Finansudvalget 2008-09
SB 15 3
Offentligt
750675_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Finansministeren
26. oktober 2009
Finansministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 15/2008
om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse
Ved brev af 25. juni har Statsrevisorerne fremsendt beretning nr. 15/2008 om
pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse samt anmodet mig om
en redegørelse vedr. beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes
bemærkninger.
Mine bemærkninger skal ses i lyset af, at beretningen vedrører Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelses ressort. Bemærkningerne vedrører derfor primært de
områder, hvor Rigsrevisionen har forholdt sig til det af Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse og Finansministeriets fælles høringssvar af 5. maj 2009.
Indledningsvist noterer jeg med tilfredshed Rigsrevisionens konklusion om, at
udmøntningen af det udvidede frie sygehusvalg, herunder fastsættelse af priser og
aftaler, er sket i overensstemmelse med sundhedslovens bestemmelser, som de
blev fastsat i 2002.
Dengang udgjorde ventetider et stigende problem for det danske sygehusvæsen.
Regeringens overordnede formål med det udvidede frie sygehusvalg var således at
give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed til hurtig behandling.
Formålet med ændringerne i Sundhedsloven var at give patienterne en mulighed
for at vælge et alternativ, såfremt det offentlige ikke kunne sikre behandling inden
for 2 måneder (i dag gælder ordningen efter 1 måned).
Ønsket om at sikre patientens rettighed og reelle valgfrihed via et bredt tilbud af
sygehusydelser har således været den væsentligste præmis for det udvidede frie
sygehusvalg. Disse hensyn var baggrunden for lovgivningens udformning, herun-
der rammerne for aftalevilkår under ordningen.
Jeg vil i den forbindelse påpege, at ordningen og dens formål er beskrevet, fastlagt
og vedtaget via den lovgivning, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, jf.
bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om sygehusvæsenet (L64) af
29. januar 2002.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 3: Finansministerens redegørelse af 27. november 2009
2
Jeg vil i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at jeg ikke er enig i Rigsrevisionens
og Statsrevisorernes kritik af, at de private sygehusydelser ikke er erhvervet under
skyldig hensyntagen til økonomien.
Jeg mener ikke, at Rigsrevisionens beskrivelse af, at aftalerne med de ca. 100 pri-
vate leverandører, som Amtsrådsforeningen havde indgået inden forhandlingernes
sammenbrud med SPPD januar 2006, stort set dækkede alle de mest efterspurgte
behandlinger med undtagelse af hjerteområdet, er korrekt. Dette anføres som ét af
argumenterne for, at markedet for sygehusydelser i 2006 muliggjorde lavere priser
end de fastsatte takster. Det ligger dermed i Rigsrevisionens kritik, at patientens
rettighed kunne være blevet realiseret ved aftalerne med de ca. 100 klinikker.
Det er ikke en retvisende beskrivelse, idet hovedparten af de godt 100 sygehuse og
klinikker var små klinikker og privatpraktiserende speciallæger indenfor bl.a. øjen-
og hudsygdomme med en begrænset omsætning under det udvidede frie sy-
gehusvalg. Det drejer sig bl.a. om ca. 30 øjenlægeklinikker, 20 ortopædkirurgiske
klinikker og 16 klinikker, der havde hudområdet som primær behandlingsområde.
Rigsrevisionen pointerer også selv i § 43, at hovedparten af aftalerne blev indgået
med mindre private klinikker.
Det understøttes desuden af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses oplysning
om, at mere end halvdelen af klinikkerne havde en omsætning på mindre end
250.000 kr. under det udvidede frie sygehusvalg i 2006, og at deres samlede
omsætning formentlig udgjorde ca. 20-25 pct. af den samlede aktivitet under ord-
ningen. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning har skønnet
over, hvor stor en andel de private klinikker mv., der ikke var medlem af SPPD,
udgjorde i forhold til den samlede omsætning under det udvidede frie sygehusvalg
i 2006. Disse skøn ligger i forlængelse af Amtsrådsforeningens notat fra 2006
vedr. en DUT-sag som følge af indenrigs- og sundhedsministerens afgørelse om
taksterne under det udvidede frie sygehusvalg.
I lyset heraf er forudsætningen om, at leverandørerne uden for SPPD kunne øge
kapaciteten til det efterspurgte under ordningen, næppe holdbar,
jf. beretningens §
43.
Aftalerne alene med de ca. 100 private leverandører kunne således ikke sikre
patienternes ret til hurtig behandling under det udvidede frie sygehusvalg, såfremt
det offentlige ikke kunne behandle indenfor tidsfristen. Og som nævnt var netop
sikringen af patientens rettighed og et reelt valg det primære formål med lov-
givningen.
Efter anmodning fra SPPD fastsatte sundhedsministeren taksterne primo 2006.
indenfor lovgivningens rammer. Taksterne blev fastsat således, at de i gennemsnit
svarede til ca. 95 pct. af de offentlige DRG-takster, som også Rigsrevisionen kon-
staterer.
 Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 3: Finansministerens redegørelse af 27. november 2009
3
I forhold til Rigsrevisionens beskrivelse af det tværministerielle udvalg i 2007,
herunder anbefalingen om rammeudbud under udvidet frit sygehusvalg, dækker
den over en mindretalsudtalelse fra Danske Regioner, som alene vedrører konkur-
renceudsættelse af behandlinger foretaget under det udvidede frie sygehusvalg.
De øvrige udvalgsmedlemmer, heriblandt Sundhedsministeriet, Finansministeriet,
Konkurrencestyrelsen, Sundhedsstyrelsen m.fl., fandt derimod ikke, at over-
vejelserne vedr. udbud kun skulle begrænses til at omfatte de behandlinger, der
foretages under det udvidede frie sygehusvalg svarende til 2,5 pct. af al sy-
gehusbehandling i 2008. De anbefalede derfor en model for strategisk udbud af
udvalgte sygehusydelser generelt.
I den forbindelse er det vigtigt for mig at pointere, at der ikke er noget i den
gældende lovgivning, der forhindrer regionerne i at konkurrenceudsætte sy-
gehusydelser generelt. Regionerne kan uden for den udvidede fritvalgsordning
udbyde og indgå rammeaftaler om løsningen af bestemte behandlingsopgaver og
dermed opnå lavere takster end de aftaletakster, der er gældende under det udvid-
ede frie sygehusvalg.
Regionerne har således allerede kunnet købe private sygehusydelser under skyldig
hensyntagen til en omkostningsbevidst anvendelse af offentlige midler. Re-
gionerne har dog hidtil kun i meget begrænset omfang gjort brug af dette instru-
ment inden suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg.
For så vidt angår den fremtidige tilrettelæggelse af samarbejdet mellem Danske
Regioner og de private sygehuse, herunder sikringen af de nye rammer for det
udvidede frie sygehusvalg, har regeringen aftalt en tostrenget proces med Danske
Regioner den 1. april d.å.
Aftalens fase to vedrører perioden efter 1. januar 2010 og bygger på primært to
hensyn: 1) en fortsat sikring af patientens rettighed under det udvidede frie sy-
gehusvalg med takstfastsættelse, der tager udgangspunkt i referencetakster og 2)
en øget konkurrenceudsættelse på udvalgte ydelser i den samlede sygehusaktivitet.
Regionernes forhandlinger med de private aftaleparter vil således fra 2010 tage
udgangspunkt i referencetakster, som fastsættes ud fra omkostningsniveauet i den
del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer behandlinger billigst
og mest omkostningseffektivt. Dermed skal de private sygehuse matche de mest
effektive offentlige sygehuse og således i højere grad konkurrere på markedsvilkår
i forhold til de offentlige sygehuse.
I lyset heraf mener jeg ikke, at Rigsrevisionens konstatering af
”at aftalen, som den
foreligger ikke sigter på konkurrence mellem de private sygehuse”
er relevant. Den form for
konkurrenceudsættelse, der ligger i de nye rammer, sikrer princippet om, at de
offentlige sygehuse ikke skal betale mere for behandlingen i privat regi, end det de
kan levere ydelsen for i eget regi.
 Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 3: Finansministerens redegørelse af 27. november 2009
4
Aftalen af 1. april følger ligeledes op på anbefalingen om strategisk udbud generelt
fra det tværministerielle udvalg i 2007, idet regionerne opfordres til øget anven-
delse af strategisk udbud på udvalgte områder. Det skal også ses i lyset af re-
gionernes indhøstede erfaringer i suspensionsperioden, hvor de har opnået aftaler
om køb af aktivitet på private sygehuse og klinikker til lavere priser.
Det er forventningen, at regionerne fremover vil bruge strategisk udbud, herunder
rammeudbud, på udvalgte områder som et styringsinstrument i tilpasningen af
sygehusaktiviteten generelt. Regionerne kan med fordel udbyde en del ukomplic-
erede og planlagte operationer på eksempelvis det ortopædkirurgiske område fx
knæ- og hofteoperationer og/eller grå stær. Dvs. behandlinger, hvor der i forvejen
er erfaringer med lange ventelister. Via rammeudbud på disse områder kan re-
gionerne opnå fordelagtige priser, bl.a. pga. den mængdesikkerhed, de private sy-
gehuse og klinikker får. Øget brug af strategiske udbud kan således bruges i til-
pasningen af sygehusaktiviteten generelt og dermed i efterlevelsen af at kunne
tilbyde patienter adgang til behandling inden for en måned.
Sammenfattende mener jeg således ikke, at Rigsrevisionens og flertallet af
Statsrevisorernes argumentation om, at de private sygehusydelser ikke er erhvervet
under skyldig hensyntagen til økonomien kan underbygges.
En kopi af redegørelsen er sendt til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen