Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
SB 10 1
Offentligt

10/2008

Beretning om

Fødevareministeriets forvaltning

af landbrugsstøtte

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

10/2008

Beretning om

Fødevareministeriets forvaltning

af landbrugsstøtte

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Fødevareministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til fødevareministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i oktober 2009.

Fødevareministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde

Endelig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-314-1

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 22. april 2009

BERETNING OM FØDEVAREMINISTERIETS FORVALTNING AF LANDBRUGS-

STØTTE

EU’s landbrugsstøtte under enkeltbetalingsordningen blev indført i 2005 efter EU’s

landbrugsreform. Reformen betød 2 væsentlige ændringer i forvaltningen af EU’s

landbrugsstøtte: hovedparten af støtten knyttes til størrelsen af landbrugsarealet på

den enkelte bedrift, og ansøgeren skal overholde en række krav til landbrugsproduk-

tionen. Disse i alt 108 krydsoverensstemmelseskrav samt 5 nationale krav vedrører

miljø, dyrevelfærd, sundhed for mennesker, dyr og planter samt god landbrugsmæs-

sig stand mv.

EU yder i disse år i alt ca. 7 mia. kr. i støtte under enkeltbetalingsordningen til knap

60.000 modtagere i Danmark. Ordningen er således væsentlig, og en mangelfuld for-

valtning kan udløse krav fra Europa-Kommissionen om tilbagebetaling af hele eller

dele af den udbetalte støtte.

FødevareErhverv har ansvaret for at udbetale støtten, hvilket sker, når arealoplys-

ningerne er godkendt, og ansøgeren opfylder de øvrige støttebetingelser. Fødevare-

Erhverv rejste i ca. 1/3 af ansøgningerne tvivl om rigtigheden af ansøgers arealop-

lysninger, da FødevareErhverv ikke i alle tilfælde har opdaterede oplysninger om

arealernes størrelse. Selv om dette kan forsinke processen, udbetaler Fødevare-

Erhverv støtten hurtigere, end forordningen kræver.

Statsrevisorerne finder, at Fødevareministeriet ikke har forvaltet krydsoverensstem-

melseskontrollen helt tilfredsstillende:

•

Fødevareministeriet har valgt at decentralisere krydsoverensstemmelseskontrol-

len til flere myndigheder, som i forvejen udøver kontrol på de pågældende områ-

der. Kontrolmodellen er dog unødigt resursekrævende og indebærer risiko for at

øge kontrolbyrden hos støttemodtager. Kontrolmyndighederne udfører således

flere kontroller, end EU kræver, ligesom myndighederne i visse tilfælde udfører

de samme opgaver.

Fødevareministeriet kan ikke dokumentere valget af de nationale krav vedrørende

god landbrugs- og miljømæssig stand.

Vurderingerne af, om krydsoverensstemmelseskravene er opfyldt, bygger i for høj

grad på skøn.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne kritiserer, at krydsoverensstemmelseskontrollen indtil 2007 blev

gennemført på baggrund af mangelfulde og for sent udarbejdede risikoanalyser, at

risikoanalyserne fortsat er mangelfulde, og at der stadig er mangler ved dokumenta-

tion, indberetning og kvalitetssikring af den udførte kontrol.

Statsrevisorerne finder, at Fødevareministeriet bør genoverveje den valgte kontrol-

model.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

Beretning til Statsrevisorerne om

Fødevareministeriets forvaltning

af landbrugsstøtte

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 24. Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 4

A. Baggrund .............................................................................................................. 4

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 5

Behandling af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen ....................................... 7

Rammerne for krydsoverensstemmelseskontrollen ................................................... 10

A. Kontrolopgavernes tilrettelæggelse .................................................................... 10

B. Krydsoverensstemmelseskrav ............................................................................ 14

Gennemførelse af krydsoverensstemmelseskontrollen ............................................. 16

A. Udtagning til kontrol på baggrund af risikoanalyse ............................................. 16

B. Den udførte kontrol ............................................................................................. 18

III.

IV.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

Beretningen vedrører finanslovens § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Hans Chr. Schmidt: august 2004 - september 2007

Eva Kjer Hansen: september 2007 -

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om Fødevareministeriets forvaltning af EU’s landbrugsstøtte

under enkeltbetalingsordningen, der blev indført efter EU’s landbrugsreform, som trådte i

kraft i 2005. Baggrunden for, at Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen, var, at enkelt-

betalingsordningen i Danmark har et betydeligt økonomisk omfang – ca. 7,2 mia. kr. i 2007.

Endvidere har det været en bevæggrund for undersøgelsen, at enkeltbetalingsordningen

er finansieret af EU, og at Danmark generelt kan risikere at skulle tilbagebetale dele af mid-

lerne til EU, hvis forvaltningen har mangler.

2. EU’s landbrugsreform blev indført ved forordning nr. 1782 af 29. september 2003. Refor-

men medførte bl.a. 2 væsentlige ændringer for forvaltningen af landbrugsstøtten. Med refor-

men knyttes hovedparten af støtten til størrelsen af landbrugsarealet på den enkelte bedrift.

Behandling af ansøgninger er undersøgt i beretningens kap. III. Dernæst skal ansøger nu

overholde en række krav vedrørende landbrugsproduktionen. Kravene betegnes som kryds-

overensstemmelseskrav. Krydsoverensstemmelseskontrollen er behandlet i beretningens

kap. IV og V.

3. FødevareErhverv har det overordnede ansvar for forvaltningen. Plantedirektoratet udfører

en stikprøvebaseret fysisk kontrol med, om ansøgerne har angivet korrekte oplysninger om

det areal, der søges støtte til. Fødevareministeriet har udarbejdet en model for kontrol med,

om krydsoverensstemmelseskravene er overholdt på de enkelte bedrifter. Denne kontrol ud-

føres delvist på baggrund af risikoanalyser, og dette påhviler Plantedirektoratet, Fødevare-

styrelsen og kommunerne. FødevareErhverv, By- og Landskabsstyrelsen samt Skov- og

Naturstyrelsen har ansvar for at udarbejde enkelte risikoanalyser.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Fødevareministeriets behandling af an-

søgninger under enkeltbetalingsordningen og forvaltning af krydsoverensstemmelseskon-

trollen er tilfredsstillende. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:

•

Er FødevareErhvervs behandling af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen kvali-

ficeret og hurtig?

Har Fødevareministeriets fastlæggelse af rammerne for kontrollen med krydsoverens-

stemmelseskravene været tilfredsstillende?

Har FødevareErhverv sikret, at krydsoverensstemmelseskontrollen gennemføres tilfreds-

stillende?

Krydsoverensstemmel-

seskravene vedrører

fx indretning af stalde,

øremærkning af dyr og

dyrkningsfrie zoner tæt

på vandløb og åer.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Rigsrevisionen konstaterer, at FødevareErhverv ikke i alle tilfælde har opdaterede

oplysninger om størrelsen af de arealer, der søges støtte til under enkeltbetalings-

ordningen, og Rigsrevisionen anbefaler derfor, at FødevareErhverv tilstræber at til-

vejebringe mere opdaterede oplysninger. Rigsrevisionen finder, at Fødevaremini-

steriets forvaltning af krydsoverensstemmelseskontrollen ikke er helt tilfredsstillende.

Fødevareministeriet har de seneste år iværksat nogle initiativer til at forbedre kryds-

overensstemmelseskontrollen, men initiativerne har ikke rettet op på alle mangler.

Fødevareministeriet bør overveje, hvorledes krydsoverensstemmelseskontrollen kan

tilrettelægges mere effektivt.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

For en stor andel af ansøgningerne under enkeltbetalingsordningen kan størrel-

sen af det støtteberettigede areal ikke umiddelbart fastsættes. FødevareErhverv

har fastlagt ambitiøse mål for sagsbehandlingstiden, som i det meste af perio-

den er nået.

•

I ca. 1/3 af de ansøgninger, som Rigsrevisionen gennemgik, rejste Fødevare-

Erhverv tvivl om rigtigheden af det opgivne areal i ansøgningen. Det skyldes, at

FødevareErhverv ikke i alle tilfælde har opdaterede oplysninger om arealernes

størrelse, bl.a. da ansøger ikke altid indsender oplysninger om ændringer i area-

let. Rigsrevisionen anbefaler, at FødevareErhverv under hensyn til de tekniske og

økonomiske muligheder tilstræber at gøre brug af fx hyppigere fysisk opmåling

eller satellitfotos, som vil tilvejebringe mere opdaterede oplysninger om de area-

ler, der søges støtte til.

FødevareErhverv benytter i visse tilfælde resultaterne af Plantedirektoratets op-

måling til at fastlægge arealstørrelsen. For at kunne afgive korrekte oplysninger i

støtteansøgninger bør FødevareErhverv gøre Plantedirektoratets målemetode til-

gængelig for ansøgerne.

FødevareErhverv har i det meste af perioden opfyldt sine mål for sagsbehand-

lingstiden, så ansøgerne får udbetalt støtten hurtigere, end forordningen kræver.

Målene for 2008 blev dog ikke nået.

•

Fødevareministeriets fastlæggelse af rammerne for krydsoverensstemmelses-

kontrollen har ikke været helt tilfredsstillende. FødevareErhverv burde have ind-

gået aftaler med kommunerne om kontrollens gennemførelse. Kontrolmodellen

medfører endvidere et unødigt stort resurseforbrug.

•

Fødevareministeriet har over for kontrolmyndigheder uden for ministeriets områ-

de ikke hjemmel til at sikre, at kontrollen gennemføres i henhold til forordningen.

FødevareErhverv har derfor indgået aftaler med myndighederne omkring gennem-

førelse af kontrollen. Aftalerne er dog først blevet indgået i 2007 og omfatter ikke

kommunerne. Rigsrevisionen finder, at FødevareErhverv allerede fra landbrugs-

reformens ikrafttrædelse burde have indgået aftaler med alle kontrolmyndigheder.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at FødevareErhvervs bekendtgørelse fremover

bør indeholde oplysninger om, hvilke institutioner der har det faktiske ansvar for

kontrollens gennemførelse.

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Kontrolmodellen medfører et unødigt stort resurseforbrug. Det skyldes, at kontrol-

myndighederne udfører identiske opgaver og et større antal krydsoverensstem-

melseskontroller end krævet. Krydsoverensstemmelseskontrollerne tæller som

nationale kontroller, der i forvejen skulle udføres, men krydsoverensstemmelses-

kontrollen kan omfatte flere krav, der skal kontrolleres, og resultaterne af kryds-

overensstemmelseskontrollerne skal indberettes i et særligt format. Fødevare-

Erhverv er for tiden ved at undersøge mulighederne for at foretage en central ri-

sikoanalyse på kommunernes område, som udgør langt hovedparten af kontrol-

myndighederne.

Fødevareministeriet har ikke kunnet dokumentere valget af de krydsoverensstem-

melseskrav, som ministeriet har fastsat vedrørende god landbrugs- og miljømæs-

sig stand.

Fødevareministeriet bør tilstræbe, at vurderingerne af, om krydsoverensstemmel-

seskravene er opfyldt, i mindre omfang baseres på et skøn. Omkring halvdelen af

kravene vedrører imidlertid lovgivning under andre ministeriers ressortområder,

og Fødevareministeriet har i den forbindelse rettet henvendelse til disse ministe-

rier med henblik på at gøre kravene mere målbare. Rigsrevisionen finder, at mini-

steriet bør følge op på disse henvendelser.

•

FødevareErhverv har ikke sikret, at krydsoverensstemmelseskontrollen er gen-

nemført helt tilfredsstillende. FødevareErhverv har taget initiativ til at forbedre

kontrollen, men de risikoanalyser, der ligger til grund for kontrollen, er fortsat

ikke tilstrækkeligt gode.

•

Indtil 2007 var kontrolmyndighedernes risikoanalyser generelt mangelfulde og ud-

arbejdet for sent. På den baggrund har FødevareErhverv siden øget gennemgan-

gen af risikoanalyserne, som efterfølgende er blevet bedre. Navnlig kommunernes

risikoanalyser er dog fortsat mangelfulde.

Først fra 2007 har FødevareErhverv forlangt, at kontrollen skal dokumenteres i en

kontrolrapport, som forordningen foreskriver. Rigsrevisionen finder dette forhold

så væsentligt, at det allerede burde være fremgået af bekendtgørelsen, da land-

brugsreformen trådte i kraft.

FødevareErhverv har generelt ikke sikret sig oplysninger om de kontrolresultater,

som forelå på tidspunktet for udbetaling af støtten, og som derfor kunne have dan-

net grundlag for udbetaling af det korrekte støttebeløb.

Indtil 2008 foretog FødevareErhverv i mange tilfælde kvalitetssikring af den udfør-

te krydsoverensstemmelseskontrol uden at have de nødvendige kontrolrapporter

fra kontrolmyndighederne. Fra 2008 har FødevareErhverv øget omfanget af kva-

litetssikringen. Derudover indhenter FødevareErhverv nu kontrolrapporter i alle til-

fælde, hvor der er konstateret overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene.

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Hensigten med refor-

men var at afkoble

støtten fra produktio-

nen, så der i højere

grad bliver produceret

de landbrugsvarer,

som forbrugerne efter-

spørger, frem for de

landbrugsvarer, der gi-

ver den højeste støtte.

5. Denne beretning handler om Fødevareministeriets forvaltning af EU’s landbrugsstøtte

under enkeltbetalingsordningen, der blev indført efter EU’s landbrugsreform, som trådte i

kraft i 2005. Ministeriet har henlagt ansvaret for forvaltningen til FødevareErhverv.

6. EU’s landbrugsreform blev indført ved forordning nr. 1782 af 29. september 2003. Refor-

men medførte bl.a. 2 væsentlige ændringer for forvaltningen af landbrugsstøtten. Med refor-

men knyttes hovedparten af støtten til størrelsen af landbrugsarealet på den enkelte bedrift.

Behandling af ansøgninger er undersøgt i beretningens kap. III. Dernæst skal ansøger nu

overholde en række krav vedrørende landbrugsproduktionen for at modtage den fulde støt-

te. Kravene betegnes som krydsoverensstemmelseskrav. Krydsoverensstemmelseskontrol-

len er behandlet i beretningens kap. IV og V.

I Danmark er reformen gennemført med det formål, at den ikke umiddelbart skulle medføre

væsentlige ændringer i støtten til de enkelte bedrifter. Støtten tildeles derfor med udgangs-

punkt i den tildelte landbrugsstøtte før reformen.

7. Ansøgning om støtte indsendes hvert år til FødevareErhverv, som vurderer, om det an-

givne areal er støtteberettiget og korrekt opmålt. En fysisk kontrol, hvor Plantedirektoratet

opmåler arealet, kan indgå i denne vurdering. Når arealoplysningerne er godkendt, og an-

søgeren opfylder de øvrige støttebetingelser, udbetales støtten. Støtten reduceres, hvis an-

søger søger støtte til et for stort areal. FødevareErhverv har ansvar for at udbetale støtten.

Efter reformen skal ansøgeren også opfylde en lang række krydsoverensstemmelseskrav,

som bl.a. vedrører gode og sunde forhold for dyrebesætninger på arealerne. Der var 108

krav i 2008, som vedrører miljø, dyrevelfærd samt sundhed for mennesker, dyr og planter.

Krydsoverensstemmelseskravene på disse områder er allerede implementeret i dansk lov-

givning. Hertil kommer 5 krav fastsat af Fødevareministeriet vedrørende god landbrugs- og

miljømæssig stand. Samtlige krav betegnes i beretningen som krydsoverensstemmelses-

krav.

Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og kommunerne udfører hvert år på stikprøvebasis

fysisk kontrol med, at disse krav overholdes. Denne kontrol udføres delvist på baggrund af

risikoanalyser, hovedsageligt udarbejdet af ovennævnte myndigheder. FødevareErhverv,

By- og Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen har ansvar for udarbejdelse af en-

kelte risikoanalyser. Som overordnet ansvarlig for forvaltningen af enkeltbetalingsordningen

overvåger FødevareErhverv den kontrol, der udføres. Manglende overholdelse af krydsover-

ensstemmelseskravene kan medføre, at støtten til bedriften reduceres. Hvis støtten allerede

er udbetalt, rejser FødevareErhverv i givet fald krav over for støttemodtagerne om hel eller

delvis tilbagebetaling af udbetalt støtte.

I 2005 og 2007 fik om-

kring hver 3. bedrift

nedsat støtten, efter at

der var foretaget kon-

trol af, om krydsover-

ensstemmelseskrave-

ne var overholdt.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INDLEDNING

Figur 1 illustrerer proceduren for at få udbetalt støtte under enkeltbetalingsordningen.

Figur 1. FødevareErhvervs procedure for udbetaling af støtte under enkeltbetalingsordningen

Ansøgning

om støtte

Sagsbehandling

af ansøgninger

Beregning af støtte

(og eventuel sanktion)

Udbetaling

af støtte

Eventuel efterfølgende

sanktion i støtten

Fysisk kontrol

af arealet

Kontrol med kryds-

overensstemmelse

8. I Danmark var der i 2008 ca. 56.700 modtagere af støtte under enkeltbetalingsordningen,

og der er med udgangen af marts 2009 udbetalt 6,7 mia. kr. i støtte. Udbetalingerne er ikke

afsluttet endnu. I 2007 blev der udbetalt 7,2 mia. kr. til 59.100 støttemodtagere. Støtten re-

funderes fuldt ud af Europa-Kommissionen. Enkeltbetalingsordningen har således et bety-

deligt økonomisk omfang, og en mangelfuld forvaltning af ordningen kan udløse krav fra EU

om tilbagebetaling af hele eller dele af den udbetalte støtte.

9. Europa-Kommissionen påpegede på baggrund af et besøg i Danmark i 2006 bl.a., at kon-

trollen med krydsoverensstemmelseskravene i en række tilfælde ikke var blevet udført på

grundlag af en tilfredsstillende udvælgelse af de ansøgere, der skulle kontrolleres. Desuden

var kontrollen ikke tilfredsstillende dokumenteret. Europa-Kommissionen har som følge af

kritikken indstillet, at Danmark skal tilbagebetale 42 mio. kr. i støtte for årene 2005-2006.

EU har endnu ikke truffet endelig afgørelse i sagen, som Rigsrevisionen derfor ikke har ind-

draget i undersøgelsen.

Formål, afgrænsning og metode

10. Rigsrevisionen har fundet det væsentligt at undersøge, om Fødevareministeriets be-

handling af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen og forvaltning af krydsoverens-

stemmelseskontrollen er tilfredsstillende. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende

3 spørgsmål:

•

Er FødevareErhvervs behandling af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen kvali-

ficeret og hurtig?

Har Fødevareministeriets fastlæggelse af rammerne for kontrollen med krydsoverens-

stemmelseskravene været tilfredsstillende?

Har FødevareErhverv sikret, at krydsoverensstemmelseskontrollen gennemføres tilfreds-

stillende?

11. Undersøgelsen er afgrænset til den del af forvaltningen af enkeltbetalingsordningen, som

vedrører behandling af ansøgninger og kontrol af, om krydsoverensstemmelseskravene er

overholdt.

Undersøgelsen har ikke vurderet, hvordan støtteniveauet blev fastlagt ved enkeltbetalings-

ordningens indførelse i Danmark. Endvidere har undersøgelsen ikke omfattet en særskilt

revision af sagsbehandlingssystemet ”CAP-langt sigt”, som FødevareErhverv er ved at ud-

vikle til brug for behandling af ansøgninger.

Undersøgelsen vedrører perioden fra 2005 til og med 2008 i det omfang, at der er tilgænge-

lige data.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

INDLEDNING

12. Undersøgelsen er baseret på interviews med Fødevareministeriets departement, Føde-

vareErhverv, Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt By- og

Landskabsstyrelsen. Derudover har Rigsrevisionen interviewet interesseorganisationer in-

den for landbrugsområdet, landbrugskonsulenter, Kommunernes Landsforening samt for-

skere fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

13. Til brug for undersøgelsen har Rigsrevisionen gennemgået 66 ansøgninger om støtte

under enkeltbetalingsordningen, risikoanalyser, der ligger til grund for udtag til kontrol, og

dokumentation vedrørende 75 kontrolbesøg i perioden 2005-2007. Derudover har Rigsrevi-

sionen deltaget i et kontrolbesøg på en bedrift, som blev udført af Fødevarestyrelsen. Un-

dersøgelsen er endvidere baseret på gennemgang af materiale om EU’s landbrugsreform,

herunder lovgrundlag, aftaler mellem myndigheder, notater og informationsmateriale.

14. Beretningen har i udkast været forelagt Fødevareministeriet. Fødevareministeriet har

herefter indhentet bemærkninger fra Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening.

Bemærkningerne er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

BEHANDLING AF ANSØGNINGER UNDER ENKELTBETALINGSORDNINGEN

III. Behandling af ansøgninger under enkelt-

betalingsordningen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

For en stor andel af ansøgningerne under enkeltbetalingsordningen kan størrelsen

af det støtteberettigede areal ikke umiddelbart fastsættes. FødevareErhverv har fast-

lagt ambitiøse mål for sagsbehandlingstiden, som i det meste af perioden er nået.

15. Rigsrevisionen har undersøgt, om FødevareErhverv har etableret en kvalificeret og hur-

tig behandling af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen. For at vurdere dette har Rigs-

revisionen undersøgt, om:

•

FødevareErhvervs fastsættelse af arealstørrelsen er baseret på et opdateret grundlag

FødevareErhverv har fastsat ambitiøse mål for sagsbehandlingstiden og har indfriet dem.

Fastsættelse af arealstørrelsen

16. Ansøgning om støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen indgives én gang om året til

FødevareErhverv, som forestår udbetaling af støtte. Ansøgningen skal indeholde præcise

oplysninger om størrelsen af det areal, der søges støtte til. Hvis der er angivet et for stort

støtteberettiget areal i ansøgningen, bliver der kun udbetalt støtte til det godkendte areal.

Hvis arealoverskridelsen udgør mere end 3 % eller 2 ha, pålægges der herudover en admi-

nistrativ sanktion, hvis størrelse afhænger af arealoverskridelsens størrelse.

17. Godkendelse af arealstørrelsen forudsætter, at ansøger har opmålt arealet korrekt og

kun har medtaget arealer, som er støtteberettigede landbrugsarealer. Dette indebærer, at

ansøger vurderer, hvilke dele af arealerne der i henhold til forordningen kan betragtes som

landbrugsareal. Arealets karakter kan imidlertid ændre sig fra år til år, og i de tilfælde må an-

søger typisk foretage en ny opmåling før ansøgning.

18. FødevareErhverv sammenholder indledningsvist samtlige ansøgningers arealoplysnin-

ger med de oplysninger om arealerne, som FødevareErhverv har. En mindre del af ansøg-

ningerne udtages til en delvis risikobaseret stikprøvekontrol, hvor arealet opmåles fysisk.

De ansøgninger, der ikke udtages til stikprøvekontrol, og hvor arealoplysningerne svarer til

FødevareErhvervs oplysninger, godkendes.

FødevareErhvervs sammenholdelse af arealoplysninger kan imidlertid resultere i, at ansø-

gers oplysninger om arealet ikke umiddelbart godkendes. I ca. 1/3 af de ansøgninger, som

Rigsrevisionen gennemgik, rejste FødevareErhverv tvivl om rigtigheden af det opgivne areal

i ansøgningen. Problemerne vedrørte bl.a. afvigelser mellem FødevareErhvervs oplysninger

og ansøgernes indsendte oplysninger.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

BEHANDLING AF ANSØGNINGER UNDER ENKELTBETALINGSORDNINGEN

Afvigelserne kan bl.a. skyldes, at FødevareErhvervs oplysninger om arealet ikke altid er fuldt

opdaterede, da arealerne som nævnt kan ændre karakter fra år til år. FødevareErhvervs op-

lysninger om arealerne opdateres på baggrund af navnlig Plantedirektoratets fysiske opmå-

linger, ansøgers oplysninger eller luftfotos af arealerne. FødevareErhverv anvender luftfotos

til en vurdering af arealets karakteristika. Imidlertid opmåles ikke alle arealer fysisk af Plante-

direktoratet hvert år, og de benyttede luftfotos kan være op til 2�½ år gamle.

Hvis ansøger er uenig med FødevareErhverv om arealstørrelsen, anmoder FødevareErhverv

som hovedregel Plantedirektoratet om at opmåle det pågældende areal og dermed få en

fuldt opdateret opmåling af arealet.

19. Stikprøvekontrol af ansøgninger finder sted ved opmåling af arealet ved hjælp af satellit-

fotos udført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet eller ved, at Plantedirektoratet opmåler

arealet fysisk. Hvis resultatet af satellitfotos afviger fra ansøgers afgivne oplysninger, fore-

tager Plantedirektoratet én eller flere supplerende fysiske opmålinger. Stikprøvekontrollen

kan vise, at ansøger ikke har opmålt sit areal korrekt eller har inddraget arealer, som ikke

er støtteberettigede, hvilket medfører, at ansøgningen ikke godkendes.

Ansøgers opmåling kan imidlertid blive afvist som følge af, at opmålingen giver et andet re-

sultat end Plantedirektoratets opmåling. Det er Plantedirektoratets fysiske opmåling af area-

let, som FødevareErhverv anser for at være den korrekte opmåling. FødevareErhverv har

dog ikke oplyst ansøger om, hvilken opmålingsmetode Plantedirektoratet benytter.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer at gøre Plantedirektoratets opmå-

lingsmetode tilgængelig for ansøgerne. Fødevareministeriet vurderer dog, at en anden op-

målingsmetode ikke vil give så stor usikkerhed i opmålingen, at opmålingsresultatet vil afvi-

ge mere end 3 % eller 2 ha fra Plantedirektoratets opmåling. Dermed vil usikkerheden ikke

resultere i en nedsættelse af støtten.

Mål for sagsbehandlingstiden

20. I henhold til forordningen skal ansøgning om støtte indgives inden udgangen af april og

udbetalingen ske fra 1. december i ansøgningsåret til 30. juni det følgende år.

21. FødevareErhverv har fra ordningens etablering sat væsentligt mere ambitiøse mål for ud-

betaling af støtte end de, der er angivet i forordningen. I 2005 var målet for FødevareErhverv,

at alle sager skulle være anvist til udbetaling inden årets udgang, heraf mindst 85 % inden

den 1. december. Målet blev opfyldt. Målet for 2006 var stort set identisk med foregående

år og blev næsten fuldt ud opfyldt. I 2007 blev målet imidlertid nedjusteret, så kun 95 % af

sagerne skulle være anvist til udbetaling den 31. december og 87 % af ansøgningerne an-

vist til udbetaling den 3. december. Disse mål blev opfyldt. Samme mål er opstillet for 2008.

FødevareErhverv har oplyst, at målet for første udbetaling for 87 % af ansøgningernes ved-

kommende blev opfyldt, men kun 92 % af ansøgningerne var anvist til udbetaling ved årets

udgang. Målet blev derfor ikke opfyldt.

22. Støtten kan ifølge EU-reglerne først udbetales, når størrelsen af arealet er endeligt fast-

lagt, og når det er konstateret, at de øvrige støttebetingelser er opfyldt. De ansøgere, der er

udtaget til stikprøvekontrol af arealet, kan risikere at få forsinket deres udbetaling af støtte,

hvis Plantedirektoratet ikke når at udføre alle kontroller inden det tidspunkt, hvor Fødevare-

Erhverv i henhold til forordningen kan påbegynde udbetaling.

Plantedirektoratet og FødevareErhverv har fra 2008 foretaget elektronisk udveksling af op-

lysninger til brug for kontrollen. Rigsrevisionens sagsgennemgang har vist, at sagsbehand-

lingstiden derved mindskes. Hidtil har FødevareErhverv indskannet de relevante dokumen-

ter til brug for kontrollens udførelse, som derefter er sendt elektronisk til kontrolmyndigheder-

ne. Plantedirektoratet indberettede kontrolresultatet til FødevareErhverv med almindelig post.

Rigsrevisionens gennemgang viste, at det i gennemsnit tog 23 dage, fra Plantedirektoratets

fysiske kontrol var udført, til kontrolresultatet blev indberettet til FødevareErhverv.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

BEHANDLING AF ANSØGNINGER UNDER ENKELTBETALINGSORDNINGEN

23. FødevareErhverv er ved at få udviklet et nyt it-baseret sagsbehandlingssystem (”CAP-

langt sigt”) til brug for administrationen af EU-ordninger. Første fase af systemet skulle have

været i drift i 1. kvartal 2008, men er blevet forsinket, og systemet forventes først fuldt ud ta-

get i brug i begyndelsen af 2010. Indtil da anvendes det hidtidige sagsbehandlingssystem

(”CAP-kort sigt”), som er blevet justeret efter landbrugsreformen, så det kan benyttes i en

overgangsperiode.

FødevareErhverv har oplyst, at det nye system først og fremmest er udviklet med henblik på

at erstatte det eksisterende sagsbehandlingssystem, som er forældet. Det nye system for-

ventes dog ikke at medføre væsentlige effektiviseringer i sagsbehandlingen, men vil være

mere brugervenligt for ansøgerne. FødevareErhverv vurderer, at sagsbehandlingstiden ikke

vil blive mindre som følge af det nye system.

Vurdering

24. I ca. 1/3 af de ansøgninger, som Rigsrevisionen gennemgik, rejste FødevareErhverv

tvivl om rigtigheden af det opgivne areal i ansøgningen. Det skyldes, at FødevareErhverv

ikke i alle tilfælde har opdaterede oplysninger om arealernes størrelse, bl.a. da ansøger ik-

ke altid indsender oplysninger om ændringer i arealet. Rigsrevisionen anbefaler, at Føde-

vareErhverv under hensyn til de tekniske og økonomiske muligheder tilstræber at gøre brug

af fx hyppigere fysisk opmåling eller satellitfotos, som vil tilvejebringe mere opdaterede op-

lysninger om de arealer, der søges støtte til.

25. FødevareErhverv benytter i visse tilfælde resultaterne af Plantedirektoratets opmåling til

at fastlægge arealstørrelsen. For at kunne afgive korrekte oplysninger i støtteansøgninger

bør FødevareErhverv gøre Plantedirektoratets målemetode tilgængelig for ansøgerne.

26. FødevareErhverv har i det meste af perioden opfyldt sine mål for sagsbehandlingstiden,

så ansøgerne får udbetalt støtten hurtigere, end forordningen kræver. Målene for 2008 blev

dog ikke nået.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

IV. Rammerne for krydsoverensstemmelses-

kontrollen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Fødevareministeriets fastlæggelse af rammerne for krydsoverensstemmelseskon-

trollen har ikke været helt tilfredsstillende. FødevareErhverv burde have indgået af-

taler med kommunerne om kontrollens gennemførelse. Kontrolmodellen medfører

endvidere et unødigt stort resurseforbrug.

27. Modtagere af støtte under enkeltbetalingsordningen skal overholde en række krydsover-

ensstemmelseskrav vedrørende deres landbrugsproduktion. Fødevareministeriet har i hen-

hold til EU’s forordning tilrettelagt kontrollen heraf. Det indebærer, at ministeriet har fastlagt,

hvilke myndigheder der har ansvar for udarbejdelsen af risikoanalyser, som stikprøvekon-

trollen baseres på, samt for gennemførelse og kvalitetssikring af kontrollen. Tilrettelæggel-

sen omfatter endvidere udarbejdelse af en vejledning om bl.a., hvilke krav der skal kontrol-

leres, og hvordan eventuelle overtrædelser skal bedømmes.

Rigsrevisionen har undersøgt, om Fødevareministeriet har fastlagt rammerne for kontrollen

med krydsoverensstemmelseskravene tilfredsstillende. For at vurdere dette har Rigsrevisio-

nen undersøgt, om:

•

kontrollen er tilrettelagt under hensyn til at kunne sikre, at opgaverne varetages i over-

ensstemmelse med forordningen og med henblik på at undgå et unødigt stort resurse-

forbrug for kontrollen

de valgte krydsoverensstemmelseskrav er velbegrundede og målbare.

•

Kontrolopgavernes tilrettelæggelse

I nogle EU-lande vare-

tages kontrollen cen-

tralt, i andre lande de-

centralt af specialise-

rede kontrolmyndighe-

der eller en kombina-

tion af de 2 modeller.

Fordelingen af kontrolopgaver

28. Forordning nr. 796 fra 2004 fastsætter, at kontrollen varetages af de specialiserede na-

tionale kontrolmyndigheder, som i forvejen udfører kontrol på de pågældende områder. Det

sker som led i en generel kontrol af, om dansk lovgivning, som krydsoverensstemmelses-

kravene også er en del af, overholdes. Forordningen åbner dog mulighed for, at den natio-

nale betalingsmyndighed, som i Danmark er FødevareErhverv, i stedet kan påtage sig dis-

se opgaver, hvis denne myndighed kan gennemføre kontrollen lige så effektivt som de spe-

cialiserede myndigheder.

Fødevareministeriet besluttede at decentralisere kontrolopgaven til de kontrolmyndigheder,

som i forvejen udøver kontrol på de pågældende områder i henhold til dansk lovgivning.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

29. Krydsoverensstemmelseskravene vedrører lovgivning på andre ministeriers områder,

herunder Miljøministeriet.

Det fremgår af den gældende bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, hvilke myndig-

heder der har ansvaret for kontrollen, som omfatter udtagning af bedrifter til kontrol på bag-

grund af en risikoanalyse og gennemførelse af den fysiske kontrol. I tabel 1 er denne forde-

ling vist.

Tabel 1. Oversigt over kontrolmyndigheder

Kontrolmyndighed

Miljø

Kommuner

Plantedirektoratet

Fødevarestyrelsen

Plantedirektoratet

Antal krav

Sundhed

Dyrevelfærd

God landbrugs- og miljømæssig stand

Kilde: Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.

Tabellen viser, at kontrollen er henlagt til Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og kommu-

nerne, og at kontrollen af krydsoverensstemmelseskravene på miljø- og sundhedsområder-

ne varetages af mere end én kontrolmyndighed.

30. Den faktiske fordeling af kontrolopgaver afviger dog i flere tilfælde fra bekendtgørelsen,

idet myndigheder i nogle tilfælde har indgået aftaler om en anden fordeling af opgaverne.

Det gælder fx Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen, som begge i henhold

til aftaler udarbejder risikoanalyse for dele af krydsoverensstemmelseskravene på Miljømi-

nisteriets ressort. Et andet eksempel er, at Plantedirektoratet står anført i bekendtgørelsen

som kontrolmyndighed for så vidt angår de krav, som vedrører god landbrugs- og miljømæs-

sig stand. Det er dog FødevareErhverv, der er ansvarlig for kontrollen med disse krav, men

FødevareErhverv har indgået en aftale med Plantedirektoratet om at udføre kontrollen, mens

FødevareErhverv udarbejder risikoanalysen.

Fødevareministeriet har oplyst, at bekendtgørelsen tilsigter at informere om, hvilken myndig-

hed der udfører kontrollen, og ikke hvilken myndighed der har ansvaret for kontrollen. Det

er dog Rigsrevisionens opfattelse, at den reelle ansvarsfordeling også bør fremgå af be-

kendtgørelsen.

Grundlaget for kontrolmodellen

31. FødevareErhverv har det overordnede ansvar for at foretage en løbende overvågning

af, om kontrollen udføres i henhold til forordningens bestemmelser. Med dette ansvar følger

en pligt for FødevareErhverv til at tage initiativ til, at en eventuel mangelfuld kontrol forbed-

res.

FødevareErhverv udstedte bekendtgørelse nr. 1519 af 22. december 2004, som fastlagde

det nærmere indhold af krydsoverensstemmelseskontrollen, og at kontrolresultaterne ind-

berettes til FødevareErhverv i særlige formater. Hvilke myndigheder der havde til opgave

at varetage kontrollen, blev beskrevet ved henvisning til de kontrolmyndigheder, der efter

gældende regler er udpeget til at udføre kontrol inden for samme områder i henhold til na-

tional lovgivning.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

32. Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen er placeret

uden for Fødevareministeriet, og FødevareErhverv har derfor ikke hjemmel til at pålægge

dem at rette op på konstaterede mangler ved kontrollens udførelse. Dette gjaldt indtil 2008

også Fødevarestyrelsen, som tidligere var placeret under det daværende Familie- og For-

brugerministerium. Sådan en hjemmel kunne etableres ved en bekendtgørelse udstedt af

de pågældende ministerier. Sådanne bekendtgørelser er dog indtil videre ikke udstedt.

FødevareErhverv har i stedet løftet sin omtalte initiativpligt ved at indgå aftaler med disse

kontrolmyndigheder. Aftalerne præciserer kontrolopgaven og de krav, der er til dens udfø-

relse. FødevareErhverv indgik i 2007 kontrolaftaler med kontrolmyndighederne, bortset fra

kommunerne, som mere detaljeret fastlægger kontrolopgavens karakter. Ministeriet har ikke

nøjere angivet baggrunden for, at der ikke blev indgået aftale med kommunerne.

Resurseforbrug ved den valgte kontrolmodel

33. Fødevareministeriet vurderer, at den valgte kontrolmodel medfører stordriftsfordele, da

kontrollører fx kan udføre kontrol af krydsoverensstemmelseskrav og kontrol i henhold til an-

den national lovgivning ved samme kontrolbesøg. Kontrolbesøget tæller derfor både som en

udført national kontrol og en udført kontrol med krydsoverensstemmelse.

Fødevareministeriet har dog ikke udarbejdet en samlet budget- eller resurseanalyse, der har

belyst, om en anden tilrettelæggelse af krydsoverensstemmelseskontrollen ville have været

mere besparende.

34. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at tilrettelæggelsen af kontrollen medfører et unødigt

stort resurseforbrug.

For det første indebærer den valgte decentrale kontrolmodel, at omkring 100 kontrolmyndig-

heder udfører identiske opgaver som fx udarbejdelse af risikoanalyse, kontrolbesøg og ind-

beretning af kontrolresultater af krydsoverensstemmelseskontrollen. Det er svært at overføre

data mellem kontrolmyndighedernes it-systemer, hvilket i praksis indebærer, at kontrolmyn-

dighederne både indberetter resultatet af kontrollen i deres eget it-system og i Fødevare-

Erhvervs indberetningssystem. Derudover skal alle kontrolmyndigheder sætte sig ind i kon-

trolvejledning og kontrolinstruks for krydsoverensstemmelseskontrollen. Den decentrale mo-

del kræver også mere koordinering fra FødevareErhvervs side.

For det andet medfører den valgte kontrolmodel, at der gennemføres flere stikprøvekontrol-

ler end nødvendigt. De krydsoverensstemmelseskrav, de enkelte kontrolmyndigheder har

ansvar for kontrol af, vedrører delvis samme bedrifter. Sådanne bedrifter indgår derfor i fle-

re af de populationer, hvorfra myndighedernes kontrolstikprøver udtages. Da alle stikprøver

mindst udgør de påkrævede 1 % af den population, der er relevant for myndigheden, inde-

bærer det, at der samlet udtages flere bedrifter til kontrol, end hvis stikprøveudtagningen

var blevet varetaget af fx én central myndighed. Kontrollen i kommunerne bidrager også til,

at der udtages større stikprøver end nødvendigt. Det skyldes, at ca. 1/4 af kommunerne har

under 100 bedrifter, hvilket svarer til en stikprøve på mindre end én bedrift. Den samlede

kontrol i kommunerne vil derfor overstige forordningens mindstekrav om 1 %. Tabel 2 viser

antallet af henholdsvis gennemførte og påkrævede kontroller i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

Tabel 2. Krydsoverensstemmelseskontroller på bedrifter i perioden 2005-2008

(Antal)

2005

Ansøgere

Faktisk kontrollerede bedrifter

Krævede kontroller

70.008

2.853

700

2006

62.172

4.305

622

2007

59.100

2.609

591

2008

56.700

567

Note: Tallene er opgjort i februar 2009. FødevareErhverv har ikke endeligt opgjort antal

kontroller for 2008. Antal krævede kontroller er beregnet på baggrund af, at forord-

ningen kræver, at 1 % af de bedrifter, der er ansøgt om støtte til, skal kontrolleres.

Kilde: FødevareErhverv.

Det fremgår af tabellen, at mere end 4 gange så mange bedrifter blev kontrolleret for kryds-

overensstemmelse som påkrævet, hvilket er en konsekvens af den decentrale model, som

Fødevareministeriet har valgt.

35. Plantedirektoratet anbefalede i et notat fra 2007 til FødevareErhverv at etablere et sær-

skilt specialiseret kontrollørkorps til at kontrollere samtlige krydsoverensstemmelseskrav.

Det fremgik bl.a. af notatet, at en mere central udførelse af kontrolopgaver ville reducere

antallet af kontrollerede bedrifter og ville sikre en mere ensartet bedømmelse over hele lan-

det. Dette ville ifølge notatet være resursebesparende, lette landmandens administrative

byrder og sikre en mere effektiv gennemførelse af kontrollen.

36. Fødevareministeren henvendte sig i marts 2007 til EU’s landbrugskommissær og på-

pegede netop det problem, at der ved en decentral kontrolmodel som i Danmark bliver ud-

taget flere til kontrol end nødvendigt. Ministeren foreslog derfor reglerne ændret, så alle kon-

trolmyndigheder kun tilsammen skulle udtage en stikprøve svarende til 1 % af det samlede

antal ansøgere. Reglerne er dog ikke efterfølgende blevet ændret.

37. Fødevareministeriet har oplyst, at selv om der bliver udtaget flere til kontrol i Danmark

end nødvendigt, øger det ikke den samlede kontrolbyrde. Det skyldes, at de udførte kon-

troller med krydsoverensstemmelse også tæller som en udført national kontrol, der alligevel

skulle have været gennemført.

Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist, at en udført krydsoverensstemmelseskontrol

medfører mere arbejde for kontrolmyndigheden end en almindelig national kontrol. Kontrol-

len med krydsoverensstemmelse har bl.a. et større omfang, fordi der kan være flere krav,

der skal kontrolleres, og resultatet af kontrollen skal opgøres ved karakterer, som indberet-

tes til FødevareErhverv i et særligt format.

38. Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet for tiden er ved at undersøge muligheder-

ne for at foretage en central risikoanalyse på kommunernes område.

Vurdering

39. Fødevareministeriet har over for kontrolmyndigheder uden for ministeriets område ikke

hjemmel til at sikre, at kontrollen gennemføres i henhold til forordningen. FødevareErhverv

har derfor indgået aftaler med myndighederne omkring gennemførelse af kontrollen. Aftaler-

ne er dog først blevet indgået i 2007 og omfatter ikke kommunerne. Rigsrevisionen finder,

at FødevareErhverv allerede fra landbrugsreformens ikrafttrædelse burde have indgået af-

taler med alle kontrolmyndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

40. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at FødevareErhvervs bekendtgørelse fremover bør

indeholde oplysninger om, hvilke institutioner der har det faktiske ansvar for kontrollens

gennemførelse.

41. Kontrolmodellen medfører et unødigt stort resurseforbrug. Det skyldes, at kontrolmyn-

dighederne udfører identiske opgaver og et større antal krydsoverensstemmelseskontroller

end krævet. Krydsoverensstemmelseskontrollerne tæller som nationale kontroller, der i for-

vejen skulle udføres, men krydsoverensstemmelseskontrollen kan omfatte flere krav, der

skal kontrolleres, og resultaterne af krydsoverensstemmelseskontrollerne skal indberettes i

et særligt format. FødevareErhverv er for tiden ved at undersøge mulighederne for at fore-

tage en central risikoanalyse på kommunernes område, som udgør langt hovedparten af

kontrolmyndighederne.

Krydsoverensstemmelseskrav

Der er i Danmark 5

krav vedrørende god

landbrugs- og miljø-

mæssig stand. Der er

krav om, at arealer, der

ikke dyrkes, skal have

et plantedække. Hvis

plantedækket ødelæg-

ges, skal det reetable-

res. Arealerne skal slås

mindst én gang hvert

2. år, og der må ikke

kunstvandes, gødes

eller anvendes kemiske

produkter på arealet.

Kravenes udformning

42. Krydsoverensstemmelseskravene vedrørende miljø, dyrevelfærd og sundhed udsprin-

ger af forordninger og direktiver, hvis krav enten allerede var en del af dansk lovgivning el-

ler siden er blevet indarbejdet heri. Fødevareministeriet har således fastsat kravene i den

form, de fremgår af det nationale lovgrundlag.

43. Kravene vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand udspringer derimod alene

af 10 normer fastsat i forordningen, inden for hvilke medlemslandene skal udforme krav,

som tager hensyn til nationale forhold.

Fødevareministeriet har fastsat 5 krav, der vedrører 2 af de 10 normer. Ministeriet har vur-

deret, at det var hensigtsmæssigt kun at fastsætte krav vedrørende forhold, som udgør et

reelt problem i Danmark, og for hvilke der ikke i forvejen er en tilstrækkelig national lovgiv-

ning.

44. Rigsrevisionen har anmodet Fødevareministeriet om dokumentation for, hvilke krav ved-

rørende god landbrugs- og miljømæssig stand der måtte være relevante for Danmark. Føde-

vareministeriet har imidlertid ikke kunnet dokumentere dette.

Kravenes målbarhed

45. Kontrolmyndighederne vurderer, i hvilken grad krydsoverensstemmelseskravene er op-

fyldt på den enkelte bedrift. Eventuelle overtrædelsers alvor, omfang og varighed lægges til

grund for afgivelsen af en karakter for hvert krydsoverensstemmelseskrav. Den samlede ka-

rakter er bestemmende for, hvor meget støttebeløbet nedsættes.

Da der er 100 kontrolmyndigheder, jf. bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse, kan det

være vanskeligt at opnå ensartethed i bedømmelserne. For at sikre ensartede vurderinger

har FødevareErhverv udarbejdet en vejledning i samarbejde med de involverede kontrolmyn-

digheder. Vejledningen fastlægger kriterier for, hvordan det skal bedømmes, om kravene er

opfyldt.

46. Undersøgelsen viste, at kontrollen i nogle tilfælde må baseres på en konkret vurdering,

enten fordi et krav ikke lader sig kvantificere, eller fordi vejledningen i et vist omfang benyt-

ter upræcise formuleringer. Et eksempel herpå er kravet om, at affald til jordbrugsformål fx

ikke må give anledning til forurening af grundvand, væsentlige gener eller uhygiejniske for-

hold. Det er imidlertid ikke nærmere fastsat, hvornår noget er til væsentlig gene eller er uhy-

giejnisk, ligesom det heller ikke fremgår, hvordan affaldet skal opbevares for at forhindre

væsentlige gener mv. herfra.

Fødevareministeriet har oplyst, at kravene ikke har kunnet gøres mere målbare, da omkring

halvdelen af kravene vedrører lovgivning under andre ministeriers ressortområder. Føde-

vareministeriet har i den forbindelse rettet henvendelse til disse ministerier.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

RAMMERNE FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

Vurdering

47. Fødevareministeriet har ikke kunnet dokumentere valget af de krydsoverensstemmel-

seskrav, som ministeriet har fastsat vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand.

48. Fødevareministeriet bør tilstræbe, at vurderingerne af, om krydsoverensstemmelses-

kravene er opfyldt, i mindre omfang baseres på et skøn. Omkring halvdelen af kravene ved-

rører imidlertid lovgivning under andre ministeriers ressortområder, og Fødevareministeriet

har i den forbindelse rettet henvendelse til disse ministerier med henblik på at gøre kravene

mere målbare. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør følge op på disse henvendelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

GENNEMFØRELSE AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

V. Gennemførelse af krydsoverensstemmelses-

kontrollen

UNDERSØGELSENS RESULTATER

FødevareErhverv har ikke sikret, at krydsoverensstemmelseskontrollen er gennem-

ført helt tilfredsstillende. FødevareErhverv har taget initiativ til at forbedre kontrollen,

men de risikoanalyser, der ligger til grund for kontrollen, er fortsat ikke tilstrækkeligt

gode.

49. Det er FødevareErhvervs ansvar at sikre, at kontrollen gennemføres i henhold til forord-

ningens bestemmelser, så landbrugsstøtten udbetales på et korrekt grundlag. Fødevare-

Erhverv har i den forbindelse også en pligt til at tage initiativ, hvis kontrollen ikke fungerer

hensigtsmæssigt.

For at vurdere om denne funktion er varetaget tilfredsstillende, har Rigsrevisionen under-

søgt, om:

•

FødevareErhverv har sikret, at stikprøveudtagningen til kontrol er baseret på udvælgel-

seskriterier, hvis relevans er begrundet i risikoanalyser

FødevareErhverv har sikret, at kontrollen er udført og dokumenteret i henhold til gælden-

de krav.

Udtagning til kontrol på baggrund af risikoanalyse

Udarbejdelse af risikoanalyser

50. I henhold til EU’s forordning nr. 1782 fra 2003 skal der årligt udføres kontrol af, om kryds-

overensstemmelseskravene er opfyldt. Kontrollen gennemføres som en stikprøve, der om-

fatter 1 % af de bedrifter, hvortil der er ansøgt om støtte under enkeltbetalingsordningen.

Stikprøven sammensættes af bedrifter, hvor 20-25 % er tilfældigt udtaget, mens resten ud-

tages på grundlag af udvælgelseskriterier, som skal udpege de støttemodtagere, hvor der

er størst sandsynlighed for at finde overtrædelser. Relevansen af de valgte kriterier skal

være begrundet ved en risikoanalyse foretaget af kontrolmyndighederne.

Udarbejdelse af risikoanalyser er et krav i henhold til EU’s forordning og efterfølgende præ-

ciseret i Fødevareministeriets bekendtgørelser. FødevareErhverv har endvidere udarbejdet

en vejledning med anvisninger til udformning af risikoanalysen. De væsentligste krav til ri-

sikoanalysen fremgår af boks 1.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

GENNEMFØRELSE AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

BOKS 1. FØDEVAREERHVERVS KRAV TIL RISIKOANALYSER

Kravene til en risikoanalyse i henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 796 fra 2004:

•

Udtagningen af bedrifter til kontrol skal ske på baggrund af en risikoanalyse. Minimum 1 % af be-

drifterne skal udtages til kontrol af samtlige krav, som kontrolmyndigheden er ansvarlig for at kon-

trollere.

•

Risikoanalysen skal udarbejdes ud fra gældende lovgivning, alternativt ud fra gældende krav.

Derudover har FødevareErhverv i sin vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse og skrift-

ligt over for kontrolmyndighederne bl.a. påpeget, at risikoanalysen skal leve op til følgende:

•

Der skal være foretaget en egentlig analyse af tidligere erfaringer i forbindelse med kontrollen,

inden bedrifter udtages til kontrol.

•

Risikokriterierne skal være relevante, og risikoanalysen skal begrunde, hvorfor de opstillede kri-

terier betragtes som særligt risikofyldte i forhold til overholdelse af kravene.

51. I henhold til bekendtgørelse nr. 1519 af 22. december 2004 skal FødevareErhverv se-

nest den 15. maj have oplysning om, hvem kontrolmyndighederne udtager til kontrol på bag-

grund af risikoanalyserne.

Denne dato er fastsat, fordi fristen for ansøgning om støtte i henhold til enkeltbetalingsord-

ningen ligger i slutningen af april. For at nå at gennemføre det nødvendige antal krydsover-

ensstemmelseskontroller påbegynder kontrolmyndighederne imidlertid kontrollen allerede

ved årets begyndelse, da kontrolåret følger kalenderåret. Jo senere risikoanalyserne fore-

ligger, jo større en del af kontrollen vil derfor ikke kunne være baseret på disse risikoanaly-

ser som forudsat i forordningen.

52. Som tidligere omtalt udarbejder Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og kommunerne

i henhold til bekendtgørelsen risikoanalyser for de krydsoverensstemmelseskrav, hvor de er

ansvarlige for at udføre kontrol. Derudover har FødevareErhverv, By- og Landskabsstyrel-

sen samt Skov- og Naturstyrelsen ved særskilte aftaler også fået til opgave at udarbejde

risikoanalyser i relation til kontrol med nogle af kravene.

53. I slutningen af 2006 udtog FødevareErhverv en stikprøve af kontrolmyndighedernes ri-

sikoanalyser fra 2005 og 2006 til en gennemgang. Siden 2007 har FødevareErhverv indhen-

tet samtlige risikoanalyser til gennemgang.

Rigsrevisionen har gennemgået kontrolmyndighedernes risikoanalyser. Gennemgangen er

suppleret med FødevareErhvervs vurdering og viste følgende:

54.

Plantedirektoratet

udarbejder en samlet risikoanalyse for alle de krav, hvor direktoratet

har ansvar for kontrollen. Risikoanalysen for 2005 var ikke dateret, og det er derfor uklart,

om den reelt blev lagt til grund for udtagning af stikprøven. Der forelå heller ingen begrun-

delse for de udvælgelseskriterier, der var benyttet. I 2006 var stikprøven alene baseret på

en række begrænsede analyser og ikke som påkrævet på en samlet analyse for alle krav.

Risikoanalysen var også dateret for sent. Risikoanalysen for 2007 havde efter Fødevare-

Erhvervs vurdering ikke karakter af en egentlig analyse og manglede en begrundelse for

valg af 3 af de kriterier, der indgik i analysen. Rigsrevisionen er enig i FødevareErhvervs

vurdering. Disse mangler kan være årsagen til, at Plantedirektoratets egen opgørelse fra

2007 viste, at der det år blev konstateret flere overtrædelser på de bedrifter, der var tilfæl-

digt udvalgt, end de bedrifter, der var udvalgt på baggrund af en risikoanalyse.

Rigsrevisionen har ikke gennemgået risikoanalysen for 2008. FødevareErhverv har gennem-

gået den og fandt det ikke dokumenteret, at der lå en egentlig begrundelse til grund for de

valgte kriterier.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

GENNEMFØRELSE AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

55.

Fødevarestyrelsen

har udarbejdet risikoanalyser for 2005-2008 vedrørende de kryds-

overensstemmelseskrav, som styrelsen har ansvar for kontrollen af. Analyserne manglede

dog begrundelser for de benyttede udvælgelseskriterier, ligesom de var dateret senere end

sidste frist for udtagning af stikprøven. Det er derfor uklart, på hvilken baggrund stikprøven

er udtaget. FødevareErhverv vurderede, at risikoanalyserne ikke havde karakter af egentlige

analyser, og at risikoanalysen for 2006 ikke var i overensstemmelse med EU’s forordning,

da der ikke var tale om en samlet analyse for alle krav, som Fødevarestyrelsen skulle kon-

trollere. Rigsrevisionen er enig i FødevareErhvervs vurdering.

56.

Kommunernes

risikoanalyser er blevet gennemgået af FødevareErhverv, som i 2005 ud-

tog 10 kommuners risikoanalyser til gennemgang. Gennemgangen gav FødevareErhverv

anledning til at rejse tvivl om, at analyserne levede op til EU’s og bekendtgørelsens krav.

Det skyldtes, at halvdelen af stikprøverne var baseret på tilfældig og ikke risikobaseret ud-

tagning. Desuden indeholdt flere af analyserne ikke de oplysninger, som bekendtgørelsen

kræver. FødevareErhverv gennemgik 7 kommuners risikoanalyser fra 2006. Heraf havde én

kommune udtaget bedrifter til kontrol på baggrund af tilfældig udtagning. 2 kommuners ana-

lyser var dateret efter sidste frist for udtagning til kontrol. Rigsrevisionen gennemgik også

de indsendte risikoanalyser og konstaterede, at kommunerne i flere tilfælde ikke havde op-

stillet kriterier for udtagning eller havde begrundet de opstillede kriterier. På baggrund af de

konstaterede mangler gennemgik FødevareErhverv samtlige 98 kommuners risikoanalyser

for kontrolåret 2007. Det fremgik heraf, at mere end halvdelen af analyserne ikke imødekom

EU’s krav. Over 1/3 af kommunerne havde ikke begrundet relevansen af de kriterier, som

var lagt til grund for risikoanalyserne. Rigsrevisionen er enig i FødevareErhvervs vurdering.

I 2008 gennemgik FødevareErhverv også samtlige kommuners risikoanalyser og konstate-

rede, at der var sket en forbedring, idet nu kun ca. 1/5 af kommunerne ikke havde udarbej-

det en risikoanalyse og manglede begrundelse for valg af udvælgelseskriterierne. Rigsrevi-

sionen har ikke gennemgået kommunernes risikoanalyser for 2008.

57.

By- og Landskabsstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

(tidligere samlet i Skov- og Natur-

styrelsen) udarbejdede indtil 2007 risikoanalyser. I disse analyser var det ene af 2 benytte-

de udvælgelseskriterier ikke begrundet og fremstod ikke relevant. Risikoanalyserne var end-

videre dateret efter fristen for stikprøveudtagning. Siden 2007 har styrelserne ladet Plante-

direktoratet udarbejde risikoanalyserne, men styrelserne har stadig ansvaret herfor. Rigs-

revisionen har ikke vurderet disse risikoanalyser.

58.

FødevareErhverv

udarbejdede i 2005 og 2006 ikke egentlige risikoanalyser for kravene

vedrørende god miljø- og landbrugsmæssig stand og udtog bedrifter til kontrol på baggrund

af kriterier, som ikke var målrettet kontrol med kravene for god miljø- og landbrugsmæssig

stand. FødevareErhverv udarbejdede i 2007 og 2008 egentlige risikoanalyser. Rigsrevisio-

nens gennemgang heraf har ikke givet anledning til bemærkninger.

Vurdering

59. Indtil 2007 var kontrolmyndighedernes risikoanalyser generelt mangelfulde og udarbej-

det for sent. På den baggrund har FødevareErhverv siden øget gennemgangen af risikoana-

lyserne, som efterfølgende er blevet bedre. Navnlig kommunernes risikoanalyser er dog fort-

sat mangelfulde.

Den udførte kontrol

Kontrolmyndighedernes dokumentation af kontrollen

60. Det fremgår bl.a. af forordningen, at hver enkelt gennemført kontrol skal dokumenteres

i en kontrolrapport, der bl.a. oplyser, hvilke krav der kontrolleres samt omfang og resultat af

kontrollen.

61. I 2006 indhentede FødevareErhverv en stikprøve på 52 kontrolrapporter fra 2005 og

2006 for at påse, at kontrollen blev dokumenteret. FødevareErhverv vurderede, at kontrol-

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

GENNEMFØRELSE AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

rapporterne gennemgående ikke levede op til forordningens og bekendtgørelsens krav, idet

kun 12 kontrolrapporter ud af 52 var uden mangler.

62. Rigsrevisionen foretog en gennemgang af 75 kontrolrapporter fra perioden 2005-2007

med henblik på at vurdere, om forordningens krav til dokumentation var overholdt. Gennem-

gangen viste, at kontrolmyndighederne i 9 tilfælde ud af 42 vedrørende 2005 og 2006 ikke

havde udarbejdet en afrapportering, som levede op til forordningens krav.

63. FødevareErhverv har taget initiativ til at forbedre dokumentation af kontrollen. Det skete

ved, at FødevareErhverv i bekendtgørelse nr. 279 af 22. februar 2007 indskrev, at kontrol-

len skal dokumenteres i en kontrolrapport. Forordningens krav om dokumentation i form af

en kontrolrapport fremgik ikke tidligere af bekendtgørelsen. Derudover udarbejdede Føde-

vareErhverv en skabelon til en kontrolrapport, som opfylder kravene til denne, og som kom-

munerne fra 2008 ifølge bekendtgørelsen skal anvende.

Rigsrevisionens sagsgennemgang af kontrolrapporter fra 2007 viste dog, at 6 kontrolrappor-

ter ud af 33 var mangelfulde. Bl.a. var resultatet af kontrolbesøget ikke altid angivet.

Kontrolmyndighedernes indberetning til FødevareErhverv

64. I henhold til forordningen skal resultatet af kontrollen indberettes til FødevareErhverv

senest 2 måneder efter, kontrolbesøget har fundet sted. Indberetningerne er grundlag for

FødevareErhvervs fastlæggelse af, hvor meget støtte ansøgeren er berettiget til.

Rigsrevisionens gennemgang af 75 indberetninger og tilhørende kontrolrapporter viste, at

indberetningen i 30 tilfælde var indsendt for sent. FødevareErhverv har desuden oplyst, at

samtlige kontrolresultater for 2007 først blev indberettet i slutningen af december 2008.

FødevareErhverv har således ikke haft oplysninger om de kontrolresultater, som forelå på

tidspunktet for udbetaling af støtten, og som derfor kunne have dannet grundlag for udbe-

taling af det korrekte støttebeløb. Desuden er kontrolresultaterne også nødvendige, for at

FødevareErhverv så hurtigt som muligt efter udbetaling af støtten eventuelt kan kræve dele

af støtten tilbagebetalt, hvis landbrugeren har overtrådt nogle krav.

FødevareErhvervs kvalitetssikring af kontrollen

65. Indtil 2007 godkendte FødevareErhverv hovedparten af indberetningerne uden en forud-

gående kvalitetssikring. FødevareErhverv indsatte i bekendtgørelse nr. 279 af 22. februar

2007 et krav om, at kontrolmyndighederne skal have et system for kvalitetssikring, som på-

ser, at kontrollen udføres og indberettes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

FødevareErhverv har oplyst, at fra og med 2007 udtages alle indberetninger, hvor kontrol-

myndighederne har konstateret en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene, til

kvalitetssikring. Derudover gennemgår FødevareErhverv en stikprøve af alle indberetnin-

ger. FødevareErhverv har oplyst, at kvalitetssikringen omfatter en vurdering af, om kontrol-

len er udført i overensstemmelse med forordningens og bekendtgørelsens krav, fx i forhold

til, hvordan overtrædelsen er blevet bedømt.

66. Rigsrevisionens sagsgennemgang viste imidlertid, at kontrolmyndighedernes indberet-

ninger ikke indeholder en beskrivelse af overtrædelsen og en begrundelse for, hvordan an-

søgeren er blevet bedømt. Desuden indberetter kontrolmyndighederne ikke ansøgerens

høringssvar. Indberetningerne har således ikke givet FødevareErhverv tilstrækkelig infor-

mation om kontrollen til at foretage en egentlig sagsbehandling. FødevareErhverv har der-

for ved klagesager eller tvivlstilfælde rekvireret yderligere materiale fra kontrolmyndigheden,

fx kontrolrapporterne. Gennemgangen viste dog, at FødevareErhverv ikke har haft kontrol-

rapporterne til ca. 1/3 af indberetningerne og har dermed foretaget kvalitetssikring på et util-

strækkeligt grundlag. Som konsekvens heraf gjorde FødevareErhverv det i 2008 til et krav i

bekendtgørelsen at få tilsendt alle kontrolrapporter, der hører til de sager, hvor kontrolmyn-

dighederne har konstateret en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene. Dermed

fik FødevareErhverv et bedre grundlag at kvalitetssikre kontrollen ud fra.

Statsrevisorerne beretning SB10/2008 - Bilag 1: Beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte

GENNEMFØRELSE AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

FødevareErhverv har oplyst, at det er kontrolmyndighederne, der har kompetencen til at

vurdere kontrolresultatet. Hvis FødevareErhverv rejser tvivl om, hvordan overtrædelsen

skal bedømmes, rettes henvendelse til kontrolmyndighederne med henblik på at få vurde-

ret kontrolresultatet igen. Dette indebærer, at kontrolmyndighederne må kvalitetssikre de-

res kontrolresultater.

67. Fødevareministeriet har over for kommunerne ikke beføjelse til at sikre, at kontrollen bli-

ver udført og indberettet som krævet. FødevareErhverv har derfor oplyst, at deres indsats i

forhold til kommunerne primært har været af rådgivende karakter. FødevareErhverv har fx

ved særskilte seminarer informeret kommunerne om, hvordan kontrollen skal udføres.

68. Som tidligere anført giver bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse ikke Fødevare-

Erhverv hjemmel til at sikre, at kontrolmyndighederne uden for ministeriets ressort foreta-

ger krydsoverensstemmelseskontrol i overensstemmelse med forordningen, og Fødevare-

Erhverv har derfor indgået aftale med disse myndigheder, dog undtaget kommunerne. Som

anført i pkt. 39 finder Rigsrevisionen, at Fødevareministeriet burde have indgået aftale med

kommunerne om gennemførelse af krydsoverensstemmelseskontrollen.

Vurdering

69. Først fra 2007 har FødevareErhverv forlangt, at kontrollen skal dokumenteres i en kon-

trolrapport, som forordningen foreskriver. Rigsrevisionen finder dette forhold så væsentligt,

at det allerede burde være fremgået af bekendtgørelsen, da landbrugsreformen trådte i kraft.

70. FødevareErhverv har generelt ikke sikret sig oplysninger om de kontrolresultater, som

forelå på tidspunktet for udbetaling af støtten, og som derfor kunne have dannet grundlag

for udbetaling af det korrekte støttebeløb.

71. Indtil 2008 foretog FødevareErhverv i mange tilfælde kvalitetssikring af den udførte

krydsoverensstemmelseskontrol uden at have de nødvendige kontrolrapporter fra kontrol-

myndighederne. Fra 2008 har FødevareErhverv øget omfanget af kvalitetssikringen. Der-

udover indhenter FødevareErhverv nu kontrolrapporter i alle tilfælde, hvor der er konstate-

ret overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene.

Rigsrevisionen, den 15. april 2009

Kirsten Leth-Nissen

fg.

/Mads Nyholm Jacobsen