Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Finansudvalget 2008-09
SB 15 2
Offentligt

Statsrevisorerne

Prins Jørgens Gård 2

Folketinget, Christiansborg

DK-1240 København K

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og

adgang til behandling på private sygehuse

Statsrevisorerne har med brev af 25. juni 2009 fremsendt Rigsrevisionens beretning nr.

15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse redegør hermed for de foranstaltninger og overvejelser, som

beretningen giver anledning til.

Indledende bemærkninger

Det vil fremgå af det følgende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på en række

punkter ikke er enigt i Rigsrevisionens og især Statsrevisorernes konklusioner og vurde-

ringer i beretningen. Det er ministeriets opfattelse, at uenigheden har sammenhæng med

en forskellig vurdering af lovgivningen om det udvidede frie sygehusvalg, herunder af

lovgivningens sigte og af ministeriets opgaver og råderum i forbindelse hermed.

Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen ved-

rørende det udvidede frie sygehusvalg.

Af sundhedslovens § 87, stk. 1, fremgår:

”En patient, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af

de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4, hvis

regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modta-

get, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte specialsyge-

huse, som regionsrådet samarbejde med eller sædvanligvis benytter.”

Af de generelle bemærkninger til lovforslaget (L 64 af 29. januar 2002) fremgår det

desuden, at ordningen

”giver

en ny og væsentlig rettighed for den enkelte patient og

umiddelbart vil medvirke til at nedbringe urimelige ventetider”.

Ligeledes fremgår følgende af bemærkningerne:

”Med den foreslåede §

5 g, som er ny, indføres en ny rettighed for patienterne. Efter

bestemmelsen opnår patienter, som det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde be-

handling inden for 2 måneder efter henvisning, ret til at få behandling på et privat sy-

gehus eller et sygehus i udlandet betalt af bopælsamtskommunen.”

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Tlf. +45 7226 9000

Fax. +45 7226 9001

E-mail

[email protected]

Hjemmeside

www.sum.dk

Dato: 22. oktober 2009

Sags nr.: 0905611

Sagsbeh.: SU-

MENR/Sygehuspolitisk center

Dok nr.: 121097

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Om de takster og øvrige vilkår, der skal gælde for de private sygehuse, der vil være

med i ordningen, fastlægger loven en aftalemodel, således at regionsrådene i forening

indgår aftale med de private sygehuse og klinikker, som ønsker det. Kan parterne ikke

opnå enighed, fastsættes vilkårene af ministeren for sundhed og forebyggelse, jf. sund-

hedslovens § 87, stk. 4.

Om niveauet for taksterne under ordningen hedder det i lovforslagets bemærkninger:

”Hvad angår takster, vil udgangspunktet være de samme takster (DRG), som benyttes

mellem de offentlige sygehusejere. De medregner ikke forrentning og afskrivning eller

indgående moms, som en privat udbyder nødvendigvis skal have dækket. Til gengæld

har de private sygehuse ingen akutforpligtelser eller udgifter til uddannelse af persona-

le.”

Der er således

ikke

tale om en ordning, der regulerer regionernes muligheder for at købe

sygehusydelser til deres borgere på de bedst mulige vilkår, f.eks. gennem udbud. En

sådan regulering er der heller ikke behov for. Det har amterne/regionerne kunnet gøre

såvel før som efter indførelsen af det udvidede frie valg.

Efter lovens ordlyd og bemærkninger er formålet derimod at give

patienterne

køber-

magt ved at give dem mulighed for at vælge behandling på privat sygehus

for de penge,

behandlingen ellers ville have kostet i det offentlige.

Der er i bemærkningerne givet en

kortfattet begrundelse for, at DRG-taksterne i den forbindelse er et rimeligt udgangs-

punkt.

Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overordnede opfattelse, at man i ad-

ministrationen af ordningen har handlet fuldstændigt i overensstemmelse med lovgiv-

ningen og dens formål, herunder i forbindelse med takstfastsættelsen i 2006,

både

hvad

angår processen

det fastsatte takstniveau.

Ministeriet finder derimod, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne på afgørende punkter

har anvendt en sammenligning med en almindelig indkøbsordning via udbud som

grundlag for at vurdere takstfastsættelsen under det udvidede frie sygehusvalg. Denne

målestok har efter ministeriets opfattelse ikke grundlag i lovgivningen om det udvidede

frie sygehusvalg.

Ministeriets redegørelse vedrørende delelementerne i Statsrevisorernes bemærk-

ninger og Rigsrevisionens beretning

1. Vedr. takstfastsættelsen i 2006 og spørgsmålet om kvalitet

Statsrevisorernes bemærkning:

Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og

regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til pris og kvalitet, når man har

erhvervet private sygehusydelser.

Det bemærkes indledningsvis, at Statsrevisorernes kritik af ministeriet hvad angår

kvali-

tet

ikke har grundlag i Rigsrevisionens beretning, som ikke kritiserer ministeriet på

dette punkt, idet det er regionernes ansvar at stille de nødvendige kvalitetskrav og følge

op herpå.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Hvad angår kritikken af ministeriet for ikke at have taget hensyn til

pris,

forstår mini-

steriet af sammenhængen, at dette punkt i Statsrevisorernes bemærkninger vedrører

ministerens fastsættelse af taksterne i 2006. Statsrevisorerne omtaler, at indenrigs- og

sundhedsministeren i 2006, da amterne og Sammenslutningen af Privathospitaler og

Privatklinikker i Danmark (SPPD) ikke kunne nå til enighed, fastsatte taksterne under

det udvidede frie sygehusvalg til 95 pct. af de offentlige DRG-takster. Som følge heraf

var det ikke muligt at opretholde de ca. 100 aftaler, der var indgået til (i gennemsnit) ca.

80 pct. af den offentlige DRG-takst.

Det omhandlede forløb er beskrevet nærmere i kap. III i Rigsrevisionens beretning.

Ministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen

ikke

ved denne gennemgang har fundet an-

ledning til kritik af ministeriet, men tværtimod har konstateret, at fastsættelsen af tak-

sterne i 2006 er sket efter bestemmelserne herom i loven.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder det navnlig væsentligt at fremhæve, at

ministeriet

ikke

i 2006 havde mulighed for at fastsætte taksterne på SPPD-området til i

gennemsnit 80 pct. af DRG, sådan som Amtsrådsforeningen havde aftalt med en række

andre sygehuse og klinikker.

For det

første

udgjorde de ca. 100 sideløbende aftaler samlet set formentlig 20-25 pct.

af omsætningen under det udvidede frie sygehusvalg. Det indebærer, at de 100 sygehu-

se og klinikker i 2006 har haft en gennemsnitlig omsætning på godt 1 mio. kr. Der var

derfor, jf. også side 14 i beretningen, hovedsageligt tale om mindre klinikker, herunder

praktiserende speciallæger, som havde deres hovedindtægt under sygesikringen.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder det ikke godtgjort i Rigsrevisionens

beretning, at disse private sygehuse og klinikker ville kunne udvide kapaciteten i til-

strækkeligt omfang til at sikre patienterne ret til hurtig behandling og mulighed for be-

handlingsalternativer.

Medlemmerne af SPPD stod derimod for størstedelen af omsætningen på de private

sygehuse og klinikker i 2005. For at sikre patienter en reel valgmulighed under det ud-

videde frie sygehusvalg, fandt ministeriet det derfor afgørende, at der også blev indgået

aftale mellem Amtsrådsforeningen

og SPPD’s medlemmer.

Det modsatte ville medføre

en drastisk indskrænkning af patienternes frie valg og mulighed for at opnå kortere

ventetider.

For det

andet

er det efter loven ministerens opgave - efter anmodning - at fastsætte vil-

kårene mellem to parter, som ikke har kunnet opnå enighed. Det er ministeriets opfat-

telse, at bestemmelsen må forstås således, at vilkårene skal fastsættes mellem de positi-

oner, parterne ved deres forhandlinger selv er nået frem til.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte på baggrund heraf taksterne, så de i gen-

nemsnit svarede til ca. 95 pct. af de offentlige DRG-takster beregnet på ydelsessam-

mensætningen i 2005, hvilket var et niveau, der lå mellem Amtsrådsforeningens og

SPPD’s respektive

bud, der omregnet til DRG-værdi svarede til hhv. 91 og 98 pct. af

den offentlige DRG-takst. Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning blev

Folketinget orienteret om baggrunden for takstfastsættelsen.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Ministeriet opfatter gennemgangen i kap. III af Rigsrevisionens beretning således, at

Rigsrevisionen er enig i, at ministerens takstfastsættelse efter den ordning, der er be-

skrevet i loven, må ligge inden for parternes forhandlingspositioner, og at der på den

baggrund ikke er grundlag for kritik af ministerens fastsættelse af taksterne i 2006.

Sammenfattende må ministeriet således afvise, at der er grundlag for kritik af ministeri-

et på dette punkt. Hvis man finder anledning til at kritisere takstfastsættelsen i 2006, er

det en kritik af lovgivningen, ikke ministeriet.

Hvad dernæst angår Statsrevisorernes kritik af ministeriet og regionerne for ikke i til-

strækkelig grad at have taget hensyn til

kvalitet,

bemærkes, at kritikken for ministeriets

vedkommende som nævnt

ikke

har grundlag i Rigsrevisionens beretning, som på dette

punkt alene kritiserer regionerne, som man ikke finder i tilstrækkelig grad har taget

hensyn til kvalitet i de fællesaftaler, som regionerne har indgået med de private sygehu-

se under det udvidede frie sygehusvalg.

Uanset om kritikken alene vedrører regionerne eller ej, er ministeriet

ikke

enigt i, at der

ikke er taget

tilstrækkelige

hensyn til kvalitet i aftalerne om udvidet frit sygehusvalg.

Kravene i aftalerne må naturligvis ses i sammenhæng med de krav, der under alle om-

stændigheder gælder for sundhedsfaglig virksomhed i henhold til lovgivning, regler og

retningslinjer. Disse krav er grundlæggende de samme til offentlige og private sygehu-

se, sådan som det også er beskrevet i Rigsrevisionens beretning, s. 24-25.

Det fremgår ligeledes af beretningen, at de private sygehuse i fuldt omfang vil være

omfattet af akkrediteringsordningen Den Danske Kvalitetsmodel, som er under indfø-

relse på alle landets sygehuse. Herudover har regionerne med den nye standardkontrakt

for 2009 skærpet en række kvalitetskrav til de private sygehuse.

Rigsrevisionen har baseret sin vurdering på, at regionerne i de aftaler, de individuelt har

indgået med private sygehuse har opstillet yderligere kvalitetskrav. Ministeriet er ikke

enigt i, at man deraf kan slutte, at de generelle krav ikke er

tilstrækkelige.

2. Vedr. overvejelserne om aftalemodellen efter 2006

Statsrevisorernes bemærkning:

Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet

ikke har sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte

takster - på trods af at ministeriet har haft viden herom og mulighed herfor siden 2006.

Statsrevisorerne må derfor påtale, at sundhedsministeren ikke har sikret, at ydelserne er

erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at ministeriet - bortset fra et tilfæl-

de i 2008 vedr. taksten for grå stær-operationer på en række klinikker - ikke siden 2006

er blevet anmodet om at fastsætte takster under det udvidede frie valg. Ministeriet har

således ikke i denne forstand haft mulighed for at fastsætte taksterne siden 2006. Det

bemærkes endvidere for god ordens skyld, at ordningen under det udvidede frie valg

ikke er til hinder for, at de enkelte regioner uden for det udvidede frie valg kan erhverve

sygehusydelser til deres borgere til lavere priser, f.eks. gennem udbud.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Ministeriet forstår det dog således, at Statsrevisorernes kritik og påtale på dette punkt

knytter sig til kap. IV i Rigsrevisionens beretning og således vedrører det forhold, at

ministeriet ikke efter takstfastsættelsen i 2006 har søgt gennemført ændringer i den

gældende aftalemodel

–

f.eks. en udbudsmodel

–

som man formoder, kunne medføre

lavere takster end lovgivningens nuværende ordning.

Rigsrevisionen baserer sin formodning om, at de private sygehusydelser under det ud-

videde frie sygehusvalg ville kunne erhverves til lavere takster under en anden ordning

end den nuværende aftalemodel, på især tre forhold:

For det

første,

at der i 2006 blev indgået ca. 100 aftaler med uorganiserede sygehuse og

klinikker til takster på i gennemsnit 80 pct. af DRG. For det

andet,

at et tværministerielt

udvalg i 2006-07 i et

udkast

til rapport om vilkår for den udvidede fritvalgsordning

anbefalede rammeudbud som metode til fastlæggelse af taksterne. Og for det

tredje,

regionerne under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg fra 8. november 2008

til 30. juni 2009 gennem udbud har opnået væsentlige besparelser i forhold til de tidli-

gere aftalte takster.

Ministeriet bemærker, at de takster, der blev opnået med de uorganiserede klinikker i

2005-06, ikke uden videre kan lægges til grund for en vurdering af taksterne på det

bredere område, som SPPD repræsenterede, jf. bemærkningerne ovenfor. Heller ikke

resultaterne af udbuddene i suspensionsperioden kan umiddelbart sammenlignes med

vilkårene under det udvidede frie valg.

Rigsrevisionen har tillagt det stor vægt, at et tværministerielt udvalg i 2006-07 i et

ud-

kast

til rapport om vilkår for den udvidede fritvalgsordning som nævnt anbefalede

rammeudbud som metode til fastlæggelse af taksterne. Det er der efter ministeriets op-

fattelse ikke grundlag for. Der er, som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning,

klart redegjort for, hvorfor de ministerielle repræsentanter ikke kunne støtte denne mo-

del i den

endelige

rapport.

Årsagen er, at en udbudsmodel ville afskære nogle af de private sygehuse og klinikker,

som måtte ønske aftale under ordningen, fra at få det, hvilket ville begrænse patienter-

nes frie valg betydeligt. Udvalget med undtagelse af Danske Regioners repræsentanter

pegede i stedet på, at regionerne har alle muligheder for at bruge udbudsinstrumentet til

at købe sygehusydelser til deres borgere uden for reglerne om det udvidede frie valg.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er imidlertid enigt med Rigsrevisionen i, at

markedet for private sygehusydelser i Danmark siden 2002 og navnlig i de seneste år

har udviklet sig sådan, at der er grundlag for at fastsætte lavere takster end hidtil under

det udvidede frie valg. Som det også fremgår af beretningen, har ministeriet og regerin-

gen imidlertid valgt en anden metode, som ikke på samme måde som en udbudsmodel

vil indskrænke patienternes valgmuligheder.

Retningslinjerne fremgår - som omtalt i beretningen - af regeringens aftale med Danske

Regioner af 1. april 2009 om genindførelsen af det udvidede frie valg. Hovedpunkterne

er, at der fortsat er tale om en aftalemodel, men fra 1. januar 2010 vil udgangspunktet

for de enkelte takster ikke længere være gennemsnittet for alle offentlige sygehuse (=

DRG), men derimod referencetakster, der afspejler omkostningerne på de mest effekti-

ve offentlige sygehuse på den pågældende ydelse.

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Samtidig ændres loven, så det ikke vil være ministeren, men et voldgiftsnævn, der skal

fastlægge taksterne ved uenighed. Herved bliver der tillige lejlighed til i et lovforslags

bemærkninger at erstatte de bemærkninger fra det oprindelige lovforslag, der har sat

normen for taksternes hidtidige niveau.

Danske Regioner har i juni måned 2009 indgået ny aftale - nu med Brancheforeningen

for Privathospitaler og Klinikker (BPK) - på grundlag af aftalen med regeringen og har

på grundlag af tilkendegivelserne heri opnået takstreduktioner på ca. 17 pct.

–

forelø-

bigt gældende til 31. december 2009.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har kommenteret den kommende, nye aftaleordning

og konstateret, at den ikke bygger på udbud og dermed konkurrence mellem de private

sygehuse. Dette er korrekt, men er, som der er redegjort for, begrundet i ønsket om ikke

at indskrænke patienternes frie valg samtidig med, at regionernes muligheder for at

anvende strategiske udbud uden for det udvidede frie valg er blevet understreget.

Ministeriet finder, at det allerede med den nye aftale er sandsynliggjort, at det med det

reviderede aftalesystem er muligt at opnå betydelige takstreduktioner, og at der dermed

er taget de skyldige hensyn til økonomien

uden

den begrænsning af det frie valg, som

en udbudsmodel ville indebære.

Ministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for Rigsrevisionens kritik og

Statsrevisorernes kritik og påtale. Ministeriet har i et og alt handlet inden for lovens

rammer og intentioner, hvorimod en udbudsmodel ville svække den tilsigtede valgfri-

hed for patienterne og dermed være i strid med lovgivningens intentioner.

3. Vedr. skattefritagelse for private sundhedsforsikringer

Statsrevisorernes

bemærkning:

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at

Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, hvordan stigningen i antallet af arbejdsgiver-

betalte sundhedsforsikringer har påvirket borgeres adgang til sygehusydelser.

Ministeriet bemærker, at Rigsrevisionen ikke har kritiseret ministeriet på dette punkt,

allerede fordi spørgsmål om konsekvenserne af skattefritagelsen for sundhedsforsikrin-

ger henhører under Skatteministeriets ressort. Rigsrevisionen har derimod udtrykt til-

fredshed med, at ministeriet fremover vil vurdere sammenhængen mellem anvendelsen

af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen, jf. side 30 i be-

retningen.

Statsrevisorerne begrunder deres utilfredshed med, at arbejdsgiverbetalte sundhedsfor-

sikringer er forudsat at nedbringe ventetiderne på behandling i det offentlige sygehus-

væsen og konstaterer, at der har været et fald i den gennemsnitlige ventetid på operatio-

ner i perioden 2001-2003, men ikke i perioden 2005-2008, da antallet af sundhedsfor-

sikringer steg markant. (Ministeriet bemærker for god ordens skyld, at beretningen viser

et betydeligt fald i ventetider frem til

2005,

ikke

2003

som anført. Faldet er tværtimod

størst fra 2003 til 2005.)

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enigt med Rigsrevisionen i, at ministeriet

ikke har haft nogen pligt til at følge op på effekterne af en ændring i skattelovgivnin-

gen.

Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at ventetiderne i sygehusvæsenet er et nettoresultat af

en lang række faktorer på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Det lader sig ikke

umiddelbart gøre at dokumentere effekten af en enkelt faktor som f.eks. skattefritagel-

sen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Den ventetidsopgørelse, der er omtalt

i beretningen, viser således ikke, hvad ventetiden havde været, såfremt der ikke havde

været skattefritagelse for sundhedsforsikringer. De patienter, som bliver behandlet på

grundlag af en skattefritaget sundhedsforsikring, ville dog i langt de fleste tilfælde have

ret til i stedet at blive behandlet i det offentlige, da det kræver en lægehenvisning for at

være omfattet af skattefritagelsen, jf. ligningslovens § 30 A, stk. 4.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som nævnt i beretningen tilkendegivet

over for Rigsrevisionen, at ministeriet fremover vil vurdere sammenhængen mellem

anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen. Af

de nævnte grunde må man dog forudse, at det vil være vanskeligt at dokumentere sikre

sammenhænge på dette område.

Sammenfatning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan sammenfatte sine bemærkninger til beret-

ningen på følgende måde:

Ministeriet finder, at man ved

takstfastsættelsen i 2006

har handlet fuldstændigt efter

lovgivningens ordlyd og intentioner,

både

hvad angår processen

de fastsatte taksters

niveau. Ministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen ikke har kritiseret denne takstfastsæt-

telse. Ministeriet finder således ikke, at der er grundlag for Statsrevisorernes kritik af

ministeriet på dette punkt.

Ministeriet finder videre, at man i

overvejelserne om aftalemodellen og taksterne efter

2006

ligeledes har handlet inden for lovens rammer og intentioner og med aftalen med

Danske Regioner af 1. april 2009 har revideret aftalesystemet, så det er muligt at opnå

betydelige takstreduktioner, og at der dermed er taget de skyldige hensyn til økonomien

uden den begrænsning af det frie valg, som en udbudsmodel ville indebære. Ministeriet

finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for Rigsrevisionens kritik og Statsrevi-

sorernes kritik og påtale.

Ministeriet finder om de to punkter under ét, at den kritik, der er fremført, snarere retter

sig mod den vedtagne lovgivning end mod ministeriet. Ministeriet er selvfølgelig ind-

forstået med, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kan rejse spørgsmål om lovgivnin-

gens hensigtsmæssighed, navnlig hvis man finder, at lovgivningen er til hinder for, at

der kan administreres med skyldige økonomiske hensyn. Man finder det imidlertid ikke

rimeligt eller berettiget, som det er sket, at rette kritik eller endog påtale mod et ministe-

rium, som til punkt og prikke har administreret efter lovgivningen og dens intentioner.

Om kritikken vedr. kravene til

kvalitet

i aftalerne med de private sygehuse bemærkes, at

Rigsrevisionen har kritiseret regionerne, mens Statsrevisorerne har kritiseret både regi-

Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009

onerne og ministeriet. Ministeriet er enigt med Rigsrevisionen i, at dette er regionernes

ansvar, men ikke enigt i, at der ikke er stillet tilstrækkelige krav.

Hvad endelig angår spørgsmålet om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte

sundheds-

forsikringer,

er ministeriet enigt med Rigsrevisionen i, at ministeriet ikke har haft no-

gen pligt til at følge effekterne heraf.

Udtalelser fra regionsrådene

./.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indhentet udtalelser til beretningen fra

regionsrådene i de 5 regioner. På baggrund af sagens særlige karakter finder ministeriet

det rigtigst, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen får adgang til de fem udtalelser i de-

res helhed snarere end i et referat fra ministeriet. Der vedlægges tillige et notat af 17.

juni 2009 fra Danske Regioner om kvalitets- og dokumentationskrav til private leveran-

dører under udvidet frit valg.

Regionernes synspunkter er selvsagt ikke alle på linje med ministeriets, men da ministe-

riets synspunkter allerede er gennemgået i denne redegørelse, finder man ikke behov for

at gentage dem ved at kommentere regionernes enkelte udtalelser.

Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen

/John Erik Pedersen