Finansudvalget 2008-09
SB 2 2
Offentligt
749988_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om styring af statslige
digitaliseringsprojekter
Maj
2009
Statsrevisorerne beretning SB2/2008 - Bilag 2: Rigsrevisors notat af 30. april 2009
749988_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 2/2008 om styring af statslige digitaliserings-
projekter
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 29. januar 2009
Miljøministerens redegørelse af 29. januar 2009
Fødevareministerens redegørelse af 18. februar 2009
Justitsministerens redegørelse af 23. februar 2009
Finansministerens redegørelse af 26. februar 2009
30. april 2009
RN A402/09
Grundet en ekspeditionsmæssig fejl blev Justitsministeriets redegørelse først fremsendt til
Rigsrevisionen den 28. april 2009.
Finansministeriet er ikke en af de undersøgte institutioner, men har været høringspart, da
ministeriet har en koordinerende rolle i relation til digitalisering i staten.
I.
Indledning
1. Beretningen omhandler styring og effektvurdering af 5 statslige digitaliseringsprojekter
med udviklingsbudgetter på mellem 20,6 mio. kr. og 131,5 mio. kr. De 5 projekter var ud-
valgt som eksempler på statslige digitaliseringsprojekter. De udvalgte digitaliseringsprojek-
ter var:
Elektronisk Lovtidende (20,9 mio. kr.), Civilstyrelsen (Justitsministeriet)
CAP-projektet (131,5 mio. kr.), FødevareErhverv (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri)
Virk.dk (27,6 mio. kr.), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministe-
riet)
miniMAKS (20,9 mio. kr.), Kort & Matrikelstyrelsen (Miljøministeriet)
POLTACHOVIRK (20,6 mio. kr.), Rigspolitiet (Justitsministeriet).
2. I beretningen vurderes projekterne på tværs i forhold til de 5 institutioners arbejde med
beslutningsgrundlag, projektstyring og effektvurdering.
II. Ministeriernes foranstaltninger og overvejelser vedrørende beslutningsgrundlag,
projektstyring og effektvurdering af digitaliseringsprojekter
3. Statsrevisorerne konstaterer i deres bemærkninger til beretningen, at beslutningsgrund-
laget for de 5 digitaliseringsprojekter i flere tilfælde ikke var fyldestgørende, at styringen af
projekterne ikke i alle tilfælde levede op til begrebet god projektstyring, og at de opstillede
projektmål ikke var tilstrækkelig klare.
Statsrevisorerne beretning SB2/2008 - Bilag 2: Rigsrevisors notat af 30. april 2009
749988_0003.png
2
4. Justitsministeren har i sin redegørelse oplyst, at han tager Statsrevisorernes bemærknin-
ger til efterretning. I relation til POLTACHOVIRK har ministeren oplyst, at Rigspolitiets IT og
Telesektion har udarbejdet en projektmodel for styringen af it-projekter. Det er Rigspolitiets
forventning, at anvendelsen af projektmodellen og et fortsat fokus på de elementer i styrin-
gen af digitaliseringsprojekter, som påpeges i beretningen, vil styrke styringen af it-projekter
i Rigspolitiet.
5. Miljøministeren har i sin redegørelse nævnt, at han kan tilslutte sig de normer for god pro-
jektstyring, som Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne henviser til. Miljøministeren
oplyser endvidere, at Kort & Matrikelstyrelsen har taget den anbefalede nye model for busi-
ness cases i anvendelse i forbindelse med alle relevante projekter og vil anvende denne
fremover, uanset om projekterne når beløbsgrænsen på 10 mio. kr., hvor det er obligatorisk
at udarbejde en business case. Miljøministeren har endvidere i sin redegørelse bekræftet,
at Kort & Matrikelstyrelsen har planlagt en evaluering af miniMAKS-projektet og en tilhøren-
de effektvurdering, når systemet er i konsolideret drift.
6. Økonomi- og erhvervsministeren har i sin redegørelse erklæret sig enig i Statsrevisorer-
nes anbefaling om, at beslutningsgrundlaget for igangsætning af digitaliseringsprojekter skal
være grundigt, og at der skal sikres en effektiv projektstyring med løbende budgetopfølgning.
7. Fødevareministeren har i sin redegørelse oplyst, at for så vidt angår beslutningsgrundla-
get viser Rigsrevisionens undersøgelse, at de undersøgte forhold er fundet i orden for CAP
IT projektet. Ministeren har desuden oplyst, at Fødevareministeriet har gjort en betydelig ind-
sats på området i form af uddannelse af projektledere, indkøb af professionel assistance og
etablering af projektstyringsværktøjer. Fødevareministeren har videre i sin redegørelse op-
lyst, at erfaringerne fra CAP IT projektet i FødevareErhverv vil bidrage til, at både Fødevare-
Erhverv og Fødevareministeriet som koncern får et betydeligt og mere solidt erfaringsgrund-
lag at bygge videre på i den fortsatte udvikling af digitaliseringen i Fødevareministeriet. Fø-
devareministeren har endelig oplyst, at CAP IT projektets effekter vil blive vurderet efter de
opstillede succeskriterier, når projektet er sat i drift. Effektvurderingen vil bl.a. tage udgangs-
punkt i beslutningsgrundlaget for CAP IT projektet, hvor der er redegjort for, at projektet skal
medvirke til en mere effektiv drift. Der foreligger ifølge redegørelsen også en aftale mellem
Fødevareministeriet og Finansministeriet om, at der skal gennemføres en budgetanalyse på
baggrund af projektet. Fødevareministeren har i den forbindelse oplyst, at FødevareErhverv
aktuelt har konstateret, at CAP IT projektet er blevet yderligere 2-4 måneder forsinket.
8. Finansministeren oplyser i sin redegørelse, at han er enig i, at der er et væsentligt rum for
forbedring i styringen og implementeringen af statslige digitaliseringsprojekter. Regeringen
har i forlængelse af Rigsrevisionens beretning nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på,
hvordan der kan komme bedre styr på statslige digitaliseringsprojekter. Arbejdsgruppen er
forankret i Finansministeriet med deltagelse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-
vikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Skatteministeriet. Arbejdsgruppen forventes
at afgive sine anbefalinger ved udgangen af 2009.
9. Jeg finder det positivt, at ministrene tilslutter sig Statsrevisorernes anbefaling. Jeg finder
det endvidere positivt, at Rigspolitiet og Kort & Matrikelstyrelsen har taget initiativer, der frem-
mer fokus på god styring af digitaliseringsprojekter. Ligeledes finder jeg tilkendegivelserne
om, at der planlægges effektvurderinger af miniMAKS og CAP IT projektet, tilfredsstillende.
Jeg vil afvente den nedsatte arbejdsgruppes anbefalinger til den fremtidige projektering, bud-
gettering, styring, organisering og gennemførelse af de statslige it-projekter. I relation til de
i undersøgelsen omfattede projekter vil jeg følge institutionernes arbejde med effektvurde-
ring.
Statsrevisorerne beretning SB2/2008 - Bilag 2: Rigsrevisors notat af 30. april 2009
749988_0004.png
3
III. Ministeriernes foranstaltninger og overvejelser vedrørende brug af værktøjer til
god projektstyring
10. Statsrevisorerne konstaterer i deres bemærkninger til beretningen, at institutioner i flere
tilfælde har undladt at følge de råd og vejledninger, som findes i en lang række nationale di-
gitaliseringsværktøjer, som bl.a. er stillet til rådighed af Den Digitale Taskforce, IT- og Tele-
styrelsen og Finansministeriet.
11. Justitsministeren har i sin redegørelse erklæret sig enig med Statsrevisorerne i, at de til-
gængelige råd og vejledninger er nyttige værktøjer til at sikre god styring, der som udgangs-
punkt bør følges i forbindelse med statslige digitaliseringsprojekter.
12. Miljøministeren har i sin redegørelse oplyst, at med de initiativer, der er taget i regi af
Den Digitale Taskforce og med IT- og Telestyrelsens teknologiske anbefalinger og metodik,
er der langt bedre styringsværktøjer til rådighed, end da Kort & Matrikelstyrelsens projekt
startede. Ministeren tilkendegiver, at disse styringsværktøjer er et godt udgangspunkt for at
forbedre projektstyringen i staten.
13. Økonomi- og erhvervsministeren har i sin redegørelse nævnt, at hun vil påminde ministe-
riets underliggende styrelser om, at de i forbindelse med større it-projekter skal følge de råd
og vejledninger, som findes i de nationale digitaliseringsværktøjer, og som er stillet til rådig-
hed af bl.a. Den Digitale Taskforce, IT- og Telestyrelsen og Finansministeriet.
14. Fødevareministeren har i sin redegørelse oplyst, at FødevareErhverv i vidt omfang følger
anbefalingerne om god projektstyring, som fx Finansministeriet og Videnskabsministeriet er
kommet med.
15. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at det er hans vurdering, at der er et om-
fattende vejledningsmateriale, der belyser de problemstillinger, som er behandlet i Rigsre-
visionens beretning. Finansministeren finder derfor, at udfordringen ikke er manglende vej-
ledningsmateriale, men at få omsat vejledningernes anbefalinger til fast praksis.
16. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministrene er opmærksomme på de råd og vejledninger,
som findes i nationale digitaliseringsværktøjer. Jeg vil følge ministeriernes arbejde med at
fremme opmærksomheden på digitaliseringsværktøjerne. Jeg vil imidlertid afvente den ned-
satte arbejdsgruppes anbefalinger til den fremtidige projektering, budgettering, styring, orga-
nisering og gennemførelse af de statslige it-projekter.
IV.
Sammenfatning
17. Jeg finder samlet redegørelserne fra ministrene tilfredsstillende. Ministrene præsenterer
i deres redegørelser initiativer, der peger i retningen af, at der fremover vil være fokus på god
projektstyring af statslige digitaliseringsprojekter. Jeg vil afvente den nedsatte arbejdsgrup-
pes anbefalinger til den fremtidige projektering, budgettering, styring, organisering og gen-
nemførelse af de statslige it-projekter. I relation til de i undersøgelsen omfattede projekter
vil jeg følge institutionernes arbejde med effektvurdering.
18. Som det fremgår, er ministrene opmærksomme på råd og vejledninger, som findes i na-
tionale digitaliseringsværktøjer. Jeg vil følge ministeriernes arbejde med at fremme opmærk-
somheden på de nationale digitaliseringsværktøjer, men vil som nævnt afvente den nedsat-
te arbejdsgruppes anbefalinger.
19. Jeg vil i et notat orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo