Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Finansudvalget 2008-09
SB 14 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Finanstilsynets

aktiviteter i forhold til

Roskilde Bank A/S

August

2012

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

(beretning nr. 14/2008)

20. august 2012

RN A205/12

1. I dette notat følger jeg op på sagen om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde

Bank A/S, som jeg indledte med en beretning i juni 2009. Notatet handler om Erhvervs- og

Vækstministeriets (tidligere Økonomi- og Erhvervsministeriet) initiativer til at styrke Finans-

tilsynets tilsyn med pengeinstitutter. Derudover giver jeg i notatet en status på en række af

de retslige og tjenestemæssige tiltag, der har været rejst i forbindelse med sagen om Ros-

kilde Bank A/S, og en status på afviklingen af Roskilde Bank A/S.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Notatet indeholder følgende konklusion:

§ 18, stk. 4-notat

Erhvervs- og Vækstministeriet har siden 2009 implementeret en række initiativer med

henblik på at styrke Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter, herunder en mere ak-

tiv opfølgning på påbud givet til pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Derudover er

det nu muligt for Finanstilsynet at offentliggøre påbud og risikooplysninger, herunder

solvenskrav, der er givet til et pengeinstitut i forbindelse med en inspektion. Tilsynet

anvender samtidig nyere data i ratingen af pengeinstitutter og i vurderingen af, hvilke

pengeinstitutter der skal underkastes skærpet tilsyn.

Dette finder jeg tilfredsstillende, og det er min opfattelse, at sagen om Finanstilsynets

aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S kan afsluttes.

Jeg finder det dog væsentligt, at Finanstilsynet forsat har fokus på at tiltrække og fast-

holde medarbejdere med specialistkompetencer og på modellen til værdiansættelse

af fast ejendom.

Jeg bygger min konklusion på følgende:

Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter



Finanstilsynet skal nu følge aktivt op på samtlige påbud givet til pengeinstitutter

under skærpet tilsyn. Er pengeinstituttet ikke under skærpet tilsyn, skal Finanstil-

synet først og fremmest følge op på alvorlige påbud. Øvrige påbud kan enten Fi-

nanstilsynet eller en revisor følge op på. Finanstilsynet skal derudover følge op på

risikooplysninger, der indeholder en vurdering af, at et pengeinstituts forretnings-

model er uholdbar. Pengeinstituttets eksterne revision skal i revisionsprotokollen

opsummere samtlige påbud, som Finanstilsynet har afgivet i regnskabsåret, med

en angivelse i revisionsprotokollen af, om påbuddene er blevet efterlevet.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012



Finanstilsynet skal efter hver inspektion udarbejde en kort redegørelse med en

vurdering af instituttet, herunder de væsentligste påbud, påtaler og risikooplys-

ninger, der er givet. I redegørelsen indgår også oplysninger om pengeinstituttets

opgørelse af det individuelle solvensbehov og et eventuelt højere solvenskrav fra

Finanstilsynet. Redegørelsen offentliggøres af pengeinstitutterne og derefter af

Finanstilsynet.

Finanstilsynets vurdering af, hvilke pengeinstitutter der skal underkastes skærpet

tilsyn, er baseret på et mere opdateret grundlag. Finanstilsynets interne rating ba-

serer sig således på baggrund af revisionsprotokollater for året og regnskabsdata

for halvåret.



Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank A/S



Finanstilsynet har fået en række nye redskaber, herunder mulighed for at vurdere

holdbarheden af det enkelte pengeinstituts forretningsmodel og for at stille skær-

pede krav til ledelsen og driften af pengeinstitutterne. Derudover har Finanstilsy-

net siden marts 2011 haft mulighed for at udstede administrative bøder i tilfælde,

hvor der er tale om ensartede og ukomplicerede lovovertrædelser.

Finanstilsynets rapportering er blevet mere målrettet modtagerne, fx er rapporterin-

gen til bestyrelsen i højere grad rettet mod at sikre, at bestyrelsen får en god for-

ståelse af pengeinstituttets risikoprofil. I afrapporteringen fremgår det mere tyde-

ligt, når tilsynet har givet et påbud eller en risikooplysning, og i hvilken sammen-

hæng disse er givet. Dog kan Rigsrevisionen konstatere, at det ikke fremgår eks-

plicit af afrapporteringen, om der er tale om alvorlige, almindelige eller mindre al-

vorlige påbud, selv om Finanstilsynet fastlægger tilsynets egen opfølgning på bag-

grund af denne opdeling.

Finanstilsynets ejendomsvurderingsinspektører anvender i højere grad end tidlige-

re hovedparten af deres tid på gennemgang af ejendomsengagementer. Samtidig

kan pengeinstitutundersøgere selv træffe afgørelse i mindre problematiske ejen-

domssager. Finanstilsynet har udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse, som vil

indebære strammere og mere præcise regler for pengeinstitutters værdiansættel-

se af engagementer og dermed for opgørelsen af nedskrivninger. Rigsrevisionen

finder, at erfaringerne fra de seneste års kollaps blandt pengeinstitutterne under-

bygger, at tilsynets model for værdiansættelse af fast ejendom og mulighederne

for at påbyde yderligere nedskrivninger og solvensreservationer på baggrund her-

af forsat er et vigtigt område at prioritere.

Resultatet af Finanstilsynets interne undersøgelse af, om den interne og ekster-

ne revision i Roskilde Bank A/S har udfyldt deres roller på forsvarlig vis, blev ud-

møntet i en politianmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-

tet i 2010, som i april 2012 meddelte, at der ikke vil blive gennemført straffesa-

ger mod den tidligere bestyrelse, direktion samt interne og eksterne revision i

Roskilde Bank A/S.

Resultatet af advokatundersøgelsen af, om der kunne placeres et tjenstligt an-

svar hos medarbejdere og ledelse i Finanstilsynet, forelå i marts 2011 og gav ik-

ke anledning til, at der blev rejst ansættelsesretlige sager.



Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Indgrebene over for Roskilde Bank A/S



Afviklingen af Roskilde Bank har siden august 2009 ligget i Finansiel Stabilitet

A/S. Finansiel Stabilitet A/S ændrede i juni 2011 koncernstruktur, hvorefter det

ikke længere er muligt at følge afviklingen af det enkelte pengeinstitut. Forud for

ændringen i koncernstrukturen indgik Finansiel Stabilitet A/S og Arbejdernes

Landsbank A/S en aftale, som betød, at de resterende privatkunder blev overta-

get af banken.

Rammerne for Finanstilsynets virksomhed



Finanstilsynet har svært ved at rekruttere og fastholde personale, herunder kredit-

specialister. Personaleomsætningen er efter et fald i 2009 og 2010 igen steget til

omkring 16 % i 2011. Årsagen er bl.a. en stor efterspørgsel i den finansielle sektor

efter medarbejdere med kompetencer inden for fx finansiel lovgivning og kredit-

området. Finanstilsynet har dog taget en række initiativer for at imødegå de per-

sonalemæssige udfordringer. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Finanstilsy-

net fortsat har fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med specia-

listkompetencer.

Baggrund

2. Jeg afgav i juni 2009 en beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank

A/S. Beretningen viste bl.a., at Finanstilsynet var opmærksom på problemerne i Roskilde

Bank A/S, men at Finanstilsynets opfølgning ikke var tilstrækkelig systematisk og kunne for-

bedres på en række punkter. Derudover vurderede Rigsrevisionen, at Finanstilsynets plan-

lægning af tilsynsaktiviteter kunne forbedres, fx ved at inddrage data fra kvartalsvise over-

vågninger af pengeinstitutterne. Endelig vurderede Rigsrevisionen også, at Finanstilsynet

på grund af en høj personaleomsætning og rekrutteringsmæssige udfordringer var sårbar i

gennemførelsen af tilsynsaktiviteterne.

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de bl.a., at det var særdeles kri-

tisabelt, at Finanstilsynet ikke fastholdt sine skøn over bankens solvensbehov og ikke syste-

matisk fulgte op på bankens opfølgning på tilsynets påbud og risikooplysninger. Samtidig be-

mærkede Statsrevisorerne, at forløbet med Roskilde Bank A/S havde givet det daværende

Økonomi- og Erhvervsministerium anledning til en række fremadrettede tiltag, og at der kun-

ne være mulighed for at overveje yderligere tiltag, når andre aspekter i sagen var afdækket.

Som svar på beretningen afgav den daværende økonomi- og erhvervsminister en redegø-

relse til Statsrevisorerne i september 2009. I redegørelsen skrev ministeren bl.a., at Finans-

tilsynet fremover ville følge mere systematisk og aktivt op på de påbud, der afgives, herun-

der særligt for de pengeinstitutter, der er under skærpet tilsyn.

3. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i oktober 2009 et notat i henhold til rigs-

revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på be-

retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 174 ff. I no-

tatet lovede jeg, at jeg ville følge udviklingen på området.

4. I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

5. I forbindelse med beretningen om tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

har Rigsrevisionen undersøgt dele af Finanstilsynets tilsynsaktiviteter. Dette notat handler

alene om opfølgningen på beretningen om Roskilde Bank A/S, dog er der for så vidt angår

Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer til at styrke Finanstilsynets kontrol med pengeinsti-

tutter og Finanstilsynets nye redskaber inddraget mere generelle aspekter.

II.

Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer

6. Jeg gennemgår i det følgende Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående punkter. Gennemgangen baserer sig hovedsageligt på redegørelser fra Finanstilsy-

net. Herudover har Rigsrevisionen holdt møder med Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriet og Finansiel Stabilitet A/S samt foretaget stikprøvevis gennemgang af Finanstilsy-

nets opfølgning på inspektioner i pengeinstitutter.

7. I mit seneste notat til Statsrevisorerne om sagen af 29. oktober 2009 skrev jeg, at jeg ville

følge op på følgende områder:

Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter



ministeriets initiativer til at styrke Finanstilsynets kontrol med pengeinstitutter



anvendelsen af data fra den kvartalsvise overvågning af pengeinstitutter.

Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank A/S



Finanstilsynets muligheder for at anvende andre redskaber over for pengeinstitutter, der

ikke følger Finanstilsynets påbud



initiativer til at forbedre Finanstilsynets afrapportering til pengeinstitutterne



arbejdet med at forbedre modellen til fastsættelse af værdien af fast ejendom



resultatet af Finanstilsynets interne undersøgelse af, om den interne og eksterne revi-

sion har udfyldt deres roller på forsvarlig vis



resultatet af de retslige tiltag over for den tidligere ledelse og revisorer i Roskilde Bank

A/S samt Finanstilsynets eventuelle politianmeldelser



resultatet af ministeriets undersøgelse af, om der kan placeres et tjenstligt ansvar hos

ledelsen i Finanstilsynet.

Indgrebene over for Roskilde Bank A/S



afviklingen af Roskilde Bank.

Rammerne for Finanstilsynets virksomhed



Finanstilsynets mulighed for at tiltrække og fastholde bl.a. kreditspecialister.

Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter

Ministeriets initiativer til at styrke Finanstilsynets kontrol med pengeinstitutter

8. Statsrevisorerne fandt det særdeles kritisabelt, at Finanstilsynet ikke fastholdt sine skøn

over Roskilde Bank A/S’ solvensbehov og ikke systematisk fulgte op på bankens opfølgning

på tilsynets påbud og risikooplysninger. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at tilsynet

kunne forbedres ved, at Finanstilsynets procedurer for opfølgning blev skærpet. Derudover

påpegede Rigsrevisionen, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis den eksterne revisor i et

pengeinstitut havde pligt til at redegøre for instituttets efterlevelse af påbud.

9. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet har ændret sin forretningsgang for opfølgning på på-

bud som konsekvens af Statsrevisorernes kritik. Ifølge tilsynets forretningsgang skal tilsynet

altid aktivt følge op på påbud givet til pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Denne praksis

gælder samtlige påbud givet ved skærpet tilsyn, dvs. uanset om det er et alvorligt, almindeligt

eller mindre alvorligt påbud. I de tilfælde, hvor pengeinstituttet ikke er under skærpet tilsyn,

skal Finanstilsynet som minimum følge op på alvorlige påbud. Har påbuddet en almindelig

eller mindre alvorlig karakter, kan opfølgningen – på baggrund af Finanstilsynets vurdering

– foretages af enten Finanstilsynet eller en revisor. Finanstilsynet skal derudover følge op

på risikooplysninger, hvis de indeholder en vurdering af, at et pengeinstituts forretningsmodel

er uholdbar.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Finanstilsynet har derudover oplyst, at tilsynet i samme forbindelse har ændret procedurerne

for revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, så den eksterne revision nu har

pligt til i revisionsprotokollen at redegøre for instituttets efterlevelse af påbud.

10. Rigsrevisionen har foretaget en stikprøve af Finanstilsynets opfølgning på tilsynsaktivite-

ter gennemført i 2010 i 5 pengeinstitutter, hvoraf 3 var under skærpet tilsyn. Derudover har

Rigsrevisionen gennemgået revisionsprotokollerne for de 5 pengeinstitutter med henblik på

at undersøge, om den eksterne revision i alle 5 tilfælde havde redegjort for instituttets efter-

levelse af påbud.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Finanstilsynet har fulgt op på pengeinstitutternes

efterlevelse af påbuddene i overensstemmelse med tilsynets retningslinjer. Finanstilsynet

har således for hvert af de 3 pengeinstitutter, der var under skærpet tilsyn, udarbejdet et op-

følgningsnotat, hvoraf det fremgår, i hvilken grad tilsynet vurderer, at det pågældende pen-

geinstitut har efterlevet påbuddene. Derudover viste undersøgelsen, at den eksterne revi-

sion i alle 5 tilfælde havde redegjort i revisionsprotokollen for instituttets efterlevelse af på-

bud inden for den pågældende periode.

11. Erhvervs- og Vækstministeriet har herudover iværksat en række andre initiativer. Det er

bl.a. ved en lovændring i april 2010 blevet muligt for Finanstilsynet at offentliggøre centrale

påbud, påtaler og risikooplysninger givet ved inspektion af pengeinstitutterne. Efter hver in-

spektion udarbejder tilsynet en kort redegørelse med en vurdering af instituttet, herunder de

væsentligste påbud, påtaler og risikooplysninger. Redegørelsen indeholder også oplysninger

om pengeinstituttets opgørelse af det individuelle solvensbehov og et eventuelt højere sol-

venskrav fra Finanstilsynet. Redegørelsen offentliggøres af institutterne og derefter af Fi-

nanstilsynet.

Finanstilsynet har samtidig fået mulighed for at offentliggøre påbud, påtaler og risikooplys-

ninger, der er givet mellem inspektioner, som tilsynet vurderer, er af væsentlig betydning

for offentligheden, herunder pengeinstituttets kunder og kreditorer. Det har tilsynet gjort i

enkelte tilfælde. I 2010 offentliggjorde Finanstilsynet 36 redegørelser, der vedrørte penge-

institutter, heraf 35 efter inspektioner og en redegørelse om påbud givet mellem inspektio-

ner. I 2011 offentliggjorde Finanstilsynet 83 redegørelser, heraf 5 redegørelser givet mellem

inspektioner.

Anvendelse af data fra den kvartalsvise overvågning af pengeinstitutter

12. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at tilsynets planlægning af tilsynsaktiviteter

kunne forbedres, fx ved at inddrage data fra kvartalsvise overvågninger af pengeinstitut-

terne. Rigsrevisionen anbefalede, at den kvartalsvise overvågning burde indgå i Finanstil-

synets interne rating med henblik på at sikre, at undersøgelsesprogrammet både for det

indeværende og kommende år blev baseret på et opdateret datagrundlag.

13. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet i 2009 ændrede grundlaget for tilsynets interne ra-

ting af pengeinstitutterne. Tidligere var Finanstilsynets interne rating baseret på regnskabs-

data ultimo året justeret med den enkelte pengeinstitutundersøgers erfaringer på tidspunk-

tet for planlægningen. Efter ændringen sker ratingen på baggrund af revisionsprotokollater

for året og regnskabsdata for halvåret justeret med den enkelte pengeinstitutundersøgers

erfaring og opdaterede viden. Derudover har Finanstilsynet oplyst, at tilsynet hvert kvartal

udarbejder en kort notits, hvor den institutansvarlige forholder sig til den kvartalsvise over-

vågning af de enkelte institutter. I denne notits forholder den institutansvarlige sig til, hvor-

vidt en undersøgelse af instituttet skal fremrykkes. Den kvartalsvise overvågning af penge-

institutterne er fra 1. kvartal 2010 udvidet til også at omfatte en analyse af sammenligneli-

ge pengeinstitutter (peer group) på udvalgte nøgletal, fx udlånsvækst, ejendomsekspone-

ring og likviditetsoverdækning.

Finanstilsynet anven-

der

påbud

i de situa-

tioner, hvor en virk-

somhed handler på en

lovstridig måde, eller

hvor virksomheden

undlader at handle,

hvor handling er på-

krævet.

Risikooplys-

ninger

gives i de til-

fælde, hvor tilsynet

vurderer, at der er be-

hov for at henlede

opmærksomheden på

et emne, uden at der

foreligger en lovover-

trædelse. Derudover

anvender Finanstilsy-

net

påtaler

i forbindel-

se med en konstateret

lovovertrædelse, der

ikke længere består.

Finanstilsynets

tilsyns-

aktiviteter

bliver op-

delt i 2 kategorier: lø-

bende overvågning og

inspektioner på stedet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Endelig har Finanstilsynet oplyst, at tilsynet siden 2011 har udarbejdet risikonotater (såkaldte

”outlier-notater”) i forlængelse af den kvartalsvise overvågning. Risikonotaterne tester penge-

institutternes kapitalsituation under mindre gunstige forhold og forudsætninger med henblik

på at vurdere pengeinstituttets sårbarhed. Ifølge Finanstilsynet udarbejdes notaterne som

minimum halvårligt.

Opsamling

14. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har styrket opfølgningen på de påbud og

risikooplysninger, der gives af tilsynet, herunder at den eksterne revisor nu også i revisions-

protokollen skal opsummere de påbud, som er givet, og tage stilling til, om påbuddene er

efterlevet. Finanstilsynet har også sikret en øget gennemsigtighed omkring påbud mv. ved,

at pengeinstituttet og tilsynet offentliggør en redegørelse om de centrale påbud mv., der er

givet. Endelig finder jeg det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har taget initiativ til at styrke

den løbende overvågning af pengeinstitutterne, så planlægningen af inspektionerne sker på

et opdateret grundlag.

Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank A/S

Finanstilsynets muligheder for at anvende andre redskaber over for pengeinstitutter, der

ikke følger Finanstilsynets påbud

15. Som nævnt ovenfor fandt Statsrevisorerne det særdeles kritisabelt, at Finanstilsynet

ikke fastholdt sine skøn over Roskilde Bank A/S’ solvensbehov og ikke systematisk fulgte

op på bankens opfølgning på tilsynets påbud og risikooplysninger. Rigsrevisionen konsta-

terede i beretningen, at Finanstilsynet alene anvendte påbud og risikooplysninger over for

Roskilde Bank A/S, idet tilsynets øvrige redskaber ikke blev bragt i anvendelse over for ban-

ken.

16. Finanstilsynet har siden 2009 fået en række nye redskaber, herunder styrkede beføjel-

ser i forbindelse med vurdering af pengeinstituttets forretningsmodel og mulighed for at stil-

le skærpede krav til ledelsen og driften af de finansielle pengeinstitutter. Derudover har til-

synet fået mulighed for at igangsætte en uvildig undersøgelse af et pengeinstitut og at udste-

de administrative bøder. Tilsynets nye redskaber er uddybet nedenfor.

17. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ved lovændring har fået hjemmel til at foretage en

vurdering af holdbarheden af det enkelte pengeinstituts forretningsmodel. Tidligere skulle

Finanstilsynet primært vurdere, om pengeinstitutterne overholdt den finansielle lovgivning.

Nu kan Finanstilsynet reagere med en risikooplysning i de tilfælde, hvor forretningsgrund-

laget hviler på en stor eksponering i forhold til enkelte sektorer, fx ejendomssektoren, eller

mange store engagementer. Det giver samtidig Finanstilsynet mulighed for på et tidligere

tidspunkt at reagere over for et pengeinstitut, der fortsat overholder gældende lovgivning,

men hvor bankens adfærd på fx kreditområdet medfører en risiko for, at instituttet på korte-

re eller længere sigt vil miste sin tilladelse til at drive bankvirksomhed. Dette sker fx i situa-

tioner, hvor pengeinstituttet ikke længere overholder lovens solvenskrav.

Derudover har tilsynet fået mulighed for at påbyde et pengeinstitut at afholde udgifterne til,

at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere nærmere angivne forhold i penge-

instituttet, som tilsynet mener, er af væsentlig betydning for tilsynets vurdering af pengein-

stituttet. Bestemmelsen tænkes alene anvendt i særlige situationer, som ligger uden for Fi-

nanstilsynets almindelige virke og kompetenceområde, fx hvor der kræves særlig teknologi

eller specialistkompetencer. Muligheden for at få foretaget en uvildig undersøgelse er an-

vendt én gang i forbindelse med en undersøgelse af et pengeinstitut, hvor der var indikatio-

ner på, at instituttets adfærd var i strid med pengeinstituttets egne handelsbetingelser.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Endvidere har Finanstilsynet oplyst, at kravene til bestyrelsen og direktionen i et pengein-

stitut er blevet skærpet. Kravene om henholdsvis bestyrelses- og direktionsmedlemmers

egnethed og hæderlighed er udvidet, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbin-

delse med, at et ledelsesmedlem skifter job til en anden finansiel virksomhed. Egnetheds-

og hæderlighedsvurderingen er således knyttet til en konkret stilling. Finanstilsynet har vi-

dere oplyst, at bestemmelsen er blevet gjort mere anvendelig, idet hensynet til at oprethol-

de tilliden til den finansielle sektor skal indgå i vurderingen af, om en person har udvist en

adfærd, der indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling

på forsvarlig vis. Finanstilsynet har endelig oplyst, at tilsynet siden ændringerne trådte i kraft

den 1. juli 2010 har påbudt en bestyrelsesformand at nedlægge sit hverv. Derudover er di-

rektører og bestyrelsesmedlemmer i flere tilfælde fratrådt som følge af, at Finanstilsynet har

sendt påbud herom i høring.

Endelig har tilsynet fået mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtræ-

delse af nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og

ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger

fast. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet siden den 1. januar 2011 har udstedt administrative

bødeforelæg i 14 tilfælde. I hovedparten af tilfældene har der været tale om en overtrædel-

se af lov om værdipapirhandel mv., hvor værdipapirhandlere fx har undladt at indberette op-

lysninger om transaktioner.

Initiativer til at forbedre Finanstilsynets afrapportering til pengeinstitutterne

18. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Finanstilsynets afrapportering til pengeinsti-

tutterne kunne forbedres. Finanstilsynets afrapportering til pengeinstitutterne angav ikke

tydeligt, hvornår der var tale om forhold af alvorlig karakter, og hvornår der var tale om min-

dre alvorlige forhold. Dette var særligt et problem i forbindelse med undersøgelser, hvor

flere virksomhedsområder var undersøgt, idet der kunne være tale om et stort antal påta-

ler, påbud og risikooplysninger.

19. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet i december 2009 indførte en ny standard for rappor-

tering efter undersøgelser. Ifølge tilsynet er rapporteringen blevet mere målrettet til mod-

tagerne, og særligt rapporteringen til bestyrelsen blev i højere grad rettet mod at sikre, at

bestyrelsen får en god forståelse for pengeinstituttets risikoprofil. De væsentligste af tilsy-

nets konklusioner skal således tilgå bestyrelsen, mens mere detaljeorienterede konklusio-

ner rapporteres direkte til direktion eller andre centrale medarbejdere.

20. Rigsrevisionen finder ved gennemgangen af Finanstilsynets opfølgning på inspektioner i

5 pengeinstitutter, at den skriftlige rapportering til pengeinstitutterne er blevet mere målrettet

end tidligere. I afrapporteringen fremgår det tydeligt, når tilsynet har givet et påbud eller en

risikooplysning, og i hvilken sammenhæng disse er givet. Dog kan Rigsrevisionen konstate-

re, at det ikke fremgår af afrapporteringen, om der er tale om alvorlige, almindelige eller min-

dre alvorlige påbud, selv om Finanstilsynet fastlægger tilsynets egen opfølgning på bag-

grund af denne opdeling.

Arbejdet med at forbedre modellen til fastsættelse af værdien af fast ejendom

21. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Finanstilsynet burde forbedre modellen, som

bruges til at fastsætte værdien af fast ejendom, og fastlægge procedurer for, hvornår sol-

vensbehov eller nedskrivninger skal korrigeres. Rigsrevisionen vurderede, at denne udbyg-

ning var nødvendig for at sikre en ensartethed i tilsynets afgørelser.

22. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet har ændret på arbejdsgangen for vurderinger af ejen-

domsengagementer, så ejendomsvurderingsinspektører i højere grad end tidligere anvender

hovedparten af deres resurser på gennemgang af ejendomsengagementer ved pengeinsti-

tutter. I perioden 2006-2011 er der således sket en stigning i ejendomsinspektørernes del-

tagelse i pengeinstitutundersøgelser.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Derudover har Finanstilsynet oplyst, at pengeinstitutundersøgerne i højere grad screener en-

gagementer med ejendomspant, der skal gennemgås med henblik på at udnytte ejendoms-

vurderingsinspektørernes ekspertise bedre. Pengeinstitutundersøgerne kan således selv

træffe afgørelse i mindre problematiske ejendomssager, mens ejendomsvurderingsinspek-

tørerne inddrages i de mere vanskelige ejendomsengagementer. Det giver ifølge Finanstil-

synet den mest hensigtsmæssige udnyttelse af resurserne.

Ifølge Finanstilsynet kan samarbejdet mellem pengeinstitutundersøgere og ejendomsvur-

deringsinspektører også medføre, at pengeinstitutundersøgerne selv opnår en stigende

ekspertise i ejendomsvurderinger.

Endelig har Finanstilsynet oplyst, at tilsynet i 2012 har ansat endnu en ejendomsvurderings-

inspektør med henblik på at kunne imødekomme det fortsat store behov for ejendomsvur-

deringsinspektørernes deltagelse ved pengeinstitutundersøgelser.

23. I relation hertil har Finanstilsynet i marts 2012 udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse,

som ifølge tilsynet vil indebære strammere og mere præcise regler for bankers værdiansæt-

telse af engagementer og dermed for opgørelsen af nedskrivninger. Det er bl.a. præciseret,

hvordan fast ejendom værdiansættes, så der sikres fokus på dagsværdien med en salgs-

periode på 6 måneder og ikke på en værdi, som kun under visse forudsætninger og over en

langsigtet tidsperiode kan realiseres.

24. Rigsrevisionen finder, at erfaringerne fra de seneste års kollaps blandt pengeinstitutter

underbygger, at tilsynets model for værdiansættelse af fast ejendom og mulighederne for at

påbyde yderligere nedskrivninger og solvensreservationer på baggrund heraf forsat er et vig-

tigt område at prioritere.

Resultatet af Finanstilsynets interne undersøgelse af, om den interne og eksterne revision

har udfyldt deres roller på forsvarlig vis

25. Finanstilsynets interne undersøgelse af, om den interne og eksterne revision udfyldte

deres roller på forsvarlig vis, blev udmøntet i beslutningen om at anmelde den interne og

eksterne revision til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Der blev ikke

udarbejdet en særskilt skriftlig undersøgelse ud over de 2 politianmeldelser af 7. oktober

2009.

Resultatet af de retslige tiltag over for den tidligere ledelse og revisorer i Roskilde Bank

A/S samt Finanstilsynets eventuelle politianmeldelser

26. Finanstilsynet anmeldte derudover den tidligere ledelse i Roskilde Bank A/S til politiet i

2010. SØK har den 30. april 2012 oplyst, at der ikke vil blive gennemført en straffesag mod

den tidligere ledelse i Roskilde Bank A/S. SØK har samtidig oplyst, at der ikke vil blive gen-

nemført en straffesag mod den interne og eksterne revision i Roskilde Bank A/S, idet SØK

vurderede, at bevisbyrden i en straffesag ikke kunne løftes.

Resultatet af ministeriets undersøgelse af, om der kan placeres et tjenstligt ansvar hos le-

delsen i Finanstilsynet

27. Det fremgik af ministerredegørelsen til beretningen, at ministeriet ville igangsætte en

uvildig advokatundersøgelse af, om der kunne placeres et tjenstligt ansvar hos ledelsen i

Finanstilsynet.

Resultatet af advokatundersøgelsen blev offentliggjort af ministeriet i november 2011. Kon-

klusionen var, at Finanstilsynet i sit tilsyn med Roskilde Bank A/S generelt havde admini-

streret i overensstemmelse med både den finansielle lovgivning og de forvaltningsretlige

regler. Undersøgelsen viste dog også, at Finanstilsynet på visse punkter har begået fejl og

forsømmelser, men undersøgelsen gav ikke anledning til, at der blev rejst ansættelsesret-

lige sager.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

Opsamling

28. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har fået en række nye redskaber, der

samlet styrker tilsynets beføjelser i forhold til pengeinstitutterne. Endvidere har tilsynet gen-

nem ændring af arbejdsgange sikret, at ejendomsinspektørerne deltager på flere inspektio-

ner end tidligere. Jeg finder, at værdiansættelse af fast ejendom fortsat er et vigtigt fokus-

område for Finanstilsynet.

Afviklingen af Roskilde Bank

29. Afviklingen af Roskilde Bank blev i august 2009 overdraget til Finansiel Stabilitet A/S

fra Nationalbanken og Det Private Beredskab. Med overdragelsen blev den tidligere stats-

garanti over for Nationalbanken erstattet af en ny tilsvarende statsgaranti over for Finansiel

Stabilitet A/S. Ved overdragelsen til Finansiel Stabilitet A/S blev der foretaget en foreløbig

opgørelse af dagsværdien af aktiver og passiver på baggrund af de regnskabsmæssige

værdier, der viste et tab for staten på 3,9 mia. kr.

30. Finansiel Stabilitet A/S ændrede i juni 2011 koncernstruktur, hvor en række af selska-

bets overtagne pengeinstitutter blev opdelt i datterselskaber, fx FS Bank, FS Finans og FS

Ejendomme. En del af Roskilde Bank blev et finansselskab uden banklicens og lagt ind

under FS Finans, mens kunder i den tidligere Roskilde Bank, der havde behov for bank-

ydelser, blev lagt ind under FS Bank. Med ændringen af Finansiel Stabilitet A/S’ koncern-

struktur er det ikke længere umiddelbart muligt at følge afviklingen af de enkelte pengein-

stitutter, som er overdraget til Finansiel Stabilitet A/S under Bankpakke I, herunder også

Roskilde Bank.

Forud for ændringen i Finansiel Stabilitet A/S’ koncernstruktur indgik selskabet en aftale

med Arbejdernes Landsbank A/S om, at banken overtog de resterende privatkunder i Ros-

kilde Bank.

Rammerne for finanstilsynets virksomhed

Finanstilsynets mulighed for at tiltrække og fastholde bl.a. kreditspecialister

31. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Finanstilsynet havde vanskeligt ved at til-

trække og fastholde personale, bl.a. kreditspecialister.

Finanstilsynet har oplyst, at det stadig er en udfordring at rekruttere og fastholde medarbej-

dere med specialistkompetencer. Medarbejderomsætningen i Finanstilsynet er steget i 2011

efter at være faldet til omkring 14 % i 2009 og 2010. I 2011 var medarbejderomsætningen

på 15,7 %. Ifølge Finanstilsynet skyldes den høje medarbejderomsætning, at den finansielle

sektor har en væsentlig efterspørgsel efter Finanstilsynets medarbejdere, fx i forhold til im-

plementering af ny lovgivning på det finansielle område.

Finanstilsynet har i 2011 igangsat forskellige initiativer for at modvirke den høje personale-

omsætning, herunder etableret karrierekontrakter og mere aktiv anvendelse af chefkonsu-

lenttitlen. I marts 2012 har Finanstilsynet derudover søgt en samarbejdspartner til rekrutte-

ring af specialister, herunder kreditspecialister, aktuarer, it-specialister mv.

Opsamling

32. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har taget en række initiativer på perso-

naleområdet. Opfølgningen har vist, at personaleomsætningen i Finanstilsynet er stigende,

hvilket understreger vigtigheden af, at tilsynet fortsat har fokus på rekruttering og fasthol-

delse af medarbejdere med specialistkompetencer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012

III.

Afslutning

33. Finanstilsynet har siden 2009 styrket sit tilsyn med pengeinstitutterne bl.a. gennem en

tættere opfølgning på påbud mv., ligesom tilsynet har styrket overvågningen af pengeinsti-

tutterne med anvendelsen af nyere data. Samlet set finder jeg Finanstilsynets initiativer til-

fredsstillende.

Da ovenstående var de udestående punkter i sagen om Finanstilsynets tilsyn med Roskil-

de Bank A/S, er det min opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm