Finansudvalget 2008-09
SB 15 2
Offentligt
750672_0001.png
Statsrevisorerne
Prins Jørgens Gård 2
Folketinget, Christiansborg
DK-1240 København K
Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og
adgang til behandling på private sygehuse
Statsrevisorerne har med brev af 25. juni 2009 fremsendt Rigsrevisionens beretning nr.
15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse redegør hermed for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen giver anledning til.
Indledende bemærkninger
Det vil fremgå af det følgende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på en række
punkter ikke er enigt i Rigsrevisionens og især Statsrevisorernes konklusioner og vurde-
ringer i beretningen. Det er ministeriets opfattelse, at uenigheden har sammenhæng med
en forskellig vurdering af lovgivningen om det udvidede frie sygehusvalg, herunder af
lovgivningens sigte og af ministeriets opgaver og råderum i forbindelse hermed.
Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen ved-
rørende det udvidede frie sygehusvalg.
Af sundhedslovens § 87, stk. 1, fremgår:
”En patient, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af
de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4, hvis
regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modta-
get, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte specialsyge-
huse, som regionsrådet samarbejde med eller sædvanligvis benytter.”
Af de generelle bemærkninger til lovforslaget (L 64 af 29. januar 2002) fremgår det
desuden, at ordningen
”giver
en ny og væsentlig rettighed for den enkelte patient og
umiddelbart vil medvirke til at nedbringe urimelige ventetider”.
Ligeledes fremgår følgende af bemærkningerne:
”Med den foreslåede §
5 g, som er ny, indføres en ny rettighed for patienterne. Efter
bestemmelsen opnår patienter, som det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde be-
handling inden for 2 måneder efter henvisning, ret til at få behandling på et privat sy-
gehus eller et sygehus i udlandet betalt af bopælsamtskommunen.”
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Tlf. +45 7226 9000
Fax. +45 7226 9001
E-mail
[email protected]
Hjemmeside
www.sum.dk
Dato: 22. oktober 2009
Sags nr.: 0905611
Sagsbeh.: SU-
MENR/Sygehuspolitisk center
Dok nr.: 121097
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
750672_0002.png
2
Om de takster og øvrige vilkår, der skal gælde for de private sygehuse, der vil være
med i ordningen, fastlægger loven en aftalemodel, således at regionsrådene i forening
indgår aftale med de private sygehuse og klinikker, som ønsker det. Kan parterne ikke
opnå enighed, fastsættes vilkårene af ministeren for sundhed og forebyggelse, jf. sund-
hedslovens § 87, stk. 4.
Om niveauet for taksterne under ordningen hedder det i lovforslagets bemærkninger:
”Hvad angår takster, vil udgangspunktet være de samme takster (DRG), som benyttes
mellem de offentlige sygehusejere. De medregner ikke forrentning og afskrivning eller
indgående moms, som en privat udbyder nødvendigvis skal have dækket. Til gengæld
har de private sygehuse ingen akutforpligtelser eller udgifter til uddannelse af persona-
le.”
Der er således
ikke
tale om en ordning, der regulerer regionernes muligheder for at købe
sygehusydelser til deres borgere på de bedst mulige vilkår, f.eks. gennem udbud. En
sådan regulering er der heller ikke behov for. Det har amterne/regionerne kunnet gøre
såvel før som efter indførelsen af det udvidede frie valg.
Efter lovens ordlyd og bemærkninger er formålet derimod at give
patienterne
køber-
magt ved at give dem mulighed for at vælge behandling på privat sygehus
for de penge,
behandlingen ellers ville have kostet i det offentlige.
Der er i bemærkningerne givet en
kortfattet begrundelse for, at DRG-taksterne i den forbindelse er et rimeligt udgangs-
punkt.
Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overordnede opfattelse, at man i ad-
ministrationen af ordningen har handlet fuldstændigt i overensstemmelse med lovgiv-
ningen og dens formål, herunder i forbindelse med takstfastsættelsen i 2006,
både
hvad
angår processen
og
det fastsatte takstniveau.
Ministeriet finder derimod, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne på afgørende punkter
har anvendt en sammenligning med en almindelig indkøbsordning via udbud som
grundlag for at vurdere takstfastsættelsen under det udvidede frie sygehusvalg. Denne
målestok har efter ministeriets opfattelse ikke grundlag i lovgivningen om det udvidede
frie sygehusvalg.
Ministeriets redegørelse vedrørende delelementerne i Statsrevisorernes bemærk-
ninger og Rigsrevisionens beretning
1. Vedr. takstfastsættelsen i 2006 og spørgsmålet om kvalitet
Statsrevisorernes bemærkning:
Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og
regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til pris og kvalitet, når man har
erhvervet private sygehusydelser.
Det bemærkes indledningsvis, at Statsrevisorernes kritik af ministeriet hvad angår
kvali-
tet
ikke har grundlag i Rigsrevisionens beretning, som ikke kritiserer ministeriet på
dette punkt, idet det er regionernes ansvar at stille de nødvendige kvalitetskrav og følge
op herpå.
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
3
Hvad angår kritikken af ministeriet for ikke at have taget hensyn til
pris,
forstår mini-
steriet af sammenhængen, at dette punkt i Statsrevisorernes bemærkninger vedrører
ministerens fastsættelse af taksterne i 2006. Statsrevisorerne omtaler, at indenrigs- og
sundhedsministeren i 2006, da amterne og Sammenslutningen af Privathospitaler og
Privatklinikker i Danmark (SPPD) ikke kunne nå til enighed, fastsatte taksterne under
det udvidede frie sygehusvalg til 95 pct. af de offentlige DRG-takster. Som følge heraf
var det ikke muligt at opretholde de ca. 100 aftaler, der var indgået til (i gennemsnit) ca.
80 pct. af den offentlige DRG-takst.
Det omhandlede forløb er beskrevet nærmere i kap. III i Rigsrevisionens beretning.
Ministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen
ikke
ved denne gennemgang har fundet an-
ledning til kritik af ministeriet, men tværtimod har konstateret, at fastsættelsen af tak-
sterne i 2006 er sket efter bestemmelserne herom i loven.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder det navnlig væsentligt at fremhæve, at
ministeriet
ikke
i 2006 havde mulighed for at fastsætte taksterne på SPPD-området til i
gennemsnit 80 pct. af DRG, sådan som Amtsrådsforeningen havde aftalt med en række
andre sygehuse og klinikker.
For det
første
udgjorde de ca. 100 sideløbende aftaler samlet set formentlig 20-25 pct.
af omsætningen under det udvidede frie sygehusvalg. Det indebærer, at de 100 sygehu-
se og klinikker i 2006 har haft en gennemsnitlig omsætning på godt 1 mio. kr. Der var
derfor, jf. også side 14 i beretningen, hovedsageligt tale om mindre klinikker, herunder
praktiserende speciallæger, som havde deres hovedindtægt under sygesikringen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder det ikke godtgjort i Rigsrevisionens
beretning, at disse private sygehuse og klinikker ville kunne udvide kapaciteten i til-
strækkeligt omfang til at sikre patienterne ret til hurtig behandling og mulighed for be-
handlingsalternativer.
Medlemmerne af SPPD stod derimod for størstedelen af omsætningen på de private
sygehuse og klinikker i 2005. For at sikre patienter en reel valgmulighed under det ud-
videde frie sygehusvalg, fandt ministeriet det derfor afgørende, at der også blev indgået
aftale mellem Amtsrådsforeningen
og SPPD’s medlemmer.
Det modsatte ville medføre
en drastisk indskrænkning af patienternes frie valg og mulighed for at opnå kortere
ventetider.
For det
andet
er det efter loven ministerens opgave - efter anmodning - at fastsætte vil-
kårene mellem to parter, som ikke har kunnet opnå enighed. Det er ministeriets opfat-
telse, at bestemmelsen må forstås således, at vilkårene skal fastsættes mellem de positi-
oner, parterne ved deres forhandlinger selv er nået frem til.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte på baggrund heraf taksterne, så de i gen-
nemsnit svarede til ca. 95 pct. af de offentlige DRG-takster beregnet på ydelsessam-
mensætningen i 2005, hvilket var et niveau, der lå mellem Amtsrådsforeningens og
SPPD’s respektive
bud, der omregnet til DRG-værdi svarede til hhv. 91 og 98 pct. af
den offentlige DRG-takst. Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning blev
Folketinget orienteret om baggrunden for takstfastsættelsen.
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
750672_0004.png
4
Ministeriet opfatter gennemgangen i kap. III af Rigsrevisionens beretning således, at
Rigsrevisionen er enig i, at ministerens takstfastsættelse efter den ordning, der er be-
skrevet i loven, må ligge inden for parternes forhandlingspositioner, og at der på den
baggrund ikke er grundlag for kritik af ministerens fastsættelse af taksterne i 2006.
Sammenfattende må ministeriet således afvise, at der er grundlag for kritik af ministeri-
et på dette punkt. Hvis man finder anledning til at kritisere takstfastsættelsen i 2006, er
det en kritik af lovgivningen, ikke ministeriet.
Hvad dernæst angår Statsrevisorernes kritik af ministeriet og regionerne for ikke i til-
strækkelig grad at have taget hensyn til
kvalitet,
bemærkes, at kritikken for ministeriets
vedkommende som nævnt
ikke
har grundlag i Rigsrevisionens beretning, som på dette
punkt alene kritiserer regionerne, som man ikke finder i tilstrækkelig grad har taget
hensyn til kvalitet i de fællesaftaler, som regionerne har indgået med de private sygehu-
se under det udvidede frie sygehusvalg.
Uanset om kritikken alene vedrører regionerne eller ej, er ministeriet
ikke
enigt i, at der
ikke er taget
tilstrækkelige
hensyn til kvalitet i aftalerne om udvidet frit sygehusvalg.
Kravene i aftalerne må naturligvis ses i sammenhæng med de krav, der under alle om-
stændigheder gælder for sundhedsfaglig virksomhed i henhold til lovgivning, regler og
retningslinjer. Disse krav er grundlæggende de samme til offentlige og private sygehu-
se, sådan som det også er beskrevet i Rigsrevisionens beretning, s. 24-25.
Det fremgår ligeledes af beretningen, at de private sygehuse i fuldt omfang vil være
omfattet af akkrediteringsordningen Den Danske Kvalitetsmodel, som er under indfø-
relse på alle landets sygehuse. Herudover har regionerne med den nye standardkontrakt
for 2009 skærpet en række kvalitetskrav til de private sygehuse.
Rigsrevisionen har baseret sin vurdering på, at regionerne i de aftaler, de individuelt har
indgået med private sygehuse har opstillet yderligere kvalitetskrav. Ministeriet er ikke
enigt i, at man deraf kan slutte, at de generelle krav ikke er
tilstrækkelige.
2. Vedr. overvejelserne om aftalemodellen efter 2006
Statsrevisorernes bemærkning:
Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet
ikke har sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte
takster - på trods af at ministeriet har haft viden herom og mulighed herfor siden 2006.
Statsrevisorerne må derfor påtale, at sundhedsministeren ikke har sikret, at ydelserne er
erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at ministeriet - bortset fra et tilfæl-
de i 2008 vedr. taksten for grå stær-operationer på en række klinikker - ikke siden 2006
er blevet anmodet om at fastsætte takster under det udvidede frie valg. Ministeriet har
således ikke i denne forstand haft mulighed for at fastsætte taksterne siden 2006. Det
bemærkes endvidere for god ordens skyld, at ordningen under det udvidede frie valg
ikke er til hinder for, at de enkelte regioner uden for det udvidede frie valg kan erhverve
sygehusydelser til deres borgere til lavere priser, f.eks. gennem udbud.
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
5
Ministeriet forstår det dog således, at Statsrevisorernes kritik og påtale på dette punkt
knytter sig til kap. IV i Rigsrevisionens beretning og således vedrører det forhold, at
ministeriet ikke efter takstfastsættelsen i 2006 har søgt gennemført ændringer i den
gældende aftalemodel
f.eks. en udbudsmodel
som man formoder, kunne medføre
lavere takster end lovgivningens nuværende ordning.
Rigsrevisionen baserer sin formodning om, at de private sygehusydelser under det ud-
videde frie sygehusvalg ville kunne erhverves til lavere takster under en anden ordning
end den nuværende aftalemodel, på især tre forhold:
For det
første,
at der i 2006 blev indgået ca. 100 aftaler med uorganiserede sygehuse og
klinikker til takster på i gennemsnit 80 pct. af DRG. For det
andet,
at et tværministerielt
udvalg i 2006-07 i et
udkast
til rapport om vilkår for den udvidede fritvalgsordning
anbefalede rammeudbud som metode til fastlæggelse af taksterne. Og for det
tredje,
at
regionerne under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg fra 8. november 2008
til 30. juni 2009 gennem udbud har opnået væsentlige besparelser i forhold til de tidli-
gere aftalte takster.
Ministeriet bemærker, at de takster, der blev opnået med de uorganiserede klinikker i
2005-06, ikke uden videre kan lægges til grund for en vurdering af taksterne på det
bredere område, som SPPD repræsenterede, jf. bemærkningerne ovenfor. Heller ikke
resultaterne af udbuddene i suspensionsperioden kan umiddelbart sammenlignes med
vilkårene under det udvidede frie valg.
Rigsrevisionen har tillagt det stor vægt, at et tværministerielt udvalg i 2006-07 i et
ud-
kast
til rapport om vilkår for den udvidede fritvalgsordning som nævnt anbefalede
rammeudbud som metode til fastlæggelse af taksterne. Det er der efter ministeriets op-
fattelse ikke grundlag for. Der er, som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning,
klart redegjort for, hvorfor de ministerielle repræsentanter ikke kunne støtte denne mo-
del i den
endelige
rapport.
Årsagen er, at en udbudsmodel ville afskære nogle af de private sygehuse og klinikker,
som måtte ønske aftale under ordningen, fra at få det, hvilket ville begrænse patienter-
nes frie valg betydeligt. Udvalget med undtagelse af Danske Regioners repræsentanter
pegede i stedet på, at regionerne har alle muligheder for at bruge udbudsinstrumentet til
at købe sygehusydelser til deres borgere uden for reglerne om det udvidede frie valg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er imidlertid enigt med Rigsrevisionen i, at
markedet for private sygehusydelser i Danmark siden 2002 og navnlig i de seneste år
har udviklet sig sådan, at der er grundlag for at fastsætte lavere takster end hidtil under
det udvidede frie valg. Som det også fremgår af beretningen, har ministeriet og regerin-
gen imidlertid valgt en anden metode, som ikke på samme måde som en udbudsmodel
vil indskrænke patienternes valgmuligheder.
Retningslinjerne fremgår - som omtalt i beretningen - af regeringens aftale med Danske
Regioner af 1. april 2009 om genindførelsen af det udvidede frie valg. Hovedpunkterne
er, at der fortsat er tale om en aftalemodel, men fra 1. januar 2010 vil udgangspunktet
for de enkelte takster ikke længere være gennemsnittet for alle offentlige sygehuse (=
DRG), men derimod referencetakster, der afspejler omkostningerne på de mest effekti-
ve offentlige sygehuse på den pågældende ydelse.
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
750672_0006.png
6
Samtidig ændres loven, så det ikke vil være ministeren, men et voldgiftsnævn, der skal
fastlægge taksterne ved uenighed. Herved bliver der tillige lejlighed til i et lovforslags
bemærkninger at erstatte de bemærkninger fra det oprindelige lovforslag, der har sat
normen for taksternes hidtidige niveau.
Danske Regioner har i juni måned 2009 indgået ny aftale - nu med Brancheforeningen
for Privathospitaler og Klinikker (BPK) - på grundlag af aftalen med regeringen og har
på grundlag af tilkendegivelserne heri opnået takstreduktioner på ca. 17 pct.
forelø-
bigt gældende til 31. december 2009.
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har kommenteret den kommende, nye aftaleordning
og konstateret, at den ikke bygger på udbud og dermed konkurrence mellem de private
sygehuse. Dette er korrekt, men er, som der er redegjort for, begrundet i ønsket om ikke
at indskrænke patienternes frie valg samtidig med, at regionernes muligheder for at
anvende strategiske udbud uden for det udvidede frie valg er blevet understreget.
Ministeriet finder, at det allerede med den nye aftale er sandsynliggjort, at det med det
reviderede aftalesystem er muligt at opnå betydelige takstreduktioner, og at der dermed
er taget de skyldige hensyn til økonomien
uden
den begrænsning af det frie valg, som
en udbudsmodel ville indebære.
Ministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for Rigsrevisionens kritik og
Statsrevisorernes kritik og påtale. Ministeriet har i et og alt handlet inden for lovens
rammer og intentioner, hvorimod en udbudsmodel ville svække den tilsigtede valgfri-
hed for patienterne og dermed være i strid med lovgivningens intentioner.
3. Vedr. skattefritagelse for private sundhedsforsikringer
Statsrevisorernes
bemærkning:
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at
Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, hvordan stigningen i antallet af arbejdsgiver-
betalte sundhedsforsikringer har påvirket borgeres adgang til sygehusydelser.
Ministeriet bemærker, at Rigsrevisionen ikke har kritiseret ministeriet på dette punkt,
allerede fordi spørgsmål om konsekvenserne af skattefritagelsen for sundhedsforsikrin-
ger henhører under Skatteministeriets ressort. Rigsrevisionen har derimod udtrykt til-
fredshed med, at ministeriet fremover vil vurdere sammenhængen mellem anvendelsen
af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen, jf. side 30 i be-
retningen.
Statsrevisorerne begrunder deres utilfredshed med, at arbejdsgiverbetalte sundhedsfor-
sikringer er forudsat at nedbringe ventetiderne på behandling i det offentlige sygehus-
væsen og konstaterer, at der har været et fald i den gennemsnitlige ventetid på operatio-
ner i perioden 2001-2003, men ikke i perioden 2005-2008, da antallet af sundhedsfor-
sikringer steg markant. (Ministeriet bemærker for god ordens skyld, at beretningen viser
et betydeligt fald i ventetider frem til
2005,
ikke
2003
som anført. Faldet er tværtimod
størst fra 2003 til 2005.)
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
7
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enigt med Rigsrevisionen i, at ministeriet
ikke har haft nogen pligt til at følge op på effekterne af en ændring i skattelovgivnin-
gen.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at ventetiderne i sygehusvæsenet er et nettoresultat af
en lang række faktorer på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Det lader sig ikke
umiddelbart gøre at dokumentere effekten af en enkelt faktor som f.eks. skattefritagel-
sen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Den ventetidsopgørelse, der er omtalt
i beretningen, viser således ikke, hvad ventetiden havde været, såfremt der ikke havde
været skattefritagelse for sundhedsforsikringer. De patienter, som bliver behandlet på
grundlag af en skattefritaget sundhedsforsikring, ville dog i langt de fleste tilfælde have
ret til i stedet at blive behandlet i det offentlige, da det kræver en lægehenvisning for at
være omfattet af skattefritagelsen, jf. ligningslovens § 30 A, stk. 4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som nævnt i beretningen tilkendegivet
over for Rigsrevisionen, at ministeriet fremover vil vurdere sammenhængen mellem
anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen. Af
de nævnte grunde må man dog forudse, at det vil være vanskeligt at dokumentere sikre
sammenhænge på dette område.
Sammenfatning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan sammenfatte sine bemærkninger til beret-
ningen på følgende måde:
Ministeriet finder, at man ved
takstfastsættelsen i 2006
har handlet fuldstændigt efter
lovgivningens ordlyd og intentioner,
både
hvad angår processen
og
de fastsatte taksters
niveau. Ministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen ikke har kritiseret denne takstfastsæt-
telse. Ministeriet finder således ikke, at der er grundlag for Statsrevisorernes kritik af
ministeriet på dette punkt.
Ministeriet finder videre, at man i
overvejelserne om aftalemodellen og taksterne efter
2006
ligeledes har handlet inden for lovens rammer og intentioner og med aftalen med
Danske Regioner af 1. april 2009 har revideret aftalesystemet, så det er muligt at opnå
betydelige takstreduktioner, og at der dermed er taget de skyldige hensyn til økonomien
uden den begrænsning af det frie valg, som en udbudsmodel ville indebære. Ministeriet
finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for Rigsrevisionens kritik og Statsrevi-
sorernes kritik og påtale.
Ministeriet finder om de to punkter under ét, at den kritik, der er fremført, snarere retter
sig mod den vedtagne lovgivning end mod ministeriet. Ministeriet er selvfølgelig ind-
forstået med, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kan rejse spørgsmål om lovgivnin-
gens hensigtsmæssighed, navnlig hvis man finder, at lovgivningen er til hinder for, at
der kan administreres med skyldige økonomiske hensyn. Man finder det imidlertid ikke
rimeligt eller berettiget, som det er sket, at rette kritik eller endog påtale mod et ministe-
rium, som til punkt og prikke har administreret efter lovgivningen og dens intentioner.
Om kritikken vedr. kravene til
kvalitet
i aftalerne med de private sygehuse bemærkes, at
Rigsrevisionen har kritiseret regionerne, mens Statsrevisorerne har kritiseret både regi-
Statsrevisorerne beretning SB15/2008 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af. 22. oktober 2009
8
onerne og ministeriet. Ministeriet er enigt med Rigsrevisionen i, at dette er regionernes
ansvar, men ikke enigt i, at der ikke er stillet tilstrækkelige krav.
Hvad endelig angår spørgsmålet om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte
sundheds-
forsikringer,
er ministeriet enigt med Rigsrevisionen i, at ministeriet ikke har haft no-
gen pligt til at følge effekterne heraf.
Udtalelser fra regionsrådene
./.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indhentet udtalelser til beretningen fra
regionsrådene i de 5 regioner. På baggrund af sagens særlige karakter finder ministeriet
det rigtigst, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen får adgang til de fem udtalelser i de-
res helhed snarere end i et referat fra ministeriet. Der vedlægges tillige et notat af 17.
juni 2009 fra Danske Regioner om kvalitets- og dokumentationskrav til private leveran-
dører under udvidet frit valg.
Regionernes synspunkter er selvsagt ikke alle på linje med ministeriets, men da ministe-
riets synspunkter allerede er gennemgået i denne redegørelse, finder man ikke behov for
at gentage dem ved at kommentere regionernes enkelte udtalelser.
Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen
/John Erik Pedersen