Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 18 6
Offentligt
1400505_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om udbetaling af uhævede
feriepenge til efterlønsmodtagere
Oktober
2014
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 18. september 2014
1400505_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere
(beretning nr. 18/2007)
18. september 2014
RN 705/14
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om udbetaling af uhævede feriepenge til
efterlønsmodtagere, som blev indledt med en beretning i 2007.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Højesteret har den 5. maj 2014 truffet afgørelse i sagen om udbetaling af uhævede
feriepenge til efterlønsmodtagere. Retten afgjorde, at Beskæftigelsesministeriet skal
udbetale refusion til a-kasserne i en række sager, hvor a-kasserne har udbetalt ferie-
penge til efterlønsmodtagere efter Beskæftigelsesministeriets ændring af ferieloven i
2004. Højesterets dom vedrører 3 typer sager, hvor beskæftigelsesministeren som
sidste ankeinstans havde besluttet ikke at udbetale refusion til a-kasserne. Beskæfti-
gelsesministeriet oplyser, at ministeriets samlede udgifter i sagen udgør 28,5 mio. kr.
inkl. renter og sagsomkostninger. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at sagen
kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
AK-Samvirke stævnede i februar 2011 Beskæftigelsesministeriet for at få udbetalt
refusion i en række nye sager, som ikke er behandlet i beretningen.
Østre Landsret afgjorde sagen til Beskæftigelsesministeriets fordel, hvorefter AK-
Samvirke ankede sagen til Højesteret.
Højesteret afsagde dom i sagen i maj 2014 og afgjorde, at Beskæftigelsesministe-
riet skal udbetale refusion til a-kasserne i de 3 sager.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i september 2008 en beretning om udbetaling af uhævede feriepen-
ge. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets ændring af ferieloven i 2004, som
fik konsekvenser for a-kassernes udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere.
Kort fortalt fik efterlønsmodtagere i en række tilfælde mulighed for at få feriepenge, samtidig
med at de fik udbetalt efterløn.
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 18. september 2014
1400505_0003.png
2
Beretningen viste, at Beskæftigelsesministeriet ikke havde håndteret ændringen af ferieloven
tilfredsstillende. Ministeriet var opmærksom på, at lovændringen gav mulighed for dobbelt-
forsørgelse, og burde have foretaget en grundigere undersøgelse af konsekvenserne af den
ændrede ferielov. Det ville yderligere have været hensigtsmæssigt, hvis ministeriet havde
sikret, at a-kasserne var opmærksomme på disse konsekvenser, selv om det i sidste ende
påhviler a-kasserne at holde sig orienteret om lovgivningen og dens konsekvenser for a-kas-
sernes sagsbehandling.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Beskæftigelsesministe-
riets lovforberedende arbejde til ændringen af ferieloven var præget af manglende grundig-
hed og forudseenhed.
4. Som svar på beretningen afgav beskæftigelsesministeren en redegørelse til Statsreviso-
rerne i januar 2009. Heri oplyste ministeren at have noteret sig en lang række af Rigsrevisio-
nens konklusioner i beretningen.
5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i februar 2009 et notat i hen-
hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning
på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007,
s. 150-151. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende om-
råder:
afviklingen af alle sager om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønmodtagere
de samlede omkostninger for staten med hjemmel i Akt 83 13/12 2007
afklaringen af, om de nye sagstyper, som efterfølgende er opstået i relation til spørgsmå-
let om a-kassernes vejledningspligt, har givet staten yderligere omkostninger
Beskæftigelsesministeriets erfaringer med at udarbejde systematiske risikovurderinger
af det lovforberedende arbejde.
6. Rigsrevisionen afgav i november 2010 et notat til Statsrevisorerne om opfølgningen i sa-
gen.
Rigsrevisionen konstaterede, at a-kasserne havde afsluttet alle sager om udbetaling af uhæ-
vede feriepenge til efterlønsmodtagere, og at Beskæftigelsesministeriet forventede, at sta-
tens udgifter i sagen holdt sig inden for rammen i Akt 83 13/12 2007.
Desuden konstaterede Rigsrevisionen i notatet, at ministeriet ikke forventede, at staten ville
få yderligere udgifter som følge af de nye sagstyper, som var opstået, da alle var behandlet
og afgjort i det etablerede ankesystem.
Endelig fandt Rigsrevisionen, at ministeriet på tilfredsstillende vis havde udarbejdet et kon-
cept for risikovurderingen af det lovforberedende arbejde.
7. Statsrevisorerne var i deres behandling af notatet opmærksomme på, at AK-Samvirke
overvejede at stævne Beskæftigelsesministeriet i sagen, og ønskede derfor at følge sagen.
AK-Samvirke stævnede efterfølgende ministeriet i februar 2011. Notatet og Statsrevisorer-
nes bemærkninger findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2009.
8. Rigsrevisionen redegør i dette notat for sagens retlige forløb.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 18. september 2014
1400505_0004.png
3
II.
Sagens forløb
9. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende sagens forløb i Østre Landsret og efterfølgende
i Højesteret. Gennemgangen er baseret på sagens dokumenter og beskæftigelsesministe-
rens redegørelse.
10. AK-Samvirke stævnede den 28. februar 2011 Beskæftigelsesministeriet i sagen. Stæv-
ningen skulle sikre en retlig afgørelse af, om ministeriet skulle dække a-kassernes udgifter i
forbindelse med udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. På grund af sa-
gens principielle karakter blev den henvist til Østre Landsret, som afsagde dom i sagen den
11. maj 2012 og gav Beskæftigelsesministeriet medhold.
11. AK-Samvirke ankede den 28. juni 2012 sagen til Højesteret, som den 5. maj 2014 afgjor-
de sagen til AK-Samvirkes fordel således, at Beskæftigelsesministeriet skal udbetale refu-
sion til a-kasserne i de pågældende sager.
Baggrunden for AK-Samvirkes stævning
12. AK-Samvirke lagde en række forhold til grund i sin stævning i februar 2011. Der opstod 3
nye typer sager, efter at beskæftigelsesministeren i sin tid med hjemmel i Akt 83 13/12 2007
dækkede a-kassernes udgifter til de
oprindelige
sager om udbetaling af feriepenge til efter-
lønsmodtagere, som blev behandlet i beretningen. A-kassernes udgifter i forbindelse med
disse nye sagstyper blev samlet estimeret til ca. 150 mio. kr. Estimatet var dog meget usik-
kert og sandsynligvis for højt.
AK-Samvirke ønskede, at Beskæftigelsesministeriet også skulle dække a-kassernes udgifter
til disse sager. AK-Samvirke mente ikke, at ministeriet havde fulgt arbejdsløshedsforsikrings-
loven og vejledt a-kasserne korrekt om lovens konsekvenser. Desuden lagde AK-Samvirke
til grund, at ministeriets forpligtelse til at give refusion var den samme for de nye sagstyper
som for de oprindelige sager, da a-kassernes sagsbehandling i samme grad var ”undskylde-
lig”. På dette grundlag mente AK-Samvirke, at Akt 83 13/12 2007 også gav hjemmel til, at
ministeriet kunne udbetale refusion til de 3 nye sagstyper.
Dette afviste Beskæftigelsesministeriet ved stævningen i 2011. Ministeriet havde i sin tidlige-
re redegørelse til Rigsrevisionen henvist til, at ministeriet heller ikke var forpligtet til at dæk-
ke udgifterne til de oprindelige sager, men gjorde det som en dispensation fra refusionsbe-
stemmelserne. En dispensation, man ikke ønskede at gentage.
Landsrettens afgørelse
13. Østre Landsret gav den 11. maj 2012 Beskæftigelsesministeriet medhold i sagen og fri-
fandt ministeriet for enhver erstatningsforpligtelse over for a-kasserne.
Landsretten vurderede i dommen, at de 3 nye sagstyper var omfattet af refusionsbekendt-
gørelsens § 2, stk. 2, hvorefter en a-kasses ret til refusion falder væk, hvis a-kassen har be-
gået fejl i sagsbehandlingen, og klageinstanserne som følge heraf træffer afgørelse om, at
medlemmet har ret til en ydelse
.
Landsretten vurderede desuden, at Beskæftigelsesministeriet ikke var forpligtet til at give dis-
pensation fra refusionsbekendtgørelsen og give refusion for de feriepenge, som a-kasserne
havde udbetalt i forbindelse med de 3 nye sagstyper. Vurderingen var baseret på 2 forhold:
Landsretten vurderede, at de 3 nye sagstyper ikke var omfattet af Akt 83 13/12 2007,
som omhandlede ministeriets dispensation i forbindelse med de oprindelige sager, og
som blev tiltrådt, før de nye sagstyper opstod.
Landsretten vurderede, at de nye sagstyper ikke var sammenlignelige med de oprinde-
lige sagstyper i forhold til, om det var ”undskyldeligt”, at a-kasserne ikke havde opfyldt
deres vejledningspligt.
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 18. september 2014
1400505_0005.png
4
Landsretten fandt heller ikke, at det gav Beskæftigelsesministeriet en ansvarsforpligtelse, at
ministeriet ikke særskilt havde orienteret a-kasserne om de ændrede regler i ferieloven.
AK-Samvirke ankede afgørelsen til Højesteret i juni 2012.
Højesterets afgørelse
14. Den 5. maj 2014 afgjorde Højesteret, at Beskæftigelsesministeriet skulle give a-kasserne
refusion for deres udgifter i de 3 sagstyper.
Højesteret vurderede i sin afgørelse, at a-kasserne ved denne administration ikke havde be-
gået fejl af en sådan karakter, som efter lovgrundlaget kunne begrunde, at deres ret til refu-
sion af de pågældende ydelser skulle bortfalde som bestemt i refusionsbekendtgørelsens
§ 2, stk. 2. Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på flere forhold:
”I de foreliggende sager består a-kassernes fejl i, at de har administreret samspillet mel-
lem efterløn og feriegodtgørelse således, at der ikke kunne opnås dobbeltforsørgelse,
hvilket var anført i forarbejderne til ferieloven”.
”Ved bedømmelsen af a-kassernes fejl må der endvidere lægges vægt på, at Beskæfti-
gelsesministeriet ved ikrafttrædelsen af den pågældende ændring af ferieloven var op-
mærksom på, at der var muligheder for dobbeltforsørgelse i forbindelse med bl.a. efter-
løn, at ministeriet på daværende tidspunkt ikke fandt behov for at løse problemet ved en
ændring af de administrative regler på efterlønsområdet, og at ministeriet trods udsagnet
om dobbeltforsørgelse i forarbejderne til ændringen af ferieloven undlod at gøre a-kas-
serne opmærksom på ministeriets opfattelse af retsstillingen”.
15. Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Højesterets afgørelse og i samråd med
Kammeradvokaten og AK-Samvirke opgjort det samlede beløb, som ministeriet skal udbe-
tale til a-kasserne, i sagen til ca. 27,2 mio. kr., hvilket er væsentligt lavere end de estimerede
150 mio. kr. Ministeriet har i et brev af 12. august 2014 orienteret Finansudvalget om sagen
og om, at beløbet vil blive afholdt af ministeriets lovbundne bevilling, § 17.55.01. Efterløn.
Dertil kommer ca. 1,25 mio. kr. til at dække sagsomkostninger, som vil blive afholdt af mini-
steriets driftsbevilling.
III.
Afslutning
16. Med Højesterets afgørelse af sagen finder Rigsrevisionen, at sagen kan afsluttes.
Lone Strøm