Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 16 7
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om politireformen

November

2014

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om beretning om politireformen (beretning nr. 16/2008)

3. november 2014

RN 1111/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om politireformen, som blev indledt med

en beretning i 2009.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder Rigspolitiets og Justitsministeriets initiativer tilfredsstillende og

vurderer, at sagen kan afsluttes. Opfølgningen viser, at Rigspolitiet siden politirefor-

men på væsentlige punkter har forbedret mål- og resultatstyringen og økonomistyrin-

gen i politiet, og at Justitsministeriet sideløbende hermed har forbedret det finansiel-

le tilsyn med politiet. Politiets mål- og resultatstyring bruges i dag af ledelsen til at sæt-

te retningen for dansk politi, både på landsplan og lokalt, og der følges løbende op på,

om målene nås. Rigspolitiet har etableret procedurer for budgetlægningen og budget-

opfølgningen, der sikrer en ensartet økonomisk styring af politiet, og der følges løben-

de op på, om budgettet overholdes. Endelig gennemfører Justitsministeriet kontroller

af politiets budgetoverholdelse.

Politiet arbejder desuden med flere tiltag, der skal forbedre styringen af dansk politi,

bl.a. en ny økonomistyringsmodel, forbedret ledelsesinformation og forbedret data-

kvalitet. Rigsrevisionen vil i forbindelse med den løbende revision fortsat følge Rigs-

politiets arbejde med at koble den finansielle styring med mål- og resultatstyringen og

arbejdet med den nye økonomistyringsmodel.

Rigsrevisionen baserer sin konklusion på følgende:



Politiet har opstillet mål for politikredsene, herunder mål, der er tilpasset den loka-

le kriminalitetsudvikling. Politiet følger systematisk op på målopfyldelsen og den

generelle kriminalitetsudvikling. Opfølgningen anvendes af både Rigspolitiet og

politikredsene i den løbende styring af politiet. Rigspolitiet kan dog med fordel vi-

dereudvikle mål- og resultatstyringen ved at koble den finansielle styring med mål-

og resultatstyringen.

Rigspolitiet har udviklet et nyt ledelsesinformationssystem baseret på et datava-

rehus. Systemet er taget i brug i Rigspolitiet og i politikredsene. Der arbejdes lø-

bende med at forbedre systemet.

Begrebet ”politiet” dækker i no-

tatet både Rigspolitiet og politi-

kredsene.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014



Rigspolitiet har understøttet datakvaliteten ved at reducere antallet af kontonumre

til tidsregistrering. Der er endvidere fastsat mål i kredsenes resultatkontrakter om,

at datakvaliteten skal forbedres lokalt, og der arbejdes i politikredsene med dette

i lokale projekter.

Rigspolitiet har indført et standardkoncept for budgetlægning og budgetopfølgning,

hvorefter politiet lægger budget og løbende følger op på budgettet efter ensartede

principper. Der redegøres for budgetforudsætningerne, og de månedlige opfølg-

ninger er ledsaget af afvigelsesforklaringer. Budgetterne og opfølgningerne fore-

lægges løbende for ledelsen i politikredsene og efterfølgende i Rigspolitiet.

Rigspolitiet har udviklet og implementeret en model til fordeling af resurser mellem

politikredsene. Modellen medfører ifølge Rigspolitiet, at bevillingen så vidt muligt

fordeles mellem kredsene efter behov ud fra objektive kriterier. Rigsrevisionen kan

endvidere konstatere, at afvigelserne mellem bevilling og forbrug var minimale i

2013.

Rigspolitiet har implementeret en ny økonomistyringsmodel. Modellen er indført i

politiet og er endnu i udviklingsfasen. Rigsrevisionen konstaterer, at politiet løben-

de arbejder med at forbedre den aktivitetsbaserede økonomistyring i politikredse-

ne, og at man på længere sigt også forventer at indføre den aktivitetsbaserede

økonomistyring i Rigspolitiet.

Justitsministeriet gennemfører systematiske kontroller af politiets budgetter og

regnskaber og følger således udviklingen i forbruget løbende over året.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2009 en beretning om politireformen. Politireformen trådte

i kraft den 1. januar 2007 og var en omfattende reform, der indebar gennemgribende ændrin-

ger af organiseringen og styringen af dansk politi. Med reformen blev der etableret 12 nye

politikredse, som ledes af en politidirektør. Politidirektøren rapporterer til rigspolitichefen, som

er ansvarlig for politiets virksomhed i hele landet. Justitsministeriet fører tilsyn med Rigspo-

litiet og er ansvarlig for afrapporteringen til Folketinget.

Beretningen handlede om, hvordan Justitsministeriet, Rigspolitiet og politikredsene havde

forberedt og implementeret politireformen, om politiet havde implementeret mål- og resultat-

styringen, og om politiets økonomistyring fungerede tilfredsstillende. Beretningen viste, at

Rigspolitiet og politikredsene havde forberedt reformen tilfredsstillende, men at Rigspolitiet

ikke i nødvendigt omfang havde overvåget og bistået politikredsene med deres forvaltning

af økonomien. Beretningen viste desuden, at forvaltningen af økonomien i politikredsene ef-

ter det første år ikke var tilfredsstillende, og at økonomistyringen ikke levede op til Moderni-

seringsstyrelsens krav til god økonomistyring i staten. Samtidig blev reformen væsentligt dy-

rere end forventet. Rigspolitiet havde ikke ført den nødvendige kontrol med egne udgifter.

Dette havde bevirket, at politiet i 2008 havde et akkumuleret underskud på 341 mio. kr. En-

delig viste beretningen, at politiets mål- og resultatstyring var på et indledende stadie, og at

mål- og resultatstyringen ikke var forankret i politiet.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at Folketinget var blevet informeret korrekt om fremdrif-

ten og udviklingen i politireformen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen konstaterede de, at reformen indebar om-

fattende ændringer i den måde, hvorpå dansk politi styres og organiseres, hvorfor det måt-

te forventes, at reformen i en overgangsperiode ville have negative konsekvenser for politi-

ets virksomhed. Statsrevisorerne konstaterede endvidere, at politireformen først skulle væ-

re fuldt gennemført i 2011, og at formålet med reformen derfor endnu ikke var opnået.

Statsrevisorerne kritiserede, at Rigspolitiet ikke kunne godtgøre, at der i 2008 var frigjort de

forudsatte 200 politiansatte fra administrative funktioner til operativt politiarbejde, at Rigspo-

litiet ikke i tilstrækkelig grad havde fulgt op på og bistået politikredsene med at løse de pro-

blemer, der opstod som følge af reformen, og at politiets mål- og resultatstyring ikke var til-

strækkeligt forankret. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at politiets økonomistyring var util-

fredsstillende – bl.a. havde Rigspolitiet ikke foretaget budgetopfølgning, og politikredsene

havde ikke haft de nødvendige kompetencer til at varetage de nye økonomistyringsopgaver.

Statsrevisorerne vurderede, at Justitsministeriet burde føre et styrket tilsyn med politiet i re-

sten af reformperioden, herunder tilsyn med økonomistyringen, regnskabsaflæggelsen og

Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevaretagelse.

4. Som svar på beretningen afgav justitsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i ja-

nuar 2010. Heri oplyste ministeren, at ministeriet havde igangsat en række initiativer for at

rette op på de kritiserede punkter, herunder igangsat en budgetanalyse, der skulle kortlæg-

ge resurseanvendelsen, anvise effektiviseringsmuligheder og føre til større gennemsigtighed

og bedre styring af økonomien.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i februar 2010 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008,

s. 224-228. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende om-

råder:

Forberedelse af og opfølgning på politireformen



Rigspolitiets realisering af det oprindelige effektiviseringskrav om frigørelse af 800 års-

værk til operativt politiarbejde.

Politiets mål- og resultatstyring



Rigspolitiets forbedring og styrkelse af politiets mål- og resultatstyring, herunder:



udvikling af en samlet styringsmodel for hele politiet og anklagemyndigheden



styrkelse af kontraktstyringssystemet, så målopstillingen i højere grad tilpasses lo-

kale forhold



videreudvikling af den styringsrelevante ledelsesinformation



udvikling af koncept for opfølgning på datakvaliteten



koncernstyringsstabens arbejde med at styrke den strategiske styring af politiet.

Politiets økonomistyring



Rigspolitiets regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, herunder budgetanalysen



Rigspolitiets og politikredsenes videre arbejde med at styrke og forbedre økonomisty-

ringen, herunder vurderingen af hensigtsmæssigheden af den nuværende bevillings-

model



Rigspolitiets understøttelse af kredsenes opgavevaretagelse, herunder kortlægning af

kompetencebehovet.

Justitsministeriets tilsyn



Justitsministeriets tilsyn med politiet i resten af reformperioden.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

6. Rigsrevisionen redegjorde i et notat til Statsrevisorerne af 3. august 2011 for de første re-

sultater af opfølgningen. Det fremgik af notatets punkt vedrørende

forberedelse af og opfølg-

ning på politireformen,

at det ifølge Rigspolitiet ikke var muligt at opgøre, om det oprindeli-

ge effektiviseringskrav om frigørelse af 800 årsværk var realiseret. Justitsministeren oriente-

rede Folketingets Retsudvalg og forligskredsen om dette i september 2009. Rigsrevisionen

konstaterede samtidig, at Rigspolitiet havde taget en række konkrete initiativer for at frigøre

personale fra administrative opgaver til operativt og borgervendt politiarbejde.

Rigsrevisionen konstaterede, at Rigspolitiet havde styrket den strategiske styring af politiet

gennem fastlæggelse af en overordnet strategi og var i gang med at udarbejde delstrategier.

Rigsrevisionen konstaterede videre, at Rigspolitiet havde udviklet og implementeret et kon-

traktstyringskoncept, hvor målene i højere grad var tilpasset lokale forhold.

Rigsrevisionen fandt desuden, at Rigspolitiet havde analyseret kompetencebehovet i politi-

kredsenes økonomifunktioner og etableret 2 relevante kurser, som var afholdt for en stor del

af politiets økonomipersonale.

Samlet set fandt Rigsrevisionen, at Rigspolitiets arbejde på følgende områder var tilfreds-

stillende, og fandt derfor ikke anledning til at følge dem yderligere:



Rigspolitiets realisering af det oprindelige effektiviseringskrav om frigørelse af 800 års-

værk til operativt politiarbejde

styrkelse af kontraktstyringssystemet, så målopstillingen i højere grad tilpasses lokale

forhold

koncernstyringsstabens arbejde med at styrke den strategiske styring af politiet

Rigspolitiets understøttelse af kredsenes opgavevaretagelse, herunder kortlægning af

kompetencebehovet.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:

Politiets mål- og resultatstyring



Rigspolitiets styrkelse af politiets mål- og resultatstyring, herunder en kobling mellem

den finansielle styring og mål- og resultatstyringen



Rigspolitiets videreudvikling af styringsrelevant ledelsesinformation



afvikling af Rigspolitiets igangsatte projekt vedrørende udvikling af et koncept for for-

enkling af kontoplanen og styrkelse af datakvaliteten.

Politiets økonomistyring



politiets budgetlægning efter ensartede principper og budgetopfølgning i overensstem-

melse med det nye fastlagte koncept



Rigspolitiets implementering af den nye resurseallokeringsmodel og vurdering af for-

delingen mellem løn- og driftsbevillingen, som afventer implementeringen af resurse-

allokeringsmodellen



Rigspolitiets implementering af den nye økonomistyringsmodel.

Justitsministeriets tilsyn



Justitsministeriets tilsyn med politiet, herunder ministeriets implementering af kontrol-

mål og arbejde med at formalisere og dokumentere tilsynet.

7. Rigsrevisionen fandt samlet set, at Rigspolitiet havde igangsat en række omfattende og

ambitiøse tiltag til at styrke mål- og resultatstyringen og økonomistyringen i politiet. Ligele-

des havde Justitsministeriet igangsat nye initiativer og arbejdet videre med allerede igang-

satte initiativer for at styrke tilsynet med politiet. Rigsrevisionen konstaterede dog, at flere

af tiltagene var indbyrdes afhængige og havde en implementeringsperiode frem til 2013.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Rigsrevisionen har løbende fulgt Rigspolitiets og Justitsministeriets arbejde. Rigsrevisionen

har på den baggrund igangsat opfølgningen på beretningen om politireformen i 2014.

Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Justitsministeriets initiativer

8. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Justitsministeriets og Rigspolitiets initiativer i

forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på møder med Justitsministe-

riet, Rigspolitiet og 3 politikredse (Københavns Politi, Fyns Politi og Sydsjællands og Lol-

land-Falsters Politi) samt dokumentgennemgang.

Politiets mål- og resultatstyring

9. Beretningen viste, at politiets mål- og resultatstyring var på et indledende stadie, ligesom

der udestod et betydeligt arbejde med at forankre dette i politiet. Rigsrevisionen fandt fx, at

ikke alle politikredse havde defineret mål for deres virksomhed med udgangspunkt i politi-

direktørkontrakten og heller ikke havde defineret mål på baggrund af den lokale kriminali-

tetsudvikling. Desuden var der ikke i alle politikredse en systematisk opfølgning og samlet

afrapportering på målene.

Rigspolitiets styrkelse af politiets mål- og resultatstyring

10. Rigsrevisionen har undersøgt, om politiet har styrket sin mål- og resultatstyring ved at

opstille mål for alle 12 politikredses virksomhed, og om målene er tilpasset den lokale kri-

minalitetsudvikling.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at politiet i resultatkontrakterne for 2014 for de 12 politi-

kredse har opstillet mål for de væsentligste områder af politiets virksomhed. Heraf har 4

politikredse opstillet et enkelt lokalt mål i resultatkontrakten.

Rigspolitiet oplyser, at politiet i forbindelse med resultatkontrakterne for 2015 har ændret

på konceptet, så politikredsene fremover selv fastsætter antallet af lokale mål, der dog fort-

sat skal være borgervendte. Samtidig får kredsene mulighed for at opstille udviklingsmål,

der er mere innovative, og tværgående mål, hvor målet er gældende for flere kredse.

Rigsrevisionens besøg i 3 af de 12 politikredse viser, at de 3 politikredse i varierende om-

fang har suppleret resultatkontraktens mål med andre mål, så mål- og resultatstyringen bli-

ver mere dækkende for den lokale indsats. Disse mål er bl.a. opstillet på baggrund af lo-

kale kriminalitetsanalyser.

11. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiet og de 3 udvalgte politikredse følger sy-

stematisk op på målopfyldelsen og afrapporterer om målopfyldelsen til ledelsen i Rigspoli-

tiet og i den pågældende politikreds, og om målopfølgningen anvendes af ledelsen i Rigs-

politiet og i politikredsen.

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet og de 3 politikredse følger systematisk op på målopfyl-

delsen, og at der afrapporteres løbende til ledelsen i Rigspolitiet og i politikredsene. Rigs-

politiets afrapportering til ledelsen sammenfatter de mange krav til resultater, indsatser og

leverancer fra flerårsaftalen og resultatkontrakter, men også indsatser fra Rigspolitiets egen

handlingsplan. Ud over status (i form af fx grøn, gul og rød markering) indgår der i afrap-

porteringen også information om den løbende udvikling på væsentlige kriminalitetsområ-

der. Herved får ledelsen i Rigspolitiet periodisk aktuelle informationer om ændringer i krimi-

nalitetsmønsteret, der kan give anledning til ændringer i ledelsens hidtidige prioritering af

opgaverne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Rigsrevisionens besøg i de 3 politikredse viser, at kredsene også følger op på lokale mål,

som kredsen har fastsat som supplement til resultatkontrakten. Gennemgangen af proce-

durerne i de 3 politikredse viser, at kredsene ligesom Rigspolitiet har indført en enkel afrap-

portering i den løbende opfølgning (med grøn, gul og rød markering).

Målopfølgningen anvendes af ledelsen i Rigspolitiet og i de 3 politikredse. I Rigspolitiet fo-

relå dokumentation for ledelsens behandling af rapporteringerne, ligesom den kvartalsvise

ledelsesinformation har indgået i den centrale ledelses monitorering af udviklingen i årets

løb og har været grundlag for at iværksætte korrigerende handlinger. Rigsrevisionens gen-

nemgang af politikredsenes procedurer viser desuden, at der i de 3 politikredse er en lø-

bende opfølgning på målene i forskellige ledelsesfora, fx månedligt, og at ledelsen bl.a.

igangsætter nye tiltag på baggrund af informationerne.

12. Samlet set kan Rigsrevisionen konstatere, at politiet har opstillet mål for politikredse-

nes virksomhed, men at målene i resultatkontrakterne for 2014 i begrænset omgang er til-

passet det lokale kriminalitetsmønster. I 2015 har politikredsene mulighed for selv at opstil-

le lokale mål. De 3 besøgte politikredse supplerer i dag resultatkontrakten med lokale mål

på baggrund af lokale kriminalitetsanalyser. Politiet følger systematisk op på målopfyldel-

sen og den generelle kriminalitetsudvikling. Endvidere afrapporteres der løbende om ud-

viklingen i målopfyldelsen til politiets ledelse, og ledelsen anvender informationen, fx i form

af korrigerende tiltag. Samlet set finder Rigsrevisionen politiets mål- og resultatstyring til-

fredsstillende.

Kobling mellem den finansielle styring og mål- og resultatstyringen

13. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiet og politikredsene har videreudviklet øko-

nomistyringen ved at koble den finansielle styring med mål- og resultatstyringen.

14. Rigspolitiet oplyser, at politiets mål- og resultatstyring er tilrettelagt, så det med den nu-

værende målstyring ikke er meningsfuldt at koble mål- og resultatstyringen med den finan-

sielle styring. Rigspolitiet forventer at videreudvikle mål- og resultatstyringen, når arbejdet

med forbedringer af den aktivitetsbaserede økonomistyring er tilendebragt. Rigspolitiet har

endnu ikke fastlagt en tidsplan for dette arbejde. Rigsrevisionen følger op på politiets ar-

bejde med den aktivitetsbaserede økonomistyring senere i dette notat.

Rigspolitiet oplyser desuden, at det for en række aktiviteter kan være vanskeligt at opstille

effektmål, der meningsfyldt siger noget om effekten af indsatsen. Rigspolitiet vil dog fortsat

arbejde med dette.

15. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet og politikredsene med fordel kan videreudvikle

mål- og resultatstyringen ved at koble den finansielle styring med mål- og resultatstyringen.

Rigsrevisionen finder det dog hensigtsmæssigt, at Rigspolitiet i første omgang har fokus

på at udvikle den aktivitetsbaserede økonomistyring. Rigsrevisionen vil fortsat følge udvik-

lingen på området i forbindelse med den løbende revision.

Rigspolitiets videreudvikling af styringsrelevant ledelsesinformation

16. I forbindelse med Rigsrevisionens notat fra august 2011 oplyste Rigspolitiet, at der ville

blive iværksat et projekt, som skulle kortlægge behovet for ledelsesinformation, i takt med

at politiets nye økonomistyringsmodel blev implementeret. For at sikre, at den nødvendige

teknologiske understøttelse af et kommende ledelsesinformationssystem var til stede, var

der i udkast til ”Delstrategi for politiets it” prioriteret og beskrevet et datavarehusprojekt. Det

fælles datavarehus skulle omfatte hele politiet og anklagemyndigheden og sikre, at der kun-

ne ske en samling og konsolidering af data på tværs af underliggende it-systemer. Rigsre-

visionen ville følge datavarehusprojektet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

17. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen i maj 2014, at Rigspolitiet hav-

de etableret et datavarehus. Datavarehuset samler i øjeblikket data fra 6 kildesystemer.

Rigspolitiet oplyser, at datavarehuset på sigt skal kunne samle data fra 21 forskellige kilde-

systemer.

18. Formålet med datavarehuset er at samle data fra flere forskellige kilder og kunne sam-

køre disse data, så det fremover bliver nemmere at generere ledelsesinformation, ligesom

data bliver mere tilgængelige og anvendelige. Data i systemet opdateres løbende, hvilket

giver mulighed for at følge udviklingen på et givent område tættere end i det tidligere system,

der kun blev opdateret én gang månedligt. Der kan dannes rapporter i systemet, herunder

rapporter på sagsniveau. Der arbejdes løbende med at udvikle nye rapporter, bl.a. baseret

på flere kildesystemer.

19. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ledelsesinformationen anvendes af Rigspolitiet

og af ledelsen i de 3 besøgte politikredse. Kredsene anvender dog også egne analyser fra

Excel. Systemet bruges ikke i lokalafdelingerne i kredsene, fordi systemet endnu er for kom-

pliceret, og fordi ledelsesinformationen ikke er tilpasset det lokale behov.

20. Rigsrevisionen kan konstatere, at Rigspolitiet har udviklet et nyt ledelsesinformations-

system baseret på et datavarehus. Det nye system er taget i brug i Rigspolitiet og i politi-

kredsene. Rigspolitiet arbejder løbende med at udvikle nye rapporter og tilføje nye kildesy-

stemer. Rigsrevisionen forventer, at Rigspolitiet i den videre udvikling af systemet også ta-

ger hensyn til de lokale behov, så parallelsystemer kan undgås.

Rigspolitiets projekt til forenkling af kontoplanen og styrkelse af datakvaliteten

21. Rigspolitiet oplyste i forbindelse med Rigsrevisionens notat fra august 2011, at man hav-

de iværksat et udviklingsprojekt, hvor der skulle foretages en konkret vurdering af mulighe-

derne for at forenkle kontoplanen for tidsregistrering for at forbedre datakvaliteten i politiets

tidsregistreringssystem og reducere det tidsforbrug, som medarbejderne brugte på at regi-

strere deres arbejdstid. Gennemførelsen af projektet skulle ske parallelt med udviklingen af

den nye økonomistyringsmodel, så den justerede kontoplan kunne understøtte modellen

med retvisende data.

Af Rigsrevisionens notat fremgik det, at Rigspolitiet havde taget initiativ til at styrke datakva-

liteten og forenkle kontoplanen for politiets tidsregistrering.

22. Undersøgelsen viser, at arbejdet med at forenkle kontoplanen og herigennem reducere

antallet af kontonumre er færdigt. Dette betyder, at tidsregistreringen for den enkelte med-

arbejder ifølge politiet er blevet mere enkel og dermed mindre tidskrævende. Rigspolitiet

har primo 2014 udsendt en opdateret version af vejledningen i tidsregistrering til politikred-

sene, der skal understøtte en mere retvisende tidsregistrering.

23. Det fremgår af resultatkontrakterne for 2014, at de enkelte politikredse for at understøt-

te en øget datakvalitet skal udarbejde lokale koncepter til kontrol af medarbejdernes tidsre-

gistreringer og udarbejde lokale tidsregistreringsvejledninger.

24. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de 3 besøgte politikredse er fokus på at sikre

datakvalitet i tidsregistreringen. Der er udarbejdet lokale handlingsplaner, der fastsætter an-

svaret for opfølgning på datakvalitet og fastsætter retningslinjer for kvalitetssikring og hyp-

pigheden af kontroller med registreringerne.

25. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det øgede fokus på tidsregistrering og forenklingen

af kontoplanen generelt vil kunne understøtte kvaliteten i registreringerne. Rigsrevisionen

finder Rigspolitiets og politikredsenes arbejde med at styrke datakvaliteten tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Politiets økonomistyring

26. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at politiets økonomistyring ikke levede op til Moder-

niseringsstyrelsens krav om god økonomistyring i staten. Statsrevisorerne kritiserede skarpt

i bemærkningerne til beretningen, at politiets økonomistyring var utilfredsstillende, herunder

at Rigspolitiet ikke havde foretaget budgetopfølgning.

Det fremgik af Rigsrevisionens opfølgning fra august 2011, at politiet havde udarbejdet en

overordnet arbejds- og tidsplan for udvikling og implementering af en sammenhængende

økonomistyringsmodel i politiet. Planen var inddelt i 3 faser med følgende hovedfokus for

hver fase:

2011: standardisering af den finansielle styring

2012: udvikling og implementering af resursestyring

2013: udvikling og implementering af aktivitetsbaseret styring.

27. Rigspolitiet oplyser, at man siden opstillingen af faseplanen har omprioriteret, så udvik-

ling og implementering af den aktivitetsbaserede økonomistyring er sat i værk inden resur-

sestyringen, der forventes igangsat i 2015. Baggrunden for omprioriteringen er, at resurse-

styringen med fordel kan baseres på en række af de tekniske elementer fra den aktivitets-

baserede økonomistyring, og at formålet med resursestyringen er at understøtte decentra-

lisering af budgetansvaret og økonomistyringen i politikredsene, hvilket der ikke stilles krav

om på nuværende tidspunkt.

28. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiet har implementeret den resterende del af

den nye økonomistyringsmodel, herunder det faste koncept for budgetlægningen og bud-

getopfølgningen. Rigsrevisionen har herunder undersøgt status for Rigspolitiets arbejde

med resurseallokeringsmodellen og den aktivitetsbaserede økonomistyring.

Politiets budgetlægning og budgetopfølgning

29. Rigsrevisionen konstaterede i notatet fra august 2011, at politiet havde etableret en pro-

cedure for politikredsenes og Rigspolitiets budgetlægning, og at Rigspolitiet havde udarbej-

det et koncept for budgetopfølgningen i både Rigspolitiet og i politikredsene. Både budget-

lægning og budgetopfølgning skulle ske efter ensartede principper. Rigsrevisionen ville føl-

ge implementeringen af konceptet.

30. Rigsrevisionen har undersøgt, om politiet har indført en budgetlægning efter ensartede

principper og en budgetopfølgning i overensstemmelse med det nye koncept.

31. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Rigspolitiet og politikredsene ifølge politiets bud-

getinstruks skal udarbejde et grundbudget. Grundbudgettet skal opdeles i aktiviteter og ud-

giftsposter og periodiseres på måneder, så der i løbet af året kan følges op på budget og

forventet regnskab. I den forbindelse skal afvigelser mellem budget og forbrug identificeres.

Det er et krav, at periodiseringen af budget og regnskab foretages ud fra ensartede prin-

cipper. I tilknytning til grundbudgettet skal der udarbejdes et grundbudgetnotat, hvori der

redegøres for aktivitets- og budgetforudsætninger og andre opmærksomhedspunkter i for-

hold til grundbudgettet.

Undersøgelsen viser, at alle politikredsene har udarbejdet grundbudgetter og grundbudget-

notater i 2013 og 2014.

32. Rigspolitiet og politikredsene skal foretage månedlige budgetopfølgninger, der indehol-

der afvigelsesforklaringer og fremadrettede vurderinger i forhold til årets resultat. Politiet

skal desuden udarbejde 3 prognoser (én prognose for hvert af de første 3 kvartaler). Prog-

noserne indeholder en budgetopfølgning indtil d.d. og en prognose for resten af året. Prog-

nosen skal ledsages af et kvartalsnotat, der redegør for ændrede budgetforudsætninger i

forhold til den seneste budgetversion. Prognoser og kvartalsnotater skal godkendes af le-

delsen og fremsendes til Økonomicenteret i Rigspolitiet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Rigsrevisionen har gennemført en stikprøve i forhold til budgetterne for 2013 og 2014, der

viser, at politikredsene har udarbejdet månedlige budgetopfølgninger og kvartalsvise prog-

noser i 2013 og 2014 med tilhørende kvartalsnotater. De 3 politikredse, som Rigsrevisionen

har besøgt, forelægger med forskellige intervaller budgetopfølgningen for ledelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at både budgettet og den måneds- og kvartalsvise budget-

opfølgning i politikredsene fremsendes til Økonomicenteret i Rigspolitiet, og at de indgår i

den månedlige statusrapport til direktionen i Rigspolitiet.

33. Grundbudget, prognoser, kvartalsnotater og månedlige budgetopfølgninger udarbejdes

i faste skabeloner, som er udarbejdet af Rigspolitiet. Rigspolitiet har endvidere udarbejdet

en række vejledninger, der præciserer reglerne for budgettering på de forskellige udgiftsom-

råder. Hensigten er at sikre, at grundbudgettet udarbejdes efter ensartede principper. Rigs-

revisionens stikprøve viser, at politikredsenes budgetlægning og budgetopfølgning er base-

ret på Rigspolitiets skabeloner og vejledninger.

34. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at politiet har indført en budgetlægning efter

ensartede principper og løbende følger op på budgettet. Der udarbejdes desuden notater,

der redegør for budgetforudsætningerne, og de månedlige opfølgninger er ledsaget af afvi-

gelsesforklaringer. Endelig forelægges budgettet og de løbende opfølgninger for direktionen

i Rigspolitiet og for ledelsen i politikredsene med forskellige intervaller.

Rigspolitiets implementering af den nye resurseallokeringsmodel og fordelingen mellem løn

og drift

35. Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra august 2011, at Rigspolitiet siden 2008 havde

arbejdet på at udvikle en resurseallokeringsmodel til fordeling af lønsumsbevillingen til poli-

tikredsene. Rigspolitiet oplyste dog, at arbejdet hermed var blevet forsinket og først forven-

tedes implementeret med fordelingen af kredsenes bevillinger for finansåret 2012. Det frem-

gik videre, at Rigspolitiet i forbindelse med implementeringen af modellen ville genoverveje

fordelingen mellem lønbevillingen og driftsbevillingen.

36. Rigsrevisionen kan konstatere, at politiet har udarbejdet og implementeret en model til

fordeling af resurser mellem politikredsene. Modellen fordeler ca. 85 % af den samlede ram-

me. Modellen har efterfølgende været til kommentering i kredsene. Modellen er indført i

2012, mens de budgetmæssige virkninger er blevet indfaset over en 3-årig periode fra 2012

til 2014.

37. Formålet med modellen er ifølge Rigspolitiet at fordele politiets bevillinger, så politikred-

sene i videst muligt omfang får ensartede resursemæssige vilkår. Modellen fungerer ved

hjælp af en fordelingsnøgle. Modellen har en fast grundtildeling til alle kredse, idet det for-

udsættes, at alle kredse har en række grundlæggende omkostninger til behandling af straf-

fesager og til drift af beredskabet. Dette svarer til en tildeling på 100 årsværk til hver politi-

kreds med undtagelse af Københavns Politikreds, der tildeles 300 årsværk.

Modellen tager ifølge Rigspolitiet højde for de væsentligste opgaver, som varierer på tværs

af politikredsene, men som ikke indgår direkte i den aktivitetsbaserede del af resursealloke-

ringsmodellen. Der tildeles således særbevillinger til varetagelsen af en række opgaver, her-

under særlige hovedstadsopgaver, køreprøver og lufthavnsopgaver.

Resurseallokeringsmodellen opdateres årligt og omfatter alle politikredse på nær Borholms

Politikreds, idet kredsens aktivitetsniveau afviger markant fra de resterende kredses.

Den resterende del af bevillingen (15 %) fordeles via særlige fordelingsnøgler, fx til særlige

taskforces, centraliserede administrative opgaver og til den lokale anklagemyndighed. En-

delig tildeles politikredsene en ramme til husleje.

Intern revisions undersøgel-

se af politiets budgetlægning

og budgetopfølgning

Politiets interne revision vurde-

rede i 2013, at politi- og ankla-

gemyndigheden efterlevede

Finansministeriets cirkulære

om budgettering og budget- og

regnskabsopfølgning, der præ-

ciserer kravene til budgettering

og budget- og regnskabsopfølg-

ning i departementer og andre

virksomheder.

Resurseallokeringsmodellen

fungerer ved hjælp af en forde-

lingsnøgle, der er baseret på

aktivitetsregistreringer (antallet

af anmeldelser og hændelser)

fra politiets sagsstyringssystem

POLSAS og tidsregistreringer

(tidsforbruget på anmeldelser

og omfanget af assistancer) fra

det personaleadministrative sy-

stem POLPAI for en periode på

3�½ år. Modellen tager udgangs-

punkt i de data, der er tilgænge-

lige i politiets it-systemer. Dette

betyder bl.a., at der ikke indgår

data fra forebyggelsesområdet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

38. Det er Rigspolitiets vurdering, at resurseallokeringsmodellen har betydet, at bevillingen

i størst mulige omfang er blevet fordelt imellem politikredsene ud fra objektive kriterier. Rigs-

revisionen har ved besøg i én af de 3 politikredse erfaret, at det for kredsen opleves som me-

get svært at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger år for år, idet det endelige bud-

get falder på plads relativt sent. Politikredsen oplyser, at størstedelen af økonomien er bun-

det til polititjenestemænd, som har en lang fratrædelsesperiode. Det er derfor vanskeligt at

tilpasse resurserne på kort sigt. Konsekvensen for politikredsen blev, at man i år måtte af-

skedige et antal medarbejdere i administrative og/eller økonomirelaterede funktioner (ikke

tjenestemænd).

Rigspolitiet har oplyst, at det ikke er muligt at udmelde de økonomisk tilpasninger tidligere,

og at det generelt er et vilkår i staten, at de endelige budgetter fastlægges relativt sent på

året, da budgetterne er afhængige af finanslovsprocessen.

39. Beretningen viste også, at alle politikredse i 2008 havde et merforbrug på driftsbevillin-

gen og et mindreforbrug på lønbevillingen. Rigsrevisionen fandt derfor, at Rigspolitiet burde

genoverveje fordelingen herimellem.

Rigsrevisionens gennemgang af politikredsenes budgetter og budgetopfølgninger fra 2013

viser, at kredsene samlet set har et mindreforbrug på drift på 12,9 mio. kr., svarende til ca.

1 %, og et mindreforbrug på løn på 20,7 mio. kr., svarende til ca. 0,4 %. Rigsrevisionen kan

konstatere, at politiet har implementeret resurseallokeringsmodellen, og at afvigelserne mel-

lem bevilling og forbrug er minimale på både lønmidlerne og driftsmidlerne.

Rigspolitiets implementering af en ny økonomistyringsmodel

40. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse, at Rigspolitiet som den tredje og sidste del

af sin nye økonomistyringsmodel ville udvikle en aktivitetsbaseret økonomistyring. Rigsre-

visionen har undersøgt, om politiet har implementeret den aktivitetsbaserede økonomisty-

ring i Rigspolitiet og i politikredsene.

41. Rigsrevisionens gennemgang viser, at politiet i forbindelse med budgettet for 2013 for

første gang indførte en aktivitetsbaseret økonomistyring. Fra 2013 er budgetterne opstillet

med udgangspunkt i aktiviteterne, og fra 2014 er budgetteringen udvidet med en produk-

tionsdimension på straffesagsbehandlingen, der er det største sagsbehandlingsområde.

Produktionsdimensionen viser antal timer, årsværk og sager samt enhedspriserne pr. sag.

Formålet er at forbedre gennemsigtigheden i resurseanvendelsen, både ved at budgetlæg-

ge på aktiviteter ud fra strategiske overvejelser og mål og ved at følge op på udviklingen i

aktiviteterne. Derudover giver den aktivitetsbaserede økonomistyring ifølge Rigspolitiet mu-

lighed for at udarbejde statistik, der kan anvendes til benchmark mellem aktiviteter og poli-

tikredse.

I 2014 har politikredsene skullet følge op på forbruget på aktiviteter og koblingen mellem

økonomi, resurser og produktion. Rigspolitiet oplyser, at målet har været at introducere de

grundlæggende begreber i aktivitetsbaseret økonomistyring i kredsenes økonomistyring

gennem en relativ simpel opfølgningsmodel, og at Rigspolitiet bl.a. har lagt op til, at de po-

litifaglige medarbejdere i hver kreds inddrages aktivt i opfølgningen.

Rigspolitiet oplyser, at man i første omgang har valgt at udvikle og implementere den nye

økonomistyringsmodel i politikredsene. På sigt skal den nye økonomistyringsmodel også

indføres i Rigspolitiet. Rigspolitiet har desuden oplyst, at politiet løbende arbejder med at

forbedre økonomistyringsmodellen.

Indførelsen af den nye økonomistyringsmodel ændrer ikke på den økonomiske decentrali-

sering i politiet. Det er Rigspolitiets hensigt, at politiet fortsat skal være rammestyret, og for-

deling af resurser på afdelinger internt i politikredsene skal ikke være afhængig af aktivite-

ten. Den aktivitetsbaserede økonomistyring følger procedurerne for den finansielle budget-

lægning og budgetopfølgning samt regnskabsaflæggelse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

42. Undersøgelsen viser, at den aktivitetsbaserede økonomistyring på nuværende tidspunkt

fortsat er i en udviklingsfase. Med den aktivitetsbaserede økonomistyring kan politiet som

noget nyt opgøre og følge resurseanvendelsen på aktiviteter og følge aktivitetsudviklingen,

ligesom det er blevet muligt at udarbejde statistik, der kan anvendes til at belyse politiets

produktivitet og effektivitet. Den aktivitetsbaserede økonomistyring anvendes dog på nuvæ-

rende tidspunkt ikke strategisk på baggrund af politiets strategier og mål, og politiet har van-

skeligt ved at afgive aktivitetsbaserede forklaringer på udviklingen. Der afgives således pri-

mært finansielle forklaringer på udviklingen i aktiviteter. Endelig viser undersøgelsen, at po-

litiet kan udarbejde relevant statistik, der kan anvendes til benchmark, men at opgørelser-

ne endnu ikke anvendes af politiet.

Rigspolitiet oplyser, at økonomistyringsmodellen er blevet evalueret løbende i 2014, og at

erfaringerne vil blive anvendt i forbindelse med den videre udvikling af den aktivitetsbase-

rede økonomistyring i 2015.

43. Samlet set finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at politiet har implementeret en ny

økonomistyringsmodel i politikredsene og på længere sigt forventer at indføre samme mo-

del i Rigspolitiet. Den aktivitetsbaserede økonomistyring er fortsat i en udviklingsfase, og

det er derfor endnu for tidligt at vurdere, om modellen vil bidrage til de formål, som politiet

har fastsat. Rigspolitiet har oplyst, at de fortsat vil udvikle den aktivitetsbaserede økonomi-

styring. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende og vurderer, at punktet kan afsluttes. Rigs-

revisionen vil dog i forbindelse med den løbende revision fortsat følge Rigspolitiets arbejde

med at udvikle den aktivitetsbaserede økonomistyring.

Justitsministeriets tilsyn

44. Statsrevisorerne vurderede i bemærkningerne til beretningen, at Justitsministeriet bur-

de føre et styrket tilsyn med politiet i resten af reformperioden, herunder tilsyn med økono-

mistyringen, regnskabsaflæggelsen og Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevareta-

gelse.

45. I forbindelse med Rigsrevisionens notat fra august 2011 oplyste Justitsministeriet, at mi-

nisteriet havde intensiveret tilsynet med ministerområdets institutioner, særligt i relation til ef-

fektiv økonomiforvaltning og korrekt regnskabsaflæggelse. Ministeriet havde bl.a. gennem-

gået de eksisterende retningslinjer og rapporteringer og indført en kontrolliste, der dokumen-

terer, hvilke kontroller ministeriet havde foretaget af den pågældende måneds regnskab. Mi-

nisteriet var i gang med at indarbejde kontrolmålene i ministerieinstruksen, så det efterføl-

gende kunne specificeres i institutionernes virksomhedsinstrukser, hvordan institutionerne

ville efterleve og dokumentere kravene.

Rigsrevisionen har undersøgt, om Justitsministeriet har indarbejdet kontrolmål i ministerin-

struksen, og om det efterfølgende er blevet indarbejdet i politikredsenes regnskabsinstruks,

hvordan kredsene skal efterleve og dokumentere kravene. Videre har Rigsrevisionen un-

dersøgt, om ministeriet udfører det beskrevne tilsyn.

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet har indarbejdet kontrolmålene i ministerinstruk-

sen. Ministeriets finansielle tilsyn fungerer ved, at Rigspolitiet hver måned godkender regn-

skabet over for departementet med udgangspunkt i en kontrolliste. Én gang årligt indrap-

porterer Rigspolitiet om den samlede regnskabsaflæggelse med udgangspunkt i et spørge-

skema. Politiet indrapporterer desuden løbende om regnskabsmæssige problemer af be-

tydning for departementet uden for de formaliserede afrapporteringer. Rigsrevisionen fin-

der dette tilfredsstillinde.

Rigsrevisionens gennemgang af politikredsenes regnskabsinstruks viser, at politiet ligele-

des har indarbejdet procedurer for månedlig, kvartalsvis og årlig regnskabsopfølgning. In-

struksen beskriver, hvilke kontroller der skal foretages, og hvem der skal foretage dem.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 3. november 2014

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har indarbejdet systematiske

kontroller af politiets budgetter og regnskab, så udviklingen i forbruget kan følges løbende

over året. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillinde, at det er indarbejdet i politikred-

senes regnskabsinstruks, hvordan politiet skal efterleve og dokumentere kravene.

III.

Afslutning

46. Rigsrevisionen finder samlet set Rigspolitiets og Justitsministeriets initiativer tilfredsstil-

lende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil dog i forbindelse med den løbende revision fortsat følge Rigspolitiets ar-

bejde med at koble den finansielle styring med mål- og resultatstyringen og arbejdet med

den nye økonomistyringsmodel.

Lone Strøm