Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

Forsvarsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 16 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Forsvarets administration

af vedligeholdelses-, bygge- og anlægs-

projekter

Januar

2014

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og

anlægsprojekter (beretning nr. 16/2007)

14. januar 2014

RN 1401/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarets administration af vedlige-

holdelses-, bygge- og anlægsprojekter, som blev indledt med en beretning i 2008.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Forsvaret har reduceret efterslæbet fra 2006, og ved udgangen af 2013 resterer der

kun en meget lille del af det oprindelige efterslæb. Efterslæbet fra 2007 og frem ind-

går i Forsvarets årlige projektplan og den 10-årige vedligeholdelsesplan, hvor der ik-

ke skelnes mellem efterslæb og planlagte vedligeholdelsesaktiviteter.

Pilotprojektet om renoveringen af nogle af lejlighederne i de gule stokke i Nyboder er

i det væsentlige afsluttet, og lejlighederne forventes indflytningsklare ved årsskiftet

2013/14. Renoveringen af de resterende lejligheder i de gule stokke i Nyboder er her-

efter planlagt gennemført i 6 etaper. På nuværende tidspunkt forventer Forsvaret, at

renoveringsprojektet vil løbe frem til 2032.

Forsvaret har inddelt bygninger/anlæg i kategorier, der fortrinsvis afspejler Forsvarets

brug, og udarbejdet en årlig projektplan og en 10-årig plan for vedligeholdelsen af

bygninger/anlæg baseret på en faglig og teknisk gennemgang. Udgifter til planlagt

vedligeholdelse indgår tillige i en 5-årig kapacitetsplan, der ud over udgifter til planlagt

vedligeholdelse også indeholder en række tilknyttede kategorier, der har betydning for

bygningsvedligeholdelsen.

Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Efterslæbet fra 2006 forventes reduceret til 3 mio. kr. ved udgangen af 2013.

Efterslæb fra 2007 og frem er indeholdt i Forsvarets vedligeholdelsesplaner.

De 33 lejligheder, der indgik i pilotprojektet for de gule stokke i Nyboder, forven-

tes indflytningsklare ved årsskiftet 2013/14.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014



Forsvaret har inddelt bygninger/anlæg i 4 kategorier, der fortrinsvis afspejler an-

vendelsen af bygningerne/anlæggene og dermed kravene til vedligeholdelse.

Forsvaret har udarbejdet dels en årlig projektplan, dels en 10-årig vedligeholdel-

sesplan, hvor de enkelte vedligeholdelsesarbejder indgår med en skønnet udgift,

og en 5-årig kapacitetsplan, der samler de direkte og indirekte vedligeholdelses-

udgifter.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2008 en beretning om Forsvarets administration af vedlige-

holdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Beretningen handlede om Forsvarets administration

af større og mindre vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter i 2006 og 2007. Rigsrevi-

sionen undersøgte Forsvarets sagsbehandling af udvalgte projekter og Forsvarets styring af

økonomien på området. Rigsrevisionen undersøgte endvidere, om Forsvarsministeriet hav-

de fulgt op på de oplysninger, ministeriet havde fået forelagt om området. Beretningen viste,

at sagsbehandlingen og den økonomiske styring af de undersøgte

større

projekter samlet

set var tilfredsstillende. Konklusionen var videre, at Forsvaret på en række områder fremover

måtte forbedre sagsbehandlingen og den økonomiske styring af de

mindre

vedligeholdelses-

projekter. Desuden blev det konkluderet, at Forsvarsministeriet fremover burde følge mere

systematisk op på oplysninger fra Forsvaret vedrørende vedligeholdelsesområdet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Forsvarets økonomiske

styring af

større

projekter stort set var tilfredsstillende i 2006 og 2007, men kritiserede, at

udbudsreglerne ikke var overholdt i alle tilfælde. Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at

Forsvarets økonomiske styring og sagsbehandling af de

mindre

vedligeholdelsesprojekter

var utilfredsstillende i 2006 og 2007. Statsrevisorerne konstaterede, at Forsvarets efterslæb

på vedligeholdelsen af Forsvarets bygninger, som i 2006 blev opgjort til 750-800 mio. kr., ik-

ke var reduceret væsentligt i 2008.

4. Som svar på beretningen afgav forsvarsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i

oktober 2008. Heri oplyste forsvarsministeren, at ministeren tog Statsrevisorernes bemærk-

ninger og kritikpunkter til efterretning. Ministeren tilsluttede sig generelt Rigsrevisionens kon-

klusioner og anbefalinger i beretningen og fandt, at disse fremover kunne støtte Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste i at varetage sine opgaver.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i november 2008 et notat i

henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori planerne for den videre opfølgning på beret-

ningen blev oplyst. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s.

137-138. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende punk-

ter:



om Forsvaret får besat stillingerne i byggestøttecentrene og sikrer, at bemandingen af

efterslæbsgruppen kommer på plads

om Forsvaret har øget fokus på at overholde bygge- og rådgivermanualer for de større

projekter

om Forsvaret for de mindre projekter har fulgt tilstrækkeligt op på brugen af rammeafta-

ler og sikret dokumentation for, at indkøb sker mest økonomisk med overholdelse af habi-

litetsregler

om Forsvaret har sikret en bedre økonomisk styring og opfølgning via DeMars

om Forsvaret nedbringer det vedligeholdelsesmæssige efterslæb

om Forsvarsministeriet dokumenterer et bedre tilsyn med vedligeholdelsesområdet og

følger op på undersøgelsen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der blev

udført i 2008.



Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

6. Rigsrevisionen redegjorde i et notat af 10. april 2012 for de første resultater af opfølgnin-

gen. Det blev her konkluderet, at Forsvarsministeriet på flere måder havde arbejdet på at for-

bedre administrationen af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter og Forsvarsministe-

riets og Forsvarskommandoens tilsyn med området. Rigsrevisionen afsluttede derfor denne

del af beretningssagen, da ministeriets initiativer blev fundet tilfredsstillende.

Det blev samtidig konstateret, at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb ikke var afviklet i

henhold til den oprindelige plan, og at der i perioden 2006-2010 var opstået et nyt efterslæb

på grund af manglende vedligeholdelse af Forsvarets bygninger. Det blev i den forbindelse

også konkluderet, at Forsvaret ikke havde et tilstrækkeligt overblik over omfanget af vedlige-

holdelsesefterslæbet. Rigsrevisionen ville derfor følge udviklingen på følgende punkter:



Forsvarets opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet og Forsvarets planer for indhentning

af dette

Forsvarets planer, budget og forbrug til vedligeholdelse af Forsvarets bygninger.

7. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Forsvarsministeriets initiativer

8. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets initiativer i forhold til de

udestående punkter. Gennemgangen er baseret på møder og brevveksling med Forsvars-

ministeriet og Forsvarskommandoen.

Forsvarets opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet og Forsvarets planer for ind-

hentning af dette

9. Det samlede vedligeholdelsesefterslæb på Forsvarets bygninger blev i 2006 opgjort til

750-800 mio. kr. (2006-priser). Heraf udgjorde efterslæbet på de gule stokke i Nyboder 285

mio. kr. (2006-priser). Det fremgår af Rigsrevisionens notat fra april 2012, at Forsvarskom-

mandoen havde opgjort efterslæbet fra 2006 til 645 mio. kr. (2010-priser). I dette beløb ind-

gik de gule stokke i Nyboder ikke. I sin redegørelse oplyste forsvarsministeren, at ministe-

ren forventede at afvikle efterslæbet med ca. 350 mio. kr. i perioden 2008-2010. Status var

dog, at Forsvaret i perioden 2008-2011 imidlertid kun havde nedbragt efterslæbet med 191

mio. kr. Det skyldtes ifølge Forsvaret, at Forsvarskommandoen havde været nødsaget til at

omprioritere indsatsen af økonomiske grunde.

Ultimo 2010 havde Forsvaret afsluttet en ny gennemgang af alle bygninger og anlæg over

en 4-årig periode fra 2006 til 2010. På den baggrund

revurderede

Forsvarskommandoen

det vedligeholdelsesmæssige

efterslæb

fra 2006 og det hidtil anvendte

system

til at opgø-

re det samlede behov for bygningsvedligeholdelse. Resultatet af gennemgangen var, at det

oprindelige efterslæb fra 2006 nu var på 239 mio. kr. (2010-priser). Den nye gennemgang

indeholdt ikke de gule stokke i Nyboder.

Den nye gennemgang af alle bygninger og anlæg viste tillige, at der i perioden 2007-2010

var opstået et efterslæb, der baseret på forventninger til omfanget af udgifter til vedligehol-

delse skønsmæssigt blev vurderet til ca. 200 mio. kr. Dette yderligere efterslæb ville blive

indhentet ved, at Forsvarskommandoen ville indarbejde det i en kommende 10-års plan for

bygningsvedligeholdelse, som Forsvarskommandoen fremadrettet ønskede at anvende in-

den for bygningsvedligeholdelsesområdet. Forsvaret ville således overgå til en ny metode

(et nyt system), hvor det samlede vedligeholdelsesbehov ville blive indarbejdet i den kom-

mende 10-års vedligeholdelsesplan.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

10. Forsvarskommandoen har i juni 2013 oplyst, at efterslæbet fra 2006 – som ultimo 2010

var på 239 mio. kr. (2010-priser) – pr. 1. juni 2013 er reduceret til 39,6 mio. kr. (2013-priser),

og at efterslæbet forventes afhjulpet ultimo 2013, idet en mindre del af efterslæbet (3 mio. kr.)

først vil være indhentet primo 2014.

Forsvarskommandoen har videre oplyst, at efterslæb og almindelig vedligeholdelse siden

2010 fremadrettet indgår i 10-års planen i henhold til den nye metode. Der arbejdes ud fra

et samlet vedligeholdelsesbehov, som bliver prioriteret ud fra en faglig og teknisk baggrund

og indarbejdes i den 10-årige vedligeholdelsesplan, hvor der ikke skelnes mellem efterslæb

og planlagte vedligeholdelsesaktiviteter. Efterslæbet fra perioden 2007-2010, der skøns-

mæssigt var opgjort til ca. 200 mio. kr., er således også indeholdt i Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjenestes 10-års plan, da planen omfatter samtlige bygninger/anlæg. Vedlige-

holdelsesudgifterne til de gule stokke i Nyboder indgår dog ikke i planen.

Særligt for de gule stokke i Nyboder, hvor vedligeholdelsesefterslæbet i 2006 var på 285

mio. kr. (2006-priser), tiltrådte Finansudvalget ved Akt 128 12/5 2010, at der kunne igang-

sættes et pilotprojekt for renovering og modernisering. Pilotprojektet omfattede 33 lejlighe-

der ud af godt 600 lejligheder. Udgiften til pilotprojektet beløb sig til 75 mio. kr., hvoraf ”A.P.

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” betalte 50 mio. kr.

Efterfølgende har Forsvarsministeriet ved aktstykke nr. 61 af 29. januar 2013 søgt om yder-

ligere bevilling, da pilotprojektet er blevet dyrere end oprindeligt forventet. Den samlede ud-

gift forventes ifølge aktstykket at blive på 92,6 mio. kr., hvoraf fonden afholder

⅔.

Pilotpro-

jektet er i aktstykket oplyst til at være afsluttet i maj 2013. Forsvarskommandoen har i sep-

tember 2013 oplyst, at pilotprojektet forventes endeligt afsluttet omkring årsskiftet 2013/14.

Finansudvalget har i december 2013 tiltrådt et aktstykke om 2. etape af renoveringen af de

gule stokke i Nyboder. Aktstykket er kommercielt fortroligt, indtil udbuddet er gennemført.

Den samlede renovering er opdelt i 7 etaper, og der resterer herefter 6 etaper. På nuværen-

de tidspunkt forventer Forsvaret, at renoveringsprojektet vil løbe frem til 2032.

11. Rigsrevisionen oplyste i notatet fra april 2012, at Forsvaret ville udarbejde en analyse

over etablissementer, hvor Forsvaret ville revurdere behovet for etablissementer og vedli-

geholdelsen heraf. Forsvarsministeriet modtog analysen i juni 2012. Etablissementsanaly-

sen omfatter ikke alle Forsvarets 400 etablissementer, idet Forsvaret i analysen har udvalgt

de etablissementer, der ud fra størrelse er de beløbsmæssigt væsentligste og dermed også

de styringsmæssige mest relevante. Det drejer sig bl.a. om kaserne, flåde- og flystationer

samt skyde- og øvelsesterræner. Analysen omfatter på dette grundlag 69 etablissementer.

I analysen er den løbende vedligeholdelse for de undersøgte enheder opgjort til 268,9 mio.

kr. årligt. Forsvaret har afsat i alt 297-392 mio. kr. årligt de næste 5 år til vedligeholdelse, her-

under til de udvalgte enheder. Der er derfor ifølge Forsvaret afsat tilstrækkelige midler til den-

ne vedligeholdelse.

12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvaret ved udgangen af 2013 forventer

at have indhentet den del af efterslæbet, der blev konstateret i 2006, på nær 3 mio. kr., der

forventes indhentet primo 2014.

Rigsrevisionen kan konstatere, at det skønsmæssige efterslæb fra perioden 2007-2010 iføl-

ge Forsvaret nu indgår i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes 10-års plan på

den måde, at vedligeholdelsen af Forsvarets bygninger/anlæg nu bliver lagt ind i planen ba-

seret på vurderinger af de byggefaglige tilsyn. Det skal i den forbindelse nævnes, at efter-

slæbet på de 200 mio. kr. var baseret på forventninger til omfanget af udgifter til vedligehol-

delse.

Der var

ikke

tale om konkrete vedligeholdelsesarbejder

til 200 mio. kr., som ikke

var blevet udført.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

13. Rigsrevisionen konstaterer videre, at pilotprojektet for de gule stokke i Nyboder er blevet

både dyrere og har taget længere tid end oprindeligt forventet. Tilbage i 2006 blev efterslæ-

bet for de gule stokke i Nyboder vurderet til 285 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra pilotpro-

jektet kan det fastslås, at udgifterne til renoveringen af de gule stokke i Nyboder bliver væ-

sentligt dyrere, da pilotprojektet til ca. 92,6 mio. kr. kun omfatter 33 lejligheder ud af godt 600

lejligheder.

Forsvarskommandoen har dog begrundet ændringen i udgiftsskønnet med, at renoverin-

gen af de gule stokke i Nyboder nu også omfatter en egentlig modernisering af bygninger-

ne, hvorimod beløbet på de 285 mio. kr. alene vedrørte et efterslæb på almindelig bygnings-

mæssig vedligeholdelse. Efterslæbet, der blev opgjort i 2006 til 285 mio. kr., kan derfor ikke

sammenlignes med det igangværende renoveringsprojekt.

14. Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvaret har afsat tilstrækkelige midler til at dække de

vedligeholdelsesudgifter, som etablissementsanalysen fra 2012 har påvist, og at der ifølge

Forsvaret ikke er risiko for, at der opstår et nyt efterslæb.

15. Rigsrevisionen vurderer derfor samlet, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Forsvarets planer, budget og forbrug til vedligeholdelse af Forsvarets bygninger

16. Rigsrevisionens notat fra april 2012 viste, at Forsvaret ikke havde overholdt egne pla-

ner for afviklingen af efterslæbet. Forsvaret oplyste i den forbindelse, at Forsvaret – som

tidligere nævnt – havde indført et nyt system for bygningsvedligeholdelse.

17. Det nye system til opgørelse af behovet og planlægningen af bygningsvedligeholdelse

baserer sig på en 10-års plan for bygningsvedligeholdelse, hvor alle bygninger og anlæg

inddeles i 4 kategorier, A-D, der er bestemmende for vedligeholdelsesniveauet. Langt ho-

vedparten placeres i kategori C. Samtlige bygninger bliver gennemgået i en 4-års turnus,

bortset fra fredede og bevaringsværdige bygninger, der bliver gennemgået i en 2-års turnus.

Forsvaret har ca. 6.540 bygninger. Bygningerne bliver ifølge Forsvaret gennemgået af 40-

50 personer med særlige kompetencer (ingeniører, bygningskonstruktører m.m.), og tilsy-

net gennemføres over en periode på ca. 3 måneder.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

Tabel 1 viser Forsvarets vedligeholdelsesstrategi for de bygninger og anlæg, der er place-

ret i kategorierne A-D.

Tabel 1. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes vedligeholdelsesstrategi

Kategori

Vedligeholdelsesniveau

Bygninger og anlæg i denne kategori er alle særligt udvalgt, fx kirken og

mindesmærket for faldne soldater på Kastellet i København.

Forsvaret tillægger bygninger/anlæg højeste prioritet, og kategorien inde-

holder alene bygninger/anlæg, der tillægges en særlig værdi for Forsvaret.

Der foretages planlagt forebyggende vedligeholdelse og genopretning af

bygningsdele ved levetidsophør, og der er mulighed for genopretning af

stedfundne ændringer. Alle bygnings-/anlægsdele skal fremstå som enten

nye, velvedligeholdte eller med positiv patinering.

Bygninger og anlæg i denne kategori omfatter en række forskelligartede

bygninger/anlæg, fx fredede bygninger/anlæg, boliger, flykontroltårne, in-

firmeri og skydebaneanlæg.

Forsvaret tillægger bygninger/anlæg høj prioritet, og der foretages plan-

lagt forebyggende vedligeholdelse og genopretning af bygningsdele ved

levetidsophør. Der kan forekomme tegn på vedligeholdelsesbehov på byg-

nings-/anlægsdele.

Bygninger og anlæg i denne kategori omfatter en række forskelligartede

bygninger/anlæg, fx administration, magasiner, beskyttelsesrum, værk-

steder, depoter, kajanlæg og øvelsesplads/skydeterræn.

Forsvaret tillægger bygninger/anlæg prioritet, og der foretages afhjælpen-

de vedligeholdelse ved skade, der hindrer anvendelsen eller genopretning

ved levetidsophør. Der kan findes skader eller mangler på bygnings-/an-

lægsdele.

Bygninger og anlæg i denne kategori omfatter ikke operative bunkeranlæg,

skure, carporte, kondemnable anlæg m.m.

Forsvaret tillægger ikke bygninger/anlæg prioritet, og der foretages alene

afhjælpende vedligeholdelse. Der kan derfor forekomme svære skader på

bygnings-/anlægsdele, så længe det ikke udgør en sikkerheds-, sundheds-

eller miljørisiko.

Antal bygninger og etageareal

Der er 56 bygninger/anlæg i den-

ne kategori, svarende til knap

1 % af det samlede antal på 6.540

bygninger/anlæg.

De 56 bygninger/anlæg har et

etageareal på 59.089 m² ud af i

alt 2.662.448 m² (2,2 %).

Der er 1.136 bygninger/anlæg i

denne kategori, svarende til godt

17 % af det samlede antal på

6.540 bygninger/anlæg.

De 1.136 bygninger/anlæg har et

etageareal på 707.364 m² ud af i

alt 2.662.448 m² (26,6 %).

Der er 4.476 bygninger/anlæg i

denne kategori, svarende til godt

68 % af det samlede antal på

6.540 bygninger/anlæg.

De 4.476 bygninger/anlæg har et

etageareal på 1.834.106 m² ud af

i alt 2.662.448 m² (68,9 %).

Der er 872 bygninger/anlæg i

denne kategori, svarende til godt

13 % af det samlede antal på

6.540 bygninger/anlæg.

De 872 bygninger/anlæg har et

etageareal på 61.889 m² ud af i

alt 2.662.448 m² (2,3 %).

Kilde: Forsvaret og Rigsrevisionen baseret på Forsvarskommandoens oplysninger.

18. 10-års planen er en rullende plan. De planlagte vedligeholdelsesarbejder bliver tidsmæs-

sigt indplaceret på baggrund af tilsynsrapporter. Et planlagt vedligeholdelsesarbejde kan bli-

ve udskudt til et senere tidspunkt, hvis det ved et tilsynsbesøg vurderes, at den planlagte

vedligeholdelse alligevel ikke er nødvendig på det oprindeligt planlagte tidspunkt. Det kan

fx skyldes, at behovet for vedligeholdelse ikke har udviklet sig, som det oprindeligt var for-

udset. I 10-års planen for perioden 2014-2023 er der afsat godt 1,1 mia. kr. til planlagt ved-

ligeholdelse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

Tabel 2 viser udgiftsfordelingen i 10-års planen fordelt på de 4 kategorier, som Forsvaret

inddeler bygninger og anlæg i.

Tabel 2. Fordeling af udgifter på henholdsvis kategorier af bygninger/anlæg og på

disses procentuelle andel i 10-års planen for perioden 2014-2023

Kategori

I alt

Note: Afrundede tal.

Kilde: Forsvarskommandoen.

Vedligeholdelse

(1.000 kr.)

763

499.097

611.274

13.255

1.124.389

0,07 %

44,39 %

54,36 %

1,18 %

100 %

Det fremgår af tabel 2, at udgifterne til vedligeholdelse er samlet om bygninger og anlæg i

kategori B og C, der tegner sig for knapt 99 % af alle udgifter. 86 % af bygninger/anlæg med

95,5 % af etagearealet er placeret i disse 2 kategorier, og det er derfor også naturligt, at de

er de mest udgiftstunge.

19. Ud over 10-års planen findes en projektplan, der dækker det igangværende år. Projekt-

planen er mere detaljeret end 10-års planen. Projektplanen omfatter fortrinsvis mindre ud-

giftskrævende vedligeholdelsesarbejder. Projektplanen for 2013 indeholder 589 vedligehol-

delsesarbejder til en samlet udgift på 56 mio. kr. Hertil kommer større vedligeholdelsesarbej-

der, der i 2013 omfatter 11 arbejder til en samlet udgift på 70 mio. kr. Derudover kommer et

beløb på 54,5 mio. kr., der vedrører efterslæb fra tidligere år, og nogle mindre justeringer af

vedligeholdelsesbudgettet. Det samlede udgiftsniveau til vedligeholdelsesarbejder i 2013 ud-

gør derfor 184,7 mio. kr.

20. Forsvaret har endelig en ”Kapacitetsplan Etablissement”, der ud over planlagt vedlige-

holdelse også indeholder en række andre afsatte beløb, der på forskellig vis supplerer den

planlagte vedligeholdelse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

Tabel 3 viser fordelingen af planlagte udgifter for perioden 2013-2017 på bygningsvedlige-

holdelsesområdet.

Tabel 3. ”Kapacitetsplan Etablissement” for perioden 2013-2017 på bygningsvedligeholdelsesområdet

(Mio. kr.)

Aktivitet

Planlagt bygningsvedligeholdelse

Pulje til lovpligtig vedligeholdelse

Pulje til akut vedligeholdelse

Pulje til strukturprojekter

Pulje til arbejdsmiljøprojekter

Pulje til sikringsprojekter

Pulje til lokal vedligeholdelse

Pulje til NATO inventory

Pulje til effektivisering af hærens kaserner

Garnisonskommandantmidler

I alt

Kilde: Forsvarskommandoen.

2013

184,7

70,0

40,0

37,6

15,0

10,0

7,5

43,3

9,0

417,1

2014

131,5

70,0

40,0

56,8

15,0

10,0

7,5

43,3

8,0

382,1

2015

168,7

63,0

33,0

40,0

12,0

8,0

7,5

43,3

8,0

383,5

2016

159,0

63,0

33,0

13,0

12,0

8,0

7,5

43,3

8,0

346,8

2017

158,2

63,0

33,0

13,0

12,0

8,0

7,5

43,3

338,0

I alt

802,1

329,0

179,0

160,3

66,0

44,0

37,5

216,5

24,0

9,0

1.867,4

Det fremgår af tabel 3, at der ud over planlagt vedligeholdelse indgår udgifter til følgende:



lovpligtig vedligeholdelse (elevatorer, porte mv.)

akut vedligeholdelse til pludseligt opståede skader (vandrør, der springer mv.)

strukturprojekter (ombygning af værkstedsfaciliteter og tilpasning af indkvarteringsfacili-

teter i forbindelse med organisationsændringer eller flytninger mv.)

arbejdsmiljø (ventilation, støjafskærmning mv.)

sikringsprojekter (etablering af et krydsfelt til klassificeret netværk, udskiftning af låse

med låse, som lever op til kravene mv.)

lokal vedligeholdelse (håndvask/toilet, der løber mv.)

I kapacitetsplanen indgår tillige nogle mindre puljer, som ikke direkte vedrører bygningsved-

ligeholdelse. Det drejer sig om:



en pulje til vedligeholdelse af NATO-beholdninger

en pulje til tilpasninger på hærens kaserner for at øge effektiviteten

en pulje til garnisonskommandantmidler (lokale vedligeholdelsesprojekter – denne pulje

udgår fra og med 2014).

Den aktuelle plan omfatter perioden 2013-2017 og indeholder forventede udgifter på i alt

1.867,4 mio. kr. i 5-års perioden.

21. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at Forsvaret har inddelt bygninger/anlæg i

forskellige kategorier og har fastlagt kriterier for omfanget af vedligeholdelse for de enkelte

kategorier. Forsvaret har herved mulighed for at differentiere midlerne til vedligeholdelse på

en sådan måde, at midlerne til vedligeholdelse fortrinsvis anvendes der, hvor Forsvarets be-

hov er størst.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. januar 2014

Forsvarets valg af kategorier indebærer også, at langt størsteparten af Forsvarets bygnin-

ger/anlæg er placeret i kategori C, hvor kravene til vedligeholdelse er begrænsede. Der kan

derfor efter Rigsrevisionens opfattelse være en risiko for, at der opsamler sig et større ved-

ligeholdelsesbehov, hvis omfanget af skader på bygninger/anlæg ændrer sig over tid på en

sådan måde, at bygninger/anlæg bliver uanvendelige, medmindre der igangsættes større

vedligeholdelsesarbejder. Forsvarskommandoen har imidlertid oplyst, at den tekniske vurde-

ring og det byggefaglige tilsyn sikrer, at eventuelle skader ikke udvikler sig, og kvaliteten af

bygningerne bliver hermed opretholdt. Der skulle derfor ifølge Forsvaret ikke være risiko for,

at der opstår et efterslæb i vedligeholdelsen af bygninger/anlæg som følge af opdelingen i

kategorier.

Forsvarets ”Kapacitetsplan Etablissement” indeholder dels den planlagte vedligeholdelse,

dels en række tilknyttede udgifter m.m., og planen udgør dermed Forsvarets samlede for-

ventninger til udgiftsbehovet til vedligeholdelse. Planen muliggør, at Forsvaret har et over-

blik over udgiftsrammen, der rækker 5 år frem. Rigsrevisionen finder, at kapacitetsplanen

sammen med 10-års planen og de årlige projektplaner giver et detaljeret overblik over både

de nære og de kommende udgifter til vedligeholdelse af bygninger og anlæg.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at også denne del af beretningssagen kan afsluttes.

III.

Afslutning

22. Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sa-

gen kan afsluttes.

Lone Strøm