Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

Statsrevisorerne 2007
7
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

Den Europæiske Revisionsrets

årsberetning og revisionserklæring

for regnskabsåret 2006

December

2007

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for

regnskabsåret 2006

5. december 2007

RN SEKR03/07

Indledning og Rettens revisionsmetode

1. Den 13. november 2007 afgav Den Europæiske Revisionsret (Retten) sin årsberetning

og revisionserklæring for regnskabsåret 2006. I dette notat orienterer jeg Statsrevisorerne

om udvalgte dele af Rettens årsberetning, herunder revisionserklæringen og de områder,

som Retten giver en negativ erklæring. Jeg omtaler også Rettens bemærkninger til Europa-

Kommissionens (Kommissionen) interne kontrol og Rettens omtale af Danmark i årsberet-

ningen samt i en enkelt beretning. Endelig orienterer jeg om Rettens bemærkninger om de

nationale erklæringer samt mine kommentarer hertil.

2. Rettens årsberetning indeholder resultaterne af Rettens finansielle revision, mens Ret-

tens forvaltningsrevision afrapporteres i separate beretninger, der afgives løbende. Siden

sidste årsberetning har Retten afgivet følgende 8 beretninger om resultaterne af forvaltnings-

revisionen:

Nr.

11/2006

1/2007

2/2007

3/2007

4/2007

5/2007

6/2007

7/2007

Titel

Ordningen for fællesskabsforsendelse

Gennemførelsen af midtvejsprocesserne for strukturfondene i perioden

2000-2006

Institutionernes udgifter til bygninger

Forvaltningen af Den Europæiske Flygtningefond (2000-2004)

Fysisk kontrol og ombytningskontrol af vareforsendelser, der giver ret til

udbetaling af eksportrestitutioner

Kommissionens forvaltning af CARDS-programmet

Effektiviteten af den tekniske bistand, der ydes til kapacitetsopbygning

De kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne

om bevarelse af Fællesskabets fiskeressourcer overholdes

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

3. Rettens årsberetning indgår i Europa-Parlamentets (Parlamentet) dechargeprocedure,

som er en politisk vurdering og godkendelse af Kommissionens forvaltning af budgettet. Det

er i år 30. gang, at Retten afgiver sin årsberetning, som siden 1994 har omfattet en revisions-

erklæring (Déclaration d’Assurance, som forkortes DAS). Revisionserklæringen indeholder

Rettens overordnede vurdering af, om EU’s indtægter og udgifter

•

er opført nøjagtigt i Kommissionens regnskaber

er indgået i eller udbetalt fra Kommissionens regnskaber på lovlig og formelt rigtig vis.

4. Retten anvender den såkaldte DAS-metode ved sin revision. I 2007 blev DAS-metoden

videreudviklet og tilpasset, så kernen i metoden er en sikkerhedsmodel, der angiver graden

af sikkerhed, der kan opnås fra 2 hovedkilder. De 2 hovedkilder er:

•

Systemrevision

af overvågnings- og kontrolsystemerne i Kommissionen, medlemslan-

dene og tredjelande. Formålet er at undersøge, om systemerne virker efter hensigten

og forebygger, påviser og korrigerer fejl ved opkrævning og udbetaling af EU-midler.

Substansrevision

af betalinger til og fra Kommissionen, som Retten kontrollerer helt ned

til den endelige støttemodtager.

•

For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden af betalingerne af EU’s indtægter og udgif-

ter kan Retten anvende 2 supplerende kilder. Den ene af kilderne er de årlige aktivitetsrap-

porter og erklæringer, som udarbejdes af Kommissionens generaldirektører i forbindelse

med Kommissionens interne kontrol. Den anden supplerende kilde er en undersøgelse af

andre revisorers arbejde, fx de nationale rigsrevisioners revision af anvendelsen af EU-mid-

lerne.

II.

Rettens revisionserklæring for 2006

5. På baggrund af revisionen af EU’s budget for 2006 har Retten følgende hovedbudskaber

i sin revisionserklæring:

•

EU’s regnskaber for 2006 er overordnet set retvisende bortset fra en række fejl i Kom-

missionens bogføring.

For størstedelen af EU’s udgifter har Retten konstateret væsentlige fejl, og Rettens er-

klæring er negativ for store dele af landbrugspolitikken, strukturpolitikken, interne poli-

tikker og en stor del af foranstaltningerne udadtil.

Der er ikke konstateret væsentlige fejl på områderne indtægter, forpligtelser, administra-

tionsudgifter og førtiltrædelsesstrategien bortset fra Sapard. Derudover er der konstate-

ret en lav fejlprocent i de betalinger vedrørende foranstaltninger udadtil, der forvaltes di-

rekte af Kommissionen.

•

Rigsrevisionen har bemærket, at Retten hermed for 13. år i træk har godkendt EU’s samlede

regnskaber med forbehold, dvs. at Rettens erklæringer har været delvist negative i alle 13 år.

6. Rettens revisionserklæring for 2006 er negativ for de fleste af EU’s udgiftsområder, hvor-

af de største er udgifterne til landbrugspolitikken og strukturpolitikken. I relation til landbrugs-

politikken konstaterer Retten dog, at der siden 2006 er sket et mærkbart fald i den samlede

fejlprocent i udbetalingerne af EU-midler. EU’s samlede udgifter i 2006 beløb sig til 106,6

mia. euro, hvoraf næsten halvdelen gik til landbrugspolitikken, og den næststørste post på

budgettet gik til strukturpolitikken.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

Tabel 1 viser fordelingen af hovedparten af EU’s udgifter for 2006 samt Rettens vurdering

af sikkerheden for forvaltningen af midlerne.

Tabel 1. Rettens vurdering af sikkerheden for forvaltningen af hovedparten af

EU’s udgifter for 2006

Fordelingen af EU’s udgifter i 2006

Landbrugspolitikken

Strukturpolitikken

Interne politikker

Administrationsudgifter

Foranstaltninger udadtil

Førtiltrædelsesstrategi

Kilde: Rettens årsberetning for 2006.

Mia. euro

49,8

32,4

9,0

6,7

5,2

2,3

Revisionserklæringen for 2006

Negativ

Positiv

Overvejende negativ

Overvejende positiv

7. For såvel landbrugspolitikken som strukturpolitikken gælder det, at udbetalingerne af EU-

midler til støttemodtagere foretages af medlemslandenes forvaltninger på Kommissionens

vegne. Denne form for forvaltning kaldes delt forvaltning. På nuværende tidspunkt delegerer

Kommissionen ca. 76 % af EU-midlerne til medlemslandene efter princippet om delt forvalt-

ning. Ca. 22 % forvaltes centralt af Kommissionen, og resten forvaltes af internationale or-

ganisationer eller tredjelande.

8. Den negative del af Rettens erklæring omfatter både områder med delt forvaltning (land-

brugspolitikken og strukturpolitikken) og områder med direkte forvaltning (interne politikker

og foranstaltninger udadtil). Retten understreger derfor, at det ikke kun er medlemslandene,

der skal sørge for tilstrækkelig kontrol. Kommissionen bør gå foran med et godt eksempel

og være særlig omhyggelig med udformningen af sine egne interne kontrolsystemer og sør-

ge for, at de anvendes effektivt på de udgiftsområder, som den forvalter direkte: interne po-

litikker og foranstaltninger udadtil.

III.

Rettens bemærkninger til administrationen af udgifterne til landbrugspolitikken

9. I relation til landbrugspolitikken, som er den største post på EU’s udgiftsbudget, konsta-

terer Retten, at der er sket et mærkbart fald i den samlede fejlprocent i udbetalingerne af

EU-midler. Fejlprocenten ligger dog fortsat lige over de 2 %, som Retten har defineret som

et acceptabelt fejlniveau. Retten mener, at forbedringen på landbrugsområdet kan tilskrives

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter ca. 70 % af udgifterne

til den fælles landbrugspolitik. Retten konstaterer, at systemet er effektivt til begrænsning af

risikoen for uretmæssige betalinger, når det anvendes korrekt. En yderligere forklaring på

forbedringerne kan ifølge Retten tilskrives indførelsen af enkeltbetalingsordningen siden

2005. Enkeltbetalingsordningen betyder, at landbrugerne ikke længere får betaling på grund-

lag af deres produktion, areal eller antal dyr. For at opnå støtte skal landbrugerne nu bl.a.

holde deres jord i god landbrugsmæssig stand og overholde gældende normer for folke-

sundhed, dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd.

10. Retten konstaterer, at der sker flere fejl i forbindelse med støtte til udvikling af landdi-

strikter end under den øvrige del af landbrugspolitikken. Retten finder, at de ofte komplekse

støttebetingelser på ordningen kan have stor betydning for antallet af fejl. Rettens revision

viste bl.a. en høj forekomst af fejl i ordningerne for miljøvenligt landbrug, fordi landbrugerne

havde problemer med at forstå og opfylde betingelserne for støtte. Retten anbefaler Kom-

missionen at overveje, om de komplicerede kriterier i ordningerne for miljøvenligt landbrug

er relevante.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

IV.

Rettens bemærkninger til administrationen af udgifterne til strukturpolitikken

11. EU’s strukturpolitik har til formål at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem re-

gionerne inden for EU. Udgifterne til dette formål er den næststørste post på EU’s udgifts-

budget. Retten konstaterer, at situationen vedrørende strukturpolitikken er uændret i forhold

til de sidste år. Rettens revision viser, at såvel Kommissionens som medlemslandenes over-

vågnings- og kontrolsystemer ofte er utilfredsstillende. Der er en stor risiko for, at de omkost-

ninger, der anmeldes i forbindelse med projekter under strukturpolitikken, er anmeldt med

et forkert beløb eller ikke er berettigede til støtte. Retten vurderer, at mindst 12 % af det sam-

lede beløb, der er udbetalt til strukturprojekter i regnskabsåret 2006, ikke skulle have været

udbetalt.

12. Retten anbefaler, at medlemslandene bestræber sig på at forebygge fejl ved bl.a. at

samarbejde med projektlederne på de projekter, der modtager EU-støtten. Derudover bør

medlemslandene sørge for, at relevante medarbejdere undervises i at varetage de nødven-

dige opgaver i forbindelse med revision og vurdering af projekter. Retten anbefaler samti-

dig, at Kommissionen fokuserer sin revision og sit tilsyn på forvaltningsmyndighedernes ar-

bejde i medlemslandene. Retten påpeger, at Kommissionen bør gennemgå de indberette-

de svagheder og fejl og undersøge, om de nationale myndigheder har truffet tilstrækkelige

foranstaltninger for at undgå nye fejl.

13. Ligesom ved landbrugspolitikken påpeger Retten, at revisionen viser, at uklare støtte-

kriterier eller komplekse lovkrav kan have stor betydning for pengeoverførslernes lovlighed

og rigtighed.

14. Retten anbefaler, at Kommissionen aktivt bør fremme og lette anvendelsen af de for-

enklinger, der er indført i de nye strukturfondsforordninger. Retten mener, at sådanne for-

enklinger vil reducere sandsynligheden for, at der opstår fejl, og reducere den administrative

byrde på projekter, der modtager EU-støtte.

Rettens bemærkninger om Kommissionens interne kontrol

15. Kommissionens ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet indebærer, at Kommissio-

nen skal sørge for en effektiv intern kontrol af indtægter og udgifter. Kommissionen har ikke

alene ansvaret for forvaltningen af de midler, som den selv administrerer direkte, herunder

udbetalinger vedrørende interne politikker og foranstaltninger udadtil. Kommissionen har

også det endelige ansvar på områder med delt forvaltning, dvs. de 76 % af EU-budgettet,

som medlemslandene udbetaler til støttemodtagere på Kommissionens vegne. Som led i

den interne kontrol afgiver Kommissionens generaldirektører hvert år aktivitetsrapporter og

erklæringer med en vurdering af de interne overvågnings- og kontrolsystemers effektivitet.

16. Retten vurderer, at kvaliteten af Kommissionens aktivitetsrapporter er forbedret. Dog

påpeger Retten, at Kommissionens rapporter for en stor del af budgettet, herunder land-

brugspolitikken og strukturpolitikken, er mere positive end Rettens. Retten påpeger, at

Kommissionens erklæringer om strukturpolitikken underdriver alvoren af svaghederne i

medlemslandenes systemer og den deraf følgende høje fejlfrekvens i de pengeoverførsler,

som medlemslandene administrerer.

17. Retten anbefaler Kommissionen at fortsætte arbejdet med at styrke generaldirektorater-

nes overvågnings- og kontrolsystemer. Retten fremhæver bl.a., at Kommissionen bør sikre,

at vurderingerne i de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer er konsekvente og stringente.

Retten påpeger også, at vurderingerne bør udarbejdes under anvendelse af hensigtsmæs-

sige indikatorer for lovlighed og formel rigtighed.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

VI.

Rettens omtale af Danmark

18. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskaberne for 2006 besøgt Danmark 6

gange i anledning af 4 forskellige revisioner. Rigsrevisionen har deltaget i alle besøgene.

Formål med Rettens besøg

Enkeltbetalingsordningen (landbrug)

Fiskerimidler (strukturfonde)

DAS-2006 (revision med henblik på revisionserklæringen)

Told

Dato for besøg

7.-9. juni 2006

4.-8. september 2006

25.-28. april 2006

11.-20. september 2006

16.-20. oktober 2006

23.-27. oktober 2006

Rettens besøg i Danmark gav ikke anledning til bemærkninger i årsberetningen.

19. Retten nævner dog Danmark i årsberetningen i forbindelse med indførelsen af enkelt-

betalingsordningen på landbrugsområdet. Retten konstaterer, at de nye regler har medført

nye støttemodtagere, herunder golf-/sportsklubber og kommunalbestyrelser i bl.a. Danmark.

Retten understreger, at de nye støttemodtagere ikke har foretaget sig noget ulovligt, men at

betingelserne for at modtage EU-støtte på landbrugsområdet er ændret. Under den nye ord-

ning skal jordejeren bl.a. påtage sig at bevare jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand,

mens der ikke stilles krav om nogen landbrugsmæssig aktivitet.

20. Til Statsrevisorernes orientering har jeg valgt at omtale Rettens kritik af Danmark i be-

retning nr. 4/2007 om fysisk kontrol og ombytningskontrol af vareforsendelser, der giver ret

til udbetaling af eksportrestitutioner. Beretningen gengiver resultaterne af Rettens revision

af eksportrestitutioner i 11 medlemslande, herunder Danmark. I beretningen omtaler Retten,

at Kommissionen i 2007 endeligt besluttede at kræve tilbagebetaling af en del af den eks-

portstøtte, som Danmark modtog mellem 2000 og 2002. Kommissionens krav om tilbage-

betaling var begrundet i de mangler i danske kontrolsystemer, som Kommissionen konsta-

terede under sine revisionsbesøg i Danmark i 2001 og 2002. De danske myndigheder har

været uenige med Kommissionen om, hvor alvorlige fejlene var, og har derfor korresponde-

ret og mødtes med Kommissionen. Kommissionen krævede oprindeligt tilbagebetaling af

99.572.642 kr., men besluttede den 18. april 2007 at reducere beløbet til 49.264.009 kr.

Ifølge Akt 7 11/10 2007 har skatteministeren løbende orienteret Finansudvalget fortroligt

om sagen, men fortroligheden er nu ophævet. De fejl, der lå til grund for Kommissionens

krav om tilbagebetaling, blev rettet pr. 1. januar 2003.

VII. Rettens bemærkninger om nationale erklæringer

21. Retten konstaterer i årsberetningen, at en række medlemslande har taget frivillige ini-

tiativer til at afgive nationale erklæringer, og at nogle rigsrevisioner har besluttet at aflægge

revisionsberetninger om forvaltningen af EU-midler. Der er tale om henholdsvis initiativer på

nationalt administrativt niveau og initiativer fra rigsrevisioner. Det er på nuværende tidspunkt

kun den hollandske regering, der har afgivet en national erklæring om forvaltningen af EU-

midler (Report on the Dutch EU member state declaration, 2006). Hollands erklæring er re-

videret af den hollandske rigsrevision. Ligeledes er det kun Rigsrevisionen, der på nuværen-

de tidspunkt har afgivet en erklæring om revisionen af EU-midler. Retten bemærker, at de

nationale erklæringer primært anvendes som led i regnskabspligten over for de nationale

parlamenter. Retten peger samtidig på, at erklæringerne kan vise sig at være relevante for

Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af dens overordnede ansvar for forvaltningen

af budgettet og navnlig som led i Kommissionens overvågning af anvendelsen af EU-midler.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

22. Retten henviser i øvrigt til sin udtalelse om nationale erklæringer og rigsrevisionernes

revision af EU-midler fra juli 2007. Retten gør i udtalelsen opmærksom på en række betin-

gelser, der skal være opfyldt, for at Retten skal kunne bruge rigsrevisionernes revisionsre-

sultater på EU-området. Disse betingelser omfatter bl.a., at rigsrevisionernes arbejde er i

overensstemmelse med internationale standarder, og at den nationale revision har et pas-

sende omfang og timing. Retten påpeger også, at den nationale tilgang i de nationale erklæ-

ringer og revisionsberetninger står i modsætning til Rettens metode, hvor konklusionerne

drages for de enkelte budgetområder og ikke for de individuelle medlemslande. Retten udta-

ler endelig, at de nationale erklæringer og den nationale revision kan have den potentielle

positive effekt, at medlemslandene i højere grad bliver bevidste om, hvor vigtig kontrollen af

EU-midler er.

23. Baggrunden for de nationale erklæringer og revisionsberetninger er, at Parlamentet si-

den dechargemeddelelsen i 2005 har opfordret dels de nationale finansministre, dels rigs-

revisionerne til at spille en mere aktiv rolle i relation til den økonomiske forvaltning af EU-

midlerne. I dechargemeddelelsen i april 2006 opfordrede Parlamentet også rigsrevisioner-

ne til at offentliggøre en årlig revisionsberetning om de anvendte EU-midler. På den bag-

grund bemærkede Parlamentet i april i år positivt, at Rigsrevisionen afgiver en revisionser-

klæring om anvendelsen af EU-midler under delt forvaltning, samt at regeringerne i hen-

holdsvis Holland, Storbritannien og Sverige udvikler nationale erklæringer om forvaltningen

af EU-midlerne.

24. Rigsrevisionen har igen i år afgivet en erklæring om revisionen af EU-midler i Dan-

mark, jf. beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet for 2006, som Statsreviso-

rerne behandlede på mødet den 28. november 2007. Erklæringen er Rigsrevisionens bi-

drag til det medansvar for EU’s økonomiske forvaltning, som Parlamentet efterspørger

blandt medlemslandene. Jeg vil igen i år sende en engelsk oversættelse af erklæringen til

Retten og Kommissionen. Jeg er enig med Retten i, at de nationale erklæringer kan med-

virke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU-midlerne. Jeg håber dog også, at Ret-

ten i højere grad kan finde anvendelse for rigsrevisionernes arbejde på EU-området, efter-

som Rettens revisionsmetode omfatter muligheden for at undersøge andre revisorers ar-

bejde. Jeg bemærker i øvrigt, at Parlamentet i dechargemeddelelsen i 2005 påpegede, at

Retten ikke henviste til samarbejdet med rigsrevisionerne i sin årsberetning, og opfordrede

Retten til at levere oplysninger om dette samarbejde. Jeg har noteret mig, at der heller ikke

i år indgår resultater af rigsrevisionernes arbejde i Rettens årsberetning.

25. Jeg finder, at de nationale erklæringer og rigsrevisionernes arbejde på EU-området gi-

ver muligheder for samarbejde på tværs inden for EU. Internationalt samarbejde er altid en

udfordring, bl.a. på grund af forskellene i mandater, men jeg håber, at Retten fremover vil

udnytte mulighederne for samarbejde til gavn for såvel Retten som rigsrevisionerne.

VIII. Afslutning

26. Jeg har i dette notat orienteret Statsrevisorerne om Rettens årsberetning og revisions-

erklæring. Retten vurderer, at EU’s regnskaber for 2006 overordnet set er retvisende bort-

set fra en række fejl i Kommissionens bogføring. For så vidt angår administrationen af EU’s

udgifter har Retten konstateret væsentlige fejl. Rettens revisionserklæring er således nega-

tiv for store dele af landbrugspolitikken, strukturpolitikken, de interne politikker og en stor del

af foranstaltningerne udadtil. I relation til landbrugspolitikken konstaterer Retten dog, at der

siden 2006 er sket et mærkbart fald i den samlede fejlprocent i udbetalingerne af EU-midler.

27. Danmark nævnes i årsberetningen kun i forbindelse med Rettens bemærkninger om

indførelsen af enkeltbetalingsordningen på landbrugsområdet. Retten bemærker, at ordnin-

gen ikke stiller krav om nogen landbrugsmæssig aktivitet, og at der i den forbindelse er kom-

met nye støttemodtagere, herunder golf-/sportsklubber og kommunalbestyrelser i bl.a. Dan-

mark.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2006

Jeg omtaler også Rettens beretning nr. 4/2007, hvor det fremgår, at Kommissionen i 2007

endeligt besluttede at kræve tilbagebetaling af 49.264.009 kr., som Danmark modtog til eks-

portstøtte mellem 2000 og 2002.

28. Endelig har jeg orienteret Statsrevisorerne om min holdning til Rettens forbehold over

for at bruge rigsrevisionernes revisionsresultater på EU-området.

29. Jeg vil orientere Statsrevisorerne, når dechargeproceduren afsluttes med Parlamentets

politiske vurdering af 2006-regnskaberne.

Henrik Otbo