Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 3: Rigsrevisors administrationsnotat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling

Statsrevisorerne 2007
3
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 14. maj 2007

SN ITØKO04/07

Administrationsnotat til Statsrevisorerne

Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling

1. Statsrevisorerne behandlede på mødet den 25. april 2007 mit brev til Folketingets

formand om Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling. I forbindelse

med at jeg skrev til Folketingets formand, blev jeg opmærksom på, at spørgsmålet

om overgang til omkostningsbaseret bevilling ikke havde været forelagt for Statsrevi-

sorerne. Dette var bestemt ikke tilsigtet. Jeg foreslog derfor på statsrevisormødet, at

Statsrevisorernes Sekretariat, Rigsrevisionens administration og Folketingets admini-

stration skulle mødes for at drøfte det hidtidige forløb og den fremadrettede proces.

2. Mødet er afholdt den 3. maj 2007. Der var på mødet enighed om, at Rigsrevisio-

nen tidligere skulle have sikret en klar forelæggelse for Statsrevisorerne og Folketin-

get.

Statsrevisorernes Sekretariat fandt, at det vigtige nu var at orientere Statsreviso-

rerne om, hvad overgangen til omkostningsbaseret bevilling betyder for Rigsrevisio-

nen, hvad formålet er med omkostningsreformen, og hvorfor Rigsrevisionen overgår

til omkostningsbaseret bevilling, når Folketinget ikke gør det.

3. Rigsrevisionens bevilling bliver omkostningsbaseret med virkning for finansåret

2007 og frem. Jeg vedlægger Rigsrevisionens bevillingsforslag for 2008 opstillet ef-

ter de nye principper. Rigsrevisionens bevillingsforslag for 2007 bliver først opstillet

korrekt på forslag til tillægsbevilling.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 3: Rigsrevisors administrationsnotat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling

-2-

4. Det fremgår af bevillingsforslaget for 2008, at bevillingsrammen ikke er ændret i

forhold til den ramme, som Statsrevisorerne har godkendt ved deres behandling på

mødet den 28. marts 2007. Heller ikke bevillingsrammen for indeværende år vil blive

ændret af overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Den eneste nye bevillings-

mæssige binding, der er på det omkostningsbaserede bevillingsforslag, er den låneram-

me, der fremgår af bevillingsforslaget. Lånerammen er fastsat på baggrund af Rigsre-

visionens budgetterede investeringsbehov.

5. Forskellen på omkostnings- og udgiftsbaseret bevilling skal, som det fremgår af

ovenstående, ikke findes i selve bevillingsrammen. Når ændringen alligevel kan have

en betydning, skyldes det, at bevillingsregnskabet for fremtiden aflægges efter om-

kostningsbaserede principper.

Resultatet af et regnskab opgjort efter omkostningsbaserede principper og resulta-

tet af et udgiftsbaseret regnskab kan være forskelligt inden for det enkelte regnskabs-

år. Summerer man imidlertid resultatet over en længere årrække, vil forskellen udlig-

ne sig.

Den principielle forskel på et omkostningsbaseret regnskab og et udgiftsbaseret

regnskab er, at i et omkostningsbaseret regnskab resultatføres omkostninger, når de

forbruges, mens i et udgiftsbaseret regnskab resultatføres udgifter, når de afholdes. Der

kan således være en forskel i periodiseringen af udgifter/omkostninger, som medfører

en forskel i årets resultat. Der vil derfor være størst forskel i institutioner, hvor inve-

steringerne svinger meget fra år til år.

6. I Rigsrevisionen betyder omkostningsreformen følgende nye regnskabsprincipper:



Omkostninger til materielle og immaterielle aktiver resultatføres i takt med afskriv-

ning eller nedskrivning.



Lønomkostninger inkl. hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres lø-

bende, i takt med at arbejdet udføres.

Vedrørende aktiver er det i praksis således, at udgifter til anskaffelser på over 50.000

kr. samt til al it-hardware uanset pris ikke som tidligere fuldt ud belaster regnskabet i

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 3: Rigsrevisors administrationsnotat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling

-3-

anskaffelsesåret. Anskaffelserne aktiveres og afskrives over en årrække. Omkostnin-

gerne belaster regnskabet i det år, hvor afskrivningen finder sted.

Ændringen vedrørende lønomkostninger medfører, at ferie nu resultatføres som en

pekuniær opgjort omkostning i det år, hvor ferien optjenes, mens ferie før var en usyn-

lig omkostning, idet ferieafviklingen medførte et ikke-bogført produktionstab i afvik-

lingsåret. Endvidere resultatføres optjent overarbejde (fleks) nu som en omkostning,

når det optjenes, hvor det før blev bogført ved en eventuel udbetaling eller medførte

et ikke-opgjort produktionstab ved afvikling. For en løntung institution som Rigsre-

visionen kan de ændrede regnskabsprincipper vedrørende ferie og overarbejde betyde

mere end ændringerne vedrørende aktivmassen.

Rigsrevisionen har sideløbende med det udgiftsbaserede regnskab også aflagt et

omkostningsbaseret regnskab for 2005 og 2006. Årsregnskabsresultaterne for de 2 år

viste, at der var en mindre forskel på de 2 opgørelsesmetoder. I 2005 var udgifterne

opgjort efter udgiftsprincipper godt 1 % eller 2 mio. kr. højere end opgjort efter om-

kostningsprincipper. Dette skyldtes primært, at der var anskaffet en del aktiver i slut-

ningen af året. I 2006 var udgifterne opgjort efter udgiftsprincipper under 1 % eller

0,5 mio. kr. lavere end opgjort efter omkostningsprincipper. Forskellen skyldtes pri-

mært de ændrede regnskabsprincipper vedrørende ferie og overarbejde. Rigsrevisio-

nens overgang til omkostningsprincipper kan således betyde en mindre forskel i re-

sultatet i det enkelte år.

7. Det overordnede formål med omkostningsreformen er at få de resultatførte om-

kostninger til at hænge bedre sammen med den statslige produktion, så det er muligt

at knytte omkostningerne mere præcist til aktiviteter og produkter. Herudover er for-

målet at opstille en balance, som giver et retvisende billede af samtlige aktiver og pas-

siver for den enkelte statsinstitution. Opstillingen af en retvisende balance må forven-

tes i højere grad at kunne forebygge uventede ekstraregninger i den statslige sektor.

Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaserede regnskaber giver som nævnt ik-

ke den store forskel i resultatopgørelsen. Særligt de ændrede principper vedrørende

lønomkostningerne vil dog også i Rigsrevisionen give mulighed for en mere præcis

opgørelse af prisen på revisionsprodukterne.

8. Jeg har fundet det rigtigt, at Rigsrevisionen følger den statslige omkostningsreform

og overgår til omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger, uanset at Folketinget har

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 3: Rigsrevisors administrationsnotat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens overgang til omkostningsbaseret bevilling

-4-

valgt at stå udenfor. Det gør jeg, fordi Rigsrevisionen har samarbejdet med Finans-

ministeriet om reformen og har været en vigtig medspiller i en udvikling, som jeg ser

som en fordel for staten.

9. Jeg skal beklage, at spørgsmålet om Rigsrevisionens overgang til omkostningsba-

serede regnskaber og bevillinger ikke blev forelagt for Statsrevisorerne rettidigt. Jeg

har her forsøgt at beskrive baggrunden for, at Rigsrevisionen følger omkostningsrefor-

merne i staten, samt hvilke konsekvenser det har.

Jeg håber, at jeg har belyst spørgsmålet om Rigsrevisionens overgang til omkost-

ningsbaseret bevilling og regnskab tilstrækkeligt. Jeg drøfter gerne sagen yderligere

med Statsrevisorerne.

Henrik Otbo