Skatteministeren
Statsrevisoratet
Christiansborg
1240 København K
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Telefon 3392 3392
Fax 3314 9105
CVR-nr. 17146815
EAN-nr. 5798000033757
www.skm.dk
J.nr. 2008-349-1324
Skatteministerens redegørelse om Statsrevisorernes
beretning nr. 3/08 om SKATs indsatsstrategi
Hermed min redegørelse for de overvejelser og foranstaltninger, som beret-
ning 3/08 om revision af SKATs indsatsstrategi giver anledning til.
Redegørelsen er ligeledes sendt til Rigsrevisionen i 1 eksemplar.
Først og fremmest kan jeg med glæde konstatere, at Rigsrevisionens undersø-
gelse konkluderer, at SKATs indsats er tilfredsstillende. Rigsrevisionen påpe-
ger, at SKATs indsatsstrategi er forholdsvis ny i dansk og international sam-
menhæng og er udtryk for nytænkning.
Strategiskiftet har øget SKATs fokus på forebyggelse for at forbedre indsatsen
mod den manglende skattebetaling.
Endvidere konkluderer undersøgelsen, at SKATs forebyggende indsats er ba-
seret på internationale erfaringer og anbefalinger om god praksis, hvor der er
fokus på at opbygge tillid til SKAT, at synliggøre kontrol samt at påvirke
normer for adfærd.
Endelig kan jeg med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen konkluderer, at
SKATs planlægning af den landsdækkende indsats er gennemført efter en sy-
stematisk og ensartet metode til identifikation af risici. Dette styrker mulighe-
derne for at identificere og prioritere de mest risikofyldte områder, hvilket og-
så er i fuldt overensstemmelse med OECD’s anbefalinger.
Side 1 af 6