Finansudvalget 2008-09
SB 13 4
Offentligt
882378_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om TV 2 Danmark A/S’
økonomi
Oktober
2009
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 9. oktober 2009
882378_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2008 om TV 2 Danmark A/S’ økonomi
Kulturministerens redegørelse af 10. september 2009
9. oktober 2009
RN A403/09
I.
Indledning
1. Beretningen handler om det statslige aktieselskab TV 2 Danmark A/S (TV 2), som kom
ud af 2007 med et underskud på 213,5 mio. kr. og som følge heraf fik behov for midlertidig
statslig låntagning i 2008.
2. I beretningen vurderede Rigsrevisionen udviklingen i TV 2’s økonomi siden etableringen
som aktieselskab i 2003 samt ledelsens (dvs. direktionen og bestyrelsen) håndtering af TV 2-
koncernens samlede økonomi, udvalgte forretningsaktiviteter og aftaler. Beretningen foku-
serede primært på den daværende ledelse, men tiltag foretaget af den nuværende ledelse
blev også inddraget. Desuden vurderede Rigsrevisionen, om Kulturministeriet havde udøvet
et tilstrækkeligt tilsyn med TV 2’s økonomi.
3. I forbindelse med afgivelse af ministerredegørelsen har kulturministeren indhentet en
skriftlig udtalelse fra TV 2’s bestyrelse, hvor ministeren anmoder om bestyrelsens bemærk-
ninger til beretningen.
Ministeren opdeler sin besvarelse i et afsnit om den tidligere ledelse af TV 2, et afsnit om
den nuværende ledelse af TV 2 samt et afsnit om Kulturministeriets tilsyn med TV 2. Mini-
sterredegørelsen vil blive behandlet i overensstemmelse hermed.
II.
Den tidligere ledelse af TV 2
4. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at TV 2’s økonomi-
ske problemer skyldtes dårlig ledelse og utilfredsstillende økonomistyring hos den davæ-
rende direktion og bestyrelse samt utilstrækkelig revision. Statsrevisorerne fandt det sær-
deles kritisabelt, at den daværende bestyrelse forholdt sig for ukritisk og passivt til, at den
daværende direktion i 2006 og 2007 iværksatte en række nye forretningsinitiativer, fx TV 2
Radio, på baggrund af urealistiske budgetter og ringe beslutningsgrundlag.
5. Statsrevisorerne fandt det særdeles kritisabelt, at TV 2’s konstituerede administrerende
direktør i strid med tegningsreglerne indgik en tillægsaftale om TV 2’s lejemål, som var og
fortsat er økonomisk belastende og ufordelagtig for TV 2. Hertil kom, at den konstituerede
direktør indgik flere usædvanlige aftaler om distribution af tv-kanaler, som påvirkede TV 2’s
økonomi negativt, og undlod at informere bestyrelsen tilstrækkeligt om den økonomiske sta-
tus.
6. Ministeren anfører i sin redegørelse, at kritikken mod den tidligere ledelse af TV 2 er af
så alvorlig karakter, at ministeren på tidspunktet for offentliggørelsen af beretningen om
TV 2’s økonomi den 20. maj 2009 tilkendegav, at regeringen vil iværksætte en nøjere un-
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 9. oktober 2009
882378_0003.png
2
dersøgelse af, om der foreligger et juridisk grundlag for at gennemføre et erstatningskrav
mod TV 2’s tidligere bestyrelse og direktion for tab, som selskabet måtte have lidt som føl-
ge af selskabets økonomiske og forretningsmæssige dispositioner. Da kritikken primært
retter sig mod forhold i perioden 2006-2007, er undersøgelsen rettet mod denne periode
samt budgetlægningen for 2008.
7. Det fremgår videre af ministerredegørelsen, at undersøgelsen vil have form af en gransk-
ning efter aktieselskabslovens regler og vil indeholde en erstatningsretlig vurdering af:
om ledelsens (bestyrelse og direktion) behandling af virksomhedens budgetter for 2006,
2007 og 2008 baserede sig på et forsvarligt beslutningsgrundlag
om virksomhedens ledelse (bestyrelse og direktion) i forsvarligt omfang fulgte udviklin-
gen i TV 2’s økonomi og reagerede i relevant omfang på udviklingen i løbet af 2007
om ledelsen (bestyrelse og direktion) havde tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrund-
lag forud for beslutning af en række nye forretningsinitiativer, herunder etableringen af
TV 2 Radio og en række ”New Bizz Areas”-initiativer
direktionens indgåelse af tillægsaftale af 29. oktober 2007 til lejekontrakt om leje af
Teglholmen, herunder om direktionen har haft den fornødne kompetence, og om virk-
somhedens ledelse (bestyrelse og direktion) havde tilvejebragt et forsvarligt beslutnings-
grundlag herfor
direktionens indgåelse af aftaler om distribution af tv-kanaler i efteråret 2007 – samt en
tillægsaftale til aktionæroverenskomsten vedrørende TV 2 Sport A/S, herunder om det-
te er sket i virksomhedens interesse – og om ledelsen (bestyrelse og direktion) havde
tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag herfor.
8. Det indgår i kommissoriet, at såfremt granskningsmanden på baggrund af en gennem-
gang af ovenstående forhold måtte vurdere, at den daværende ledelse (bestyrelse og direk-
tion) har handlet erstatningsretligt ansvarspådragende, ønskes der en vurdering af, hvor-
vidt ledelsens informationer til og dialog med eneaktionæren (Kulturministeriet) kan give
anledning til begrænsninger i mulighederne for at gennemføre et erstatningskrav mod den
daværende ledelse. Der sigtes mod, at undersøgelsesrapporten foreligger inden udgangen
af indeværende år.
9. Jeg forstår en granskningsundersøgelse efter aktieselskabslovens § 86 som en under-
søgelse, der fortrinsvis baserer sig på skriftligt materiale, som TV 2 og ministeriet måtte
være i besiddelse af. Granskningsundersøgelsen vil i modsætning til Rigsrevisionens revi-
sionsundersøgelse fokusere på muligheden for at gøre et eventuelt erstatningsansvar gæl-
dende. Jeg vil følge sagen og orientere Statsrevisorerne, når resultatet af undersøgelsen
foreligger.
III.
Den nuværende ledelse af TV 2
10. Statsrevisorerne konstaterede i sine bemærkninger til beretningen, at TV 2’s nuværen-
de direktion og bestyrelse siden december 2007 har arbejdet på at forbedre TV 2’s økonomi.
11. Det fremgår af TV 2’s udtalelse til ministerredegørelsen, at TV 2 har ansat en ny admi-
nistrerende direktør i december 2007 og en ny finansdirektør i april 2008. I perioden ultimo
2007 - primo 2009 er hele bestyrelsen blevet skiftet ud. Udskiftningen af formandskabet
skete i december 2007.
12. Ministeren har i sin redegørelse oplyst, at den nuværende ledelse i TV 2 har iværksat
følgende tiltag:
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 9. oktober 2009
882378_0004.png
3
Udskiftning af revisor og dennes gennemgang af procedurer
13. På generalforsamlingen i april 2008 blev antallet af revisorer reduceret fra 2 til 1, og det
er blevet præciseret, at revisionen skal foretage en generel vurdering og gennemgang af
kontinuiteten i de procedurer, som anvendes ved udarbejdelsen af halvårsrapporten og 3.
kvartalsregnskab. På generalforsamlingen i april 2009 blev det besluttet at skifte revisions-
selskab.
Ændringer af vedtægter, forretningsorden, direktionsinstruks, intern og ekstern rapporte-
ring mv.
14. TV 2’s nye ledelse foranledigede i april 2008 en forenkling, ensretning og opdatering af
procedurereglerne i selskabets forretningsorden og direktionsinstruks.
Herudover har TV 2’s direktion udvidet økonomirapporteringen til bestyrelsen, bl.a. ved at
rapporteringen nu også omfatter likviditetsudviklingen i koncernen. Derudover har ledelsen
besluttet at udvide den eksterne økonomirapportering i halv- og helårsrapporterne, og besty-
relsen har derudover besluttet at offentliggøre kvartalsregnskaberne.
15. I februar 2009 opdaterede direktionen reglerne for, hvorledes aftaler behandles og un-
derskrives på TV 2, og i dette regelsæt er det indskærpet, at aftaler skal forelægges juridisk
afdeling til godkendelse, inden de underskrives.
16. Jeg finder det tilfredsstillende, at TV 2 har taget initiativer, der medfører klare regler for
håndtering af aftaler, samt at bestyrelsen sikres flere relevante informationer. Dermed sikres
bl.a., at TV 2’s bestyrelse og direktion til stadighed har det bedst mulige udgangspunkt for
drøftelser og beslutninger.
Tiltag i forhold til TV 2’s økonomi
17. TV 2 oplyser i sin udtalelse til ministerredegørelsen, at TV 2 har gennemført flere spare-
runder for at begrænse TV 2’s omkostninger og anlægsinvesteringer, hvilket bl.a. har resul-
teret i en betydelig stillingsreduktion og en afvikling af TV 2 Radio. Derudover er TV 2’s
New Bizz-afdeling blevet nedlagt, og hovedparten af aktiviteterne lukket ned, så TV 2 frem-
over har fokus på TV 2’s kerneaktiviteter.
18. På bestyrelsesmødet i marts 2008 blev der foretaget en gennemgang af byggeriet på
Teglholm Allé, og bestyrelsen har efterfølgende løbende modtaget orientering om byggeri-
erne i henholdsvis Odense og København.
19. Endelig betyder den omstruktureringsplan, der blev fremsendt til Europa-Kommissionen
den 4. februar 2009 som opfølgning på tildeling af redningsstøtten i august 2008, at TV 2
frem til udgangen af omstruktureringsperioden bl.a. ikke må starte nye kanaler, at TV 2 skal
afhænde sendenettet for derigennem at nedbringe sin gæld, og at TV 2 i omstrukturerings-
perioden er underkastet intensiv kontrol.
20. Jeg finder det tilfredsstillende, at den nuværende ledelse i TV 2 har taget en række ini-
tiativer, der kan forbedre styringen af selskabet. Jeg vil følge resultatet af Europa-Kommis-
sionens behandling af omstruktureringsplanen og orientere Statsrevisorerne herom.
IV.
Kulturministeriets tilsyn med TV 2
21. Statsrevisorerne fandt det i deres bemærkning til beretningen naturligt, at Kulturministe-
riet i 2006 og 2007 ikke bare havde forholdt sig til TV 2’s strategi og investeringer, men og-
så til spørgsmålet om, hvorvidt investeringerne kunne rummes inden for TV 2’s økonomi.
Statsrevisorerne kritiserede, at kulturministeren var for passiv i rollen som ejer af TV 2, da
kulturministeren primo 2008 blev bekendt med den kritisable forretningsførelse i TV 2.
Statsrevisorerne fandt det endvidere særdeles relevant, at ministeren havde igangsat en
række initiativer, der skal sikre, at statens midler forvaltes forsvarligt, og at staten ikke lider
tab.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 9. oktober 2009
882378_0005.png
4
Tilsynet med TV 2’s økonomi
22. Ministeren anfører i sin redegørelse, at det er bestyrelse og direktion, der efter aktiesel-
skabslovens ordning forestår ledelsen af TV 2. Ministeren finder derfor også, jf. kap. VI i be-
retningen om Kulturministeriets tilsyn med TV 2, at tilsynet med TV 2 skal tilrettelægges på
en måde, der fuldt ud respekterer den grundlæggende arbejds- og ansvarsfordeling mellem
bestyrelse og aktionær, der er fastlagt i aktieselskabsloven. Det fremgår ligeledes af TV 2’s
bestyrelses udtalelse, at bestyrelsen finder det vigtigt at pointere, at det også fremover er
bestyrelsen og direktionen, der forestår ledelsen af TV 2 i overensstemmelse med aktiesel-
skabslovens bestemmelser.
Jeg er enig i den principielle arbejdsdeling mellem minister og ledelsen i et statsligt sel-
skab.
23. Ministeren har i sine overvejelser omkring ministeriets fremtidige tilsyn med TV 2 lagt
vægt på at respektere princippet om, at en minister almindeligvis vil kunne basere tilsynet
med statslige aktieselskaber på den information, som selskaberne er forpligtet til at offent-
liggøre i medfør af aktieselskabsloven og årsregnskabsloven.
24. TV 2 aflægger i dag regnskab hvert halve år. Ministeriet agter at foranledige selskabets
vedtægter ændret, så TV 2 fremover skal aflægge regnskab hvert kvartal. En regnskabsaf-
læggelse på kvartalsbasis vil give ministeriet mulighed for bedre at kunne følge den økono-
miske udvikling i selskabet, samtidig med at ansvarsfordelingen mellem staten som aktio-
nær og selskabet respekteres. Ministeren har i den forbindelse noteret, at TV 2’s bestyrelse
anfører, at bestyrelsen har besluttet at offentliggøre kvartalsregnskaber.
25. Herudover vil ministeren iværksætte en yderligere formaliseret mødekadence mellem
TV 2’s ledelse og Kulturministeriet med faste dagsordenspunkter. I den forbindelse vil mini-
steren foranledige, at der skriftligt bliver fastsat udbyggede retningslinjer for kommunikatio-
nen mellem TV 2 og Kulturministeriet.
26. Retningslinjerne indebærer bl.a., at Kulturministeriet automatisk skal modtage relevant
information, der offentliggøres af TV 2 i medfør af lovgivningen, herunder aktieselskabslo-
ven. Herudover indebærer de, at der skal afholdes mindst 2 faste møder årligt mellem mini-
steren og TV 2’s bestyrelsesformand med henblik på drøftelse af selskabets udvikling (her-
under afrapportering af økonomi) og strategi, bestyrelsens sammensætning samt andre for-
hold af væsentlig betydning. Faste dagsordenspunkter for disse møder vil omfatte:
status for TV 2’s rammevilkår
afrapportering af den økonomiske udvikling, herunder i forhold til selskabets ordinære
rapportering
status for TV 2’s strategiarbejde og forventninger til større investeringsprojekter
bestyrelsens forhold.
Herudover skal der afholdes kvartalsvise møder, hvor TV 2’s økonomidirektør orienterer
ministeriet om regnskabsaflæggelse.
27. Ministeren agter yderligere at formalisere kravet om, at der skal ske en forhåndsoriente-
ring af ministeren om væsentlige forhold, ved at foranledige at der i selskabets vedtægter
indsættes en bestemmelse herom.
28. Ministeren anfører, at de udbyggede retningslinjer vil give ministeriet mulighed for bed-
re at kunne følge med i den forretningsmæssige udvikling for TV 2, herunder overvejelser
omkring strategi mv. Ministeren anfører desuden, at møderne vil øge fokus på ledelsens
arbejde og dermed antagelig også skærpe ledelsens opmærksomhed på egne dispositio-
ner.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 9. oktober 2009
882378_0006.png
5
29. TV 2 har i sin udtalelse til ministerredegørelsen anført, at den nye ledelse redegjorde
for TV 2’s økonomiske situation på et møde den 18. januar 2008 i Kulturministeriet, og at
der efterfølgende har været afholdt kvartalsvise møder mellem TV 2’s ledelse og Kultur-
ministeriet med henblik på en orientering om TV 2’s forhold.
30. Jeg finder det samlet tilfredsstillende, at ministeriet har iværksat en række tiltag i for-
hold til ministeriets tilsyn med TV 2. De udbyggede retningslinjer vil kunne danne et godt
grundlag for en øget informationsudveksling mellem ministeriet og selskabet og for mini-
steriets tilsyn med TV 2.
V.
Afslutning
31. Jeg finder samlet set kulturministerens redegørelse tilfredsstillende.
Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:
resultatet af granskningsundersøgelsen
resultatet af Europa-Kommissionens behandling af omstruktureringsplanen for TV 2.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo