Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. september 2010

Finansudvalget 2008-09
SB 15 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om pris, kvalitet og

adgang til behandling på private

sygehuse

September

2010

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. september 2010

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

(beretning nr. 15/2008)

13. september 2010

RN A306/10

1. Jeg oplyste i mit notat til Statsrevisorerne af 27. november 2009 i henhold til rigsrevisor-

lovens § 18, stk. 4, om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse, at jeg

ville følge udviklingen på 3 områder:

•

udviklingen i taksterne for de private sygehusydelser under den udvidede fritvalgsord-

ning

initiativerne vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med de private sygehuse og klinikker

sundhedsministerens arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af

sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen.

Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 206 ff.

2. På baggrund af en forespørgselsdebat til sundhedsministeren vedtog et flertal i Folketin-

get den 10. december 2009 at tage ministerens redegørelse til efterretning og konstaterede,

at det udvidede frie sygehusvalg har givet patienterne en ny og væsentlig rettighed, der har

sikret patienter hurtigere behandling. Aftalen af 1. april 2009 har skabt forbedrede rammer

med mulighed for lavere priser, ligesom aftalen har opfordret til øget konkurrenceudsættel-

se af sygehuspriser.

Statsrevisorerne tog Folketingets vedtagelse til efterretning og afsluttede i konsekvens her-

af den del af revisionssagen, som vedrører udviklingen i taksterne for de private sygehus-

ydelser under den udvidede fritvalgsordning.

3. Rigsrevisionens opfølgning på de resterende 2 punkter er baseret på møder med Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet (herefter Sundhedsministeriet) og gennemgang af materiale

fra ministeriet og Danske Regioner.

Initiativerne vedrørende kvalitetskrav

4. Et flertal af statsrevisorerne kritiserede i beretningen, at regionerne ikke havde fastsat

kvalitetskrav i fællesaftalerne med de private sygehuse. Dermed havde regionerne ikke et

ordentligt grundlag for at vurdere, om de private sygehuse leverede den ønskede kvalitet.

5. Beretningen viste, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til kvalitet i de fælles-

aftaler, som regionerne indgik med de private sygehuse og klinikker vedrørende behand-

ling af patienter under den udvidede fritvalgsordning.

6. Sundhedsministeriet henviser i sin redegørelse til, at det i henhold til sundhedslovens

§ 87, stk. 5, er regionsrådene i forening og i praksis Danske Regioner, der indgår aftaler

med de privatejede sygehuse, klinikker mv. i Danmark. Ministeriet oplyser, at Danske Re-

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. september 2010

gioner har taget initiativ til et samlet kvalitetskoncept, da det ikke er ministeriet, der fastlæg-

ger kvalitetskrav i aftalerne med de private sygehuse og klinikker. I det følgende gennem-

gås initiativerne på kvalitetsområdet.

Specialeplanlægning

7. Specialeplanlægningen er ikke direkte målrettet det udvidede frie sygehusvalg, men kra-

vene indgår som en forudsætning for, at de private sygehuse og klinikker kan indgå aftale i

medfør af ordningen.

8. Ifølge Sundhedsministeriet skal alle private sygehuse, der udfører specialiseret sygehus-

behandling for det offentlige, opfylde de samme sundhedsfaglige kernekrav som offentlige

sygehuse, fx krav til kapacitet og robusthed, aktivitet, erfaring og ekspertise samt kvalitet og

dokumentation. Sundhedsministeriet oplyser, at ikke alle private sygehuse er blevet god-

kendt til at varetage specialfunktioner. 74 private sygehuse ansøgte om godkendelse til at

varetage specialfunktioner, og ca. 70 % af disse opnåede godkendelse.

9. Danske Regioner oplyser, at det er Sundhedsstyrelsens ansvar at opstille betingelser for,

hvem der kan udføre højt specialiseret behandling. Som følge heraf kan Danske Regioner

ikke opstille konkurrerende eller skærpede krav på dette område.

10. Jeg skal bemærke, at specialeplanlægning ikke indgik som en del af Rigsrevisionens

undersøgelse. Jeg finder dog disse initiativer væsentlige med hensyn til at opretholde et højt

kvalitetsniveau i behandlingerne.

Kvalitetskoncept

11. Jeg oplyste i mit notat til Statsrevisorerne, at Danske Regioner ville tage initiativ til at vur-

dere yderligere kvalitets- og dokumentationskrav med henblik på de aftaler, der skulle gæl-

de fra 1. januar 2010.

12. Ifølge Danske Regioner er der fra 2010 sket en skærpelse af kvalitets- og dokumenta-

tionskravene til de private sygehuse mv., som udfører behandlinger under udvidet frit syge-

husvalg. Samtidig skal der fremadrettet ske en systematisk opfølgning på de stillede krav.

Danske Regioner henviser til et kvalitetskoncept, der samlet set består af følgende initiati-

ver:

•

Den Danske Kvalitetsmodel

opfølgning på kvalitets- og dokumentationskrav

håndtering af særlige situationer

ophævelse af en kontrakt.

Den Danske Kvalitetsmodel

13. Den Danske Kvalitetsmodel er det nationale kvalitetsudviklingssystem og indeholder

104 standarder for god kvalitet. Som følge af en mere konkret tidsplan indskærpes det over

for de private sygehuse, at private sygehuse og klinikker aktivt skal arbejde for at blive om-

fattet af Den Danske Kvalitetsmodel, når de får den tilbudt. Den Danske Kvalitetsmodel er i

første omgang tilbudt 36 somatiske private sygehuse, som dækker 75-80 % af den offentligt

betalte aktivitet. Modellen skal på sigt omfatte alle offentligt finansierede sundhedsydelser

og implementeres på de større private sygehuse i løbet af 2010, og frem mod 2012 sker ak-

krediteringen.

14. Danske Regioner henviser desuden til, at de private klinikker, som i første omgang ikke

bliver omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel, i stedet bliver stillet over for en række kvali-

tets- og dokumentationskrav, som tager udgangspunkt i modellen, om end man ikke kan stil-

le krav om akkreditering. Danske Regioner oplyser, at der skal arbejdes med en yderligere

kvalificering af kvalitets- og dokumentationskrav i løbet af 2010, så de fra 2011 kommer til

at gælde for aftaler med ca. 150 klinikker – typisk speciallægeklinikker, som p.t. ikke er om-

fattet af Den Danske Kvalitetsmodel.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. september 2010

Opfølgning på kvalitets- og dokumentationskrav

15. Danske Regioner har siden fællesaftalen for 2007-2008 specificeret kvalitets- og doku-

mentationskrav til private sygehuse og klinikker. I fællesaftalen for 2010 (kontrakten) har

Danske Regioner som noget nyt udfærdiget et underbilag, hvori de konkrete krav til kvalitet

og dokumentation, som private sygehuse og klinikker er forpligtet til at efterleve, er beskre-

vet. Der er tale om en lang række af krav, heriblandt at private sygehuse og klinikker er for-

pligtet til at indberette utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Videre

skal der foreligge en plan for vagtberedskab og en instruks for procedurer for akut overflyt-

ning til offentlige sygehuse. Til hvert krav har Danske Regioner uddybet, hvordan kravet ud-

møntes. Kravene skal bl.a. sikre, at der sker en løbende kvalitetsudvikling, og at regioner-

ne har adgang til en række relevante oplysninger med henblik på at kunne følge op på, hvad

regionerne betaler for, herunder at risikoen for svig mindskes.

16. Danske Regioner oplyser, at der i samarbejde med regionerne i løbet af 2010 skal ud-

vikles et koncept for kontrol og opfølgning bestående af forskellige typer af kontrolmulighe-

der. Kontrollen skal supplere kvalitetsmodellen og kan bestå af følgende:

•

analyser af den dokumentation, de private sygehuse indberetter

audits af fx arbejdsgange

kontrol via autorisationsloven.

De forskellige kontrolmuligheder skal sikre, at kravene til private sygehuse får en reel virk-

ning. Danske Regioner forventer, at de sammen med regionerne tager kontrolmuligheder-

ne i brug i forbindelse med opfølgning på nye aftaler, der indgås fra 2011.

Håndtering af særlige situationer

17. Regionerne skal følge med i, om der kan observeres et mønster i patientskader. Det

nye er imidlertid, at Danske Regioner har udarbejdet en procedure for håndtering af særli-

ge situationer. Danske Regioner følger proceduren i de tilfælde, hvor en regions eget sund-

hedsfaglige personale rejser grundlæggende tvivl om den sundhedsfaglige kvalitet på pri-

vate sygehuse mv.

Som led i proceduren vil Danske Regioner på baggrund af enkelthenvendelser etablere et

ad hoc-panel med sundhedsfaglige eksperter inden for det pågældende område på tværs

af regionerne. På baggrund af panelets enighed vil Danske Regioner henvende sig til Sund-

hedsstyrelsen med henblik på en vurdering af den faglige kvalitet i forhold til de leverede

ydelser under det udvidede frie sygehusvalg.

Ophævelse af en kontrakt

18. I fællesaftalen for 2010 er bestemmelser omkring misligholdelse af kontrakten skærpet,

dvs. retningslinjer for, hvornår aftalen ikke er opfyldt. Det fremgår af fællesaftalen, hvad Dan-

ske Regioner kan gøre, såfremt et sygehus eller en klinik ikke leverer den ønskede kvalitet.

Ved væsentlige mangler kan Danske Regioner på vegne af alle regionerne ophæve kon-

trakten.

19. Jeg finder det tilfredsstillende, at Danske Regioner har taget en række initiativer bl.a. til

skærpelse af kvalitets- og dokumentationskravene til de private sygehuse og klinikker, som

udfører behandlinger mv. under den udvidede fritvalgsordning. Jeg finder det også tilfreds-

stillende, at der fremadrettet skal ske en systematisk opfølgning på de stillede krav.

II.

Opfølgning på konsekvenserne af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

20. Et flertal af statsrevisorerne fandt det i beretningen utilfredsstillende, at Sundhedsmini-

steriet ikke havde fulgt op på, hvordan stigningen i antallet af arbejdsgiverbetalte sundheds-

forsikringer havde påvirket borgeres adgang til sygehusydelser.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 13. september 2010

21. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af ligningsloven, at ordnin-

gen vil have samfundsøkonomiske fordele, fordi der både spares penge til behandlingen af

de pågældende, og fordi ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke

kan betale for en behandling på et privathospital eller har en arbejdsgiver, som vil betale for

en sådan behandling.

22. Det fremgik af beretningen, at Sundhedsministeriet ville analysere udviklingen i såvel

udbredelsen af sundhedsforsikringer som udviklingen i ventetiden i det offentlige sygehus-

væsen. Det fremgik af sundhedsministerens redegørelse, at ministeriet anså det for vanske-

ligt at dokumentere sikre sammenhænge mellem udbredelsen af sundhedsforsikringer og

ventetiden i det offentlige sygehusvæsen.

23. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har analyseret sammenhængen mellem

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og ventetiderne i det offentlige sundhedsvæsen,

men har ikke kunnet drage konklusioner på det foreliggende grundlag. På den baggrund

planlægger Sundhedsministeriet nu at iværksætte en undersøgelse udført af en ekstern

forsker med henblik på en nærmere belysning af spørgsmålet.

24. Jeg kan konstatere, at ministeriet allerede på tidspunktet for beretningens afgivelse klart

tilkendegav, at udviklingen ville blive analyseret. Jeg har endnu ikke kendskab til det nærme-

re indhold og tilrettelæggelsen af ministeriets undersøgelse, som planlægges udført af en

ekstern forsker. Jeg finder, at der har manglet en tilfredsstillende fremdrift i sagen, og at mi-

nisteriet bør sikre et målrettet forløb, så spørgsmålet snarest kan belyses.

III.

Afslutning

25. Jeg kan konstatere, at der er sket en yderligere udvikling mod større kvalitet i sygehus-

væsenet, herunder også på private sygehuse og klinikker i forbindelse med Sundhedssty-

relsens specialeplanlægning. Jeg finder det desuden tilfredsstillende, at Danske Regioner

har taget en række initiativer til styrkelse af krav og opfølgning på kvaliteten af de ydelser, de

private sygehuse og klinikker leverer. Samlet set anser jeg disse initiativer for tilfredsstillen-

de og har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

26. Jeg kan konstatere, at Sundhedsministeriet ikke på det foreliggende grundlag finder det

muligt at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og udvik-

lingen i ventetiden i det offentlige sygehusvæsen. Jeg kan samtidig konstatere, at ministe-

riet allerede i beretningen klart tilkendegav, at udviklingen ville blive analyseret. Jeg har end-

nu ikke kendskab til det nærmere indhold og tilrettelæggelsen af ministeriets undersøgelse,

som planlægges udført af en ekstern forsker. Jeg finder ikke fremdriften i sagen tilfredsstil-

lende. Ministeriet bør nu sikre et målrettet forløb, så spørgsmålet snarest kan belyses.

Jeg vil fortsat følge ministeriets arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anven-

delsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen.

Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.

Henrik Otbo