Trafikudvalget 2008-09
SB 11 3
Offentligt
750351_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om bilsyn efter
liberaliseringen i 2005
Oktober
2009
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 30. september 2009
750351_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 11/2008 om bilsyn efter liberaliseringen i 2005
Transportministerens redegørelse af 28. august 2009
30. september 2009
RN A606/09
I.
Indledning
1. Beretningen handler om bilsyn efter liberaliseringen i 2005.
2. Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkende
Statens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en generel
debat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt over-
skud på omkring 130 mio. kr.
Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004 og liberaliseringen af syn
den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005 for 480 mio. kr. Derved
kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne biler, mens Færdselssty-
relsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksomheder. Styrelsens til-
syn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.
3. Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked var, som det fremgik af bemærknin-
gerne til lovforslaget, både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at ingen kom til at
betale mere for at få synet sin bil, og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder at
der kom flere syns- og omsynssteder.
II.
Udviklingen på bilsynsmarkedet
Prisen på bilsyn
4. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at Transportministe-
riet ikke aktivt fulgte op på liberaliseringen af bilsyn. Statsrevisorerne konstaterede videre,
at forventningerne til pris kun delvist var indfriet. Bilejerne kunne få synet og omsynet deres
biler billigere end før liberaliseringen. I praksis betalte mere end 50 % af bilejerne dog me-
re for et syn end før liberaliseringen, og bilejerne havde ikke et tilstrækkeligt overblik over
priserne på syn.
5. Transportministeren oplyser i sin redegørelse, at det er muligt at vælge et synssted, som
er billigere eller dyrere end før liberaliseringen. Forbrugeren kan af andre årsager vælge at
anvende et synssted, som er dyrere end det billigst tilgængelige. Det kan fx dreje sig om
særligt gunstige åbningstider, placering eller tillægsprodukter.
Ministeren oplyser videre, at det er ministerens opfattelse, at der ikke er en særskilt offent-
lig forpligtelse til prisinformation på området, hvis der i øvrigt er tilstrækkelig gennemsigtig-
hed i priserne.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 30. september 2009
750351_0003.png
2
6. Jeg er enig med transportministeren i, at der ikke er en særskilt offentlig forpligtelse til
prisinformation på området, hvis der i øvrigt er tilstrækkelig gennemsigtighed i priserne.
Det er min opfattelse, at der er en offentlig forpligtelse til prisinformation om bilsyn, fordi
borgeren har pligt til at få synet sin bil, og fordi gennemsigtighed i priserne på bilsyn netop
sløres af, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en nem prissammenligning, og at prisen
også kan rumme fx tillægsprodukter ud over det grundlæggende bilsyn.
7. Jeg finder derfor fortsat, at Færdselsstyrelsen bør overveje tiltag, der skaber større pris-
gennemsigtighed.
Kvaliteten af bilsyn
8. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at forventningerne
til fortsat høj kvalitet i bilsyn ikke kunne dokumenteres af Transportministeriet.
Transportministeren oplyser, at det er væsentligt, at Færdselsstyrelsen forbedrer og præci-
serer styrelsens opgørelsesmetoder for derved på en retvisende måde at dokumentere kva-
liteten af bilsyn.
9. Jeg finder svaret tilfredsstillende og vil følge Transportministeriets arbejde med udviklin-
gen af opgørelsesmetoder.
Tilgængelighed til bilsyn
10. Transportministeren oplyser, at antallet af synssteder er knap tredoblet, og at der ingen
ventetid er for bilisterne. Det kan sammenlignes med situationen før liberaliseringen, hvor
der som hovedregel var en ventetid på 5-15 dage og i Storkøbenhavn helt op til 90 dage.
11. Jeg er enig med transportministeren i, at antallet af synssteder er øget markant.
III.
Usynede biler og færdselssikkerhed
12. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at der ikke fandtes sammenlignelige oplys-
ninger om, i hvilket omfang biler udeblev fra syn, og anbefalede derfor, at Transportministe-
riet burde overveje, om det harmonerede med, at bilsyn skulle medvirke til at sikre færdsels-
sikkerheden.
13. Transportministeren oplyser på baggrund af 2 udenlandske undersøgelser, at det ge-
nerelt ikke er tekniske fejl ved køretøjer, som er årsag til færdselsulykker. Derfor er effek-
ten af periodiske syn sammenlignet med bilisternes adfærd begrænset og usikker.
14. Jeg finder ikke desto mindre, hvis tekniske fejl ved køretøjer er en medvirkende årsag
til færdselsulykker, at det er vigtigt, at Transportministeriet tilvejebringer oplysninger om, i
hvilket omfang biler udebliver fra syn og dermed ikke synes rettidigt.
Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Færdselsstyrelsen sammen med Rigspolitiet
vurderede en mulig forsøgsordning, der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede
biler, som er indblandet i større færdselsuheld, har tekniske fejl.
Jeg kan konstatere, at ministeren i redegørelsen ikke oplyser om resultatet af vurderinger-
ne.
Jeg finder det fortsat vigtigt at få tilvejebragt en mere sikker indsigt i effekten af periodiske
syn. Denne indsigt kan herefter anvendes som én blandt flere parametre til at vurdere kva-
liteten af netop den danske bilsynsordning.
Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 30. september 2009
750351_0004.png
3
IV. Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn og departementets opfølgning på Færd-
selsstyrelsens effektivitet
15. Statsrevisorerne kritiserede i bemærkningerne til beretningen, at Færdselsstyrelsen ik-
ke havde tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende, og påtalte, at departementet ikke
havde sikret rammer for en effektiv tilrettelæggelse af Færdselsstyrelsens tilsyn med et libe-
raliseret marked.
16. Transportministeren oplyser, at ministeriet har iværksat en række initiativer, der skal
medvirke til at effektivisere tilsynet og skabe større klarhed omkring kvaliteten af gennem-
førte syn.
Det fremgår af ministerens redegørelse, at Færdselsstyrelsen fremover vil øge andelen af
målrettede tilsyn væsentligt. Endvidere har styrelsen igangsat et kvalitetsprojekt, som skal
medvirke til at forbedre dokumentationen for de gennemførte tilsyn og i højere grad forma-
lisere risikovurderingen, end det er tilfældet i dag. Endelig har styrelsen nedsat en arbejds-
gruppe med repræsentanter for synsbranchen, der skal se på en mulig differentiering af til-
synsresultaterne A, B og C.
17. Jeg finder transportministerens svar tilfredsstillende og vil på et senere tidspunkt og i
samarbejde med ministeriet vurdere, om initiativerne er tilstrækkelige til at effektivisere
Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn.
V.
Afslutning
18. Jeg finder samlet set transportministerens redegørelse tilfredsstillende.
19. Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:
om Transportministeriet medvirker til at skabe større gennemsigtighed i priserne for bil-
syn
ministeriets arbejde med udviklingen af opgørelsesmetoder
ministeriets overvejelser om at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om biler, der
udebliver fra bilsyn
resultatet af Færdselsstyrelsens og Rigspolitiets vurdering af hensigtsmæssigheden ved
at iværksætte en forsøgsordning, der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede
biler, som er indblandet i større færdselsuheld, har tekniske fejl
departementets og Færdselsstyrelsens initiativer til at effektivisere styrelsens tilsyn med
bilsyn.
20. Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo