Trafikudvalget 2008-09
SB 11 5
Offentligt
1087243_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om bilsyn efter
liberaliseringen i 2005
Marts
2012
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 (beretning nr. 11/2008)
29. februar 2012
RN A604/12
1. Dette notat følger op på sagen om bilsyn efter liberaliseringen i 2005, som jeg indledte
med en beretning i april 2009. Notatet handler om Transportministeriets og Trafikstyrelsens
arbejde med at forbedre styrelsens tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder, oplysninger
om biler, der udebliver fra syn, og gennemsigtigheden i priserne for bilsyn.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Notatet indeholder følgende konklusion:
Transportministeriet og Trafikstyrelsen arbejder på flere måder med styrelsens tilsyn
med bilsyn og med at sikre gennemsigtighed i priserne for bilsyn. Jeg finder dette ar-
bejde tilfredsstillende og afslutter derfor min opfølgning på disse dele af sagen.
Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:
Trafikstyrelsen og Rigspolitiet har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at iværksætte en forsøgsordning, der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt ny-
synede biler, som er indblandet i større færdselsuheld, har tekniske fejl. Styrelsen
er dog i dialog med andre offentlige institutioner om data, der kan kvalificere sty-
relsens tilsyn med bilsynsvirksomhederne.
Trafikstyrelsen har effektiviseret tilsynet med bilsyn, og styrelsen og departemen-
tet bruger den indhentede information til at arbejde med effektiviseringen af tilsy-
net.
Trafikstyrelsen sikrer sig nu, at borgeren kan få den korrekte prisinformation ved
at gå ind på den privatdrevne hjemmeside www.bilsynspriser.dk.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Transportministeriet er dog endnu ikke i mål med at implementere opgørelsesmeto-
der for kvaliteten af bilsyn eller med at kunne sammenligne oplysninger om biler, der
udebliver fra syn.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0003.png
2
Jeg vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Trafikstyrelsens opstillede mål for kvaliteten af bilsyn, idet styrelsen i sin opgørel-
sesmetode først i løbet af 2012 vil være i stand til at frasortere de ”kontrolsyn ef-
ter syn”, der er foretaget på baggrund af målrettede eller skærpede tilsyn
de sammenlignelige oplysninger om udviklingen i antallet af biler, der udebliver fra
syn, som Trafikstyrelsen først kan hente fra SKAT medio 2012.
I.
Baggrund
2. Jeg afgav i april 2009 en beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005. Beretningen
viste, at forventningerne til liberaliseringen kun delvist var indfriet, og at Færdselsstyrelsens
(nu Trafikstyrelsen) tilsyn burde forbedres. Beretningen viste desuden, at Transportmini-
steriet ikke aktivt havde fulgt op på liberaliseringen af bilsyn, selv om området havde en
markant betydning for færdsels- og retssikkerheden.
Beretningens vurdering var baseret på følgende:
Forventningerne til liberaliseringen af myndighedsopgaven med bilsyn var både høj kva-
litet, uændret eller faldende pris og øget tilgængelighed. Forventningerne til tilgænge-
lighed var indfriet, mens forventningen til pris kun var indfriet i begrænset omfang. Trans-
portministeriet kunne ikke dokumentere, at forventningen til høj kvalitet var indfriet.
Der fandtes ikke sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udeblev fra syn.
Færdselsstyrelsen havde ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.
Departementet havde ikke sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn var effektivt.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de nøje ville følge Trans-
portministeriets arbejde med at effektivisere og kvalitetssikre Trafikstyrelsens tilsyn med bil-
syn. Statsrevisorerne ville også følge Transportministeriets overvejelser om, hvordan der kan
tilvejebringes sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn og
dermed ikke synes rettidigt.
4. Som svar på beretningen afgav Transportministeriet en ministerredegørelse til Statsrevi-
sorerne i august 2009. Heri oplyste transportministeren, at han grundlæggende fandt, at libe-
raliseringen af bilsynsmarkedet havde været en succes. Transportministeren oplyste yder-
ligere, at Transportministeriet havde iværksat en række initiativer til at effektivisere Trafik-
styrelsens tilsyn og skabe større klarhed omkring kvaliteten af tilsynet og af de gennemfør-
te bilsyn.
5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i september 2009 et notat i henhold til rigs-
revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på be-
retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2009. I notatet lo-
vede jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgende punkter:
om Transportministeriet medvirker til at skabe større gennemsigtighed i priserne for bil-
syn
ministeriets arbejde med udviklingen af opgørelsesmetoder
ministeriets overvejelser om at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om biler, der
udebliver fra bilsyn
resultatet af Trafikstyrelsens og Rigspolitiets vurdering af hensigtsmæssigheden ved at
iværksætte en forsøgsordning, der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede bi-
ler, som er indblandet i større færdselsuheld, har tekniske fejl
departementets og Trafikstyrelsens initiativer til at effektivisere styrelsens tilsyn med bil-
syn.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0004.png
3
Dette notat indeholder min opfølgning på de nævnte punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.
II.
Resultaterne af opfølgningen på bilsyn efter liberaliseringen i 2005
6. Jeg gennemgår i det følgende de udestående punkter. Opfølgningen er baseret på mø-
der med Transportministeriet og Trafikstyrelsen og en gennemgang af styrelsens redegø-
relse af 25. november 2011, departementets redegørelse af 16. januar 2012, Trafikstyrel-
sens statusrapporter til ministeriet, procespapiret ”Føre tilsyn – syn og omsyn”, tilsynsstati-
stikken fra 2008 til i dag samt notat om definition af kvaliteten af syn og notat om nysynede
biler med tekniske fejl, som er indblandet i større trafikuheld.
Gennemsigtighed i priserne for bilsyn
7. I mit notat af 30. september 2009 erklærede jeg mig enig med transportministeren i, at der
ikke er en særskilt offentlig forpligtelse til prisinformation på bilsynsområdet, hvis der i øvrigt
er tilstrækkelig gennemsigtighed i priserne. Det er min opfattelse, at der derfor er en offent-
lig forpligtelse til prisinformation om bilsyn, fordi borgeren har pligt til at få synet sin bil, at
gennemsigtighed i priserne på bilsyn sløres af, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en
nem prissammenligning, og at prisen også kan rumme fx tillægsprodukter ud over det grund-
læggende bilsyn. Jeg fandt derfor, at Trafikstyrelsen burde overveje tiltag, der kunne skabe
større prisgennemsigtighed.
8. Trafikstyrelsen finder, at gennemsigtigheden for priser på bilsynsmarkedet er tilstrække-
lig for borgeren. Styrelsen har oplyst, at den ikke finder, at særlige servicetilbud og kampag-
ner, der ofte er af kortere varighed, med rimelighed vil kunne samles i en oversigt.
9. Trafikstyrelsen har yderligere oplyst, at styrelsen nu ugentligt foretager stikprøvekontrol-
ler af de priser, der angives på den privatdrevne hjemmeside www.bilsynspriser.dk, og sam-
menligner disse med synsvirksomhedernes egne hjemmesider. Styrelsen har ingen afvigel-
ser fundet. Styrelsen henviser dog ikke til www.bilsynspriser.dk fra styrelsens egen hjemme-
side.
10. Transportministeriet henholder sig til oplysningerne fra Trafikstyrelsen og oplyser derud-
over, at departementet fortsat finder, at der ikke består en særskilt offentlig forpligtelse til
prisinformation på området, hvis der i øvrigt er tilstrækkelig gennemsigtighed i priserne.
11. Jeg er enig med Trafikstyrelsen i, at det ikke med rimelighed er muligt at skille eventuel-
le tillægsprodukter ud af synsvirksomhedernes pris på det egentlige bilsyn.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Trafikstyrelsen ved ugentlige stikprøver nu sikrer sig, at
borgeren kan få den korrekte prisinformation på den privatdrevne hjemmeside www.bilsyns-
priser.dk. Jeg finder det derfor uproblematisk, hvis styrelsen som en service over for bor-
geren i fremtiden vil henvise til den private hjemmeside fra sin egen hjemmeside. På den
måde vil borgeren få en sikker og umiddelbar mulighed for at lave en nem prissammenlig-
ning, uanset om der er tillægsprodukter i prisen eller ej.
Udvikling af opgørelsesmetoder
12. I mit notat af 30. september 2009 tilkendegav jeg, at jeg ville følge Transportministeriets
arbejde med udviklingen af opgørelsesmetoder, så Trafikstyrelsen på en retvisende måde
kunne dokumentere kvaliteten af bilsyn.
13. Transportministeriet har oplyst, at kvaliteten af bilsyn er et område, der er fokus på i de
løbende drøftelser mellem Trafikstyrelsen og departementet.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0005.png
4
14. Trafikstyrelsen har den 12. oktober 2010 udarbejdet et udkast til definition af kvaliteten
af bilsyn. Definitionen lyder: ”Målt på gennemførte, ikke målrettede kontrolsyn efter syn skal
mindst
99 % af alle nysynede køretøjer være uden oversete farlige fejl
90 % af alle nysynede køretøjer være uden oversete tekniske fejl
90 % af alle syn have det korrekte synsresultat”.
Trafikstyrelsen definerer ”oversete farlige fejl” som oversete fejl, der umiddelbart medfører
en risiko ved videre kørsel, og som normalt ville medføre køreforbud ved et syn. ”Oversete
tekniske fejl” defineres som oversete fejl, der fremgår af detailforskrifterne med undtagelse
af miljøkapitlet.
15. Trafikstyrelsen har oplyst, at styrelsen endnu ikke er i stand til at separere de målrettede
og skærpede tilsyn fra den samlede mængde tilsyn. Efter en elektronisk opdatering arbejder
styrelsen på at gøre dette muligt. Styrelsen forventer i foråret 2012 at have en status på tal-
lene. Det er hensigten, at styrelsen skal kunne beregne de endelige tal tilbage fra 2010, så
der foreligger et godt basismateriale til at vurdere kvaliteten af bilsyn.
16. Transportministeriet henholder sig til Trafikstyrelsens redegørelse.
17. Jeg finder Transportministeriets tiltag til at måle kvaliteten af bilsyn tilfredsstillende. Jeg
er enig i, at såkaldte ikke målrettede kontrolsyn efter syn er den rigtige parameter at måle
kvaliteten af bilsyn ud fra. Jeg vil følge ministeriets videre arbejde med at udvikle opgørel-
sesmetoder efter den elektroniske opdatering, der skal gøre Trafikstyrelsen i stand til at fra-
sortere de kontrolsyn efter syn, der er foretaget på baggrund af målrettede eller skærpede
tilsyn.
Oplysninger om biler, der udebliver fra syn
18. I mit notat af 30. september 2009 erklærede jeg, at jeg ville følge udviklingen i Trans-
portministeriets overvejelser om at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om biler, der
udebliver fra syn. Oplysningerne skulle gøre det muligt at følge udviklingen i antallet af bi-
ler, der ikke godkendes rettidigt ved syn, og hvor længe bilerne typisk overskrider synsda-
toen.
19. Transportministeriet har oplyst, at Trafikstyrelsen efter en lovændring (lov nr. 469 af 18.
maj 2011) nu har adgang til at udstede administrative bøder, og at styrelsen forventer at få
et mere effektivt instrument i bestræbelserne på at nedbringe antallet af usynede biler på ve-
jene.
20. Trafikstyrelsen har oplyst, at lovændringen har gjort det muligt for styrelsen at udstede
administrative bøder til køretøjsejere, der ikke møder op til syn. På baggrund af udenland-
ske erfaringer forventer styrelsen at kunne nedbringe antallet af usynede biler i Danmark
fra ca. 15.000 til 2.000-3.000 og dermed opnå en bedre overholdelse af bilsynsforpligtel-
sen af hensyn til trafiksikkerhed og miljø.
21. Trafikstyrelsen har yderligere oplyst, at iværksættelse af det nye tiltag afventer SKATs
kommende digitale motorregister (DMR), hvorfra de nødvendige oplysninger om udviklin-
gen i antal usynede biler, og hvor lang tid de overskrider synsdatoen, skal hentes. Dette
forventes medio 2012.
22. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet som led i de løbende drøftelser med Tra-
fikstyrelsen vil følge virkningen af dette nye instrument.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0006.png
5
23. Jeg finder Transportministeriets tiltag på området tilfredsstillende og vil følge op på, om
Trafikstyrelsen får tilvejebragt de sammenlignelige oplysninger om biler, der udebliver fra
syn, som i de kommende år forventes at ville medføre en reduktion af usynede køretøjer på
vejene.
Nysynede biler i større færdselsuheld
24. I mit notat af 30. september 2009 erklærede jeg, at jeg ville følge resultatet af Trafiksty-
relsens og Rigspolitiets vurdering af hensigtsmæssigheden ved at iværksætte en forsøgs-
ordning, der giver oplysninger om, hvorvidt nysynede biler, som er indblandet i større færd-
selsuheld, har tekniske fejl.
25. Trafikstyrelsen har oplyst, at styrelsen sammen med Rigspolitiet på et møde i november
2009 har vurderet, at det resursemæssigt ikke kan svare sig at igangsætte ordningen, da
Rigspolitiet på mødet oplyste, at kun en lille del af ulykkeskøretøjerne undersøges på et
værksted. Derfor er politiet kun i stand til at udtale sig detaljeret om fejl for denne lille grup-
pe af køretøjer.
26. Trafikstyrelsen har dog også oplyst, at Vejdirektoratets årsrapport ”Dødsulykker 2010”
har givet styrelsen anledning til at anmode om at få oplyst væsentlige data fra de 24 ulyk-
ker (ud af 231), der i årsrapporten angives at have haft tekniske fejl som en medvirkende
årsag til ulykkerne. Det er styrelsens intention at undersøge, i hvilke tilfælde der eventuelt
har været tale om forholdsvist nysynede køretøjer. Styrelsen har oplyst, at den vil følge ud-
viklingen i de kommende årsrapporter for antal fejl på køretøjer impliceret i dødsulykker.
27. Jeg finder Transportministeriets tiltag tilfredsstillende. Jeg finder det positivt, at Trafik-
styrelsen er i dialog med andre offentlige institutioner om data, der kan kvalificere styrel-
sens tilsyn med bilsynsvirksomhederne.
Effektivisering af tilsynet
28. I mit notat af 30. september 2009 erklærede jeg, at jeg ville følge Transportministeriets
og Trafikstyrelsens initiativer til at effektivisere styrelsens tilsyn med bilsyn og vurdere, om
disse er tilstrækkelige.
29. Trafikstyrelsen har udarbejdet procesbeskrivelsen ”føre tilsyn – syn og omsyn”. Styrel-
sen har oplyst, at tilsynsprocessen er styret af en risikobaseret tilgang, så syns- og omsyns-
steder, der ikke begår fejl, oplever få tilsynsbesøg om året (2-5), mens de, som begår fejl,
oplever hyppige målrettede tilsynsbesøg.
I procesbeskrivelsen udspecificeres og eksemplificeres 4 typer tilsyn, hvor tit de foretages,
og hvad der udløser dem. Endvidere beskrives detaljeret, hvordan et tilsyn gennemføres,
og hvordan afrapporteringer foretages, og afgørelser træffes.
30. Rigsrevisionen har foretaget stikprøver af gennemførte tilsyn i 2011, og i alle tilfælde blev
Trafikstyrelsens procesbeskrivelse fulgt tilfredsstillende.
31. Transportministeriet har oplyst, at det er hensigten at udbygge den risikostyrede tilgang
til Trafikstyrelsens tilsynsaktiviteter på bilsynsområdet med henblik på at gøre disse så effek-
tive som muligt. Styrelsen har i den forbindelse oplyst, at der bl.a. ved vejsidekontroller er
konstateret en relativt stor andel af lastbiler, der ikke lever op til de tekniske krav, når de kø-
rer på vejene. Styrelsen har derfor konstateret, at tilsynet mere konsekvent bør være base-
ret på en risikovurdering, så tilsynet konstant har maksimal effekt, uanset hvor det foregår.
Det er styrelsens vurdering, at der over for erhvervskøretøjer i højere grad er behov for at
være til stede ved vejsiden eller opsøge lastbilerne på firmaadressen, og at tilsynet med vis-
se synsvirksomheder kan reduceres, da tilsynsresultaterne hen over lang tid har været til-
fredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. februar 2012
1087243_0007.png
6
32. Transportministeriet har oplyst, at et kommende lovforslag om ændring af synsloven,
som forventes fremsat ultimo februar 2012, har til formål at skabe et hjemmelsgrundlag til,
at Trafikstyrelsens kontrolsyn af synede erhvervskøretøjer i højere grad kan ske på grund-
lag af en risikovurdering, så styrelsen kan sætte ind med kontrolsyn dér, hvor det har den
største effekt. Fx via øget tilsyn ved vejsiden.
Det foreslås desuden i lovforslaget, at Trafikstyrelsen uanmeldt og uden retskendelse kan
foretage kontrolsyn på et erhvervskøretøj på firmaadressen i en kortere periode efter, at
køretøjet er blevet synet i en synshal.
33. Transportministeriet understreger i sin redegørelse, at der med lovforslaget ikke lægges
op til en øget resurseindsats, men til at den eksisterende tilsynsindsats kan prioriteres efter
det aktuelle risikomønster.
Det fremgår af lovforslaget, at hovedparten af de 2.500 årlige tilsyn er kontrolsyn af netop
synede køretøjer. Ministeriet anfører, at det ønsker at reducere denne type kontrolsyn, da
ministeriet ikke finder, at de er særligt effektive.
34. Transportministeriet har tidligere tilkendegivet over for Rigsrevisionen, at kontrolsyn af
netop synede køretøjer er den mest præcise måde at kontrollere kvaliteten af et bilsyn på.
Ministeriet må forholde sig til dette, når det effektiviserer styrelsens tilsyn med bilsyn.
35. Jeg finder Transportministeriets tiltag tilfredsstillende. Jeg kan konstatere, at Trafiksty-
relsen har opbygget en detaljeret tilsynsproces, og at styrelsen og departementet bruger
den indhentede information til at arbejde med effektiviseringen af tilsynet.
III.
Næste skridt i sagen
36. Jeg vil fortsat følge Transportministeriets arbejde med:
at udvikle opgørelsesmetoder for kvaliteten af bilsyn
at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om biler, der udebliver fra syn.
Henrik Otbo