Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 18 2
Offentligt
885958_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om udbetaling af uhævede
feriepenge til efterlønsmodtagere
Februar
2009
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 2: Rigsrevisors notat af 9. februar 2010
885958_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2007 om udbetaling af uhævede feriepenge til
efterlønsmodtagere
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 20. januar 2009
9. februar 2009
RN A101/09
I.
Indledning
1. Beretningen handler om Beskæftigelsesministeriets ændring af ferieloven pr. 1. januar
2004, der gav efterlønsmodtagere mulighed for at blive dobbeltforsørget, dvs. få uhævede
feriepenge udbetalt samtidig med modtagelse af efterløn, uden der skete enten modregning
i feriepengene eller fradrag i efterlønnen. Denne mulighed blev stoppet med en bekendtgø-
relsesændring af Beskæftigelsesministeriet i marts 2006. Efterfølgende fulgte en lang ræk-
ke klager over a-kassernes vejledning, og en afgørelse fra Ankenævnet betød, at efterløns-
modtagere, der havde afholdt ferie, skulle have mulighed for at omgøre deres valg. Beskæf-
tigelsesministeriet fik i december 2007 Finansudvalgets tilslutning til et aktstykke på 450-
600 mio. kr., der skulle dække omkostningerne ved sagen. I beretningen har Rigsrevisionen
på baggrund af 4 konkrete spørgsmål undersøgt forløbet fra det lovforberedende arbejde i
2002 til sagens afslutning i 2008.
2. Beskæftigelsesministeren har i sin redegørelse tilkendegivet at have noteret sig en lang
række af Rigsrevisionens konstateringer og konklusioner i beretningen.
II.
Ministeriets lovforberedende arbejde
3. Statsrevisorerne påtalte i deres bemærkninger til beretningen, at Beskæftigelsesministe-
riets lovforberedende arbejde med ændring af ferieloven var præget af manglende grundig-
hed og forudseenhed.
4. Rigsrevisionen fandt, at Beskæftigelsesministeriet ikke havde håndteret ændringen af
ferieloven tilfredsstillende, og at ministeriet burde have foretaget en grundigere undersøgel-
se af, hvilke konsekvenser ændringen af loven ville få. Ligeledes fandt Rigsrevisionen, at
det ville have været hensigtsmæssigt, hvis ministeriet havde sikret, at a-kasserne var op-
mærksomme på, at det med ændringen af ferieloven blev muligt for efterlønsmodtagere at
få udbetalt feriepenge uden fradrag i efterlønnen. Ministeriet var selv bekendt med dette.
5. Beskæftigelsesministeren har i sin redegørelse oplyst, at Rigsrevisionens kritik af det
lovforberedende arbejde er taget til efterretning. Ministeren oplyser, at ministeriet har på-
begyndt systematiske risikovurderinger på baggrund af Økonomistyrelsens vejledning om
risikostyring i staten fra 2007. Ministeriet har udvalgt det lovforberedende arbejde som et af
de første områder for systematiske risikovurderinger. Ministeren oplyser, at det påregnes
indført obligatorisk for alle lovforslag, der fremsættes i 2. halvår 2009 og senere.
6. Jeg vil følge ministeriets erfaringer med at udarbejde systematiske risikovurderinger af
det lovforberedende arbejde.
Statsrevisorerne beretning SB18/2007 - Bilag 2: Rigsrevisors notat af 9. februar 2010
885958_0003.png
2
III.
Afvikling af sagerne
7. Beskæftigelsesministeriet fik i december 2007 Finansudvalgets tiltrædelse til et aktstykke
på 450-600 mio. kr. Aktstykket skulle dække ministeriets omkostninger til refusion af a-kas-
sernes udgifter til efterlønsmodtagere.
8. Beskæftigelsesministeren oplyser, at der ved udgangen af 2008 er afviklet 98,2 % af de
48.862 sager, som problemstillingen har vedrørt. Der er udbetalt refusion og renter for i alt
530.512.703 kr. Ministeren forventer, at den totale omkostning for staten holder sig inden
for de 450-600 mio. kr., der er skønnet i aktstykket.
9. Ministeren oplyser desuden i sin redegørelse, at Arbejdsdirektoratet har ført tilsyn med
a-kassernes sagsbehandling og har gennemgået 30 sager fra hver a-kasse. Arbejdsdirek-
toratet har oplyst, at der har været en tæt dialog med a-kasserne, og at sagsbehandlingen
generelt har været god og ensartet.
10. Jeg har noteret mig, at ministeren oplyser, at næsten samtlige sager er afviklet, og at
ministeren forventer, at skønnet for de samlede statslige omkostninger kan fastholdes.
Samtidig noterer jeg mig, at resultatet af tilsynet med a-kassernes sagsbehandling er posi-
tivt. I beretningen er omtalt nogle nye sagstyper, der er opstået i relation til problemstillin-
gen om a-kassernes vejledningspligt. Statusafklaringen af, om de nye sagstyper fører til
yderligere omkostninger, er ikke omtalt i ministerens redegørelse. Dette har jeg ikke be-
mærkninger til. Jeg har noteret mig, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at afgø-
re, hvorvidt de relaterede problemstillinger vil føre til yderligere udgifter for ministeriet, og
jeg vil derfor følge alle typer sager.
IV.
Afslutning
11. Jeg finder beskæftigelsesministerens redegørelse tilfredsstillende.
12. Jeg vil fortsat følge sagen for så vidt angår afviklingen af samtlige sager, de samlede
omkostninger for staten samt afklaringen af, om de nye sagstyper fører til yderligere om-
kostninger for Beskæftigelsesministeriet. Desuden vil jeg også følge ministeriets erfaringer
med at udarbejde systematiske risikovurderinger af det lovforberedende arbejde.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo