Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

Retsudvalget 2008-09
SB 16 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om politireformen

August

2011

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om politireformen (beretning nr. 16/2008)

3. august 2011

RN A404/11

Indledning

1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 19. februar 2010 i henhold til rigsrevisorlovens

§ 18, stk. 4, om politireformen, at jeg ville følge udviklingen i sagen på følgende punkter:

Forberedelse af og opfølgning på politireformen



Rigspolitiets realisering af det oprindelige effektiviseringskrav om frigørelse af 800 års-

værk til operativt politiarbejde.

Politiets mål- og resultatstyring



Rigspolitiets forbedring og styrkelse af politiets mål- og resultatstyring, herunder:



udvikling af en samlet styringsmodel for hele politiet og anklagemyndigheden



styrkelse af kontraktstyringssystemet, så målopstillingen i højere grad tilpasses lokale

forhold



videreudvikling af den styringsrelevante ledelsesinformation



udvikling af koncept for opfølgning på datakvaliteten



koncernstyringsstabens arbejde med at styrke den strategiske styring af politiet.

Politiets økonomistyring



Rigspolitiets regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, herunder budgetanalysen



Rigspolitiets og politikredsenes videre arbejde med at styrke og forbedre økonomistyrin-

gen, herunder vurderingen af hensigtsmæssigheden af den nuværende bevillingsmodel



Rigspolitiets understøttelse af kredsenes opgavevaretagelse, herunder kortlægning af

kompetencebehovet.

Justitsministeriets tilsyn



Justitsministeriets tilsyn med politiet i resten af reformperioden.

Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 224-228.

2. Opfølgningen er baseret på møder med Rigspolitiet, materiale indhentet fra Rigspolitiet

og redegørelser fra Justitsministeriet.

II.

Forberedelse af og opfølgning på politireformen

3. I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 blev det forudsat, at der

frem til 2011 skulle frigøres 800 årsværk til operativt politiarbejde, heraf 200 årsværk i 2008.

Statsrevisorerne kritiserede i bemærkningerne til beretningen, at Rigspolitiet ikke kunne godt-

gøre, at der i 2008 var frigjort 200 politiansatte fra administrative funktioner til operativt politi-

arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

4. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) gennemførte efter anmodning fra Ju-

stitsministeriet og Finansministeriet i 2009 en analyse af politireformens implementering.

BCG konkluderede bl.a., at en realisering af de 800 frigjorte årsværk ikke til fulde ville kun-

ne måles som en forøgelse af tiden til operativt politiarbejde, da en sådan måling ikke vil re-

flektere eventuelle produktivitetsgevinster. BCG anbefalede, at Rigspolitiet fremover i høje-

re grad styrede via outputmål (effekt, produktion og produktivitet mv.) i stedet for inputmål

(antal anvendte årsværk).

5. Det fremgik af mit notat af 19. februar 2010, at Rigspolitiet ville følge BCG’s anbefalinger,

at justitsministeren ville overveje, hvordan effektiviseringsgevinster fremover skulle opgø-

res, og at jeg ville følge Rigspolitiets realisering af det oprindelige effektiviseringskrav om

frigørelse af 800 årsværk til operativt politiarbejde. Statsrevisorerne anførte i deres bemærk-

ninger til notatet, at de fandt det positivt, at Rigspolitiet ville følge BCG’s anbefalinger og i

højere grad ville fokusere på og styre efter resultater i stedet for at have fokus på årsværks-

forbrug (styrketal).

Rigspolitiet har med henvisning til BCG’s analyse oplyst, at det ikke er muligt at foretage en

egentlig opgørelse af, om frigørelsen af de 800 årsværk er realiseret. Rigspolitiet har end-

videre oplyst, at udmøntningen af effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med politireformen

(de 800 årsværk) skønsmæssigt blev fastsat til at svare til, at politiets samlede pointscore i

Politikredsenes Resultatevalueringssystem (PRES) skulle stige med 4 % i perioden 2006-

2010. Ministeren orienterede Folketingets Retsudvalg og forligskredsen om dette i septem-

ber 2009.

Formålet med PRES er at give et samlet og retvisende billede af politiets resultater i det en-

kelte år og af udviklingen over tid. PRES-scoren består af en indsatsside og en resultatside.

Indsatssiden har primært internt fokus på bl.a. strategi, medarbejdere og samarbejde, og

scoren på indsatssiden er baseret på selvevalueringer. Resultatsiden har primært eksternt

fokus og er baseret på opgørelser af bl.a. responstider, opklaringsprocenter, sagsbehand-

lingstider, medarbejdertilfredshed og brugertilfredshed for anmeldere. Det fremgår af politiet

og anklagemyndighedens årsrapport for 2010, at den samlede PRES-score for 2010 er ste-

get med 21 % i forhold til 2006. PRES-scoren er steget mest på indsatssiden, men er og-

så steget markant på resultatsiden.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at en stigning på 21 % i PRES-scoren ikke

er et udtryk for en stigning på 21 % i de faktiske resultater, da modellen er baseret på tilde-

ling af point på baggrund af måltal og giver mulighed for fald eller stigning på op til 100 % i

PRES-scoren på de enkelte temaer. Fx vil en reduktion af politiets responstid på 6 % udløse

en stigning i PRES-scoren på dette tema med 50 %, mens en reduktion af responstiden med

9 % vil udløse en stigning i PRES-scoren på temaet med 100 %.

6. Da det ikke har været muligt at opgøre, om frigørelsen af de 800 årsværk er realiseret,

har Rigspolitiet i stedet redegjort for de konkrete initiativer, der er taget for at frigøre admini-

strative resurser til operativt politiarbejde. Ét af temaerne på indsatssiden i PRES omhand-

ler direkte dette emne. Hver enkelt politikreds skal således årligt gennemføre en selvevalue-

ring og pointfastsætte sin indsats for så vidt angår de aktiviteter, som politikredsen har iværk-

sat for at frigøre resurser til operativt arbejde. PRES-scoren for dette tema er i perioden

2006-2010 steget med 17 %.

Rigspolitiet havde endvidere fastsat et resultatmål i politidirektørernes resultatlønskontrak-

ter for 2010 om, at politikredsene skulle udarbejde lokale handlingsplaner og indsende halv-

årlige statusredegørelser for udmøntningen af 9 forbedringstiltag med henblik på effektivi-

seringer og frigørelse af administrative resurser. Forbedringstiltagene omfattede bl.a. effek-

tivisering af straffesagsbehandlingen, dimensionering af servicecentre og åbningstider for

politiekspeditionen, centralisering af administrative opgaver og reduktion i antal ledelses-

lag.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

Jeg kan konstatere, at det ifølge Rigspolitiet ikke er muligt at opgøre, om det oprindelige ef-

fektiviseringskrav om frigørelse af 800 årsværk er realiseret, og at justitsministeren orien-

terede Folketingets Retsudvalg og forligskredsen om dette i september 2009. Jeg kan sam-

tidig konstatere, at Rigspolitiet har taget en række konkrete initiativer med henblik på frigø-

relse af personale fra administrative opgaver til operativt og borgervendt politiarbejde. Jeg

finder derfor ikke anledning til at følge dette yderligere.

III.

Politiets mål- og resultatstyring

7. Statsrevisorerne kritiserede i bemærkningerne til beretningen, at politiets mål- og resultat-

styring ikke var tilstrækkeligt forankret i politiet. Rigsrevisionen fandt fx, at ikke alle kredse

havde defineret mål for deres virksomhed med udgangspunkt i politidirektørkontrakten og

mål defineret på baggrund af lokal kriminalitetsudvikling. Ligeledes var der ikke i alle politi-

kredse en systematisk opfølgning og afrapportering på de samlede mål.

8. Med udgangspunkt i beretningen om politireformen og den analyse, der blev udarbejdet

af BCG, fastsatte Rigspolitiet og Rigsadvokaten 3 overordnede indsatsområder i den strate-

giske plan for politiet og anklagemyndighedens arbejde i 2010:



en samlet styringsmodel for hele politiet, der dækker både økonomi, personale, produk-

tion og resultater, og som herunder fokuserer på kvaliteten af koncernbudgettering og

regnskabsaflæggelse

en styrket og fremtidssikret mål- og resultatstyring, herunder justering af kontraktstyrings-

systemet, så målopstillingen i højere grad tilpasses de lokale forhold, og justering og for-

enkling af kontoplanen for politiets tidsregistrering

en videreudvikling af den styringsrelevante ledelsesinformation, så den understøtter den

nye styringsmodel, og udvikling af et samlet koncept for opfølgning på datakvaliteten.



9. Det fremgik endvidere af justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010, at stabsfunktio-

nen Koncernstyring skulle styrke den strategiske styring af politiet og anklagemyndigheden

samt udvikle, implementere og fastholde en sammenhængende styringsmodel. Koncernsty-

ring skulle varetage overordnede opgaver vedrørende strategi, personale- og ledelsesudvik-

ling, økonomistyring/controlling, mål- og resultatstyring og ledelsesinformation.

Udvikling af en samlet styringsmodel for hele politiet og anklagemyndigheden

10. Mål- og resultatstyringen foregår i de fleste politikredse på nuværende tidspunkt dekob-

let fra den finansielle styring, idet mål- og resultatstyringen ikke er en integreret del af øko-

nomistyringen. Fx mangler PRES sammenhæng med den økonomiske styring, herunder ud-

viklingen i politikredsenes produktivitet.

Rigspolitiet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at udviklingen af mål- og resultat-

styring i politiet vil ske i tæt sammenhæng med udviklingen af en ny økonomistyringsmodel,

så der sikres den nødvendige kobling mellem resurser, aktiviteter og resultater. Rigspolitiet

forventer, at økonomistyringsmodellen er færdigudviklet og implementeret i 2013.

På baggrund af anbefalingerne i BCG’s rapport, budgetanalysen og de erfaringer, som po-

litiet har fået på baggrund af anvendelsen af PRES, er det Rigspolitiets samlede vurdering,

at der er behov for at foretage grundlæggende ændringer af systemet. Rigspolitiet har i den

forbindelse oplyst, at Rigspolitiet vil anvende BCG’s anbefalinger om, at der skal indgå pro-

duktivitetsmålinger i PRES vedrørende straffesagsbehandlingen, beredskabet og administra-

tionen. En grundlæggende ændring af PRES forudsætter, at såvel en ny resursefordelings-

model som den nye økonomistyringsmodel er færdigudviklet. Derfor kan et nyt, videreudvik-

let PRES-system først tages i brug primo 2012.

Jeg kan konstatere, at politiet har påbegyndt arbejdet med at styrke mål- og resultatstyrin-

gen, herunder sammenkoble den finansielle styring og mål- og resultatstyringen. Jeg vil føl-

ge implementeringen af modellen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

Styrkelse af kontraktstyringssystemet, så målopstillingen i højere grad tilpasses lokale for-

hold

11. Rigspolitiet har udarbejdet et nyt kontraktstyringskoncept, der blev taget i brug i kontrakt-

året 2010. Det nye kontraktstyringskoncept skal særligt sikre, at målopstillingen i højere grad

tilpasses lokale forhold.

Til forskel fra det tidligere kontraktstyringskoncept, som politidirektørernes resultatkontrak-

ter var baseret på, er det nye koncept baseret på en egentlig forhandling mellem de enkel-

te politikredse, Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Forhandlingen skal understøtte, at målene i

resultatlønskontrakterne i højere grad individualiseres, så de er mere rettet mod lokale ad-

ministrative og kriminalitetsmæssige behov i politikredsene.

For at skabe en bedre sammenhæng mellem politikredsenes bevillinger og mål er forhand-

lingsprocessen tilrettelagt således, at politikredsenes bevillinger bliver drøftet i forbindelse

med kontraktindgåelsen.

Rigsrevisionens gennemgang af de konkrete resultatlønskontrakter for 2010 viste, at kon-

trakterne er bygget op omkring en fælles indholdsmæssig ramme og er tilpasset lokale for-

hold på en række områder.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet har udviklet og implementeret et kontraktsty-

ringskoncept, hvor målopstillingen i højere grad tilpasses lokale forhold.

Videreudvikling af den styringsrelevante ledelsesinformation

12. Rigspolitiet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at der vil blive iværksat et pro-

jekt, som skal kortlægge behovet for ledelsesinformation, i takt med at politiets nye økono-

mistyringsmodel implementeres. Med henblik på at sikre, at den nødvendige teknologiske

understøttelse af et kommende ledelsesinformationssystem er til stede, er der i udkast til

”Delstrategi for politiets it” prioriteret og beskrevet et data warehouse-projekt. Det fælles

data warehouse skal omfatte hele politiet og anklagemyndigheden og skal sikre, at der kan

ske en samling og konsolidering af data på tværs af underliggende it-systemer.

Jeg kan konstatere, at der i politiet sker en videreudvikling af den styringsrelevante ledel-

sesinformation. Jeg vil følge politiets videre arbejde hermed.

Udvikling af koncept for opfølgning på datakvaliteten

13. Med det formål at forbedre datakvaliteten i politiets tidsregistreringssystem og reducere

det tidsforbrug, som medarbejderne bruger på registrering af deres arbejdstid, har Rigspoli-

tiet iværksat et udviklingsprojekt, hvor der skal foretages en konkret vurdering af muligheder-

ne for at forenkle kontoplanen for tidsregistrering. Hertil kommer, at kontoplanen skal tilret-

tes, så den i højere grad også understøtter de opgaver, som Rigspolitiet varetager. Denne

forenkling og tilretning skal ske under hensyntagen til, at oplysningerne i tidsregistrerings-

systemet skal tilgodese såvel de interne som eksterne styringsbehov. Gennemførelsen af

projektet skal ske parallelt med udviklingen af den nye økonomistyringsmodel, så den juste-

rede kontoplan kan understøtte modellen med retvisende data.

Jeg kan konstatere, at Rigspolitiet har taget initiativ til at styrke datakvaliteten og til at forenk-

le kontoplanen for politiets tidsregistrering. Jeg vil følge det videre arbejde hermed.

Koncernstyringsstabens arbejde med at styrke den strategiske styring af politiet

14. Med henblik på at styrke den strategiske styring af politiet og anklagemyndigheden er

der fastlagt en overordnet strategi for politiet og anklagemyndigheden, der adresserer de

væsentligste mål og fokusområder for perioden 2011-2015.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

Parallelt med færdiggørelsen af den overordnede strategi for politiet og anklagemyndighe-

den for perioden 2011-2015 har Rigspolitiet udarbejdet en række delstrategier og politikker,

der understøtter udmøntningen af den overordnede strategi, herunder:



den nationale operative strategi for 2011

strategi for det internationale politisamarbejde (er under udarbejdelse)

kommunikationsstrategi (foreligger i udkast)

it-strategi (er under udarbejdelse)

kommunikations- og brandingpolitik (foreligger i udkast)

pressepolitik (foreligger i udkast)

onlinepolitik (foreligger i udkast)

Rigspolitiets personale- og ledelsespolitik

Rigspolitiets fælles lønpolitik (foreligger i udkast).

Særligt for så vidt angår udmøntningen af den operative strategi er der fastlagt en række

“key performance indicators”, der danner udgangspunkt for målopstillingen i rigspolitiche-

fens direktørkontrakt og politidirektørernes resultatlønskontrakter for 2011. Således er der

sket en operationalisering af målene i den overordnede strategi til konkrete resultatkrav. Her-

udover er der udviklet et kontraktstyringskoncept, der understøtter strategiens gennemfø-

relse.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet har styrket den strategiske styring af politiet.

Rigspolitichefens direktørkontrakt for 2008

15. I mit notat af 19. februar 2010 fremgik det, at vurderingen af målopfyldelsesgraden for

rigspolitichefens direktørkontrakt for 2008 på daværende tidspunkt endnu ikke var gennem-

ført. Justitsministeriet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at ministeriet i somme-

ren 2009 modtog Rigspolitiets afrapportering på direktørkontrakten for 2008. Der har efter-

følgende været drøftelser mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, og sagen blev endeligt

afsluttet den 21. januar 2011 med det resultat, at der ikke blev udbetalt resultatløn til rigs-

politichefen for 2008.

IV.

Politiets økonomistyring

Rigspolitiets regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, herunder budgetanalysen

16. Statsrevisorerne kritiserede skarpt i bemærkningerne til beretningen, at politiets økono-

mistyring var utilfredsstillende, herunder at Rigspolitiet ikke havde foretaget budgetopfølg-

ning, og at politikredsene ikke havde de nødvendige kompetencer til at varetage de nye

økonomistyringsopgaver.

17. Det fremgik af mit notat af 19. februar 2010, at Rigspolitiet – siden konstateringen af un-

derskuddet i 2009 vedrørende finansårene 2007 og 2008 – havde iværksat en række tiltag,

der skulle styrke kvaliteten af den samlede koncernbudgettering. Rigspolitiet havde bl.a. ind-

ført en ny model for finansiel styring – KLAPS (Koordinering, Ledelsesmæssig forankring,

Ansvarliggørelse, Prioritering og Synlighed) – og gennemført en budgetanalyse, som opstil-

lede anbefalinger til en sammenhængende styringsmodel for politiet. Jeg fandt det tilfreds-

stillende, at politiet havde gennemført tiltag til forbedringer af politiets økonomistyring, og

anførte i mit notat, at jeg ville afvente resultaterne af den igangsatte budgetanalyse og føl-

ge Rigspolitiets og politikredsenes videre arbejde med at styrke og forbedre økonomistyrin-

gen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

18. Det fremgik af budgetanalysen, at der var mulighed for at styrke politiets finansielle sty-

ring med henblik på en tæt og sikker opfølgning på bevilling, budget og regnskab. Dette kun-

ne ske gennem implementering af en række finansielle basisrapporter, der sammenholder

budgetterede og faktiske omkostninger på relevante organisatoriske enheder, og etablering

af standardiserede principper for budgettering og opfølgning i Rigspolitiet og på tværs af po-

litikredse. Det blev endvidere anbefalet, at politiet styrkede sine controlling-aktiviteter både

på centralt og lokalt niveau samt introducerede aktivitetsbaseret økonomistyring som et rele-

vant værktøj, der kan supplere den almindelige finansielle styring og styrke det analytiske

grundlag i budgetlægnings- og opfølgningsprocessen.

19. I 2010 har politiet udarbejdet et koncept for budgetlægning og budgetopfølgning. Kon-

ceptet er specificeret i relation til fastlagte tidsfrister for de budgetaktiviteter og budgetopfølg-

ningsaktiviteter, der skal finde sted inden for et år. I forlængelse heraf har Rigspolitiet udvik-

let et særskilt koncept, der alene dækker Rigspolitiet og bl.a. indeholder en plan for måned-

lige møder mellem Rigspolitiets økonomicenter, Koncernstyring og de øvrige afdelinger i

Rigspolitiet. Den fastlagte mødefrekvens skal styrke økonomistyringen og øge fokus på ud-

viklingen i forbruget i politiet.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet hvert kvartal indkalder reviderede budgetter fra politi-

kredsene og hver måned indkalder reviderede budgetter fra Rigspolitiets afdelinger. Såle-

des er der fastlagt et koncept for udarbejdelsen af budgetterne i politikredsene og i Rigspo-

litiet, der skal sikre, at budgetterne udarbejdes efter ensartede principper. Ifølge Rigspoliti-

ets tids- og arbejdsplan for en samlet økonomistyringsmodel er der dog stadig behov for at

videreudvikle konceptet, så en standardisering af principper og budgetforudsætninger sikres

på tværs af politiets enheder. Rigspolitiet har oplyst, at det nye koncept for budgetlægning

og budgetopfølgning vil blive implementeret i løbet af 2011.

20. Rigsrevisionen kan i forhold til budgetopfølgningen konstatere, at der månedligt genere-

res statusrapporter til rigspolitichefen vedrørende budgetoverholdelsen, specificeret på hen-

holdsvis politikreds og Rigspolitiet (bogføringskreds) og på hovedformål (standardkonti).

21. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene og Rigspolitiets afdelinger fremsender måned-

lige regnskabserklæringer til Rigspolitiets Controllersektion. De erklærer sig på månedsregn-

skaber, kvartalsregnskaber og årsregnskaber. På grundlag af de godkendte regnskaber ud-

arbejdes en statusrapport og et godkendelsesskema, der kvalitetssikres af chefen for Kon-

cernstyring og økonomidirektøren i Rigspolitiet. Godkendelsesskemaet indsendes herefter

til Justitsministeriets departement.

Jeg kan konstatere, at politiet har etableret en procedure for gennemgang af politikredse-

nes og Rigspolitiets afdelingers budgetter til sikring af, at der foreligger reviderede og fuld-

stændige budgetter, som dækker hele politiets virksomhed. Jeg kan ligeledes konstatere,

at politiet har udarbejdet et koncept for budgetopfølgningen i både politikredsene og i Rigs-

politiet. Det nye koncept for budgetlægning og budgetopfølgning vil blive implementeret i lø-

bet af 2011. Jeg vil følge implementeringen af konceptet for budgetlægning og budgetop-

følgning.

Rigspolitiets og politikredsenes videre arbejde med at styrke og forbedre økonomistyringen,

herunder vurderingen af hensigtsmæssigheden af den nuværende bevillingsmodel

22. I mit notat af 19. februar 2010 tilkendegav jeg, at jeg ville følge Rigspolitiets og politi-

kredsenes videre arbejde med at styrke økonomistyringen, herunder vurderingen af hen-

sigtsmæssigheden af politiets bevillingsmodel.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

23. Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet siden 2008 har arbejdet på at udvikle en ny resur-

seallokeringsmodel til fordeling af lønsumsbevillingen til politikredsene. Der er nedsat en in-

tern arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og repræsentanter fra po-

litikredsene. Hensigten med bevillingsmodellen er at fordele bevillingerne, så politikredsene

i videst muligt omfang får ensartede resursemæssige vilkår. Resurseallokeringsmodellen

tager udgangspunkt i beredskabet som grundlag for allokeringen. Endvidere fokuserer resur-

seallokeringsmodellen på den tid, der anvendes på at behandle anmeldelser, og ikke på an-

tallet af anmeldelser. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med denne opfølgning, at

den nye resurseallokeringsmodel endnu ikke er endeligt vedtaget. Rigspolitiet har oplyst, at

der alene foreligger et udkast til en ny resurseallokeringsmodel, som er i overensstemmel-

se med de principper, der blev anbefalet i forbindelse med BCG’s analyse i 2009. Rigspoli-

tiet har endvidere oplyst, at vurderingen af fordelingen mellem løn- og driftsbevillingen er ud-

sat, indtil den endelige resurseallokeringsmodel er fastlagt. Politiet forventer, at en endelig

resurseallokeringsmodel vil blive implementeret med fordelingen af kredsenes bevillinger

for finansåret 2012.

24. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at politiets økonomistyring ikke levede op til Økono-

mistyrelsens krav om god økonomistyring i staten, og i mit notat af 19. februar 2010 oplyste

jeg, at jeg ville følge politiets arbejde med at styrke økonomistyringen.

25. Rigspolitiet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at der er udarbejdet en over-

ordnet arbejds- og tidsplan for udvikling og implementering af en sammenhængende øko-

nomistyringsmodel i politiet.

Den samlede arbejds- og tidsplan er inddelt i 3 faser med følgende hovedfokus for hver fase:



2011: standardisering af den finansielle styring

2012: udvikling og implementering af resursestyring

2013: udvikling og implementering af aktivitetsbaseret styring.

I 2011 fokuseres der på at styrke og standardisere den finansielle styring, herunder imple-

mentere standardkonceptet for den finansielle budgetlægning og opfølgning i kredsene og i

relation til ledelsesrapporteringen til Rigspolitiet.

I 2012 planlægges det, at der gennemføres resursestyring for alle afdelinger i dansk politi

med decentralt budgetansvar, mens der sideløbende hermed fokuseres på udvikling af et

koncept for aktivitetsbaseret styring.

I 2013 forventes det, at konceptet for aktivitetsbaseret styring implementeres fuldt ud efter

pilotprojekter i 2. halvår 2012. Målet er således, at der ved udgangen af 2013 er implemen-

teret en velfungerende aktivitetsbaseret styringsmodel i hele politiet, der sammenkobler øko-

nomi, personale, produktion og resultater.

26. Jeg kan konstatere, at arbejdet med at udvikle en ny resurseallokeringsmodel til forde-

ling af lønsumsbevillingen til politikredsene er blevet forsinket og først forventes implemen-

teret med fordelingen af kredsenes bevillinger for finansåret 2012. Jeg kan endvidere kon-

statere, at arbejdet med en samlet økonomistyringsmodel nu er påbegyndt og ifølge Rigs-

politiet forventes fuldt implementeret i form af aktivitetsbaseret styring i 2013. Jeg vil følge

implementeringen af resurseallokeringsmodellen og den samlede økonomistyringsmodel.

Rigspolitiets understøttelse af kredsenes opgavevaretagelse, herunder kortlægning af kom-

petencebehovet

27. Det fremgik af beretningen, at der var behov for kompetenceudvikling i politikredsenes

økonomifunktioner, og jeg tilkendegav i mit notat af 19. februar 2010, at jeg ville følge Rigs-

politiets understøttelse af politikredsenes opgavevaretagelse, herunder kortlægning af kom-

petencebehovet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

28. Rigspolitiet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at Rigspolitiet i samarbejde

med politikredsenes økonomichefer i løbet af 1. halvår 2010 har afdækket behovet for at

styrke den overordnede forståelse af det omkostningsbaserede regnskab i staten og for at

omsætte denne viden til korrekt og effektiv sagsbehandling i praksis. Behovsanalysen blev

udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som Rigspolitiet havde gjort sig i forbindelse med

kredsenes regnskabsaflæggelse, herunder de fejl, som viste sig i forbindelse med konsolide-

ringen og afstemningen af politiets samlede regnskab. Dette resulterede i etablering af 2 kur-

ser: “Overordnet regnskabsforståelse” og “Omkostningsbaserede regnskaber i praksis”. Kur-

serne har en varighed af 2 dage og er målrettet kredsenes ansatte i økonomifunktionerne.

Rigspolitiet har oplyst, at kurserne blev afholdt 4 gange i perioden september-oktober 2010

med i alt 91 deltagere og fremover vil blive afholdt efter behov.

Jeg kan konstatere, at Rigspolitiet har analyseret kompetencebehovet i politikredsenes øko-

nomifunktioner og etableret 2 relevante kurser, som er afholdt for en stor del af politiets øko-

nomipersonale. Jeg finder ikke anledning til at følge dette yderligere.

Justitsministeriets tilsyn

29. Statsrevisorerne vurderede i bemærkningerne til beretningen, at Justitsministeriet bur-

de føre et styrket tilsyn med politiet i resten af reformperioden, herunder tilsyn med økono-

mistyringen, regnskabsaflæggelsen og Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevare-

tagelse.

30. I mit notat af 19. februar 2010 tilkendegav jeg, at jeg fandt det tilfredsstillende, at justits-

ministeren havde taget initiativer til at styrke tilsynet med politiet, bl.a. gennem en skærpel-

se af kravene i rigspolitichefens direktørkontrakt, og at jeg ville følge Justitsministeriets tilsyn

med politiet i resten af reformperioden. Statsrevisorerne tilkendegav i bemærkningerne til no-

tatet, at de var enige med ministeren i, at den brede vifte af ambitiøse planer og tiltag for at

opnå et bedre og mere effektivt politi krævede, at ministeriet førte et styrket tilsyn med ud-

viklingen af politiets mål- og resultatstyring, herunder ledelse, økonomistyring, regnskabs-

aflæggelse og opgavevaretagelse.

31. Justitsministeriet har oplyst, at der i forlængelse af aftalen om politiet og anklagemyndig-

hedens økonomi i 2011 er nedsat en ekstern følgegruppe med repræsentanter for bl.a. Ju-

stitsministeriet og Finansministeriet, der skal bistå rigspolitichefen med implementeringen

af effektiviseringsforslagene og anbefalingerne til en forbedret styring af politiet. Følgegrup-

pen skal bl.a. følge op på politiets arbejde med øget brug af mål- og resultatstyring. Justits-

ministeriet har desuden oplyst, at der foregår en tæt og løbende opfølgning på politiets re-

sultater i forbindelse med justitsministerens besvarelse af folketingsspørgsmål, samråd og

forespørgsler.

32. Rigsrevisionen har konstateret, at direktørkontrakterne med rigspolitichefen for 2010 og

2011 ikke var indgået ved årets start. Kontrakterne blev således først indgået henholdsvis

den 10. maj 2010 og den 25. marts 2011. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet tilstræ-

ber, at kontrakterne indgås så tæt på årsskiftet som muligt, men at indgåelse af politiske fler-

årsaftaler sidst på året kan vanskeliggøre indgåelse af kontrakterne inden årsskiftet.

33. Justitsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet har intensiveret sit tilsyn med mi-

nisterområdets institutioner, særligt i relation til effektiv økonomiforvaltning og korrekt regn-

skabsaflæggelse. Ministeriet har gennemgået de eksisterende retningslinjer og rapporterin-

ger og på baggrund heraf opstillet en række kontrolmål til nedbrydning af regnskabsposter

i processer, identificeret risici og fastlagt nøglerisici samt sikret relevante kvalitetskarakteri-

stika, fx fuldstændighed og periodisering. Ministeriet har indført en kontrolliste, der dokumen-

terer, hvilke kontroller ministeriet har foretaget på den pågældende måneds regnskab. Mini-

steriet er i gang med at indarbejde kontrolmålene i ministerieinstruksen, så det efterfølgen-

de kan specificeres i institutionernes virksomhedsinstrukser, hvordan institutionerne vil ef-

terleve og dokumentere kravene.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

34. Justitsministeriet har endelig oplyst, at ministeriet tidligere har anvendt Statens Koncern-

system (SKS) til analyse og kontrol af månedsregnskaberne. Det har imidlertid været forbun-

det med vanskeligheder, og ministeriet har derfor i samarbejde med et eksternt konsulent-

firma implementeret en regnskabsdatabase, der giver en væsentlig bedre tilgang til analy-

ser og opfølgning på ministerområdets regnskaber.

Jeg kan konstatere, at Justitsministeriet har taget initiativ til at intensivere tilsynet med poli-

tiet – særligt i forhold til effektiv økonomiforvaltning og korrekt regnskabsaflæggelse – og

stadig arbejder hermed. Jeg vil følge implementeringen af det styrkede tilsyn med politiet

og ministeriets arbejde med at formalisere og dokumentere dette.

VI.

Sammenfatning

35. I forhold til

forberedelse og opfølgning på politireformen

kan jeg konstatere, at det ifølge

Rigspolitiet ikke er muligt at opgøre, om det oprindelige effektiviseringskrav om frigørelse

af 800 årsværk er realiseret, og at justitsministeren orienterede Folketingets Retsudvalg og

forligskredsen om dette i september 2009. Jeg kan samtidig konstatere, at Rigspolitiet har

taget en række konkrete initiativer med henblik på at frigøre personale fra administrative op-

gaver til operativt og borgervendt politiarbejde. Jeg finder derfor ikke anledning til at følge

dette yderligere.

36. Hvad angår politiets arbejde med at forbedre

mål- og resultatstyringen,

kan jeg konsta-

tere, at politiet har taget initiativ til at styrke:



sammenkoblingen af den finansielle styring og mål- og resultatstyringen

den styringsrelevante ledelsesinformation

datakvaliteten og forenkle kontoplanen for politiets tidsregistrering.

Da disse initiativer endnu ikke er fuldt implementeret, vil jeg følge udviklingen. Jeg kan end-

videre konstatere, at Rigspolitiet har styrket den strategiske styring af politiet gennem fast-

læggelse af en overordnet strategi og er i gang med at udarbejde delstrategier, hvilket jeg

finder tilfredsstillende.

37. I forhold til

politiets økonomistyring

kan jeg konstatere:



at politiet har etableret en procedure for gennemgang af politikredsenes og Rigspolitiets

afdelingers budgetter for at sikre, at der foreligger reviderede og fuldstændige budgetter,

som dækker hele politiets virksomhed

at politiet har udarbejdet et koncept for budgetopfølgningen i både politikredsene og i

Rigspolitiet

at arbejdet med at udvikle en ny resurseallokeringsmodel til fordeling af lønsumsbevillin-

gen til politikredsene er blevet forsinket og først forventes implementeret med fordelingen

af kredsenes bevillinger for finansåret 2012

at arbejdet med en samlet økonomistyringsmodel nu er påbegyndt og ifølge Rigspolitiet

forventes fuldt implementeret i form af aktivitetsbaseret styring i 2013.



Da disse initiativer endnu ikke er fuldt implementeret, vil jeg følge udviklingen heri.

Jeg kan endvidere konstatere, at Rigspolitiet har analyseret kompetencebehovet i politikred-

senes økonomifunktioner og etableret 2 relevante kurser, som er afholdt for en stor del af po-

litiets økonomipersonale. Jeg finder derfor ikke anledning til at følge dette yderligere.

38. I forhold til

Justitsministeriets tilsyn

kan jeg konstatere, at ministeriet har taget initiativ til

at intensivere tilsynet med politiet – særligt i forhold til effektiv økonomiforvaltning og korrekt

regnskabsaflæggelse – og stadig arbejder hermed. Jeg vil følge ministeriets videre arbejde

med at styrke tilsynet med politiet og med at formalisere og dokumentere dette.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. august 2011

39. Jeg finder samlet set, at Rigspolitiet har igangsat en række omfattende og ambitiøse til-

tag til at styrke mål- og resultatstyringen og den økonomiske styring i politiet. Ligeledes har

Justitsministeriet igangsat nye initiativer og arbejdet videre med allerede igangsatte initiativer

til at styrke tilsynet med politiet. Jeg kan dog konstatere, at flere af tiltagene er indbyrdes af-

hængige og har en implementeringsperiode frem til 2013.

Det er min opfattelse, at politiet er på et indledende stadie i forhold til økonomistyringen og

mål- og resultatstyringen, og at politiet først kan realisere den fulde gevinst af politireformen,

når de grundlæggende redskaber er på plads. Jeg finder, at der forud ligger en udfordrende

opgave for politiet, da en tilfredsstillende implementering af tiltagene kræver en stram sty-

ring, hvor der er fokus på, at tidsplanen ikke overskrides.

Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:

Politiets mål- og resultatstyring



Rigspolitiets styrkelse af politiets mål- og resultatstyring, herunder en kobling mellem den

finansielle styring og mål- og resultatstyringen



Rigspolitiets videreudvikling af styringsrelevant ledelsesinformation



afvikling af Rigspolitiets igangsatte projekt vedrørende udvikling af et koncept for forenk-

ling af kontoplanen og styrkelse af datakvaliteten.

Politiets økonomistyring



politiets budgetlægning efter ensartede principper og budgetopfølgning i overensstem-

melse med det nye fastlagte koncept



Rigspolitiets implementering af den nye resurseallokeringsmodel og vurdering af forde-

lingen mellem løn- og driftsbevillingen, som afventer implementeringen af resursealloke-

ringsmodellen



Rigspolitiets implementering af den nye økonomistyringsmodel.

Justitsministeriets tilsyn



Justitsministeriets tilsyn med politiet, herunder ministeriets implementering af kontrolmål

og arbejde med at formalisere og dokumentere tilsynet.

Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.

Henrik Otbo