Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

Retsudvalget 2008-09
SB 16 2
Offentligt

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Justitsministeren

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

21. januar 2010

2009-024-0130

JRH40752

Statsrevisorerne har ved brev af 27. august 2009 sendt Statsrevisorernes

beretning nr. 16 2008 om politireformen til mig. Statsrevisorerne har

samtidig anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og overve-

jelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revi-

sion af statens regnskaber.

Statsrevisorerne konstaterer i overensstemmelse med konklusionerne i

beretningen, at politireformen indebærer omfattende ændringer i den må-

de, hvorpå dansk politi er styret og organiseret, og at det derfor kunne

forventes, at reformen i en overgangsperiode ville have negative konse-

kvenser for politiets virksomhed.

Jeg ved, at der både i politikredsene og i Rigspolitiet er brugt mange

kræfter på forberedelsen og gennemførelsen af politireformen, og derfor

er jeg meget tilfreds med, at beretningen anerkender, at forberedelsen og

store dele af opfølgningen på politireformen har været tilfredsstillende.

Jeg ved også, at der både i politikredsene og i Rigspolitiet er gjort meget

for at forbedre politiets resultater over det seneste år. Politiet har, som

beretningen viser, haft et produktionstab i reformårene 2007 og 2008 i

forhold til 2006, der var sidste år inden politireformen. Denne udvikling

er, som det også fremhæves i beretningen, nu vendt. Politireformen be-

gynder for alvor at virke. Det viser tallene for politiets opgavevaretagelse

i 1. kvartal 2009, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har haft adgang

til. Men også de seneste tal for hele 1. halvår 2009, som bl.a. forligskred-

sen bag aftalen om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politi-

indsatsen er blevet orienteret om, viser, at den negative udvikling er

vendt i 2009.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

Som eksempel kan det nævnes, at den gennemsnitlige responstid i 1.

halvår 2009 var på 9 minutter og 32 sekunder. I 2. halvår 2006 var den

gennemsnitlige responstid på 10 minutter og 56 sekunder, og den gen-

nemsnitlige responstid er således forbedret med 13 procent.

Et andet eksempel, som jeg gerne vil nævne, er resultatet af den i no-

vember 2009 gennemførte brugerundersøgelse blandt forurettede i sager

vedrørende vold, indbrud i beboelse og tyveri, der viser, at brugertil-

fredsheden er steget væsentligt i 2009 i forhold til niveauet i 2008, og at

niveauet for brugertilfredsheden blandt anmeldere nu næsten ligger på

niveau med resultatet i 2006.

I forhold til Statsrevisorernes kritik skal jeg bemærke følgende:

Statsrevisorerne kritiserer, at Rigspolitiet ikke kan godtgøre, at der i

2008 er frigjort 200 politiansatte fra administrative funktioner til opera-

tivt politiarbejde, hvilket var planen.

Dette tager jeg til efterretning. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om,

at jeg finder, at det er et meget væsentligt element i implementeringen af

politireformen, sådan som det også fremgår af politiets og anklagemyn-

dighedens flerårsaftale 2007-2010, at der i takt med politireformens im-

plementering og indførelse af ny IT mv. i politiet gradvist frigøres 800

årsværk til operativt politiarbejde. Derfor igangsatte Justitsministeriet og

Finansministeriet primo 2009

–

som opfølgning på finanslovsaftalen af 6.

november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af poli-

tiindsatsen

–

forskellige analyser, som med ekstern konsulentbistand bl.a.

skulle redegøre for understøttelsen af politireformens implementering.

I analysen fra Boston Consulting Group (BCG), som blev afsluttet den 7.

september 2009, vurderer BCG, at der er sket en forøgelse af tiden til

”operativt politiarbejde” svarende til 100-200

årsværk. BCG konkluderer

samtidig, at

årsværksmålinger på ”operative” konti

ikke er en retvisende

måde at opgøre politireformens egentlige effekter, og at man ikke kan

forvente, at en realisering af de 800 årsværk til fulde ville kunne måles

som en forøgelse på ”operative” tidskonti.

BCG anbefaler derfor en mere

nuanceret fremgangsmåde ved måling af, hvorvidt fremtidige forbed-

ringsforslag er realiseret.

Det er således BCG’s forslag,

at man fremover

i højere grad bør lægge vægt på produktivitetsfremgang end på forøgelse

af medgået tid, altså fokusere på, hvilke resultater politiet rent faktisk har

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

opnået med den tilgængelige tid snarere end at fokusere på den medgåe-

de tid i sig selv.

Rigspolitiet vil følge anbefalingen ved fremover i højere grad at styre via

outputmål (produktion og produktivitet mv.) i stedet for på inputmål (an-

tal anvendte årsværk). Ved at flytte fokus fra årsværksforbrug (styrketal)

til resultater, vurderes det, at det er muligt at opnå et bedre og mere ef-

fektivt politi, hvor resultaterne er i fokus.

Forligskredsen bag aftalen om gennemførelse af politireformen og styr-

kelse af politiindsatsen er på et møde den 23. september 2009 blevet ori-

enteret om resultatet

af BCG’s analyse –

og de øvrige analyser, der er

gennemført af Deloitte og Conmoto

–

og forligskredsen vil herefter lø-

bende som en del af resultatopfølgningen for 2010 blive orienteret om

Rigspolitiets, Rigsadvokatens og politikredsenes opfølgning på såvel

BCG’s som Deloittes og Conmotos effektiviserings-

og forbedringsfor-

slag.

Statsrevisorerne kritiserer endvidere, at Rigspolitiet ikke i tilstrækkelig

grad har fulgt op på og bistået politikredsene med at løse de problemer,

som opstod som følge af reformen.

Som anført indledningsvis ved jeg, at der både i politikredsene og i Rigs-

politiet er brugt mange kræfter på forberedelsen og gennemførelsen af

politireformen. Derfor er det naturligvis ærgerligt, at Statsrevisorerne ud-

trykker kritik af Rigspolitiets opfølgning på de problemer, som opstod

som følge af reformen. Jeg tager imidlertid kritikken til efterretning.

Statsrevisorerne kritiserer herudover, at politiets mål- og resultatstyring

ikke er tilstrækkeligt forankret.

Jeg noterer mig Statsrevisorerne kritik, samt at Rigsrevisionen konklude-

rer, at politiets mål- og resultatstyring er på et indledende stadie, hvor der

udestår et betydeligt arbejde med at forankre dette i politiet. Jeg mener

imidlertid ikke, at vurderingen er fuldt ud berettiget.

Justitsministeriet har udviklet et samlet styringskoncept for politiet, og

der er indført kontrakter med politidirektørerne. Dette ligger i forlængel-

se af en række øvrige styringsmæssige tiltag over de seneste år, som har

forbedret datagrundlaget og styrket mål- og resultatopfølgningen betyde-

ligt, herunder ved indførelsen af POLIS (Politiets Ledelsesinformations-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

system), PRES (Politikredsenes Resultatevalueringssystem), RUKO

(Rigspolitiets Understøttelse af KerneOpgaverne) mv.

Det er min opfattelse, at man rent faktisk er kommer langt med at forbed-

re styringsgrundlaget. Jeg er imidlertid opmærksom på, at styringen lø-

bende skal udbygges og forbedres i takt med, at politireformen indkøres.

Det gælder både i relation til målenes indhold, tilblivelse og forankring i

politiets og anklagemyndighedens organisation. Derfor har politiets og

anklagemyndighedens styringskoncept, herunder samspillet mellem de

forskellige styringselementer, også været et tema i den ledelsesanalyse af

politiet og anklagemyndigheden, som blev iværksat som opfølgning på

finanslovsaftalen, jf. ovenfor. I rapporten fra BCG konkluderes det, at det

væsentligste strategiske fokusområde for politiets økonomistyring samt

mål- og resultatstyring de kommende år bør være, at der udvikles en

samlet styringsmodel for hele politiet, som fokuserer på styringen af pro-

duktionen, økonomien og personalet.

Med udgangspunkt i Rigsrevisionens beretning og konklusionerne i

BCG’s analyse har Rigspolitiet og Rigsadvokaten i den overordnede stra-

tegiske plan for politiets og anklagemyndighedens arbejde i 2010 bl.a.

fastsat følgende overordnede indsatsområder for politiets økonomistyring

samt mål- og resultatstyring:



Der skal udvikles en samlet styringsmodel for hele politiet og an-

klagemyndigheden, der fokuserer på økonomi, personale, produk-

tion og resultater, herunder kvaliteten i den samlede koncernbud-

gettering og regnskabsaflæggelse

Mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden skal

styrkes og fremtidssikres

–

og særligt skal kontaktstyringssyste-

met justeres således, at målopstillingen i højere grad tilpasses lo-

kale forhold, og kontoplanen for politiets tidsregistrering skal

forenkles og justeres

Den styringsrelevante ledelsesinformation skal videreudvikles, så

den understøtter den nye styringsmodel, og der skal udvikles et

samlet koncept for opfølgning på datakvaliteten



Rigspolitiet har endvidere i løbet af efteråret 2009 arbejdet med en om-

fattende organisationsændring i Rigspolitiet, der er trådt i kraft den 1.

januar 2010, og som skal gøre det muligt for Rigspolitiet i højere grad at

sætte retningen for hele dansk politi. Et vigtigt element i den nye organi-

sation er etableringen af staben Koncernstyring, der skal styrke den stra-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

tegiske styring af hele politiet og således skal udvikle, implementere og

fastholde en sammenhængende styringsmodel i hele dansk politi og vare-

tage samtlige overordnede opgaver vedrørende strategi, personale- og

ledelsesudvikling, økonomistyring/controlling, mål- og resultatstyring og

ledelsesinformation. Koncernstyring skal desuden understøtte politikred-

sene med rådgivning og kompetenceudvikling i forbindelse med styrin-

gen af kredsene.

Koncernstyring har til opgave snarest muligt at iværksætte følgende otte

centrale initiativer med henblik på løbende at forbedre styringen:



Justering af politiets og anklagemyndighedens nuværende kon-

traktstyringskoncept.

Forenkling af kontoplanen for tidsregistrering samt en tilpasning

af kontiene, så de bedre understøtter opgavevaretagelsen i Rigs-

politiet.

Videreudvikling af den styringsrelevante ledelsesinformation.

Systematisering af Rigspolitiets opfølgning på datakvaliteten.

Styrkelse af Rigspolitiets understøttelse af og tilsyn med politi-

kredsene.

Styrkelse af kvaliteten i den samlede koncernbudgettering.

Styrkelse af den regnskabs- og budgetmæssige systemunderstøt-

telse.

Gennemførelsen af anbefalingerne i BCG’s og Deloittes analyser

om understøttelse af politireformens implementering.



Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at politiets økonomistyring er util-

fredsstillende.

Jeg tager kritikken til efterretning. Jeg skal i den anledning bemærke, at

Rigspolitiet siden konstateringen af underskuddet i begyndelsen af 2009

har iværksat en række tiltag for at styrke kvaliteten i den samlede kon-

cernbudgettering. Det er særligt sket med Rigspolitiets nye model for fi-

nansiel styring

–

KLAPS (Koordinering, Ledelsesmæssig forankring,

Ansvarliggørelse, Prioritering og Synlighed), der har til hovedformål at



styrke den basale økonomiske styring i politiet med henblik på at

sikre den fornødne kvalitet i regnskabsaflæggelsen, forbedre den

interne kontrol og sikre en løbende og fyldestgørende budgetop-

følgning for hele koncernen

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010



sikre, at der på det øverste strategiske niveau i politiet og ankla-

gemyndigheden sker den fornødne prioritering og koordinering i

overensstemmelse med de overordnede strategier og mål

skabe grundlaget for en sammenhængende styringsmodel, der

–

sammen med PRES og RUKO

–

for såvel politikredsene som

Rigspolitiet synliggør sammenhængen mellem ressourceanven-

delse og resultater. Modellen udgør således fundamentet for en

modernisering af styringen, som gradvist vil skulle udbygges og

forbedres i de kommende år



I 2010 skal den løbende budgetproces, der skal sikre, at der hvert kvartal

foreligger reviderede og fuldstændige budgetter for alle budgetansvarlige

enheder i politiet og anklagemyndigheden, være fuldt implementeret.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der som grundlag for en eventuel ny flerårsaf-

tale fra 2011 er igangsat en gennemgribende budgetanalyse af politiet og

anklagemyndigheden med inddragelse af eksterne konsulenter. Budget-

analysen forestås af en styregruppe med eksternt formandskab og repræ-

sentanter for både Finansministeriet og Justitsministeriets koncern. Bud-

getanalysen skal i forlængelse af de analyser, som blev iværksat som op-

følgning på finanslovsaftalen, jf. ovenfor, kortlægge politiets og ankla-

gemyndighedens ressourceanvendelse, anvise effektiviseringsmuligheder

og føre til større gennemsigtighed og bedre styring af økonomien. Bud-

getanalysen skal konkret opstille implementerbare anbefalinger til en

sammenhængende styringsmodel i politiet, der kan sikre, at politiets

budgetlægning og finansielle opfølgning fremadrettet er effektiv og sker

på et grundlag, der understøtter den decentrale såvel som den centrale

budgetoverholdelse.

Rigsrevisionen har endvidere anført, at Rigspolitiet bør genoverveje for-

delingen mellem driftsbevillingen og lønbevillingen til kredsene. Rigspo-

litiet har i den anledning oplyst, at såvel fordelingen af såvel lønbevillin-

gen som bevillingen til øvrig drift vil blive genovervejet i forbindelse

med udløbet af den indeværende flerårsaftale. Til brug herfor er der

igangsat et arbejde i samarbejde med BCG med henblik på at belyse,

hvorvidt den nuværende bevillingsmodel er hensigtsmæssig.

Det fremgår endvidere af beretningen, at Rigsrevisionen finder, at der er

behov for kompetenceudvikling i politikredsenes økonomifunktioner.

Rigspolitiet har oplyst, at man kan tiltræde denne vurdering, og at der er

igangsat et arbejde med henblik på kortlægning af kompetencebehovet

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 21. januar 2010

og det nuværende kompetenceniveau. Den arbejdsgruppe, der med delta-

gelse af repræsentanter fra politikredsene udfører dette arbejde, vil tillige

fremkomme med forslag til kompetenceudviklingstiltag.

Jeg skal endvidere bemærke, at jeg er enig med Rigsrevisionen og Stats-

revisorerne i, at Justitsministeriet bør føre et styrket tilsyn med politiet i

resten af reformperioden, herunder tilsyn med økonomistyring, regn-

skabsaflæggelse og Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevareta-

gelse. Som følge heraf blev der allerede i rigspolitichefens direktørkon-

trakt for 2009 fastsat en række skærpede krav til Rigspolitiets finansielle

styring i 2009, ligesom der blev aftalt en række tiltag i forhold til den

fremadrettede økonomistyring i politiet.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg naturligvis med tilfredshed kan

konstatere, at beretningen konkluderer, at oplysningerne til Folketinget

om reformens fremdrift har været korrekte, og at Statsrevisorerne finder

det relevant, at rapporteringen om reformen fremover vil tilgå Folketin-

get hvert halve år, og at den også vil omfatte projekter, der er gennemført

til tiden, og oplysninger om, hvorvidt de fungerer.

Denne redegørelse er samtidig hermed sendt til rigsrevisor, Landgreven

4, Postboks 9009, 1022 København K.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen