Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
SB 1 1
Offentligt

1/2008

Beretning om

elberedskabet i Danmark og

i Norden

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

1/2008

Beretning om

elberedskabet i Danmark og

i Norden

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2008

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Klima- og energiministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til klima- og energiministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo januar 2009.

Klima- og energiministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde

Endelig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-302-8

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 10. oktober 2008

BERETNING OM ELBEREDSKABET I DANMARK OG I NORDEN

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at der generelt er et velfungerende elbe-

redskab i Danmark og i Norden. Elberedskabet skal sikre, at elforsyningen hurtigt

kan genoprettes i tilfælde af elsvigt. Et velfungerende elberedskab er afgørende for

det danske samfund, hvor elektricitet er en uundværlig energikilde.

Beretningen viser, at

•

de statslige og regionale institutioner har etableret et tilfredsstillende lokalt elbe-

redskab i form af nødstrømsanlæg mv. Beredskabet sikrer, at vigtige samfunds-

funktioner såsom sygehuse, trafik osv. kan opretholdes. Vedligeholdelsen af

nødstrømsanlæg er dog ikke helt tilfredsstillende.

Energistyrelsens regelgrundlag og Energinet.dk’s tilsyn har sikret en klar forde-

ling af de forskellige beredskabsopgaver mellem energimyndigheder og bevil-

lingspligtige virksomheder (dvs. virksomheder, som har fået bevilling til at pro-

ducere, transmittere el mv.).

det nordiske elsamarbejde kan styrkes med hensyn til det fællesnordiske elbe-

redskab. Elsystemerne i Norge, Finland, Sverige og Danmark er sammenkoblet,

så el produceret i et land kan overføres til elforbrugerne i et andet nordisk land.

Sammenkoblingen af elsystemerne har øget forsyningssikkerheden, men bety-

der også, at håndteringen af elsvigt i et land vil være afhængig af velfungerende

nationale og fællesnordiske beredskabsplaner. Det er således et problem, at der

ikke findes fællesnordiske beredskabsplaner om, hvordan reparationer ved om-

fattende elsvigt skal håndteres.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Statsrevisorerne tilslutter sig opfordringen fra rigsrevisionerne i Norge, Finland og

Danmark til de nordiske energiministre om at styrke det nordiske samarbejde om

elberedskabet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

Beretning til Statsrevisorerne om

elberedskabet i Danmark og

i Norden

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 29. Klima- og

Energiministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 4

A. Baggrund .............................................................................................................. 4

B. Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode ................................................. 5

Det lokale elberedskab ................................................................................................ 7

A. Udbredelsen af nødstrømsanlæg ......................................................................... 9

B. Valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg ...................................................... 10

Det nationale elberedskab ......................................................................................... 12

A. Energimyndighedernes tilsyn med elberedskabet .............................................. 12

B. Energistyrelsens sikring af niveauet for omkostninger til elberedskabet ............ 18

Det nordiske elberedskab .......................................................................................... 21

A. Det nordiske samarbejde om elberedskab ......................................................... 22

B. Det fælles nordiske memorandum ...................................................................... 26

III.

IV.

Bilag 1. Memorandum om parallelrevisionen ...................................................................... 28

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Elektricitet er en uundværlig energikilde i det moderne samfund, som i stadig højere grad

er sårbart over for elsvigt. Den danske forsyningssikkerhed er høj sammenlignet med andre

lande, men det kan ikke undgås, at omfattende elsvigt kan forekomme. Det er derfor væ-

sentligt, at landet har et velfungerende elberedskab, da elsvigt har åbenlyse negative kon-

sekvenser for borgere og virksomheder.

I de seneste år er der flere eksempler på mere omfattende elsvigt, og årsagerne hertil var af

forskellig karakter. Både i 1999 og 2005 var orkaner således årsag til mange lokale elsvigt

i dele af landet. Tekniske fejl på svenske kraftværker i 2003 var årsag til, at store dele af

Østdanmark blev ramt af et elsvigt. Fejlene i Sverige forplantede sig til Østdanmark gen-

nem en af overførselsforbindelserne, der sammenkobler det danske elnet med de øvrige

nordiske lande (og Tyskland). Elsvigtet betød bl.a., at det meste af den kollektive trafik i

det storkøbenhavnske område gik i stå i flere timer, og at Øresundsbroen måtte lukke mid-

lertidigt, bl.a. på grund af manglende nødstrøm.

2. Der er kun i få tilfælde fastsat krav til det lokale elberedskab (nødstrømsanlæg) i statslige

og regionale institutioner. Det er derfor generelt ledelsens egen beslutning, om – og i hvilket

omfang – disse institutioner skal sikres mod elsvigt med nødstrømsanlæg.

Klima- og Energiministeriet har det overordnede ansvar for det nationale elberedskab, mens

Energistyrelsen udsteder regler om beredskabet. En væsentlig del af ansvaret for elbered-

skabet er uddelegeret til den systemansvarlige virksomhed Energinet.dk, som bl.a. har til

opgave at varetage forsyningssikkerheden og sikre et velfungerende energimarked.

Energistyrelsen og Energinet.dk deltager begge i nordisk samarbejde om elberedskab.

3. Da elsvigt både kan forekomme på institutioner (lokalt), i det kollektive net (nationalt) el-

ler via overførselsforbindelserne til udlandet (primært til de nordiske lande), vurderer Rigs-

revisionen i denne beretning det samlede elberedskab ved at undersøge henholdsvis det

lokale elberedskab (nødstrøm), det nationale elberedskab og det nordiske samarbejde om

elberedskab.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om elberedskabet er tilrettelagt tilfredsstil-

lende. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:

•

Er det lokale elberedskab tilfredsstillende?

Er det nationale elberedskab tilfredsstillende?

Er der tilrettelagt et hensigtsmæssigt samarbejde om elberedskab mellem de nordiske

lande i tilfælde af et omfattende nedbrud i det nordiske elsystem?

Nødstrømsanlæg er

lokal elforsyning, der

etableres i institutionen

som sikring mod el-

svigt fra den kollektive

elforsyning.

5. Rigsrevisionen har af egen drift begyndt undersøgelsen i februar 2007. Undersøgelsen

dækker perioden fra 2005, hvor den første bekendtgørelse om beredskabet for elsektoren

trådte i kraft, og frem til undersøgelsens afslutning medio 2008.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INTRODUKTION OG RESULTATER

Rigsrevisionen har i samarbejde med den norske og den finske rigsrevision gennemført en

parallelrevision, der har haft til formål at belyse det nordiske samarbejde om elberedskab.

Den svenske rigsrevision har deltaget i begyndelsen af parallelrevisionen og bidraget med

oplysninger om forholdene i Sverige, men måtte trække sig fra arbejdet af resursemæssige

årsager.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det samlede elberedskab generelt er tilfredsstil-

lende. Der er dog muligheder for forbedringer både inden for det lokale, det nationa-

le og det nordiske elberedskab.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Det lokale elberedskab

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det lokale elberedskab generelt er tilfreds-

stillende. Nogle statslige og regionale institutioner kan dog især gennem bed-

re vedligeholdelse forbedre deres lokale elberedskab.

•

Rigsrevisionens kortlægning af nødstrøm i 309 statslige og regionale institutioner

har vist, at 88 % af institutionerne har etableret nødstrømsanlæg, mens 12 % ikke

har nødstrømsanlæg.

Rigsrevisionens kortlægning og besøg viste, at de institutioner, som generelt måt-

te formodes at have nødstrøm, fx sygehuse, lukkede fængsler samt institutioner

med opgaver inden for trafik og beredskab, også har nødstrøm. De institutioner,

som ikke har nødstrøm, er nogle arresthuse, mindre institutioner inden for sund-

hed og kultur samt administrative institutioner som fonde, råd og nævn.

Undersøgelsen viste, at institutionernes vedligeholdelse af nødstrømsanlæg er

meget varieret og i nogle tilfælde utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at det

lokale beredskab kan forbedres gennem vejledning om valg og vedligeholdelse

af deres nødstrømsanlæg. Energistyrelsen er enig heri og vil derfor udarbejde en

vejledning om valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg.

•

Det nationale elberedskab

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Energistyrelsen har sikret, at forudsæt-

ningerne for et tilfredsstillende beredskab er til stede gennem fastsættelse af

rammer for det nationale elberedskab. Det er endvidere Rigsrevisionens vur-

dering, at Energistyrelsens og Energinet.dk’s tilsyn med, hvordan rammerne

bliver udmøntet, ligeledes medvirker til at sikre et tilfredsstillende beredskab.

Rigsrevisionen konstaterer, at energimyndighederne ikke kender størrelsen af

de omkostninger, som elforbrugerne betaler til henholdsvis beredskab og for-

syningssikkerhed.

•

Energistyrelsen har sikret, at bekendtgørelsen om beredskabet for elsektoren

fastsætter dækkende og ajourførte rammer for elberedskabet på en sådan må-

de, at delegationen af ansvaret for de forskellige beredskabsopgaver er placeret

og fordelt mellem myndigheder og bevillingspligtige virksomheder på en klar og

gennemskuelig måde.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk’s beredskabsarbejde er koncentreret

om de forhold, der især er væsentlige for dels Energinet.dk’s eget beredskab,

dels Energinet.dk’s tilsyn med de bevillingspligtige virksomheder. Rigsrevisionen

finder det positivt, at Energistyrelsen har igangsat et arbejde med udarbejdelse

af en tilsynsplan, der bygger på væsentlighed og risiko og bl.a. inddrager Energi-

net.dk’s detaljerede planer om beredskab og vurdering af beredskabsøvelsers

væsentlighed, da det vil forstærke Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk’s

eget beredskabsarbejde.

Energinet.dk fører et tilfredsstillende tilsyn med de bevillingspligtige virksomhe-

der, idet tilsynet i sin karakter og sit omfang giver Energinet.dk et detaljeret ind-

blik i virksomhedernes beredskabsarbejde.

Energimyndighederne kender ikke størrelsen af de omkostninger, som elforbru-

gerne betaler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed, idet beredskab

er snævert forbundet med forsyningssikkerhed og med den almindelige drift og

derfor vanskeligt kan udskilles herfra. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ener-

gistyrelsen og Energinet.dk vil igangsætte et arbejde med en afdækning af rele-

vante omkostningsforhold til beredskabet.

•

Det nordiske elberedskab

Den danske, norske og finske rigsrevision vurderer på baggrund af parallelre-

visionen, at det er positivt, at der er etableret et nordisk samarbejde om elbe-

redskab gennem NordBER, som bl.a. omfatter erfaringsudveksling, fælles ud-

redningsarbejder og fælles beredskabsøvelser. Der er videre gennem samar-

bejde udarbejdet forslag til tiltag, som kan bidrage til at forbedre både det na-

tionale elberedskab og beredskabssamarbejdet på tværs af landene. Håndte-

ringen af et omfattende elsvigt i et af landene vil være afhængig af aktørernes

beredskabsplanlægning.

Rigsrevisionen finder på baggrund af parallelrevisionen, at Klima- og Energi-

ministeriet sammen med de tilsvarende nordiske ministerier bør overveje at

styrke det nordiske elberedskabssamarbejde, fordi der ikke i tilstrækkelig grad

er tilrettelagt et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de nordiske lande om re-

parationsberedskab.

•

Der findes ikke en bindende aftale som systemdriftsaftalen for håndtering af situa-

tioner med omfattende skader på elanlæg, hvor der vil være et behov for koordi-

neret bistand mellem landene.

Der findes ikke fællesnordiske eller nationale risiko- og sårbarhedsanalyser eller

beredskabsplaner, som omfatter håndteringen af bistand i form af reparationsre-

surser.

Det bør overvejes, om det nordiske beredskabssamarbejde skal være tydeligere

forankret hos de ansvarlige myndigheder, eftersom der ikke er fastsat nationale

mål for samarbejdet.

De 3 rigsrevisioner finder på baggrund af parallelrevisionen, at der ikke i tilstræk-

kelig grad er tilrettelagt et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de nordiske lande

om reparationsberedskabet. De nordiske energiministre bør overveje at opprio-

ritere og styrke den del af samarbejdet om elberedskabet, som vedrører repara-

tionsberedskab ved omfattende svigt i det nordiske elsystem.

•

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Bevillingspligtige

virksomheder

Virksomheder, der har

fået bevilling som hen-

holdsvis produktions-,

transmissions- eller

netvirksomhed efter

elforsyningsloven.

6. Elektricitet er en uundværlig energikilde i det moderne samfund, som i stigende grad bli-

ver mere sårbar over for elsvigt. Omfattende elsvigt forekommer med mellemrum, selv om

forsyningssikkerheden generelt er høj. Der har i Danmark været geografisk omfattende el-

svigt i 1999, 2002, 2003 og 2005 for de fleste elforbrugere med en kortere varighed på op

til 6 timer. Da disse elsvigt har store negative konsekvenser for borgerne og samfundet som

helhed, er det vigtigt, at der er et velfungerende elberedskab, så elforsyningen hurtigt kan

genoprettes. Det er endvidere vigtigt, at de statslige og regionale institutioner, som har sær-

ligt behov herfor, har den nødvendige nødstrømsforsyning, hvis uheldet er ude. Der er i de

senere år flere eksempler på, at offentlige institutioner, der blev ramt af elsvigt, ikke havde

den tilstrækkelige nødstrømsforsyning. Det gælder fx inden for sygehuse og offentlig trans-

port.

7. Elberedskabet blev frem til terrorangrebet i 2001 mod World Trade Center i New York

håndteret af de bevillingspligtige virksomheder i samarbejde med de daværende system-

ansvarlige virksomheder og Energistyrelsen. Terrorangrebet medførte i Danmark et ønske

om at systematisere og styrke elberedskabet gennem ensartede krav til de bevillingspligti-

ge virksomheder. Den første bekendtgørelse om beredskabet trådte i kraft den 1. februar

2005, og rammerne for elberedskabet er i dag fastlagt i bekendtgørelse nr. 1024 af 21. au-

gust 2007 om beredskab for elsektoren.

8. Bekendtgørelsen er rettet mod elsektoren og de bevillingspligtige virksomheder og om-

fatter ikke statslige og regionale institutioners lokale elberedskab i form af nødstrømsforsy-

ning. De enkelte sektormyndigheder har i det hele taget kun fastsat få regler om nødstrøm

for deres institutioner, og det er generelt de statslige og regionale institutioners egen beslut-

ning, om og i hvilket omfang disse skal sikres mod elsvigt ved etablering af nødstrømsanlæg.

Hovedprincippet for organiseringen af beredskabet i Danmark er ”sektoransvar”. Det bety-

der, at det for elsektorens vedkommende er Klima- og Energiministeriet, som har det over-

ordnede ansvar for elberedskabet. Energistyrelsen er ved delegation den sektoransvarlige

myndighed, som udsteder regler om beredskabet. Energistyrelsen har uddelegeret en del

af ansvaret for den praktiske varetagelse af beredskabet til Energinet.dk. Som systeman-

svarlig myndighed har Energinet.dk bl.a. til opgave at varetage forsyningssikkerheden og

sikre et velfungerende energimarked. Energistyrelsen og Energinet.dk deltager i det nordi-

ske samarbejde om elberedskabet. I overensstemmelse med sektoransvaret tager de en-

kelte sektormyndigheder stilling til behovet for sikring af deres institutioner over for elsvigt.

Denne opgave indgår således ikke i Klima- og Energiministeriets sektoransvar.

9. Elnettet i Danmark er koblet sammen med Norden og resten af Europa gennem elkabler.

Det giver en række fordele for forsyningssikkerheden i Danmark og mulighed for eksport

og import af el fra nabolande, men også en risiko for, at et elsvigt i uheldige situationer kan

overføres til Danmark fra et naboland. Det hidtil alvorligste eksempel herpå var, da Østdan-

mark og Sydsverige i 2003 blev ramt af et elsvigt i op til 6 timer.

Bekendtgørelse nr.

1024 af 21. august

2007 om beredskab

for elsektoren erstatter

bekendtgørelse nr. 58

af 17. januar 2005 om

beredskab for elsekto-

ren. Bekendtgørelser-

ne er udstedt i medfør

af lov om elforsyning,

jf. lovbekendtgørelse

nr. 1115 af 8. novem-

ber 2006.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INDLEDNING

Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode

Formål

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om elberedskabet er tilrettelagt tilfredsstil-

lende. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:

•

Er det lokale elberedskab tilfredsstillende?

Er det nationale elberedskab tilfredsstillende?

Er der tilrettelagt et hensigtsmæssigt samarbejde om elberedskab mellem de nordiske

lande i tilfælde af et omfattende nedbrud i det nordiske elsystem?

Afgrænsning og metode

11. Rigsrevisionen har af egen drift begyndt undersøgelsen i februar 2007. Undersøgelsen

dækker perioden fra 2005, hvor den første bekendtgørelse om beredskabet for elsektoren

trådte i kraft, og frem til undersøgelsens afslutning medio 2008.

12. I

kap. III

vurderes resultaterne af kortlægningen af og besøgene ved statslige og regio-

nale institutioners nødstrømsanlæg – det lokale elberedskab. Kortlægningen er med bistand

fra et konsulentfirma foretaget ved telefoninterviews med 309 statslige og regionale institu-

tioner, og Rigsrevisionen har sammen med konsulentfirmaet besøgt og haft drøftelser med

20 af disse. Kortlægningen omfatter samtlige statslige og regionale institutioner, dog ikke

forsvaret – bortset fra Beredskabsstyrelsen. Undersøgelsen vurderer ikke, om nødstrøms-

anlæggene kan dække institutionernes behov i den ønskede tid.

Rigsrevisionen har sammen med konsulentfirmaet foretaget undersøgelsen af nødstrøms-

området i perioden januar-marts 2008. Konsulentfirmaets undersøgelse er foretaget for

Rigsrevisionen og Energistyrelsen i fællesskab.

13. I

kap. IV

kortlægges og vurderes, om forudsætningerne for et tilfredsstillende nationalt

beredskab er til stede. Undersøgelsen omfatter ikke en vurdering af hensigtsmæssigheden

af bestemmelserne og derfor heller ikke en vurdering af, om niveauet for elberedskabet er

tilstrækkeligt. Endvidere vurderes det, om Energistyrelsen har sikret, at de omkostninger til

elberedskabet, som elforbrugerne betaler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed,

kan opgøres.

14. I

kap. V

kortlægges og vurderes det nordiske samarbejde om elberedskab med særligt

henblik på genopretning efter et omfattende elsvigt (reparationsberedskab). Undersøgelsen

af det nordiske elberedskab er gennemført i et samarbejde med rigsrevisionerne i Norge og

Finland i form af en såkaldt parallelrevision. De 3 rigsrevisioner har i fællesskab udarbejdet

målene og kriterierne for undersøgelsen, gennemgået relevante dokumenter, udarbejdet

(enslydende) spørgsmål til myndighederne i de respektive lande og sammen vurderet sva-

rene og det øvrige materiale. Rigsrevisionerne har holdt flere fælles møder.

Resultatet af parallelrevisionen er samlet i et memorandum, som de 3 rigsrevisioner i fæl-

lesskab har udarbejdet, og som er underskrevet af hvert lands rigsrevisor/generaldirektør.

Memorandummet afgives til de 3 landes relevante parlamentariske organer efter nationale

regler. Memorandummet er optrykt som bilag til beretningen.

15. Den svenske rigsrevision har deltaget i begyndelsen af parallelrevisionen og bidraget

med oplysninger om forholdene i Sverige, men måtte trække sig fra arbejdet af resurse-

mæssige årsager.

16. Undersøgelsen har ikke omfattet samarbejde om elberedskab med Tyskland, selv om

Danmark har stærke eloverførselsforbindelser til Tyskland. Det skyldes, at undersøgelsen

af de danske myndigheders deltagelse i det internationale samarbejde om elberedskabet

har haft et nordisk sigte og er gennemført som en parallelrevision med rigsrevisionerne i

Norge og Finland.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

INDLEDNING

17. Den samlede undersøgelse er baseret på besøg, interviews og brevveksling med Kli-

ma- og Energiministeriet (indtil den 23. november 2007 Transport- og Energiministeriet),

Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og Beredskabsstyrelsen. Hertil kommer sam-

arbejdet med rigsrevisionerne i Norge og Finland om parallelrevisionen. Der er foretaget

en gennemgang af sager om elberedskabet i Energistyrelsen, og der er gennemgået do-

kumenter, herunder love, bekendtgørelser og notater.

18. Beretningen har i udkast været forelagt Klima- og Energiministeriet, Energitilsynet og

Energinet.dk, hvis bemærkninger er indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET LOKALE ELBEREDSKAB

III. Det lokale elberedskab

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det lokale elberedskab generelt er tilfredsstil-

lende. Nogle statslige og regionale institutioner kan dog især gennem bedre vedlige-

holdelse forbedre deres lokale elberedskab.

19. Formålet med dette kapitel er at undersøge, om det lokale elberedskab er tilfredsstillen-

de. Først undersøges, hvor udbredt nødstrømsanlæg er i statslige og regionale institutioner,

og om institutioner, der formodes at have nødstrømsanlæg, har det. Dernæst vurderer Rigs-

revisionen institutionernes valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg.

20. Elsvigt kan få katastrofale følger, og i yderste konsekvens kan menneskeliv komme i

fare, hvis institutioner inden for fx transport og sygehusvæsen ikke er sikret gennem nød-

strømsforsyning. Elforsyningssikkerheden er generelt høj i Danmark. Danske og internatio-

nale erfaringer viser dog, at geografisk omfattende og længerevarende elsvigt kan forekom-

me. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at den enkelte institution sikrer sig imod

elsvigt ved at etablere et nødstrømsanlæg, som kan forsyne alle eller udvalgte funktioner

eller kan medvirke til en kontrolleret nedlukning af fx edb-anlæg.

21. Den 3. december 1999 og den 8. januar 2005 indtraf elsvigt, der i begge tilfælde skyld-

tes en orkan. I 1999 blev ca. 440.000 husstande ramt af elsvigt, mens ca. 200.000 husstan-

de blev ramt af elsvigt i 2005.

22. Den 28. december 2002 og den 23. september 2003 indtraf elsvigt, der i begge tilfælde

skyldtes tekniske fejl.

Elsvigtet i 2002 berørte omkring 1 mio. elforbrugere i Jylland i op til 3 timer og var forårsa-

get af 2 fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i transmissionsnettet. Elsvigtet indtraf en

lørdag morgen, og det medførte ingen skade for elsektoren i form af ødelagte maskiner.

Det samfundsøkonomiske tab ved elsvigtet er anslået til 63,5 mio. kr. med et laveste skøn

på 29,1 mio. kr. og et højeste skøn på 131,1 mio. kr.

Ved elsvigtet i 2003 blev hele Østdanmark ramt, og det berørte omkring 2,4 mio. elforbru-

gere i op til 6 timer. Årsagen til elsvigtet var forårsaget af nogle tekniske fejl i Sverige, der

forplantede sig til Østdanmark gennem overførselsforbindelsen fra Sverige. Elsvigtet skete

en tirsdag middag og medførte skade for 100 mio. kr. inden for elsektoren, idet en maskin-

transformer på et kraftværk blev ødelagt af elsvigtet. Skaden på de 100 mio. kr. skyldtes

for 2/3’s vedkommende efterfølgende manglende indtjening fra ikke-produceret strøm som

følge af den ødelagte maskintransformer. Det samfundsøkonomiske tab ved elsvigtet er

Nødstrømsanlæg er

lokal elforsyning, der

etableres i institutionen

som sikring mod el-

svigt fra den kollektive

elforsyning.

Nødstrømsanlæg be-

nyttes som fælles be-

tegnelse for diesel-

drevne nødstrømsge-

neratorer og batteri-

drevne UPS-anlæg

(Uninterruptible Power

Supply). Generatorer

og UPS-anlæg kan

kombineres eller op-

sættes hver for sig.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET LOKALE ELBEREDSKAB

anslået til 490,6 mio. kr. med et laveste skøn på 208,8 mio. kr. og et højeste skøn på 997,5

mio. kr.

Forskellen for elforbrugere på elsvigt forårsaget af vejrlig og tekniske fejl er, at ved elsvigt

forårsaget af vejrlig tager det typisk længere tid at genoprette strømmen til elforbrugerne,

da elsvigtet er forårsaget af ødelagte elmaster mv., som skal repareres/erstattes, inden

strømmen igen kan komme ud til elforbrugerne, mens elsvigt forårsaget af tekniske fejl ty-

pisk berører flere elforbrugere, da elsvigtet berører samtlige de elforbrugere, som er koblet

op til det transmissionsnet, der rammes af en fejl, men samtidig typisk er af kortere varig-

hed.

23. Et nødstrømsanlæg er ingen garanti for, at en institution er sikret mod elsvigt. På Glo-

strup Hospital svigtede nødstrømsforsyningen i 2006 som følge af en fejl ved tilkoblingen

af nødstrømsanlægget. DR konstaterede i 2007, at nødstrømsgeneratoren startede, men

der var fejl på nødstrømsgeneratoren, så der gik 40 minutter, inden nødstrømmen funge-

rede. S-togsnettet blev i 2007 ramt af et elsvigt som følge af indtrængende vand i fjernsty-

ringscentralen, der medførte en kortslutning. Vandet ødelagde samtidig nødstrømsgenera-

toren, og det var derfor ikke muligt automatisk at afvikle S-togstrafikken.

24. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på en undersøgelse, som et konsulentfirma

har udført på vegne af Rigsrevisionen og Energistyrelsen. Konsulentundersøgelsen omfat-

ter en kortlægning og besøg.

25. Kortlægningen af antallet og størrelsen af nødstrømsanlæg i 309 statslige og regionale

institutioner er primært foretaget gennem telefoninterviews. Kortlægningen omfatter institu-

tioner på tværs af ministerområder, deriblandt departementer, styrelser, uddannelsesinsti-

tutioner, sygehuse, hovedpolitistationer, fængsler, institutioner inden for vej-, tog- og lufttra-

fik, museer, råd, nævn osv. Som udgangspunkt er så mange institutioner som muligt med-

taget, så der er stor variation mellem institutionernes størrelse. Forsvarets institutioner, bort-

set fra Beredskabsstyrelsen, er ikke omfattet af undersøgelsen. Kortlægningen har først og

fremmest sigtet på at få oplyst, om de enkelte institutioner har nødstrømsanlæg, så kortlæg-

ningen giver ikke mulighed for at vurdere, om nødstrømsanlæggene fungerer. Rigsrevisio-

nen har derfor i samarbejde med konsulentfirmaet udtaget en stikprøve på 20 institutioner,

som er blevet besøgt.

26. Konsulenterne og Rigsrevisionen besøgte sammen 20 statslige og regionale institutio-

ner. Emnerne ved besøgene var bl.a. ledelsens grundlag for vurdering og valg af type nød-

strømsanlæg, hvilke funktioner der var dækket af nødstrøm samt nødstrømsanlæggets på-

lidelighed og vedligeholdelse. Med en stikprøve på 20 institutioner kan der ikke generalise-

res til hele den statslige og regionale sektor, men konsulenterne og Rigsrevisionen vurde-

rer, at en række observationer har generel værdi og kan fungere som et grundlag for det

videre arbejde.

27. Hovedprincippet for nødstrømsanlæg er fremhævet i et svar af 18. april 2005 fra trans-

port- og energiministeren på folketingsspørgsmål S 613. Det fremgår bl.a. af svaret, at ”det

er et hovedprincip for elsektoren, at elforbrugere med stor afhængighed af elforsyning selv

bør vurdere deres afhængighed, behovet for bedre sikring og om nødvendigt selv bør sikre

sig med nødstrømsanlæg, batteribackup o.lign. Det gælder fx beredskabsmyndigheder, sy-

gehuse og sundhedsvæsenet, trafiksektorer, it- og teleforsyning, vandforsyning, pengeinsti-

tutter og landbrug med dyrehold”.

28. På enkelte områder er der fastsat regler af de pågældende sektormyndigheder, fx i byg-

ningsreglementet (nødbelysning og flugtvejsbelysning), for private sygehuse og klinikker

(vejledning om nødstrøm), for de offentlige sygehuse (kravet i sundhedsloven om, at nød-

vendig behandling skal sikres), i Justitsministeriets vejledning om indretning af nye politi-

bygninger (anbefales etablering af nødstrømsanlæg) og i internationale krav til flyvesik-

ringstjenesten for civil luftfart (nødstrømsforsyning til udstyr og belysning). I bekendtgørel-

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET LOKALE ELBEREDSKAB

sen om beredskab for elsektoren stilles indirekte krav om nødstrømsforsyning, idet bevil-

lingspligtige virksomheder og Energinet.dk skal sikre, at deres kontaktpunkt fungerer når

som helst. Endvidere stilles der i bekendtgørelsen direkte krav om nødstrømsforsyning for

kritiske anlæg, dvs. anlæg klassificeret i klasse 1 og 2.

29. Ifølge Rigsrevisionens oplysninger er niveauet for krav om nødstrøm i statslige institu-

tioner i Norge og Finland på linje med niveauet i Danmark.

30. Rigsrevisionen kan konstatere, at der af de relevante sektormyndigheder i et vist om-

fang er fastsat krav, der enten henleder opmærksomheden på nødstrømsforsyning eller

stiller krav om etablering af nødstrømsforsyning. Der er dog sjældent specifikke krav til fx

de funktioner, der skal forsynes med nødstrøm, og hvor lang tid nødstrømmen skal funge-

re. Det er i udstrakt grad op til den enkelte elforbruger, statslige eller regionale institution

eller private virksomhed i Danmark at foretage en vurdering af, om man vil sikre sig mod

elsvigt, hvilke funktioner der i givet fald skal dækkes af nødstrøm, og hvilken type af nød-

strømsanlæg der skal vælges.

Udbredelsen af nødstrømsanlæg

31. Resultatet af kortlægningen af nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner

fremgår af figur 1. Kortlægningen omfatter svar fra 309 institutioner.

Figur 1. Udbredelsen af nødstrømsanlæg i 309 statslige og regionale institutioner

Har

nødstrømsanlæg

88 %

Har ikke

nødstrømsanlæg

12 %

Kilde: Rigsrevisionens og Energistyrelsens kortlægning af nødstrømsanlæg i statslige og regionale

institutioner.

Det fremgår af figur 1, at 88 %, svarende til 273 af de statslige og regionale institutioner,

har et nødstrømsanlæg bestående af UPS-anlæg og/eller en nødstrømsgenerator. 12 %,

svarende til 36 institutioner, har ikke et nødstrømsanlæg.

Institutioner, der har nødstrømsanlæg

32. Kortlægningen viste, at samtlige 273 statslige og regionale institutioner har etableret

UPS-anlæg. Kapaciteten af UPS-anlæggene varierer alt efter funktionen, der skal opret-

holdes, fra minutter til flere timer. UPS-anlæggene dækker typisk alle vigtige funktioner i

minutterne, indtil nødstrømsgeneratoren sætter i gang og overtager elforsyningen, eller de

dækker som minimum serverrum eller de centrale edb-funktioner, indtil en kontrolleret ned-

lukning er sket.

33. Kortlægningen viste videre, at 137 institutioner, eller 50 % af institutionerne, har en el-

ler flere nødstrømsgeneratorer, og heraf er 85 nødstrømsgeneratorer med en effekt større

end 200 kW. Det er typisk bestemte typer af institutioner såsom hovedparten af ministerier

og institutioner inden for sundhed, beredskabsopgaver, trafik samt lukkede fængsler, der

I tilfælde af elsvigt kan

UPS-anlæg overtage

elforsyningen uafbrudt,

mens nødstrømsgene-

ratorer er nogle minut-

ter om at etablere el-

forsyning.

UPS-anlæg er dyrere

end nødstrømsgenera-

torer pr. effektenhed.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET LOKALE ELBEREDSKAB

har større nødstrømsgeneratorer, som kan dække enten alle vigtige funktioner eller samtli-

ge funktioner.

34. Kortlægningen viste endvidere, at en række statslige og regionale institutioner har min-

dre nødstrømsgeneratorer med en effekt på mindre end 200 kW. Det gælder bl.a. politista-

tioner, mindre fængsler, styrelser, universiteter og større administrationer, der har nødstrøms-

forsyning til vigtige funktioner.

Institutioner, der ikke har nødstrømsanlæg

35. Endelig viste kortlægningen, at de 12 % af institutionerne, der ikke har nødstrømsanlæg,

fx er arresthuse, nogle få små institutioner inden for sundhed, mindre kulturelle institutioner

og administrative institutioner som fonde, råd og nævn. Det fremgår ikke af kortlægningen,

hvor mange af disse institutioner som bevidst har vurderet deres behov for nødstrømsan-

læg og derpå fravalgt et nødstrømsanlæg.

Vurdering

36. Rigsrevisionens kortlægning af nødstrøm i 309 statslige og regionale institutioner har

vist, at 88 % af institutionerne har etableret nødstrømsanlæg, mens 12 % ikke har nød-

strømsanlæg.

37. Rigsrevisionens kortlægning og besøg viste, at de institutioner, som generelt måtte

formodes at have nødstrøm, fx sygehuse, lukkede fængsler samt institutioner med opga-

ver inden for trafik og beredskab, også har nødstrøm. De institutioner, som ikke har nød-

strøm, er nogle arresthuse, mindre institutioner inden for sundhed og kultur samt admini-

strative institutioner som fonde, råd og nævn.

Valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg

38. Alle de 20 besøgte institutioner havde UPS-anlæg, og 18 institutioner havde også nød-

strømsgenerator. Én institution havde ikke nødstrømsgenerator, mens den sidste institution

var i gang med at etablere en nødstrømsgenerator.

39. Besøgene viste, at de statslige og regionale institutioners beslutningsgrundlag for de-

res behov for samt for valg og vedligeholdelse af nødstrømsforsyning generelt ikke forelig-

ger skriftligt. Manglende dokumentation udelukker dog ikke, at de valgte løsninger er hen-

sigtsmæssige, men giver usikkerhed om, i hvilken grad nødstrømmen altid dækker alle re-

levante funktioner i den ønskede tid. Rigsrevisionen kan derfor ikke vurdere, om nødstrøms-

anlæggene etableres og vedligeholdes ud fra økonomiske, beredskabsmæssige eller an-

dre hensyn.

Valg af nødstrømsanlæg

40. Det er vanskeligt at bedømme det optimale valg af nødstrømsgenerator og UPS-anlæg.

Det er umiddelbart dyrt at sikre fuld og uafbrudt nødstrømsdækning af alle institutionens

funktioner, men det er også dyrt at etablere selvstændig ledningsføring til udvalgte funktio-

ner. Når det besluttes alene at dække udvalgte funktioner og ikke alle funktioner, begræn-

ses mobilitet for institutionens funktioner, og risikoen for fejltilslutning øges i forhold til en

løsning, hvor hele institutionen er dækket af nødstrøm.

41. Besøgene viste, at institutionernes valg af funktioner, der kan forsynes med nødstrøm,

varierer fra institution til institution – også inden for samme typer af institutioner. Der kan

derfor ikke konkluderes noget entydigt om en sammenhæng mellem institutionernes valg

af nødstrømskapacitet i forhold til deres elforbrug og type af institution.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET LOKALE ELBEREDSKAB

Vedligeholdelse af nødstrømsanlæg

42. Vedligeholdelse af nødstrømsanlæg dækker bl.a. opfølgning på behovet for nødstrøms-

forsyning, herunder udvidelse og udskiftning, afprøvning samt service.

43. Besøgene viste, at 13 ud af de besøgte 20 institutioner kan berette om tidligere opleve-

de fejl, der viste sig enten under afprøvning af nødstrømsanlægget eller ved elsvigt i prak-

sis. Institutionernes vedligeholdelse af deres nødstrømsanlæg viste sig at være meget for-

skellig, og den var i nogle tilfælde utilstrækkelig.

Således viste besøgene, at kun få institutioner har overblik over deres elforbrug og løbende

sammenholder elforbruget med kapaciteten for nødstrømsanlægget. Generelt mangler in-

stitutionerne overblik over elforbruget for de funktioner, som nødstrømmen skal dække. Be-

søgene viste også, at der i flere institutioner er et mindre kendskab til UPS-anlæggenes

kapacitet, dækning og tekniske detaljer, end tilfældet er for nødstrømsgeneratorerne.

Besøgene viste videre, at institutionerne havde forskellige procedurer for afprøvning af UPS-

anlæg. Over halvdelen afprøvede aldrig deres UPS-anlæg, nogle afprøvede deres UPS-an-

læg én gang årligt, mens kun få institutioner afprøvede deres UPS-anlæg jævnligt i løbet af

året. Nogle institutioner opfattede afprøvning som skadeligt for batterierne. Der var også

forskel på hyppigheden af batteriskift. Nogle institutioner skiftede batterier ca. hvert 10. år

efter en konkret vurdering af deres tilstand, og andre institutioner udskiftede alle batterier

med faste intervaller, fx hvert 5. år.

I alle de besøgte institutioner var der med en enkelt undtagelse etableret faste procedurer

for afprøvning af nødstrømsgeneratorerne, og afprøvningerne blev noteret i protokol. Der

var dog stor forskel på, hvordan institutionerne foretog afprøvningerne. Afprøvningerne var

fordelt mellem 2 yderpunkter: afprøvninger af, om generatoren kunne starte (generatoren

afprøves i tomgang), og afprøvninger af nødstrømsanlæggets funktionalitet og korrekte til-

slutning til de udvalgte funktioner i institutionen (elforsyningen afbrydes, og UPS-anlæg og

nødstrømsgenerator overtager elforsyningen). Undersøgelsen viste, at mange af de fejl, in-

stitutionerne oplever ved afprøvning af nødstrømsanlægget og ved elsvigt i praksis, netop

ikke ville vise sig ved afprøvning af nødstrømsgeneratorer i tomgang.

44. Alle besøgte institutioner havde indgået faste serviceaftaler for teknisk vedligeholdelse

af både UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer.

45. Besøgene viste samlet, at valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg er meget forskel-

lig, og at vedligeholdelsen i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Fx har nogle institutioner ikke

løbende sammenholdt deres elforbrug med kapaciteten på nødstrømsanlægget, og nogle

afprøver ikke deres UPS-anlæg eller afprøver kun generatoren i tomgang.

46. Energistyrelsen har på baggrund af kortlægningen og besøgene oplyst, at de er enige

i, at der er behov for en vejledning om valg og vedligeholdelse af nødstrømsanlæg.

Vurdering

47. Undersøgelsen viste, at institutionernes vedligeholdelse af nødstrømsanlæg er meget

varieret og i nogle tilfælde utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at det lokale beredskab

kan forbedres gennem vejledning om valg og vedligeholdelse af deres nødstrømsanlæg.

Energistyrelsen er enig heri og vil derfor udarbejde en vejledning om valg og vedligeholdel-

se af nødstrømsanlæg.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

IV. Det nationale elberedskab

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Energistyrelsen har sikret, at forudsætningerne

for et tilfredsstillende beredskab er til stede gennem fastsættelse af rammer for det

nationale elberedskab. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at Energistyrel-

sens og Energinet.dk’s tilsyn med, hvordan rammerne bliver udmøntet, ligeledes med-

virker til at sikre et tilfredsstillende beredskab. Rigsrevisionen konstaterer, at energi-

myndighederne ikke kender størrelsen af de omkostninger, som elforbrugerne beta-

ler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed.

48. Rigsrevisionen vurderer i kapitlet, om energimyndighedernes tilsyn med det nationale

elberedskab sikrer, at både rammerne for beredskabet og myndighedernes tilsyn med over-

holdelsen af rammerne er i orden, så kriterierne for et tilfredsstillende beredskab er til stede.

Endvidere vurderes det, om Energistyrelsen har sikret, at de omkostninger til elberedskabet,

som elforbrugerne betaler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed, kan opgøres.

Energimyndighedernes tilsyn med elberedskabet

49. Energimyndighederne består af Klima- og Energiministeriets departement, Energistyrel-

sen, Energinet.dk og Energitilsynet. Deres beredskabsmæssige opgaver er følgende:

•

Klima- og Energiministeriets departement er øverste myndighed på energiområdet. Mi-

nisteriet har delegeret opgaver på beredskabsområdet til Energistyrelsen, og departe-

mentet har derfor ikke direkte beredskabsopgaver på elområdet.

Energistyrelsen varetager beredskabsopgaverne ifølge bekendtgørelse nr. 1253 af 6.

december 2006 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Energinet.dk er systemansvarlig virksomhed og har bl.a. til opgave at opretholde forsy-

ningssikkerheden og sikre et velfungerende marked for el og gas. Energinet.dk skal des-

uden efter elforsyningslovens § 85 b varetage de overordnede, koordinerende planlæg-

ningsmæssige og operative opgaver vedrørende elsektorens beredskab og skal føre til-

syn med de bevillingspligtige virksomheders beredskabsarbejde.

Energitilsynet fører tilsyn med både Energinet.dk’s og de bevillingspligtige virksomhe-

ders prisfastsættelse for el. Omkostningerne til elberedskabet indgår i prisfastsættelsen,

og beredskabsomkostningerne er således indirekte underlagt en regulering.

•

Bevillingspligtige

virksomheder

Virksomheder, der har

fået bevilling som hen-

holdsvis produktions-,

transmissions- eller

netvirksomhed efter

elforsyningsloven.

•

Klima- og Energiministeriets departement

50. Klima- og Energiministeriets departement har delegeret ansvaret for fastsættelse af

rammer for beredskabet til Energistyrelsen. Departementets ansvar for Energistyrelsens

varetagelse af beredskabsopgaverne er derfor begrænset til på et overordnet niveau at

sikre sig, at Energistyrelsen løser den delegerede opgave.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

51. Klima- og Energiministeriets departement fører tilsyn med Energistyrelsens varetagel-

se af beredskabsopgaverne gennem en løbende dialog, skriftligt materiale samt generel

mødevirksomhed, hvor eventuelle spørgsmål bliver afklaret. I den forbindelse er det en vig-

tig opgave at sikre, at Energistyrelsen har fastsat rammer for det nationale beredskab for

elsektoren.

Energistyrelsen har udstedt en bekendtgørelse om beredskabet for elsektoren, der fastlæg-

ger rammerne for det nationale elberedskab og dermed opstiller kriterierne for et tilfreds-

stillende beredskab.

Energistyrelsens fastsættelse af rammer for elberedskabet

52. Energistyrelsen skal ved fastsættelsen af rammerne for elberedskabet sikre, at bered-

skabet for elsektoren er tilfredsstillende. Rammerne skal indeholde kriterierne for det ni-

veau, som elberedskabet skal have. Endvidere skal rammerne være dækkende og ajour-

førte på en sådan måde, at delegationen af ansvaret for beredskabsopgaverne er placeret

og fordelt mellem myndigheder og virksomheder på en klar og gennemskuelig måde, så

der ikke er tvivl om omfanget, og hvem det påhviler at udføre beredskabet.

Rigsrevisionen har undersøgt, om der er tvivl om omfanget af beredskabsopgaverne, hvem

det påhviler at udføre beredskabet, samt om rammerne er ajourførte.

53. Bekendtgørelsen er rettet mod de bevillingspligtige virksomheder og Energinet.dk. Den

indeholder krav om, at de bevillingspligtige virksomheder og Energinet.dk skal foretage en

beredskabsplanlægning for håndtering af beredskabssituationer. Bekendtgørelsen stiller en

lang række krav til indholdet af beredskabsplanlægningen. Det fremgår klart til de enkelte

bestemmelser, hvem bestemmelsen er rettet mod, og hvad hensigten med bestemmelsen

er. De enkelte bestemmelser er således affattet på en udtømmende måde. I boks 1 oplyses

om indholdet af beredskabsplanlægning.

Bekendtgørelse nr.

1024 af 21. august

2007 om beredskabet

for elsektoren erstatter

bekendtgørelse nr. 58

af 17. januar 2005 om

beredskab for elsekto-

ren. Bekendtgørelser-

ne er udstedt i medfør

af lov om elforsyning,

jf. lovbekendtgørelse

nr. 1115 af 8. novem-

ber 2006.

BOKS 1. BEREDSKABSPLANLÆGNING

Beredskabsplaner

skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens krisehåndtering, dvs. hvordan

virksomheden vil håndtere en beredskabssituation og styre indsatsen for derigennem at sikre, at si-

tuationen normaliseres hurtigt og i videst muligt omfang reducerer konsekvenserne for samfundet.

Beredskabsplanerne skal baseres på risiko- og sårbarhedsvurderinger (ROS-analyser), hvor virk-

somhederne skal identificere de risici, der kan være en trussel mod virksomhedens evne til at op-

retholde sin funktion i den samlede elforsyning, og vurdere sandsynligheden for, at virksomheden

bliver udsat for disse forhold.

ROS-analyser

identificerer og analyserer de trusselsscenarier, som kan ramme virksomheden med

henblik på at tegne en risiko- og sårbarhedsprofil for den enkelte virksomhed. Trusselsscenarierne

omfatter en række relevante og ret detaljerede scenarier, fx situationer om naturskabte påvirkninger

(fx orkan), tilsigtede menneskelige handlinger (fx terrorhandlinger), utilsigtede menneskelige hand-

linger (fx fejlbetjening af udstyr), tekniske fejl (fx nedbrud af it-system) og organisatoriske fejl (fx pro-

cedurefejl). De enkelte virksomheder har endvidere mulighed for selv at opstille yderligere scenarier.

54. Den første bekendtgørelse om beredskab i elsektoren trådte i kraft den 1. februar 2005.

Bekendtgørelsen afløste 2 opgavebreve fra 2001, som Energistyrelsen havde udstedt efter

terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Den nugældende bekendtgørelse om el-

beredskab trådte i kraft den 1. september 2007. Ajourføringen af dele af bekendtgørelsens

bestemmelser var et resultat af erfaringer fra Energinet.dk’s tilsyn med de bevillingspligtige

virksomheder i 2006, hvor Energinet.dk bl.a. konstaterede, at bekendtgørelsens bestemmel-

ser om øvelser med fordel kunne udbygges med bestemmelser om udarbejdelse af øvel-

sesplaner. Energistyrelsen har således reageret hurtigt på Energinet.dk’s erfaringer fra til-

synet med de bevillingspligtige virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

Der er i øvrigt ikke sket grundlæggende ændringer i den gældende bekendtgørelse i for-

hold til den første bekendtgørelse. Der er derimod sket opdatering af tidsfrister samt man-

ge tydeliggørelser, præciseringer mv.

Vurdering

55. Energistyrelsen har sikret, at bekendtgørelsen om beredskabet for elsektoren fastsæt-

ter dækkende og ajourførte rammer for elberedskabet på en sådan måde, at delegationen

af ansvaret for de forskellige beredskabsopgaver er placeret og fordelt mellem myndigheder

og bevillingspligtige virksomheder på en klar og gennemskuelig måde.

Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk

56. Energinet.dk skal udarbejde beredskabsplaner, som Energistyrelsen skal godkende.

Energistyrelsen godkendte Energinet.dk’s sektorberedskabsplaner og sammenfattende be-

redskabsplan i februar 2007. Energistyrelsen oplyste i den sammenhæng til Energinet.dk,

at planerne primært er et koordineringsværktøj mellem Energinet.dk og de involverede be-

villingspligtige selskaber, samt at Energistyrelsen er enig i denne vægtning. Beredskabs-

planerne indeholder både instruks- og proceduremæssige elementer og mere generelle

forhold om koordinering, informationsbehandling, organisatoriske forhold m.m.

Energistyrelsens godkendelse omfattede ikke en undersøgelse og vurdering af indholdet af

de konkrete foranstaltninger, som ligger til grund for beredskabsplanerne. Energistyrelsen

skal efter bekendtgørelsens bestemmelser ikke godkende disse foranstaltninger, men Ener-

gistyrelsen vil tage initiativ til at udføre denne del af tilsynet på stikprøvebasis. Der vil i den

sammenhæng blive taget hensyn til den betydning, som de pågældende forhold har for Ener-

ginet.dk’s samlede elberedskab, for derigennem at optimere stikprøverne.

57. Rigsrevisionen har gennemgået beredskabsplanerne og er enig i Energistyrelsens be-

skrivelse af beredskabsplanerne, som primært er et koordineringsværktøj. Rigsrevisionen

har videre gennemgået Energistyrelsens sager om godkendelse af beredskabsplanerne og

kan konstatere, at Energistyrelsens sagsbehandling har omfattet en række forhold vedrø-

rende:

•

etablering af et net af operationelle kontakter i de bevillingspligtige virksomheder

kommunikation ved kriser

indrapportering af hændelsestyper

sikringsplaner for transformerstationer mv.

Risiko- og sårbarhedsanalysen indeholder ud over de forskellige trusselsscenarier også en

konkretisering af dels sårbarheder, dels hvilken påvirkning de forskellige hændelser vil have

på elsystemet. Analysen indeholder bl.a. forskellige vurderinger af brændsler i forhold til

beredskab, deres værdi (forskellige energikilder) for elsystemet, prognosticeret forbrug, el-

effekt (set i forhold til kraftværkernes evne til at kunne bruge forskellige brændsler) og el-

produktion ved svigt i brændselsforsyning.

Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen har sikret, at beredskabsplanerne opfylder bekendt-

gørelsens krav. Rigsrevisionen er enig i, at detaljeringsgraden i beredskabsplanerne skal

være tilpasset det formål, som er hensigtsmæssigt for Energinet.dk’s varetagelse af sine

beredskabsopgaver, der i sagens natur spænder vidt under hensyn til Energinet.dk’s man-

geartede og overordnede opgaver på el- og naturgasområdet. Rigsrevisionen finder det

derfor netop vigtigt, at Energistyrelsens tilsyn også omfatter de detaljerede planer om kon-

krete foranstaltninger, som Energinet.dk vil iværksætte i en beredskabssituation, og som

ikke er indeholdt i beredskabsplanerne.

58. Energistyrelsen skal endvidere have tilsendt Energinet.dk’s årlige redegørelse om hen-

holdsvis status for beredskabsarbejdet i elsektoren og redegørelse om dets tilsynsarbejde.

Energistyrelsens indseende i, hvordan beredskabet overordnet set fungerer hos de bevil-

lingspligtige virksomheder, baserer sig på disse redegørelser fra Energinet.dk kombineret

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

med Energistyrelsens eget tilsyn med Energinet.dk samt øvrige møder med Energinet.dk

og bevillingspligtige virksomheder.

Redegørelse om beredskabsarbejdet i elsektoren

Energinet.dk har afgivet 3 årlige redegørelser om beredskabsarbejdet for perioden 2005-

2007. Redegørelserne bærer præg af, at beredskabssituationen blev ændret i 2005 med

stiftelsen af Energinet.dk og udstedelsen af den første bekendtgørelse om beredskabet for

elsektoren. Redegørelserne indeholder oplysning om organisering af beredskab, udarbej-

dede vejledninger til brug for de bevillingspligtige virksomheders beredskabsplanlægning,

resultater af spørgeskemaundersøgelser til de bevillingspligtige virksomheder om deres

vurdering af Energinet.dk’s vejledningsmateriale, særlige hændelser i elsektoren mv.

Redegørelse om tilsynsarbejdet

Energinet.dk har afgivet 2 årlige redegørelser om tilsyn med de bevillingspligtige virksom-

heder i perioden 2006-2007. Tilsynsarbejdet blev iværksat i 2. halvår 2006, hvor de bevil-

lingspligtige virksomheder havde udarbejdet sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner i

overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Redegørelserne er ikke offentligt tilgænge-

lige. Redegørelsen for 2006 indeholder oplysninger om planlægningsprocessen af tilsyne-

ne, gennemførelsen af tilsynene samt konklusioner og forbedringsforslag til Energistyrelsen

om krav til sikringsplaner for klassificerede anlæg og tydeliggørelse af de krav, der skal op-

fyldes, hvis beredskabsarbejdet organiseres for flere bevillingspligtige virksomheder under

ét. Redegørelsen for 2007 er i det væsentlige en opdatering og videreførelse af de temaer,

som er indeholdt i den første redegørelse.

59. Rigsrevisionen konstaterer på baggrund af sin gennemgang af redegørelserne, at de

giver en status for beredskabsarbejdet på centrale områder. Redegørelserne er samtidig

holdt på et overordnet niveau, der medvirker til at give et godt overbliksbillede af status for

beredskabet og opfylder dermed kravet til at give Energistyrelsen et indseende i, hvordan

beredskabet overordnet set fungerer hos de bevillingspligtige virksomheder. Værdien af

redegørelserne kan også ses af, at Energistyrelsen har implementeret Energinet.dk’s an-

befalinger ved ajourføringen af bekendtgørelsen om elberedskabet. Niveauet for afrappor-

teringen indebærer samtidig, at redegørelserne ikke kan stå alene, men må suppleres med

yderligere information.

Øvelsesrapporter

60. Energistyrelsen skal ligeledes have tilsendt øvelsesrapporter fra Energinet.dk’s egne

øvelser. Energistyrelsen har medio 2008 modtaget 3 øvelsesrapporter. Øvelserne har haft

forskellige formål. Den ene øvelse rettede sig mod at efterprøve problemstillinger for Ener-

ginet.dk’s egen krisestab, mens de 2 andre øvelser rettede sig mod de bevillingspligtige

virksomheder dels vedrørende test af kommunikationen til de bevillingspligtige virksomhe-

der, dels test af beredskabsplaner. Energistyrelsen har kommenteret øvelsesrapporterne

og i den forbindelse fulgt op på nogle af de forhold, som er konstateret ved øvelserne.

Energistyrelsen har indtil videre ikke foretaget nogen vurdering af, om øvelserne vedrører

de væsentligste dele af Energinet.dk’s elberedskab. Energistyrelsen har i foråret 2008 fået

et konsulentfirma til at foretage en vurdering af den øvelsesplan, som Energinet.dk har ud-

arbejdet for 5-års-perioden. Vurderingen er fremsendt til Energinet.dk i juli 2008 med hen-

blik på en drøftelse i begyndelsen af september 2008.

61. Rigsrevisionen finder, at øvelser udgør en væsentlig del af Energinet.dk’s sikring af, at

beredskabet fungerer i en given situation, da formålet med øvelser er at teste beredskabet

og dermed også at afsløre mangler ved beredskabet. Antallet af øvelser kan opfattes som

beskedent, men det skal samtidig tages i betragtning, at Energinet.dk’s beredskabsplaner

skulle være udarbejdet i efteråret 2006. Antallet af øvelser gør det påkrævet, at Energisty-

relsen fører tilsyn med, at de enkelte øvelser vedrører de væsentligste dele af Energinet.dk’s

beredskab.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

Alvorlige hændelser

62. Energistyrelsen modtager underretning fra Energinet.dk om alvorlige hændelser af re-

levans for beredskabssituationer. Underretningerne har i 2006 og 2007 omfattet i alt 8 al-

vorlige hændelser. Energistyrelsen vurderer, om de enkelte hændelser giver anledning til

yderligere initiativer. Hændelserne har i flere tilfælde vedrørt skader på søkabler, fx kablet

mellem Sverige og Bornholm, der er blevet beskadiget af et anker, som har ramt kablet.

Energinet.dk har i samråd med Energistyrelsen besluttet at udvide elproduktionen på Born-

holm, så Bornholm er mindre sårbar over for skader på kablet til Sverige.

63. Rigsrevisionen konstaterer, at Energistyrelsen anvender indberetningerne aktivt.

Tilsynsmøder

64. Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk foretages gennem 2 former for møder, dels

statusmøder, dels tilsynsmøder. I praksis udøves tilsynet fortrinsvis gennem statusmøder

om beredskabet, der normalt holdes med 1-2 måneders mellemrum. Energistyrelsen har i

perioden 2006 - medio 2008 kun udført ét stedligt tilsynsbesøg, som fandt sted i 2007. Ved

tilsynsbesøget i 2007 havde Energistyrelsen bedt Energinet.dk om en orientering om status

for beredskabet, der omfattede 39 specifikke forhold. Tilsynet omfattede 3 grupper af for-

hold, som tilsammen dækkede Energinet.dk’s samlede beredskabsarbejde. Energistyrelsen

har ikke tidligere haft en tilsynsplan for Energinet.dk. Energistyrelsen har oplyst, at Energi-

styrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en til-

synsplan for Energinet.dk, hvor formålet med de enkelte tilsynsbesøg fremgår.

65. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at en del af møderne finder sted hos Energinet.dk, og

at Energistyrelsen ved stedlige besøg gør sig bekendt med, hvordan Energinet.dk udfører

tilsynsopgaverne i hverdagen. Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at tilsynsmøder-

ne bør holdes med en større hyppighed. Rigsrevisionen finder videre, at det er nødvendigt

at gennemføre tilsynet ud fra en plan, der dels sikrer, at Energistyrelsen kommer rundt om

de enkelte beredskabsopgaver, dels baserer tilsynet på væsentlighed og risiko.

Vurdering

66. Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk’s beredskabsarbejde er koncentreret om de

forhold, der især er væsentlige for dels Energinet.dk’s eget beredskab, dels Energinet.dk’s

tilsyn med de bevillingspligtige virksomheder. Rigsrevisionen finder det positivt, at Energi-

styrelsen har igangsat et arbejde med udarbejdelse af en tilsynsplan, der bygger på væ-

sentlighed og risiko og bl.a. inddrager Energinet.dk’s detaljerede planer om beredskab og

vurdering af beredskabsøvelsers væsentlighed, da det vil forstærke Energistyrelsens tilsyn

med Energinet.dk’s eget beredskabsarbejde.

Energinet.dk’s tilsyn med de bevillingspligtige virksomheder

67. De bevillingspligtige virksomheder skal udarbejde beredskabsplaner, som skal godken-

des af Energinet.dk. Planerne skulle første gang sendes til Energinet.dk inden den 1. maj

2006. Energinet.dk har oplyst, at ca. 2/3 af selskaberne modtog en ubetinget godkendelse

i første omgang, mens ca. 1/3 af virksomhederne modtog en betinget godkendelse. I enkel-

te tilfælde kunne Energinet.dk enten ikke godkende beredskabsplanen, eller også sendte

virksomhederne ikke deres beredskabsplan til Energinet.dk. Energinet.dk har i disse tilfæl-

de haft kontakt til de pågældende virksomheder for at få løst problemerne.

De bevillingspligtige virksomheder skal meddele oplysning på kontaktpersoner og kontakt-

punkt til Energinet.dk. Disse oplysninger indgår i virksomhedernes beredskabsplaner. Ener-

ginet.dk indfører kontaktoplysningerne på lister, så Energinet.dk umiddelbart kan se, hvem

der skal kontaktes i en given situation. Det er vigtigt, at Energinet.dk i en beredskabssitua-

tion kan komme i kontakt med de rette personer i de bevillingspligtige virksomheder. Derfor

har Energinet.dk testet kommunikationen til kontaktpersoner og kontaktpunkt i en øvelse,

der bl.a. viste nogle mangler ved nogle af virksomhedernes kontaktpunkt. Selv om virksom-

hederne har pligt til at sende ændringer på kontaktoplysninger, kontakter Energinet.dk virk-

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

somhederne én gang årligt for at sikre sig, at kontaktoplysningerne er gældende. Herud-

over indgår kontrol af kontaktoplysninger ved Energinet.dk’s tilsynsbesøg.

68. Rigsrevisionen konstaterer, at Energinet.dk har sikret, at samtlige bevillingspligtige

virksomheder har udarbejdet beredskabsplaner, der opfylder kravene i bekendtgørelsen

om beredskabet. De bevillingspligtige virksomheder har derfor – i udgangspunktet – et til-

fredsstillende beredskab.

69. De bevillingspligtige virksomheder skal ligeledes sende rapporter over gennemførte

øvelser til Energinet.dk. Energinet.dk har opbygget en fast sagsbehandlingsrutine for mod-

tagne øvelsesrapporter, der indebærer, at hver rapport bliver gennemlæst og drøftet af 2

medarbejdere. Det sikres samtidig, at rapporten indeholder oplysning om øvelsens forløb,

opnåede erfaringer samt tidsplan for virksomhedens opfølgning på øvelsen. I det omfang

rapporten ikke giver anledning til yderligere initiativer, bliver rapporten arkiveret med hen-

blik på at indgå i Energinet.dk’s materiale til brug ved tilsyn i den pågældende virksomhed.

70. Rigsrevisionen konstaterer, at Energinet.dk har iværksat rutiner, der sikrer en behand-

ling i Energinet.dk af oplysningerne i øvelsesrapporterne, samt at oplysningerne indgår i

Energinet.dk’s tilsynsbesøg ved virksomhederne.

71. Energinet.dk skal ud over godkendelsen af beredskabsplaner også føre tilsyn med, at

virksomhedernes elberedskab lever op til bekendtgørelsens krav.

Energinet.dk gennemfører tilsyn ud fra et fast koncept, der omfatter en gennemgang af virk-

somhedens elberedskab med virksomhedens beredskabskoordinator tillige med gennem-

førelse af et stikprøvevist tilsyn i virksomheden. Stikprøver foretages typisk ved virksomhe-

ders kontrolrum og hos de medarbejdere, der indgår i vagtordninger, for at teste, om bered-

skabet er velfungerende. Energinet.dk har udarbejdet en tjekliste på 45 spørgsmål fordelt

på 9 kategorier. Tjeklisten er udformet på en sådan måde, at det sikres, at bekendtgørel-

sens krav bliver gennemgået. Ved besvarelsen af de enkelte spørgsmål skal Energinet.dk

give en bedømmelse, der varierer fra tilfredsstillende over anbefaling til afvigelse, hvor en

afvigelse medfører et pålæg om at ændre ved et forhold.

72. Energinet.dk gennemførte tilsyn ved 27 bevillingspligtige virksomheder i 2006 og ved

37 bevillingspligtige virksomheder i 2007 ud af i alt 64 bevillingspligtige virksomheder/sam-

menslutninger af virksomheder. Energinet.dk har således ført et tilsyn ved samtlige virksom-

heder/sammenslutninger af virksomheder. Herefter skal Energinet.dk gennemføre et tilsyn

ved hver virksomhed mindst hvert 3. år, medmindre særlige forhold ved en virksomhed, fx

en hændelse på virksomheden, nødvendiggør, at Energinet.dk gennemfører et tilsyn på et

tidligere tidspunkt. I tabel 1 er vist antal virksomheder, som har modtaget en afvigelse/anbe-

faling.

Tabel 1. Energinet.dk’s tilsyn i 2006 og 2007

(Antal)

Tilsyn ved bevillings-

pligtige virksomheder

2006

2007

I alt

Afvigelser

Anbefalinger

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

Det fremgår af tabel 1, at 5 virksomheder, svarende til 8 % af de besøgte bevillingspligtige

virksomheder, i perioden 2006-2007 fik afvigelser, dvs. Energinet.dk har konstateret et for-

hold, der medfører et pålæg om at foretage en ændring. Afvigelserne i 2006 vedrørte for-

hold om pligt til at gennemføre beredskabsforanstaltninger, der er afstemt med beredskabs-

niveauer i forhold til den nationale beredskabsplan. Afvigelserne i 2007 vedrørte forhold om

beredskabsplaner. Det drejede sig om manglende tilpasning af beredskabsplaner for nogle

virksomheder, som efterfølgende havde organiseret beredskabet under ét, manglende im-

plementering af beredskabsplaner for nogle tilknyttede transformerforeninger og en ikke op-

dateret beredskabsplan i et kontrolrum. De 5 virksomheder har efterfølgende bragt forhol-

dene i orden.

Det fremgår endvidere af tabel 1, at 56 virksomheder, svarende til over 87 % af de besøgte

bevillingspligtige virksomheder, fik anbefalinger. En anbefaling begrunder sig ikke i en kon-

stateret overtrædelse af bekendtgørelsens krav, men alene i uhensigtsmæssigheder. Anbe-

falingerne fordeler sig på 41 forskellige kategorier af anbefalinger, hvoraf flere af kategori-

erne ikke adskiller sig så meget fra hinanden. Anbefalingerne har vedrørt forhold såsom:

•

øge kendskab til beredskabsplaner i virksomheder

rutiner for systematisk opdatering af forskelligt materiale

øvelsesplaner og system til opfølgning

rutiner for indberetning af hændelser

kortmateriale til sikringsplaner

øge kendskab til de forskellige farve- og kodeangivelser i den nationale beredskabsplan

beskrivelse af proceduregange

versionsstyring af beredskabsplan (altid nyeste udgave af beredskabsplan).

Energinet.dk følger op på anbefalingerne i forbindelse med regionale møder og ved kom-

mende tilsyn. Energinet.dk begrunder antallet af anbefalinger med, at tilsynet er udført i

henhold til en ny bekendtgørelse, og Energinet.dk har i denne situation gjort nogle obser-

vationer, der kan styrke beredskabet.

73. Rigsrevisionen konstaterer, at Energinet.dk fører et tilsyn med virksomhederne, der er

tilrettelagt og udført på en sådan måde, at Energinet.dk får et detaljeret indblik i virksomhe-

derne. Energinet.dk’s tilsynsarbejde i 2006 og 2007 resulterede i, at der blev konstateret af-

vigelser ved 5 ud af 64 besøgte virksomheder, hvilket vidner om et generelt tilfredsstillende

beredskabsniveau hos de bevillingspligtige virksomheder. Rigsrevisionen finder det hensigts-

mæssigt, at Energinet.dk følger op på anbefalingerne.

Vurdering

74. Energinet.dk fører et tilfredsstillende tilsyn med de bevillingspligtige virksomheder, idet

tilsynet i sin karakter og sit omfang giver Energinet.dk et detaljeret indblik i virksomhedernes

beredskabsarbejde.

Energistyrelsens sikring af niveauet for omkostninger til elberedskabet

75. I det følgende afsnit vurderes det, om Energistyrelsen har sikret, at de omkostninger til

elberedskabet, som elforbrugerne betaler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed,

kan opgøres.

Elsektorens omkostninger til beredskabet

76. Bekendtgørelsen fastsætter, at omkostningerne til beredskabet skal afholdes af de be-

villingspligtige virksomheder og Energinet.dk. Bekendtgørelsen fastlægger en række krav

til beredskabet, men der er ikke en øvre grænse for, hvor udbygget beredskabet kan være.

Det er op til den enkelte virksomhed og Energinet.dk selv at beslutte størrelsen af omkost-

ningsniveauet til beredskabet under forudsætning af, at bekendtgørelsens krav er opfyldt.

Virksomhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til beredskabet indgår i deres driftsom-

kostninger og indgår derfor også i den pris, som elforbrugerne skal betale for el.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

77. Virksomhederne og Energinet.dk skal indsende deres regnskaber til Energitilsynet, som

fører tilsyn med prisfastsættelsen.

Virksomhederne er underlagt en indtægtsrammeregulering, der sætter en overgrænse for,

hvor meget den enkelte virksomheds indtægter må stige. Energitilsynet fastsætter en årlig

indtægtsramme for hver virksomhed, der baserer sig på den leverede mængde el.

Energinet.dk fastlægger sit omkostningsniveau ud fra en vurdering af, hvad der er nødven-

digt til varetagelsen af Energinet.dk’s forskellige opgaver. Disse omkostninger kan Energi-

net.dk indregne fuldt ud i de tariffer, som Energinet.dk opkræver. Energinet.dk’s indtægter

kommer fra nettariffer, systemtariffer og offentlige forpligtelser (PSO). Energinet.dk skal

indsende regnskab samt investerings- og finansieringsplaner til Energitilsynet. Energitilsy-

net kan pålægge Energinet.dk at foretage korrektioner i forhold til den konstaterede diffe-

rence mellem de realiserede indtægter og de nødvendige omkostninger og forrentning.

78. Energitilsynet har oplyst, at de bevillingspligtige virksomheders regnskab ikke skal in-

deholde specificerede oplysninger om omkostninger til beredskab eller forsyningssikker-

hed. Begreberne ”beredskab” og ”forsyningssikkerhed” kan i øvrigt ikke defineres entydigt.

Omkostningerne hertil indgår i driftsomkostningerne, og regnskabsposten ”driftsomkost-

ninger” er den eneste nødvendige oplysning, for at Energitilsynet kan udmelde indtægts-

rammer. Selv om Energitilsynet har mulighed for at få en virksomheds driftsomkostninger

specificeret, sker det i praksis ikke, da Energitilsynet dels modtager revisorerklæringer på,

at det er de korrekte omkostningselementer, der indgår i regnskabsposten, dels indhenter

Energitilsynet efter normal praksis ikke oplysninger, der ikke er nødvendige for Energitilsy-

nets kontrol med prisfastsættelsen.

79. Energistyrelsen har oplyst, at begreberne forsyningssikkerhed og beredskab overlap-

per hinanden i betydelig grad og ikke klart kan adskilles. Energistyrelsen har derfor ikke en

entydig definition af beredskab, men henviser til beredskabslovens § 24, stk. 1, om sektor-

ansvaret, som fastlægger den overordnede ramme for sektormyndighedernes beredskab.

Energistyrelsen har ligeledes oplyst, at beredskab, der er rettet mod alvorlige kriser, ikke

klart kan adskilles fra virksomhedernes almindelige driftsberedskab i den løbende drift. Der

er således glidende overgange mellem de store, alvorlige og usædvanlige hændelser og

de mindre, ikke-alvorlige og dagligdags hændelser og derved mellem driftsberedskab og

kriseberedskab. Det er i den forbindelse Energistyrelsens opfattelse, at det hverken er mu-

ligt eller hensigtsmæssigt at søge at adskille foranstaltninger om daglig drift, forsyningssik-

kerhed og beredskab. Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at fo-

retage en præcis opgørelse af beredskabets omkostninger, men med sigte på at forbedre

tilsynet med virksomhederne kan det overvejes at foretage omkostningsskøn baseret på

fordelingsnøgler for relevante fællesomkostninger eller at anvende indikatorer for omkost-

ningerne.

80. Energinet.dk har oplyst, at beredskab/forsyningssikkerhed er en integreret del af Ener-

ginet.dk’s virksomhed, samt at begrebet ”beredskab” ikke er entydigt. Det er derfor heller

ikke muligt at udskille de omkostninger, som Energinet.dk selv afholder til sit eget bered-

skab. Begrebet ”forsyningssikkerhed” er heller ikke et entydigt begreb, men er afhængig af

den sammenhæng, som begrebet anvendes i. For Energinet.dk er et af de vigtigste strate-

giske mål at have et teknisk og økonomisk effektivt el- og gassystem med det ønskede ni-

veau for forsyningssikkerhed. Det påhviler alle afdelinger at tage del i dette ansvar, ligesom

afdelingernes omkostninger hertil indgår i det almindelige driftsregnskab for Energinet.dk.

Afdelingernes driftsomkostninger bliver via fordelingsnøgler delt på de tariffer, som elforbru-

gerne skal betale.

81. Rigsrevisionen konstaterer, at størrelsen af de omkostninger, som elforbrugerne beta-

ler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed, ikke er kendt af energimyndigheder-

ne. Energistyrelsen kan derfor ikke have taget de præcise omkostninger i betragtning ved

Nettariffer

opkræves til

dækning af omkostnin-

gerne ved drift og ved-

ligeholdelse af det

overordnede transmis-

sionsnet samt udlands-

forbindelserne, mens

systemtariffer

dækker

omkostningerne ved at

sikre stabil drift af elsy-

stemet.

Offentlige for-

pligtelser (PSO)

op-

kræves til dækning af

en lang række omkost-

ninger, der er pålagt

gennem elforsynings-

loven, hvoraf støtte til

miljøvenlig elproduk-

tion udgør den væ-

sentligste post.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NATIONALE ELBEREDSKAB

fastlæggelsen af beredskabsniveauet, men har ifølge egne oplysninger alene foretaget kva-

litative vurderinger af meromkostningerne.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at det ikke er problemfrit at opgøre omkostningsniveauet

til beredskabet, idet beredskab er snævert forbundet med forsyningssikkerhed og med den

almindelige drift og derfor vanskeligt kan udskilles herfra, ligesom omkostningsniveauet ikke

vil kunne opgøres nøjagtigt, da en opgørelse forudsætter en række valg omkring afgræns-

ning af beredskab og forsyningssikkerhed. Rigsrevisionen finder imidlertid, at Energistyrel-

sen bør overveje at udarbejde en metode til at opgøre omkostningsniveauet for derigennem

at medvirke til at sikre elforbrugerne et tilfredsstillende beredskab ud fra både en teknisk og

økonomisk vurdering.

Energistyrelsen har oplyst, at Energinet.dk vil blive anmodet om at undersøge muligheder-

ne for inddragelse af relevante omkostningsforhold i tilsynet med virksomhedernes bered-

skab med det formål at forbedre dette tilsyn, fx ved at foretage omkostningsskøn baseret

på fordelingsnøgler for relevante fællesomkostninger eller ved at anvende indikatorer for

omkostningerne. Energinet.dk har tilsvarende oplyst, at Energinet.dk vil medvirke til at ud-

vikle en opgørelsesmetode.

Vurdering

82. Energimyndighederne kender ikke størrelsen af de omkostninger, som elforbrugerne

betaler til henholdsvis beredskab og forsyningssikkerhed, idet beredskab er snævert for-

bundet med forsyningssikkerhed og med den almindelige drift og derfor vanskeligt kan ud-

skilles herfra. Rigsrevisionen finder det positivt, at Energistyrelsen og Energinet.dk vil igang-

sætte et arbejde med en afdækning af relevante omkostningsforhold til beredskabet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

V. Det nordiske elberedskab

RESULTATET AF PARALLELREVISIONEN

Den danske, norske og finske rigsrevision vurderer på baggrund af parallelrevisionen,

at det er positivt, at der er etableret et nordisk samarbejde om elberedskab gennem

NordBER, som bl.a. omfatter erfaringsudveksling, fælles udredningsarbejder og fæl-

les beredskabsøvelser. Der er videre gennem samarbejde udarbejdet forslag til tiltag,

som kan bidrage til at forbedre både det nationale elberedskab og beredskabssam-

arbejdet på tværs af landene. Håndteringen af et omfattende elsvigt i et af landene

vil være afhængig af aktørernes beredskabsplanlægning.

Rigsrevisionen finder på baggrund af parallelrevisionen, at Klima- og Energiministe-

riet sammen med de tilsvarende nordiske ministerier bør overveje at styrke det nor-

diske elberedskabssamarbejde, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er tilrettelagt et hen-

sigtsmæssigt samarbejde mellem de nordiske lande om reparationsberedskab.

83. Det nordiske elsystem består af de sammenkoblede elsystemer i Norge, Finland, Sve-

rige og Danmark. Det nordiske elsamarbejde indebærer, at el produceret i et land kan di-

stribueres til slutbrugere i et andet land. Det nordiske elsystem anses generelt for at være

stærkt og pålideligt. Der er dog knyttet stor usikkerhed til risikovurderingen i de kommende

år, bl.a. på grund af det stigende behov for overførsel af el mellem landene.

84. Sammenkoblingen af de nordiske elsystemer har øget forsyningssikkerheden og sam-

tidig også øget landenes sårbarhed over for elsvigt, idet der dog netto sker en klar forøgel-

se af forsyningssikkerheden. Elsvigt kan ramme transmissionsnettet i det nordiske elsystem,

hvis en sekvens af fejl forekommer samtidig eller med korte intervaller. I boks 2 er oplyst

om et sådant elsvigt, der indtraf i Sydsverige og Østdanmark i 2003. Sammenbrud kan for-

årsages af en lang række faktorer fra tekniske og menneskelige fejl til ekstreme vejrsituatio-

ner, og det er derfor ikke muligt at sikre sig fuldstændigt imod, at der indtræffer omfattende

elsvigt. Konsekvenserne af et sammenbrud i elsystemet er afhængig af flere faktorer, fx el-

svigtets varighed, udbredelse, årstiden og tidspunktet på døgnet. De nordiske elforbrugere

har typisk et lavt eget beredskab over for længerevarende elsvigt, idet dog elforbrugerne,

som er kritisk afhængige af el, typisk har sikret sig gennem nødstrøm. Se kap. III om det

lokale elberedskab.

Et norsk konsulentfir-

ma har foretaget en

analyse af det samle-

de nordiske elsystem

og vurderet, at sam-

menbrud statistisk set

vil forekomme hvert

10.-15. år i systemet

og kan få meget alvor-

lige konsekvenser for

samfundet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

BOKS 2. ELSVIGT I 2003

Den hidtil alvorligste hændelse i det nordiske område indtraf i Sydsverige og Østdanmark den 23.

september 2003 og varede op til 6 timer. Elsvigtet skyldtes 2 af hinanden uafhængige fejl og resul-

terede i, at store dele af Sydsverige, Sjælland og Bornholm blev ramt. Hændelsesforløbet var i korte

træk, at der opstod en fejl på atomkraftværket i Oscarshamn på den svenske østkyst, hvorefter vær-

ket koblede en blok ud fra nettet. Samtidig hermed forårsagede dårligt vejr på den svenske vest-

kyst, at kraftværket i Ringhals faldt ud.

85. Formålet med parallelrevisionen mellem den norske, den finske og den danske rigsre-

vision har været at undersøge, i hvilket omfang der er tilrettelagt et hensigtsmæssigt sam-

arbejde om reparationsberedskab mellem de centrale aktører i de nordiske lande i tilfælde

af et omfattende nedbrud i det nordiske elsystem.

Revisionen er gennemført ved, at de 3 rigsrevisioner har foretaget selvstændige dokument-

analyser og brevveksling/interviews med de centrale aktører inden for elsektoren i de respek-

tive lande samt stillet en række enslydende spørgsmål til aktørerne. Der er herefter i fælles-

skab foretaget en sammenlignende analyse af de indsamlede informationer og ligeledes i

fællesskab foretaget en række vurderinger og draget konklusioner, som er samlet i et me-

morandum. Den svenske rigsrevision har deltaget i begyndelsen af parallelrevisionen og

bidraget med oplysninger om forholdene i Sverige, men måtte trække sig fra arbejdet af

resursemæssige årsager.

Det fælles memorandum med tilhørende bilag med forklaring på centrale begreber er op-

trykt som bilag til beretningen.

Det nordiske samarbejde om elberedskab

86. I alle de nordiske lande gælder princippet om, at elberedskabsplanlægning og håndte-

ring af sammenbrud i det nationale elsystem er det enkelte lands eget ansvar. Dette frem-

går af landenes lovgivning og gælder også ved sammenbrud, der rammer mere end et land.

Ansvaret for elberedskabet og dettes organisering varierer fra land til land. Hvert lands el-

system styres af en systemansvarlig virksomhed (TSO – Transmission System Operator –

i Danmark Energinet.dk), som skal sørge for, at systemerne altid er funktionsdygtige og

driftssikre. Driftsforstyrrelser sker dagligt, men håndteres uden behov for reparationsbe-

redskabet. Med ”reparationsberedskab” menes beredskab i form af resurser til reparation

efter skader på elanlæg.

87. Tabel 2 viser, hvordan det nordiske samarbejde om elberedskab er organiseret inden

for flere fællesnordiske organisationer/fora.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

Tabel 2. Nordiske samarbejdsorganisationer/fora og danske aktører i elsektoren

Samarbejdsorgan

Nordisk Ministerråd

NordREG

Opgave

Overordnet myndighed.

Rammerne for regulering

af elsektoren.

Aftale/regelsæt for nordisk

samarbejde om elberedskab

Ingen.

Memorandum of Under-

standing fra 2002

(ikke bindende og ingen

målsætning for beredskab).

Systemdriftsaftalen

(bindende for drift, men

vedrører ikke reparations-

beredskab).

Intentionsaftale

(ikke bindende).

Deltagende dansk aktør

Klima- og Energiministeriet.

Energitilsynet

(regulator).

Nordel

Drift af elsystemet.

Energinet.dk

(systemansvarlig – TSO).

NordBER

Beredskabssamarbejde.

Energistyrelsen og

Energinet.dk.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 2, at danske aktører deltager i fælles nordisk samarbejde gennem Nor-

disk Ministerråd, NordREG, Nordel og NordBER. Beredskabssamarbejdet i disse organisa-

tioner gennemgås i det følgende.

Nordisk Ministerråd for energipolitik

88. De nordiske energiministre udtalte sig allerede på et møde i Nordisk Ministerråd i Göte-

borg i september 2003 meget positivt om ønskeligheden af et tættere samarbejde mellem

de forskellige nordiske energimyndigheder og TSO’er for at forbedre forsyningssikkerheden

i Norden. Energiministrene bebudede også en gennemgang af love og regler for at vurdere

nødvendigheden af at foretage ændringer i disse for at kunne forstærke samarbejdet yder-

ligere, og de understregede behovet for at gennemføre en sårbarhedsanalyse af det nordi-

ske elmarked for at afdække problemer vedrørende forsyningssikkerheden i Norden. Mini-

strene fremhævede specielt vigtigheden af at gøre en indsats for at undgå afbrud i elforsy-

ningen.

Energiministrenes erklæringer har siden ført til et mere udbygget samarbejde inden for

NordREG, Nordel og NordBER. Departementerne i de nordiske landes energiansvarlige

ministerier deltager i det arbejde, der foregår i Nordisk Ministerråd, men er ellers kun i me-

get begrænset omfang involveret i det samarbejde om elberedskab, der foregår mellem

energimyndighederne og de systemansvarlige virksomheder i de nordiske lande.

89. Energistyrelsen har oplyst, at styrelsen rutinemæssigt orienterer departementet sum-

marisk om det nordiske beredskabssamarbejde ved regelmæssige statusmøder om ener-

gispørgsmål. Styrelsen har ikke hidtil rapporteret om resultater af beredskabssamarbejdet

til departementet, da disse ikke har haft en sådan karakter, at styrelsen har fundet det hen-

sigtsmæssigt at rapportere.

NordREG

90. De nordiske energiregulatorer (i Danmark Energitilsynet) samarbejder om den langsig-

tede udvikling for regulering af energimarkederne, som udgør rammebetingelserne for fx

organisering af beredskabet. Samarbejdet er organiseret inden for NordREG på basis af en

aftale fra 2002. Denne aftale indeholder ingen målsætninger for samarbejde om elbered-

skab. I 2005 nedsatte NordREG alligevel en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en

fælles forståelse vedrørende håndtering af ekstreme situationer, som kan påvirke leverings-

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

sikkerheden i det enkelte land og på det nordiske marked som helhed. Arbejdsgruppens

rapport fra 2006 konkluderede bl.a., at de ekstreme situationer, som omfatter mere end et

land, vil skulle håndteres efter nationale regler i det enkelte land. Rapporten understregede,

at sammenbrud, der rammer flere lande, øger behovet for koordinering, forenelighed af reg-

ler og fælles initiativer. Den pegede på behovet for, at landene arbejdede videre med for-

skellige temaer, bl.a. fælles øvelser og træning, forbedring af informationsrutiner og afhol-

delse af fælles møder mellem regulatorerne, de systemansvarlige og elberedskabsmyndig-

hederne. NordREG har som opfølgning sendt et udkast i høring, og den endelige rapport

forventes i 2. halvår 2008.

Nordel

91. De nordiske systemansvarlige virksomheder (i Danmark Energinet.dk) har organiseret

deres samarbejde i Nordel. Driften af det sammenkoblede nordiske elsystem forudsætter et

tæt operativt samarbejde mellem de systemansvarlige virksomheder samt en fælles, koor-

dineret håndtering og planlægning. De systemansvarlige virksomheder har derfor udviklet

et meget omfattende regelsæt (Nordic Grid Code) for driften af systemet. Dette regelsæt

indeholder bl.a. en systemdriftsaftale (2006), der udgør grundlaget for samarbejdet og in-

deholder principperne for driften af systemet samt for håndtering af driftsforstyrrelser. Der

findes ingen bestemmelser om reparationsberedskab i systemdriftsaftalen, der forpligter

parterne til at yde hinanden bistand til genopretning efter et omfattende elsvigt i det nordi-

ske elsystem.

92. Selv om elberedskabet i alle de nordiske lande er et nationalt ansvar, er der alligevel

igangsat et fælles arbejde i Nordel-regi med henblik på at udarbejde et forslag til intentions-

aftale mellem de systemansvarlige virksomheder om bistand ved større driftsforstyrrelser.

Undersøgelsen viste, at det imidlertid er uklart, om denne aftale rent faktisk vil blive indgå-

et, og beredskabsmyndighederne i Norge, Finland og Danmark er ikke nærmere bekendt

med indholdet af dette arbejde. Energistyrelsen har efterfølgende oplyst, at Energistyrel-

sen er bekendt med de systemansvarlige virksomheders arbejde om en intentionsaftale

om deres gensidige bistand ved større driftsforstyrrelser, herunder om reparationsbered-

skab. Energistyrelsen tillægger dette arbejde stor betydning. Energistyrelsen forventer, at

de systemansvarlige virksomheder indgår en aftale, og at de viderefører og udbygger de-

res samarbejde om reparationsberedskab og andre beredskabsforhold. Arbejdet med in-

tentionsaftalen skal ses i sammenhæng med, at der siden 1997 har været en multinational

intentionsaftale mellem systemansvarlige virksomheder om samarbejde om reparation af

søkabler. Alle elforbindelser mellem Danmark og Sverige/Norge er således søkabler.

93. Et af de vigtigste mål med systemdriftsaftalen er at tilvejebringe den nødvendige stabi-

litet og leveringssikkerhed i elsystemet, hvilket nødvendiggør, at balancen i systemet opret-

holdes både på kort og på lang sigt. Elsvigt og tiltag som følge af elsvigt skal så vidt muligt

håndteres bilateralt. Ved driftsforstyrrelser skal normal drift genoprettes så hurtigt som mu-

ligt, og parterne skal hjælpe hinanden med at minimere konsekvenserne af den indtrufne

hændelse. Hvis driftsforstyrrelserne alligevel skulle resultere i elsvigt i transmissionsnettet,

skal de ramte netområder straks søges isoleret, så skaderne mindskes mest muligt. Sam-

arbejdet om systemdrift mellem de systemansvarlige virksomheder i Nordel er langt det

vigtigste operative samarbejde mellem de nordiske lande og også det mest forpligtende.

94. Både danske Energinet.dk og norske Stattnet er efter nationale regler pålagt at infor-

mere de systemansvarlige virksomheder i de andre lande om forhold af betydning for sik-

ker drift, effektiv udnyttelse og udvikling af deres anlæg samt om forhold af betydning for

leveringskvaliteten. Tilsvarende forpligtelser gælder ikke for de systemansvarlige virksom-

heder i Finland og Sverige.

Ved driftsnedbrud eller

tilsvarende hændelser

skal alle landes TSO’er

orienteres snarest mu-

ligt og senest 15 minut-

ter efter hændelsens

indtræden. Kommuni-

kationen skal modvir-

ke, at hændelsen ud-

vikler sig til et elsvigt.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

For Danmarks vedkommende er det desuden i bekendtgørelsen om elberedskab fastsat,

at Energinet.dk skal udarbejde en vurdering af sårbarheden for de sammenhængende el-

forsyningssystemer, hvori skal indgå vurderinger af det danske elforsyningssystems sam-

menhæng med nabolandenes systemer. Energinet.dk skal også udarbejde en sektorbered-

skabsplan, bl.a. under hensyntagen til elforsyningssystemets sammenhæng med nabolan-

denes systemer. Endvidere skal Energinet.dk sikre, at selskabet når som helst i en bered-

skabssituation kan forestå elsektorens krisehåndtering og fremskaffe relevante og opdate-

rede informationer om elsektorens forhold, herunder om situationen i nabolandenes elfor-

syningssystemer af relevans for denne krisehåndtering. Endelig skal Energinet.dk arbejde

for at koordinere sine beredskabsplaner med de systemansvarlige virksomheder i nabolan-

dene i muligt omfang og for en hensigtsmæssig informationsudveksling med disse om plan-

lægningsmæssige og operative forhold. Bekendtgørelsen dækker altså relationer til de an-

dre nordiske lande i et vist omfang, under hensyn til at national regulering kun er mulig in-

den for egne forhold. Bekendtgørelsen stiller dog ikke krav om samarbejde om beredskabs-

øvelser mellem landene.

NordBER

95. I 2004 indgik beredskabsmyndighederne og de systemansvarlige virksomheder (i Dan-

mark Energistyrelsen og Energinet.dk) fra alle de nordiske lande en nordisk intentionsafta-

le (hensigtserklæring) om nedsættelse af en Nordisk Myndighedsgruppe for Kraftforsynings-

beredskab (NMK). I erkendelse af, at det hidtidige samarbejde ikke havde fungeret efter

hensigten, blev det i 2006 besluttet at ændre intentionsaftalen, så den i højere grad kom til

at afspejle det faktiske samarbejde.

Den nye intentionsaftale (2006) bestod bl.a. i at etablere et nyt nordisk beredskabsorgan,

NordBER. Samarbejdet i NordBER er alene et forum for videns- og erfaringsudveksling

mellem aktørerne og informationsudveksling om internationalt beredskabsarbejde i elsek-

toren samt konkrete projekter i arbejdsgrupper, fx om ”bistand ved større driftsforstyrrelser”.

Samarbejdet i NordBER er alene baseret på frivillighed og konsensus. Ifølge aftalen skal

arbejdet i NordBER koordineres med arbejde af relevans for elberedskab i andre organer,

fx Nordel og NordREG. En af målsætningerne for NordBER er at fremme en effektiv kom-

munikation mellem parterne i krisesituationer og dermed skabe forudsætningerne for en

bedre koordinering af krisehåndteringen. Aftalen peger på, at der er behov for nordisk sam-

arbejde både før, under og efter en krisesituation på grund af de store samfundsmæssige

konsekvenser, som større eller langvarige elsvigt kan medføre.

96. Intentionsaftalen (2006) har karakter af en hensigtserklæring og er derfor ikke binden-

de. Aftalen pointerer, at alle de nordiske lande har samme nationale målsætninger for de-

res elforsyning, nemlig at den skal være stabil, besidde stor modstandskraft, og at forsy-

ningen hurtigt skal kunne genoprettes efter et elsvigt. Der er dog kun sat få og ikke særlig

konkrete fælles eller nationale mål for det nordiske reparationsberedskabssamarbejde, og

det er ikke konkretiseret i intensionsaftalen, hvad der nærmere skal indgå i det nordiske

samarbejde om elberedskab for at realisere de opstillede mål.

97. Energistyrelsen oplyser, at der er tale om nationale målsætninger, og at det nationale

arbejde skal realisere disse mål. Samarbejdet i NordBER er at betragte som et supplement

hertil. Energistyrelsen oplyser også, at beredskabssamarbejdet i NordBER har en løsere

karakter end samarbejdet i Nordel, og at dette bl.a. skyldes forskelle mellem landenes lov-

givning og organisering af beredskabsarbejdet. Energistyrelsen finder ikke, at intentionsaf-

talen mangler konkretisering, idet den efter styrelsens opfattelse bør ses i sammenhæng

med, at de operative beredskabsopgaver varetages af de systemansvarlige virksomheder

inden for rammerne af Nordel.

98. I NordBER-regi blev der i foråret 2007 gennemført en beredskabsøvelse som en skrive-

bordsøvelse. Øvelsen var ifølge Energistyrelsen primært rettet mod de systemansvarlige

virksomheder, hvorfor Energinet.dk deltog. Energistyrelsen samt energimyndighederne i

Sverige, Finland og Island valgte ikke at deltage. Øvelsens tema var, at der var indtruffet

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

et havari på elnettet i et nordisk land med deraf følgende behov for bistand fra et (nordisk)

naboland. Målet med øvelsen var bl.a. at udvide netværket til at omfatte netselskaber,

gennemgå udarbejdede beredskabsplaner, teste en beredskabsplan ved en tænkt hæn-

delse samt afsløre eventuelle svagheder i systemet.

Energistyrelsen har oplyst, at der i Nordel og NordBER er taget initiativ til et fælles nordisk

projekt, der skal foretage risiko- og sårbarhedsanalyser for det samlede nordiske elsystem.

99. Evalueringen af øvelsen viste bl.a., at arbejdsgruppen skulle arbejde videre med tjekli-

ster, som kan lette toldbehandlingen ved lån af materiel, og med selskabernes aftalesyste-

mer for udlån af personel mellem landene i en krisesituation. Endvidere bør der arbejdes

med at vurdere, hvordan lande ved større driftsforstyrrelser vil prioritere deres resurser til

at yde bistand til andre for ikke at svække deres eget beredskab. Endelig var det ikke af-

klaret, hvordan omkostningerne skulle fordeles ved bistand mellem nabolande, ligesom der

blev konstateret sprogproblemer ved øvelsen.

100. Energinet.dk har oplyst, at evalueringsarbejdet forventes afsluttet medio 2008, men at

det er planen at gennemføre endnu en øvelse i efteråret 2008, hvor det er tanken at teste

en ”beredskabsplan” for gensidig bistand i et nyt øvelsesscenarium. Energistyrelsen har

bemærket, at styrelsen ikke er nærmere bekendt med øvelsen og ikke har modtaget for-

slag fra Energinet.dk om iværksættelse af konkrete initiativer som opfølgning på denne.

Energistyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen er bekendt med arbejdsgruppens ar-

bejde, evaluering og anbefalinger, som især er relateret til øvelsens deltagere. Energisty-

relsen har dog ikke modtaget forslag fra Energinet.dk om behov for initiativer i dansk sam-

menhæng som opfølgning på øvelsen.

Det fælles nordiske memorandum

101. Resultatet af parallelrevisionen mellem den norske, finske og danske rigsrevision er

samlet i et memorandum, der er optrykt som et bilag til beretningen.

102. Parallelrevisionen har vist, at der er etableret et samarbejde om reparationsberedska-

bet mellem de centrale aktører i de nordiske lande, men at samarbejdet på en række områ-

der kan styrkes. Denne vurdering er baseret på følgende:

”Den danske, norske og finske rigsrevision vurderer på baggrund af parallelrevisionen, at

det er positivt, at der er etableret et nordisk samarbejde om elberedskab gennem NordBER,

som bl.a. omfatter erfaringsudveksling, fælles udredningsarbejder og fælles beredskabs-

øvelser. Der er videre gennem samarbejde udarbejdet forslag til tiltag, som kan bidrage til

at forbedre både det nationale elberedskab og beredskabssamarbejdet på tværs af lande-

ne. Håndteringen af et omfattende elsvigt i et af landene vil være afhængig af aktørernes

beredskabsplanlægning.

•

Der findes ikke en bindende aftale som systemdriftsaftalen for håndtering af situationer

med omfattende skader på elanlæg, hvor der vil være et behov for koordineret bistand

mellem landene.

Der findes ikke fællesnordiske eller nationale risiko- og sårbarhedsanalyser eller bered-

skabsplaner, som omfatter håndteringen af bistand i form af reparationsresurser.

Det bør overvejes, om det nordiske beredskabssamarbejde skal være tydeligere foran-

kret hos de ansvarlige myndigheder, eftersom der ikke er fastsat nationale mål for sam-

arbejdet.

De 3 rigsrevisioner finder på baggrund af parallelrevisionen, at der ikke i tilstrækkelig

grad er tilrettelagt et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de nordiske lande om repa-

rationsberedskabet. De nordiske energiministre bør overveje at opprioritere og styrke

den del af samarbejdet om elberedskabet, som vedrører reparationsberedskab ved

omfattende svigt i det nordiske elsystem”.

•

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

DET NORDISKE ELBEREDSKAB

Rigsrevisionen finder på baggrund af parallelrevisionen, at Klima- og Energiministeriet sam-

men med de tilsvarende nordiske ministerier bør overveje at styrke det nordiske elbered-

skabssamarbejde, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er tilrettelagt et hensigtsmæssigt sam-

arbejde mellem de nordiske lande om reparationsberedskab.

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2008

Henrik Otbo

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

Bilag 1. Memorandum om parallelrevisionen

Memorandum om resultatene av parallellrevisjonen av det nordiske samarbeidet om

beredskap for kraftforsyningen, gjennomført av den danske riksrevisjonen, den finske

riksrevisjonen og den norske riksrevisjonen

Rovaniemi, Finland

25. august 2008

Kapittel I. Bakgrunn for parallellrevisjonen

På det nordiske riksrevisormøtet i Stockholm 28. august 2006 ble det tatt initiativ til en felles

nordisk parallellrevisjon innenfor kraftsektoren. På bakgrunn av dette har den danske riks-

revisjonen, den finske riksrevisjonen og den norske riksrevisjonen i tidsrommet fra april 2007

til juni 2008 gjennomført en parallellrevisjon av samarbeidet om kraftforsyningsberedska-

pen mellom Danmark, Finland og Norge. Resultatene av parallellrevisjonen er samlet i det-

te memorandumet, og avgitt til Folketinget i Danmark, Riksdagen i Finland og Stortinget i

Norge etter de reglene som gjelder for hvert land. Den svenske riksrevisjonen og den is-

landske riksrevisjonen har ikke deltatt i denne parallellrevisjonen

Kapittel II. Hensikten med parallellrevisjonen

Den danske riksrevisjonen, den finske riksrevisjonen og den norske riksrevisjonen har hatt

som utgangspunkt at en parallellrevisjon, som er gjennomført innen rammene av det nasjo-

nale lovverket i henholdsvis Danmark, Finland og Norge, vil belyse beredskapssamarbeidet

om kraftforsyningen mellom de nordiske landene. Det kan vises til flere konkrete eksempler

på omfattende strømbrudd og havarier i kraftforsyningsanlegg både i Norden og andre ste-

der som har fått til store samfunnsmessige konsekvenser. Det legges til grunn at tilsvaren-

de omfattende hendelser kan inntreffe igjen, og dermed representere en risiko for sentrale

funksjoner i samfunnet. I vedlegget til dette memorandumet forklares sentrale begreper og

aktører, samt en beskrivelse av den metodiske tilnærmingen til parallellrevisjonen.

Kapittel III. Mål og hovedproblemstilling for parallellrevisjonen

Parallellrevisjonen har hatt som mål å belyse samarbeidet om reparasjonsberedskap for

kraftforsyningen mellom de nordiske landene. Undersøkelsens hovedproblemstilling er føl-

gende: I hvilken grad er det lagt til rette for samarbeid om reparasjonsberedskap mellom

de nordiske landene ved et omfattende havari i sentralnettet?

Kapittel IV. Resultater, vurderinger og konklusjon

De tre riksrevisjonene har hver for seg på selvstendig grunnlag utarbeidet en rapport om

det nordiske samarbeidet om beredskap for kraftforsyningen og som de hver for seg er an-

svarlige for.

Parallellrevisjonen har kommet frem til følgende resultater og vurderinger av disse fire fel-

les revisjonstemaene:

Tema 1 : Nordisk samarbeid om kraftforsyningsberedskap

Tema 2 : Avtaler mellom landene

Tema 3 : Målsettinger, risiko- og sårbarhetsanalyser og beredskapsplaner

Tema 4 : Fellesnordisk beredskapsøvelse

Tema 1. Nordisk samarbeid om kraftforsyningsberedskap

Resultater

Undersøkelsen viser at kraftforsyningsberedskap anses å være et nasjonalt ansvar, og de

nordiske landene har derfor ikke bundet opp sine ressurser i et forpliktende samarbeid. Et

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

samarbeid om reparasjonsberedskap har hittil ikke vært hovedfokus for det etablerte nor-

diske samarbeidet innenfor kraftsektoren.

De nordiske kraftberedskapsmyndighetene og systemansvarlige selskapene har etablert et

felles forum for beredskapsarbeid, Nordisk beredskapsforum (NordBER)

. Dette er ikke et

operativt samarbeid, men et forum for utveksling av informasjon knyttet spesielt til å fore-

bygge og håndtere hendelser. En av målsettingene for NordBER er å fremme en effektiv

kommunikasjon mellom partene i krisesituasjoner og dermed øke partenes forutsetninger

til en bedre koordinering av krisehåndteringen. Det er opprettet arbeidsgrupper innenfor

NordBER som arbeider med fellesnordiske utfordringer knyttet til kraftforsyningsberedskap.

Disse arbeidsgruppene arbeider innenfor rammene av

Avsiktsforkläringen

(intensjonsavta-

le) fra 2006.

I Norden foregår det også andre former for samarbeid om kraftforsyning som har karakter

av beredskap. Samarbeidet mellom de systemansvarlige selskapene i Nordel omfatter drif-

ting av systemet og løpende felleshåndtering av uønskede hendelser. Dette samarbeidet

skal sikre at de nasjonale kraftsystemene driftes slik at de samlet kan fremstå som et nor-

disk kraftmarked for forbrukerne.

Nasjonalforsamlingene i de respektive landene som deltar i revisjonen er i liten grad infor-

mert om det nordiske samarbeidet om kraftforsyningsberedskap, eller om viktigheten av et

slikt samarbeid.

Vurderinger

Det er positivt at de nordiske kraftberedskapsmyndighetene og de systemansvarlige sel-

skapene har etablert et felles forum for informasjonsutveksling om landenes beredskaps-

virksomhet.

Tema 2. Avtaler mellom landene

Resultater

Undersøkelsen viser at det verken for kraftforsyningen generelt eller for kraftforsyningsbe-

redskapen spesielt er inngått avtaler mellom de nordiske landene som er tiltrådt av lande-

nes regjeringer eller ratifisert av landenes nasjonalforsamlinger. De systemansvarlige sel-

skapene, som samarbeider i Nordel, har inngått en systemdriftsavtale

. Systemdriftsavta-

len oppfattes av partene som bindende. Utover denne avtalen er det inngått en intensjons-

avtale (Avsiktforkläringen, 2006) som regulerer samarbeidet innenfor NordBER. Det er og-

så inngått et Memorandum of Understanding (2002) for samarbeidet i NordREG. I tillegg

ble det i 1997 inngått en multilateral intensjonsavtale mellom systemansvarlige selskaper

for samarbeid om reparasjon av sjøkabler.

Selv om kraftforsyningsberedskap i alle landene anses å være et nasjonalt ansvar, er det

satt i gang et arbeid med henblikk på å utarbeide et forslag til en intensjonsavtale mellom

de systemansvarlige selskapene om bistand ved større driftsforstyrrelser. Det er imidlertid

uklart om denne avtalen vil bli underskrevet av partene, og beredskapsmyndighetene i Dan-

mark, Finland og Norge er ikke kjent med innholdet av en slik avtale.

Vurderinger

Riksrevisjonene konstaterer at det ikke finnes en tilsvarende avtale som systemdriftsavta-

len for situasjoner med omfattende skader der det vil være behov for koordinert bistand

mellom landene. Riksrevisjonene vurderer det som positivt at det er satt i gang arbeid med

en intensjonsavtale mellom de systemansvarlige selskapene i Norden om bistand ved stør-

re driftsforstyrrelser. Riksrevisjonene konstaterer samtidig at beredskapsmyndighetene i

Danmark, Finland og Norge ikke er kjent med innholdet av en slik intensjonsavtale.

Kraftberedskapsmyndigheter og systemansvarlige selskaper i alle de fem nordiske landene deltar i

NordBER-samarbeidet.

Avtal om driften av det sammankopplade nordiska kraftsystemet (Systemdriftsavtalen), 13. juni 2006.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

Tema 3. Målsettinger, risiko- og sårbarhetsanalyser og beredskapsplaner

Resultater

Undersøkelsen viser at det er satt få og lite konkrete felles mål for det nordiske beredskaps-

samarbeidet for kraftforsyningen, herunder samarbeid om reparasjonsberedskap. De felles-

nordiske målene som er satt, finnes i intensjonsavtalen (Avsiktsforkläringen, 2006) som re-

gulerer NordBER-samarbeidet. Det er ikke satt konkrete mål for det nordiske reparasjons-

beredskapssamarbeidet.

Undersøkelsen viser at det ikke finnes fellesnordiske risiko- og sårbarhetsanalyser som in-

neholder vurderinger av situasjoner der ett eller flere land blir rammet av en hendelse som

krever koordinert bistand av ressurser fra andre land. Aktørene i Nordel og NordBER har

tatt initiativet til et fellesnordisk prosjekt der man ønsker å vurdere driftsmessige forhold

med hensyn til risiko og sårbarhet, men dette omfatter i utgangspunktet ikke hendelser der

det vil være behov for bistand av reparasjonsressurser. I 2004 ble det utarbeidet en sår-

barhetsvurdering på oppdrag fra Nordisk Ministerråd, men denne vurderingen omfatter hel-

ler ikke hendelser der det vil være behov for bistand av reparasjonsressurser.

Undersøkelsen viser at det ikke finnes noen fellesnordisk beredskapsplan, men at det er

nedsatt en arbeidsgruppe i NordBER som arbeider med spørsmålet om bistand ved større

driftsforstyrrelser.

Undersøkelsen viser at nasjonale beredskapsplaner ikke inneholder vurderinger av hva

man skal gjøre i situasjoner der det vil være behov for bistand fra eller til naboland. De sy-

stemansvarlige selskapene har heller ikke nasjonale beredskapsplaner som inneholder

vurderinger av hva man skal gjøre ved hendelser der det vil være behov for å motta eller gi

ressursbistand.

Vurderinger

Riksrevisjonene vurderer at det nordiske samarbeidet om reparasjonsberedskap kan bli for

lavt prioritert og lite målrettet som følge av manglende konkretisering av mål for arbeidet.

Riksrevisjonene vurderer det som positivt at det er satt i gang et fellesnordisk arbeid for å

vurdere risiko og sårbarhet ved ordinær drift av de nordiske kraftsystemet. Dette arbeidet

omfatter imidlertid ikke hendelser som medfører behov for bistand av reparasjonsressurser.

Riksrevisjonene vurderer at manglende risiko- og sårbarhetsanalyser av for eksempel havari

i strømnettet kan føre til at aktørene har et begrenset grunnlag for å sette mål og utarbeide

beredskapsplaner.

Riksrevisjonene vurderer at de ansvarlige myndighetene og systemansvarlige selskapene

bør overveie om gjeldende beredskapsplaner skal omfatte håndtering av hendelser som

medfører behov for reparasjonsressurser fra andre land.

Tema 4. Fellesnordisk beredskapsøvelse

Resultater

I 2007 ble det gjennomført en rundbordsøvelse der de systemansvarlige selskapene del-

tok. Øvelsen avdekket flere svakheter.

Rundbordsøvelsen er evaluert av deltakerne. Arbeidsgruppen

i NordBER som hadde an-

svaret for øvelsen, arbeider med avbøtende tiltak som skal bidra til å rette opp svakhetene.

En oppfølgende felles øvelse er planlagt avholdt i Sverige høsten 2008. Kraftberedskaps-

myndighetene i landene er imidlertid i liten grad kjent med de svakhetene som øvelsen av-

dekket.

Arbeidsgruppe for bistand ved større driftsforstyrrelser.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

Vurderinger

Riksrevisjonene vurderer det som positivt at de systemansvarlige selskapene har gjennom-

ført en felles rundbordsøvelse der beredskap og samarbeidet i en krisesituasjon ble prøvd

ut, og at det planlegges en oppfølgende øvelse. Det er også positivt at de systemansvarlige

selskapene prøver å komme frem til løsninger på de svakhetene øvelsen avdekket. Riks-

revisjonene vurderer samtidig at det bør overveies om ansvarlige myndighetene i større

grad burde være involvert i slike beredskapsøvelser.

Konklusjon

Riksrevisjonene vurderer det som positivt at det er etablert et nordisk samarbeid om kraft-

forsyningsberedskap gjennom NordBER som blant annet omfatter erfaringsutveksling, fel-

les utredningsarbeid og felles beredskapsøvelse. Videre er det gjennom samarbeidet utar-

beidet forslag til tiltak som kan bidra til å bedre både nasjonal kraftforsyningsberedskap og

beredskapssamarbeidet på tvers av landene. Håndteringen av et omfattende strømbrudd i

ett av landene vil være avhengig av aktørenes beredskapsplanlegging.

På bakgrunn av parallellrevisjonen konstaterer riksrevisjonene følgende:

•

Det finnes ikke en tilsvarende avtale som systemdriftsavtalen for håndtering av situa-

sjoner med omfattende skader på anlegg i kraftforsyningen der det vil være behov for

koordinert bistand mellom landene.

Det finnes ikke fellesnordiske eller nasjonale risiko- og sårbarhetsanalyser eller bered-

skapsplaner som omfatter håndteringen av bistand i form av reparasjonsressurser.

•

På bakgrunn av de forholdene som er avdekket i undersøkelsen, vurderer riksrevisjonene

følgende:

•

Det bør overveies om det nordiske beredskapssamarbeidet skal være tydeligere foran-

kret hos de ansvarlige myndighetene, ettersom det ikke er fastsatt nasjonale mål for sam-

arbeidet.

De tre riksrevisjonene finner på bakgrunn av parallellrevisjonen, at det ikke i tilstrekkelig

grad er tilrettelagt et hensiktsmessig samarbeid mellom de nordiske landene om repa-

rasjonsberedskap. De nordiske energiministerne bør overveie å opprioritere og styrke

den delen av samarbeidet om kraftforsyningsberedskap som gjelder reparasjonsbered-

skap ved omfattende svikt i det nordiske kraftsystemet.

•

Kapittel V. Oppfølging av parallellrevisjonen

Den danske riksrevisjonen, den finske riksrevisjonen og den norske riksrevisjonen er enige

om å følge opp denne parallellrevisjonen om tre år, for å vurdere om resultatene av revisjo-

nen har bidratt til å forbedre beredskapen innenfor området som har blitt undersøkt. Der det

er hensiktsmessig, vil den danske riksrevisjonen, den finske riksrevisjonen og den norske

riksrevisjonen vurdere å involvere andre lands revisjonsorganer i arbeidet.

Memorandumet er utferdiget 25. august 2008. Memorandummet finnes i en finsk (ett eks.)

og en norsk versjon (to eks.), som begge har samme gyldighet.

Rigsrevisionen

Henrik Otbo

rigsrevisor

Valtiontalouden tarkastusvirasto

Tuomas Pöysti

generaldirektør

Riksrevisjonen

Jørgen Kosmo

riksrevisor

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

Vedlegg til memorandum

1. Forklaring av sentrale begreper

I parallellrevisjonen har deltakende riksrevisjoner lagt til grunn følgende:

Nordisk kraftsystem

består av de nasjonale kraftsystemene i Danmark, Finland, Norge og

Sverige. Disse er sammenkoblet i et felles nordisk kraftsystem. Det nordiske kraftsystemet

er også tilknyttet kraftsystemene i Tyskland, Polen, Estland, Nederland og Russland.

Nordisk kraftmarked

omfatter Danmark, Finland, Norge og Sverige. Handelen foregår på

den nordiske kraftbørsen Nord Pool. Kraftprisen dannes i markedet og er basert på pro-

duksjons-, overførings- og forbruksforholdene i Norden.

Sentralnettet

er et landsdekkende transportnett for strøm som binder alle produsenter og

forbrukere sammen. Strømbrudd i sentralnettet som følge av for eksempel uvær vil derfor

kunne forplante seg til underliggende nettnivåer (regionalnett og distribusjonsnett), og på

den måten komme til å ramme store deler av samfunnet. Hurtig reparasjon av ødelagte an-

leggsdeler vil derfor være avgjørende, både for forsyningssikkerheten og for å redusere

konsekvensene av strømbrudd. I en slik situasjon kan ressursbistand fra andre land bidra

til raskere reparasjon av havarerte anlegg.

Kraftforsyningsberedskap

skal forebygge og begrense skade på liv og eiendom forårsaket

av svikt i kraftforsyningen som følge av naturgitte forhold (for eksempel ekstremvær eller

tørrår), teknisk svikt, terror- og sabotasjeaksjoner.

Reparasjonsberedskap

inngår i kraftforsyningsberedskapen. Reparasjonsberedskap om-

handler reparasjon av kraftforsyningsanlegg etter at de er påført skader. I en krisesituasjon

vil håndteringen avhenge av hvilke forberedelser ansvarlig virksomhet har gjort i form av

risiko- og sårbarhetsanalyser, beredskapsplaner og øvelser, samt tilgang på tilstrekkelig

reparasjonsressurser som kompetent personell, reservedeler, reparasjonsutstyr, transport-

midler, samband og andre nødvendige ressurser.

2. Nærmere om aktørene

I parallellrevisjonen har deltakende riksrevisjoner lagt til grunn følgende:

Overordnet myndighet for kraftforsyningsberedskap

i Danmark, Finland og Norge, er hen-

holdsvis Klima- og energiministeriet, Arbeids- og næringsministeriet og Olje- og energide-

partementet.

Regulatormyndighet

i Danmark, Finland og Norge er henholdsvis Energitilsynet, Energi-

markedsmyndigheten og Norges vassdrags- og energidirektorat. Regulatormyndighetene

samarbeider om den langsiktige utviklingen av reguleringen i Nordic Energy Regulators

(NordREG)

. Dette samarbeidet har tilknytning til kraftberedskap ettersom reguleringene

representerer rammebetingelser for hvordan beredskapen innrettes.

Kraftberedskapsmyndighet

i Danmark, Finland og Norge, er henholdsvis Energistyrelsen,

Forsørgingsberedskapssentralen og Norges vassdrags- og energidirektorat. I Danmark og

Norge er kraftberedskapsmyndighetene delegert ansvaret for å utøve operativ kraftbered-

skap og de skal samordne den nasjonale håndteringen av ekstraordinære situasjoner i kraft-

forsyningen i fredstid. Den finske Forsörjningsberedskapscentralen har ikke en tilsvarende

rolle i den operative håndteringen av slike situasjoner i Finland. Kraftberedskapsmyndighe-

tene er organisert i Nordisk beredskapsforum (NordBER).

Svenske og islandske regulatormyndigheter deltar også i dette samarbeidet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2008 - Bilag 1: Beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden

MEMORANDUM OM PARALLELREVISIONEN

Systemansvarlige selskaper

i Danmark, Finland og Norge, er henholdsvis Energinet.dk,

Fingrid Oyj og Statnett SF. De systemansvarlige selskapene har ansvar for å drifte det

nasjonale kraftsystemet slik at det til enhver tid er balanse mellom produksjon og forbruk

av elektrisitet, med hensyn til utvekslingen med tilknyttede utenlandske systemer. Selska-

pene eier også det meste av sentralnettet i de respektive landene. Systemansvarlige sel-

skapene er organiseret i Nordel.

3. Metodisk tilnærming

Den danske riksrevisjonen, den finske riksrevisjonen og den norske riksrevisjonen har i lø-

pet av revisjonen gjennomført fem felles møter. De deltakende riksrevisjonene har gjen-

nomført selvstendige dokumentanalyser og intervjuer med de sentrale aktørene innenfor

kraftsektoren i de respektive landene. Det er utvekslet informasjon underveis i revisjonen.

Det er i fellesskap foretatt en komparativ analyse av fakta som er samlet i henholdsvis

Danmark, Finland og Norge, der vurderingene og anbefalingene gjengis i dette memoran-

dumet under kapittel IV. Den svenske riksrevisjonen har bidratt med informasjon fra nasjo-

nale undersøkelser på området.