ”at indlede en indhentning af efterslæbet” har ”voldt stor vanskelighed i forbindel-

se med kontrakten, idet de beløb, der er afsat i medfør af finanslovsaftalen kun er tilstræk-

kelige til en meget begrænset indhentning af efterslæbet”.

59. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Transportministeriet var bekendt med, at midlerne

afsat i den flerårige aftale ikke var tilstrækkelige til at reducere efterslæbet nævneværdigt.

60. Tabel 4 viser resultatkrav for Vejdirektoratets vedligeholdelsesefterslæb i perioden 2002-

2007 som angivet i Vejdirektoratets resultatkontrakt fra 2003 for perioden 2003-2007.

Tabel 4. Resultatkrav for Vejdirektoratets efterslæb i perioden 2002-2007

(prisniveau 2003)

(Mio. kr.)

2002

Resultatkrav

970

2003

820

2004

810

2005

860

2006

855

2007

855

Kilde: Transportministeriet: Vejdirektoratets resultatkontrakt for drift og vedligeholdelse af

statsvejnettet for perioden 2003-2007.

Tabel 4 viser, at der er forudsat et markant fald i efterslæbet fra 970 mio. kr. i 2002 til 820

mio. kr. i 2003, hvorefter efterslæbet forventedes at stige frem mod 2006 til 855 mio. kr.

Over den 4-årige aftaleperiode 2004-2007 forventedes efterslæbet at stige med 45 mio. kr.

fra 810 mio. kr. i 2004 til 855 mio. kr. i 2007 (prisniveau 2003).

61. Transportministeriet har oplyst, at det fremgår af resultatkontrakten, at de budgetmæs-

sige forudsætninger er ændret på 2 områder, der ikke er medregnet i resultatkravene. Det-

te drejer sig om udgifter på 50 mio. kr. til opgradering af enkelte motorveje til en hastighed

på 130 km/t samt fremrykning af visse vedligeholdelsesindsatser til 50 mio. kr. fra 2004 til

2003.

62. Rigsrevisionen kan konstatere, at ændringerne i de budgetmæssige forudsætninger ik-

ke betød, at resultatkravene blev ændret.

63. Transportministeriet har oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at udgangspunktet for

målsætningen om at indlede en indhentning af efterslæbet er størrelsen af efterslæbet på

aftaletidspunktet i 2002. Resultatkontrakten skal derfor vurderes på, om der opnås det for-

udsatte fald i efterslæbet fra 970 mio. kr. i 2002 til 855 mio. kr. i 2007, hvor flerårsaftalen

udløb.

64. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke fremgik af aftaleteksten, at udgangspunk-

tet er 2002, men at aftaleteksten alene tog udgangspunkt i efterslæbet i 1999. Målsætningen

om at indlede en indhentning af efterslæbet skal derfor vurderes henover den politiske af-

taleperiode 2004-2007, hvori der var afsat midler til en reduktion af efterslæbet. Dvs. at ud-

gangspunktet for vurdering af et fald i efterslæbet er ultimo 2003. Hvis 2002 var udgangs-

punkt for vurderingen af, hvorvidt efterslæbet er faldet, ville hele reduktionen i efterslæbet

ifølge resultatkontrakten skulle ske, inden flerårsaftalen og de heri afsatte midler trådte i

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

kraft i 2004. Hele faldet i efterslæbet ville desuden skulle ske i 2003, hvor bevillingen var

lavere end i både 2002 og i hvert af aftaleårene 2004-2007.

65. Figur 2 viser en sammenholdelse af resultatkontraktens resultatkrav vedrørende efter-

slæb og de realiserede resultater for Vejdirektoratets efterslæb i perioden 2003-2007.

Figur 2. Resultatkrav og resultat for efterslæb i perioden 2003-2007 (prisniveau 2003)

(Mio. kr.)

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2003

2004

2005

2006

2007

Resultatkontrakt for udvikling i efterslæbet

Registreret udvikling i efterslæbet

Kilde: Rigsrevisionen baseret på tal fra Vejdirektoratet.

Figur 2 viser, at Vejdirektoratets registrerede vedligeholdelsesefterslæb er steget fra ca. 769

mio. kr. i 2003 til ca. 1.538 mio. kr. i 2007, svarende til en stigning på ca. 769 mio. kr. i pe-

rioden 2003-2007 (prisniveau 2003). Figur 2 viser endvidere, at vedligeholdelsesefterslæ-

bet i 2006 var ca. 154 mio. kr. højere end resultatkravet, og i 2007, hvor Vejdirektoratet over-

tog amtsvejene, var efterslæbet 683 mio. kr. højere end resultatkravet. Vejdirektoratet har

således ikke, som forudsat i den 4-årige vedligeholdelsesaftale, påbegyndt en indhentning

af efterslæbet.

66. Det fremgår af resultatkontrakten, at Vejdirektoratets bruttobevillinger til drift og vedlige-

holdelse er baseret på finansloven for 2003 og flerårsaftalen for vedligeholdelse af stats-

vejnettet. Det fremgår videre, at der på drifts- og vedligeholdelsesbevillingen for perioden

2004-2007 er forudsat en årlig effektivitetsforøgelse på 2 %.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der ikke er opstillet en samlet plan for Vejdirektora-

tets effektiviseringer, svarende til et samlet effektiviseringskrav på 305 mio. kr. (prisniveau

2003) i perioden 2004-2007. Der foreligger endvidere ikke en metode til beregning af effek-

tiviseringer på den samlede bevilling til drift og vedligeholdelse, som tager stilling til kvalitet,

bortfald af opgaver samt påvirkningen af anlægsaktivernes værdi over tid.

67. Transportministeriet har oplyst, at Vejdirektoratets effektiviseringer på vedligeholdelses-

området alt overvejende sker gennem udbud på ca. 80-90 % af den egentlige vedligeholdel-

sesvirksomhed. Vejdirektoratet har tillige oplyst, at direktoratet som udgangspunkt ikke har

indflydelse på, hvorvidt markedet kan reducere priserne svarende til effektiviseringskravene.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

68. I Vejdirektoratets resultatkontrakt fra 2003 er resultatkravet om effektiviseringer på 2 %

udmøntet til alene at vedrøre bevillinger til areal og udstyr på gennemsnitligt ca. 150 mio. kr.

årligt i perioden 2004-2007. Der er endvidere tale om partneringsaftaler, som forudsætter,

at indhentede effektiviseringer deles mellem parterne. Herved reduceres målsætningen for

Vejdirektoratets effektivisering til 1 % af kontraktsummen i perioden 2004-2007. I resultat-

kontrakten svarer partneringsaftalerne til en samlet effektivisering for Vejdirektoratet i perio-

den 2004-2007 på i alt 22 mio. kr. (prisniveau 2003).

69. Rigsrevisionen kan konstatere, at resultatkravet forudsat i Vejdirektoratets resultatkon-

trakt på i alt ca. 22 mio. kr. ikke modsvarer den forudsatte produktivitetsstigning på i alt 305

mio. kr. for perioden 2004-2007.

70. I forbindelse med kommunalreformen overtog Vejdirektoratet ansvaret for amtsvejene.

Rigsrevisionens gennemgang af sagerne viste, at Vejdirektoratet og Transportministeriet

ikke har drøftet, hvilken betydning den nye opgaveportefølje ville få for den flerårige aftale.

Der foreligger endvidere ingen drøftelser af, hvor meget vedligeholdelsesefterslæbet på de

gamle amtsveje udgjorde.

71. Transportministeriet indgik som følge af kommunalreformen en ny resultatkontrakt med

Vejdirektoratet for 2007. Denne resultatkontrakt indeholdt ikke mål for udviklingen i vedlige-

holdelsesefterslæbet. Rigsrevisionen kan konstatere, at Transportministeriet ikke fastlagde

et nyt resultatkrav for 2007, selv om flerårsaftalen løb indtil udgangen af 2007.

Vurdering

72. Transportministeriet indgik en resultatkontrakt med Vejdirektoratet ultimo 2003. Ifølge

resultatkontraktens krav skulle efterslæbet stige og ikke falde i perioden 2004-2007, som

det ellers var forudsat i flerårsaftalen.

73. Vejdirektoratets resultatkontrakt indeholdt et effektiviseringskrav på 22 mio. kr. i perio-

den 2004-2007, hvilket ikke modsvarede det forudsatte krav på 305 mio. kr., som fremgik

af Transportministeriets plangrundlag.

Planlægningsgrundlaget for flerårsaftalen

74. Transportministeriet, Vejdirektoratet og Finansministeriet udarbejdede planlægnings-

grundlaget for flerårsaftalen i perioden fra Driftsstrategianalysen i 2001 til indgåelsen af af-

talen i efteråret 2002.

75. Rigsrevisionens gennemgang af sager viste, at der havde været en fortløbende drøftel-

se mellem Transportministeriet og Finansministeriet om et bevillingsløft til nedbringelse af

efterslæbet på vedligeholdelse.

76. Gennemgangen viste videre, at de trafikpolitiske ordførere i forbindelse med finanslovs-

forhandlingerne for 2003 i et notat af 23. august 2002 blev orienteret om, at der var behov

for at øge bevillingerne fra og med 2004, hvis vedligeholdelsesefterslæbet på ca. 900 mio.

kr. ved udgangen af 2002 ikke skulle øges. Det fremgik af notatet, at bevillingen i 2004 ville

falde med godt 300 mio. kr. Der var i notatet en henvisning til de forskellige scenarier i Drifts-

strategianalyse 2001 for, hvordan bevillingerne kunne tilrettelægges, for at efterslæbet kun-

ne være afviklet i 2010.

77. Vejdirektoratet oplyste efterfølgende i et notat til Transportministeriet den 26. august

2002 om konsekvenserne af forslaget til finansloven for 2003 for udviklingen i vedligehol-

delsesefterslæbet samt om behovet for bevillinger fra 2004 og frem. Det fremgik af Vejdi-

rektoratets notat, at vedligeholdelsesefterslæbet forventedes at stige fra ca. 1,1 mia. kr. i

2003 til ca. 2,1 mia. kr. i 2006 som følge af bevillingerne afsat på forslaget til finansloven

for 2003.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Vejdirektoratets beregninger, der baserede sig på basisscenariet i Driftsstrategianalyse 2001,

viste videre, at et bevillingsniveau på 736 mio. kr. årligt i perioden 2004-2010 var nødven-

digt for at afvikle efterslæbet i 2010. Transportministeriet har bekræftet over for Rigsrevisio-

nen, at ministeriet er enig i, at et bevillingsniveau på 736 mio. kr. årligt var nødvendigt for

afvikling af efterslæbet i 2010.

78. Rigsrevisionen har beregnet forskellen mellem bevillingen på finansloven for 2003 som

følge af den 4-årige politiske aftale og Vejdirektoratets vurdering af merbevillingsbehovet,

som det fremgik at notatet af 26. august 2002. På finansloven for 2003 blev der afsat ca. 449

mio. kr. mindre i aftaleperioden 2004-2007 end i Vejdirektoratets notat og ca. 914 mio. kr.

mindre over hele perioden 2004-2010 for at kunne afvikle efterslæbet i 2010.

79. Finansministeriet og Transportministeriet redegjorde i et notat af 1. oktober 2002 for en

4-årig vedligeholdelsesaftale for statsvejnettet gældende fra 2004, der indebar, at vedlige-

holdelsesefterslæbet blev påbegyndt afviklet.

Det fremgik af notatet, at der var enighed mellem Transportministeriet og Finansministeriet

om, at bevillingsbehovet til opretholdelse af den såkaldte normaltilstand samt indhentning

af efterslæbet kunne opgøres til 700 mio. kr. årligt (prisniveau 2003) frem til 2010. Når ved-

ligeholdelsesefterslæbet var indhentet i 2010, kunne normaltilstanden opretholdes ved et

bevillingsniveau på ca. 550-555 mio. kr. årligt.

Transportministeriets og Finansministeriets beregning var ifølge notatet baseret på, at Vej-

direktoratet gennemførte en effektivisering på 2 % årligt for perioden 2004-2010. På denne

baggrund beregnede ministerierne merbevillingsbehovet for perioden 2004-2010 ud over

den allerede planlagte bevilling på forslaget til finansloven for 2003. Notatets merbevillings-

behov blev gengivet i teksten på finansloven for 2003 samt i flerårsaftalen af 22. oktober

2002.

80. Transportministeriet har ikke forelagt Rigsrevisionen andet materiale, som dokumente-

rer, at efterslæbet skulle være opgjort og planlagt afviklet anderledes end oplyst i henholds-

vis Driftsstrategianalyse 2001 og i notatet af 1. oktober 2002.

81. Af tabel 5 fremgår det, hvordan vedligeholdelsesefterslæbet forventedes at ville udvikle

sig i perioden 2002-2010. Tabellen er baseret på budgetplanlægningsmodellen til beregning

af indhentning af efterslæbet, der blev anvendt under arbejdet med Driftsstrategianalyse

2001 samt forud for finansloven for 2003. Budgetplanlægningsmodellen foretager en lineær

nedskrivning af efterslæbet. Den faktiske udvikling kan naturligvis forme sig anderledes end

modellens beregninger.

Transportministeriet har oplyst, at modellen er udokumenteret og misvisende.

Rigsrevisionen er ikke enig i dette, idet modellen bygger på materiale udarbejdet af Vejdirek-

toratet, Transportministeriet og Finansministeriet. Dette drejer sig især om 2 dokumenter.

I Vejdirektoratets notat af 26. august 2002 blev efterslæbet planlagt afviklet i 2010. For at

kunne opnå denne afvikling fordelte Vejdirektoratet et beløb til opretholdelse af normaltil-

stand ligeligt over alle årene frem til 2010, hvorudfra den årlige bevilling til afvikling af efter-

slæbet blev beregnet. I Finansministeriets og Transportministeriets notat af 1. oktober 2002

blev modellen ligeledes anvendt, men med justerede tal. Rigsrevisionen har således alene

anvendt oplysninger, der fremgår af Vejdirektoratets, Transportministeriets og Finansmini-

steriets egne materialer.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Tabel 5. Den beregnede reduktion af efterslæbet i perioden 2002-2010 (prisniveau 2003)

(Mio. kr.)

2002

A. Bruttobevilling

B. Normal – brutto-

bevillingsniveau

C. Bruttobevilling

til reduktion i efter-

slæbet (A ÷ B)

D. Beregnet udvikling

i efterslæbet

(D år 1 ÷ C år 2)

595

555

2003

588

555

2004

700

555

2005

700

555

2006

700

555

2007

700

555

2008

700

555

2009

700

555

2010

700

555

I alt

6.083

4.995

145

1.048

989

956

811

666

521

376

231

÷59

Note: Markeringen viser aftaleperioden.

Kilde: Udarbejdet af Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet, Transportministeriet og Vejdirektoratet.

Tabel 5 viser, at målsætningen for efterslæbet ultimo 2007 kan beregnes til ca. 376 mio. kr.

Med det planlagte bruttobevillingsniveau på 700 mio. kr. i perioden 2004-2010 forelå der

tillige en planlægningshorisont for fuld indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet ultimo

2010.

82. Rigsrevisionen kan konstatere, at der blev forventet en reduktion i efterslæbet på 145

mio. kr. årligt, svarende til i alt 580 mio. kr. i perioden 2004-2007. På finansloven for 2003

blev der kun givet en ekstrabevilling til reduktion af efterslæbet på i alt 236 mio. kr. henover

perioden 2004-2007.

83. Rigsrevisionen kan konstatere, at det af Rigsrevisionen beregnede efterslæb på 376 mio.

kr. for 2007 er ca. 479 mio. kr. lavere end målsætningen for et efterslæb på 855 mio. kr. i

2007 i Vejdirektoratets resultatkontrakt fra 2003. Rigsrevisionen kan derudover konstatere,

at en indhentning af efterslæbet ultimo 2010 ikke ville være mulig med en målsætning i Vej-

direktoratets resultatkontrakt om et efterslæb på 855 mio. kr. ultimo 2007 og et faldende

bevillingsniveau henover perioden 2007-2010.

84. Transportministeriet har oplyst, at modellen ikke tager højde for betydningen af eksoge-

ne faktorer som fx skadesudvikling, prisudvikling mv.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Transportministeriet ikke i deres egen model, som Rigs-

revisionen har anvendt, har taget højde for eksogene faktorer.

85. Af figur 3 fremgår den beregnede bevilling (den orange linje) til reduktion af efterslæbet

i notatet af 1. oktober 2002 og den deraf forventede nedgang i efterslæbet (den røde linje).

Endvidere vises den ekstrabevilling (den mørkegrønne linje), der blev afsat på finansloven

for 2003 til reduktion af efterslæbet, og hvordan efterslæbet som følge heraf måtte forventes

at udvikle sig (den lysegrønne linje).

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Figur 3 Forventet udvikling i efterslæbet (prisniveau 2003)

(Mio. kr.)

1.200

1.000

800

600

400

200

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Beregnet bevilling til reduktion af efterslæb ifølge plangrundlaget

orventet nedgang i efterslæbet ifølge plangrundlaget

Ekstrabevilling til reduktion af efterslæb afsat på finansloven for 2003

Forventet nedgang i efterslæb med ekstrabevillingen på finansloven for 2003

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af materiale fra Vejdirektoratet.

Figur 3 viser, at ved et efterslæb på knap 1 mia. kr. ved udgangen af 2002 og ekstrabevil-

lingen på finansloven for 2003 kunne efterslæbet ikke forventes at være afviklet i 2010 (den

lysegrønne linje).

86. Finansministeriet og Transportministeriet planlagde med et aktivitetsniveau svarende til

et bevillingsniveau på 700 mio. kr. årligt eller i alt ca. 2,8 mia. kr. over aftaleperioden 2004-

2007. Dette var på linje med mellemscenariet i Driftsstrategianalyse 2001. En væsentlig del

af bevillingen på 2,8 mia. kr. var imidlertid forudsat finansieret gennem effektiviseringer på

ca. 2 % årligt. Dette svarede til ca. 305 mio. kr. over perioden 2004-2007. Effektiviseringer-

ne svarede endvidere til, at bevillingsniveauet samlet blev reduceret til en nettobevilling på

ca. 2,5 mia. kr.

87. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at effektiviseringskravet på 2 % årligt af Transportmi-

nisteriet blev opfattet som synonymt med, at der for en given bevilling kunne opnås en for-

øgelse af den fysiske produktion som følge af faldende enhedspriser. Det blev således for-

udsat, at der med den almindelige produktivitetsudvikling i samfundet på 2 % kunne opnås

effektiviseringer på ca. 2 % årligt i vejvedligeholdelsen.

88. Af finanslovene for 2003-2007 fremgik bevillingsniveauet fra notatet af 1. oktober 2002

efter fratræk af effektiviseringskravet på 2 %. Den pålagte årlige aktivitetsforøgelse fremgik

således ikke direkte af finanslovene eller af flerårsaftalen.

89. Transportministeriet har oplyst, at der således ikke er et direkte krav om effektiviseringer

på finansloven og i flerårsaftalen.

90. Rigsrevisionen er enig med Transportministeriet i, at oplysningerne om effektiviseringer

ikke fremgik direkte af hverken flerårsaftalen eller af finansloven for 2003.

Rigsrevisionens sagsgennemgang viste imidlertid, at effektiviseringskravet samt målet om

afvikling af efterslæbet i 2010 fra notatet af 1. oktober 2002 efterfølgende løbende indgik i

dialogen mellem Finansministeriet og Transportministeriet. Dette skete bl.a. i et notat fra

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

UDVIKLING I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Transportministeriet af 21. maj 2003. Herudover fastholdt Finansministeriet i 2007 Trans-

portministeriet på plangrundlaget om effektivisering og afvikling af efterslæbet i 2010 i for-

bindelse med udarbejdelse af Infrastrukturkommissionens rapport om Danmarks transport-

infrastruktur, hvor Finansministeriet påpeger, at: ”Det følger af vores fælles rapport fra 2001

om vedligeholdelse mv. – som Vejdirektoratet også har medvirket til – at det nuværende be-

villingsniveau er tilstrækkeligt til at afvikle efterslæbet på vejnettet inden udgangen af 2010”.

Vurdering

91. Ifølge Transportministeriets planlægningsgrundlag fra oktober 2002 kunne efterslæbet

være afviklet i 2010 med et fastholdt bevillingsniveau, forudsat at Vejdirektoratet effektivi-

serede med ca. 2 % årligt, svarende til en produktivitetsstigning på 305 mio. kr. i perioden

2004-2007.

92. Det fremgik ikke direkte af hverken flerårsaftalens tekst fra 22. oktober 2002 eller af fi-

nansloven for 2003, hvor aftalen blev udmøntet, at effektiviseringer var nødvendige, for at

efterslæbet kunne være afviklet i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

IV. Opgørelse af udviklingen i vedligeholdelses-

efterslæbet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Vejdirektoratets normaltilstand kan ikke dokumenteres på en klar og sikker måde.

Det betyder, at den økonomiske opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet er for-

bundet med væsentlige usikkerheder.

93. Rigsrevisionen har undersøgt, om Vejdirektoratets dokumentation for normaltilstand gør

det muligt at opgøre vedligeholdelsesefterslæbet uden væsentlige usikkerheder. For at vur-

dere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

Vejdirektoratets metoder kan anvendes til at opgøre et retvisende efterslæb

Vejdirektoratet har prognoser til at opgøre en retvisende udvikling i efterslæbet.

94. Det er vigtigt, at der er valide metoder til at opgøre et givent års vedligeholdelsesefter-

slæb, for at der er troværdighed om opgørelsen. Vejdirektoratet har i Driftsstrategianalyse

2001 og 2007 anvendt en række metoder til at opgøre det fremtidige vedligeholdelsesbe-

hov på statsvejnettet. I dette kapitel undersøges, om de metoder, som Vejdirektoratet har

anvendt, er gennemskuelige, anvendelige og baseret på objektivt målbare parametre. Rigs-

revisionen har anvendt en ekstern konsulent til at bistå med undersøgelsen.

Vejdirektoratets metoder til at opgøre efterslæbet

Systemer til at opgøre tilstanden

95. Vejdirektoratet anvender en række forskellige metoder, systemer og regelsæt til at op-

gøre vedligeholdelsestilstanden på statsvejnettet.

Danbro er systemet, der anvendes til de små broer, og Danbro+ anvendes til de store broer.

Til veje anvendes systemet Belman, og endelig anvender Vejdirektoratet forskellige former

for systemer på området areal og udstyr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

96. De data, der indgår i systemerne Danbro, Danbro+ og Belman, er fremkommet ved

forskellige typer af faglige eftersyn. I tabel 6 er vist en oversigt over de faglige eftersyn.

Tabel 6. Oversigt over de faglige eftersyn på broer og veje

Broer

Løbende eftersyn, som er et visuelt

eftersyn.

Generaleftersyn, som hovedsage-

ligt er visuelt, men hvor der fore-

tages en grundig og systematisk

gennemgang af alle broens dele.

Eftersynet foretages i et interval

på 3-6 år.

Særeftersyn iværksættes på grund-

lag af generaleftersynet, men er

mere grundigt. Før der iværksættes

større udbedringsarbejder, skal der

være udført et særeftersyn.

Veje

Løbende eftersyn, der gennem-

føres hvert år, hvor vejens tilstand

bliver vurderet.

Detaileftersyn svarer til særeftersyn

på broer.

Kilde: Vejdirektoratet.

97. Data fra generaleftersynet og særeftersynet indgår i vurderingen af vedligeholdelses-

behovet og efterslæbet for broer. For veje er det data fra de almindelige eftersyn samt de-

taileftersynene, der anvendes i opgørelse af vedligeholdelsesbehovet.

98. Der foretages en kvalitetssikring af eftersynsdata, inden de bliver lagt ind i Danbro,

Danbro+ og Belman. Vejdirektoratet har i øjeblikket ikke skriftlige procedurer for denne

kvalitetssikring, men har oplyst, at direktoratet vil sikre, at procedurerne bliver nedskrevet.

99. Vejdirektoratet har oplyst, at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer på statens broer

og veje. Således havde ingen broer primo 2007 skader, der bevirkede nedlukning eller øje-

blikkelig udbedring. Endvidere var der ingen vejstrækninger, hvor funktionaliteten ikke var

acceptabel.

Normaltilstanden og levetid

100. Vejdirektoratet har oplyst, at standarden for kvaliteten på broer og veje, kaldet normal-

tilstand, er grundlaget for opgørelsen af efterslæbet.

101. Vejdirektoratet definerer normaltilstand som den tilstand, hvor der ikke er et vedlige-

holdelsesmæssigt efterslæb, og hvor vedligeholdelsen er af passende omfang. Normaltil-

standen er fastsat med udgangspunkt i drifts- og samfundsøkonomiske vurderinger af det

optimale vedligeholdelsesniveau på længere sigt.

102. Det fremtidige vedligeholdelsesefterslæb afhænger dermed af, hvordan normaltilstan-

den er fastlagt. Når fx broer er i normaltilstand, betyder det med Vejdirektoratets definition,

at broerne vedligeholdes økonomisk optimalt, og at de repareres på det økonomisk optima-

le tidspunkt.

103. Nulpunktet for beregning af normaltilstandsniveauet for broer, vejbelægninger samt

areal og udstyr er bevillingsniveauet til vedligeholdelse af statsvejnettet i 1996. Vejdirekto-

ratet har oplyst, at årsagen er, at bevillingsniveauet i dette år sikrede et vedligeholdelses-

niveau på statsvejnettet, som med rimelighed kan betegnes som forsvarligt.

For broer indebærer

normaltilstand bl.a., at

bæreevnen hele tiden

skal være intakt. Der

må således ikke være

broer med alvorlige

og/eller akutte skader.

For veje indebærer

normaltilstand, at alle

vejbelægninger vedli-

geholdes og udskiftes

som foreskrevet i vej-

reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Vejdirektoratet ikke kan dokumentere, om 1996 si-

krede opretholdelse af normaltilstandsniveauet i form af, at der ikke eksisterede et vedlige-

holdelsesmæssigt efterslæb i dette år. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at 1996-nulpunk-

tet alene fastlægger, om der var tilstrækkelige bevillinger til at foretage den planlagte vedli-

geholdelse.

Broer

104. Rigsrevisionen kan konstatere, at normaltilstanden på broer ikke er fastlagt på objek-

tive målbare kriterier, så det er gennemskueligt, hvad normaltilstanden er udtryk for. Idet

normaltilstanden ikke er fastlagt ud fra objektivt målbare kriterier, betyder det, at det bliver

vanskeligt at vurdere, om normaltilstanden leder til den økonomisk mest optimale strategi

for vedligeholdelse, dvs. de gennemsnitlige lavest mulige optimale life-cycle-omkostninger.

Endvidere er det vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser det har for opgørelsen af efter-

slæbet.

105. Vejdirektoratet opgør vedligeholdelsesbehovet på broerne i forhold til, at broerne har

uendelig levetid. Dette betyder, at hvis levetiden på en ny bro er 100 år, vil et vedligehol-

delsesefterslæb skulle opgøres i forhold til, at broens restlevetid skal holdes på 100 år.

106. Vejdirektoratet har oplyst, at årsagen til, at broerne har en i princippet uendelig levetid,

er, at broerne er en central del af vejnettet, og at det er afgørende for den samlede funktio-

nalitet og kvalitet af vejnettet, at broerne er funktionsduelige. Derfor fastlægger Vejdirekto-

ratet sin vedligeholdelsesstrategi og dermed opgørelse af vedligeholdelsesbehovet således,

at broerne altid er funktionsduelige. Til gengæld har enkeltelementer på broerne begrænset

levetid såsom slidlag og ”fuger”. Disse udskiftes, så broens funktionalitet hele tiden bevares.

107. I figur 4 illustreres de teoretiske meromkostninger ved valget af uendelig levetid.

Figur 4. Teoretiske meromkostninger ved valget af uendelig levetid

Investering

Uendelig

levetid

Life-cycle-omkostninger

viser totaløkonomien

for fx broer. Ved ind-

dragelse af life-cycle-

omkostninger er rente,

levetid for brodele og

driftsdata vigtige fakto-

rer, når der skal fore-

tages en totaløkono-

misk vurdering. Ved

at anvende life-cycle-

omkostninger bliver

det muligt at foretage

en konsekvensvurde-

ring af de valgte alter-

nativer.

Udvikling

i levetiden

Broens restlevetid

100 år

75 år

50 år

25 år

Reparation Reparation Reparation

Broens tilstand

Optimal reinvestering

Meromkostning i forhold til optimalt niveau

Figur 4 viser, at når en bros tilstand ligger under en bros restlevetid (illustreret ved den røde

og mørkegrønne linje), er det påkrævet, at der iværksættes en reparation, så broens tilstand

bringes i overensstemmelse med broens restlevetid. De omkostninger, der er forbundet med

denne reparation, er illustreret ved den orange linje. Hvis reparation af broen medfører, at

tilstand og restlevetid ikke stemmer overens, vil der være en meromkostning i forhold til et

teoretisk optimalt vedligeholdelsesniveau. Da Vejdirektoratet løfter tilstanden, så broen

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

igen har uendelig levetid, har direktoratet en meromkostning i forhold til et teoretisk optimalt

vedligeholdelsesniveau.

Figur 4 viser således, at en optimal strategi for vedligeholdelse indebærer, at det sikres, at

udviklingen i en bros restlevetid svarer til udviklingen i broens alder. Dvs. at hvis en bro har

en levetid på 100 år, når den opføres, skal restlevetiden være lig med 100 år minus broens

alder.

108. Vejdirektoratet har oplyst, at figur 4 ikke viser reinvesteringsbehovet ved udgangen af

den fastsatte levetid, samt at der i slutningen af perioden vil være ganske betydelige drifts-

omkostninger til at opretholde sikkerhed og fremkommelighed på broen. Vejdirektoratet op-

lyser videre, at en traditionel nedskrivningsstrategi, hvor der kun repareres svarende til rest-

levetiden, ikke bør anvendes, når der er tale om sikkerhedsrelaterede situationer.

109. Rigsrevisionen skal bemærke, at figur 4 har til hensigt at vise forskellen mellem den

vedligeholdelsesstrategi med uendelig levetid, som Vejdirektoratet i princippet har valgt, og

en teoretisk optimal økonomisk vedligeholdelsesstrategi. Rigsrevisionen finder, at Vejdirek-

toratet bør vurdere, hvilken vedligeholdelsesstrategi der er økonomisk optimal for Vejdirek-

toratet, når en bros funktionalitet samtidig skal bevares.

110. Vejdirektoratet har oplyst, at det ikke på det foreliggende grundlag kan påvises, hvilken

af de 2 ovennævnte strategier der er økonomisk optimal. Vejdirektoratet har videre oplyst,

at dette forhold vil blive belyst i et analysearbejde omkring drift og vedligeholdelse, der plan-

lægges igangsat snarest.

Rigsrevisionen finder det positivt, at dette forhold vil indgå i det kommende analysearbejde.

Veje

111. Normaltilstanden for vejbelægninger er fastlagt ud fra objektive målbare kriterier, idet

normaltilstanden er nået, når den gennemsnitlige restlevetid er halvdelen af den gennem-

snitlige levetid for en vejbelægning. Endvidere skal jævnheden overholde en given standard.

Ifølge Vejdirektoratet er den gennemsnitlige levetid 12 år. Det betyder, at normaltilstanden

er nået, når vejbelægningerne i gennemsnit er 6 år.

112. Det er ikke gennemskueligt, hvorfor levetiden på vejbelægninger er 12 år. Dermed er

det ikke gennemskueligt, hvorfor det antages, at normaltilstanden er nået, når vejbelægnin-

gerne i gennemsnit er 6 år og ikke fx 8 år.

113. Rigsrevisionen kan konstatere, at Vejdirektoratet har anvendt den samme levetid i

henholdsvis Driftsstrategianalyse 2001 og 2007, uagtet at en række forudsætninger såsom

slidlagsmaterialer og trafikintensitet er ændret undervejs. Rigsrevisionen kan videre konsta-

tere, at det fremgår af Driftsstrategianalyse 2007, at den gennemsnitlige udskiftningstakt i

perioden 1998-2006 var knap 22 år, samtidig med at de objektive kriterier, hvorpå en vejs

tilstand bliver målt, var forbedret. Dvs. at tilstanden er blevet bedre på trods af en længere

udskiftningstakt end 12 år.

114. Efter Rigsrevisionens opfattelse indikerer dette, at et større udskiftningsinterval end

12 år kan være mere optimalt. Dette medfører, at normaltilstanden bør ændres. Da normal-

tilstanden er grundlaget for opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet, vil en ændring af nor-

maltilstanden medføre en ændring i opgørelsen af vedligeholdelsesefterslæbet. Hvis fx nor-

maltilstanden øges fra 6 år til 8 år, vil det betyde, at vedligeholdelsesefterslæbet reduceres.

Prioritering

115. I forhold til nedbringelse af efterslæbet er det væsentligt, at der sker en prioritering af

de kommende års vedligeholdelsesarbejder, så Vejdirektoratet sikrer, at de tildelte budget-

ter anvendes optimalt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

Inden Vejdirektoratet foretager en prioritering inden for broer, veje samt areal og udstyr, er

der på forhånd foretaget en fordeling af den samlede bevilling til drift og vedligehold. På om-

rådet areal og udstyr er der en række faste udgifter, der er bundet over en årrække, og ud-

gifterne hertil fratrækkes først. Den resterende del af bevillingen bliver fordelt mellem broer

og vejbelægninger. I fordelingen mellem de 2 områder tager Vejdirektoratet hensyn til, om

et af områderne har særligt gunstige vilkår, fx lave asfaltpriser, der gør, at dette område skal

have en større andel af bevillingen.

Broer

116. På grundlag af resultaterne af de gennemførte særeftersyn på broer gennemfører Vej-

direktoratet en prioritering af reparationsbehovene i Danbros prioriteringsmodul. Prioriterin-

gen fastlægger den økonomisk mest optimale rækkefølge af reparationsarbejderne i forhold

til de tildelte budgetter, så de ekstraudgifter, der er forbundet med at udskyde en optimal

strategi, minimeres.

117. Vejdirektoratet gennemgår prioriteringsresultatet med henblik på eventuelt at koordine-

re med andre reparationsprojekter på den pågældende strækning, fx belægningsarbejde,

eller foretage justeringer i forhold til forpligtelser over for tredjepart (fx kommuner).

118. Rigsrevisionen kan konstatere, at hovedparten af et års forbrug til at reparere/vedlige-

holde broer ikke prioriteres ved hjælp af Danbros prioriteringsmodul. Da så stor en del af

beløbet bliver prioriteret manuelt, er det særligt vigtigt, at Vejdirektoratet sikrer, at der er

gennemsigtighed i den manuelle prioritering, og at Vejdirektoratet kan dokumentere, at de

økonomisk mest optimale løsninger vælges.

Veje

119. For belægninger foretages optimering for 1 år ad gangen. Først opstilles en række ved-

ligeholdelsesforslag på baggrund af data fra Belman, hvorefter de tekniske og de samfunds-

økonomisk uøkonomiske forslag fjernes. Derefter beregnes det, om reparationen med for-

del kan udskydes et eller flere år. Det næste trin er selve optimeringen, hvor Belman væl-

ger de reparationsforslag, som samfundsøkonomisk er mest optimale.

Vurdering

120. Vejdirektoratet har faglige systemer, der giver overblik over den fysiske tilstand på

broer og veje mv. Systemerne viser, at der ikke er risiko for sikkerheden på statens broer

og veje.

121. Vedligeholdelsesefterslæbet opgøres i forhold til en standard for kvalitet, kaldet nor-

maltilstanden. Normaltilstanden kan ikke dokumenteres, hvilket betyder, at der knytter sig

usikkerheder til opgørelsen af vedligeholdelsesefterslæbet.

122. En grundlæggende usikkerhed for både broer og veje består i, at Vejdirektoratet ikke

kan dokumentere, at direktoratet anvender den økonomisk mest optimale strategi for ved-

ligeholdelse. Dette betyder, at det opgjorte efterslæb både kan være højere og lavere.

Prioritering i Danbros

prioriteringsmodul er

baseret på brug af 1)

nutidsværdimetoden

2) en diskonteringsren-

te fastsat af Finansmi-

nisteriet og 3) priorite-

ringsmanualens algo-

ritmer, som overordnet

beskrevet er baseret

på en sammenligning

af den optimale og den

udskudte strategi for

hver enkelt bro og her-

efter på tværs af alle

broer.

Prognoser til opgørelse af efterslæb

Broer

123. Vejdirektoratets behovs- og efterslæbsprognoser er opdelt i prognoser for henholds-

vis små og store broer. Årsagen til denne opdeling er, at der dels er langt færre store end

små broer, dels at det er nødvendigt at gennemføre en mere intensiv overvågning af de

store broer som følge af deres trafikale betydning og de store omkostninger, der er forbun-

det med at reparere disse broer.

124. Beregning af et fremtidigt efterslæb for små broer tager udgangspunkt i en priskurve,

som Vejdirektoratet har udarbejdet. Priskurven er baseret på broernes aldersfordeling og

på en gennemsnitlig reparationspris pr. m² bromasse ved en given alder. Den gennemsnit-

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

lige reparationspris er baseret på det faktiske forbrug til reparation af broerne op til 1992.

Reparationspriserne er alene pristalsreguleret i den efterfølgende periode.

125. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at bevillingerne til vedligeholdelse af små broer i

årene op til 1992 og broernes tilstand i dette år var tæt på det optimale. Bevillingerne var

tilstrækkelige til, at Vejdirektoratet kunne reparere de små broer, så broerne efter Vejdirek-

toratets vurdering opnåede normaltilstanden. Vejdirektoratet oplyser, at direktoratet har ef-

tervist, at modellen estimerer det økonomisk optimale forbrug af bevillinger til reparation.

126. Rigsrevisionen kan konstatere, at fastlæggelse af priskurvens reparationspriser tager

udgangspunkt i normaltilstanden, som efter Rigsrevisionens opfattelse ikke er gennemskue-

lig og målbar. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse usikkert, om 1992 er det rette niveau

for fastlæggelse af reparationspriser, hvilket betyder, at der er usikkerhed om, hvorvidt pris-

kurven er korrekt.

127. For de små broer beregnes det forventede fremtidige efterslæb som forskellen mellem

årets behov (dvs. priskurvens pris pr. aldersgruppe ganget med antal kvadratmeter) og be-

villing plus sidste års akkumulerede efterslæb fremskrevet med en udskydelsesomkostning

på 6 % pr. år.

128. Rigsrevisionen finder det uklart, hvorfor fremskrivningen er sat til 6 % pr. år og ikke en

anden procentsats. Fremskrivningsprocenten har stor betydning for udviklingen i vedligehol-

delsesefterslæbet og dermed for det bevillingsbehov, der skal til for at reducere et vedlige-

holdelsesefterslæb. En højere fremskrivningsprocent betyder, at efterslæbet i den beregne-

de prognose bliver større og dermed, at der skal et højere bevillingsniveau til for at reduce-

re efterslæbet.

129. For de store broer opgøres behovs- og efterslæbsprognoser for hver enkelt stor bro på

basis af faktiske opgørelser over reparationsbehovet over den næste 10-års-periode. For

hvert enkelt element på alle de store broer er der foretaget en vurdering af det økonomisk

optimale udbedringsbehov ud fra den aktuelle tilstand. Ved prognoser ud over 10 år anven-

des der gennemsnitsbetragtninger over det samlede forbrug i den seneste periode.

Rigsrevisionen kan konstatere, at det ikke er gennemskueligt, hvordan det økonomisk op-

timale udbedringsbehov fastlægges.

Veje

130. For vejbelægninger beregnes efterslæbet som forholdet mellem, hvor mange kilometer

af vejnettet der har fået ny vejbelægning, og hvor mange kilometer, der burde have fået en

ny vejbelægning. Dette betyder, at med en forudsat gennemsnitlig levetid på 12 år skal 1/12

af vejnettet belægges hvert år for at undgå efterslæb. Hvis mindre end 1/12 af vejnettet bli-

ver udskiftet, medfører det, at efterslæbet øges tilsvarende.

131. Vejdirektoratet har oplyst, at udviklingen i asfaltpriserne har stor betydning for, hvor stort

efterslæbet er målt i kroner.

132. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er usikkert, om den gennemsnitlige levetid er 12

år, idet den faktiske udskiftningstakt har været på 22 år. Det opgjorte efterslæb vil falde, hvis

levetiden på vejbelægningerne øges til mere end 12 år, hvilket betyder, at bevillingsbehovet

til at reducere efterslæbet dermed bliver mindre.

133. Vejdirektoratet har oplyst, at direktoratet ikke anvender egentlige følsomhedsmodeller

eller usikkerhedsberegninger ved beregning af budgetbehovet til vedligeholdelsesefterslæb

på det korte og lange sigt. På broer foretages der vurderinger af usikkerhed på forskellig vis,

men ikke i form af egentlige usikkerhedsanalyser. På vejbelægninger har Vejdirektoratet tid-

ligere foretaget følsomhedsanalyser på de faktorer, der kan påvirke budgetbehovet til ved-

ligeholdelse af vejbelægninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPGØRELSE AF UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆBET

134. Vejdirektoratet opdaterede i 2007 Driftsstrategianalyse 2001 til at omfatte de tidligere

amtsveje. Transportministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at det grundlag,

som er tilvejebragt fra Vejdirektoratet, ikke er tilfredsstillende som grundlag for en ny poli-

tisk flerårsaftale på området. Transportministeriet oplyser videre, at det er Transportmini-

steriets og Finansministeriets vurdering, at bl.a. Vejdirektoratets opgørelsesmetode af re-

parationsbehovet og efterslæbet skal revideres i forbindelse med udarbejdelsen af et op-

læg til de kommende års vedligeholdelsesindsats. Transportministeriet har således oplyst,

at ministeriets fokus er rettet mod at forbedre og udvikle transparens og sporbarhed i Vej-

direktoratets opgørelsesmetoder.

Vurdering

135. Usikkerheden af opgørelsen for broer og veje består også i, at Vejdirektoratet ikke an-

vender følsomhedsberegninger ved fastlæggelse af budgetbehov til vedligeholdelsesefter-

slæb.

136. Transportministeriet vil revidere metoderne til at opgøre vedligeholdelsesefterslæbet

for at forbedre og udvikle transparens og sporbarhed i opgørelsesmetoderne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESINDSATSEN

V. Opfølgning på udviklingen i vedligeholdelses-

indsatsen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Vejdirektoratet og Transportministeriets departement har ikke foretaget en tilfreds-

stillende opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen.

137. Rigsrevisionen har undersøgt, om opfølgningen på udviklingen i vedligeholdelsesind-

satsen i Vejdirektoratet og Transportministeriets departement har været tilfredsstillende.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

Vejdirektoratets ledelses- og økonomistyring bidrager til opfyldelse af målsætningerne

for vedligeholdelsesindsatsen

departementets opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen har medvirket til

at nedbringe efterslæbet.

138. Det overordnede styringskoncept for Transportministeriets opfølgning på den politiske

målsætning om indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet er baseret på departementets

opfølgning på resultatkontrakten med Vejdirektoratet om vedligeholdelsesefterslæbet og

Vejdirektoratets produktionsplanlægning samt ledelses- og økonomistyring. I dette kapitel

undersøges derfor både Vejdirektoratets og departementets styring af og opfølgning på

udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen.

Vejdirektoratets ledelses- og økonomiopfølgning

139. Vejdirektoratet anvender en decentral økonomistyring, hvor de enkelte enheder har

ansvaret for planlægning og forbrug inden for de bevillingsrammer, der er udstukket af den

centrale økonomiafdeling, og af ledelsen godkendte handlingsplaner for årets aktiviteter.

140. Vejdirektoratets ledelses- og økonomimodel indeholder endvidere en række styrings-

processer, herunder en økonomistyringsmodel og årlige handlingsplaner for årets produk-

tion. Disse skal sikre det bedste grundlag for prioritering af Vejdirektoratets aktiviteter i over-

ensstemmelse med de gældende politiske prioriteringer og en optimal fordeling af Vejdirek-

toratets bevillinger.

141. Ledelsens information om den økonomiske udvikling fremgår af den kvartalsmæssige

budgetopfølgning og årlige handlingsplaner, der omhandler alle organisatoriske områder.

Ledelsesmodellen skal dermed sikre, at midlerne anvendes mest effektivt og i overensstem-

melse med deres formål.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESINDSATSEN

142. Rigsrevisionens gennemgang af handlingsplaner i perioden 2001-2008 viste, at der i

handlingsplanerne er planlagt vedligeholdelsesaktiviteter svarende til de afsatte bevillinger,

men ikke et tilstrækkeligt aktivitetsniveau til, at efterslæbet nedbringes i perioden 2004-2007.

Gennemgangen viste videre, at økonomiafdelingens kvartalsmæssige budgetopgørelser

følger op på, at forbruget overholdes i henhold til de af økonomiafdelingen centralt udstuk-

ne budgetter.

143. Undersøgelsen viste imidlertid også, at de årlige handlingsplaner, der udgør grundla-

get for ledelsens beslutninger om årets interne budgetter, ikke indeholder konsekvensbe-

regninger af de indstillede bevillinger og flerårige produktionsplaner for vedligeholdelses-

indsatsen. Det fremgår endvidere ikke, hvordan eventuelle usikkerheder i planlægnings-

forudsætningerne, fx udvikling i prisniveau, vil kunne påvirke den samlede målsætning for

udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet.

144. Vejdirektoratet foretager kvartalsmæssigt opfølgninger på de udmeldte budgetter. Op-

følgningerne indeholder imidlertid ingen prognoser for udviklingen i efterslæbet i det enkel-

te bevillingsår og i den politiske aftaleperiode. Det forudsættes, at det aftalte budget over-

holdes, eller at der alternativt indmeldes et nyt budget. I de kvartalsmæssige opfølgninger

på de interne budgetter er det kun sporadisk oplyst, hvordan ændringer i forudsætningerne

påvirker produktionsomfanget.

145. Vejdirektoratets ledelses- og økonomiopfølgning er ikke fremadrettet og indeholder ik-

ke periodiseringer og prognoser for udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet på lidt længe-

re sigt. Der foregår ikke en kvartalsmæssig eller halvårlig opfølgning på, hvordan vedlige-

holdelsesefterslæbet forventes at udvikle sig i forhold til det samlede efterslæb. Der er så-

ledes ikke i tilstrækkelig grad foregået en overordnet ledelsesmæssig styring af vedligehol-

delsesindsatsen i aftaleperioden 2004-2007, som sikrede, at efterslæbet blev indhentet.

146. Vejdirektoratet har oplyst, at en opgørelse af produktionen i kvartaler som udgangs-

punkt ikke har en styringsmæssig betydning i forhold til en løbende opgørelse af efterslæ-

bet.

147. Rigsrevisionen er fortsat af den opfattelse, at det har en styringsmæssig betydning at

foretage kvartalsmæssige opfølgninger på udviklingen i produktion og efterslæb for at kun-

ne justere for afvigelser i planen i årets løb.

Vurdering

148. Vejdirektoratets økonomi- og ledelsessystem indeholder ikke løbende oplysninger om

vedligeholdelsesefterslæbets udvikling eller oplysninger om, hvordan bevillinger og produk-

tionsplanlægning også på lidt længere sigt påvirker udviklingen i vedligeholdelsesefterslæ-

bet.

Departementets opfølgning

149. For at vurdere, om departementets opfølgning på udviklingen i vedligeholdelsesefter-

slæbet har medvirket til at nedbringe efterslæbet, har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

departementets basistilsyn med Vejdirektoratet er tilfredsstillende

departementet følger op på udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet.

Departementets basistilsyn

150. Rigsrevisionen har gennemgået departementets sagsmappe om tilsyn med henblik på

at vurdere, om departementet har fastlagt procedurer for indholdet af sit tilsyn med Vejdirek-

toratet.

151. Departementet har oplyst, at resultatkontrakten og resultatlønskontrakten med vejdirek-

tøren er udgangspunktet for departementets tilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESINDSATSEN

152. Departementets sagsmappe om tilsyn indeholder love, aktstykker, trafikaftaler og års-

rapporter. Derudover fremgår det af oversigten til sagsmappen, at mappen om tilsyn tillige

indeholder tværgående styringsmateriale såsom procedurer for aktstykkebehandling i de-

partementet, departementets standardbevillingstilsyn samt en guide for udarbejdelse af re-

sultatkontrakt for 2007. Dette materiale er dog ikke at finde i mappen. Det har dermed ikke

været muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om der er fastlagt tilfredsstillende skriftlige pro-

cedurer for indholdet af tilsynet.

153. Transportministeriet har oplyst, at departementet hverken kan eller skal føre et egent-

ligt fagligt og vejteknisk tilsyn med Vejdirektoratet, da det følger af den nuværende arbejds-

deling, at de vejfaglige kompetencer, herunder kompetencer til beregning af og årsagsfor-

klaringer på udviklingen i vedligeholdelsesefterslæbet på broer mv., er placeret i Vejdirek-

toratet. Transportministeriet har videre oplyst, at departementet som led i denne arbejds-

deling mellem departementet og direktoratet ikke forudsættes at foretage nærmere vejfag-

lige analyser af de bagvedliggende sammenhænge for så vidt angår efterslæbets udvikling

o.l. i resultatkontraktperioden.

154. Transportministeriet har derudover oplyst, at den nuværende arbejdsdeling er afspej-

let i organisationens bemanding, hvor Vejdirektoratet har et meget betydeligt antal ingeniø-

rer mv., der beskæftiger sig med vejvedligeholdelse, mens departementet har 2-3 jurister og

cand.scient.pol.er, der beskæftiger sig med dette område.

155. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at departementets organisering ikke i sig selv har

betydning for tilsynet med Vejdirektoratet. Det er derimod afgørende, om tilsynsaktiviteter-

ne er målrettede, fx ved at der i relevant omfang foretages efterprøvning af oplysninger fra

Vejdirektoratet ved at indhente begrundelser og dokumentation for de oplysninger, som bli-

ver forelagt departementet. Dette har ikke været tilfældet.

Departementets opfølgning på udviklingen i efterslæbet

156. Transportministeriet har oplyst, at Vejdirektoratet årligt afrapporterer om status for op-

fyldelsen af resultatkravene i resultatkontrakten og målene i vejdirektørens resultatlønskon-

trakt. Den årlige afrapportering af direktoratets opfyldelse af resultatkravene i resultatkon-

trakten er en uddybning af den afrapportering, der finder sted i årsrapporten. Transportmi-

nisteriet følger herigennem op på direktoratets indsats, herunder produktionskravet inkl. ef-

fektiviseringskravet på 2 %. Vurderingen af effektiviseringen på 2 % indgår således i de år-

lige vurderinger af direktoratets indsats.

157. Det fremgik af Vejdirektoratets årsrapporter for 2003, 2004 og 2005, at resultatkravet

blev opfyldt, men der blev ikke redegjort for, hvordan vedligeholdelsesefterslæbet generelt

udviklede sig, samt hvad årsagerne hertil var. I de enkelte år blev udvalgte mål beskrevet.

Rigsrevisionens gennemgang af sager vedrørende Vejdirektoratets årsrapporter viste, at

departementet ikke har haft uddybende spørgsmål til udviklingen i efterslæbet i forbindelse

med årsrapporterne for 2003 og 2005.

158. Som opfølgning på årsrapporten for 2004 bemærkede Transportministeriet i et notat,

at da resultatkrav 14 om vedligeholdelsesefterslæb var opfyldt allerede i 2004, ville ministe-

riet drøfte med Vejdirektoratet, at resultatkravet blev strammet for den efterfølgende perio-

de. Dette blev gjort i vejdirektørens resultatlønskontrakt, men ikke i selve resultatkontrak-

ten for Vejdirektoratet.

Rigsrevisionens gennemgang af sagerne i tilknytning til årsrapporten viste, at Vejdirektora-

tet ikke var enig i, at der skulle foretages en skærpelse af resultatkravet i resultatkontrakten,

idet faldet i efterslæbet efter direktoratets opfattelse først og fremmest var udtryk for, at pris-

niveauet for reparationsarbejder havde været faldende.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESINDSATSEN

159. Det fremgår af årsrapporten for 2006, at: ”I kontraktperioden er efterslæbet blevet mi-

nimeret år for år fra 2003 og ind til udgangen af 2004. Som følge af en række ændrede for-

udsætninger siden indgåelsen af resultatkontrakten har Vejdirektoratet ikke kunnet opret-

holde en nedbringelse af efterslæbet”.

160. Rigsrevisionen kan konstatere, at det ikke blev nævnt i årsrapporten for 2005, at efter-

slæbet ikke fortsat blev nedbragt. Det var således en ny oplysning om udviklingen i efter-

slæbet vedrørende 2005, der blev præsenteret i årsrapporten for 2006.

161. Transportministeriet har oplyst, at idet efterslæbet i 2005 var lavere end resultatkravet

for det år, var resultatkravet opfyldt, og der var derfor ikke anledning til yderligere kommen-

tarer i årsrapporten for 2005.

162. Det er fortsat Rigsrevisionens opfattelse, at oplysningen om, at efterslæbet ikke fortsat

blev nedbragt i 2005, kunne have været medtaget i årsrapporten for 2005, uagtet at resul-

tatkontrakten planlagde med en stigning i efterslæbet fra 2004 til 2007.

163. Transportministeriet foretog først i forbindelse med årsrapporten for 2006, hvor det blev

konstateret, at efterslæbet var steget betydeligt, en mere tæt sagsbehandling. Det var så-

ledes først i 2006, at Transportministeriet havde bemærkninger til årsrapporten. På bag-

grund af årsrapporten for 2006 samt opgørelse af resultatkontrakten for 2006 blev der ud-

arbejdet et notat til trafikordførerne. Notatet indeholdt en oversigt over udviklingen i vedli-

geholdelsesefterslæbet i perioden 2002-2006 samt en mere uddybende forklaring på ud-

viklingen i efterslæbet i forhold til årsrapporten. Transportministeriet tog Vejdirektoratets

forklaringer på udviklingen i efterslæbet til efterretning.

164. I årsrapporten for 2007 fremgik det, at ”Ultimo 2007 er efterslæbet vedrørende drift og

vedligeholdelse opgjort til 1.683 mio. kr. Der er tale om en væsentlig stigning i forhold til ni-

veauet i 2006”. I denne opgørelse var både det nye og gamle vejnet indeholdt. Rigsrevisio-

nen har konstateret, at der hertil kan lægges ca. 1,1 mia. kr. for udgifter til aktiviteter i den

foregående periode, som havde været kendt af Vejdirektoratet, men ikke var medtaget i års-

rapporten for 2007. Endvidere fremgik det af årsrapporten, at resultatkrav 14 om vedligehol-

delsesefterslæb ikke var opfyldt.

165. Rigsrevisionen har gennemgået afrapporteringerne for 2003 og 2004 af Vejdirektora-

tets resultatkontrakt for drift og vedligeholdelse af statsvejnettet for perioden 2003-2007.

Rigsrevisionen kan konstatere, at der blev afrapporteret på, om målene var opfyldt. Der

blev dog ikke givet detaljerede forklaringer på en given udvikling i fx vedligeholdelsesefter-

slæbet. Gennemgangen viste, at departementet i forbindelse med afrapportering for 2004

har gennemgået samtlige resultatkrav i resultatkontrakten og i den forbindelse har haft en

række uddybende spørgsmål til Vejdirektoratet.

166. Rigsrevisionen har ikke kunnet konstatere, at der har været afrapporteringer på resul-

tatkontrakterne for 2005, 2006 og 2007 vedrørende efterslæb.

167. Rigsrevisionen har gennemgået afrapportering på resultatlønskontrakt for Vejdirekto-

ratets direktør for 2005, 2006 og 2007. Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen konsta-

tere, at der blev afrapporteret på, om målene var opfyldt. For 2006 blev der tillige givet for-

klaringer på, hvorfor resultatkrav 2.2.4.1, der svarer til resultatkontraktens resultatkrav 14

om vedligeholdelsesefterslæb, ikke var opfyldt.

Rigsrevisionen kan samtidig konstatere, at kravet til reduktion af efterslæb blev skærpet i

direktørens resultatlønskontrakt, men ikke i selve Vejdirektoratets resultatkontrakt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I VEDLIGEHOLDELSESINDSATSEN

168. Status på vedligeholdelse af statsvejnettet ultimo 2006 blev opgjort i et notat fra Trans-

portministeriet af 2. maj 2007. Det blev noteret, at ”hverken vedligeholdelsesaftalen eller fi-

nansloven indeholder konkrete mål for nedbringelse af efterslæbet i løbet af aftaleperioden”.

Endvidere fremgik det, at efterslæbet ved udgangen af 2006 var på 1.059 mio. kr. (prisni-

veau 2006), hvilket var på niveau med efterslæbet i 2002, hvor det var på 1.041 mio. kr.

(prisniveau 2006). Dermed har Vejdirektoratet ikke kunnet leve op til målene i resultatkon-

trakten, hvori målet for efterslæb i 2006 var på 906 mio. kr. (prisniveau 2006).

169. Transportministeriet har oplyst, at departementet har fulgt op på udviklingen i efterslæ-

bet.

Rigsrevisionen har i gennemgangen af sager ikke kunnet konstatere, at departementet har

bedt Vejdirektoratet om at iværksætte konkrete tiltag for at ændre efterslæbet i 2006, hvor

efterslæbet ikke blev opfyldt i henhold til resultatkravet.

170. Transportministeriet har oplyst, at en række eksogene faktorer gør sig gældende i for-

hold til udviklingen i efterslæbet. Disse omfatter vejrlig, særligt høje trafikstigninger samt

prisudviklingen i markedet. Da hverken Vejdirektoratet eller departementet har indflydelse

på disse forhold, er der ifølge ministeriet meget snævre grænser for styringen af disse for-

hold gennem korrigerende tiltag.

171. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Vejdirektoratets styring og risikovurdering af ef-

terslæbet også bør indbefatte, hvordan eksogene faktorer håndteres.

Vurdering

172. Transportministeriet anmodede ikke i perioden 2005-2007 Vejdirektoratet om korrige-

rende tiltag i forhold til den negative udvikling i henholdsvis vedligeholdelsesefterslæbet og

effektiviseringerne.

Rigsrevisionen, den 21. januar 2009

Henrik Otbo

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR VEJDIREKTORATET

Bilag 1. Organisationsdiagram for Vejdirektoratet

Direktion

Personale

Økonomi

Sekretariat

Anlæg

Vejcenter

Nordjylland

Vejcenter

Midt- og

Vestjylland

Vejcenter

Østjylland

Vejcenter

Syddanmark

Vejcenter

Sjælland

Vejcenter

Hovedstaden

Drift

Vej & trafik

Kompetencecenter

Trafiksikkerhed

Informatik

Kompetencecenter

Trafikledelse

Vejteknisk

Institut

Marked

Vejdirektoratets organisation er opbygget med 3 kerneområder (anlægsområdet, driftsom-

rådet og vej- og trafikområdet) og 3 tværgående funktioner (informatikområdet, Vejteknisk

Institut og markedsområdet). Hertil kommer 3 stabsfunktioner (personale, økonomi og se-

kretariat) samt en direktion. Derudover har Vejdirektoratet 6 vejcentre fordelt i landet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2008 - Bilag 1: Beretning om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

OVERSIGT OVER BEVILLINGSNIVEAUER FOR VEJDIREKTORATET I PERIODEN 2004-2008

Bilag 2. Oversigt over bevillingsniveauer for Vejdirektoratet i perioden

2004-2008

(Mio. kr.)

2002

§ 28.21.10. Vejsektoropgaver,

styring og samordning (Drifts-

bevilling)

§ 28.21.20. Anlæg af hoved-

landeveje mv. (Anlægsbevilling)

§ 28.21.21. Anlæg til fremme af

sikkerhed og miljø (Anlægs-

bevilling)

§ 28.21.22. Overførsel vedr.

overtagelse af det Sønderjyske

Motorvejsprojekt

§ 28.21.30. Drift og vedligehol-

delse af infrastruktur (Anlægs-

bevilling)

§ 28.21.40. Trafik (Driftsbevilling)

§ 28.21. Veje

2003

2004

2005

2006

2007

2008

216,9

868,0

198,8

1.063,7

207,6

1.023,8

205,5

1.276,2

244,9

1.556,4

334,5

1.546,4

357,1

1.480,8

70,0

37,2

88,4

112,5

93,6

174,4

255,0

÷236,6

0,0

614,0

14,0

1.782,9

672,8

5,9

1.978,4

681,7

25,9

2.027,4

668,8

12,0

2.275,0

672,7

11,1

2.342,1

1.053,0

0,0

3.108,3

1.045,8

0,0

3.138,7

Tallene for 2007 og 2008 indeholder de tidligere amtsveje og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år.

Note: Markeringen viser aftaleperioden.

Kilde: Finanslov og tillægsbevilling.

Det fremgår af oversigten, at de største konti under Vejdirektoratet udgøres af bevillinger til

anlæg af hovedlandeveje mv. samt drift og vedligeholdelse af infrastrukturen. Disse 2 poster

udgjorde i 2008 henholdsvis 1.480,8 mio. kr. og 1.045,8 mio. kr.

Undersøgelsen vedrører alene de udgifter, der anvendes til drift og vedligeholdelse, hvilket

fremgår af § 28.21.30. Drift og vedligeholdelse af infrastruktur (Anlægsbevilling). Bevillingen

til drift og vedligeholdelse af infrastruktur har i perioden 2003-2006 udgjort ca. 670 mio. kr.

årligt. Bevillingen steg imidlertid med ca. 380 mio. kr. fra 2006 til 2007 som følge af overta-

gelsen af de tidligere amtsveje den 1. januar 2007.