Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

Retsudvalget 2008-09
SB 16 1
Offentligt

16/2008

Beretning om

politireformen

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

16/2008

Beretning om

politireformen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til justitsministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i januar 2010.

Justitsministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde En-

delig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-321-9

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 19. august 2009

BERETNING OM POLITIREFORMEN

Politireformen trådte i kraft 1. januar 2007. Reformen indebærer omfattende ændrin-

ger i den måde, hvorpå dansk politi er styret og organiseret. Reformen kunne derfor

forventes – i en overgangsperiode – at have negative konsekvenser for politiets virk-

somhed.

Beretningen viser, at forberedelsen og store dele af opfølgningen på reformen har

været tilfredsstillende. Beretningen viser også, at udviklingen i politiets produktion,

produktivitet, sagsbehandlingstider og tilfredshed blandt borgerne har været negativ

i 2007 og 2008 i forhold til 2006, men at der er tegn på en positiv udvikling fra 2009.

Samtidig er politiet blevet hurtigere til at nå frem til hasteopgaverne.

Endelig viser beretningen, at reformen er blevet væsentligt dyrere end forventet.

Statsrevisorerne konstaterer, at politireformen først skal være fuldt ud gennemført i

2011, og at formålet med reformen derfor endnu ikke er opnået. Der er således end-

nu ikke skabt de bedst mulige rammer for, at politiet kan løse sine opgaver med ens-

artet, høj kvalitet overalt i landet, og politiet har ikke i tilstrækkelig grad tilrettelagt ar-

bejdet på en fleksibel, serviceorienteret og effektiv måde.

Statsrevisorerne kritiserer

•

at Rigspolitiet ikke kan godtgøre, at der i 2008 er frigjort 200 politiansatte fra ad-

ministrative funktioner til operativt politiarbejde, hvilket var planen

at Rigspolitiet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på og bistået politikredsene

med at løse de problemer, som opstod som følge af reformen, fx manglende

kompetencer hos medarbejdere og ledere, nedgang i politiets produktion og pro-

duktivitet samt problemer med organisering i kredsene

at politiets mål- og resultatstyring ikke er tilstrækkeligt forankret, fx er der i flere

politikredse ikke opstillet dækkende mål for kredsens virksomhed, ligesom der ik-

ke systematisk følges op på og afrapporteres til den øverste ledelse om målopfyl-

delsen.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne kritiserer skarpt

•

at politiets økonomistyring er utilfredsstillende – bl.a. har Rigspolitiet ikke foreta-

get budgetopfølgning, og politikredsene har ikke haft de nødvendige kompetencer

til at varetage de nye økonomistyringsopgaver. Det har bevirket, at Rigspolitiet

meget sent konstaterede, at politiet havde et akkumuleret underskud på 341 mio.

kr. i 2008. Justitsministeriet kendte således først til det akkumulerede underskud i

februar 2009.

Statsrevisorerne vurderer, at Justitsministeriet bør føre et styrket tilsyn med politiet i

resten af reformperioden, herunder tilsyn med økonomistyringen, regnskabsaflæg-

gelsen og Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevaretagelse.

Statsrevisorerne har noteret sig, at justitsministerens oplysninger til Folketinget om

reformens fremdrift har været korrekte. Statsrevisorerne finder det relevant, at justits-

ministerens rapportering om reformen fremover vil tilgå Folketinget hvert halve år

frem for en gang om året, og at rapporteringen både vil omfatte, om projekterne i re-

formen er gennemført til tiden, og om de fungerer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

Beretning til Statsrevisorerne om

politireformen

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590

af 13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens

§ 11. Justitsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 7

A. Baggrund .............................................................................................................. 7

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9

Forberedelse og opfølgning af politireformen ............................................................ 11

A. Forberedelse af reformen ................................................................................... 11

B. Bemanding af de nye politikredse ....................................................................... 13

C. Implementeringsproblemer og justering.............................................................. 16

D. Effektiviseringsgevinsterne ved reformen ........................................................... 21

Udviklingen i politiets resultater ................................................................................. 25

A. Politiets opgaveløsning under politireformen ...................................................... 25

Politiets mål- og resultatstyring .................................................................................. 33

A. Styringskonceptet ............................................................................................... 33

B. Beslutningsstrukturen i politiet ............................................................................ 35

C. Politikredsenes mål- og resultatstyring ............................................................... 35

Politiets økonomistyring ............................................................................................. 38

A. Opgavefordeling.................................................................................................. 38

B. Politiets bevilling og forbrug ................................................................................ 39

C. Tilsynet med politiets økonomiske styring .......................................................... 41

D. Understøttelse af økonomistyringen i kredsene.................................................. 44

Information til Folketinget ........................................................................................... 48

A. Information til Folketinget om udvikling i resultater og fremdrift .......................... 48

B. Information til Folketinget om politisvigtredegørelsen ......................................... 50

III.

IV.

VI.

VII.

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning og spørgsmål ......................................................... 52

Bilag 2. Møderække og materiale til forligskreds og følgegruppe ....................................... 53

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lene Espersen: november 2001 - september 2008

Brian Mikkelsen: september 2008 -

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Der er med reformen etableret 12 nye

politikredse, der ledes af en politidirektør. Politidirektøren rapporterer til rigspolitichefen,

som er ansvarlig for politiets virksomhed i hele landet. Justitsministeren er politiets øverste

foresatte. Ministeriet fører tilsyn med Rigspolitiet og er ansvarlig for afrapportering til Folke-

tinget.

2. I foråret 2008 var der i medierne en omtale af, at antallet af uopklarede sager er vokset

siden 2006, og at politiet rejser færre sigtelser, angiveligt på grund af politireformen, og

samtidig forlød det, at antallet af anmeldelser til politiet er stigende. Dette gav anledning til,

at Statsrevisorerne den 17. september 2008 bad Rigsrevisionen om at gennemføre en un-

dersøgelse af politireformen. Statsrevisorernes spørgsmål fremgår af bilag 1.

3. Rigsrevisor redegjorde i et notat til Statsrevisorerne af 2. december 2008 for, hvordan en

undersøgelse af politireformen kunne tilrettelægges. Undersøgelsen blev herefter igangsat.

4. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at gen-

nemføre politireformen. Med udgangspunkt i Statsrevisorernes spørgsmål har Rigsrevisio-

nen undersøgt formålet ved at besvare følgende 5 spørgsmål:

•

Har forberedelsen og opfølgningen af politireformen indtil nu været tilfredsstillende?

Har politiets resultater ændret sig i forhold til 2006?

Har politiet implementeret mål- og resultatstyring?

Fungerer politiets økonomistyring tilfredsstillende?

Har informationen til Folketinget om implementeringen af politireformen været korrekt?

Begrebet ”politiet”

dækker i beretningen

både Rigspolitiet og

politikredsene.

5. Undersøgelsen vedrører primært perioden august 2006 - ultimo 2008. Det akkumulerede

underskud for 2008 og initiativerne i tilknytning hertil i 2009 er dog også behandlet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Politireformen er en omfattende reform, der indebærer gennemgribende ændringer

af organiseringen og styringen af dansk politi.

Rigspolitiets omfattende forberedelsesarbejde har resulteret i en struktureret omor-

ganiseringsproces i politikredsene. Der har været en nedgang i politiets produktion,

men nedgangen har været større og varet længere end forventet. Tendensen i 2009

viser dog en positiv udvikling. Ligeledes kan det konstateres, at der har været en

positiv udvikling i politiets responstider. Rigspolitiet kunne have iværksat tiltag for at

mindske nedgangen i produktionen på et tidligere tidspunkt. Politikredsene har fulgt

op på de problemer, der er opstået undervejs, men Rigspolitiet har ikke i tilstrække-

ligt omfang understøttet kredsenes arbejde med at gennemføre politireformen. End-

videre er politireformen blevet væsentligt dyrere end forventet, og politiet har ikke kun-

net godtgøre, at de forventede mål, i form af frigørelse af resurser, indtil nu er opnået.

Reformen indebærer en decentralisering af økonomien fra Rigspolitiet til politikred-

sene. Forvaltningen af økonomien i politikredsene er efter det første år ikke tilfreds-

stillende, og der er behov for forbedringer selv i den basale økonomiske styring i po-

litiet. Rigspolitiet har ikke ført den nødvendige kontrol med egne udgifter. Dette har

bevirket, at politiet i 2008 havde et akkumuleret underskud på 341 mio. kr. Endvide-

re har Rigspolitiet ikke i nødvendigt omfang overvåget og bistået politikredsene med

deres forvaltning af økonomien, herunder ikke sikret, at de fornødne kompetencer

var til stede i kredsene. I juni 2009 blev der indgået en politisk aftale om at tilføre

politiet 651 mio. kr. til dækning af underskuddet samt merforbruget på driftsområdet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Folketinget er blevet informeret korrekt om frem-

driften og udviklingen i politireformen.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Rigspolitiet og politikredsene har forberedt reformen tilfredsstillende. Politi-

kredsenes opfølgning af politireformen har været tilfredsstillende. Rigspolitiet

har dog ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på og bistået kredsene med at lø-

se de udfordringer, der opstod med fx kompetencegab og organiseringen af

politiet. Derudover er politireformen indtil nu blevet væsentligt dyrere end for-

ventet, og der er ikke som planlagt frigjort 200 årsværk til operativt politiarbej-

de i 2008.

Forberedelse af reformen

•

Rigspolitiet og politikredsene har gennemført et stort og struktureret forberedel-

sesarbejde. Rigspolitiet har udarbejdet relevante drejebøger, retningslinjer og

redskaber, som politikredsene har anvendt til at opbygge de nye kredse. Forbe-

redelsesarbejdet indeholdt dog ikke en analyse af, hvilke eventuelle problemer

der kunne opstå ved implementeringen, og derfor blev fx omfanget af kompeten-

cegabet undervurderet.

Bemanding af de nye politikredse

•

På trods af reformens krav til nye ledelseskompetencer havde kun 2 politikredse

forud for rekrutteringsprocessen defineret kriterierne for, hvordan de ville udvæl-

ge deres ledere.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Fordelingen af medarbejdere skete hovedsageligt med udgangspunkt i medarbej-

dernes ønsker til geografisk placering frem for kredsenes behov for kompetencer.

Politikredsene burde have haft bedre overblik over medarbejdernes kompeten-

cer og lagt større vægt på disse ved fordelingen af medarbejdere ved at sikre, at

der fx var nok medarbejdere i vagtcentralerne, der havde kompetencen til at dis-

ponere og vejlede politipatruljerne, så problemerne med bemanding af vagtcen-

tralerne kunne have været mindsket.

Implementeringsproblemer og justering

•

Politikredsene har kort tid efter kredsenes overgang til ny drift gennemført evalu-

eringsaktiviteter og haft fokus på at få indsamlet viden om opståede problemer.

Politikredsene har søgt at løse disse problemer. Rigspolitiet kunne i højere grad

have indsamlet information fra kredsene om problemerne og bidraget med løs-

ninger, hvor det var relevant.

Politikredsenes løsninger på de problemer, der er opstået i forbindelse med om-

organiseringen, har medført, at kredsene ikke længere er organiseret så ensartet

som oprindeligt tilsigtet. Dermed fraviger de Rigspolitiets oprindelige ramme, som

bl.a. havde til hensigt at undgå autonome ledelser på lokalstationerne. Rigspoli-

tiet har ikke taget stilling til eller informeret politikredsene om, hvorvidt disse afvi-

gelser er hensigtsmæssige. Rigspolitiet har oplyst, at det har igangsat konsulent-

undersøgelser, og i forlængelse heraf vil politiets øverste ledelse drøfte rammer-

ne for kredsenes organisering.

•

Effektiviseringsgevinsterne ved reformen

•

Ledelsestyngden i politiet er reduceret med 76 årsværk, men tidsforbruget til ledel-

sesopgaver er ikke nedbragt fra 2006 til 2008. Rigspolitiet kan heller ikke godt-

gøre, at politiet har levet op til målet for 2008 om at frigøre 200 årsværk til opera-

tivt politiarbejde.

Politiet har både med finansloven for 2009 og i forbindelse med bandepakken i

foråret 2009 fået bevillinger til at udvide politistyrken og til at ansætte administra-

tivt personale, der skal medvirke til at frigøre betjente. Politireformen er dermed

blevet væsentligt dyrere end oprindeligt forventet.

•

Overordnet har der været en større nedgang i politiets produktion end forven-

tet, når resultaterne fra reformårene 2007 og 2008 sammenholdes med resul-

taterne fra 2006, som var det sidste år inden politireformen. Tal fra 1. kvartal

2009 tyder dog på en positiv udvikling. Rigspolitiet kunne have begrænset ned-

gangen i produktionen ved, på et tidligere tidspunkt, at have iværksat initiati-

ver i relation til fx kompetencegabet. I reformperioden er politiets responstider

faldet, dvs. at politiet kommer hurtigere frem til borgeren ved hastesager.

•

Der har været et fald i politiets sagsproduktion på straffesagsområdet i 2007 og

2008 i forhold til 2006. Der er nogen variation i resultaterne mellem de 12 kredse,

men generelt har udviklingen i resultaterne ikke fulgt udviklingen i opgavemæng-

den. Således er andelen af anmeldelser, der har resulteret i en fældende afgø-

relse, faldet fra 2006 til 2008. Tal fra 1. kvartal 2009 indikerer dog en positiv ud-

vikling.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Udviklingen i politiets sagsbehandlingstid har været negativ, idet færre fældende

afgørelser blev truffet inden for 5 måneder i 2008 end i 2006. Tal fra 1. kvartal

2009 tyder dog på en positiv udvikling i politiets sagsbehandlingstid.

Produktiviteten er også faldet, da politiet i gennemsnit var flere timer om at be-

handle en anmeldelse med fældende afgørelse i 2008 end i 2006. Tal fra 1. kvar-

tal 2009 viser, at politiets produktivitet på landsplan nu er på niveau med resulta-

tet i 2006. Tendensen gør sig dog kun gældende i halvdelen af kredsene.

Den negative udvikling i resultater på straffesagsområdet afspejles i et fald i den

gennemsnitlige tilfredshed blandt borgere, der har foretaget en politianmeldelse i

perioden 2006-2008.

Politiet er i gennemsnit blevet hurtigere til at komme frem til hasteopgaverne, og

forekomsten af lange responstider er reduceret i perioden 2006-2008. Tal fra 1.

kvartal 2009 tyder endvidere på, at den positive udvikling fortsætter.

•

Politiet har de seneste år arbejdet med mål- og resultatstyring, herunder udvik-

let styringsmæssige redskaber. Politiets mål- og resultatstyring er på et indle-

dende stadie, og der udestår et betydeligt arbejde med at forankre dette i poli-

tiet. Det skyldes bl.a., at politidirektørkontrakterne ikke i tilstrækkelig grad bli-

ver anvendt som styringsredskab, at udviklede ledelsesrapporteringsværktø-

jer ikke bliver anvendt fuldt ud i politikredsene, og at kun få kredse følger sy-

stematisk op på definerede mål.

•

Politidirektørkontrakterne er overordnet ens, og temaerne, som målene i kontrak-

terne er formuleret inden for, afspejler ikke, at der er varierende kriminalitetsni-

veau i kredsene. Endvidere underskrives kontrakterne flere måneder inde i det

år, de vedrører, hvilket svækker muligheden for at anvende dem som styrings-

redskab.

I politikredsene er der tvivl om koncernledelsens funktion samt om informations-

flowet og ansvaret i de øvrige netværk. Rigspolitiet vil arbejde på at skabe klar-

hed over netværkenes funktioner og opgaver.

Ikke alle kredse har defineret mål for kredsens virksomhed med udgangspunkt i

de mål, som er opstillet i politidirektørkontrakten, og de mål, som er defineret på

baggrund af den lokale kriminalitetsudvikling. Ligeledes er der ikke i alle politi-

kredse en systematisk opfølgning på de samlede mål. En del kredse har endnu

ikke etableret rammen for, hvad der skal afrapporteres, hvor ofte og til hvem.

Rigspolitiet har udviklet værktøjer for ledelsesrapportering i politikredsene. Rigs-

politiet bør dog i højere grad sikre kendskabet til og anvendelsen af de udviklede

værktøjer og standarder for afrapportering til øverste ledelse i politikredsene.

•

Politiets økonomistyring fungerer ikke tilfredsstillende og lever ikke op til Øko-

nomistyrelsens krav til god økonomistyring i staten. Den basale økonomiske

styring i politiet er mangelfuld, politikredsene har ikke de nødvendige kompe-

tencer til at varetage den decentraliserede økonomistyring, og Rigspolitiet fo-

retager ikke den nødvendige budgetopfølgning. Disse forhold har været med-

virkende til, at politiet havde et akkumuleret underskud på 341 mio. kr. i 2008,

samt at der bl.a. derfor i juni 2009 er indgået en politisk aftale om at bevilge

651 mio. kr. til politiet. Der var ikke viden om det akkumulerede underskud i

Justitsministeriet før primo februar 2009.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

Opgavefordeling

•

Der er en klar overordnet opgavefordeling mellem Rigspolitiet og politikredsene i

relation til økonomistyring.

Politiets bevilling og forbrug

•

Ved fordelingen af driftsbevillingen er der ikke taget højde for forskellige driftsom-

kostninger i de enkelte kredse. Samtlige politikredse havde et merforbrug på drifts-

bevillingen og et mindreforbrug på lønbevillingen i 2008. Rigspolitiet bør derfor

genoverveje fordelingen mellem driftsbevillingen og lønbevillingen til kredsene.

Rigspolitiet stillede i 2008 ikke krav om, at kredsene skulle indsende et budget til

Rigspolitiet, og gennemførte ikke den nødvendige budgetopfølgning. Rigspolitiet

har i maj 2009 udviklet en ny model for finansiel styring, der bl.a. skal styrke bud-

getopfølgningen i politiet.

•

Tilsynet med politiet

•

Justitsministeriet og Rigspolitiet har først ved regnskabsafslutningen identificeret

politiets akkumulerede underskud på 341 mio. kr. i 2008. Ikke alle politiets udgif-

ter for 2007 og 2008 er gennemgået og medtaget i regnskabet for 2008. Disse

udgifter vil indgå i politiets regnskab for 2009. Havde politiet foretaget korrekt

regnskabsafslutning og medtaget udgifterne i de år, de vedrører, ville det akku-

mulerede underskud for 2008 måske have været større. På den anden side er

det efterfølgende konstateret, at 85 mio. kr. af underskuddet skyldes konterings-

fejl, som vil blive rettet i 2009.

I juni 2009 kunne det konstateres, at der til politiet var behov for en bevilling på

651 mio. kr. Den endelige kortlægning af politiets merforbrug på driftsområdet vil

ske som led i en budgetanalyse, der gennemføres til efteråret, idet Justitsministe-

riet endnu ikke har fuld klarhed over merforbruget specificeret på udgiftsområder.

Rigsrevisionen finder samlet, bl.a. på baggrund af politiets tradition for at over-

holde bevillingerne, at Justitsministeriets tilsyn med politiets økonomistyring har

været hensigtsmæssigt. Justitsministeriet bør dog i den resterende reformperio-

de intensivere sit tilsyn med politiet, særligt i relation til om økonomiforvaltningen

er effektiv, og om regnskabet er korrekt.

Rigspolitiet vil i forbindelse med den nye model for finansiel styring bl.a. ændre

proceduren for regnskabsaflæggelse. Rigspolitiet bør i den forbindelse sikre, at

godkendte regnskaber fremsendes rettidigt, så de kan danne grundlag for Rigs-

politiets månedlige regnskabsgodkendelser til Justitsministeriet, hvilket ikke er

sket i 2008.

•

Understøttelsen af økonomistyringen i kredsene

•

I politiets finansielle styring er der plads til forbedringer. Endvidere er der et behov

for kompetenceudvikling i politikredsenes økonomifunktioner. Rigspolitiet har op-

lyst, at det vil foretage en betydelig opstramning og omlægning af den overordne-

de økonomistyring.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Rigspolitiet skal i højere grad understøtte kredsenes opgavevaretagelse, herun-

der bistå med kompetenceudvikling, it-understøttelse og generel understøttelse i

relation til økonomistyringen.

Justitsministeriets rapportering til Folketinget om politiets resultater og frem-

driften i reformen i den undersøgte periode har været korrekt.

•

Afrapporteringen på udmøntningsplanen fra Justitsministeriet til Folketinget er af-

givet i marts 2008 og i april 2009. Dvs. med 1 års mellemrum. Afrapporteringen

oplyser alene om, hvorvidt de forskellige projekter i forbindelse med reformen er

implementeret til tiden. Justitsministeriet har oplyst, at der fremover vil blive afgi-

vet en halvårlig status, der tillige vil indeholde oplysninger om, hvorvidt projekter-

ne efterfølgende også fungerer i politikredsene.

Kvaliteten af nøgletal om politiets resultater, som Justitsministeriet har rapporteret

til Folketinget, er tilstrækkelig god til at give et retvisende billede af politiets resul-

tater. Afrapporteringen må dog på visse områder forventes at være forbundet med

en vis usikkerhed. Justitsministeriet har oplyst, at konkrete forbehold for datakva-

litet fremover vil fremgå af nøgletal mv., hvor det er relevant.

Politiets første svigtredegørelse gav ikke en udtømmende oversigt over alle svigt-

sager, men det var ifølge Justitsministeriet heller ikke hensigten. Politiet udarbej-

dede en anden svigtredegørelse, der medtog flere svigtsager.

•

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om, hvordan Justitsministeriet, Rigspolitiet og politikredsene

har forberedt og (indtil videre) implementeret samt fulgt op på vanskeligheder i forbindelse

med politireformen.

7. Formålet med politireformen er at skabe de bedst mulige rammer for et mere moderne

og effektivt politi, der løser sine opgaver med ensartet, høj kvalitet overalt i landet og tilret-

telægger arbejdet på en fleksibel, serviceorienteret og effektiv måde. Politireformen inde-

holder, som det fremgår af boks 1, flere forskellige reformer, herunder en reform af politi-

kredsenes organisering samt en reform af styringen af politiet.

BOKS 1. OVERSIGT OVER INDHOLDET I POLITIREFORMEN

Reform af politikredsenes organisering

Sammenlægning af 54 kredse til 12 nye politikredse, ophævelse af opdelingen i ordens- og kriminal-

politi samt etablering af én vagtcentral i hver politikreds, som disponerer for hele kredsen.

Styringsreform

Etablering af en ”direktoratsmodel” med sædvanligt over-/underordnelsesforhold mellem justitsmini-

steren, rigspolitichefen og politidirektørerne, administrative styringsredskaber (fx mål- og resultatsty-

ring), decentralisering af ansvar til kredsene (fx økonomi og personale) og ”koncernledelse”.

Uddannelsesreform

Etablering af en ny politiuddannelse for at styrke politiets uddannelse og kompetenceudvikling og for

at tilnærme politiuddannelsen det almindelige uddannelsessystem.

It-reform

Forbedringer af og investeringer i it-systemer til politiet.

Politikredsenes organisering

er med reformen blevet grundlæggende ændret. Antallet af

politikredse er reduceret fra 54 til 12, og der er gennemført såvel organisatoriske som sty-

ringsmæssige ændringer af politikredsene. Ændringerne har bl.a. medført, at opdelingen i

ordens- og kriminalpoliti er ophævet, og at politikredsene i dag er organiseret med udgangs-

punkt i 3 søjler: en politisøjle, en administrativ søjle og anklagemyndighedens søjle.

Den overordnede administrative styring og ledelse

af politiet er også ændret. Der er så-

ledes blevet etableret en direktoratsmodel, hvor Rigspolitiet er almindelig overordnet myn-

dighed i forhold til politikredsene. Hver politikreds ledes af en politidirektør, og de 12 politi-

direktører udgør sammen med rigspolitichefen og rigsadvokaten politiets koncernledelse.

Koncernledelsens opgave er at drøfte og koordinere politiets samlede indsats i hele landet.

Rigspolitichefen skal, under ansvar over for justitsministeren, sikre, at politiet i hele landet

udfører de opgaver, det er pålagt, opfylder de politiske mål og krav, som fastlægges i poli-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INDLEDNING

tiets flerårsaftale mv. Den administrative styring af politikredsene sker bl.a. med udgangs-

punkt i en række direktørkontrakter mellem rigspolitichefen og politidirektørerne (mål- og

resultatstyring), og med reformen har politidirektørerne overtaget opgaven med at styre

kredsenes økonomi og personale mv.

Figur 1. Politiets og anklagemyndighedens organisation

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Statsadvokaterne

Politi og anklagemyndighed i de 12 politikredse

Kilde: Politiets og anklagemyndighedens årsrapport 2007.

10. Med politireformen er den modernisering af politiet, der havde været undervejs siden

nedsættelsen af Visionsudvalget i sommeren 2003, blevet gennemført. De omfattende or-

ganisatoriske og styringsmæssige ændringer af politiet skulle gennemføres sideløbende

med, at den daglige drift af politiet skulle opretholdes på et niveau, hvor borgerne mærke-

de det mindst muligt.

Figur 2. Tidslinjen for politireformen

Kredsenes forberedelse af politireformen

Rigspolitiets forberedelse af politireformen

Idriftsættelse/implementering af nye organisationer

2006

1. marts

8. juni

November

2007

23. februar

5. september

2008

1. februar

Lovforslag

(nr. L168)

fremsættes af

justitsministeren

Lov nr. 538

vedtages i

Folketinget

Flerårsaftale

2007-2010

indgås

Udmøntnings-

plan 2007-2010

fastlagt

Første

politikreds

går i drift

Sidste

politikreds

går i drift

1. januar 2007

Politireformens ikrafttrædelse/etablering af de nye politikredse

Med undtagelse af Københavns Politi, der fulgte en anden tidskadence og gik i drift den 1. januar 2007.

11. Figur 2 indeholder en tidslinje med vigtige begivenheder i relation til reformens 2 første

år. Det fremgår, at forslag til lov nr. L168 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre

love (loven om politi- og domstolsreformen), herefter lovforslaget, blev vedtaget i juni 2006.

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2007, hvor de nye politikredse og den nye styringsform

blev etableret. Decentraliseringen af økonomien skete dog først den 1. januar 2008. De nye

politikredse overgik til drift i de nye organisationer mellem september 2007 og februar 2008.

Dette gælder dog ikke Københavns Politi, der gik i drift den 1. januar 2007. På nuværende

tidspunkt er den organisatoriske reform gennemført, mens arbejdet med at implementere

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INDLEDNING

it-systemer og effektiviseringer vil fortsætte frem til 2011, hvor politireformen forventes at

være fuldt implementeret.

12. Den politiske styring af politiet sker hovedsageligt med udgangspunkt i politiske flerårs-

aftaler. I 2006 blev der således indgået en 4-årig aftale, hvor der blev tilført ca. 2 mia. kr. i

perioden 2007-2010, hvoraf ca. 1,5 mia. kr. skulle bruges til at opretholde det nuværende

aktivitetsniveau. Det fremgår af aftalen, at politireformen gradvist skal frigøre årsværk til ope-

rativt politiarbejde, så der ved udgangen af 2011 er frigjort 800 årsværk.

13. Mediernes interesse for politireformen har været stor. I foråret 2008 blev det bl.a. om-

talt, at antallet af uopklarede sager er vokset siden 2006, og samtidig forlød det, at politiet

rejser færre sigtelser, angiveligt på grund af politireformen. Statsrevisorerne bad den 17.

september 2008 Rigsrevisionen om at undersøge forberedelsen og implementeringen af

politireformen. Senere er der kommet supplerende ønsker til undersøgelsen fra både Stats-

revisorerne og Finansudvalget. Rigsrevisor beskrev i et notat til Statsrevisorerne af 2. de-

cember 2008, hvordan undersøgelsen kunne tilrettelægges.

Formål, afgrænsning og metode

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at gennemføre politi-

reformen. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 5 spørgsmål:

•

Har forberedelsen og opfølgningen af politireformen indtil nu været tilfredsstillende?

Har politiets resultater ændret sig i forhold til 2006?

Har politiet implementeret mål- og resultatstyring?

Fungerer politiets økonomistyring tilfredsstillende?

Har informationen til Folketinget om implementeringen af politireformen været korrekt?

15. Boks 2 viser, i hvilke kapitler Rigsrevisionen behandler de emner, som Statsrevisorerne

ønsker belyst.

BOKS 2. BESVARELSE AF STATSREVISORERNES EMNEOMRÅDER

Emneområder

•

Kvaliteten af politiets mål- og resultatstyring

•

Udviklingen i ledelsestyngden i politiet

•

Overensstemmelse mellem gennemførelsen af politireformen

og loven om og intentionerne med reformen

•

Kvaliteten af politiets økonomistyring

•

It-understøttelsen af politiets opgavevaretagelse

•

Udviklingen i omfanget og resultaterne af politiets indsats,

herunder graden af ensartethed på landsplan med hensyn til

service, produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen

•

Udviklingen i politiets responstider, herunder omfanget af

sager, hvor borgere ikke er bistået i tide

•

Om Folketinget er blevet informeret korrekt

Kap.

III

IV og VII

VII

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INDLEDNING

16. Bornholms Politi og Københavns Politi er ikke fuldt ud omfattet af de generelle bemærk-

ninger til lovforslaget og har derfor delvist gennemført nogle andre og lidt mindre omfatten-

de reformprocesser sammenlignet med de øvrige kredse. Denne undersøgelse omfatter

dog samtlige 12 politikredse, og hvor Bornholms Politi og Københavns Politi ikke er med-

taget i undersøgelsens resultater, er dette specifikt anført.

17. Rigsrevisionen har besøgt og gennemført interviews i samtlige 12 politikredse. Rigsre-

visionen har bl.a. interviewet politikredsenes øverste ledelser, økonomichefer, vagtchefer,

mellemledere, repræsentanter fra afdelingen for operativ planlægning og analyse, ledelses-

sekretariatet, repræsentanter for projektorganisationerne (nedsat i forbindelse med reform-

arbejdet) og tillidsrepræsentanter. Derudover har Rigsrevisionen foretaget interviews i Rigs-

politiet og Justitsministeriet. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået en lang række do-

kumenter fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og politikredsene i tilknytning til politireformen.

Det gælder bl.a. lovgrundlag, samrådsspørgsmål samt almindelige folketingsspørgsmål,

statistisk materiale, regnskaber, dagsordener, mødereferater, notater, orienteringsskrivel-

ser, nyhedsbreve, projektrapporter og evalueringer.

18. Undersøgelsen vedrører perioden august 2006 - ultimo 2008. Dog er der på de områ-

der, hvor det er relevant, inddraget materiale fra 1. halvår 2009. Rigsrevisionens undersø-

gelse omfatter som udgangspunkt ikke anklagemyndigheden. Udviklingen i politiets resul-

tater, som er beskrevet i kap. IV, vedrører dog både politiet og anklagemyndigheden.

19. Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis bemærkninger i videst

muligt omfang er indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

III. Forberedelse og opfølgning af politi-

reformen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Rigspolitiet og politikredsene har forberedt reformen tilfredsstillende. Politikredsenes

opfølgning af politireformen har været tilfredsstillende. Rigspolitiet har dog ikke i til-

strækkeligt omfang fulgt op på og bistået kredsene med at løse de udfordringer, der

opstod med fx kompetencegab og organiseringen af politiet. Derudover er politirefor-

men indtil nu blevet væsentligt dyrere end forventet, og der er ikke som planlagt fri-

gjort 200 årsværk til operativt politiarbejde i 2008.

20. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiet og politikredsene har forberedt, imple-

menteret og fulgt tilfredsstillende op på reformen af organiseringen af de politimæssige

opgaver (dvs. fusionen af 54 politikredse til 12 kredse, reformen af politiets beredskab

samt reformen af politiets ledelse).

21. For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

Rigspolitiet og politikredsene har forberedt reformen, så det var klart, hvad der skulle

komme ud af reformen, og hvordan reformprocessen skulle forløbe

Rigspolitiet og politikredsene har gennemført rekruttering af ledere og placering af med-

arbejdere på en måde, der understøtter formålene med reformen og minimerer risikoen

for væsentlige forstyrrelser af driften i politikredsene

politikredsene har evalueret organiseringen efter overgangen til ny drift og planlagt eller

gennemført initiativer til løsning af konstaterede implementeringsproblemer, og om Rigs-

politiet har fulgt op herpå

reformen har realiseret de forventede effektiviseringsgevinster indtil nu, herunder redu-

ceret ledelsestyngden i politiet.

•

Forberedelse af reformen

22. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiet og politikredsene har forberedt politirefor-

men, så det var klart, hvad der skulle komme ud af reformen, og hvordan reformprocessen

skulle forløbe. Rigsrevisionen har taget udgangspunkt i Finansministeriets anbefalinger til

fusioner i staten.

Tabel 1 giver et overblik over henholdsvis Rigspolitiets og politikredsenes forberedelsesar-

bejde.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

Tabel 1. Oversigt over forberedelsesarbejdet

Rigspolitiet

Strategisk ramme

Vision og mål for reformen

Analyse af effektiviseringsgevinster

Risikoanalyse

Proces

Implementeringsplan, Rigspolitiet

(drejebog)

Implementeringsplan, politikredsene

(drejebog)

Overordnet kommunikationsplan

Organisering

Plan for organisering af politikredsene

(modelpolitikredsnotater)



Detaljerede organisationsplaner ud fra

modelpolitikredsnotaterne



Milepælsplaner ud fra drejebogen

Projektorganisering med inddragelse af

medarbejdere

Detaljerede kommunikationsplaner



Politikredsene

Vision og strategi for reformen

Mål for effekterne af reformen



23. Tabel 1 viser, at

Rigspolitiet

som led i forberedelsen af reformen har udarbejdet en ræk-

ke retningslinjer og redskaber til brug for politikredsenes arbejde med at forberede sammen-

lægningen af politikredsene. Rigspolitiet har også analyseret mulighederne for effektivise-

ringsgevinster som følge af reformen og opstillet et overordnet mål om, at kredsreformen

skal frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde. Rigspolitiet har ikke som led i forberedel-

sesarbejdet udarbejdet en

risikoanalyse

og dermed identificeret mulige risici, deres eventu-

elle konsekvenser samt handlinger, der kan iværksættes for at reducere sandsynligheden

for, at risici indtræffer. Rigspolitiet kunne i højere grad have analyseret, hvilke risici der var

forbundet med ønskerunden, og i forlængelse heraf have vejledt politikredsene i relation til

rammerne for gennemførelsen af ønskerunden, fx informeret kredsene om muligheden for

at fastholde udvalgte kompetencer til sikring af produktionen.

24. Rigspolitiets

drejebog

for politikredsenes arbejde med kredsreformen har været et cen-

tralt redskab for politikredsene i reformarbejdet. Drejebogen udgør en samlet, overordnet

plan for kredsenes forberedelsesarbejde og indeholder en række projektbeskrivelser med

bl.a. angivelser af tidsrammer. Det fremgår af drejebogen, hvilke opgaver der påhviler kred-

sene, og hvilke opgaver der skal løses af Rigspolitiet.

25. Rigspolitiet har også som led i forberedelsesarbejdet udarbejdet planer for organisering

af politikredsene i form af 3

modelpolitikredsnotater

– ét for hver af de 3 søjler i politikred-

sene (politisøjlen, den administrative søjle og anklagemyndighedens søjle). Notaterne skulle

sikre, at politikredsene blev organiseret i overensstemmelse med formålet med reformen og

organiseringsprincipperne i bemærkningerne til lovforslaget. Derudover var hensigten at si-

kre, at politikredsene i videst muligt omfang blev organiseret ens. Notaterne omfattede ikke

Københavns Politi og Bornholms Politi, da deres størrelse og øvrige vilkår varierer meget

fra de øvrige kredse. Som noget af det første efter koncernledelsen blev etableret, tilslutte-

de den sig i oktober 2006 modelpolitikredsnotaterne som organiseringsprincip for de 10

politikredse – med enkelte justeringer.

26.

Politikredsene

har som led i deres forberedelsesarbejde udarbejdet egne strategiske

rammer og mål for de nye politikredse. Ingen af politikredsene har dog opstillet konkrete

mål for effektiviseringsgevinster af reformen, og Rigspolitiet har oplyst, at det ikke var hen-

sigten, at der skulle opstilles sådanne effektiviseringsmål på kredsniveau, og henviser til det

overordnede effektiviseringsmål: 800 årsværk frigjort til operativt politiarbejde. Det er Rigs-

revisionens opfattelse, at politikredsene imidlertid ville have haft et bedre fundament for at

bevare fokus på og styre efter dette effektiviseringsmål, hvis de havde nedbrudt det til mål

på kredsniveau.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

27. Alle politikredse har fulgt drejebogen og gennemført reformaktiviteterne som anbefalet i

denne. Politikredsene har organiseret reformarbejdet med udgangspunkt i en projektorgani-

sation og i vid udstrækning inddraget medarbejdere og medarbejderrepræsentanter i arbej-

det med at organisere de nye politikredse. Arbejdet med at organisere politikredsene tog i

alle de relevante kredse udgangspunkt i modelpolitikredsnotaterne. I drejebogen er fastsat

konkrete tidsterminer for de enkelte reformaktiviteter, og alle politikredse har nogenlunde

fulgt den samme tidsplan for forberedelsesarbejdet. Alle politikredse har løbende haft stort

fokus på kommunikationen til medarbejderne.

Vurdering

28. Rigspolitiet og politikredsene har gennemført et stort og struktureret forberedelsesarbej-

de. Rigspolitiet har udarbejdet relevante drejebøger, retningslinjer og redskaber, som politi-

kredsene har anvendt til at opbygge de nye kredse. Forberedelsesarbejdet indeholdt dog

ikke en analyse af, hvilke eventuelle problemer der kunne opstå ved implementeringen, og

derfor blev fx omfanget af kompetencegabet undervurderet.

Bemanding af de nye politikredse

29. Som led i politireformen skulle samtlige ca. 12.000 ledere og medarbejdere i politikred-

sene have nyt job. Det var en omfattende proces med risiko for tab af kompetencer blandt

både ledere og medarbejdere. Rigsrevisionen har undersøgt, om lederrekrutteringen og

placeringen af medarbejdere har været tilrettelagt hensigtsmæssigt – dvs. på en måde, der

understøtter reformen og minimerer risikoen for væsentlige driftsforstyrrelser i politikredse-

ne, fx i form af kompetencegab.

Lederrekrutteringsprocessen

30. Såvel den overordnede ledelsesstruktur i politikredsene som lederrekrutteringen er re-

guleret af bemærkningerne til lovforslaget. Derudover fremgår det af bemærkningerne til

lovforslaget, at der ved rekrutteringen af ledere til politiet skal lægges større vægt på gene-

relle ledelseskompetencer end hidtil. Rekrutteringen af ledere er foregået i et samarbejde

mellem Rigspolitiet, som har haft kompetencen til at udnævne ledere, og politikredsene,

som har haft kompetencen til at indstille kandidater. Dog har justitsministeren udnævnt de

øverste ledere af politikredsene. Boks 3 viser den typiske ledelsesstruktur i politikredsene

for så vidt angår øverste ledelse og ledelse af den søjle af politikredsen, der varetager de

politimæssige opgaver (politisøjlen). Anklagemyndigheden og den administrative søjle i po-

litikredsene indgår ikke i boksen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

BOKS 3. LEDELSESSTRUKTUREN I EN TYPISK POLITIKREDS

Øverste ledelse

Politidirektør

(leder af

politikredsen)

Vicepolitidirektør

(leder af den

administrative søjle)

Chefpolitiinspektør

(leder af politisøjlen)

Chefanklager

(leder af anklage-

myndigheden)

Politiinspektør

Linjechef

Beredskab

Politiinspektør

Linjechef

Efterforskning

Politiinspektør

Linjechef

Lokalpoliti

Vicepolitiinspektør

(afdelingsleder)

Politidirektør

(Leder af politikreds)

Vicepolitiinspektør

(afdelingsleder)

Politidirektør

(Leder af politikreds)

Vicepolitiinspektør

(afdelingsleder)

Politidirektør

(Leder af politikreds)

Politisøjlen

Politikommissær/

vicepolitikommissær

(sektionsleder med

Politidirektør

personaleansvar)

(Leder af politikreds)

Politikommissær/

vicepolitikommissær

(sektionsleder med

Politidirektør

personaleansvar)

(Leder af politikreds)

Politikommissær/

vicepolitikommissær

(sektionsleder med

Politidirektør

personaleansvar)

(Leder af politikreds)

Politikredsene ledes af en politidirektør, en vicepolitidirektør (leder af den administrative søjle), en

chefanklager (leder af anklagemyndigheden) og en chefpolitiinspektør (leder af politisøjlen). I politi-

søjlen er der typisk 3 ledelsesniveauer under chefpolitiinspektøren: linjechefer, afdelingsledere og

sektionsledere. Ledelsesstrukturen på øverste ledelsesniveau (mørkegrøn i figuren) og linjechef-

niveau (lysegrøn i figuren) er ens i alle politikredse med undtagelse af Københavns Politi og Born-

holms Politi. Antallet af ledere under linjechefniveauet varierer fra kreds til kreds og mellem de en-

kelte ledelsesområder inden for den enkelte kreds.

31. Alle ledere i de tidligere politikredse skulle igennem en ansøgnings- og udnævnelses-

proces, hvis de ønskede et lederjob i en af de nye politikredse. Rigspolitiet havde udstukket

en generel job- og løngaranti, som også omfattede lederne, men lederne var ikke garante-

ret et lederjob (på et bestemt niveau) i de nye kredse. For at give lederne mulighed for at

søge mere end én lederstilling blev lederrekrutteringsprocessen i vid udstrækning gennem-

ført samtidigt i hele landet. Stillingerne blev slået op på samlede landsdækkende opslag i

en række runder, først politidirektørstillingerne, derefter den øvrige øverste ledelse, derefter

linjecheferne osv.

Rekruttering af mellemledere

32. Ansættelsen af mellemledere i politisøjlen var en omfattende proces med flere led, der

involverede mange aktører og over 1.000 stillinger og kandidater. Processen er illustreret i

figur 3.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

Figur 3. Lederrekrutteringsprocessen for mellemledere i forbindelse med politireformen

1. trin

Rigspolitiet slår stillingerne

op i landsdækkende opslag

4. trin

Politidirektører afholder

ansættelsessamtaler og

indstiller medarbejdere

via prioriteret liste til hver

ledig stilling

5. trin

Rigspolitiet udnævner

ledere efter dialog med

politikredsene

2. trin

Medarbejdere ansøger

Politidirektører påtegner

ansøgningen

3. trin

Det centrale forfremmelses-

nævn indstiller et antal

kvalificerede medarbejdere

til hver ledig stilling

33. Politikredsene skulle på relativt kort tid gennemføre en lang række bedømmelser, sam-

taler og indstillinger af egnede kandidater. Derefter blev den samlede lederstab for den en-

kelte politikreds udnævnt via forhandling mellem politikredsene og Rigspolitiet. Kun få kred-

se anvendte et redskab ved vurdering af kandidater til lederstillingerne, som kunne sikre,

at de mange involverede aktører havde et fælles grundlag at bedømme kandidater ud fra,

samt at der blev lagt tilstrækkelig vægt på generelle ledelseskompetencer i vurderingen.

Især vægten på generelle lederkompetencer er vigtigt, da det jo af lovforslaget fremgår, at

der skulle lægges større vægt på generelle ledelseskompetencer end hidtil.

34. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politikredsene i vid udstrækning fik udnævnt de

ledere, de havde indstillet. Men der var også politikredse, som fik udnævnt ledere, de ikke

havde indstillet, men som skulle placeres. Samtidig har hensynet til de mange tidligere le-

dere betydet, at politikredsene har haft vanskeligheder ved at finde stillinger til ledere, som

havde forfremmelsespotentiale. Dette gælder også unge ledertalenter.

Placering af medarbejdere

35. Medarbejderne i politikredsene blev fordelt på de nye stillinger i politikredsene med af-

sæt i en ønskerunde, som blev gennemført i hver politikreds. Udgangspunktet for fordelings-

processen var lovforslagets bemærkninger om, at der ved placeringen af medarbejdere:…

i størst muligt omfang [ville] blive taget hensyn til den enkelte medarbejders ønsker og til

medarbejderens hidtidige arbejdsopgaver, bopæl og transportmuligheder mv.

36. På denne baggrund og efter drøftelser i det centrale samarbejdsudvalg for politiet og an-

klagemyndigheden anbefalede Rigspolitiet, at så mange medarbejdere som muligt fik deres

ønske til tjenestested og hovedarbejdsområde opfyldt (under overskriften ”Reform med et

menneskeligt ansigt”). Rigspolitiet fastlagde de overordnede rammer for afviklingen af øn-

skerunden og udarbejdede vejledninger, inspirationsmateriale og redskaber til brug for den

praktiske afvikling af ønskerunden.

37. Politikredsene stod for afviklingen af ønskerunden og den efterfølgende placering af

medarbejdere i stillingerne i de nye politikredse. Indplaceringen af medarbejdere varierede

i politikredsene, men blev typisk foretaget af et fordelingsudvalg, som bestod af ledelses-

og tillidsrepræsentanter. Politikredsene strakte sig vidt for at opfylde medarbejdernes øn-

sker, som i mange tilfælde vedrørte geografisk tjenestested frem for jobfunktion. Politikred-

sene tog kun i mindre grad udgangspunkt i kredsenes behov for kompetencer ved fordelin-

gen af medarbejdere. Dels fandt politikredsene, at de var forpligtet af Rigspolitiets udmel-

ding, dels var der i politikredsene en forventning om, at en mere tvungen placering ville af-

stedkomme mange opsigelser. Konsekvensen af denne fordelingsmetode blev et markant

tab af kompetencer i politikredsene ved overgangen til drift i de nye organisationer. Fx var

der et kompetencegab i vagtcentralerne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

38. Kun en enkelt kreds havde gennemført en systematisk opgørelse over medarbejdernes

kompetencer til brug for fordelingsprocessen. De øvrige politikredse baserede i høj grad for-

delingen af medarbejdere på fordelingsudvalgets personlige kendskab til de enkelte med-

arbejdere samt de oplysninger om egne kompetencer, som medarbejderne påførte deres

ønskeseddel ved ønskerunden. Disse oplysninger var af meget forskellig karakter, og de

var ikke kvalitetssikrede.

Vurdering

39. På trods af reformens krav til nye ledelseskompetencer havde kun 2 politikredse forud

for rekrutteringsprocessen defineret kriterierne for, hvordan de ville udvælge deres ledere.

40. Fordelingen af medarbejdere skete hovedsageligt med udgangspunkt i medarbejdernes

ønsker til geografisk placering frem for kredsenes behov for kompetencer. Politikredsene

burde have haft bedre overblik over medarbejdernes kompetencer og lagt større vægt på

disse ved fordelingen af medarbejdere ved at sikre, at der fx var nok medarbejdere i vagt-

centralerne, der havde kompetencen til at disponere og vejlede politipatruljerne, så proble-

merne med bemanding af vagtcentralerne kunne have været mindsket.

Implementeringsproblemer og justering

41. Rigsrevisionen har undersøgt, om politikredsene via evalueringsaktiviteter har fulgt op

på eventuelle uhensigtsmæssigheder i organiseringen og opgaveløsningen efter overgan-

gen til drift i de nye politikredse. Undersøgelsen viser, at 9 af 12 politikredse frem til marts

2009 (ca. 1-1�½ år efter overgangen til drift i de nye politikredse) har gennemført evaluerings-

aktiviteter. En enkelt politikreds har evalueret en afgrænset problemstilling, mens de øvrige

kredse har gennemført evalueringer, der omfatter hele den nye politikreds. Evalueringsme-

toderne varierer, men organisationsevalueringerne kendetegner sig generelt ved, at en stor

del af medarbejderne har været involveret i processen.

42. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i evalueringerne, politikredsenes bidrag til Rigs-

politiets redegørelse ”Et politi i forandring” og interviews med ledere og tillidsrepræsentan-

ter i politikredsene undersøgt, hvilke implementeringsproblemer kredsene har haft, og hvor-

dan de har løst problemerne. Undersøgelsen viser, at politikredsene gennemgående har

haft 3 typer af problemer:

•

problemer med organiseringen i politisøjlen

kompetenceproblemer

problemer med telefonbetjeningen.

Organiseringsproblemer i politisøjlen

43. Udgangspunktet for organiseringen af de politimæssige opgaver har været modelpoliti-

kredsnotatet vedrørende organiseringen af de politimæssige opgaver. Modelpolitikredsno-

tatet ligger i forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget. De grundlæggende organise-

ringsprincipper er anvendt i alle politikredse med undtagelse af Købehavns Politi. Bornholms

Politi har organiseret sig efter en tillempning af modelpolitikredsnotatet, der tager højde for,

at kredsen er mindre end de øvrige.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

BOKS 4. GRUNDLÆGGENDE ORGANISERINGSPRINCIPPER FOR POLITISØJLEN, JF.

MODELPOLITIKREDSEN

Chefpolitiinspektør

Politisøjlen

Operativ

planlægning og

analyse (OPA)

Linjechef

Beredskab

Linjechef

Lokalpoliti

Linjechef

Efterforskning

Vagtcentral

Beredskab

Lokalpolitistation A

Lokalpoliti

Lokalpolitistation A

Teknisk

efterforskning

Færdselsafdeling

Beredskab

Lokalpolitistation B

Lokalpoliti

Lokalpolitistation B

Personfarlig

kriminalitet

Beredskab

Lokalpolitistation C

Hundeafdeling

Beredskab

Lokalpolitistation D

Lokalpoliti

Lokalpolitistation C

Økonomisk

kriminalitet

Lokalpoliti

Lokalpolitistation D

Organiseret

kriminalitet

Hovedprincipper for organiseringen

•

De politimæssige opgaver organiseres i 3 afdelinger – beredskab, lokalpoliti og efterforskning,

der hver ledes af en linjechef placeret på hovedstationen.

•

Medarbejdere, der primært varetager beredskabsmæssige opgaver, samles i en beredskabs-

afdeling, og medarbejdere, der primært varetager lokalpolitimæssige opgaver, samles i et lokal-

politi.

•

Hovedstationerne og lokalstationerne vil være organiseret med et beredskab og et lokalpoliti med

hver en leder, der refererer direkte til linjechefen på hovedstationen.

•

Efterforskningsafdelingen er placeret på hovedstationen.

44. Politisøjlen ledes af en chefpolitiinspektør og er organiseret i 3 linjer (beredskab, lokal-

politi og efterforskning) under hver deres linjechef samt med en politifaglig analyseenhed

som stabsfunktion. På hver station er der en selvstændig leder af stationens beredskabs-

sektion, ligesom lokalpolitiet har selvstændig ledelse på hver station (tostrenget ledelse).

45. Rigsrevisionen har konstateret 2 gennemgående problemer i relation til organiseringen

i politisøjlen: problemer som følge af ledelsesstrukturen på lokalstationerne og problemer

med bemandingen af de forskellige enheder. Disse problemer har medvirket til sagsophob-

ning og langsommere sagsbehandlingstid i forbindelse med overgangen til drift i de nye or-

ganisationer (jf. kap. IV).

Ledelsesstrukturen på lokalstationerne

46. Organiseringen i søjler (beredskab, lokalpoliti og efterforskning) medfører, at de lokale

politistationer normalt har 2 ledere: en leder af beredskabet og en leder af lokalpolitiet. Dis-

se ledere refererer til hver deres linjechef og er sideordnede ledelsesmæssigt. Denne op-

deling i beredskab og lokalpoliti på de enkelte stationer opleves i mange politikredse som

problematisk, da tostrenget ledelse hæmmer mulighederne for at bruge resurserne fleksi-

belt, og den giver problemer med snitflader og ansvarsfordeling mellem sagsbehandlingen

i beredskabet og lokalpolitiet. Opdelingen i flere specialiserede sektioner inden for lokalpo-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

litiet med hver deres leder udfordrer også en fleksibel opgaveløsning, da den enkelte sek-

tion ofte bliver relativt lille, og da der derfor bruges for mange resurser på ledelse.

Bemandingen af enhederne

47. Bemandingen af beredskabet og andre døgnbetjente enheder som vagtcentralen og sek-

tionen for anmeldelse og visitation (A/V-sektionen) har været en stor udfordring i alle politi-

kredse, fordi opgavebelastningen ikke er ligeligt fordelt hen over ugen og døgnet. Politiets

arbejdstidsaftaler begrænser muligheden for at pålægge medarbejderne weekend- og nat-

arbejde. Skal fx beredskabet være selvbærende, vil det derfor medføre, at en meget stor del

af politikredsens politiuddannede medarbejdere skal indgå i beredskabet. I modelpolitikred-

sen var det hensigten, at beredskabet ikke skulle være selvbærende, men at medarbejdere

fra lokalpolitiet skulle indgå i beredskabet med ”sponsorvagter” for at opretholde den nød-

vendige beredskabsstyrke uden at tømme politikredsens øvrige afdelinger.

48. Sponsorvagter medfører fx, at medarbejdere fra lokalpolitiet i et antal weekender om året

skal gøre tjeneste i beredskabet. Politikredsene har oplyst, at sponsorering lægger stort be-

slag på de afgivende enheder, som ikke kan løse opgaverne med samme kvalitet eller i sam-

me tempo, som hvis de ikke havde skullet afgive sponsorvagter. Sponsorering er eller har

været en problemstilling i alle politikredse, men omfanget varierer. Nogle politikredse anven-

der kun weekendsponsorering, mens andre kredse har tilrettelagt et langt mere omfattende

sponsoreringssystem, der også indebærer sponsorering af enheder, der ikke er fuldt beman-

det på hverdage. I nogle politikredse skal samtlige politiuddannede medarbejdere i kredsen

deltage i sponsoreringen af hensyn til at få belastningen ved weekendarbejde delt ud på så

mange medarbejdere som muligt. Andre kredse har valgt at begrænse sponsoreringen til

lokalpolitiet.

49. En af årsagerne til behovet for hverdagssponsorering er, at de fleste politikredse har op-

bygget de nye organisationer ud fra forudsætninger, som har vist sig ikke at være realistiske.

Dels var opgaverne i nogle tilfælde mere omfattende end beregnet, dels gav ønskerunden

problemer, idet det viste sig at være svært at rekruttere medarbejdere til nogle af sektioner-

ne. Endelig har det været vanskeligt for kredsene at få overblik over medarbejderantallet

og få realistiske prognoser for udviklingen fra Rigspolitiet. Stort set alle kredse har fundet,

at medarbejderantallet, særligt de politiuddannede, viste sig at være lavere end forudsat,

da de konstruerede deres organisationsplaner mv. i vinteren 2006-2007.

Justeringer af organiseringen i politisøjlen

50. For at løse problemerne i forbindelse med implementeringen af reformen har mange

af politikredsene foretaget større eller mindre justeringer af medarbejderantallet i de enkel-

te afdelinger og sektioner samt af sponsorordningerne. Der har særligt været fokus på at få

reduceret hverdagssponsoreringen. Flere politikredse har desuden taget initiativer til at ska-

be bedre muligheder for at anvende kompetencerne målrettet, når der ydes sponsorvagter.

51. Ca. halvdelen af politikredsene er i gang med (eller planlægger) at justere organisationen

i politisøjlen ved at lægge beredskabet ind under lokalpolitiet på de mindre stationer for at

få større fleksibilitet i opgaveløsningen (enstrenget ledelse). Flere af kredsene har også valgt

at reducere antallet af sektioner i lokalpolitiet, og enkelte kredse har valgt at reducere antal-

let af stationer med beredskab. Ingen kredse har endnu helt nedlagt stationer.

52. Både enstrenget ledelse og sammenlægning af sektioner i lokalpolitiet strider imidlertid

mod principperne i modelpolitikredsnotatet. Særligt frarådes enstrenget ledelse af stationer-

ne, idet stationsledelse giver uklare kommandoveje, da en stationsleder både vil skulle va-

retage beredskabsafdelingens interesser og lokalpolitiets interesser og referere til 2 forskel-

lige chefer. Den fleksibilitet, som politikredsene søger at opnå med stationsledelse, er med

andre ord en begrænsning for et slagkraftigt og selvstændigt beredskab ifølge modelpoliti-

kredsnotatet. Det fremgår også af notatet, at organiseringen af lokalpolitiet skal være ens i

hele landet af hensyn til genkendelighed og samarbejde inden for og mellem kredsene.

A/V-sektionen

en del af lokalpolitiet.

Her tages imod tele-

fonopkald (ikke 112)

og anmeldelser fra

borgerne.

En sponsorvagt

en vagt, hvor en med-

arbejder, der normalt

gør tjeneste i en en-

hed, møder på vagt i

en anden enhed, fx i

weekendvagt i bered-

skabet.

A/V-sektionen i Midt-

og Vestsjællands Politi

måtte i en periode be-

sætte op mod 50 %

af hverdagsvagterne

med sponsorer, fordi

der ikke har været nok

medarbejdere i den

faste stab i sektionen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

53. Rigsrevisionen kan konstatere, at Rigspolitiet ikke har meldt noget ud til politikredsene

om, hvilke muligheder de har for at løse organiseringsproblemer i politisøjlen, og om hvor-

vidt modelpolitikredsnotatets status eller konklusioner er ændret. Der hersker derfor usik-

kerhed i politikredsenes øverste ledelse om, hvilke muligheder de enkelte politikredse har

for at afvige principperne i notatet. Der er heller ikke fra centralt hold taget stilling til, hvor-

dan politikredsene eventuelt kan imødegå de problemer, modelpolitikredsnotatet udpeger,

fx ved enstrenget ledelse af stationerne. Rigspolitiet har oplyst, at politiets øverste ledelse i

forlængelse af de igangsatte konsulentundersøgelser vil drøfte rammerne for kredsenes

organisering.

54. Rigspolitiet har ikke bistået kredsene med løsninger på bemandingsproblemer og spon-

sorvagter, selv om dette er tværgående problemer. I forbindelse med redegørelsen ”Et po-

liti i forandring” har Rigspolitiet dog taget initiativ til at analysere den eksisterende beman-

ding og effektiviteten af patruljetjenesten. Det fremgår også af redegørelsen, at Rigspolitiet

vil sætte fokus på ledelsesstrukturen i politikredsene.

Kompetenceproblemer

55. Et af de gennemgående problemer i forbindelse med implementering af politireformen

har været at have tilstrækkelige kompetencer til at løse opgaverne i de nye politikredse pro-

fessionelt og effektivt. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kredsenes kompetencepro-

blemer typisk har været i lokalpolitiet, i vagtcentralerne, hos lederne og hos de administra-

tive medarbejdere.

•

Mange afdelinger af lokalpolitiet har manglet medarbejdere med brede efterforsknings-

mæssige og sagsbehandlingskompetencer samt mere specialiserede kompetencer, fx

på særlovsområdet.

Vagtcentralerne har generelt manglet kompetencer inden for disponering og vejledning

af patruljer. Problemerne i vagtcentralerne skyldes dels, at opgaven var ny (fx styring af

mange patruljer og ny teknologi), dels at en række af de tidligere vagthavende, der hav-

de de rette kompetencer, havde søgt stillinger andetsteds i forbindelse med ønskerun-

den og lederrekrutteringen.

Politikredsene har i større eller mindre omfang haft kompetenceproblemer på ledelses-

niveau. Politireformen stiller øgede krav til personaleledelse (bl.a. at skabe motivation,

forandringsvillighed mv.) og til ”ledelse gennem ledere”. Derudover har mange persona-

leledere fået en række nye administrative opgaver som fx kvalitetssikring og tjeneste-

tidsplanlægning, ligesom ledere på afdelings- og linjeniveau har fået nye roller og op-

gaver.

Stort set alle politikredse har haft kompetenceproblemer i nogle af de administrative

funktioner, særligt økonomi- og personalefunktionerne, dels på grund af ønskerunden,

dels fordi politikredsene overtog en række nye arbejdsopgaver fra Rigspolitiet og den

overordnede anklagemyndighed.

•

Vagtcentralen

er politi-

kredsens operations-

center, som bl.a. styrer

beredskabet og løben-

de disponerer over

kredsens patruljer.

•

Initiativer i relation til kompetenceproblemer

56. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der har været og fortsat er stort fokus på at få

løst kompetenceproblemerne i politikredsene. Politikredsene har søgt at løse problemerne

via sidemandsoplæring og intern kursusvirksomhed. Men det har været vanskeligt at afse

resurser til brug for oplæring og anden kompetenceudvikling, især i lokalpolitiet, bl.a. på

grund af den hyppige brug af sponsorering.

57. Sideløbende har Rigspolitiet fokuseret på at udvikle ledernes kompetencer undervejs i

reformprocessen. Rigspolitiet har tilbudt kredsenes ledere kurser, der har haft fokus på per-

sonalelederrollen og ledelse af forandringsprocesser. Rigsrevisionen kan konstatere, at al-

le politikredse har anvendt Rigspolitiets tilbud om lederkurser, og at de deltagende ledere

generelt har udtrykt tilfredshed med lederkurserne – om end personalelederne er mindre

tilfredse end de øvrige ledere.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

58. Som det fremgår, er kompetenceproblemerne resultatet af en kombination af nye ar-

bejdsopgaver og ønskerunden, hvor mange medarbejdere valgte efter tjenestested frem

for jobfunktion. Rigspolitiet har oplyst, at det ikke havde forudset, at kompetencegabet i en

periode blev så markant, som det blev.

59. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politikredsene var bevidste om de uhensigts-

mæssigheder, som ønskerunden ville medføre, bl.a. risikoen for, at man ikke havde de for-

nødne kompetencer til stede ved overgangen til drift i de nye organisationer. Alligevel strak-

te alle politikredse sig meget langt for at opfylde medarbejdernes ønsker til placering og

jobfunktion.

60. Rigsrevisionen vurderer, at Rigspolitiet i forbindelse med planlægningen af reformpro-

cessen i højere grad burde have overvejet, hvilke konsekvenser valget af en reform med et

menneskeligt ansigt ville få for besættelse af stillingerne i politikredsene og driften af politi-

et. Rigspolitiet burde især i relation til politikredse med stor geografisk spredning have for-

udset og taget højde for risikoen for, at medarbejderne ville vælge efter tjenested og ikke

efter jobfunktion, og at kredsene dermed ikke ville have de fornødne kompetencer på rette

sted. Udarbejdelse af en risikoanalyse i forberedelsesfasen kunne formentlig have afdæk-

ket problemstillingen. Rigspolitiet kunne så have været mere forberedt på kompetencepro-

blemerne og overvejet tiltag til at imødegå dem.

61. Som nævnt tidligere kunne lederrekrutteringsprocessen have været tilrettelagt på en

måde, der i højere grad sikrede, at lederne havde de nødvendige kompetencer i forhold til

ledelsesopgaverne i de nye politikredse. Derfor er lederrekrutteringsprocessen efter Rigs-

revisionens opfattelse en medvirkende årsag til de konstaterede kompetenceproblemer

hos nogle af politiets ledere. Rigsrevisionen kan dog samtidig konstatere, at kompetence-

problemerne også skyldes de nye krav til ledernes kompetencer, som følger af reformpro-

cessen.

62. Som opfølgning på personale- og ledelsespolitikken har Rigspolitiet i 2008 i samarbej-

de med bl.a. personaleorganisationerne udarbejdet en plan med 16 projekter, der skal sæt-

te fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kompetence- og karriereudvikling, mangfoldighed og

alsidighed, dialog og samarbejde, etik og moral samt ledelse.

63. Derudover er Rigspolitiet i færd med at gennemføre en reform af politiets uddannelser.

Grunduddannelsen bliver fra 2010 en professionsbacheloruddannelse, og i fremtiden bliver

en større del af politiets lederuddannelse gennemført i et samarbejde med det almindelige

uddannelsessystem, fx som diplom- og masteruddannelser.

64. Det er Rigspolitiets forventning, at initiativerne kan medvirke til at imødegå nogle af de

udfordringer, som reformimplementeringen har haft for politiets kompetencer og arbejds-

miljø.

Problemer med telefoner og telefonbetjeningen

65. Sammenlægningen af politikredsene medførte, at der skulle foretages en omlægning

af politiets telefonsystem. Endvidere blev det nye landsdækkende tlf.nr. 114 introduceret

nogenlunde samtidig med reformens implementering. Rigspolitiet har identificeret 3 gene-

relle problemer i tilknytning til telefonbetjeningen: tekniske fejl, mangel på kompetencer og

bemanding af telefonerne.

66. Alle på nær en enkelt politikreds har taget initiativer i relation til telefonsystemer og/eller

telefonbetjening. De fleste kredse har styrket telefonomstillingen med flere personaleresur-

ser og/eller ændret organiseringen af telefonbetjeningen. En enkelt kreds har iværksat et

tast selv-system (voice response), hvor borgerne via tast selv-systemet bliver ledt igennem

til rette sted. Derudover har enkelte kredse udformet en telefonpolitik. Flere kredse har ud-

leveret mobiltelefoner til medarbejderne, så det derved er lettere at få fat i de rette medar-

bejdere.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

67. Rigspolitiet har løbende indsamlet oplysninger fra kredsene vedrørende eventuelle pro-

blemer med telefonbetjeningen i de første 2 år af reformperioden, bl.a. via koncernledelsen.

Således blev problemstillingen drøftet ved flere møder i både 2007 og 2008.

68. Rigspolitiet har identificeret konkrete tekniske problemer i relation til telefonbetjeningen,

som er blevet løst. Problemerne med telefonbetjeningen har derudover betydet, at Rigspo-

litiet i efteråret 2008 traf beslutning om, at der skal oprettes et centralt servicecenter i hver

politikreds, som skal behandle alle telefoniske henvendelser fra borgerne – bortset fra hen-

vendelser via 112, som går til alarmcentralen. Centrene skal fortrinsvis bestå af administra-

tivt personale, og opgaveløsningen skal understøttes af et voice response-system, hvor bor-

gerne visiteres via nogle få valg til den rette afdeling i politiet. På finansloven for 2009 er der

afsat midler til at etablere servicecentrene.

Vurdering

69. Politikredsene har kort tid efter kredsenes overgang til ny drift gennemført evaluerings-

aktiviteter og haft fokus på at få indsamlet viden om opståede problemer. Politikredsene har

søgt at løse disse problemer. Rigspolitiet kunne i højere grad have indsamlet information

fra kredsene om problemerne og bidraget med løsninger, hvor det var relevant.

70. Politikredsenes løsninger på de problemer, der er opstået i forbindelse med omorgani-

seringen, har medført, at kredsene ikke længere er organiseret så ensartet som oprindeligt

tilsigtet. Dermed fraviger de Rigspolitiets oprindelige ramme, som bl.a. havde til hensigt at

undgå autonome ledelser på lokalstationerne. Rigspolitiet har ikke taget stilling til eller infor-

meret politikredsene om, hvorvidt disse afvigelser er hensigtsmæssige. Rigspolitiet har op-

lyst, at det har igangsat konsulentundersøgelser, og i forlængelse heraf vil politiets øverste

ledelse drøfte rammerne for kredsenes organisering.

Effektiviseringsgevinsterne ved reformen

71. Rigsrevisionen har undersøgt, om politireformen indtil nu har realiseret de forventede

effektiviseringsgevinster, herunder reduceret ledelsestyngden i politiet.

72. Af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 forudsættes det, at

der skal frigøres 200 årsværk til øget politibetjening i 2008, stigende med ca. 200 årsværk i

hvert af de kommende år til i alt ca. 800 årsværk ved udgangen af 2011. Denne forudsæt-

ning bygger på en analyse af effektiviseringsgevinsterne ved reformen, som Rigspolitiet ud-

arbejdede som led i det lovforberedende arbejde.

Forudsætninger bag målene for effektiviseringsgevinster er gengivet i boks 5.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

BOKS 5. FORUDSÆTNINGER BAG MÅLENE FOR EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

Rigspolitiets analyse af effektiviseringsgevinsterne ved politireformen tager udgangspunkt i den

analyse, som et konsulentfirma fremlagde i forbindelse med Visionsudvalgets arbejde i 2005. Rigs-

politiet har senere i forbindelse med det lovforberedende arbejde nedjusteret forventningerne til ef-

fektiviseringsgevinsterne som følge af ledelsesreformen og beredskabsreformen og opjusteret for-

ventningerne til gevinsterne ved effektiviseringer af sagsbehandlingen og it-investeringer.

Rigspolitiets og konsulentfirmaets opgørelse af effektiviseringsgevinster

(Årsværk)

Rigspolitiet

Ledelsesreformen

Beredskabsreformen

Administrative effektiviseringer

Effektiviseringer af sagsbehandlingen

og it-effektiviseringer

I alt

Kilde: Rigspolitiet.

200-300

100-150

300-350

675-875

Konsulentfirma

130-150

400-500

130-200

200

860-1.050

73. Boks 5 viser, at Rigspolitiet har baseret sin analyse af de potentielle effektiviseringsge-

vinster ved politireformen på de beregninger, som konsulentfirmaet fremlagde i implemen-

teringsoplægget til politireformen i 2005, idet Rigspolitiet dog har nedjusteret konsulentfir-

maets beregninger. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er en vis usikkerhed forbundet

med Rigspolitiets beregninger, da Rigspolitiets estimat af effektiviseringsgevinsterne ligger

i intervallet 675-875 årsværk. Dette giver en usikkerhedsmargen på 200 årsværk.

74. Det er Rigspolitiets forventning, at gevinsterne som følge af effektiviseringer af sagsbe-

handlingen og it-effektiviseringer først vil realiseres, når ”it-reformen” er fuldt implementeret

i 2011. Dette er baggrunden for den gradvise frigørelse af årsværk. Rigspolitiet oplyser i sin

årsrapport fra 2008, at en væsentlig udfordring i 2009 ligger i de nye store og komplicerede

it-projekter. For 2 af projekterne er der allerede nu konstateret problemer for leverandørerne

med at sikre rettidige leverancer og den fornødne kvalitet af leverancerne i projekterne.

Udviklingen i politiansatte ledere

75. Som det fremgår af boks 5, har Rigspolitiet beregnet, at 75 af de frigjorte årsværk skal

komme fra ledelsesreformen i form af færre ledere og færre resurser brugt på ledelse.

76. Rigspolitiet har oplyst, at den samlede reduktion i antallet af lederstillinger (politiansatte)

er 541, når antallet af stillinger i 2006 sammenlignes med 2009. Fordelingen på de forskel-

lige lønrammer fremgår af tabel 2.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

Tabel 2. Politiansatte ledere i 2006 og 2009

(Antal lederstillinger)

Lønramme

2006-normativ

2009-normativ

Ændring

36-37

33-35

258

159

÷99

29-32

1.458

993

÷465

I alt

1.756

1.215

÷541

Kilde: Rigspolitiets opgørelse den 5. februar 2009.

77. Tabel 2 viser, at der med reformen er blevet 13 flere politiansatte ledere i den højeste

lønramme (38) og 10 flere i de næsthøjeste lønrammer (36-37). Lederstillingerne på mel-

lemniveauet (33-35) er reduceret med 99 stillinger. Den største reduktion i lederstillinger

(465) er sket i lønrammerne 29-32, som bl.a. omfatter den hidtidige vagthavendegruppe.

Der er dog væsentlige metodemæssige problemer med at sammenligne antallet af leder-

stillingerne i lønrammerne 29-32 i 2006 med de tilsvarende stillinger i 2009, da ledelses-

indholdet i de laveste lederstillinger ikke kan sammenlignes. I dag er der ikke lederstillinger

i lønrammerne 29 og 30. Disse stillinger er blevet til specialiststillinger eller ”funktionsleder-

stillinger” og indgår ikke i opgørelsen. Denne type af stillinger indgik dog i tidligere opgørel-

ser over politiansatte ledere.

78. Rigsrevisionen kan derfor konstatere, at antallet af politiansatte ledere i politiet er faldet

med 76 stillinger, svarende til 76 årsværk, hvilket betyder, at antallet af lederstillinger i løn-

rammerne 33-38 er reduceret. Dette svarer til Rigspolitiets egen forventning til ledelsesre-

formen, jf. boks 5. Rigsrevisionen kan også konstatere, at de forudsætninger, som politikred-

sene har organiseret sig ud fra – dvs. lovgivningens bemærkninger, principperne i model-

politikredsnotaterne samt de politiske forudsætninger om at bevare politistationer i byer, der

havde stationer før reformen – begrænser muligheden for at foretage yderligere reduktioner

af antallet af ledere i politiet. Etablering af mange selvstændige afdelinger og sektioner med-

fører ligeledes, at mange ledelsesniveauer opretholdes.

Realisering af effektiviseringsgevinsterne

79. Rigspolitiet har i årsrapporten for 2008 gennemført en analyse af, om målet med en ef-

fektiviseringsgevinst svarende til 200 årsværk frigjort til operativt politiarbejde i 2008 er nå-

et. Konklusionen er, at Rigspolitiet ikke kan godtgøre, at der er frigjort 200 årsværk til ope-

rativt politiarbejde i 2008. Endvidere fremgår det af årsrapporten, at der anvendes færre

medarbejdere i beredskabet (ca. 100 årsværk) til at løse de opgaver, der er bundet til sta-

tionerne, fx at disponere patruljerne, og at ledelsesreformen har medført en reduktion i an-

tallet af lederstillinger på 75-100 årsværk, dvs. samlet 175-200 årsværk færre. Men tidsfor-

bruget registreret på politiets kerneopgaver (dvs. operativt politiarbejde) er reduceret lidt i

2008 i forhold til 2006, mens tidsforbruget til ledelse, administration og hjælpefunktioner er

steget.

80. Rigspolitiet konstaterer i årsrapporten for 2008, at resultaterne kan skyldes ændret prak-

sis for tidsregistrering. Samtidig kan Rigsrevisionen dog konstatere, at politikredsene af Rigs-

politiet løbende er blevet gjort opmærksomme på, at reformens effektiviseringsgevinster i

form af frigørelse af årsværk til operativt politiarbejde skal kunne dokumenteres, og at do-

kumentationen skal fremgå af tidsregistreringen.

81. Der er i politikredsene skepsis over for, om reformen vil kunne frigøre den mængde re-

surser, der er forudsat af Rigspolitiet. Rigsrevisionen vurderer, at politikredsene ville have

haft større fokus på at styre efter effektiviseringsmålene, hvis det landsdækkende mål på

800 årsværk var klart nedbrudt til mål på kredsniveau.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF POLITIREFORMEN

Resursetilførsler

82. Politiet har på finansloven for 2009 og i forbindelse med bandepakken i foråret 2009

fået tilført resurser. Finanslovsaftalen giver specifikt øgede bevillinger til at udvide politistyr-

ken samt ansætte administrativt personale, der skal medvirke til, at der frigøres betjente.

Hovedindholdet i finanslovsaftalen er gengivet i boks 6.

BOKS 6. FINANSLOVSAFTALE OM STYRKELSE AF POLITIET

Regeringen indgik den 6. november 2008 i forbindelse med finanslovsforhandlingerne en aftale med

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om gennem-

førelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen med begrundelse i, at der havde været flere

vanskeligheder ved implementeringen af reformen end forventet. Med aftalen blev der tilført i alt 843,3

mio. kr. i perioden 2008-2012. Udmøntningen af denne aftale er vist i nedenstående tabel.

Styrkelse af politiet i perioden 2008-2012

(Mio. kr.)

2008

Resursetilførsel til frigørelse

af 200 politiårsværk

Varig styrkelse med i alt

300 politibetjente

Vidensopsamling og under-

visning vedrørende bande-

kriminalitet

Udbetaling af overarbejde

Styrkelse af politiet i alt

2009

125,0

43,5

2010

125,0

123,8

2011

75,0

160,5

2012

0,0

160,5

I alt

325,0

488,3

25,0

2,5

171,0

2,5

251,3

235,5

160,5

5,0

25,0

843,3

Note: Den grå markering viser reformårene.

Kilde: Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti: ”Aftale om gennemførelse af politi-

reformen og styrkelse af politiindsatsen” af 6. november 2008.

83. Boks 6 viser, at der på finansloven for 2009 er tilført i alt 325 mio. kr. til frigivelse af po-

litiårsværk i perioden 2009-2011. Derudover er der tilført 488,3 mio. kr. som en varig styr-

kelse af politiindsatsen med 300 politibetjente i perioden 2009-2012. Rigsrevisionen kan

konstatere, at politireformen er blevet mindst 325 mio. kr. dyrere end oprindeligt forventet.

Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene i forbindelse med merbevillingen til frigivelse af 200

årsværk (etablering af servicecentrene) er blevet anmodet om at udarbejde en plan for,

hvordan ansættelsen af administrative medarbejdere vil frigøre 200 politiansatte fra admi-

nistrative funktioner til operativt politiarbejde.

Vurdering

84. Ledelsestyngden i politiet er reduceret med 76 årsværk, men tidsforbruget til ledelses-

opgaver er ikke nedbragt fra 2006 til 2008. Rigspolitiet kan heller ikke godtgøre, at politiet

har levet op til målet for 2008 om at frigøre 200 årsværk til operativt politiarbejde.

85. Politiet har både med finansloven for 2009 og i forbindelse med bandepakken i foråret

2009 fået bevillinger til at udvide politistyrken og til at ansætte administrativt personale, der

skal medvirke til at frigøre betjente. Politireformen er dermed blevet væsentligt dyrere end

oprindeligt forventet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

IV. Udviklingen i politiets resultater

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Overordnet har der været en større nedgang i politiets produktion end forventet, når

resultaterne fra reformårene 2007 og 2008 sammenholdes med resultaterne fra 2006,

som var det sidste år inden politireformen. Tal fra 1. kvartal 2009 tyder dog på en

positiv udvikling. Rigspolitiet kunne have begrænset nedgangen i produktionen ved,

på et tidligere tidspunkt, at have iværksat initiativer i relation til fx kompetencegabet.

I reformperioden er politiets responstider faldet, dvs. at politiet kommer hurtigere frem

til borgeren ved hastesager.

86. De organisatoriske omlægninger i forbindelse med kredsreformen har, som beskrevet i

kap. III, medført et forløb med omfattende forandringer i perioden 2007-2008. Det er efter

Rigsrevisionens opfattelse forventeligt, at en reform af denne størrelse vil medføre nedgang

i produktionen. I udmøntningsplanen til flerårsaftalen 2007-2010 havde politiet imidlertid sat

sig som mål, at ”den betydelige omstillingsproces gennemføres således, at borgerne mær-

ker det mindst muligt”. Det har med andre ord været politiets mål at implementere reformen

uden omkostninger for løsningen af de opgaver, der har betydning for borgerne.

87. Med det formål at vurdere, hvordan opgaveløsningen indtil nu har udviklet sig under re-

formen, har Rigsrevisionen undersøgt, om politiets resultater har ændret sig i perioden 2007-

2008 i forhold til 2006. For at vurdere dette har Rigsrevisionen gennemgået:

•

udviklingen i politiets resultater i perioden 2006-2008 målt på udvalgte indikatorer for bor-

gerservice i form af sagsproduktion sagsbehandlingstid, borgertilfredshed samt respons-

tid

udviklingen i politiets produktivitet målt på timeforbrug pr. afgørelse

om der er forskelle mellem de enkelte kredse i forhold til resultaterne.

Straffesagsområdet

omfatter sager på

straffelovsområdet (fx

drab, vold osv.) og

særlovsområdet (fx

færdselsloven).

Anmeldelserne på

færdselslovsområdet

udgør mere end halv-

delen af anmeldelser-

ne på straffesagsom-

rådet.

Rigspolitiets nøgletal

til Folketinget følger

flerårsaftalens fokus

på borgervendt krimi-

nalitet. De omfatter

derfor kun straffelovs-

området og er ikke di-

rekte sammenlignelige

med tal for straffesags-

området gengivet i

denne beretning.

•

Politiets resultater vedrører både politi og anklagemyndigheden i politikredsene (herefter

politiet).

Politiets opgaveløsning under politireformen

88. Rigsrevisionen har undersøgt udviklingen i resultater på straffesagsområdet og set på

politiets sagsproduktion og sagsbehandlingstider i perioden 2006-2008. Desuden har Rigs-

revisionen undersøgt udviklingen i responstider og borgertilfredshed i samme periode samt

udviklingen i produktiviteten. For hvert emne har Rigsrevisionen gennemgået de enkelte

kredses resultater for at kunne identificere eventuelle forskelle kredsene imellem. Hvor det

er muligt, har Rigsrevisionen desuden sammenlignet resultaterne fra perioden 2006-2008

med tal fra 1. kvartal 2009.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Anmeldelser

er lov-

overtrædelser, der er

anmeldt til politiet, eller

hvor politiet selv har

indgivet anmeldelsen,

fx i forbindelse med

færdselsbøder.

Sigtelser

rejses, hvis

der er mistanke til en

person eller et selskab.

Der kan rejses flere

sigtelser på samme

anmeldelse.

Fældende afgørelser

er afgørelser, der resul-

terer i sanktion eller

straf.

Sagsproduktionen

89. Mens antallet af anmeldelser illustrerer politiets opgavemængde, er sigtelser og afgø-

relser udtryk for politiets resultater. For at undersøge resultaterne af opgaveløsningen på

straffesagsområdet har Rigsrevisionen derfor gennemgået udviklingen i sigtelser og anmel-

delser, der har resulteret i en fældende afgørelse, sammenlignet med antallet af anmeldel-

ser. Udviklingen i perioden 2006-2008 fremgår af figur 4.

Figur 4. Udviklingen i anmeldelser, sigtelser og fældende afgørelser på det samlede straffe-

sagsområde i perioden 2006-2008. Indekstal, 2006 = 100

110

105

100

2006

2007

2008

Anmeldelser med fældende afgørelser

Gns. pr. kreds 2008: 46.402

Udvikling 2006-2008: ÷14 %

Sigtelser

Gns. pr. kreds 2008: 49.162

Udvikling 2006-2008: ÷14 %

Anmeldelser

Gns. pr. kreds 2008: 80.381

Udvikling 2006-2008: ÷4 %

Kilde: Rigspolitiet.

Afgørelsesprocenten

er antallet af anmeldel-

ser med fældende af-

gørelser i forhold til an-

tallet af anmeldelser

i alt.

90. Figur 4 viser, at antallet af sigtelser, anmeldelser med fældende afgørelser og antallet

af anmeldelser faldt fra 2006 til 2008 på straffesagsområdet. Faldet på resultatsiden er dog

større end faldet i antallet af anmeldelser, idet antallet af sigtelser og anmeldelser med fæl-

dende afgørelser faldt med 14 % fra 2006 til 2008, mens antallet af anmeldelser faldt med

4 %, idet antallet af anmeldelser steg fra 2007 til 2008.

91. Da sagerne på færdselslovsområdet udgør over halvdelen af det samlede straffesags-

område, har Rigsrevisionen også undersøgt udviklingen, når straffesagsområdet opgøres

uden færdselslovsområdet. Figur 5 illustrerer dette.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Figur 5. Udviklingen i anmeldelser, sigtelser og fældende afgørelser på straffesagsområdet

uden færdselslovsområdet i perioden 2006-2008. Indekstal, 2006 = 100

110

105

100

2006

2007

2008

Anmeldelser med fældende afgørelser

Gns. pr. kreds 2008: 9.894

Udvikling 2006-2008: ÷14 %

Sigtelser

Gns. pr. kreds 2008: 13.004

Udvikling 2006-2008: ÷11 %

Anmeldelser

Gns. pr. kreds 2008: 39.044

Udvikling 2006-2008: 9 %

Kilde: Rigspolitiet.

92. Som det fremgår af figur 5, er der også sket et fald på resultatsiden fra 2006 til 2008,

når straffesagsområdet opgøres uden færdselslovsområdet, om end antallet af anmeldel-

ser med fældende afgørelser er steget fra 2007 til 2008. Samtidig er antallet af anmeldel-

ser steget, både fra 2006 til 2007 og fra 2007 til 2008. Udviklingen i resultater følger altså

ikke udviklingen i opgaver, heller ikke når der ses bort fra færdselslovsområdet.

93. Politiets afgørelsesprocent angiver, hvor mange anmeldelser der har resulteret i en fæl-

dende afgørelse ud af det totale antal anmeldelser. I tabel 3 er vist udviklingen i afgørelses-

procenten.

Tabel 3. Afgørelsesprocenten i perioden 2006-2008 samt 1. kvartal 2009

(%)

2006

Straffesagsområdet

Straffesagsområdet undtaget færdsels-

lovsområdet

2007

2008

1. kvartal

2009

Note: Afgørelsesprocenten er antallet af anmeldelser med fældende afgørelser i forhold

til antallet af anmeldelser.

Kilde: Rigspolitiet.

94. Tabel 3 viser, at afgørelsesprocenten er faldet fra 69 % i 2006 til 62 % i 2007 og 61 % i

2008. Der har således været et fald i politiets sagsproduktion i perioden 2007-2008, hvor de

store omlægninger i kredsene har fundet sted. Tendensen er den samme, når straffesags-

området opgøres uden færdselslovsområdet. Tal fra 1. kvartal 2009 antyder dog en positiv

udvikling, idet afgørelsesprocenten for det samlede straffesagsområde her var på 80 %. Op-

gjort uden færdselslovsområdet var afgørelsesprocenten 29 % i 1. kvartal 2009. Tabel 4 vi-

ser afgørelsesprocenten i de 12 kredse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Tabel 4. Afgørelsesprocent fordelt på kredse for straffesagsområder i alt i perioden

2006-2008 samt 1. kvartal 2009

(%)

2006

Danmark i alt

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

2007

2008

1. kvartal

2009

Note: De grå felter markerer, at afgørelsesprocenten er under 2006-niveau.

Kilde: Rigspolitiet.

95. Som det fremgår af tabel 4, var de 12 kredse forskellige både med hensyn til det resul-

tatmæssige udgangspunkt i 2006 og i forhold til udviklingen i afgørelsesprocenten i årene

med politireformen. Afgørelsesprocenten var lavere i 2008 end i 2006 i 9 ud af 12 kredse,

mens 3 kredse bevarede eller forbedrede resultatet fra 2006 til 2008. Det skal bemærkes,

at resultaterne i disse 3 kredse lå under landsgennemsnittet i 2006. Det fremgår endvidere,

at tallene fra 1. kvartal 2009 antyder en positiv udvikling i afgørelsesprocenten i samtlige

12 kredse set i forhold til såvel 2006 som 2008. I tabel 5 er opgjort, hvordan udviklingen ser

ud, når straffesagsområdet opgøres uden færdselslovsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Tabel 5. Afgørelsesprocent fordelt på kredse for straffesagsområdet uden færdsels-

lovsområdet i perioden 2006-2008 samt 1. kvartal 2009

(%)

2006

Danmark i alt

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

2007

2008

1. kvartal

2009

Note: De grå felter markerer, at afgørelsesprocenten er under 2006-niveau.

Kilde: Rigspolitiet.

96. Tabel 5 viser, at afgørelsesprocenten for 1. kvartal 2009 ligger under 2006-niveau i 7 ud

af 12 kredse, når straffesagsområdet opgøres uden færdselslovsområdet. I forhold til 2007

og 2008 indikerer resultaterne fra 1. kvartal 2009 dog en positiv udvikling i afgørelsespro-

centen i kredsene, om end fremgangen ikke er så markant som for det samlede straffesags-

område.

Sagsbehandlingstid

97. Rigspolitiet vurderer politiets sagsbehandlingstid ved at se på, hvor mange anmeldelser

der har ført til fældende afgørelser inden for 5 måneder fra anmeldelsestidspunktet. Rigs-

revisionens gennemgang viser, at færre fældende afgørelser blev truffet inden for 5 måne-

der i 2008 end i 2006, idet andelen heraf faldt fra 86 % i 2006 til 80 % i 2008. Landsresul-

tatet dækker over et fald i samtlige 12 politikredse. Udviklingen i sagsbehandlingstiden har

således været negativ, efter reformen trådte i kraft.

98. Rigsrevisionen er vidende om, at anklagemyndigheden i flere kredse har iværksat et

større arbejde for at nedbringe sagspukler. Rigspolitiet har oplyst, at der i forbindelse med

en indsats for at nedbringe antallet af ældre verserende sager og sigtelser naturligt i en pe-

riode vil ske et fald i andelen af fældende afgørelser truffet inden for 5 måneder.

99. Tal fra 1. kvartal 2009 tyder på en positiv udvikling i sagsbehandlingstiden, idet andelen

af fældende afgørelser truffet inden for 5 måneder er 86 % og altså på 2006-niveau. Udvik-

lingen i forhold til 2008 er ligeledes positiv i 11 ud af 12 kredse, når andelen fra 1. kvartal

2009 sammenlignes med resultatet fra 2008. I 8 ud af 12 kredse er resultatet dog stadig un-

der 2006-niveau.

Sagsbehandlingstid

måles som andelen af

fældende afgørelser

truffet inden for 5 må-

neder efter anmeldel-

sen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Produktivitet

100. Rigsrevisionen har gennemgået udviklingen i politiets produktivitet ved at se på, hvor

mange timer politiet i gennemsnit var om at sagsbehandle en anmeldelse med fældende

afgørelse i perioden 2006-2008. Gennemgangen viser, at det gennemsnitlige timeforbrug

steg med 19 % på landsplan, fra 7 timer i 2006 til 8,3 timer i 2008. Billedet er det samme,

når færdselslovsområdet udtages af beregningen, idet der så er sket en stigning på 18 %,

fra 27,6 timer i 2006 til 32,6 timer i 2008 pr. anmeldelse med fældende afgørelse.

101. Udviklingen på landsplan dækker over stigninger i det gennemsnitlige timeforbrug i

10 ud af 12 kredse. Rigsrevisionen kan dog konstatere en vis forskel kredsene imellem,

idet kredsenes gennemsnitlige timeforbrug i 2008 varierede fra 6 til 14 timer pr. anmeldel-

se med fældende afgørelse.

102. Politiet var således gennemsnitligt flere timer om at behandle en anmeldelse med fæl-

dende afgørelse i 2008 end i 2006. Dette er udtryk for et fald i produktiviteten. Rigsrevisio-

nen er dog opmærksom på, at variation i sagernes kompleksitet kan have stor betydning

for udviklingen i timeforbruget.

103. I 1. kvartal 2009 var tidsforbruget pr. anmeldelse med fældende afgørelse gennemsnit-

ligt 6,9 timer for det samlede straffesagsområde, dvs. på niveau med årsresultatet for 2006.

Opgøres straffesagsområdet uden færdselslovsområdet, var det gennemsnitlige tidsforbrug

32,7 timer. Dette svarer til resultatet fra 2008 og indikerer i forhold til 2006 et større timefor-

brug og en lavere produktivitet.

104. 10 ud af 12 kredse brugte i gennemsnit færre timer pr. anmeldelse med fældende af-

gørelse i 1. kvartal 2009 end i 2008 på det samlede straffesagsområde. I 6 ud af 12 kredse

var tidsforbruget dog steget i forhold til 2006-niveauet. Opgøres resultatet uden færdsels-

lovsområdet, var det gennemsnitlige timeforbrug i 1. kvartal 2009 større end i 2008 i 5 ud

af 12 kredse og var vokset i forhold til 2006 i 10 ud af 12 kredse. Resultaterne fra 1. kvartal

2009 indikerer således ikke entydigt en positiv udvikling i politiets produktivitet.

Anmeldertilfredshed

105. Rigspolitiet foretager årligt en brugertilfredshedsundersøgelse blandt borgere, der har

anmeldt en forbrydelse til politiet. Rigspolitiets undersøgelser viser, at anmelderne generelt

er tilfredse med politiets indsats. Deres svar ligger typisk i den øvre ende af politiets tilfreds-

hedsskala.

106. Anmeldernes tilfredshed er imidlertid faldet i perioden 2006-2008 i forhold til den sam-

lede tilfredshed og på alle underområder. Det største fald i tilfredshed vedrører ”ventetiden

i forbindelse med anmeldelse”. Den negative udvikling i politiets resultater på straffesags-

området modsvares således af en faldende tilfredshed hos de borgere, der har været i kon-

takt med politiet i forbindelse med, at de har foretaget en anmeldelse.

Responstid

107. Responstid angiver den tid, der går, fra et alarmopkald modtages af politiet, til politiet

er fremme på gerningsstedet. Politiet er forpligtet til at måle på hastende politiopgaver, der

kommer via alarm 112. Det betyder dog, at målingerne ikke omfatter alle politiets hasteop-

gaver, idet der ikke måles responstid på nødopkald foretaget gennem andre kanaler, fx via

overfaldsalarmer eller 114-nummeret.

108. I Rigspolitiets årlige resultatopgørelser bliver kredsene målt på dels den gennemsnit-

lige responstid, dels andelen af såkaldt lange responstider, dvs. responstider over 20 min.

Udviklingen i responstider i kredsene fremgår af tabel 6.

Anmeldertilfredshed

Rigspolitiet spørger

årligt et antal tilfældigt

udvalgte anmeldere

om deres tilfredshed

med politiet. For hvert

spørgsmål angiver de

deres tilfredshed på

en skala fra 1-4:

1 = Meget utilfreds

2 = Utilfreds

3 = Tilfreds

4 = Meget tilfreds

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

Tabel 6. Udvikling i gennemsnitlige responstider og lange responstider i perioden 2006-2008 samt 1. kvartal 2009

4. kvartal 2006

Gnsntl.

Over

responstid 20 min.

(min:sek)

(%)

Danmark i alt

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands

Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands

Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands

Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns

Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

2007

Gnsntl.

Over

responstid

20 min.

(min:sek)

(%)

10:29

12:17

08:25

10:53

08:14

10:30

10:51

11:48

11:01

10:04

11:55

2008

Gnsntl.

Over

responstid

20 min.

(min:sek)

(%)

09:38

11:02

07:57

10:49

08:31

09:35

10:02

11:25

09:58

08:10

08:42

10:12

1. kvartal 2009

Gnsntl.

Over

responstid

20 min.

(min:sek)

(%)

09:32

09:41

08:12

10:37

07:43

07:49

13:03

10:07

10:04

08:40

09:12

11:07

10:56

10:45

07:56

13:26

08:56

12:21

10:07

11:41

12:23

10:45

07:19

Af tekniske årsager er responstiden ikke målt i Københavns Politi i perioden 2006-2008 og i Københavns Vestegns Politi i

perioden 2006-2007, da det er Københavns Brandvæsen, der modtager alarmopkald i disse kredse. Fra 4. kvartal 2008 er

det blevet muligt at måle responstid i Københavns Vestegns Politi. Responstiden for Københavns Vestegns Politi i 2008 er

således et kvartalstal.

Note: De grå felter markerer, at responstiden er længere/der er flere lange responstider end i 2006.

Kilde: Rigspolitiet.

109. Tabel 6 viser, at den gennemsnitlige responstid på landsplan faldt fra 2006 til 2008 med

1 min. og 18 sek., så politiet i 2008 gennemsnitligt var 9 min. og 38 sek. om at komme frem

til en hasteopgave. Samtidig er forekomsten af lange responstider på mere end 20 min. ble-

vet reduceret. Politiet er altså i gennemsnit blevet hurtigere til at komme frem til hastende

opgaver. Tabellen viser videre, at den gennemsnitlige responstid faldt fra 2006 til 2008 i 7

ud af de 10 kredse, hvor der er foretaget målinger af responstider i hele perioden. Respons-

tiden steg dog fra 2006 til 2007 i 5 af disse 10 kredse.

110. Tal fra 1. kvartal 2009 tyder endvidere på en positiv udvikling. Således var den gen-

nemsnitlige responstid i 1. kvartal 2009 kortere end i 2006 på landsplan og i 7 ud af de 10

kredse, der målte responstid i 2006. I forhold til 2008 er den gennemsnitlige responstid kor-

tere på landsplan og i 5 ud af 11 kredse, der målte responstid i 2008.

Vurdering

111. Der har været et fald i politiets sagsproduktion på straffesagsområdet i 2007 og 2008 i

forhold til 2006. Der er nogen variation i resultaterne mellem de 12 kredse, men generelt har

udviklingen i resultaterne ikke fulgt udviklingen i opgavemængden. Således er andelen af an-

meldelser, der har resulteret i en fældende afgørelse, faldet fra 2006 til 2008. Tal fra 1. kvar-

tal 2009 indikerer dog en positiv udvikling.

Responstid

angiver

den tid, der går, fra et

alarm 112-opkald mod-

tages af politiet, til en

politipatrulje er fremme

på gerningsstedet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER

112. Udviklingen i politiets sagsbehandlingstid har været negativ, idet færre fældende af-

gørelser blev truffet inden for 5 måneder i 2008 end i 2006. Tal fra 1. kvartal 2009 tyder

dog på en positiv udvikling i politiets sagsbehandlingstid.

113. Produktiviteten er også faldet, da politiet i gennemsnit var flere timer om at behandle

en anmeldelse med fældende afgørelse i 2008 end i 2006. Tal fra 1. kvartal 2009 viser, at

politiets produktivitet på landsplan nu er på niveau med resultatet i 2006. Tendensen gør

sig dog kun gældende i halvdelen af kredsene.

114. Den negative udvikling i resultater på straffesagsområdet afspejles i et fald i den gen-

nemsnitlige tilfredshed blandt borgere, der har foretaget en politianmeldelse i perioden 2006-

2008.

115. Politiet er i gennemsnit blevet hurtigere til at komme frem til hasteopgaverne, og fore-

komsten af lange responstider er reduceret i perioden 2006-2008. Tal fra 1. kvartal 2009

tyder endvidere på, at den positive udvikling fortsætter.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS MÅL- OG RESULTATSTYRING

V. Politiets mål- og resultatstyring

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Politiet har de seneste år arbejdet med mål- og resultatstyring, herunder udviklet sty-

ringsmæssige redskaber. Politiets mål- og resultatstyring er på et indledende stadie,

og der udestår et betydeligt arbejde med at forankre dette i politiet. Det skyldes bl.a.,

at politidirektørkontrakterne ikke i tilstrækkelig grad bliver anvendt som styringsred-

skab, at udviklede ledelsesrapporteringsværktøjer ikke bliver anvendt fuldt ud i politi-

kredsene, og at kun få kredse følger systematisk op på definerede mål.

116. For at sikre en effektiv udmøntning af målene med politireformen har Justitsministeriet

udviklet et samlet styringskoncept for politiet. Gennem flere år er der indgået direktørkontrak-

ter mellem Justitsministeriets departementschef og rigspolitichefen. For at styrke mål- og

resultatstyringen blev der således fra og med 2007, som noget nyt, indgået kontrakter mel-

lem rigspolitichefen og politidirektørerne for de 12 politikredse.

117. Styringskonceptet definerer rammen for Rigspolitiets og politikredsenes arbejde med

politireformen. Konceptet fastlægger politiske mål, fokusområder og udviklingsinitiativer for

politikredsenes arbejde med henblik på, at borgerne mærker implementeringen af politire-

formen mindst muligt, og at serviceniveauet opretholdes. Rigsrevisionen har undersøgt, om

politiet har implementeret mål- og resultatstyring. For at vurdere dette har Rigsrevisionen

undersøgt, om:

•

der er tilrettelagt et hensigtsmæssigt styringskoncept

beslutningsstrukturen i politiet er klart defineret

der er implementeret mål- og resultatstyring i politikredsene.

Styringskonceptet

Styringskonceptet om-

fatter også en kontrakt

mellem Justitsministe-

riets departementschef

og rigsadvokaten.

118. Rigsrevisionen har undersøgt, om politiets styringskoncept er tilrettelagt hensigtsmæs-

sigt, da styringskonceptet definerer rammen for politiets implementering af politireformen.

Rigsrevisionen har ved vurderingen taget udgangspunkt i, om politidirektørkontrakterne

underskrives ved årets begyndelse, og om målene i kontrakterne afspejler forskelle mellem

politikredsene.

119. For politiets virksomhed er der etableret en mål- og resultatstyringsmodel, der tager

udgangspunkt i en udviklingsplan for politiet, en flerårsaftale for politiet, en udmøntnings-

plan af flerårsaftalen, en direktørkontrakt mellem Justitsministeriets departementschef og

rigspolitichefen samt direktørkontrakter mellem rigspolitichefen og de 12 politidirektører.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at udarbejdelsen af politidirektørkontrakter i udgangs-

punktet fastlægges af Rigspolitiet.

Politidirektørkontrak-

terne omfatter også

mål for anklagemyn-

dighedens arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS MÅL- OG RESULTATSTYRING

120. Målene for politiet indarbejdes i direktørkontrakten for rigspolitichefen og kontrakterne

med hver enkelt politidirektør. Direktørkontrakterne indeholder drifts- og resultatmål samt

udviklingsmål. Målene i kontrakterne for 2007 og 2008 er baseret på de væsentligste mål i

politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale og udmøntningsplan for 2007-2010 for at

sikre, at de politisk fastsatte mål bliver forankret lokalt i politikredsene.

121. For 2008 var målene i politidirektørkontrakterne (for politiets virksomhed):

Drifts- og resultatmål:

•

uændret borgerbetjening

•

effektiv økonomi- og resursestyring

•

mere færdselspoliti på vejene

•

fastholdelse af hurtige responstider.

Udviklingsmål:

•

styrkelse af kontakten med lokalsamfundet

•

forbedret trivsel og øget motivation.

122. Politidirektørkontrakterne er yderligere operationaliseret. Målet om uændret borgerbe-

tjening er således nedbrudt i bl.a. særlige indsatsområder, fx kriminelle bander og prostitu-

tionens bagmænd, i overensstemmelse med flerårsaftalen.

123. Undersøgelsen viser, at drifts- og resultatmål samt udviklingsmål for 8 af de 12 kredse

er identiske for 2007 og 2008. Endelig viser gennemgangen, at hovedparten af de særlige

indsatsområder går igen i alle politidirektørkontrakter. Rigspolitiet har oplyst, at selv om må-

lene umiddelbart synes at være ens, er der opstillet kredsspecifikke måltal for nogle af må-

lene for at sikre, at målene understøtter de lokale forhold. Rigspolitiet har endvidere oplyst,

at det som udgangspunkt er enig i, at målene i politidirektørkontrakterne bør fastlægges ef-

ter forhandling, så de afspejler variationer i kredsenes kriminalitetsniveau. Men da ambitions-

niveauet for målene i kontrakterne er politisk fastsat med relativ høj detaljeringsgrad i fler-

årsaftalen, har der kun i begrænset omfang været et egentligt forhandlingsrum for opstillin-

gen af disse mål.

124. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene har mulighed for at nedbryde kontraktens bredt

formulerede mål i lokale mål med udgangspunkt i kriminalitetsudviklingen i kredsen. Rigs-

revisionen finder dog, at de temaer, der formuleres mål inden for i kontrakten, med fordel i

højere grad kunne tage udgangspunkt i kredsenes variationer i relation til kriminalitetsniveau,

fx prostitutionens bagmænd.

125. Kontrakterne mellem rigspolitichefen og politidirektørerne er for 2007 og 2008 under-

skrevet i henholdsvis slutningen af marts og midten af april. Kontrakterne med rigspolitiche-

fen og politidirektørerne for 2009 er i maj 2009 endnu ikke underskrevet. Pr. 19. juni er po-

litidirektørkontrakterne stadig ikke underskrevet. Rigspolitiet oplyser, at den endelige ind-

gåelse af kontrakter har afventet rigspolitichefens tiltræden den 1. februar 2009.

126. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet er opmærksom på de svagheder, der i re-

formens opstartsfase har været omkring tidspunktet for kontrakternes indgåelse og indivi-

dualiseringen heraf i forhold til de enkelte politikredse. Ligeledes har ministeriet oplyst, at

det er opmærksom på, at styringen løbende skal udbygges og forbedres, i takt med at poli-

tireformen indkøres. Resultatstyringen er fortsat under udvikling og indgår i den analyse,

som er igangsat af politiet, Justitsministeriet og Finansministeriet vedrørende modernise-

ring af Rigspolitiets organisation og styringsmodel. Rigspolitiet har oplyst, at der i samarbej-

de med Rigsadvokaten er udarbejdet en strategiproces, der skal understøtte, at kontrakter-

ne for 2010 og fremover kan underskrives primo året, ligesom processen skal forbedre dia-

logen om målfastsættelsen i kontrakterne og dermed styrke den lokale forankring af måle-

ne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS MÅL- OG RESULTATSTYRING

Vurdering

127. Politidirektørkontrakterne er overordnet ens, og temaerne, som målene i kontrakterne

er formuleret inden for, afspejler ikke, at der er varierende kriminalitetsniveau i kredsene.

Endvidere underskrives kontrakterne flere måneder inde i det år, de vedrører, hvilket svæk-

ker muligheden for at anvende dem som styringsredskab.

Beslutningsstrukturen i politiet

128. Rigsrevisionen har undersøgt, om den nye beslutningsstruktur i politiet er klart define-

ret, da en klar beslutningsstruktur er en forudsætning for en velfungerende mål- og resultat-

styring.

129. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der oprettes en koncernledelse i

politiet, som skal drøfte og koordinere politiets samlede indsats. Koncernledelsesmøderne

ledes af rigspolitichefen, og alle 12 politidirektører og rigsadvokaten deltager i møderne.

Det første koncernledelsesmøde blev afholdt i september 2006. Der er ligeledes etableret

andre netværk i politiet, fx chefpolitiinspektørforum, vicepolitidirektørforum, personalechef-

forum og økonomichefforum, hvis medlemmer mødes månedligt. Koncernledelsen og de

øvrige netværk er drøftelsesfora og ikke beslutningsorganer.

130. Rigsrevisionens interviews i kredsene viste, at der var usikkerhed om koncernledelsens

funktion, om informationsflowet og om de tværgående netværks mandat og ansvar. Usikker-

heden opstår fx som følge af, at emner, som har været drøftet i koncernledelsen, ikke altid

følges op af udmeldte beslutninger fra Rigspolitiet. Usikkerheden om de øvrige netværk op-

står fx i kraft af, at det ikke altid er klart, hvilke emneområder der behandles hvor. Mens kon-

cernledelsens funktion er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er funktionen af de

øvrige fora endnu ikke defineret af Rigspolitiet. Rigspolitiet har i marts 2009 udarbejdet no-

tatet ”Organisering af og arbejdet i politiets fora og netværk”. Af notatet fremgår det, at der

er behov for at skabe klarhed over de forskellige foras og netværks funktioner og opgaver,

bl.a. i forbindelse med den samlede beslutningsstrategi i politiet.

Vurdering

131. I politikredsene er der tvivl om koncernledelsens funktion samt om informationsflowet

og ansvaret i de øvrige netværk. Rigspolitiet vil arbejde på at skabe klarhed over netværke-

nes funktioner og opgaver.

Politikredsenes mål- og resultatstyring

132. Politiet har implementeret flere styringsmæssige tiltag i de seneste år, herunder PRES

og POLIS, som ifølge Rigspolitiet har forbedret datagrundlaget og styrket mål- og resultat-

styringen i politiet. Rigsrevisionen har for at vurdere, om der er implementeret mål- og re-

sultatstyring i politikredsene, taget udgangspunkt i, om kredsene har defineret mål, og om

de følger op på disse og afrapporterer på målopfyldelsen.

Definition af mål

133. Næsten alle kredse har udarbejdet en virksomhedsplan e.l., som beskriver kredsens

mål udledt af flerårsaftalen, udmøntningsplanen og politidirektørens resultatkontrakt. Rigs-

revisionens undersøgelse viser imidlertid, at flere kredse ikke har defineret lokale mål på

baggrund af OPA-afdelingens analyser af kriminalitetsudviklingen. Enkelte kredse har defi-

neret mål i 2007, men har ikke fastholdt denne praksis i 2008 og 2009. Nationale og lokale

mål er i nogle kredse endvidere nedbrudt i operationsplaner og handleplaner for enkeltom-

råder.

134. Rigsrevisionen finder, at der årligt bør defineres mål for politikredsenes virksomhed.

Ligeledes finder Rigsrevisionen, at den strategiske planlægning, analyse og definition af

relevante mål for kredsen (lokale såvel som nationale mål) kunne styrkes ved at inddrage

OPA-afdelingens analyser af kriminalitetsudviklingen.

OPA-afdelingen

Samtlige politikredse

har en afdeling for

operativ planlægning

og analyse. Politikred-

senes OPA-afdelinger

foretager en løbende

og systematisk ind-

samling af lokalt defi-

nerede mål som fx rø-

verier. Disse anvendes

som led i planlægnin-

gen og udførelsen af

den operationelle poli-

timæssige indsats.

Oplysningerne anven-

des således fx som

grundlag for målrette-

de efterforskninger.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS MÅL- OG RESULTATSTYRING

PRES: Politiets Re-

sultat-Evaluerings-

System

PRES danner bag-

grund for den løbende

opfølgning på politiets

resultater i henhold til

udmøntningsplanen.

PRES-modellen rum-

mer en indsatsside

(omfattende temaerne

ledelse, strategi og

planlægning, medar-

bejdere, samarbejder

og resurser samt ar-

bejdsgange) og en re-

sultatside (omfattende

temaerne brugere og

borgere, medarbejder-

resultater, samfund og

nøgleresultater).

PRES-målinger og

-indrapporteringer til

øverste ledelse foreta-

ges af ledelsessekre-

tariatet i de enkelte po-

litikredse.

Resultatopfølgning

135. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er ”væsentligt, at Rigspolitiet

stiller moderne måle- og analyseværktøjer til rådighed for politikredsene til brug for mål-

og resultatstyring i kredsene”.

136. Til brug for den løbende opfølgning på politiets resultater i henhold til udmøntnings-

planen har Rigspolitiet i forbindelse med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden

2007-2010 udviklet resultatevalueringssystemet PRES. PRES-modellen er bygget op med

en indsatsside, hvor kredsene foretager en årlig selvevaluering, og en resultatside, hvor der

gives point på baggrund af målinger fra politiets it-systemer. Rigspolitiet fremlægger PRES-

resultaterne i politiets og anklagemyndighedens årsrapport.

137. For så vidt angår den lokale afrapporteringsstruktur viser Rigsrevisionens undersøgel-

se, at ikke alle politikredse systematisk følger op på de mål, som er fastsat i flerårsaftalen

og udmøntningsplanen, og på de lokalt definerede mål ud over den opfølgning, Rigspolitiet

foretager i PRES. En del kredse har ikke etableret rammen for, hvad der skal afrapporteres,

hvor ofte og til hvem. De kredse, der har etableret et formelt afrapporteringssystem, har sat

dette i værk i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009. Det er således endnu ikke fastlagt

af politikredsenes øverste ledelse, hvilke primære informationer og mål der bør følges jævn-

ligt. I nogle kredse er rapportering til ledelsen sparsom, mens der i andre kredse er en over-

flod af information. Dette bevirkede fx, at det først i december 2008 for nogle kredse blev

klart, at det var nødvendigt at gennemføre en ekstra indsats på færdselsområdet for at op-

fylde det fastsatte mål.

138. Som redskab til mål- og resultatstyring har Rigspolitiet udviklet ledelsesinformations-

systemet POLIS i forbindelse med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2000-

2003. Formålet med systemet er at bidrage med ensartede opgørelser over opgaver og re-

surser i politikredsene ved at samle målinger, som afspejler produktivitet, kvalitet og service

i politiets opgavevaretagelse, fx anmeldelsestal, sagsbehandlingstid, brugertilfredshed mv.

139. Rigspolitiet har oplyst, at POLIS anvendes som kilde til ledelsesinformation i politikred-

sene, hvor systemet leverer informationer til afrapportering af politikredsenes nøgleresulta-

ter og sagsproduktion. Bl.a. vil politikredsene løbende kunne følge de resultatmålinger, som

indgår i PRES. For at understøtte opfølgningen på øverste ledelsesniveau i kredsene har

Rigspolitiet udviklet afrapporteringsfaciliteter, der gør det muligt for kredsenes øverste ledel-

ser at få et samlet overblik over politikredsens resultater.

140. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist, at flere kredse finder, at POLIS op-

dateres for sent. Medio 2008 besluttede Rigspolitiet derfor at opdatere systemet månedligt.

Rigsrevisionen kan dog konstatere, at der stadig er problemer med rettidig opdatering af

POLIS, bl.a. som følge af forsinkelser i kredsenes indtastninger, og fordi der er tale om sto-

re datamængder. Rigspolitiet har oplyst, at det primo 2009 har optimeret systemet for at

imødekomme kredsenes behov for hurtig opdatering og mere detaljerede oplysninger.

141. Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere, at afrapporteringsfaciliteterne udviklet

af Rigspolitiet kun i mindre omfang blev anvendt i politikredsene. Rigspolitiet har oplyst, at

det vil fokusere på at sikre anvendelsen af afrapporteringsfaciliteterne i kredsene. Rigsre-

visionen finder, at Rigspolitiet i højere grad kunne sikre kendskabet til og anvendelsen af

udviklede værktøjer og standarder for afrapportering til øverste ledelse i kredsene.

Vurdering

142. Ikke alle kredse har defineret mål for kredsens virksomhed med udgangspunkt i de

mål, som er opstillet i politidirektørkontrakten, og de mål, som er defineret på baggrund af

den lokale kriminalitetsudvikling. Ligeledes er der ikke i alle politikredse en systematisk op-

følgning på de samlede mål. En del kredse har endnu ikke etableret rammen for, hvad der

skal afrapporteres, hvor ofte og til hvem.

POLIS (Politiets Le-

delsesinformations-

system)

omfatter op-

gørelser over opgaver

og resurser i politikred-

sene i form af nøgletal

for produktivitet, kvali-

tet, service mv.

POLIS opdateres af

Rigspolitiet, hvorefter

informationen er til-

gængelig for kredsene

som ledelses- og sty-

ringsredskab, fx i form

af statistik for sagsbe-

holdning, gennemsnit-

lige sagsbehandlings-

tider, brugertilfredshed

mv.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS MÅL- OG RESULTATSTYRING

143. Rigspolitiet har udviklet værktøjer for ledelsesrapportering i politikredsene. Rigspolitiet

bør dog i højere grad sikre kendskabet til og anvendelsen af de udviklede værktøjer og stan-

darder for afrapportering til øverste ledelse i politikredsene.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

VI. Politiets økonomistyring

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Politiets økonomistyring fungerer ikke tilfredsstillende og lever ikke op til Økonomi-

styrelsens krav til god økonomistyring i staten. Den basale økonomiske styring i po-

litiet er mangelfuld, politikredsene har ikke de nødvendige kompetencer til at vareta-

ge den decentraliserede økonomistyring, og Rigspolitiet foretager ikke den nødven-

dige budgetopfølgning. Disse forhold har været medvirkende til, at politiet havde et

akkumuleret underskud på 341 mio. kr. i 2008, samt at der bl.a. derfor i juni 2009 er

indgået en politisk aftale om at bevilge 651 mio. kr. til politiet. Der var ikke viden om

det akkumulerede underskud i Justitsministeriet før primo februar 2009.

144. Rigsrevisionen har undersøgt, om politiets økonomistyring fungerer tilfredsstillende.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

opgavefordeling mellem Rigspolitiet og politikredsene er klar

politiets bevilling og forbrug er forvaltet hensigtsmæssigt

tilsynet med politiets økonomistyring er hensigtsmæssigt

understøttelsen af økonomistyringen i politikredsene er hensigtsmæssig.

145. Rigsrevisionens gennemgang og vurdering af politiets økonomistyring er udarbejdet

på grundlag af materiale og observationer i det første år efter omlægningen og decentrali-

seringen af økonomistyringen, dvs. 2008 samt foråret 2009. Rigspolitiet har oplyst, at gen-

opbygningen og videreudviklingen af politiets og anklagemyndighedens økonomistyring er

en proces, der strækker sig over flere år. Dette er Rigsrevisionen enig i.

Opgavefordeling

146. Rigsrevisionen har undersøgt, om opgavefordelingen mellem Rigspolitiet og politikred-

sene er klar i relation til økonomiforvaltning. Rigsrevisionen har ved vurderingen af opgave-

fordelingen taget udgangspunkt i, om opgaver og ansvar er defineret i bemærkningerne til

lovforslaget eller i andet tilgængeligt materiale, og om der skelnes klart mellem opgaver de-

centraliseret til politikredsene og opgaver forvaltet centralt af Rigspolitiet.

147. Rigspolitichefen og rigsadvokaten har ifølge bemærkningerne til lovforslaget ansvaret

for fordeling, styring og anvendelse af politiets og anklagemyndighedens bevilling. Ligeledes

fremgår det, at rigspolitichefen har det overordnede ansvar for den samlede opgavevareta-

gelse af politiopgaverne samt for udvikling og drift af den samlede it-understøttelse.

148. Hovedparten af de bevillinger, som tidligere blev administreret af Rigspolitiet, blev pr.

1. januar 2008 decentraliseret til politikredsene. Målet med decentraliseringen var at over-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

føre opgaven med at disponere de udgifter, der vedrørte politikredsene, til politidirektører-

ne. Opgaven med økonomistyring er således ny for kredsene.

149. Før reformen var Rigspolitiet ansvarlig for budgetlægning af politiets og anklagemyn-

dighedens samlede udgifter og havde det fulde regnskabsmæssige ansvar for opfølgningen

på både politikredsenes og anklagemyndighedens resurseforbrug. Med reformen blev op-

gaven med budgetlægning og regnskabsopfølgning i de enkelte kredse decentraliseret til

politidirektøren.

150. Opgavefordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene i relation til økonomistyring

blev pr. 1. januar 2008 følgende:

Rigspolitiet:

•

fordeling af bevillingen til politikredsene

•

administration af løn- og administrationssystemer

•

administration af it-systemer

•

administration af kommunikationssystemer.

Politikredsene:

•

disponering af samlet lønsum til kredsens personale

•

disponering af øvrige driftsbevilling, dvs. almindelige løbende udgifter og større anskaf-

felser i kredsen

•

administration af husleje og øvrige udgifter til drift af ejendomme.

151. Rigsrevisionen finder, at trods ændringen af opgavefordelingen mellem Rigspolitiet og

politikredsene, er det alene opgaverne, der kan decentraliseres. Rigspolitiet har dermed

fortsat det overordnede ansvar for den økonomiske styring af politiets bevilling.

Vurdering

152. Der er en klar overordnet opgavefordeling mellem Rigspolitiet og politikredsene i rela-

tion til økonomistyring.

Lønbevillingen

er i

perioden 2008-2010

baseret på en gen-

nemsnitsløn pr. med-

arbejderkategori pr.

politikreds.

Den

øvrige driftsbe-

villing

er beregnet på

grundlag af det gen-

nemsnitlige forbrug i

politikredsene i 2005,

2006 og delvist i 2007

og fordelt mellem kred-

sene som overhead

efter lønsum.

Huslejebevillingen

udmeldes særskilt

efter ”krone til krone”-

princippet, dvs. alle

udgifter dækkes. Ad-

ministrationen af poli-

tiets bygninger blev pr.

1. januar 2007 overført

til SEA-ordningen

(Statens Ejendoms-

Administration).

Nivelleringsplanen er-

statter ”krone til krone”-

bevillinger. Implemen-

teringen af nivellerings-

planen vil medføre en

udfasning af budget-

ansvaret, så det som

forudsat uddelegeres

til politikredsene.

Politiets bevilling og forbrug

153. Rigsrevisionen har undersøgt, om politiets bevilling og forbrug er forvaltet hensigts-

mæssigt. Rigsrevisionen har ved vurderingen taget udgangspunkt i, om der er en hensigts-

mæssig fordeling af bevillingerne til kredsene, om fordelte løn- og driftsbevillinger til politi-

kredsene er overholdt, om der er klarhed over ansvaret for afholdelse af alle udgiftsposter,

samt om der er en fyldestgørende budgetopfølgning.

154. Politiets samlede budget og udgifter i perioden 2006-2009 (løbende priser) er vist i

tabel 7.

Tabel 7. Politiets samlede budget og udgifter (løbende priser)

(Mio. kr.)

2006 (R)

Nettoudgiftsbevilling

Indtægter

Udgifter

2007 (R)

7.753,5

46,8

7.847,9

2008 (R)

7.931,9

116,7

7.876,7

2009 (F)

8.256,7

62,2

8.318,9

7.262,5

61,1

7.323,5

Finansloven for 2008.

Finansloven for 2009.

Årsrapport for politiet og anklagemyndigheden 2008.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

155. Det fremgår af tabel 7, at den samlede nettoudgiftsbevilling steg fra 7,3 mia. kr. i 2006

til 7,8 mia. kr. i 2007 og 7,9 mia. kr. i 2008. På finansloven for 2009 er der bevilget 8,1 mia.

kr.

156. Den samlede bevilling til kredsene udmeldes på 3 hovedkategorier: løn og andre per-

sonaleomkostninger, øvrig drift (herunder renter og afskrivninger) og husleje. Et eventuelt

mindreforbrug på lønbudgettet kan overføres til driftsbudgettet, hvorimod et mindre forbrug

på driftsbudgettet ikke kan overføres til lønbudgettet.

157. Ved fordelingen af driftsbevillingen blev der ikke taget højde for varierende driftsom-

kostninger i de enkelte kredse som følge af specialindsatser o.l., fx indsatser på Christiania

i Københavns Politi. Rigspolitiet har bekræftet, at bevillingsmodellen som udgangspunkt

ikke tager hensyn til individuelle forhold i den enkelte kreds, men at modellen overordnet

stiller kredsene nogenlunde ens, og at der med samlede bevillinger på 300-400 mio. kr. pr.

politikreds er god mulighed for at tilpasse økonomien til kredsenes individuelle forhold. Rigs-

politiet har endvidere oplyst, at modellen kun har været i anvendelse i 1 år, og at Rigspoli-

tiet i samarbejde med politikredsene løbende vil vurdere, om der er grundlag for at justere

den.

158. Rigsrevisionen har gennemgået kredsenes forbrug i forhold til lønbevilling og øvrige

driftsbevilling for 2008. Kredsenes totale forbrug (på nær Bornholms Politi, som ikke har

decentral økonomistyring) fordelt på henholdsvis løn og drift er vist i figur 6 og 7.

Figur 6. Lønbevilling og forbrug i 2008 i 11 politikredse

(Kr.)

4.600.000.000

4.580.000.000

4.560.000.000

4.540.000.000

4.520.000.000

4.500.000.000

4.480.000.000

4.460.000.000

Forbrug

Bevilling

Figur 7. Driftsbevilling og forbrug i 2008 i 11 politikredse

(Kr.)

500.000.000

480.000.000

460.000.000

440.000.000

420.000.000

400.000.000

380.000.000

Forbrug

Bevilling

Kilde: Rigspolitiet.

159. Det fremgår af figur 6, at politikredsene samlet har overholdt lønbevillingen, idet løn-

forbruget er 80,4 mio. kr. mindre end bevillingen. Af figur 7 fremgår det imidlertid, at politi-

kredsene samlet havde et merforbrug på 56,4 mio. kr., svarende til 13 % af driftsbevillin-

gen for 2008. Samtlige kredse havde et merforbrug på driftsbevillingen i 2008, og i 2 kred-

se oversteg merforbruget 20 %. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kredsene over-

førte resurser fra lønbudgettet til driftsbudgettet for at finansiere driften af kredsene. Dette

medførte, at kredsene var tilbageholdende med at besætte vakante stillinger. Rigspolitiet

har bekræftet dette. Rigsrevisionen finder derfor, at Rigspolitiet bør genoverveje fordelingen

mellem løn- og driftsbevillingen til kredsene. Rigspolitiet har oplyst, at det vil revurdere så-

vel størrelsen som sammensætningen af politikredsenes bevillinger, så der skabes en bed-

re sammenhæng mellem de enkelte elementer i den samlede bevilling og det faktiske for-

brug af disse.

160. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der siden decentraliseringen af økonomisty-

ringen har været usikkerhed om enkelte udgiftsposter, herunder hvorvidt disse skulle afhol-

des af kredsene eller af Rigspolitiet, fx startpakken til politiskoleelever og vedligeholdelse

af biler og bygninger. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet bør afklare usikkerheden om ind-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

holdet af kredsenes budget. Rigspolitiet har oplyst, at der løbende har været og vil blive ta-

get initiativ til afklaring af usikkerhederne om økonomiansvaret.

161. Undersøgelsen har endvidere vist, at Rigspolitiet i 2008 ikke stillede krav om, at kred-

sene skulle indsende et budget til Rigspolitiet. Rigspolitiet gennemfører ligeledes ikke en fyl-

destgørende budgetkontrol. Justitsministeren har i besvarelsen af et samrådsspørgsmål op-

lyst, at den løbende budgetopfølgning i Rigspolitiet stort set alene baserede sig på skøns-

mæssige fremskrivninger på baggrund af de månedlige regnskaber. Rigspolitiet har oplyst,

at det som led i implementeringen af den nye model for politiets finansielle styring (KLAPS)

nu vil indkalde detaljerede budgetter fra politikredsene, så det er muligt at foretage løbende

og fyldestgørende budgetopfølgning, og så den samlede budgetoverholdelse sikres.

Vurdering

162. Ved fordelingen af driftsbevillingen er der ikke taget højde for forskellige driftsomkost-

ninger i de enkelte kredse. Samtlige politikredse havde et merforbrug på driftsbevillingen og

et mindreforbrug på lønbevillingen i 2008. Rigspolitiet bør derfor genoverveje fordelingen

mellem driftsbevillingen og lønbevillingen til kredsene.

163. Rigspolitiet stillede i 2008 ikke krav om, at kredsene skulle indsende et budget til Rigs-

politiet, og gennemførte ikke den nødvendige budgetopfølgning. Rigspolitiet har i maj 2009

udviklet en ny model for finansiel styring, der bl.a. skal styrke budgetopfølgningen i politiet.

KLAPS

Koordinering

Ledelsesmæssig

forankring

Ansvarliggørelse

Prioritering

Synlighed

Tilsynet med politiets økonomiske styring

164. Rigsrevisionen har undersøgt, om tilsynet med politiets økonomistyring er hensigts-

mæssigt. Rigsrevisionen har ved vurderingen lagt vægt på, om Justitsministeriet har ført til-

syn med politiet, herunder har tilrettelagt regnskabsopfølgningen i overensstemmelse med

regnskabsbekendtgørelsen, og om politikredsenes månedsregnskaber godkendes og frem-

sendes rettidigt til Rigspolitiet.

165. Den 23. februar 2009 afgav justitsministeren en redegørelse for politiets akkumulerede

underskud på 340,8 mio. kr. i 2008 til Finansudvalget.

166. Det fremgår af Justitsministeriets notat af 23. februar 2009 (Akt 109 23/2 2009), at

underskuddet skyldes, at en række udgifter ikke i tilstrækkelig grad blev forudset og imøde-

gået i budgetteringen, hvilket først blev konstateret i forbindelse med regnskabsafslutnin-

gen. Udgifterne er følgende:

•

omkostninger til ejendomme

konsulenthonorarer i Rigspolitiet

omkostninger til biometriske pas

mindreindtægter på lønrefusionsområdet.

167. Det fremgår videre af notatet, at ovennævnte forhold (varetaget af Rigspolitiet) ikke er

imødegået i politiets budgettering for 2008, da Rigspolitiets overordnede budgettering har

været forbundet med usikkerhed, bl.a. som følge af omlægninger af budgetansvaret for po-

litiet og anklagemyndighedens bevillinger i forbindelse med politireformen. Endvidere frem-

går det af notatet, at det ikke på et tidligere tidspunkt har været muligt at tilvejebringe et ret-

visende budgetteringsgrundlag. Dette skyldes mangel på den nødvendige overordnede stra-

tegiske styring, tværgående koordinering og prioritering i Rigspolitiet.

168. Endelig fremgår det af notatet, at indtægter på refusionsområdet ikke kan opgøres en-

deligt, da nogle af de mindre indtægter muligvis skyldes forkert regnskabsmæssig periodi-

sering i politikredsene og derfor først vil blive bogført i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

Regnskabsbekendt-

gørelse nr. 1693 af

19. december 2006 er

udstedt med hjemmel

i regnskabsloven, og

bekendtgørelsens for-

mål er:

•

at bidrage til en

effektiv styring og

planlægning

•

at skabe grundlag

for den periodiske

regnskabsaflæg-

gelse og den årlige

udfærdigelse af

statsregnskabet

•

at bidrage med op-

lysninger til brug for

revisionen af regn-

skaberne.

§ 1. Regnskabsvæse-

net skal bidrage til en

sikker og effektiv øko-

nomiforvaltning på alle

niveauer i statsforvalt-

ningen og skal i størst

muligt omfang foregå

digitalt med brug af

færrest mulige resur-

ser og størst mulig au-

tomatisering.

Stk. 2. Gennem regn-

skabsvæsenet skal til-

vejebringes de fornød-

ne oplysninger til brug

for den løbende inter-

ne regnskabsopfølg-

ning, den periodiske

regnskabsaflæggelse

samt den årlige udfær-

digelse af statsregn-

skabet. Endvidere skal

regnskabsvæsenet bi-

drage til udarbejdelsen

årsrapporter.

Stk. 3. Regnskabsvæ-

senet skal bidrage med

oplysninger til revisio-

nen af regnskaberne i

henhold til gældende

lovgivning herom.

169. Som det konkluderes i notatet, resulterer dette i, at Rigspolitiet først kunne skabe et

fuldstændigt overblik over årets endelige regnskabsresultat ved den endelige konsolidering

og kvalitetssikring af de regnskabsmæssige omlægninger, som er foretaget i forbindelse

med regnskabsafslutningen.

170. Rigspolitiet har oplyst, at det endelige regnskabstal for 2008 viser et merforbrug på

266,5 mio. kr., hvilket sammen med tidligere års underskud på i alt 74,3 mio. kr. medfører

et akkumuleret underskud på 340,8 mio. kr. I 2009 forventer Rigspolitiet regnskabsmæssi-

ge korrektioner, der vil påvirke politiets egenkapital, dels grundet tilpasningen af balancen,

dels som følge af en fuldstændig gennemgang af finansieringen i 2007 og 2008 af udgifter

i forbindelse med ændringer i politiets bygningsmasse. Rigspolitiet har oplyst, at Rigsrevi-

sionen vil blive orienteret om korrektionerne, når den tilpassede balance er godkendt af

Økonomistyrelsen, og når resultatet af gennemgangen af bygningsmassen foreligger. Rigs-

politiet har igangsat en konsulentundersøgelse af den samlede organisation og styrings-

model, som forventes afsluttet medio 2009.

171. Den 10. juni 2009 blev partierne bag finansloven for 2009 enige om at tilføre politiet og

anklagemyndigheden 651 mio. kr. Årsagen var det akkumulerede underskud i 2008 samt

en gennemgang af politiets og anklagemyndighedens økonomiske situation i begyndelsen

af 2009. Af den politiske aftaletekst fremgår det, at gennemgangen har vist, at 85 mio. kr.

af det samlede underskud skyldes fejl i konteringen af udgifter, som forudsættes rettet i

regnskabet for 2009. Den resterende del af underskuddet har vist sig ikke at skyldes en-

gangsdispositioner, men et merforbrug i politiet og anklagemyndigheden på flere områder i

forhold til bevillingen. En uændret videreførelse af driften må derfor også forventes at føre

til større underskud i 2009 og 2010. Udgifterne fordeler sig som følger:

•

digital radiokommunikation, SINE, som oprindeligt forudsattes afholdt inden for politiets

rammer, merbevilling i alt 80 mio. kr.

husleje, Færøerne og Grønland, en kompensation for højere husleje end forudsat, i alt

24 mio. kr.

fremrykning af restbevilling til investeringer, ændret periodisering af bevillinger afsat til

politireformen (modregnes med 16 mio. kr. årligt i perioden 2011-2013), i alt 48 mio. kr.

merbevilling i 2009, i alt 499 mio. kr. (til dækning af det akkumulerede underskud på

340,8 mio. kr. i 2008 samt merforbrug i 2009 og 2010 ved uændret aktivitetsniveau i

politiet).

Den endelige kortlægning af politiets merforbrug på driftsområdet vil ske som led i en bud-

getanalyse, der gennemføres til efteråret, idet Justitsministeriet endnu ikke har fuld klarhed

over merforbruget specificeret på udgiftsområder.

172. Den budgetanalyse af politiet og anklagemyndigheden, som Justitsministeriet og Fi-

nansministeriet i fællesskab gennemfører til efteråret, vil indgå i grundlaget for en ny flerårs-

aftale for politiet for 2011 og frem. Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet senest med

udarbejdelsen af budgetanalysen i efteråret 2009 bør skabe fuld klarhed over politiets drifts-

område. Uafhængigt af analysen skal der desuden i 2010 ske udgiftsreduktion for i alt 80

mio. kr. i Rigspolitiet og på andre områder, hvor det ikke forringer politibetjeningen.

173. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriets regnskabsopfølgning er tilrettelagt i over-

ensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og udmøntet i ministerieinstruksen. Ifølge

Justitsministeriets ministerieinstruks skal underliggende institutioner (heriblandt Rigspoli-

tiet) månedligt indsende en erklæring, hvori det samlede regnskab for den forløbne måned

godkendes. Herudover anmoder ministeriet 3 gange årligt institutionerne om, i bidrag til

rammeredegørelser, at oplyse om det forventede regnskabsresultat for institutionens ho-

vedkonti på finansloven. Af justitsministerens redegørelse til Finansudvalget fremgår det

imidlertid, at hverken den månedlige regnskabsgodkendelse eller de 3 årlige bidrag til ram-

meredegørelser fra Rigspolitiet til Justitsministeriet i løbet af 2008 indeholdt nogen indika-

tion af, at politiet kunne få problemer med at overholde bevillingen i 2008. Rigsrevisionens

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

sagsgennemgang i Justitsministeriet vedrørende politiets økonomistyring frem til og med

juni 2009 bekræfter, at hverken de månedlige regnskabsgodkendelser eller rammerede-

gørelserne fremsendt af Rigspolitiet til ministeriet vedrørende 2008 indikerede, at politiet

ville overskride bevillingen for 2008. Politiets bidrag til rammeredegørelse II for finansåret

2008 indeholdt omtale af enkelte bevillingssager, fx klimatopmødet. De nævnte bevillings-

sager vedrører dog ifølge de oplysninger, som Rigsrevisionen har modtaget, ikke direkte

politiets akkumulerede underskud i 2008. Budgetoverskridelsen kom først til ministeriets

kendskab den 5. februar 2009. Justitsministeriet har oplyst, at Finansudvalget derfor først

blev orienteret med ministerens redegørelse af 23. februar 2009.

174. Ved vurderingen af, om ministeriet burde have foretaget sig yderligere, indgår flere

hensyn. På den ene side kan Rigsrevisionen konstatere, at der i politiet er tradition for at

overholde bevillingerne, og at ministeriet derfor havde gode grunde til at basere sig på de

indberetninger, som månedligt kom fra Rigspolitiet. På den anden side finder Rigsrevisio-

nen, at der var tale om en omfattende reform med decentralisering af økonomien til politi-

kredsene (ca. 70 % af den totale bevilling blev udlagt til kredsene), som stillede en række

nye krav til politiet. Justitsministeriet kunne derfor have styrket tilsynet i en overgangspe-

riode, men der var ikke indikationer på nødvendigheden heraf.

175. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriets tilsyn var tilrettelagt i overensstemmelse

med den direktoratsmodel, der er et centralt element i politireformen, og som bl.a. inde-

bærer, at rigspolitichefen sammen med rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar

for politiet og anklagemyndigheden, og at den nærmere udformning af økonomistyrings-

modeller mv. i forbindelse med politireformens decentralisering af økonomistyringen skul-

le foregå i politiets koncernledelse. Rigsrevisionen finder samlet, bl.a. på baggrund af po-

litiets tradition for at overholde bevillingerne, at Justitsministeriets tilsyn med politiets

økonomistyring har været hensigtsmæssigt.

176. Justitsministeriet har endvidere oplyst, at man i lyset af det negative regnskabsresul-

tat for 2008 overvejer, hvordan tilsynet med politiet kan styrkes i den resterende del af re-

formperioden. Der er i rigspolitichefens direktørkontrakt for 2009, ud over skærpede øko-

nomiske krav til Rigspolitiets finansielle styring i 2009, bl.a. aftalt en række tiltag i forhold

til den fremadrettede økonomistyring i politiet. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt

og nødvendigt, at Justitsministeriet styrker tilsynet med politiet i den resterende reform-

periode.

177. Rigspolitiet er ansvarlig for revisionen af og tilsynet med den økonomiske styring og

forvaltning af politiets og anklagemyndighedens samlede bevillinger samt for fastsættelsen

af regler for administrative forretningsgange og kontroller. Såvel rigsadvokaten som rigspo-

litichefen skal tilrettelægge og udføre løbende tilsyn og resultatopfølgning inden for de re-

spektive fagområder i politikredsene.

178. Tilsynet med og overvågningen af kredsenes godkendelse af månedsregnskaber va-

retages af politiets interne revision. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at månedsregn-

skaberne (inkl. politikredsenes godkendelse samt tilkendegivelse af, at interne økonomiske

kontroller er gennemført) i 2007 og 2008 i flere tilfælde blev fremsendt for sent – med op til

6 måneders forsinkelse i 2007 og 11 måneders forsinkelse i 2008. Endvidere var 27 måneds-

regnskaber for regnskabsåret 2008 (16 %) fordelt på 10 kredse ikke afgivet pr. 26. februar

2009. Pr. 4. maj 2009 var dette antal dog reduceret til 8 månedsregnskaber (4,5 %) fordelt

på 2 kredse. Rigspolitiet har oplyst, at forretningsgangen for regnskabsaflæggelsen vil blive

ændret med virkning for regnskaberne for april 2009 som led i den nye model for finansiel

styring. Godkendte og underskrevne regnskaber samt erklæringer om foretagne afstemnin-

ger og regnskabskontroller skal herefter fremsendes til Rigspolitiets budgetafdeling måned-

ligt. De skal derved tjene som formelt grundlag for Rigspolitiets godkendelse af politiets og

anklagemyndighedens samlede regnskab. Rigsrevisionen finder det positivt, at Rigspolitiet

har ændret regnskabsaflæggelsesproceduren.

Rigspolitiets interne

revision har ansvaret

for den samlede inter-

ne revisionsindsats i

politiet og anklage-

myndigheden.

Revisionssektionen er

placeret som en selv-

stændig enhed under

rigspolitichefen og le-

des af en revisions-

chef.

Politiets interne revi-

sion gennemføres i

overensstemmelse

med aftale af 1. april

2005 mellem rigsrevi-

sor og justitsministe-

ren om politiets interne

revision (§ 9-aftalen)

af politiets regnskab

og forvaltning, herun-

der politikredsenes,

anklagemyndighedens

og Rigspolitiets sam-

lede regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

Vurdering

179. Justitsministeriet og Rigspolitiet har først ved regnskabsafslutningen identificeret poli-

tiets akkumulerede underskud på 341 mio. kr. i 2008. Ikke alle politiets udgifter for 2007 og

2008 er gennemgået og medtaget i regnskabet for 2008. Disse udgifter vil indgå i politiets

regnskab for 2009. Havde politiet foretaget korrekt regnskabsafslutning og medtaget udgif-

terne i de år, de vedrører, ville det akkumulerede underskud for 2008 måske have været

større. På den anden side er det efterfølgende konstateret, at 85 mio. kr. af underskuddet

skyldes konteringsfejl, som vil blive rettet i 2009.

180. I juni 2009 kunne det konstateres, at der til politiet var behov for en bevilling på 651

mio. kr. Den endelige kortlægning af politiets merforbrug på driftsområdet vil ske som led i

en budgetanalyse, der gennemføres til efteråret, idet Justitsministeriet endnu ikke har fuld

klarhed over merforbruget specificeret på udgiftsområder.

181. Rigsrevisionen finder samlet, bl.a. på baggrund af politiets tradition for at overholde

bevillingerne, at Justitsministeriets tilsyn med politiets økonomistyring har været hensigts-

mæssigt. Justitsministeriet bør dog i den resterende reformperiode intensivere sit tilsyn

med politiet, særligt i relation til om økonomiforvaltningen er effektiv, og om regnskabet er

korrekt.

182. Rigspolitiet vil i forbindelse med den nye model for finansiel styring bl.a. ændre proce-

duren for regnskabsaflæggelse. Rigspolitiet bør i den forbindelse sikre, at godkendte regn-

skaber fremsendes rettidigt, så de kan danne grundlag for Rigspolitiets månedlige regn-

skabsgodkendelser til Justitsministeriet, hvilket ikke er sket i 2008.

Understøttelse af økonomistyringen i kredsene

183. Rigsrevisionen har undersøgt, om Rigspolitiets understøttelse af økonomistyringen i

kredsene er hensigtsmæssig. I vurderingen har Rigsrevisionen lagt til grund, at politiet og

især politikredsene i et vist omfang opfylder Økonomistyrelsens krav til god økonomistyring.

Det kan ikke forventes, at alle krav til god økonomistyring er opfyldt i kredsene kun 1 år ef-

ter decentraliseringen af økonomistyringen, men krav til finansiel styring burde efter Rigs-

revisionens vurdering være opfyldt på nuværende tidspunkt. Endvidere har Rigsrevisionen

vurderet Rigspolitiets understøttelse af kredsene i relation til it og kompetencer.

184. Af direktørkontrakten mellem rigspolitichefen og departementschefen i Justitsministe-

riet (2007) fremgår det, at forudsætningen for, at politidirektørerne kan løfte opgaven ved-

rørende økonomistyring, er, at Rigspolitiet i forbindelse med uddelegeringen fastlægger en

ny overordnet regnskabsstruktur for hele politiet. Endvidere skal Rigspolitiet stille den nød-

vendige it-understøttelse, såvel til løsning af de regnskabsmæssige opgaver som til lokal

budgettering og opfølgning, til rådighed for politikredsene. Endelig skal der være ansat per-

soner med de fornødne specialistkompetencer inden for økonomistyring.

185. Af justitsministeriets redegørelse til Finansudvalget af 23. februar 2009 fremgår det, at

Rigspolitiet for at nedbringe politiets samlede underskud i 2008 på 340,8 mio. kr. vil foreta-

ge en betydelig opstramning og omlægning af den overordnede økonomistyring, så der eta-

bleres de fornødne retningslinjer for og klarhed i de økonomiske beslutningsprocesser. End-

videre vil rigspolitichefen på de løbende møder med forligskredsene bag politiets flerårsaf-

tale orientere om forløbet med at genoprette økonomistyringen. Rigsrevisionen er enig i, at

disse tiltag er nødvendige.

186. Økonomistyrelsen har i februar 2009 udviklet et koncept for god økonomistyring. Øko-

nomistyringen kan ifølge konceptet opdeles i 3 overordnede økonomistyringsområder: finan-

siel styring, aktivitets- og resursestyring samt mål- og resultatstyring. Disse er beskrevet i

tabel 8.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

Tabel 8. Økonomistyrelsens koncept for god økonomistyring

Økonomistyrings-

område

Finansiel styring

Beskrivelse af krav og centrale opgaver

Effektiv finansiel styring indebærer, at finansielle midler

udnyttes optimalt, og at den finansielle ramme ikke over-

skrides.

•

Virksomheder skal løbende følge op på bevilling, bud-

get og regnskab.

•

Virksomheder skal planlægge den finansielle udvikling

i et flerårigt og strategisk perspektiv. Det gælder fler-

årig budgettering, planlægning af opgaver og investe-

ringer og udarbejdelse af likviditetsbudgetter og risiko-

styring.

Aktivitets- og

resursestyring

Tilrettelæggelse af aktiviteter og udnyttelse af resurser

for at nå de bedst mulige resultater. Målet er, at opgaver

tilrettelægges effektivt ved at have gode arbejdsgange,

de rigtige resurser og bruge resurserne bedst muligt.

•

Virksomheden skal sikre, at arbejdsprocesser (aktivi-

teter) er tilrettelagt, så de sikrer en effektiv opgave-

varetagelse og undgår fx spild i form af flaskehalse,

tunge arbejdsprocesser m.m.

•

Virksomheden skal sikre, at resurser udnyttes opti-

malt. Det kræver, at virksomheden har overblik over

sine resurser og sine omkostninger. Fx skal virksom-

heden vide, hvilke resurser der er behov for, og hvad

de forskellige aktiviteter i virksomheden koster.

Mål- og resultat-

styring

Vedrører den øverste del af opgavehierarkiet, dvs. ydel-

ser, produkter og effekter. Her skal økonomistyringen

følge op på sammenhængen mellem resurseforbrug og

institutionens mål for at sikre, at virksomheden prioriterer

sine opgaver strategisk.

•

På kort sigt skal virksomheden følge op på resultat-

kontrakten, eventuelle interne kontrakter og sammen-

holde resurseforbruget med målopfyldelsen.

•

På lang sigt skal økonomistyringen levere bidrag til,

hvordan opgaver og målsætninger kan planlægges og

udvikles strategisk. En væsentlig opgave er i den for-

bindelse at analysere resultater og effekter i forhold til

resurseforbrug.

Kilde: Økonomistyrelsen, februar 2009.

()

Svagheder i sammen-

holdelsen af resurse-

forbrug og målopfyldelse.

Manglende analyse af ef-

fekter og resultater i for-

hold til resurseforbrug.



()

Svagheder i budget- og

regnskabsopfølgningen.

Ingen risikostyring.

Politiets

opfyldelse

Begrundelse for

manglende opfyldelse

Manglende viden om,

hvad aktiviteter koster i

kredsene.

187. Tabel 8 viser, at der er svagheder i relation til politiets økonomistyring. Politiet opfylder

således ikke alle krav til god økonomistyring, herunder finansiel kontrol, aktivitets- og resur-

sestyring samt mål- og resultatstyring. Rigsrevisionen finder, at den finansielle styring bur-

de have været opfyldt på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om budgetkontrollen, der ik-

ke er fyldestgørende, og den løbende regnskabsgodkendelse, som ikke er tilfredsstillende.

Ligeledes vurderer Rigsrevisionen, at Økonomistyrelsens krav til aktivitets- og resursesty-

ring burde have været opfyldt på nuværende tidspunkt for politiets virksomhed. Der er imid-

lertid ikke i politikredsene implementeret aktivitets- og resursestyring, så der er et klart over-

blik over, hvad aktiviteter og indsatser i kredsene koster. Dette kan ikke forventes fuldt ud,

da økonomien alene har været decentraliseret til kredsene i 1 år.

188. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politilederne (ledere i politisøjlen) i 2008 ikke i

tilstrækkeligt omfang inddrog økonomi som en parameter i den operative planlægning, og

at der i nogle kredse ikke var overblik over, hvorvidt der var midler til det ønskede aktivitets-

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

niveau. Aktivitetsstyring kræver ud over decentralisering af økonomiopgaven, at institutio-

nen (herunder kredsene) løbende følger op på sit aktivitetsniveau, så kapaciteten kan ju-

steres i overensstemmelse med aktiviteten. Endvidere bør budgetafvigelser rapporteres i

så god tid, at der kan etableres effektive korrigerende foranstaltninger. Ligeledes bør det

sikres, at de aktivitetsansvarlige har de fornødne økonomiske kompetencer. Dette grund-

lag er efter Rigsrevisionens vurdering ikke til stede.

189. Rigspolitiet har oplyst, at der i 2008 har været fokus på en modernisering af politiets

økonomistyring. I rigspolitichefens direktørkontrakt for 2007 blev der stillet krav om, at der

skulle udvikles en detailspecificeret model for fordeling af bevillingerne, at der blev udviklet

et aktivitetsbaseret budget- og regnskabssystem, samt at it-understøttelsen af budget- og

regnskabsområdet var udviklet og klar til implementeringen i politikredsene primo 2008.

Rigspolitiet har oplyst, at disse krav vurderes at være opfyldt, men har ligeledes tilkendegi-

vet, at der er et betydeligt potentiale for videreudvikling af såvel systemunderstøttelsen

som af økonomistyringen generelt i de kommende år. Videreudviklingen i 2009 vil bestå i:

•

styrkelse af den basale økonomiske styring i politiet med henblik på at sikre den fornød-

ne kvalitet i regnskabsaflæggelsen, forbedre den interne kontrol og sikre løbende og

fyldestgørende budgetopfølgning

at sikre, at der på det øverste strategiske niveau i politiet og anklagemyndigheden sker

den fornødne prioritering og koordinering, så der skabes et reelt ejerskab til ansvaret og

indflydelsen på aktiviteter og resurseanvendelse

at skabe grundlaget for en sammenhængende styringsmodel, der for politikredsene og

Rigspolitiet synliggør sammenhængen mellem resurseindsats og resultater.

•

It-systemer

Politikredsene anven-

der:

Navision Stat

som

økonomisystem til alle

regnskabsregistrerin-

ger.

Kassebogføringssy-

stemet,

som er udviklet

af Rigspolitiet til bog-

føring af posteringer.

Data overføres fra kas-

sebogføringssystemet

til Navision Stat på

summeringsniveau.

Business Intelligence

er et værktøj med en

særlig database til at

foretage analyse og

afrapportering af styr-

keopgørelse, tjeneste-

tilrettelæggelse, POL-

TID og SLS (løndata).

Gatetrade

er et system

til behandling af e-fak-

tura og e-indkøb.

Bødesystemet

behand-

ler administrationen af

bøder.

POLTID

er et tidsregi-

streringssystem inte-

greret i politiets perso-

naleadministrative sy-

stem POLPAI.

•

190. Rigsrevisionen er enig i, at der er et betydeligt potentiale for videreudvikling af system-

understøttelsen og budget- og regnskabssystemet, og finder, at Rigspolitiets initiativer i 2009

er nødvendige for en styrkelse af økonomistyringen i politiet.

It-understøttelse

191. Implementeringen af Navision Stat samt Gatetrade, som er de 2 primære økonomisty-

ringssystemer, der anvendes i politiet, fandt sted meget sent på året i 2007 og var sammen-

faldende med årsregnskabsafslutningen i kredsene.

192. Der var overordnet følgende it-mæssige udfordringer i relation til økonomistyringen i

kredsene:

•

Løndatafiler (Excel) blev udsendt første gang den 14. april 2008 (for januar, februar og

marts 2008) og er herefter fremsendt hver måned. Filerne for november og december

2008 blev først fremsendt den 12. februar 2009 som følge af komplikationer i forbindel-

se med overgangen fra politiets lønsystem til standard SLS (Statens Lønsystem) den

1. november 2008.

Driften af Navision Stat og Gatetrade var i perioder ikke tilfredsstillende. Problemerne

var fx, at ordrer ikke kom frem til leverandørerne, at fakturaer fra leverandører til Gate-

trade ikke kom frem, samt at fakturaer fra Gatetrade til Navision Stat ikke kom frem.

Dette resulterede i, at regninger ikke blev betalt, og at benzinkort, telefoner og tv blev

lukket.

•

193. Rigspolitiet har oplyst, at tidspunktet for implementeringen af Gatetrade og Navision

Stat efter de givne omstændigheder var mindre belastende for politikredsene end de mulige

alternativer. Rigsrevisionen er opmærksom på, at det var en forudsætning for opfyldelse af

bemærkningerne til lovforslaget om decentraliseringen af økonomifunktionen, at de eksiste-

rende it-systemer blev udskiftet, inden kredsene overtog økonomistyringsopgaven den 1. ja-

nuar 2008. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at tidspunktet for implementeringen af Gate-

trade og Navision Stat var mindre hensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

POLITIETS ØKONOMISTYRING

Kompetencer

194. Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen vedrørende kompetenceudvikling af

det administrative personale (2006), udarbejdet af Rigspolitiet, at for at kunne leve op til de

fremtidige krav og for at kunne løse opgaverne vil der være behov for, at en række medar-

bejdere opkvalificeres. Af politiets og anklagemyndighedens årsrapport for 2007 fremgår det,

at forudsætningerne for uddelegering af et betydeligt øget ansvar for økonomien til politikred-

sene er blevet etableret, så politikredsene fra og med 2008 kunne overtage ansvaret for de-

res egen økonomi. Rigsrevisionens undersøgelse viser dog, at kredsene finder, at der er

behov for kompetenceudvikling i økonomifunktionerne i politikredsene. Rigspolitiet har be-

kræftet, at en del politikredse i forbindelse med implementeringen af politireformen mistede

væsentlige regnskabsmæssige kompetencer, som tidligere var til rådighed i kredsene. Rigs-

politiet har oplyst, at ansvaret for den konkrete kompetenceudvikling af medarbejderne i

politikredsene i første række påhviler politikredsenes ledelser, dog således at Rigspolitiet

har en pligt til at gribe ind, såfremt manglende kompetencer medfører eller indebærer en

risiko for svigt i økonomistyringen. Rigsrevisionen er enig i dette.

195. Rigspolitiet har oplyst, at der i 2008 blev ydet den understøttelse, som der med de re-

surser, der var til rådighed i Rigspolitiets centrale økonomifunktioner, var mulighed for. Rigs-

politiet har endvidere oplyst, at deres bistand til kredsene består i support på anvendelsen

af de leverede it-systemer, hvorimod generel rådgivning på regnskabsområdet, herunder

af mere historisk karakter, primært bør søges internt i kredsene, fx hos de tidligere boghol-

dere. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det ikke kan påtage sig en generel undervisnings-

forpligtelse i forhold til de generelle statslige regnskabsprincipper og -regler, men anbefa-

ler, at man benytter Økonomistyrelsens kurser. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør

rigspolitichefen varetage de fælles servicefunktioner inden for økonomiadministration, it og

data. Rigspolitichefens opgaver på dette område bør generelt være at understøtte kredsene

med service og fastlægge fælles standarder og retningslinjer.

196. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet således har et ansvar for at understøtte kredsenes

opgavevaretagelse, herunder bistå med kompetenceudvikling, it-understøttelse og generel

understøttelse i relation til økonomistyringsfunktionen. Efter Rigsrevisionens opfattelse kun-

ne Rigspolitiet i højere grad have understøttet kredsene. Rigspolitiet har oplyst, at de har

igangsat en konsulentundersøgelse, der skal fremkomme med ændringer til organisering

af Rigspolitiet samt vurdere kompetence- og resursebehovet i økonomifunktionerne. Rigs-

revisionen finder dette positivt.

Vurdering

197. I politiets finansielle styring er der plads til forbedringer. Endvidere er der et behov for

kompetenceudvikling i politikredsenes økonomifunktioner. Rigspolitiet har oplyst, at det vil

foretage en betydelig opstramning og omlægning af den overordnede økonomistyring.

198. Rigspolitiet skal i højere grad understøtte kredsenes opgavevaretagelse, herunder bi-

stå med kompetenceudvikling, it-understøttelse og generel understøttelse i relation til øko-

nomistyringen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INFORMATION TIL FOLKETINGET

VII. Information til Folketinget

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Justitsministeriets rapportering til Folketinget om politiets resultater og fremdriften i

reformen i den undersøgte periode har været korrekt.

199. Rigsrevisionen har undersøgt, om Justitsministeriets rapportering til Folketinget om

politiets resultater og fremdriften i reformen i den undersøgte periode har været korrekt.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

informationen dækker både resultater og fremdrift, herunder politiets kvalitetssikring af

data

Justitsministeriet har sikret sig, at informationerne til Folketinget om ”klager over politi-

betjeningen” (politisvigt) var dækkende.

Information til Folketinget om udvikling i resultater og fremdrift

Der er status på føl-

gende i opfølgnings-

skemaet:

•

investeringer i frem-

tidens politi og an-

klagemyndighed

•

styrket indsats mod

terror

•

det internationale

politiberedskab

•

særligt prioriterede

indsatsområder

•

anklagemyndighe-

dens organisation

og styring

•

politiklagenævn

•

anklagemyndighe-

dens indsats mod

større økonomisk

kriminalitet

•

mål- og resultatsty-

ring.

200. Rigsrevisionen har undersøgt, om informationen til Folketinget dækker både resultater

og fremdrift i politireformen. Rigsrevisionen har derudover undersøgt, om politiet foretager

en kvalitetssikring af data.

201. Folketinget får informationer om politiets resultater og fremdriften i politireformen gen-

nem politiets årsrapporter. Derudover følges politireformen af forligskredsen bag politiets og

anklagemyndighedens flerårsaftale og af en politisk følgegruppe til politi- og domstolsrefor-

men.

202. Til brug for møderne i følgegruppen udarbejder Rigspolitiet opfølgningsskemaet ”Op-

følgning på flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010”, der giver en sta-

tus på målkravene i udmøntningsplanen. Informationen i opfølgningsskemaet er tilvejebragt

fra møder i forskellige mødefora, gennemgang af POLNET samt faste eller ad hoc-basere-

de indberetninger fra kredsene.

203. Rigsrevisionens gennemgang af opfølgningsskemaet viser, at udmøntningsplanens

projekter blev implementeret til tiden. Rigspolitiet oplyser dog i årsrapporten fra 2008, at der

er problemer med at sikre rettidige leverancer og den fornødne kvalitet af leverancerne i

relation til 2 it-projekter.

204. Rigsrevisionen kan konstatere, at opfølgningsskemaet ikke oplyser om, hvorvidt de

forskellige projekter i skemaet efterfølgende fungerer i politikredsene. Dette kunne efter

Rigsrevisionens opfattelse nuancere informationen til den politiske følgegruppe. Gennem-

gangen viser derudover, at opfølgningsskemaet blev afgivet i marts 2008 og i april 2009.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INFORMATION TIL FOLKETINGET

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at opfølgningsskemaet burde have været forelagt den

politiske følgegruppe hyppigere, da det i en reformproces er vigtigt, at der afgives oplys-

ninger med rimelig hyppighed. I bilag 2 er vist en oversigt over møderækker samt tilgået

materiale til forligskreds og følgegruppe.

205. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til

efterretning og fremover i opfølgningsskemaet vil oplyse, om de iværksatte projekter fun-

gerer i politikredsene. Derudover vil ministeriet sikre, at der fremover vil være en halvårlig

opfølgning på opfølgningsskemaet.

206. Foruden et opfølgningsskema fremsendes der tillige en nøgletalsoversigt til den politi-

ske følgegruppe. Nøgletalsoversigten har til formål at vise, hvordan udviklingen i politiets

resultater er inden for forskellige områder, fx efterforskning, beredskab og personale. Justits-

ministeriet har oplyst, at formålet med nøgletalsoversigten er at supplere oversigtsskemaet

med få relevante indikatorer på, hvordan det går med produktionen. Nøgletallene afspejler

tillige de væsentligste outputmål i PRES. Den politiske følgegruppe modtager nøgletallene

som supplement til PRES-afrapporteringen.

207. For at kunne følge udviklingen i politiets resultater gennem hele flerårsaftaleperioden

og reformprocessen opgør Rigspolitiet nøgletallene i forhold til 2006. Nøgletallene indsam-

les fra politiets it-systemer. Det er derfor vigtigt, at der er fastlagt retningslinjer for dataregi-

strering og fastlagt retningslinjer for kvalitetssikring af data.

208. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Rigspolitiet i vid udstrækning har udarbejdet

overordnede retningslinjer for sagsregistrering, tidsregistrering, responstidsmåling og kvali-

tetssikring af data. Ligeledes har Rigspolitiet etableret interne kontroller i relation til overhol-

delse af fastlagte retningslinjer, bl.a. med henblik på reduktion af forekomsten af fejl i regi-

strering og rapportering vedrørende sagsbehandling og tidsregistrering. Politikredsene har

i varierende omfang udarbejdet lokale retningslinjer og fastlagt procedurer for interne kon-

troller med datakvaliteten. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kontrollen kunne være me-

re systematisk og fyldestgørende i flere kredse i forhold til sagsregistreringen og særligt i

forhold til tidsregistreringen.

209. Politikredsene har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse påpeget flere mu-

lige fejlkilder i forhold til sagsregistrering, tidsregistrering og responstidsmålinger. Det er ik-

ke muligt at vurdere udbredelsen af alle disse fejlkilder, men Rigsrevisionen kan konstate-

re, at der er en risiko for fejl, især i data fra tidsregistreringssystemet, POLTID. Det må der-

for forventes, at afrapporteringerne af politiets nøgletal må være forbundet med en vis usik-

kerhed, ikke mindst i relation til kvaliteten af politiets tidsregistrering. Det er dog Rigsrevisio-

nens vurdering, at politiets arbejde med kvalitetssikring af data medfører, at datakvaliteten

er tilstrækkelig god til at give et retvisende billede af politiets resultater.

210. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at risikoen for fejl i tidsregistreringssystemet,

POLTID, især skyldes 3 forhold:

•

5 ud af 12 kredse har ikke nedskrevne procedurer for kvalitetssikring af tidsregistrerin-

gen. I de kredse, hvor der foretages kontrol, er denne primært rettet mod kontrol med

manglende registreringer, ikke mod selve kvaliteten eller rigtigheden af registreringer-

ne.

Politikredsene har over for Rigsrevisionen oplyst, at de finder, at de mange konti i tids-

registreringssystemet gør det unødigt detaljeret og uoverskueligt for medarbejderne.

Kontienes indhold er heller ikke logisk for alle medarbejdere, hvilket øger risikoen for

fejlregistreringer. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil det gøre sig særligt gældende i en

reformperiode, hvor mange medarbejdere har skullet indtræde i nye funktioner.

PRES: Politiets Re-

sultat-Evaluerings-

System

PRES danner bag-

grund for den løbende

opfølgning på politiets

resultater i henhold til

udmøntningsplanen.

PRES-modellen rum-

mer en indsatsside

(omfattende temaerne

ledelse, strategi og

planlægning, medar-

bejdere, samarbejder

og resurser samt ar-

bejdsgange) og en re-

sultatside (omfattende

temaerne brugere og

borgere, medarbejder-

resultater, samfund og

nøgleresultater).

Data for indsatssiden

hentes fra kredsenes

årlige selvevaluerin-

ger. Data vedrørende

resultatsiden hentes i

politiets datasystemer.

Resultatopgørelserne

for så vidt angår sags-

behandlingen omfatter

straffelovsområdet.

•

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INFORMATION TIL FOLKETINGET

•

Datadisciplinen i relation til tidsregistreringen er ikke lige god hos alle medarbejdere.

Politikredsene begrunder bl.a. dette med, at medarbejderne ikke har tilstrækkeligt inci-

tament til at sørge for, at deres tidsregistrering er korrekt, og at der ikke er blevet tilbudt

medarbejderne den fornødne uddannelse og oplæring.

211. POLTID blev implementeret i 2004 og blev i 2007 opdateret og integreret med politiets

personaleadministrative system, POLPAI. Rigspolitiet har oplyst, at det i forbindelse med

implementeringen i 2004 har udarbejdet vejledningsmateriale til kredsene, gennemført un-

dervisning og afholdt informationsmøder om, hvordan der kan foretages kvalitetssikring i

kredsene, ligesom det blev meldt ud, at kvalitetssikringen er et ledelsesmæssigt ansvar.

Valget af kontrolform skulle være op til kredsene selv. Rigspolitiet oplyser videre, at tidsre-

gistreringssystemet indeholder flere automatiske kontrolfunktioner, fx sendes der automa-

tisk en mail, hvis en tidsregistrering mangler. Endelig fremhæver Rigspolitiet, at introduktio-

nen til anvendelsen af POLTID er en integreret del af undervisningen på politiskolen.

212. Rigspolitiet har oplyst, at Rigsrevisionens undersøgelse vedrørende kvalitetssikring af

tidsregistrering har medført, at Rigspolitiet vil opdatere de generelle retningslinjer på områ-

det. Hertil kommer, at der i politidirektørkontrakterne for 2009 vil blive opstillet mål for udar-

bejdelse af lokale retningslinjer for medarbejdernes tidsregistreringer, ligesom der løbende

og systematisk skal følges op på kvaliteten af registreringerne.

Vurdering

213. Afrapporteringen på udmøntningsplanen fra Justitsministeriet til Folketinget er afgivet

i marts 2008 og i april 2009. Dvs. med 1 års mellemrum. Afrapporteringen oplyser alene om,

hvorvidt de forskellige projekter i forbindelse med reformen er implementeret til tiden. Justits-

ministeriet har oplyst, at der fremover vil blive afgivet en halvårlig status, der tillige vil inde-

holde oplysninger om, hvorvidt projekterne efterfølgende også fungerer i politikredsene.

214. Kvaliteten af nøgletal om politiets resultater, som Justitsministeriet har rapporteret til

Folketinget, er tilstrækkelig god til at give et retvisende billede af politiets resultater. Afrap-

porteringen må dog på visse områder forventes at være forbundet med en vis usikkerhed.

Justitsministeriet har oplyst, at konkrete forbehold for datakvalitet fremover vil fremgå af

nøgletal mv., hvor det er relevant.

Information til Folketinget om politisvigtredegørelsen

215. Rigsrevisionen har undersøgt, om den information, som Folketinget modtog om ”klager

over politibetjeningen” (politisvigt), var dækkende.

216. Rigspolitiet har gennemført 2 undersøgelser af klager over politibetjeningen (politisvigt).

Den første undersøgelse blev offentliggjort den 5. september 2008, og den anden under-

søgelse, der var et supplement til den første, blev offentliggjort den 16. marts 2009.

217. Baggrunden for den første undersøgelse var, at medierne i foråret 2008 omtalte en

række sager, hvor borgere havde klaget over, at det ikke havde været muligt at komme i

kontakt med politiet, eller at politiet ikke var kommet frem i situationer, hvor borgeren hav-

de følt behov herfor. Justitsministeren iværksatte derfor i juni 2008 en undersøgelse af kla-

ger over politibetjeningen. Alle politikredse blev ved brev af 22. juni 2008 bedt om at udar-

bejde en redegørelse til brug for en landsdækkende analyse. Justitsministeren underrette-

de mundtligt forligskredsen om den iværksatte undersøgelse, herunder opgavens udform-

ning.

218. Justitsministeriet har oplyst, at analysens primære formål var at skabe et struktureret

overblik over klagerne. Overblikket skulle bruges til at vurdere, om der var mønstre i klager-

ne over politibetjeningen, der kunne danne grundlag for at foretage justeringer i forhold til

politireformen. Ministeriet har videre oplyst, at analysen således ikke havde til formål at gi-

ve en udtømmende oversigt, dvs. afdække

alle

sager.

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

INFORMATION TIL FOLKETINGET

219. Det fremgår af Rigspolitiets landsdækkende analyse, at der blev identificeret 298 sa-

ger. De identificerede sager kunne rubriceres i 2 temaer. Henholdsvis tilgængelighed via

telefonerne, der udgjorde ca. 63 sager, og politiets reaktion på borgerens henvendelser,

der udgjorde ca. 189 sager. For ca. 46 sager har det ikke været muligt for Rigspolitiet at

rubricere disse.

220. Det fremgår tillige af analysen, at ”det kan således ikke udelukkes, at andre sager end

de sager, som er omfattet af kredsenes redegørelser, falder inden for analysetemaet. Det

vurderes dog ikke at have betydning for resultatet af analysen”.

221. Derudover fremgår det, at det ikke har været muligt at kortlægge antallet af klager over

politibetjeningen før politireformen. Dermed har der ikke været grundlag for at afgøre, om

antallet af denne type klager er steget, efter reformen trådte i kraft.

222. I efteråret 2008 fremgik det i medierne, at politisvigtredegørelsen ikke havde omfattet

alle sager. Justitsministeren orienterede på et møde den 17. december 2008 forligskred-

sen om, at ministeren ville bede Rigspolitiet om at iværksætte en supplerende redegørel-

se. Rigspolitiet bad derfor politikredsene ved brev af 18. december 2008 om at udarbejde

en supplerende redegørelse. Opgaven blev ikke ændret, men som noget nyt i forhold til

den første redegørelse skulle alle medarbejdere orienteres om skrivelsen med henblik på

at afdække, om de havde kendskab til svigtsager.

223. Justitsministeriet har oplyst, at det efter arbejdet med den første undersøgelse blev

klart, at forligskredsen ønskede en mere udtømmende liste over sager. Derfor skulle det

tilstræbes, at alle svigtsager indgik i den anden undersøgelse. Der var derfor behov for at

udforme en mere præcis opgaveformulering til kredsene. Rigspolitiet supplerede derfor

skrivelsen af 18. december 2008 med en mere præcis opgavebeskrivelse, der blev sendt

til politikredsene den 26. januar 2009.

224. Det fremgår af Rigspolitiets anden svigtredegørelse, ”Supplement til Landsdækkende

analyse af klager over politibetjeningen af 5. september 2008 (politisvigt)”, at der blev fun-

det 120 sager, hvoraf 43 sager var omfattet af temaet for den første svigtredegørelse. De

43 sager fordelte sig ved, at der var 39 klagesager, der var indgivet før 1. august 2008, og

4 klagesager, der var omtalt i medierne før 1. august 2008. 33 klagesager fordelte sig på

kun 3 politikredse. Den supplerende redegørelse medførte ikke en ændring af konklusio-

nerne i forhold til redegørelsen af 5. september 2008.

Vurdering

225. Politiets første svigtredegørelse gav ikke en udtømmende oversigt over alle svigtsa-

ger, men det var ifølge Justitsministeriet heller ikke hensigten. Politiet udarbejdede en an-

den svigtredegørelse, der medtog flere svigtsager.

Rigsrevisionen, den 12. august 2009

Henrik Otbo

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

STATSREVISORERNES ANMODNING OG SPØRGSMÅL

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning og spørgsmål

Statsrevisoranmodning den 17. september 2008

I hvilket omfang lever politireformen op til formålene? Herunder hvad reformen har betydet

for politiets resurseanvendelse, opgavevaretagelse og service over for borgerne. I den for-

bindelse ønskes følgende forhold undersøgt:

•

kvaliteten af politiets mål- og resultatstyring

udviklingen i omfanget og resultaterne af politiets indsats, herunder graden af ensartet-

hed på landsplan med hensyn til service, produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen

udviklingen i politiets responstider, herunder omfanget af sager hvor borgere ikke er bi-

stået i tide

it-understøttelsen af politiets opgavevaretagelse

udviklingen i ledelsestyngden i politiet.

Notat fra Finansudvalget til statsrevisormøde den 24. november 2008

•

Er Folketinget blevet korrekt informeret?

•

Hvordan stemmer afrapportering til Finansudvalget og forligskredsen overens med virke-

ligheden/hvordan kan man rapportere så forkert?

•

Går det som Rigspolitiet/ministeren redegør for – og hvordan kan det så pludselig ramle

sammen?

•

Hvordan stemmer gennemførelsen af politireformen med loven om og intentionerne med

reformen?

•

Er kredsene blevet styrket og selvstændiggjort i forhold til Rigspolitiet?

•

Hvordan er ledelseskompetencen fordelt centralt og decentralt? Er det i overensstemmel-

se med forligskredsens forudsætninger?

•

Der skulle nu være 11 stærke politikredse – hvordan er samspillet mellem dem og Rigs-

politiet?

•

Hvordan vurderes kvaliteten af politiets økonomistyring generelt?

Fra Statsrevisorerne den 17. december 2008

•

Indgår politisvigt og manglende indberetning til Rigspolitiet i den aftalte undersøgelse af

politireformen?

Fra Statsrevisorerne den 26. februar 2009

•

På hvilken måde har Rigsrevisionen tænkt sig at følge op på sagen vedrørende politiets

budgetoverskridelse?

Statsrevisorerne beretning SB16/2008 - Bilag 1: Beretning om politireformen

MØDERÆKKE OG MATERIALE TIL FORLIGSKREDS OG FØLGEGRUPPE

Bilag 2. Møderække og materiale til forligskreds og følgegruppe

I tabellen er vist en oversigt over møderækker samt tilgået materiale til forligskreds og følge-

gruppe.

Oversigt over møder i forligskreds og følgegruppe samt fremsendt materiale

Møde

22. januar 2007

23. februar 2007

Forum

Følgegruppe

Forligskreds

Fremsendt materiale

Udmøntningsplan for politiets og anklagemyndighedens flerårs-

aftale.

Opfølgningsskema (status på målkravene i politiets udmøntnings-

plan).

Opfølgningsskema (status på målkravene i politiets udmøntnings-

plan) og nøgletalsskema (oversigt over udviklingen i politiets

resultater på udvalgte nøgletal).

Opfølgningsskema (status på målkravene i politiets udmøntnings-

plan) og nøgletalsskema (oversigt over udviklingen i politiets

resultater på udvalgte nøgletal).

Orientering om politisvigtsundersøgelsen.

Ikke opfølgningsskema, men nøgletalsskema (oversigt over

udviklingen i politiets resultater på udvalgte nøgletal).

Redegørelsen om politisvigt.

Redegørelse om et politi i forandring – et borgernært politi.

Forhandlingsmøder om finansloven, i alt 6 møder. Der blev udar-

bejdet temapapirer og baggrundsnotitser til brug for drøftelserne.

Orientering om politisvigtsundersøgelse nr. 2.

Ikke opfølgningsskema, men nøgletalsskema (oversigt over

udviklingen i politiets resultater på udvalgte nøgletal).

20. august 2007

Forligskreds

5. december 2007

Følgegruppe

12. marts 2008

Følgegruppe

20. juni 2008

22. august 2008

Forligskreds

Følgegruppe

24. september 2008

28. oktober 2008

31. oktober - 6. november 2008

Forligskreds

17. december 2008

11. marts 2009

Forligskreds

Følgegruppe

Oversigten giver ikke en udtømmende liste over udleveret materiale.

Kilde: Justitsministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at der har været afholdt en række møder i henholdsvis forligskreds

og følgegruppe, siden politireformen trådte i kraft. Møderækken viser, at der til møder i følge-

gruppen gives halvårlige oplysninger på nøgletallene, hvorimod opfølgningsskema sidst

blev afgivet i marts 2008, dvs. for knap 1 år siden.