RIGSREVISIONEN
København, den 2. maj 2006
RN A402/06
Faktuelt notat til statsrevisorerne
om
Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv.
Indledning
1. På statsrevisormødet den 22. februar 2006 tilkendegav jeg, at jeg i et faktuelt no-
tat ville redegøre for Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved de statslige
museer mv. Anledningen var, at der bl.a. i pressen var rejst spørgsmål om registrerin-
gen af museernes samlinger mv.
2. Notatet omfatter de centrale statslige institutioner inden for kulturbevaring. Disse
institutioner er en del af de såkaldte ABM-institutioner (arkiver, biblioteker og muse-
er), som varetager de hovedopgaver, der er centrale for bevaringen af kulturarven,
nemlig: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af kulturgenstande.
De centrale statslige ABM- institutioner er:
•
Statens Arkiver
•
Det Kongelige Bibliotek
•
Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Århus
•
Nationalmuseet
•
Det Danske Filminstitut
•
Statens Museum for Kunst.