Statsrevisorerne 2007
1
Offentligt
-1-
RIGSREVISIONEN
København, den 11. januar 2007
RN D201/07
Faktuelt notat til statsrevisorerne
om
revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2005
I. Indledning
1. Med dette notat giver jeg statsrevisorerne en orientering om revisionen af de fælles-
nordiske aktiviteter for 2005 og Nordisk Råds kontrolkomités behandling af de 3 be-
retninger om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond.
Komitéens betænkninger med tilhørende beslutningsforslag blev afgivet til Nordisk
Råds 58. session, der fandt sted i København den 31. oktober - 2. november 2006.
Efter Nordisk Råds plenarforsamlings behandling af kontrolkomitéens betænknin-
ger mv. er regnskabs- og revisionsprocessen vedrørende 2005 afsluttet og årsregnska-
berne godkendt.
I kap. II er givet et resumé af revisionen for 2005, og i kap. III, IV og V er omtalt
henholdsvis Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endelig har
jeg i kap. VI anført mine afsluttende bemærkninger.
2. Revisionen har været tilrettelagt med henblik på at efterprøve, om årsregnskaber-
ne er udarbejdet i overensstemmelse med økonomireglementerne mv. Det er påset, at
årsregnskaberne er retvisende og giver de fornødne oplysninger til bedømmelse af se-
kretariaternes forvaltning af budgetterne. Revisionen er udført efter de gældende reg-
ler i det internordiske revisionsreglement.
3. Det anvendte regnskabsprincip og den anvendte regnskabspraksis for årsregnska-
berne er uændret i forhold til sidste år.
II. Resumé
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-2-
4.
Nordisk Råd
havde et overskud på 1,8 mio. kr. i 2005. Overskuddet skyldtes pri-
mært, at der blev indregnet en overskudsandel for 2005 og tidligere år af den fælles
informationsvirksomhed med Nordisk Ministerråd. Præsidiet behandlede årsregnska-
bet på sit møde i september 2006 og tog bl.a. stilling til disponering af årets overskud.
5. I
Nordisk Ministerråd
blev et nyt it-system inkl. nyt økonomisystem taget i brug pr.
1. januar 2005. Revisionen af årsregnskabet for 2005 viste, at der blev anvendt man-
ge resurser på at få økonomisystemet integreret fuldt ud.
Fra regnskabsåret 2006 er der indført nye procedurer i økonomifunktionen med fo-
kus på de økonomiske afrapporteringer mv. Jeg vil følge op på disse nye procedurer
ved revisionen for 2006.
6. I forbindelse med en reorganisering i Nordisk Ministerråds sekretariat blev løn-
ningskontoret i Nordisk Ministerråds sekretariat sammenlagt med den øvrige økonomi-
funktion. Jeg finder det tilfredsstillende, at der skete denne sammenlægning, så kom-
petencen for hele økonomifunktionen dermed blev placeret ét sted.
7. Nordisk Ministerråd havde et underskud på 46,5 mio. kr. i 2005, der skyldes af-
skrivning af tilgodehavende på landene med 50 mio. kr. Underskuddet blev overført til
egenkapitalen, og en vedtaget ændring i økonomireglementet tillod, at egenkapitalen
kunne være negativ med det afskrevne beløb. Den negative egenkapital medførte en
supplerende oplysning i revisionspåtegningen.
8. Nordisk Samarbejdskomité (NSK) drøftede i 2005 et forslag fra generalsekretæren
om omplacering af 40 % af den frie minimumslikviditet på ca. 150 mio. kr. for at opnå
et bedre afkast. NSK godkendte dette forslag under forudsætning af budgetekspert-
gruppens tilslutning. Budgetekspertgruppen forkastede dog forslaget, idet forholdet om-
kring likviditeten ville blive taget op i forbindelse med budgetekspertgruppens arbej-
de for en langsigtet plan for en ændret budgetprocedure.
Rigsrevisionen finder det positivt, at budgetekspertgruppen har fokus på hele bud-
getproceduren for Nordisk Ministerråd, men har samtidig vurderet, at der i perioden,
indtil der foreligger en ny budgetprocedure, kan opnås et bedre afkast for en væsentlig
del af minimumslikviditeten på ca. 150 mio. kr.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-3-
9. I 2005 var i alt 27 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget. De 4 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen, mens rigsrevi-
sionerne og i særlige tilfælde private revisionsfirmaer i de øvrige nordiske lande revi-
derede de resterende institutioner. 23 af institutionerne fik en revisionspåtegning uden
forbehold eller supplerende oplysninger.
NSK har tidligere vedtaget at nedlægge 3 institutioner i Danmark i 2006. For disse
3 institutioner blev der afgivet revisionspåtegning med supplerende oplysninger om
den forestående nedlæggelse i 2006 og om de eventuelle påvirkninger af årsregnskabet
for 2005. For 1 institution i Sverige blev der afgivet supplerende oplysning om mang-
lende indeholdelse af skat mv. ved udbetaling af udlandstillæg.
10.
Nordisk Kulturfond
revideres af medlem af Folketinget Elisabeth Arnold og rigs-
revisor i forening. Kulturfonden, der primært administrerer budgetmidler fra Nordisk
Ministerråd, havde et overskud på 0,6 mio. kr. i 2005.
Fra 2005 skulle Nordisk Kulturfonds sekretariat efter bestyrelsens beslutning selv
forestå efterprøvelsen af projektregnskaber ved bevillinger på indtil 50.000 kr. Rigs-
revisionen gennemgik i samarbejde med Nordisk Kulturfonds sekretariat stikprøvevist
nogle projektregnskaber, for at sekretariatet kunne udarbejde et koncept for sin gen-
nemgang af disse projektregnskaber. Rigsrevisionen forventer, at et koncept for pro-
jektgennemgang bliver udarbejdet i løbet af 2007.
11. På baggrund af de gennemførte revisioner er det min opfattelse, at årsregnskaber-
ne for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond gav et retvisende bil-
lede af institutionernes resultat for 2005 og finansielle stilling den 31. december 2005.
Kontrolkomitéens gennemgang og behandling af årsregnskaberne og revisionens beret-
ninger bekræftede denne opfattelse, og kontrolkomitéen indstillede til Nordisk Råds
plenarforsamling, at regnskaberne og beretningerne blev taget til efterretning. Dette
skete som nævnt ved Nordisk Råds 58. session den 31. oktober - 2. november 2006.
Jeg kan konstatere, at der var vanskeligheder ved den endelige implementering af
det nye økonomisystem, hvilket medførte, at regnskabsaflæggelsen for 2005 for Nor-
disk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond ikke forløb helt tilfredsstillende.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-4-
Det er min vurdering, at vanskelighederne nu er overvundet, og at økonomifunktionen
igen fungerer tilfredsstillende. Jeg vil følge op på dette ved revisionen for 2006.
III. Revisionen af Nordisk Råd
12. Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Ministerråds sekretariat har siden 1997 haft
en samarbejdsaftale, hvorefter Nordisk Ministerråds sekretariat mod betaling bl.a. stil-
ler forvaltning af løn- og økonomifunktion til rådighed for Nordisk Råds sekretariat.
Revisionen for 2005 viste, at Nordisk Ministerråds sekretariat ikke fuldt ud havde
levet op til den indgåede aftale, idet uforudsete resursemangler i Nordisk Ministerråds
sekretariat medførte, at Nordisk Råd ikke som forudsat i administrationsaftalen løben-
de modtog tilfredsstillende interne økonomirapporter mv. Dette fandt vi uheldigt, dels
fordi der blev betalt et ikke uvæsentligt beløb for disse tjenester, dels fordi Nordisk
Råd så selv måtte anvende resurser for tilvejebringelse af økonomiske oversigter mv.
Nordisk Ministerråds sekretariat har oplyst, at der i 2006 igen bliver udarbejdet
tilfredsstillende økonomiske oversigter mv. til Nordisk Råds sekretariat.
13. Nordisk Råds indtægter var på 32,8 mio. kr. i 2005 og var stort set uændrede i
forhold til 2004. Indtægterne bestod af bidrag fra delegationerne (30,7 mio. kr.) og
intern afgift af løn og renteindtægter.
Omkostningerne var på 31,0 mio. kr., hvilket var 2,3 mio. kr. mindre end i 2004.
Det samlede resultat var på 1,8 mio. kr. for 2005, hvilket var 2,0 mio. kr. mere end
i 2004.
14. Egenkapitalen inkl. resterende hensættelser af tidligere års overskud for anvendel-
se til dækning af omkostninger ved Nordisk Råds Temamøde i 2004 udgjorde 2,1
mio. kr. pr. 31. december 2005 efter overførsel af årets resultat for 2005 på 1,8 mio. kr.
Da der ved udgangen af 2005 ikke kunne forventes yderligere omkostninger i for-
bindelse med Nordisk Råds Temamøde, anbefalede Rigsrevisionen, at Præsidiet traf
beslutning om det akkumulerede overskud for tidligere år. Rigsrevisionen har konsta-
teret, at Præsidiet i mødet i september 2006 har truffet beslutning om, at der af det
akkumulerede overskud skal reserveres 0,6 mio. kr. til gennemførelse af en opinions-
undersøgelse og journaliststipendier i 2006, og resten af overskuddet, 1,5 mio. kr.,
skal tilbagebetales til landene i 2006.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-5-
15. Det er min opfattelse, at årsregnskabet var aflagt i overensstemmelse med gælden-
de regler, og at årsregnskabet gav et retvisende billede af Nordisk Råds resultat for
2005 og finansielle stilling den 31. december 2005.
Revisionen gav ikke anledning til supplerende bemærkninger eller forbehold.
16. I kontrolkomitéens betænkning af 19. september 2006 over Rigsrevisionens beret-
ning mv. fremkom komitéen bl.a. med bemærkninger til Rigsrevisionens kommentarer
til overholdelsen af samarbejdsaftalen mellem Nordisk Ministerråds sekretariat og Nor-
disk Råds sekretariat, og komitéen opfordrede Nordisk Ministerråds sekretariat til at
intensivere arbejdet med at kunne opfylde samarbejdsaftalen.
Kontrolkomitéen var ligesom Rigsrevisionen af den opfattelse, at Nordisk Råds års-
regnskab var aflagt efter gældende regler og gav et retvisende billede af Nordisk Råds
resultat for 2005 og finansielle stilling den 31. december 2005. Komitéen foreslog, at
årsregnskabet og revisionsberetningen for Nordisk Råd for året 2003 blev taget til ef-
terretning.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i
november 2006.
IV. Revisionen af Nordisk Ministerråd
17. Nordisk Ministerråds sekretariat tog en ny it-platform inkl. det nye økonomisy-
stem, Navision Axapta, i brug den 1. januar 2005 efter en omfattende tilpasnings- og
implementeringsfase i 2003 og 2004, hvor der blev anvendt mange resurser.
18. Revision i årets løb i 2005 viste, at der også i hele 2005 blev anvendt mange re-
surser på at få integreret økonomisystemet tilfredsstillende, og at der blev konstateret
flere systemfejl, som testkørslerne i 2004 ikke havde kunnet afdække. Det store re-
surseforbrug kombineret med udskiftning blandt personalet i økonomifunktionen og
omstrukturering i Nordisk Ministerråd bevirkede, at løbende, basale regnskabsopga-
ver, herunder regnskabsmæssig bistand til Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond i hen-
hold til samarbejdsaftalerne, ikke blev udført.
Rigsrevisionen drøftede i løbet af 2005 udførelsen af økonomifunktionens opgaver
med Nordisk Ministerråds sekretariat, og ledelsen i økonomiafdelingen i Nordisk Mi-
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-6-
nisterråd tilkendegav herunder, at der var afsat tilstrækkelige resurser til regnskabsop-
gaverne.
19. Revisionen af årsregnskabet for 2005 afdækkede imidlertid, at regnskabsaflæg-
gelsen var forsinket, og at der var mange fejl, hvilket resulterede i flere regnskabsud-
kast, før det endelige årsregnskab forelå. Rigsrevisionen fandt det utilfredsstillende, at
regnskabsaflæggelsen var så væsentligt fejlbehæftet, og henstillede, at regnskabsaflæg-
gelsen og underbyggende dokumentationer er tilfredsstillende i fremtiden.
Nordisk Ministerråds sekretariat har oplyst, at der i 2006 er indført nye procedurer
for løbende opfølgning på regnskabsmæssige registreringer, så der nu er fokus på at
fremlægge korrekte periodiske økonomiske opgørelser
også i relation til forpligtel-
serne over for Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. Dette finder jeg tilfredsstillende,
og jeg vil følge op på disse nye procedurer ved revisionen i 2006.
20. Nordisk Samarbejdskomité/samarbejdsministrene (NSK/MR-SAM) besluttede i
løbet af 2005 at reducere de 18 ministerråd til 11 ministerråd. Denne reduktion blev
iværksat i løbet af efteråret 2005, så der skete en sammenlægning af nogle af råde-
ne. I forbindelse med reorganiseringen i Nordisk Ministerråd skete der samtidig en
sammenlægning af lønningskontoret med den øvrige økonomifunktion.
Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at der skete denne sammenlægning, så
kompetencen for hele økonomifunktionen dermed blev placeret ét sted.
21. Nordisk Ministerråds indtægter i 2005 udgjorde 830,1 mio. kr. i 2005 mod 818,4
mio. kr. i 2004. Af de samlede indtægter udgjorde bidrag fra de nordiske lande i alt
814,0 mio. kr. Beløbet blev fastsat af samarbejdsministrene i forbindelse med Nor-
disk Råds session den 1.-3. november 2004.
22. De samlede omkostninger udgjorde 876,7 mio. kr., hvilket var en stigning i for-
hold til 2004 på 59,1 mio. kr. I regnskabet for 2006 var der en ekstraordinær afskriv-
ning af krav på landene på 50,0 mio. kr.
Årsregnskabet for 2005 viste et samlet underskud på 46,5 mio. kr. mod et over-
skud på 0,3 mio. kr. i 2004.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-7-
23. Under aktiverne var der tidligere optaget et tilgodehavende på medlemslandene,
der skyldtes samarbejdsministrenes beslutning om at mindske Nordisk Ministerråds
likvide midler gennem reduktion i de årlige indbetalinger. Nordisk Ministerråd havde
herefter et samlet tilgodehavende hos landene på 50 mio. kr. ultimo 2005.
På NSK/MR-SAM’s
møde den. 13. december 2005 blev
det besluttet, at tilgodeha-
vendet skulle afskrives over driften i 2005. Det derved opståede negative resultat skul-
le som sædvanligt overføres som egenkapital, der således vil blive negativ. Efter be-
stemmelserne i økonomireglementet skal underskud/negativ egenkapital indbetales af
medlemslandene. For at imødegå indbetalingen på grund af afskrivningen på 50 mio.
kr. blev der samtidig vedtaget en undtagelsesbestemmelse i økonomireglementet ved-
rørende netop denne afskrivning. Afskrivningen ville herefter vises i årsregnskabet
som en varig
bunden
negativ egenkapital.
Under hensyn til forholdets karakter afgav jeg revisionspåtegning med følgende
supplerende oplysning om den negative egenkapital:
Ӂrsregnskabet viser en egenka-
pital på ÷46.549 tkr. Årets negative egenkapital er opstået som følge af afskrivning af
tilgodehavendet hos medlemslandene i 2005 på 50.000 tkr. Efter en specifik ændring
til økonomireglementet i 2005 om denne afskrivning skal medlemslandene ikke indbe-
tale underskud/negativ egenkapital for så vidt angår afskrivningen. Som følge heraf
vil der fremover være en negativ grundkapital på 50.000 tkr. Den årlige samlede egen-
kapital vil også være negativ, men afvige fra den negative grundkapital med årets over-
eller underskud, der løbende afregnes med medlemslandene”.
24. Størstedelen af de likvide midler blev placeret på kortløbende aftalekonti for at op-
nå bedst mulig forrentning, der udgjorde gennemsnitligt 2,1 % i 2005.
Rigsrevisionen konstaterede under revisionen, at NSK i 2005 behandlede et forslag
fra generalsekretæren om, at 40 % af den forventede minimumslikviditet kunne place-
res med løbetider på indtil 3 år for at opnå endnu større forrentning. NSK godkendte
dette forslag under forudsætning af budgetekspertgruppens tilslutning. Rigsrevisionen
blev fra Nordisk Ministerråds økonomiafdeling orienteret om, at budgetekspertgruppen
efterfølgende forkastede forslaget, og at budgetekspertgruppen arbejdede på en lang-
sigtet plan for hele Nordisk Ministerråds budgetprocedure.
Rigsrevisionen finder det positivt, at budgetekspertgruppen har fokus på hele bud-
getproceduren for Nordisk Ministerråd. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-8-
der i perioden, indtil der foreligger en ny budgetprocedure, kan opnås et bedre afkast
for en væsentlig del af minimumslikviditeten på ca. 150 mio. kr. På denne baggrund
anbefalede Rigsrevisionen, at forholdet blev taget op til fornyet vurdering i budgetek-
spertgruppen.
25. Egenkapitalen udgjorde ÷46,5 mio. kr. pr. 31. december 2005, svarende til årets
resultat for 2005. Samarbejdsministrene har godkendt regnskabet. I overensstemmel-
se med ministerrådets økonomireglement er det ordinære overskud på 4,5 mio. kr.
blevet betalt tilbage til giverlandene i 2006 ved modregning i indbetalingerne for 2.
halvår 2006.
26. Projekter, støtteordninger o.l., som administreres af statslige institutioner mv., re-
videres som hovedregel stikprøvevist af de enkelte landes rigsrevisioner som led i re-
visionen af pågældende institutions/forvaltningsorgans regnskab. Andre projekter og
støtteordninger mv. revideres af private revisorer. Rigsrevisionen reviderede i 2005
som for tidligere år stikprøvevist de projekter, der administreredes af Nordisk Mini-
sterråds sekretariat, og konstaterede, at udbetalinger var sket på et korrekt grundlag,
og at der var en tilfredsstillende administrativ styring af enkeltprojekterne.
27. I skyldige projektmidler indeholdtes udisponerede projektmidler på 30,1 mio. kr.
i 2005 mod tilsvarende 17,9 mio. kr. i 2004. Udisponerede projektmidler kan henstå i
maks. 3 år, hvorefter de skal tilbageføres til medlemslandene.
Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at fremgangsmåden ved forvaltning af
de udisponerede midler ikke fuldt ud var i overensstemmelse med gældende retnings-
linjer, idet der i nogle tilfælde ikke kunne konstateres et reelt projektindhold som
grundlag for den efterfølgende disponering. Der var i 2005 ikke tilbageført udispone-
rede midler.
Rigsrevisionen anbefalede, at der skete en gennemgang af såvel disponerede som
udisponerede projektmidler for at sikre, at der var tale om et reelt projektindhold.
28. I 2005 var i alt 27 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget, hvoraf de 4 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen. Resten
blev revideret af de øvrige nordiske landes rigsrevisioner eller private revisionsfirmaer.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
-9-
Rigsrevisionen har derfra modtaget revisionsberetninger mv. om den gennemførte re-
vision vedrørende 2005. Ligeledes har Rigsrevisionen modtaget sammendrag, der in-
deholdt såvel generelle bemærkninger som mere specifikke bemærkninger om enkel-
te institutioner.
23 af institutionerne fik revisionspåtegninger uden forbehold og supplerende op-
lysninger. NSK har tidligere vedtaget at nedlægge 3 institutioner i Danmark i 2006.
For disse 3 institutioner blev der afgivet revisionspåtegning med supplerende oplysnin-
ger om den forestående nedlæggelse i 2006 og om de eventuelle påvirkninger af års-
regnskabet for 2005. For 1 institution i Sverige blev der givet supplerende oplysning
om manglende beskatning af udlandstillæg samt om manglende betaling af sociale af-
gifter, hvilket kunne være i strid mod lovgivningen.
29. Rigsrevisionen aflagde i 2005 revisionsbesøg ved Nordisk Ministerråds kontorer
i Riga og Vilnius. Generelt konstaterede Rigsrevisionen, at der ved begge kontorer var
en tilfredsstillende økonomiforvaltning, og at man i vid udstrækning havde efterkom-
met anbefalingerne fra det foregående besøg i 2003.
30. Ved begge kontorer kunne Rigsrevisionen konstatere, at der var meget mangelful-
de informationer fra Nordisk Ministerråds sekretariat om overførsel af budget- og pro-
jektmidler til kontorerne, hvilket gav fejlinformation i kontorernes bogføring. Rigsre-
visionen anbefalede, at dette forhold blev løst i samråd med Nordisk Ministerråds se-
kretariat.
31. Ved det forrige besøg på kontoret i Riga konstaterede Rigsrevisionen, at der i
økonomisystemet blev anvendt en software, der medførte mulighed for fejlinformatio-
ner. Denne software var på tidspunktet for revisionsbesøget fjernet fra økonomisyste-
met, hvilket Rigsrevisionen fandt tilfredsstillende.
32. Ved kontoret i Vilnius konstaterede Rigsrevisionen bl.a., at der var udarbejdet en
samlet instruks for hele kontoret, og at de ansattes lønforhold var bragt i orden.
33. Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Nordisk Ministerråd var aflagt i over-
ensstemmelse med gældende regler, og at årsregnskabet gav et retvisende billede af
Nordisk Ministerråds resultat for 2005 og finansielle stilling den 31. december 2005.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
- 10 -
Revisionen gav ikke anledning til forbehold. Derimod blev der givet supplerende
oplysning om den negative egenkapital.
34. I betænkning af 19. september 2006 konstaterede kontrolkomitéen med udgangs-
punkt i Rigsrevisionens beretning, at der var få bemærkninger til Nordisk Ministerråds
regnskab og virksomhed.
Kontrolkomitéen opfordrede Nordisk Ministerråds sekretariat til at intensivere ar-
bejdet med at løse forholdene ved implementering af det nye økonomisystem, idet det
berører såvel Nordisk Ministerråds egen bogføring som overholdelse af samarbejdsaf-
talerne med Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. Kontrolkomitéen vil ligesom Rigsre-
visionen følge op på dette forhold i 2006.
Kontrolkomitéen var ligesom Rigsrevisionen af den opfattelse, at Nordisk Minister-
råds årsregnskab var aflagt efter gældende regler og gav et retvisende billede af Nor-
disk Ministerråds resultat for 2005 og finansielle stilling den 31. december 2005. Slut-
telig foreslog kontrolkomitéen, at Nordisk Råd tog årsregnskabet og revisionsberet-
ningen om Nordisk Ministerråds virksomhed 2005 til efterretning.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i
november 2006.
V. Revisionen af Nordisk Kulturfond
35. Årsregnskabet for Nordisk Kulturfond revideres af medlem af Folketinget Elisa-
beth Arnold og rigsrevisor i forening. Revisorerne konstaterede, at årsregnskabets og
især balancens opstilling og indhold for 2005 var ændret i forhold til tidligere. Det
skyldtes, at Nordisk Kulturfond i henhold til ændringer i overenskomsten samt ratifi-
cering af retsstillingsaftalen er blevet et selvstændigt retssubjekt. Balancens enkelte
bestanddele var dermed udskilt fra Nordisk Ministerråds regnskab.
36. Nordisk Kulturfond havde indtægter på 32,7 mio. kr. i 2005 mod 33,6 mio. kr. i
2004 og omkostninger på 32,1 mio. kr. mod 34,7 mio. kr. i 2004.
Fondens resultat blev et overskud på 0,6 mio. kr. i 2005 mod et underskud på 1,1
mio. kr. i 2004. Årets resultat blev overført til egenkapitalen, der udgjorde 1,8 mio. kr.
pr. 31. december 2005.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
- 11 -
37. Nordisk Kulturfonds bestyrelse vedtog i 2004, at der for bevillinger på indtil
50.000 kr. ikke mere vil blive stillet krav om ekstern revision af det endelige projekt-
regnskab, idet en uforholdsmæssig stor del af projektmidlerne ville medgå til revisio-
nen. Samtidig fik sekretariatet fuldmagt til at forestå den regnskabsmæssige evalue-
ring af disse projekter.
Revisorerne anbefalede i den forbindelse, at der blev udarbejdet en instruks for se-
kretariatets evaluering af regnskaber, der ikke har tilknyttet ekstern revision. I en
overgangsfase ville Rigsrevisionen bistå Nordisk Kulturfonds sekretariat med at ud-
arbejde et koncept for sekretariatets gennemgang af disse projektregnskaber, så gen-
nemgangen fokuserer på de væsentlige og risikofyldte elementer. I den forbindelse
gennemgik Rigsrevisionen i tilknytning til årsregnskab for 2005 stikprøvevist nogle
projektregnskaber for at opnå et erfaringsgrundlag for udarbejdelse af konceptet. Gen-
nemgangen af de stikprøvevist udvalgte projektregnskaber viste i øvrigt, at de bevil-
gede midler var disponeret i overensstemmelse med projektkontrakten, og at der var
taget skyldige økonomiske hensyn ved projekternes gennemførelse.
Rigsrevisionen vil fortsætte samarbejdet med fondens sekretariat om stikprøvevis
gennemgang af projektregnskaber og forventer, at fonden udarbejder et koncept for
projektgennemgang i løbet af 2007.
38. I henhold til overenskomsten for Nordisk Kulturfond er der indgået aftale med
Nordisk Ministerråds sekretariat, der mod betaling bl.a. varetager løn- og økonomi-
funktionen for Nordisk Kulturfonds sekretariat.
Revisionen for 2005 viste, at Nordisk Ministerråds sekretariat ikke fuldt ud leve-
de op til den indgåede aftale, idet Nordisk Kulturfond ikke som forudsat i administra-
tionsaftalen løbende modtog tilfredsstillende interne økonomirapporter, afstemninger
af projekters økonomiske status mv. Dette fandt revisorerne uheldigt, dels fordi der
blev betalt et ikke uvæsentligt beløb for disse tjenester, dels fordi Nordisk Kulturfond
så selv måtte anvende resurser for tilvejebringelse af økonomiske oversigter mv.
Revisorerne er nu orienteret fra Nordisk Ministerråds sekretariat om, at der i 2006
igen bliver udarbejdet tilfredsstillende økonomiske oversigter mv. til Nordisk Råds
sekretariat.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
- 12 -
39. Det er revisorernes opfattelse, at årsregnskabet var aflagt i overensstemmelse med
gældende regler, herunder de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter, og at
årsregnskabet gav et retvisende billede af Nordisk Kulturfonds resultat for 2005 og
finansielle stilling den 31. december 2005.
Revisionen gav ikke anledning til supplerende oplysninger eller forbehold.
40. I kontrolkomitéens betænkning af 19. september 2006 fremgik det bl.a., at kon-
trolkomitéen fandt, at der var en god administration af Nordisk Kulturfond.
Kontrolkomitéen fremkom med bemærkninger til Rigsrevisionens kommentarer til
overholdelsen af samarbejdsaftalen mellem Nordisk Ministerråds sekretariat og Nor-
disk Råds sekretariat, og komitéen opfordrede Nordisk Ministerråds sekretariat til at
intensivere arbejdet med at kunne opfylde samarbejdsaftalen.
Med baggrund i ovenstående anbefalede kontrolkomitéen, at Nordisk Råd godkend-
te Nordisk Kulturfonds årsregnskab for 2005, bevilgede fondens bestyrelse ansvars-
frihed for 2005 og tog virksomheds- og revisionsberetningen for 2005 til efterretning.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i no-
vember 2006.
VI. Afsluttende bemærkninger
41. Jeg kan konstatere, at der fortsat tages initiativer til at forbedre økonomiforvaltnin-
gen af de fællesnordiske aktiviteter, og at der bl.a. er sket en sammenlægning af løn-
og økonomifunktionen.
Samtidig kan jeg konstatere, at der har været vanskeligheder ved den endelige im-
plementering af det nye økonomisystem, hvilket medførte, at regnskabsaflæggelsen
for 2005 for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond ikke forløb
helt tilfredsstillende. Det er min vurdering, at vanskelighederne nu er overvundet, og
at økonomifunktionen igen fungerer tilfredsstillende. Jeg vil følge op på dette ved re-
visionen for 2006.
Det er min opfattelse, at årsregnskaberne for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og
Nordisk Kulturfond giver et retvisende billede af de fællesnordiske aktiviteter for
2005.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond 2005
- 13 -
42. Jeg vedlægger til statsrevisorernes orientering revisionsberetningerne for 2005
vedrørende Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endvidere ved-
lægger jeg kopi af kontrolkomitéens 3 betænkninger vedrørende beretningerne mv.
Henrik Otbo