Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
SB 12 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om kommunernes

beskæftigelsesindsats over for

kontanthjælpsmodtagere

Marts

2012

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælps-

modtagere (beretning nr. 12/2008)

24. februar 2012

RN A102/12

1. Dette notat følger op på sagen om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontant-

hjælpsmodtagere, som jeg indledte med en beretning i maj 2009. Notatet handler om Be-

skæftigelsesministeriets arbejde med at sikre en bedre administration af beskæftigelsesind-

satsen over for kontanthjælpsmodtagere i kommunerne, så reglerne på området overholdes.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg er tilfreds med de initiativer, som Beskæftigelsesministeriet siden 2009 har taget

for at sikre, at kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

følger reglerne på området, og jeg kan konstatere, at udviklingen i forhold til rettidig-

heden i kommunernes indsats er væsentligt forbedret.

Beskæftigelsesministeriet har tillige taget fornuftige skridt til at imødegå de konstate-

rede problemer i kommunerne med korrekt hjemtagelse af statsrefusion og admini-

stration af sanktionsreglerne i forbindelse med rådighedsvurderinger. Jeg finder det

tilfredsstillende, at ministeriet vil følge løsningen på problemerne i kommunerne tæt.

Alt i alt finder jeg således Beskæftigelsesministeriets arbejde for at sikre, at kommu-

nernes beskæftigelsesindsats sker i overensstemmelse med reglerne, tilfredsstillen-

de, og jeg afslutter derfor med dette notat sagen om kommunernes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælpsmodtagere.

Det skal bemærkes, at beretningen handlede om, hvorvidt de gældende regler for

kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen og Beskæftigelsesministeri-

ets tilsyn med området blev overholdt. Den efterfølgende opfølgning, som dette no-

tat redegør for resultaterne af, har derfor drejet sig om ministeriets arbejde for at imø-

degå de kritikpunkter, beretningen rejste for så vidt angår regeloverholdelsen i kom-

munerne. En vurdering af de beskæftigelsesmæssige effekter af indsatsen ligger der-

imod uden for undersøgelsens område og indgår således ikke i opfølgningen.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Jeg bygger min konklusion på følgende:



Beskæftigelsesministeriet har på tilfredsstillende vis taget initiativer for at sikre, at

kontanthjælpsmodtagerne får en aktiv indsats til tiden. Ministeriets tal viser, at ret-

tidigheden i afholdelsen af jobsamtaler og tilbud om aktivering til arbejdsmarkeds-

parate kontanthjælpsmodtagere har forbedret sig væsentligt de sidste 2 år.

Beskæftigelsesministeriet har fulgt op og reageret på de problemer med at sikre

en korrekt hjemtagning af statsrefusion, som ministeriet konstaterede i 23 kommu-

ner i forbindelse med de kommunale revisorers fokusrevision i 2010. Ministeriet

vil målrettet følge de kommunale revisorers tilsyn med problemerne på refusions-

området gennem den årlige gennemgang af revisionsberetninger.

Folketinget har vedtaget et lovforslag om afskaffelse af de lave ydelser på kontant-

hjælpsområdet, herunder den 225-timers-regel, som har afløst 300-timers-reglen.

Jeg ser derfor ingen grund til videre opfølgning fra min side.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsætte arbejdet med det intensiverede rådigheds-

tilsyn for at sikre en korrekt administration af sanktionsreglerne i forbindelse med

rådighedsvurderinger.

Beskæftigelsesministeriet har målrettet og intensiveret visitationstilsynet.

Beskæftigelsesministeriet har fået bemyndigelse til at fastsætte regler for de kom-

munale revisorers tilsyn på beskæftigelsesområdet.



Baggrund

2. Jeg afgav i maj 2009 en beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kon-

tanthjælpsmodtagere.

Udgangspunktet for undersøgelsen var de gældende regler for kommunernes varetagelse

af indsatsen og Beskæftigelsesministeriets tilsyn med området, og i beretningen undersøgte

Rigsrevisionen, om disse regler blev overholdt. De beskæftigelsesmæssige effekter af reg-

lerne var ikke en del af undersøgelsen. Rigsrevisionen har i anden sammenhæng – i beret-

ning nr. 1/2010 om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere – beskæftiget sig med effekten af beskæftigelsesindsatsen.

3. Beretningen viste, at jobcentrene ikke i tilstrækkelig grad levede op til de gældende lov-

krav på beskæftigelsesområdet, og at der var stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene op-

fyldte kravene. Det betød, at mange jobcentre ikke sikrede, at kontanthjælpsmodtagere fik

den beskæftigelsesindsats, de havde ret og pligt til, og at nogle kommuner modtog uberet-

tiget statsrefusion. Beretningen viste også, at kommunerne administrerede den såkaldte

300-timers-regel for ægtepar i overensstemmelse med lovkravene. Endelig fandt Rigsrevi-

sionen, at Beskæftigelsesministeriet burde overveje, om ministeriets tilsyn med og generelle

opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats var tilrettelagt på en måde, som tjente

til at forbedre indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de jobcentrenes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælpsmodtagere. De bemærkede desuden, at Beskæftigelsesmini-

steriet mere aktivt burde søge at nyttiggøre de oplysninger, som ministeriet har, om kommu-

ners beskæftigelsesindsats, og at der var behov for at forenkle regelsættet på beskæftigel-

sesområdet.

5. Som svar på beretningen afgav beskæftigelsesministeren en ministerredegørelse til Stats-

revisorerne i september 2009. Heri oplyste ministeren, at Beskæftigelsesministeriet havde

igangsat en række initiativer med henblik på at imødegå de udfordringer, som beretningen

pegede på.

6. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i oktober 2009 et notat i henhold til rigs-

revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på be-

retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 148-151.

I notatet lovede jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgende punkter:



ministerens initiativer med henblik på at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne får en aktiv

indsats til tiden samt de kommunale revisorers fokusrevision af den aktive beskæftigel-

sesindsats

ministerens arbejde med at skaffe bedre information om kommunernes administration

af rådighedsvurderinger og med at udvikle ministeriets tilsyn på området

hvordan ministeren har fulgt kommunernes administration af 300-timers-reglen

det målrettede og intensiverede visitationstilsyn samt ministerens arbejde med at få en

generel bemyndigelse til at fastsætte regler for de kommunale revisorers tilsyn på be-

skæftigelsesområdet.



Dette notat indeholder min opfølgning på de nævnte punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.

II. Resultatet af opfølgningen på beretningen om kommunernes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælpsmodtagere

7. I det følgende gennemgår jeg resultatet af min opfølgning. Som led i opfølgningen har

Rigsrevisionen afholdt møde med Beskæftigelsesministeriet og gennemgået en række do-

kumenter, der belyser sagens udvikling, siden beretningen blev afgivet. Endelig har Rigsre-

visionen analyseret tal udleveret af Beskæftigelsesministeriet og hentet fra Jobindsats.dk.

Initiativer for at sikre en aktiv indsats til tiden samt fokusrevisionen 2011

8. I beretningen fandt Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed var for lav, idet mere end

hver 3. kontanthjælpsmodtager ikke fik tilbud om aktivering til tiden. Der var desuden stor

forskel på rettidigheden jobcentrene imellem.

Med henblik på at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne får en aktiv indsats til tiden, iværksatte

beskæftigelsesministeren efterfølgende 3 initiativer. De 3 initiativer er beskrevet i Rigsrevi-

sionens notat af 12. oktober 2009 og omfatter følgende:



taskforce til effektivisering af arbejdsgange

intensiveret formidling af best practise

målrettet visitationshensyn (se pkt. 27-32).

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Taskforce

9. Beskæftigelsesministeriet har gennemført de såkaldte taskforceprojekter i 26 jobcentre i

perioden 2009-2010. Projekterne er gennemført via beskæftigelsesregionerne i de jobcen-

tre, der havde størst problemer med rettidigheden. Taskforcen består af eksterne eksperter,

som skal bidrage til at effektivisere jobcentrenes arbejdsgange, når jobcentrene holder job-

samtaler og giver aktive beskæftigelsestilbud til de ledige.

Ministeriet oplyser, at det er vurderingen fra beskæftigelsesregionerne, at taskforceinitiativet

har været udbytterigt, og at jobcentrene har fået bedre forudsætninger for at yde en rettidig

indsats som følge af projekterne. De jobcentre, der har været udvalgt til et taskforceprojekt,

har således i gennemsnit forbedret sig mere end de resterende jobcentre. Dette fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Andel af kontant- og starthjælpsmodtagere, for hvem jobcentret har iværksat en aktiv indsats til tiden –

fordelt på jobcentre, der har været udvalgt til et taskforceprojekt, og jobcentre, der ikke har været udvalgt til et task-

forceprojekt

(%)

September

2010

Ledige, der har fået jobsamtale til tiden:

De 26 jobcentre, der har været udvalgt til et taskforceprojekt

De 65 jobcentre, der ikke har været udvalgt til et taskforceprojekt

Ledige, der har fået tilbud om aktivering til tiden:

De 26 jobcentre, der har været udvalgt til et taskforceprojekt

De 65 jobcentre, der ikke har været udvalgt til et taskforceprojekt

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

81,5

85,8

84,1

86,7

2,6

0,9

78,8

85,1

92,5

92,9

13,7

7,8

September

2011

Forbedring i

procentpoint

Tabel 1 viser, at de 26 jobcentre, der har været udvalgt til et taskforceprojekt, har forøget an-

delen af ledige, der har fået jobsamtale og tilbud om aktivering til tiden, med henholdsvis

13,7 og 2,6 procentpoint. Til sammenligning har de resterende jobcentre øget andelen med

henholdsvis 7,8 og 0,9 procentpoint.

Formidling af best practise

10. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at beskæftigelsesregionerne har arbejdet med at

intensivere formidlingen af best practise på tværs af jobcentrene. En stor del af formidlingen

er foregået via jobcenternetværk, workshopper og seminarer samt 2 årlige møder mellem

jobcenter og beskæftigelsesregion. Beskæftigelsesregionerne har desuden søgt at viderefor-

midle erfaringerne fra taskforceprojekterne og har etableret en funktionalitet på deres hjem-

mesider, som gør det muligt at finde cases med jobcentrenes gode initiativer og erfaringer

til inspiration for andre jobcentre.

For yderligere at understøtte en effektiv indsats i jobcentrene og formidlingen af best prac-

tise har ministeriet udarbejdet en national videns- og evidensstrategi med henblik på at op-

samle, udvikle og formidle viden om effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Endelig har ministeriet i februar 2011 implementeret it-værktøjet Effektivindsats.dk, som kan

bruges af den enkelte kommune i forbindelse med budgetlægning. Værktøjet skal skabe

overblik over sammenhængen mellem indsats og udgifter på beskæftigelsesområdet og syn-

liggør bl.a. den økonomiske betydning af rettidighed.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

11. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der er sket forbedringer i størstedelen af lan-

dets 91 jobcentre, når det drejer sig om at give kontanthjælpsmodtagerne de påkrævede

jobsamtaler til tiden. Således er andelen af ledige, der har fået en jobsamtale til tiden, ste-

get i 83 ud af 91 jobcentre i perioden september 2010 - september 2011. Når det gælder

rettidigheden for tilbud om aktivering til kontanthjælpsmodtagerne, har 52 ud af 91 jobcen-

tre forbedret deres resultat i samme periode.

Generelt er der, siden beretningen blev afgivet, sket en positiv udvikling i jobcentrenes ret-

tidighed. Figur 1 illustrerer udviklingen i perioden august 2010 - oktober 2011.

Figur 1. Udviklingen i andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der har fået jobsamtale

og tilbud om aktivering til tiden i perioden august 2010 - oktober 2011

(Landstal i %)

100 %

95 %

90 %

85 %

80 %

75 %

70 %

Jobsamtale

Aktivering

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Som det fremgår af figur 1, er rettidigheden på landsplan forbedret i perioden fra august

2010, hvor 81 % af kontant- og starthjælpsmodtagerne fik både jobsamtale og tilbud om ak-

tivering til tiden, til oktober 2011, hvor henholdsvis 93 % og 86 % fik jobsamtale og tilbud om

aktivering til tiden. Til sammenligning viste beretningen, at henholdsvis 80 % og 62 % af kon-

tanthjælpsmodtagerne fik jobsamtale og tilbud om aktivering til tiden i 4. kvartal 2008.

12. Jeg finder Beskæftigelsesministeriets initiativer for at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne

får en aktiv indsats til tiden, tilfredsstillende og konstaterer, at jobcentrenes rettidighed er

væsentligt forbedret.

Fokusrevisionen 2011

13. Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke får tilbud om aktivering til tiden, mister kommunen

retten til statsrefusion. Rigsrevisionens beretning viste dog, at nogle kommuner hjemtog re-

fusion for perioder, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke var rettidigt aktiveret.

Som følge af Rigsrevisionens beretning iværksatte Beskæftigelsesministeriet en fokusrevi-

sion af refusionsområdet i regnskaberne for 2010, hvor de kommunale revisorer har foreta-

get en særlig stikprøvebaseret revision af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet var at

afdække, i hvilket omfang kommunerne havde givet tilbud om aktivering til tiden, om det var

sket i overensstemmelse med reglerne, og om kommunerne havde konteret og hjemtaget

refusion i overensstemmelse med reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

14. Resultaterne af fokusrevisionen forelå i oktober 2011. Fokusrevisionen viste, at 23 ud af

landets 98 kommuner systematisk havde begået fejl i konteringen i sager, hvor de ikke hav-

de givet aktive tilbud til tiden.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er givet tilbagemeldinger til alle kommunalbesty-

relser og kommunale revisorer om resultatet af fokusrevisionen. De kommuner, der havde

fejl i konteringen, er i den forbindelse blevet bedt om at gennemgå – eller skønsmæssigt

berigtige – alle sager på området med henblik på at sikre den korrekte hjemtagning af refu-

sion fra staten. Det er ministeriets vurdering, at den refusion, der uretmæssigt er udbetalt

som følge af fejlkontering, dækker over et væsentligt beløb.

15. Fokusrevisionen har ifølge Beskæftigelsesministeriet været med til at skabe en øget op-

mærksomhed på vigtigheden af rettidighed og korrekt kontering i kommunerne. Ministeriet

har desuden bedt kommunerne om at indsende handleplaner for, hvordan de vil rette op på

problemerne med at kontere korrekt.

Videre vil ministeriet fortsat følge op på kommunernes konteringsproblemer gennem de år-

lige revisionsberetninger fra de kommunale revisorer. Ministeriet forventer, at de kommu-

nale revisorer i de 23 kommuner, der havde problemer, i deres næste revisionsberetninger

vil vurdere, om kommunen har rettet op på problemerne og sikret, at hjemtagelse af stats-

refusion fremover vil ske i overensstemmelse med reglerne. Hvis det ikke er tilfældet, vil mi-

nisteriet efterspørge en vurdering fra revisorerne.

16. Jeg kan konstatere, at 23 ud af 98 kommuner havde problemer med at sikre en korrekt

hjemtagning af statsrefusion i 2010. Dette er ikke tilfredsstillende. Det er dog min opfattelse,

at Beskæftigelsesministeriet tager sagen alvorligt og har et fortsat fokus på problemet. Jeg

er således tilfreds med ministeriets håndtering af sagen, idet jeg forventer, at ministeriet vil

fortsætte en målrettet opfølgning, herunder via de kommunale revisorers tilsyn med området,

og reagere på eventuelle fortsatte problemer i kommunerne.

Kommunernes administration af rådighedsvurderinger

17. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at der var stor forskel

i jobcentrenes vurderinger af, om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stod til rå-

dighed for arbejdsmarkedet. Efterfølgende har Beskæftigelsesministeriet arbejdet med at ud-

vikle det kommunale rådighedstilsyn, så det adresserer problemstillingen, og så det under-

søger, om nogle kommuner foretager for få rådighedsvurderinger.

Ministeriet oplyser således, at rådighedstilsynet fra og med 2010 vil fokusere på kommuner

med dårlige resultater ved sidste tilsyn og kommuner med ”afvigende sanktionspraksis”, dvs.

kommuner, der giver enten meget få eller rigtigt mange sanktioner i forhold til antallet af kon-

tanthjælpsmodtagere i kommunen. Derfor har ministeriet til rådighedstilsynet i 2010 udvalgt

27 kommuner, der havde en høj fejlprocent ved sidste tilsyn, og 10 kommuner, der havde få

sanktioner i forhold til andre kommuner.

18. Rådighedstilsynet i 2010 viste, at relativt mange af de 37 kommuner, der blev udvalgt

til tilsynet, ikke brugte sanktionsreglerne godt nok. Generelt havde kommunerne truffet for-

kerte afgørelser om rådighed i 27 % af de udvalgte sager. Tallet dækker over en vis spred-

ning kommunerne imellem, idet fejlprocenten varierer mellem 0 % og 73 % i de 37 kommu-

ner.

Rådighedstilsynet viste desuden, at kommuner med få sanktioner begår flere fejl i forhold til

sanktionsreglerne end de øvrige kommuner. Nogle kommuner giver således for få sanktio-

ner over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, i forhold

til, hvad de skulle ifølge reglerne.

Som opfølgning på de konstaterede problemer har Beskæftigelsesministeriet over for de en-

kelte kommuner fremhævet de områder, hvor de har størst problemer med at følge reglerne.

Rådighedsvurderin-

ger og sanktioner

Jobcentret skal foreta-

ge en rådighedsvurde-

ring af den ledige:



hvis der opstår tvivl

om, hvorvidt den le-

dige står til rådighed

for arbejdsmarkedet



ved såkaldte nega-

tive hændelser (fx

ved udeblivelse fra

aktiveringstilbud)



hvis den ledige 2

gange har meldt sig

syg fra aktiverings-

tilbud, samtaler mv.

Hvis den ledige ikke

opfylder kravene om at

stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, kan

rådighedsvurderingen

medføre sanktion i

form af fx reduktion i

kontanthjælpen i en

periode.

Rådighedstilsyn

Beskæftigelsesministe-

riet fører tilsyn med

kommunernes rådig-

hedsvurderinger. Til-

synet omfatter kom-

munernes materielle

afgørelser, dvs. om

kommunerne har af-

gjort den enkelte sag

korrekt efter reglerne.

Hvis en sag er afgjort

forkert, og der fejlag-

tigt er udbetalt hjælp,

mister kommunen ret-

ten til statsrefusion for

udgifterne.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Hvis resultatet af tilsynet har været meget dårligt, er kommunen blevet bedt om at indsende

en redegørelse om, hvad kommunen agter at gøre for at rette op på sagsbehandlingen.

Ministeriet fremhæver, at flere kommuner har brugt resultaterne fra tilsynet konstruktivt og

forbedret sagsbehandlingen. For at tilskynde kommunerne til aktivt at bruge benchmarking

udsender ministeriet én gang årligt en rapport, der samler resultaterne fra rådighedstilsynet

og sammenligner kommunernes resultater.

19. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at rådighedstilsynet også i 2011 vil fokusere på

kommuner med dårlige resultater fra sidste tilsyn og kommuner, der har et lavt antal sank-

tioner, for på den måde at bidrage til at sikre en mere konsekvent og korrekt brug af sank-

tionsreglerne.

Om tilrettelæggelsen af ministeriets tilsynsarbejde – rådighedstilsyn og visitationstilsyn –

oplyser ministeriet tillige, at ministeriet i øjeblikket er i færd med at modernisere tilsynsind-

satsens fremtidige udformning, herunder hvordan tilsynsindsatsen i højere grad kan gen-

nemføres på baggrund af tilgængelige registerdata og tilrettelægges mere effektivt i forhold

til kommunerne.

20. For så vidt angår udviklingen i brugen af sanktioner i kommunerne viser tal fra Jobind-

sats.dk, at der, siden beretningen blev afgivet, er sket en stigning i antallet af sanktioner i

kommunerne. Således er det gennemsnitlige antal rådighedssanktioner pr. ledighedsberørt

steget fra 0,26 sanktioner i 4. kvartal 2008 til 0,43 sanktioner i 2. kvartal 2011.

Det gennemsnitlige antal rådighedssanktioner pr. ledighedsberørt på landsplan dækker dog

over store forskelle mellem kommunerne. Dette er illustreret i figur 3.

Figur 2. Det gennemsnitlige antal rådighedssanktioner pr. jobklar ledig i 2. kvartal 2011

fordelt på kommuner (jobcentre)

(Antal)

1,8

1,6

1,4

1,2

0,8

0,6

0,43

1,72

0,4

0,2

Kommuner (jobcentre)

Note: Det gennemsnitlige antal rådighedssanktioner pr. ledighedsberørt er opgjort som det sam-

lede antal af rådighedssanktioner i forhold til det samlede antal bruttoledige kontanthjælps-

modtagere. Den andel, der beregnes, siger altså ikke noget om, hvor stor en andel af de

ledige der har modtaget en sanktion, da hver ledig kontanthjælpsmodtager kan have mod-

taget flere sanktioner i samme periode. Et enkelt af landets 91 jobcentre er ikke med i op-

gørelsen over antallet af rådighedssanktioner.

Kilde: Jobindsats.dk.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Som det fremgår af figur 3, er der fortsat forskel på kommunernes brug af rådighedssank-

tioner, idet antallet af rådighedssanktioner pr. ledighedsberørt varierer fra 0 til 1,72 sanktio-

ner.

21. Jeg kan konstatere, at der endnu i 2010 var problemer i nogle kommuner med at anven-

de sanktionsreglerne korrekt i forbindelse med administrationen af rådighedsvurderingerne,

og at der fortsat er stor forskel på, hvor mange rådighedssanktioner de enkelte kommuner

foretager.

Jeg finder imidlertid, at Beskæftigelsesministeriet med udviklingen af rådighedstilsynet har

taget fornuftige skridt til at imødegå problemerne og tilskynde kommunerne til at føre en me-

re ensartet administration på området.

Jeg har samtidig noteret mig, at ministeriet med det intensiverede rådighedstilsyn vil fortsæt-

te arbejdet for at sikre en korrekt administration af området i kommunerne fremover, hvilket

jeg finder tilfredsstillende.

300-timers-reglen

22. Beretningen viste, at kommunernes administration af 300-timers-reglen for ægtepar på

kontanthjælp skete i overensstemmelse med loven. Beskæftigelsesministeren oplyste, at

Beskæftigelsesministeriet ville følge administrationen af 300-timers-reglen.

23. Siden beretningen blev afgivet, er 300-timers-reglen blevet ændret til først en 450-ti-

mers-regel med ikrafttræden den 1. juli 2009 (men først med virkning fra den 1. juli 2011).

Siden blev 450-timers-reglen ændret til en 225-timers-regel som et led i den tidligere rege-

rings ghettostrategi fra 2010. 225-timers-reglen trådte i kraft den 1. juli 2011.

I begge tilfælde blev der inden lovens ikrafttræden udsendt en ny vejledning til kommunerne

om, hvordan de skal administrere henholdsvis 450- og 225-timers-reglen, herunder også

om, hvordan kommunerne skal varsle borgerne om det ændrede arbejdskrav mv.

24. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har i alt 1.150 ledige i en kortere eller længere perio-

de mistet kontanthjælpen på grund af 300-timers-reglen i perioden fra reglen trådte i kraft

1. april 2007 til ultimo august 2011. Fra 1. juli 2011 til 31. august 2011 har yderligere ca.

100 personer mistet kontanthjælpen, efter 225-timers-reglen trådte i kraft.

I 2009 var der 531 ledige, der i kortere eller længere tid mistede kontanthjælpen på grund

af 300-timers-reglen. I forhold til 2007 er tallet faldet med ca. 100 personer.

Visitationstilsyn

Beskæftigelsesmini-

steriet fører tilsyn med,

om kommunerne tager

de sagsbehandlings-

skridt, som de skal,

over for de ledige. Til-

synet omfatter sager

om ledige, som mod-

tager kontanthjælp el-

ler starthjælp.

Hvis en kommune ikke

har taget de korrekte

sagsbehandlingsskridt,

mister kommunen ret

til statsrefusion i den

periode, hvor sagsbe-

handlingsskridtet ikke

er taget.

25. Folketinget vedtog den 21. december 2011 et lovforslag om ophævelse af de lave ydel-

ser på kontanthjælpsområdet, herunder også en ophævelse af 225-timers-reglen. 225-ti-

mers-reglen er derfor ophævet pr. 1. januar 2012. Ophævelsen begrundes i bemærkninger-

ne til lovforslaget med, at regeringen ikke mener, at det økonomiske incitament, der ligger i

de lave ydelser, kan retfærdiggøre den store gruppe af mennesker, der må leve i fattigdom.

26. Jeg kan konstatere, at Folketinget har vedtaget et lovforslag om afskaffelse af de lave

ydelser på kontanthjælpsområdet, herunder 225-timers-reglen. Jeg ser derfor ingen grund

til videre opfølgning fra min side.

Visitationstilsynet og fastsættelse af regler for kommunale revisorers tilsyn

27. Beretningen viste, at ca. 1/5 af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke

rettidigt fik den jobsamtale med jobcentret, som de havde krav på.

Som beskrevet i Rigsrevisionens notat af 12. oktober 2009 har Beskæftigelsesministeriet

efterfølgende taget initiativ til at intensivere visitationstilsynet ved at udvælge flere sager og

målrette tilsynet mod de kommuner, der har størst problemer med at holde jobsamtaler til

tiden.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 24. februar 2012

Som nævnt er ministeriet desuden i gang med at modernisere den samlede tilsynsindsats

– dvs. både rådighedstilsynet og visitationstilsynet – så tilsynsindsatsen i højere grad kan

gennemføres på baggrund af tilgængelige registerdata og tilrettelægges mere effektivt i for-

hold til kommunerne.

28. Det målrettede og intensiverede visitationstilsyn blev gennemført første gang i 2. kvar-

tal 2009, og det seneste tilsyn vedrører 4. kvartal 2010. For hvert kvartal udtrækker Beskæf-

tigelsesministeriet de kommuner, der havde det dårligste resultat ved tilsynet i det foregå-

ende kvartal. Ministeriet har oplyst, at i alt 65 kommuner har været omfattet af visitations-

tilsyn i perioden 2009-2010. Heraf er 7 kommuner 2 gange blevet udtrukket blandt de dår-

ligste. Størstedelen af de kommuner, der har været udtaget til visitationstilsyn i perioden,

har altså forbedret rettidigheden. Samtidig er fejlprocenten blandt de kommuner, der har

været udtaget til tilsyn, faldet fra ca. 22 % i 2009 til ca. 16 % i 2010 (2. og 3. kvartal), dog

med stor spredning mellem kommunerne.

Ministeriet har oplyst, at der efter indførelsen af det målrettede visitationstilsyn har været en

positiv udvikling i kommunernes rettidighed generelt. Andelen af kontanthjælpsmodtagere,

der har fået en jobsamtale til tiden, er således steget fra 81 % i august 2010 til 93 % i okto-

ber 2011, jf. figur 1.

29. Jeg finder Beskæftigelsesministeriets arbejde med at udvikle visitationstilsynet tilfreds-

stillende og konstaterer, at kommunernes rettidighed for så vidt angår jobsamtaler er væ-

sentligt forbedret.

30. Som beskrevet i mit notat fra oktober 2009 besluttede beskæftigelsesministeren efter

afgivelsen af Rigsrevisionens beretning at fremsætte et lovforslag med henblik på at sikre

en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere retningslinjer for de kommunale reviso-

rers tilsyn på beskæftigelsesområdet. Formålet var at give ministeren mulighed for hurtigt

at kunne gennemføre yderligere stramninger via de kommunale revisorer, hvis kommuner-

ne ikke rettede op på konstaterede problemer.

31. I april 2010 vedtog Folketinget et lovforslag, der gav beskæftigelsesministeren generel

bemyndigelse til at fastsætte regler for de kommunale revisorers tilsyn på beskæftigelses-

området. Dermed har ministeren fået større mulighed for at følge op på eventuelle proble-

mer med rettidighed og administration i kommunerne ved at intensivere de kommunale re-

visorers finansielle tilsyn på beskæftigelsesområdet, fx ved bestemmelser om undersøgel-

sestema, stikprøvestørrelse, berigtigelse eller i forhold til, hvilke kommuner der skal føres

særligt tilsyn med.

32. Jeg har noteret mig, at Beskæftigelsesministeriet har fået bemyndigelse til at fastsætte

regler for de kommunale revisorers tilsyn på beskæftigelsesområdet.

III.

Næste skridt i sagen

33. Da ovenstående var de eneste udestående punkter i sagen om kommunernes beskæf-

tigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere, betragter jeg nu sagen som afsluttet.

Henrik Otbo