Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Forsvarsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 16 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om forsvarets administration

af vedligeholdelses-, bygge- og anlægs-

projekter

April

2012

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og

anlægsprojekter (beretning nr. 16/2007)

10. april 2012

RN A502/12

1. Dette notat følger op på sagen om forsvarets administration af større og mindre vedlige-

holdelses-, bygge- og anlægsprojekter, som jeg indledte med en beretning i august 2008.

Notatet handler om Forsvarsministeriets arbejde med at forbedre administrationen af ved-

ligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter, forsvarets indhentning af det vedligeholdelses-

mæssige efterslæb på forsvarets bygninger og Forsvarsministeriets og Forsvarskomman-

doens tilsyn med området.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Notatet indeholder følgende konklusion:

§ 18, stk. 4-notat

Forsvarsministeriet har på flere måder arbejdet på at forbedre administrationen af

vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter og Forsvarsministeriets og Forsvars-

kommandoens tilsyn med området. Jeg finder dette arbejde tilfredsstillende og afslut-

ter derfor denne del af beretningssagen.

Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:



Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har primo 2009 fået besat alle

stillinger i såvel byggestøttecentrene som i efterslæbsafdelingen, og bemandingen

er generelt kommet på plads.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har øget fokus på at overholde

bygge- og rådgivermanualer for de større projekter, bl.a. ved at udarbejde nye ma-

nualer og undervise medarbejdere.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har for de mindre projekter fulgt

op på brugen af rammeaftaler og sikret dokumentation for, at indkøb sker mest

økonomisk med overholdelse af habilitets- og udbudsregler.

Forsvaret har sikret en bedre økonomisk styring og opfølgning via DeMars, så der

løbende er et samlet overblik over budget og forbrug på de mindre vedligeholdel-

sesprojekter.

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har dokumenteret tilsynet med ved-

ligeholdelsesområdet og har fulgt op på undersøgelsen af Forsvarets Bygnings-

og Etablissementstjeneste, der blev udført i 2008.

Fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Mindre vedligeholdel-

sesprojekter

er defi-

neret som projekter un-

der 3 mio. kr., mens

større vedligeholdel-

sesprojekter er projek-

ter over 3 mio. kr.



Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Jeg konstaterer, at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb ikke er afviklet i henhold til

den oprindelige plan, og at der i perioden 2006-2010 er opstået et nyt efterslæb på

grund af manglende vedligeholdelse af forsvarets bygninger.

Jeg konstaterer, at forsvaret ikke har et tilstrækkeligt overblik over omfanget af vedli-

geholdelsesefterslæbet. Dette skyldes forsvarets forskellige opgørelser af efterslæbet,

og at efterslæbet på de gule stokke i Nyboder ikke er blevet revurderet i 2010 og der-

med ikke indgår i den nyeste opgørelse over efterslæbet.

Jeg finder forsvarets manglede overblik utilfredsstillende og vil derfor forsat følge sa-

gen. Jeg vil afvente etablissementsanalysen af forsvarets bygninger, som forventes

færdig i 2012, hvor forsvaret vil revurdere behovet for etablissementer. Dette vil få be-

tydning for opgørelsen af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på forsvarets byg-

ninger og behovet for løbende vedligeholdelse.

Jeg vil derfor følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



forsvarets opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet og forsvarets planer for ind-

hentning af dette

forsvarets planer, budget og forbrug til vedligeholdelse af forsvarets bygninger.



Som en del af opfølgningen på beretningen om forsvarets økonomistyring fra juni

2011 vil jeg følge forsvarets arbejde med at forbedre den generelle økonomistyring

og arbejdet med at udvikle et nyt koncept for departementets samlede tilsyn.

Baggrund

2. Jeg afgav i august 2008 en beretning om forsvarets administration af større og mindre

vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter i 2006 og 2007. Rigsrevisionen undersøgte

forsvarets sagsbehandling af udvalgte projekter og forsvarets styring af økonomien på om-

rådet. Rigsrevisionen undersøgte endvidere, om Forsvarsministeriet havde fulgt op på de

oplysninger, ministeriet havde fået forelagt på området.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at forsvarets økonomiske

styring af større projekter stort set var tilfredsstillende i 2006 og 2007, men kritiserede at ud-

budsreglerne ikke var overholdt i alle tilfælde. Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at for-

svarets økonomiske styring og sagsbehandling af de mindre vedligeholdelsesprojekter var

utilfredsstillende i 2006 og 2007. Statsrevisorerne konstaterede, at forsvarets efterslæb på

vedligeholdelsen af forsvarets bygninger, som i 2006 blev opgjort til 750-800 mio. kr., ikke

var reduceret væsentligt i 2008.

4. Som svar på beretningen afgav Forsvarsministeren en ministerredegørelse til Statsreviso-

rerne den 28. oktober 2008. Heri oplyste forsvarsministeren, at ministeren tog Statsreviso-

rernes bemærkninger og kritikpunkter til efterretning. Ministeren tilsluttede sig generelt Rigs-

revisionens konklusioner og anbefalinger i beretningen og fandt, at disse fremover kunne

støtte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i at varetage sine opgaver.

Forsvarets Bygnings-

og Etablissements-

tjeneste

varetager alle

forsvarets vedligehol-

delses-, bygge- og an-

lægsprojekter og står

for driften af forsvarets

etablissementer, bl.a.

kantinedrift og rengø-

ring.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i november 2008 et notat i henhold til rigs-

revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på beret-

ningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 137-138. I no-

tatet lovede jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgende punkter:



om forsvaret får besat stillingerne i byggestøttecentrene og sikrer, at bemandingen af ef-

terslæbsgruppen kommer på plads

om forsvaret har øget fokus på at overholde bygge- og rådgivermanualer for de større

projekter

om forsvaret for de mindre projekter har fulgt tilstrækkeligt op på brugen af rammeaftaler

og sikret dokumentation for, at indkøb sker mest økonomisk med overholdelse af habili-

tetsregler

om forsvaret har sikret en bedre økonomisk styring og opfølgning via DeMars

om forsvaret nedbringer det vedligeholdelsesmæssige efterslæb

om Forsvarsministeriet dokumenterer et bedre tilsyn med vedligeholdelsesområdet og

følger op på undersøgelsen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der blev

udført i 2008.



Dette notat indeholder min opfølgning på de nævnte punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.

II. Resultaterne af opfølgningen på forsvarets administration af vedligeholdelses-,

bygge- og anlægsprojekter

6. Jeg gennemgår i det følgende min opfølgning på ovennævnte punkter. Opfølgningen er

baseret på redegørelser og dokumenter fra forsvaret og møder med repræsentanter for de

relevante myndigheder.

Organisation og bemanding i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

7. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste blev oprettet den 1. januar 2007 med 5

regionale byggestøttecentre. Det fremgik af beretningen, at der i 2007 var mange ledige stil-

linger i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Fx var 2 af de 5 chefstillinger for

byggestøttecentrene stadig ubesatte medio 2008, og 2 af de 9 stillinger i efterslæbsafdelin-

gen, der arbejdede med at indhente forsvarets vedligeholdelsesefterslæb, var ubesatte pr. 1.

august 2008. Forsvarsministeren forventede en strammere styring af området med besættel-

sen af velkvalificerede chefer i byggestøttecentrene.

8. Forsvarskommandoen har oplyst, at alle stillinger primo 2009 var besat i såvel byggestøt-

tecentrene som i efterslæbsafdelingen.

9. Pr. 1. januar 2011 har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste fået en ny orga-

nisationsstruktur, som betyder, at de regionale byggestøttecentre og efterslæbsafdelingen

er nedlagt. Der er i stedet oprettet en projektafdeling og en vedligeholdelsesafdeling. Pr. 1.

januar 2012 var der i projektafdelingen og vedligeholdelsesafdelingen et begrænset antal

ubesatte stillinger.

Ifølge Forsvarskommandoen betyder den nye organisering, at beslutningskompetencen bli-

ver centraliseret og sikrer et mere ensartet service- og vedligeholdelsesniveau på landsplan.

Jeg finder det tilfredsstillende, at bemandingen i Forsvarets Bygnings- og Etablissements-

tjeneste generelt er kommet på plads.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Overholdelse af bygge- og rådgivermanualer for større projekter

10. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at udbudsreglerne

for de større projekter ikke var overholdt i alle tilfælde. Forsvarsministeren oplyste i minister-

redegørelsen, at ministeren forventede, at et øget fokus på at overholde bygge- og rådgiver-

manualer ville betyde, at reglerne på området fremover blev overholdt.

11. Forsvarskommandoen har oplyst, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste på

3 områder har arbejdet med at øge fokus på at overholde bygge- og rådgivermanualer, her-

under overholdelse af udbudsregler.

For det første har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sammenskrevet rådgiver-

manualen til større projekter med byggemanualen, så der pr. 1. februar 2010 kun er én ma-

nual for bygge- og anlægsprojekter, som medarbejderne skal forholde sig til. For det andet

har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udarbejdet en vedligeholdelsesmanual

om sagsbehandlingen af vedligeholdelsesprojekter. Endelig har Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste gennemført en intern projektlederuddannelse for samtlige byggele-

dere, projekt- og vedligeholdelsesmedarbejdere, hvor manualerne er blevet gennemgået.

Som led i projektlederuddannelsen er udbudsreglerne og habilitetsreglerne også blevet gen-

nemgået. Projektlederuddannelsen vil løbende blive gennemført for alle nye medarbejdere.

Projektlederuddannelsen har til formål at sikre, at alle relevante medarbejdere kender be-

stemmelserne, manualerne og udbudsreglerne.

Jeg finder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes tiltag med at øge fokus på over-

holdelse af bygge- og rådgivermanualer samt udbudsregler tilfredsstillende.

Forsvarets brug af rammeaftaler og dokumentation for, at indkøb sker mest økono-

misk med overholdelse af habilitetsregler ved mindre vedligeholdelsesprojekter

12. Statsrevisorerne kritiserede, at sagsbehandlingen af de mindre vedligeholdelsesprojek-

ter ikke i alle tilfælde var sket efter reglerne. Fx var der tilfælde, hvor tilbudsloven ikke var

overholdt, og hvor forsvarets egne rammeaftaler med leverandører ikke var anvendt fuldt

ud. Samtidig kunne forsvaret ikke altid dokumentere, at projekterne var gennemført mest

økonomisk.

Brugen af rammeaftaler for mindre vedligeholdelsesprojekter

13. Forsvaret indgik i september 2007 en række rammeaftaler for vedligeholdelsesområdet.

Rammeaftalerne betyder, at det i de fleste tilfælde ikke længere er relevant at indhente tilbud

på de mindre vedligeholdelsesprojekter, fordi forsvarets samlede vedligeholdelsesprojekter

med indgåelse af rammeaftalerne har været i udbud. Rammeaftalerne bidrager dermed ge-

nerelt til, at indkøb sker mest økonomisk, og er med til at sikre, at habilitets- og udbudsregler

overholdes.

14. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Forsvarets Bygnings- og Etablissements-

tjeneste ikke i alle tilfælde brugte rammeaftalerne. Forsvarskommandoen havde opgjort, at

der i november 2007 var udført vedligeholdelsesarbejde for 19,6 mio. kr. uden for rammeaf-

talerne, og at størstedelen af dette arbejde burde have været indkøbt gennem rammeaftaler-

ne.

15. I ministerredegørelsen oplyste forsvarsministeren, at Forsvarskommandoen nøje ville føl-

ge, at rammeaftalerne blev overholdt.

Rammeaftaler

er afta-

ler med leverandører,

som har vundet udbud

på mindre vedligehol-

delsesopgaver.

Rammeaftaler fastsæt-

ter, hvilke leverandører

der skal bruges og en-

hedsprisen for en ræk-

ke typiske opgaver.

Rammeaftalerne tager

afsæt i Finansministe-

riets strategi for at ef-

fektivisere indkøb i den

offentlige sektor.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

16. Forsvarskommandoen oplyser, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste som

en del af sin controlling hver måned følger op på alle indkøb foretaget til bygningsvedlige-

holdelse. I den forbindelse følger Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste op på,

hvilke indkøb der er foretaget hos leverandører, som ikke er omfattet af rammeaftalerne, for

bl.a. at sikre, at eventuel manglende brug af rammeaftalerne bliver afdækket. Rigsrevisio-

nen har som en del af opfølgningen bedt om en opgørelse af brugen af rammeaftaler for

en tilfældig udvalgt måned i 2011. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes control-

ling i denne måned viste, at rammeaftalerne blev udnyttet fuldt ud.

17. Jeg finder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes controlling af brugen af ram-

meaftalerne tilfredsstillende og finder, at brugen af rammeaftaler bidrager til, at indkøb sker

mest økonomisk, og at habilitets- og udbudsregler bliver overholdt.

Sikring af, at indkøb sker mest økonomisk med overholdelse af habilitetsregler ved mindre

vedligeholdelsesprojekter

18. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har som anbefalet i beretningen udar-

bejdet en tjekliste for sagsbehandlingen af mindre projekter, der indgår som et bilag i ved-

ligeholdelsesmanualen. Tjeklisten skal sikre, at sagsbehandlingen af de mindre vedligehol-

delsesprojekter er gennemsigtig og dokumenterer, at projektlederne foretager indkøb mest

økonomisk, og at habilitetsreglerne bliver fulgt.

19. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes vedligeholdelsesmanual og tjeklisten

bliver gennemgået på projektlederuddannelsen for samtlige byggeledere, projekt- og vedlige-

holdelsesmedarbejdere.

20. Jeg finder, at manualen og den tilhørende tjekliste indeholder de forhold, som Rigsrevi-

sionen anbefalede skulle indgå som en del af kontrollen med de mindre vedligeholdelsespro-

jekter.

21. Jeg finder generelt forsvarets initiativer til at sikre, at indkøb af mindre vedligeholdelses-

projekter foregår mest økonomisk med overholdelses af habilitets- og udbudsregler, tilfreds-

stillende, herunder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestens opfølgning på brugen

af rammeaftaler.

Økonomistyring og opfølgning via DeMars på mindre vedligeholdelsesprojekter

22. Beretningen viste, at forsvaret i 2006 og 2007 ikke havde et samlet system til registrering

af mindre vedligeholdelsesprojekter, og at forsvaret ikke anvendte DeMars til styringen af de

mindre projekter. Dette resulterede i et utilsigtet merforbrug i 2006 og 2007. Statsrevisorerne

kritiserede, at forsvaret ikke havde haft et løbende overblik over det økonomiske forbrug på

de mindre vedligeholdelsesprojekter.

23. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse, at forsvaret ville sikre en bedre økono-

misk styring og opfølgning via DeMars. Forsvarskommandoen udarbejdede i 2008 en hand-

leplan, som skulle sikre, at der blev rettet op på den samlede økonomistyring inden for For-

svarets Bygnings- og Etablissementstjenestes ansvarsområde. En del af handleplanen var,

at styringen af vedligeholdelsesområdet i større grad skulle ske via DeMars.

24. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har siden 2008 anvendt et modul i

DeMars til styring af bygningsvedligeholdelse. Modulet gør det muligt for Forsvarets Byg-

nings- og Etablissementstjeneste at følge budget og forbrug på vedligeholdelsesprojekter-

ne, hvilket sikrer, at dispositionsregnskabet løbende bliver ajourført.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

25. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes brug af modulet i DeMars har resulte-

ret i meget små afvigelser mellem budget og regnskab. Rigsrevisionen konstaterer, at der i

perioden 2008-2010 kun har været mindre afvigelser mellem det justerede budget og forbru-

get på de mindre vedligeholdelsesprojekter.

26. Forsvarskommandoen oplyser, at brugen af modulet nu gør Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste i stand til at planlægge og iværksætte vedligeholdelsesopgaver via

DeMars.

27. Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret har sikret en bedre økonomistyring af de min-

dre vedligeholdelsesprojekter via DeMars. Jeg vil som en del af opfølgningen på beretningen

om forsvarets økonomistyring fra juni 2011 generelt følge forsvarets økonomistyring de næ-

ste år.

Vedligeholdelsesefterslæbet

28. Det samlede vedligeholdelsesefterslæb på forsvarets bygninger blev i 2006 opgjort til

750-800 mio. kr. (2006-priser). Heraf udgjorde efterslæbet på de gule stokke i Nyboder 285

mio. kr. (2006-priser). Omregnet til 2010-priser udgør det vedligeholdelsesmæssige efter-

slæb fra 2006 ifølge Forsvarskommandoen 645 mio. kr. ekskl. de gule stokke i Nyboder. I

ministerredegørelsen oplyste forsvarsministeren, at ministeren forventede at afvikle efter-

slæbet med ca. 350 mio. kr. i perioden 2008-2010 med 100 mio. kr. årligt i 2008 og 2009

og 150 mio. kr. i 2010. Ministeren oplyste endvidere, at efterslæbet ville være indhentet i

2013. Samtidig oplyste ministeren, at indhentning af efterslæbet kunne integreres som en

del af de større byggeprojekter, i takt med at forsvaret fandt midler til dem. Ministeren op-

lyste hertil, at disse større byggeprojekter – og dermed indhentelse af efterslæb – eventu-

elt først ville blive gennemført efter 2013.

Forsvarets forbrug til indhentning af efterslæb

29. I tabel 1 ses det planlagte og det endelige forbrug til at nedbringe efterslæbet på forsva-

rets bygninger i perioden 2007-2011.

Tabel 1. Oversigt over forsvarets planlagte og endelige forbrug til at nedbringe det vedligeholdelsesmæssige efterslæb

på forsvarets bygninger i perioden 2007-2011

(Mio. kr.)

2007

Planlagt forbrug

Endeligt forbrug

2008

100

2009

100

2010

150

2011

I alt

350

206

Note: De gennemførte efterslæbsaktiviteter blev ikke iværksat før en udarbejdelse af en særskilt efterslæbsplan. Et særskilt

budget for indhentning af efterslæb er derfor først fastlagt med virkning fra 2008.

Tabel 1 viser, at forsvaret i perioden 2007-2011 har brugt 206 mio. kr. på indhentning af ef-

terslæbet på bygningerne. Forsvaret har i perioden 2008-2011 nedbragt efterslæbet med

191 mio. kr. (87 mio. kr. i 2008, 41 mio. kr. i 2009 og 63 mio. kr. i 2010) i stedet for de oprin-

deligt planlagte 350 mio. kr. Forsvaret oplyser, at det skyldes, at Forsvarskommandoen af

økonomiske grunde har måttet omprioritere indsatsen. Forsvaret har i 2011 ikke afsat midler

til indhentning af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb.

30. Rigsrevisionens opfølgning viser endvidere, at der også i perioden 2008-2010 samlet set

er anvendt færre midler end planlagt til den ordinære vedligeholdelse af forsvarets bygninger,

hvilket øger efterslæbet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Omfanget af efterslæbet

31. Det vedligeholdelsesmæssige efterslæb var i 2006 på 645 mio. kr. (2010-priser) ekskl.

de gule stokke i Nyboder. Da forsvaret siden 2006 har anvendt 206 mio. kr. (svarende til

216 mio. kr. i 2010-priser) på at indhente efterslæbet, kan det nuværende efterslæb ekskl.

de gule stokke i Nyboder beregnes til 429 mio. kr.

32. Ved slutningen af 2010 har forsvaret afsluttet en ny gennemgang af alle bygninger og an-

læg over en 4-årig periode fra 2006 til 2010. På baggrund af denne har Forsvarskommando-

en revurderet det vedligeholdelsesmæssige efterslæb fra 2006 og det hidtil anvendte system

til at opgøre af det samlede bygningsvedligeholdelsesbehov.

33. Forsvarskommandoen oplyser, at den nye gennemgang viser, at det oprindelige efter-

slæb fra 2006 nu er på 239 mio. kr. (2010-priser). Den nye gennemgang indeholder ikke de

gule stokke i Nyboder.

34. Forsvarskommandoen oplyser, at årsagen til, at det oprindelige efterslæb er revurderet til

239 mio. kr., skyldes flere forhold. Den primære årsag er, at der i det oprindelige efterslæb

var indregnet et tillæg på 20 % til skjulte fejl og mangler. Erfaringen fra perioden 2007-2010

har vist, at der ikke har været behov for at gøre brug af disse 20 %, hvorfor Forsvarskom-

mandoen ikke har medtaget tillægget i den nye opgørelse. Desuden er det vedligeholdelses-

mæssige efterslæb på gennemførte og planlagte afhændelser også udgået af opgørelsen.

Derudover er nogle af de mest påtrængende efterslæbsopgaver blevet udført som alminde-

lig bygningsvedligeholdelse, idet der først i 2007 var en særskilt registrering af indhentning

af efterslæbet. Endelig har registreringerne fra 2006 måttet revurderes, idet det flere steder

har vist sig, at almindelig bygningsvedligeholdelse fejlagtigt var medregnet som efterslæb.

Forsvaret har ikke dokumenteret revurderingen, idet Forsvarskommandoen har oplyst, at

dette kun vil være muligt ved at anvende betydelige resurser.

35. Den nye gennemgang viser, at der i perioden 2007-2010 er opstået et yderligere efter-

slæb på ca. 200 mio. kr. Forsvarskommandoen oplyser, at dette efterslæb vil blive indhentet

ved at indarbejde det i en kommende 10-års bygningsvedligeholdelsesplan, som Forsvars-

kommandoen fremadrettet ønsker at anvende inden for bygningsvedligeholdelsesområdet.

36. Forsvaret har i den nye opgørelse af efterslæbet på de 239 mio. kr. ikke opgjort det ved-

ligeholdelsesmæssige efterslæb på de gule stokke i Nyboder, der som nævnt var på 285

mio. kr. i 2006. Der er i perioden 2007-2010 ikke indhentet noget vedligeholdelsesefterslæb

på de gule stokke i Nyboder, idet forsvaret afventede igangsættelse af et pilotprojekt i Nybo-

der. I 2010 er pilotprojektet til modernisering af 33 lejligheder igangsat. Forsvaret vurderer,

at det vil nedbringe vedligeholdelsesefterslæbet med 14 mio. kr.

37. Forsvaret har oplyst, at der afventes en færdiggørelse af pilotprojektet i de gule stokke i

2012, inden forsvaret vil udarbejde et fornyet skøn over behovet for vedligeholdelse og mo-

dernisering af boligerne.

38. Jeg gør opmærksom på, at der i forhold til fredede bygninger, som de gule stokke i

Nyboder, gælder særlige lovkrav om, at de skal holdes i forsvarlig stand.

39. Rigsrevisionen finder det vanskeligt at vurdere det samlede omfang af forsvarets nuvæ-

rende efterslæb på bygningsvedligeholdelse. Dette skyldes forsvarets forskellige opgørelser

over efterslæbet, og at efterslæbet på de gule stokke i Nyboder ikke er blevet vurderet i 2010

og dermed ikke indgår i den nyeste opgørelse over efterslæbet. Forsvarsministeriets interne

revision, som også har revideret området, finder ligeledes, at forsvarets opgørelser over ef-

terslæbet er behæftet med stor usikkerhed. Forsvaret har i 2010 samlet set opgjort efterslæ-

bet til ca. 439 mio. kr. (2010-priser) ekskl. de gule stokke i Nyboder, som i 2006 udgjorde 285

mio. kr. (2006-priser).

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

40. Forsvaret vil i foråret 2012 – som en del af midtvejsevalueringen af implementeringen

af forsvarsforliget 2010-2014 – udarbejde en etablissementsanalyse, hvor forsvaret revur-

derer behovet for etablissementer og vedligeholdelsen heraf. I den forbindelse vil eventuel-

le overskydende etablissementer blive søgt solgt eller afhændet til Slots- og Ejendomssty-

relsen. Omfanget af afhændelsen af forsvarets bygninger vil få stor indflydelse på opgørel-

sen af efterslæbet og behovet for fremtidig vedligeholdelse.

41. Forsvaret har oplyst, at der i 2012 er budgetteret med i alt 154 mio. kr. til indhentning af

efterslæb. Endvidere er der afsat 114 mio. kr. pr. år i 2013 og 2014. Der er således i forsva-

rets budget afsat i alt 382 mio. kr. til indhentning af efterslæbet i perioden 2012-2014.

42. Forsvarskommandoen har oplyst, at forsvaret fremadrettet ønsker at indføre et nyt sy-

stem til opgørelsen af behovet for bygningsvedligeholdelse, jf. boks 1. Forsvaret vil derfor

overgå til en ny metode, hvor det samlede vedligeholdelsesbehov prioriteres for en 10-årig

periode. Forsvarskommandoen har oplyst, at efterslæbet fra opgørelsen i 2006 vil blive ind-

hentet i perioden 2012-2014, og at det nye efterslæb på de 200 mio. kr. vil blive indeholdt i

en kommende 10-års plan for afvikling af det samlede vedligeholdsbehov for forsvarets byg-

ninger. Rigsrevisionen finder, at forsvaret fremadrettet bør opgøre vedligeholdelsesbehovet

for en given periode og opgøre, hvilke dele af den planlagte vedligeholdelse, der gennemfø-

res, og hvilke dele der udestår, så der er en samlet opgørelse over behovet for vedligehol-

delse af forsvarets bygninger. Det bør ligeledes være muligt at følge, om øremærkede mid-

ler til bygningsvedligeholdelse er anvendt til formålet.

BOKS 1. NYT SYSTEM FOR OPGØRELSE AF VEDLIGEHOLDELSE OG EFTERSLÆB

Forsvaret har siden 2006 opereret med 2 forskellige opgørelser inden for bygningsvedligeholdelse: en

ordinær bygningsvedligeholdelse og et efterslæb. Forsvaret finder det vanskeligt og uhensigtsmæssigt

i forhold til prioriteringen af de samlede vedligeholdelsesopgaver at holde disse adskilt. Forsvaret

ønsker derfor fremadrettet at indføre et nyt system for det samlede vedligeholdelsesområde, hvilket

ifølge Forsvarskommandoen vil styrke mulighederne for at styre og prioritere forsvarets vedligeholdel-

sesbehov.

43. Jeg konstaterer, at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb ikke er afviklet i henhold til

den oprindelige plan, og at der i perioden 2006-2010 er opstået et nyt efterslæb på grund af

manglende vedligeholdelse af forsvarets bygninger. Jeg vil derfor følge sagen og afventer

etablissementsanalysen af forsvarets bygninger i 2012, hvor forsvaret vil revurdere behovet

for etablissementer. Jeg vil endvidere vurdere forsvarets implementering af et nyt system for

bygningsvedligeholdelse. Dette vil få betydning for opgørelsen af efterslæbet og behovet for

løbende vedligeholdelse.

Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens tilsyn

44. Beretningen konkluderede, at Forsvarsministeriet fremover burde følge mere systematisk

op på oplysninger på vedligeholdelsesområdet.

45. Forsvarsministeriet har som opfølgning på beretningen indskærpet over for Forsvarskom-

mandoen, at det primære tilsyn med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste foreta-

ges af Forsvarskommandoen, og at Forsvarskommandoen i den forbindelse bl.a. kontinu-

erligt bør følge forbrug og budget på området. Ministeriet har endvidere anmodet Forsvars-

kommandoen om at orientere ministeriet, hvis tilsynet giver anledning til substantielle be-

mærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB16/2007 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

46. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har øget fokus på administrationen af ved-

ligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter ved primo 2010 at oprette en sektion i Forsvars-

kommandoen, der bl.a. skal føre tilsyn med og udføre controlling af Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste. Forsvarskommandoen får bl.a. månedlige opfølgninger på Forsva-

rets Bygnings- og Etablissementstjenestes forbrug, herunder forbruget på de mindre vedlige-

holdelsesprojekter, med begrundelse for, hvorfor forbruget eventuelt afviger fra budgettet.

Forsvarskommandoen har oplyst, at Forsvarskommandoen har fulgt op på undersøgelsen

af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste fra 2008 ved bl.a. at indføre månedlige

opfølgninger på økonomien, videreudvikling af de interne bevillingsprocesser og en økono-

misk rammetildeling til de enkelte områder i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-

ste, fx vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter.

47. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet også selv fører tilsyn med området. Dette til-

syn indebærer bl.a., at ministeriet har modtaget en status på den handleplan, som Forsvars-

kommandoen i 2008 havde iværksat for at rette op på den samlede økonomistyring af de

mindre vedligeholdelsesprojekter. I denne rapport fra 10. marts 2009 vurderede Forsvars-

kommandoen, at der siden medio 2008 er sket væsentlige forbedringer af Forsvarets Byg-

nings- og Etablissementstjenestes samlede økonomistyring.

48. Derudover har Forsvarsministeriet ført tilsyn med Forsvarets Bygnings- og Etablisse-

mentstjeneste gennem Forsvarskommandoens resultatkontrakt for 2009, hvor der indgår et

mål om nedbringelse af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Målet i resultatkontrakten

om at anvende 100 mio. kr. på indhentning af efterslæbet i 2009 blev dog ikke opfyldt på

grund af omprioriteringer i økonomien. Vedligeholdelsesefterslæbet indgik også i Forsvars-

kommandoens implementeringsplan til forsvarsforliget, og Forsvarsministeriet har oplyst, at

der i den forbindelse har været en løbende dialog med Forsvarskommadonen om efterslæ-

bet.

49. Jeg finder, at Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens tilsyn med vedligeholdel-

sesområdet er forbedret, men må konstatere, at forsvaret ikke har nedbragt det vedligehol-

delsesmæssige efterslæb som planlagt og ikke har et tilstrækkeligt overblik over det vedlige-

holdelsesmæssige efterslæb. Forsvarsministeriet har i 2010 igangsat et arbejde med at ud-

vikle et nyt koncept for departementets samlede tilsyn. Dette arbejde vil jeg følge op på som

en del af opfølgningen på beretningen om forsvarets økonomistyring fra juni 2011.

III.

Næste skridt i sagen

50. Jeg vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om opfølgningen på følgende

punkter:



forsvarets opgørelse af vedligeholdelsesefterslæbet og forsvarets planer for indhentning

af dette

forsvarets planer, budget og forbrug til vedligeholdelse af forsvarets bygninger.

Som en del af opfølgningen på beretningen om forsvarets økonomistyring fra juni 2011 vil

jeg følge forsvarets arbejde med at forbedre den generelle økonomistyring og arbejdet med

at udvikle et nyt koncept for departementets samlede tilsyn.

Annie Nørskov