Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 18 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om udbetaling af uhævede

feriepenge til efterlønsmodtagere

November

2010

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efter-

lønsmodtagere (beretning nr. 18/2007)

27. oktober 2010

RN A105/10

1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 9. februar 2009 i henhold til rigsrevisorlovens

§ 18, stk. 4, om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere, at jeg ville følge

udviklingen på en række punkter. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2007, s. 150-151.

Jeg ville konkret følge op på:

•

afviklingen af alle sager om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere

de samlede omkostninger for staten med hjemmel i Akt 83 13/12 2007

afklaringen af, om de nye sagstyper, som efterfølgende er opstået i relation til spørgs-

målet om a-kassernes vejledningspligt, har givet staten yderligere omkostninger

ministeriets erfaringer med at udarbejde systematiske risikovurderinger af det lovforbe-

redende arbejde.

Afvikling af sager om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere

2. Det fremgik af mit notat til Statsrevisorerne af 9. februar 2009, at a-kasserne ved udgan-

gen af 2008 havde afviklet 98,2 % af de 48.862 sager om uhævede feriepenge til efterløns-

modtagere. Der var således fortsat 873 uafsluttede sager.

3. Beskæftigelsesministeriet har efter en rundspørge til a-kasserne foretaget af Arbejdsdi-

rektoratet oplyst, at a-kasserne nu har behandlet alle 48.862 sager. Det finder jeg tilfreds-

stillende.

II.

De samlede omkostninger for staten

4. Beskæftigelsesministeriet fik i Akt 83 13/12 2007 bemyndigelse til at yde 100 % tilskud

til modregning af feriepenge i efterløn i sager, hvor a-kassen i perioden 1. januar 2004 -

21. marts 2006 i forbindelse med attestation af feriekort ikke af egen drift havde vejledt med-

lemmet eller havde givet medlemmet forkert eller utilstrækkelig vejledning om muligheden

for at få udbetalt feriepenge uden fradrag i efterløn.

Det fremgik af mit notat til Statsrevisorerne, at Beskæftigelsesministeriet skønnede at kunne

overholde bevillingen i Akt 83 på 450-600 mio. kr. i forbindelse med udbetaling af refusion til

a-kasserne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

5. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet i alt har udbetalt 542.197.229 kr. inkl.

renter i refusion til a-kasserne for de berørte sager.

6. Jeg konstaterer, at statens samlede udbetaling af refusion til a-kasserne har holdt sig in-

den for bevillingen i Akt 83.

III.

Afklaring af, om de nye sagstyper giver staten yderligere omkostninger

7. I beretningen såvel som i notatet til Statsrevisorerne i februar 2009 omtalte jeg nogle nye

sagstyper, der var opstået i relation til problemstillingen om a-kassernes vejledningspligt.

Jeg tilkendegav, at jeg ville følge op på, om de nye typer af sager ville føre til yderligere om-

kostninger for staten.

De oprindelige sager og Akt 83

8. Ifølge beretningen om udbetaling af feriepenge til efterlønsmodtagere var ferieloven klart

formuleret, ligesom reglerne om fradrag i efterlønnen klart beskrev, hvornår der skulle ske

fradrag i efterlønnen ved udbetaling af feriepenge. Som Rigsrevisionen fremhæver i beret-

ningen, havde det været hensigtsmæssigt, om ministeriet havde sikret, at a-kasserne var

opmærksomme på lovgivningens mulighed for at få udbetalt feriepenge uden fradrag i efter-

lønnen, men det fritager ikke a-kasserne for ansvaret for at holde sig orienteret om og admi-

nistrere efter de gældende regler.

9. I Akt 83 13/12 2007 gav Finansudvalget Beskæftigelsesministeriet bemyndigelse til at ud-

betale refusion til a-kasserne for de oprindelige sager.

Akt 83 blev ifølge ministeriet udarbejdet på baggrund af, at Østre Landsret den 31. oktober

2007 afviste Beskæftigelsesministeriets stævning mod Arbejdsmarkedets Ankenævn (nu-

værende Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvilket er den betegnelse, der herefter

bruges i notatet) med den begrundelse, at ministeriet hverken havde retlig eller økonomisk

interesse i sagen. Landsretten antog dermed implicit, at Beskæftigelsesministeriet ikke skul-

le betale refusion til a-kasserne. Landsretten vurderede også, at ministeriets eventuelle in-

teresse i at friholde a-kasserne for tab ikke var en retlig forpligtelse, men udtryk for ministe-

riets ønske om at vise imødekommenhed over for a-kasserne.

10. Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal Akt 83 derfor ses som en dispensation fra reglen i

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003, hvor der står, at en a-kasses ret til refusion falder

væk,

”hvis en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen, og Arbejdsdirektoratet eller Ar-

bejdsmarkedets Ankenævn som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til

en ydelse”.

Ifølge Akt 83, pkt. b, kan Arbejdsdirektoratet nemlig efter ”principperne

om ret til

dispensation fra egne regler dispensere fra hovedreglen og give kassen helt eller delvis ret

til refusion”.

11. Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at Akt 83 kun giver ministeriet hjemmel til at ud-

betale refusion i de 2 oprindelige kategorier af sager:

•

Den ene kategori drejer sig om sager, hvor efterlønsmodtagere havde sendt deres ferie-

kort til attestation i a-kassen, men ikke bedt om vejledning.

Den anden kategori drejer sig om sager, hvor efterlønsmodtagere ved indsendelse af

feriekort havde anmodet a-kassen om vejledning, men havde fået forkert eller mangel-

fuld vejledning. Det fremgår af Akt 83, at a-kasserne kun fik refusion for denne kategori

af sager, fordi det var praktisk vanskeligt at skelne de 2 kategorier fra hinanden. Det var

nemlig bevismæssigt vanskeligt at afgøre, om efterlønsmodtagerne havde bedt om vej-

ledning i forbindelse med indsendelse af feriekortet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

Baggrunden for de nye sagstyper

12. Beskæftigelsesministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at der efter vedtagelsen af Akt

83 er opstået 3 nye sagstyper, der vedrører a-kassernes vejledningspligt over for efterløns-

modtagere og deres mulighed for at få efterbetalt uhævede feriepenge. De 3 nye sagstyper,

der har været behandlet i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, omfatter følgende:

•

Sager, hvor a-kasse-medlemmet inden overgangen til efterløn skulle vælge mellem den

gamle efterlønsordning og den fleksible efterlønsordning. Sagerne drejer sig om perso-

ner, der er overgået til efterløn efter den gamle ordning, hvor alle optjente feriepenge

medfører fradrag. Forskellen mellem de 2 ordninger er bl.a., at man på den gamle ord-

ning kan arbejde begrænset uden fradrag i efterlønnen, mens man på den fleksible ord-

ning kan arbejde så meget, man vil, mod timefradrag i efterlønnen. Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg har afgjort, at a-kassen i forbindelsen med medlemmets valg mellem

de 2 ordninger skulle have vejledt medlemmet om muligheden for at undgå fradrag for

feriepenge, hvis medlemmet valgte den fleksible efterlønsordning og herefter fik feriekort

og undlod at holde ferien i ferieåret.

Sager, hvor a-kasse-medlemmet afviklede ferie før overgangen til efterløn. Sagerne dre-

jer sig om personer, som inden overgangen til efterløn har holdt ferie i slutningen af et

ansættelsesforhold eller mellem slutningen af et ansættelsesforhold og overgangen til

efterløn. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse om, at a-kassen,

hvis den før medlemmets overgang til efterløn blev opmærksom på, at medlemmet plan-

lagde at holde ferie inden overgangen til efterløn, skulle have vejledt om muligheden for

at undlade at holde ferie og i stedet overgå til efterløn med det samme, få et feriekort og

herefter undlade at holde ferie i ferieåret.

Sager, hvor a-kasse-medlemmet i forbindelse med arbejdsophør og overgang til efterløn

fik udbetalt alle tilgodehavende feriepenge som engangsbeløb. Sagerne drejer sig om

personer, der har fået feriepenge udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, og har fået et fra-

drag i efterlønnen for de udbetalte feriepenge. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har

truffet afgørelse om, at a-kasser, som blev opmærksomme på, at et medlem i forbindel-

se med efterlønsansøgningen oplyste, at vedkommende forventede at få udbetalt ferie-

penge efter § 30, stk. 1, men før udbetalingen var sket, skulle have vejledt medlemmet

om muligheden for at få et feriekort i stedet og herefter undlade at holde ferie i ferieåret.

•

13. Disse nye sagstyper fremkom altså – ligesom de oprindelige sager – ved, at medlem-

mer klagede til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over den vejledning, de modtog af

deres a-kasse. I perioden foråret 2008 - foråret 2010 traf Ankestyrelsens Beskæftigelses-

udvalg således principiel afgørelse i de 3 typer af sager om, at medlemmer var blevet for-

kert eller utilstrækkeligt vejledt af deres a-kasse i forbindelse med afvikling af ferie eller ud-

betaling af feriepenge ved overgang til efterløn.

Afgørelserne medførte, at de medlemmer, som var omfattet af de nye sagstyper, skulle stil-

les, som om de var blevet vejledt korrekt af deres a-kasse. Dvs. at a-kasserne herefter skul-

le genbehandle alle de omfattede sager og betale efterlønsfradraget tilbage til de medlem-

mer, der valgte at blive stillet, som om de henholdsvis:

•

var overgået til den fleksible efterlønsordning frem for den gamle ordning

var overgået til efterløn før ferieafholdelse

havde undladt at få feriepenge udbetalt som engangsbeløb ved arbejdsophør (ferielo-

vens § 30, stk. 1).

A-kassernes ret til refusion fra staten

14. A-kassernes medlemmer skal altså, ifølge afgørelserne i Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg, også i de nye sagstyper have efterbetalt den efterløn, de måtte være berettiget

til. Disse sager behandles stadig løbende af a-kasserne og Arbejdsdirektoratet. Spørgsmå-

let er nu, hvem der skal dække a-kassernes udbetalinger til medlemmerne i de 3 nye sags-

typer. Er det a-kasserne selv, eller skal a-kasserne have dispensation og modtage refusion

fra staten, ligesom de fik i de oprindelige sager med Akt 83?

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

15. Rigsrevisionen har spurgt Beskæftigelsesministeriet, om de 3 nye sagstyper medfører

udgifter for staten.

16. Når en a-kasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn til et medlem, tager

a-kassen samtidig stilling til, om a-kassen har ret til refusion for udbetalingen. Arbejdsdirek-

toratet fører tilsyn med udbetalingerne, herunder refusionen. Beskæftigelsesministeriet har

i sin redegørelse oplyst, at det er Arbejdsdirektoratet – med Beskæftigelsesministeriet som

øverste klageinstans – som i hver enkelt sag afgør, om a-kasserne har ret til refusion for den

udbetalte efterløn. Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelser inden for alle 3 sagstyper om,

at a-kasserne i disse sager ikke er berettiget til refusion for udbetalinger til medlemmerne.

A-kasserne har derefter klaget over afgørelserne til Beskæftigelsesministeriet, som har til-

trådt Arbejdsdirektoratets afgørelser. Beskæftigelsesministeriet har påpeget, at eventuel dis-

pensation kommer an på en helt konkret vurdering og afgørelse i den enkelte sag. Beskæf-

tigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet ikke forventer, at de nye sager medfører udgifter

for statskassen. På det grundlag konkluderer Rigsrevisionen, at sagen om a-kassernes re-

fusion er behandlet og afgjort i det etablerede klagesystem.

17. Rigsrevisionen har også spurgt Beskæftigelsesministeriet om muligheden for, at de 3

nye sagstyper kan omfattes af Akt 83. Til det har Beskæftigelsesministeriet svaret, at Akt

83 kun vedrører den kategori af sager, som svarer til sagen i ministeriets stævning, der blev

afvist af Østre Landsret, og den kategori af sager, der af praktiske bevismæssige årsager

ikke kunne adskilles herfra. Da de nye sagstyper ikke er sammenlignelige med de 2 kate-

gorier, der er omfattet af Akt 83, mener ministeriet ikke, at Akt 83 indeholder hjemmel til at

give refusion for de 3 nye sagstyper.

Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at Finansministeriet efter forespørgsel har tilkende-

givet, at det ikke anser de 3 nye sagstyper som omfattet af Akt 83.

Kammeradvokaten har efterfølgende vurderet spørgsmålet, og ministeriets svar afspejler

Kammeradvokatens juridiske vurdering af sagen.

Ministeriet har desuden sendt en vurdering fra Justitsministeriet, som angiver, at den retlige

vurdering, som Beskæftigelsesministeriet har foretaget i spørgsmålet, ikke giver Justitsmi-

nisteriet anledning til bemærkninger.

18. Beskæftigelsesministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at de seneste oplysninger fra

Arbejdsdirektoratet angiver, at der i alt er udbetalt ca. 13 mio. kr. inkl. renter til personer,

som er overgået til den gamle efterlønsordning. Denne sagstype kan ifølge ministeriet om-

fatte op til 2.500 personer. De 2 andre nye sagstyper, skønner ministeriet, kan omfatte op

til 12.000 personer og kan udløse en samlet efterbetaling af efterløn fra a-kasserne til med-

lemmerne på maks. 150 mio. kr. Beløbet er behæftet med betydelig usikkerhed og bliver

ifølge ministeriet formentligt betydeligt mindre.

Folketingets behandling af sagen

19. A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, rettede den 1. februar 2010 henven-

delse til Folketingets Finansudvalg for at få udvalgets hjælp til i første omgang at få refu-

sion for a-kassernes udgifter i relation til den første af de 3 nye sagstyper, som er nævnt

ovenfor. Efterfølgende er diskussionen i udvalget udvidet til at omfatte muligheden for, at

staten dækker a-kassernes udgift til alle 3 nye sagstyper.

Beskæftigelsesministeren blev efterfølgende kaldt i samråd med Finansudvalget i flere om-

gange for at redegøre for, hvorfor Akt 83 13/12 2007 ikke kan dække a-kassernes udgifter i

forbindelse med de 3 nye sager. Udvalget har desuden bedt ministeren redegøre for, hvor-

for Beskæftigelsesministeriet ikke vil give dispensation og refusion for a-kassernes udgifter,

som det var tilfældet med de oprindelige sager.

Sagen behandles fortsat i Finansudvalget.

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

Sammenfatning

20. Jeg konstaterer, at Østre Landsret i 2007 i forbindelse med de oprindelige sager afviste

Beskæftigelsesministeriets stævning mod Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med den

begrundelse, at Beskæftigelsesministeriet ingen juridisk forpligtelse havde til at refundere

a-kassernes udgifter i de oprindelige sager, da a-kasserne havde givet deres medlemmer

forkert eller mangelfuld vejledning. Landsretten vurderede, at ministeriets eventuelle ønske

om at friholde a-kasserne for tab, som det skete med Akt 83, var udtryk for et ønske om at

vise imødekommenhed.

21. Jeg konstaterer desuden, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg også i de 3 nye sags-

typer traf afgørelse om, at a-kasserne havde vejledt medlemmerne forkert eller mangelfuldt.

Jeg konstaterer endvidere, at Beskæftigelsesministeriet inden for alle 3 sagstyper har afgjort,

at a-kasserne heller ikke har ret til refusion i disse sager, da a-kasserne ikke har vejledt med-

lemmerne korrekt.

22. Jeg konstaterer endelig, at beskæftigelsesministeren både over for Finansudvalget og

Rigsrevisionen har fastholdt, at de 3 nye sagstyper ikke er omfattet af Akt 83, idet de ikke er

sammenlignelige med de 2 oprindelige kategorier. Dette er i overensstemmelse med Kam-

meradvokatens responsum i sagen. Justitsministeriet erklærer sig også enig og angiver, at

Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke giver Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

23. Da de 3 nye sagstyper er behandlet og afgjort i det etablerede ankesystem, finder jeg

ikke, at jeg revisionsmæssigt kan tilføre sagen mere.

IV.

Ministeriets erfaringer med risikovurderinger af det lovforberedende arbejde

24. Det fremgik af mit notat til Statsrevisorerne, at Beskæftigelsesministeriet havde påbe-

gyndt systematiske risikovurderinger af det lovforberedende arbejde med udgangspunkt i

Økonomistyrelsens ”Vejledning om risikostyring i staten” fra 2007.

25. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Arbejdsdirektoratet i samarbejde med alle en-

heder i ministeriet har stået i spidsen for at udarbejde et koncept til brug for fremtidige risi-

kovurderinger af det lovforberedende arbejde. Konceptet lå færdigt medio 2009 og skulle

have været testet på direktoratets egne lovforslag i folketingssamlingen 2009/2010. Kon-

ceptet for risikovurdering omfatter en skabelon samt en tilhørende vejledning og en liste

over eksempler på mulige risikofaktorer.

Beskæftigelsesministeriet gennemgik imidlertid i efteråret 2009 en organisationsændring,

hvor dele af direktoratets lovgivningsområde blev overflyttet til Arbejdsmarkedsstyrelsen

og den nye Pensionsstyrelse. Den oprindelige test blev derfor ikke gennemført.

26. Konceptet blev i stedet afprøvet i marts 2010 ved risikovurdering af et lovforslag om æn-

dring af arbejdsløshedsforsikringsloven og sygedagpengeloven. Repræsentanter for alle in-

stanser i Beskæftigelsesministeriet deltog i risikovurderingen, som blev evalueret af delta-

gerne. Evalueringen viste en række styrker ved konceptet, fx at alle aktører i lovforslaget

deltager i risikovurderingen, og at samtlige fundne risici drøftes i plenum, så alle synsvink-

ler kommer frem. Evalueringen konkluderede dog, at en svaghed ved processen var, at ri-

sikovurderingen blev brugt for sent i den lovforberedende proces. Det burde være sket tid-

ligere. Ministeriet oplyser, at konceptet efterfølgende har været brugt på lovforslag om lov

om fleksydelse og om lov om seniorjob. Herefter skal en arbejdsgruppe evaluere og tilrette

konceptet, som efterfølgende forelægges koncernledelsen til endelig godkendelse.

27. Jeg finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet og afprøvet

et koncept for risikovurdering af ministeriets lovforberedende arbejde. Jeg forventer, at kon-

ceptet fremadrettet sikrer en tilfredsstillende risikovurdering af Beskæftigelsesministeriets

lovforberedende arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 27. oktober 2010

Afslutning

28. Jeg finder det tilfredsstillende, at a-kasserne har afsluttet alle sagerne om udbetaling af

uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere, og at statens udgifter til refusion til a-kasserne

forventes holdt inden for bevillingsrammen i Akt 83 13/12 2007.

29. Desuden finder jeg det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet et

koncept for risikovurdering af det lovforberedende arbejde, som vil blive evalueret af mini-

steriets koncernledelse inden ibrugtagelsen. Jeg forventer, at konceptet fremover vil forbed-

re ministeriets lovforberedende arbejde.

30. Jeg konstaterer, at Beskæftigelsesministeriet som endelig ankeinstans ikke forventer,

at de 3 nye sagstyper medfører yderligere udgifter for staten.

31. Det havde som fremført i beretningen været hensigtsmæssigt, hvis Beskæftigelsesmini-

steriet havde sikret, at a-kasserne var opmærksomme på konsekvenserne af den ændrede

lovgivning, men det er a-kassernes ansvar at holde sig orienteret om og administrere efter

de gældende regler.

32. Da de 3 nye sagstyper er behandlet og afgjort i det etablerede ankesystem, finder jeg

ikke, at jeg revisionsmæssigt kan tilføre sagen mere.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

Henrik Otbo