Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

Statsrevisorerne 2006
20
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 1. december 2006

RN SEKR03/06

Faktuelt notat til statsrevisorerne

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring

for regnskabsåret 2005

I. Resumé

1. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Den Europæiske Revi-

sionsrets (herefter Retten) årsberetning. Årsberetningen er en redegørelse for den finan-

sielle revision, som Retten har foretaget, og den indeholder Rettens revisionserklæring

for regnskabsåret 2005.

2. Rettens revisionserklæring er opdelt i 2. Den ene erklæring handler om regnskaber-

nes rigtighed, den anden om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rig-

tighed. Det fremgår af den samlede revisionserklæring, at Retten overordnet set finder,

at EU’s årsregnskab for 2005 er retvisende. Retten godkender dermed regnskabet, men

tager samtidig en række forbehold. Forbeholdene skyldes bl.a., at Retten har vurderet,

at regnskabssystemerne i nogle af Europa-Kommissionens (herefter Kommissionen)

generaldirektorater ikke har kunnet sikre kvaliteten af de finansielle oplysninger. Der-

udover tager Retten igen i år forbehold for de underliggende transaktioners rigtighed

på områderne landbrug, strukturfonde, interne politikker og foranstaltninger udadtil.

3. Danmark omtales i Rettens årsberetning i forbindelse med 2 sager om henholdsvis

revisionen af programmet under EUGFL (landbrugsstøtte) og revisionen af eksportre-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-2-

stitutioner. På baggrund af revisionen af EUGFL for 1994-2006 påpeger Retten, at en

række danske landmænd ikke var blevet informeret om, at den støtte, de havde modta-

get, var medfinansieret af EU og derfor omfattet af særlige regler for støtteberettigelse.

Jeg finder, at sagen bl.a. er en konsekvens af, at Rettens revision har fundet sted meget

sent i forhold til udbetalingen af tilskuddene. I forbindelse med revisionen af eksport-

restitutioner konkluderer Retten, at bl.a. Danmark ikke har overholdt det grundlæg-

gende krav om, at eksportører ikke på forhånd må få information om de kontroller,

der vil blive foretaget på lastestedet. Retten bemærker også, at Danmark tidligere har

anvendt en særlig procedure for anbringelse af toldsegl, som dog ikke var i strid med

gældende lovgivning. Jeg er enig i Rettens bemærkninger vedrørende revisionen af

eksportrestitutioner.

4. Retten har undersøgt Kommissionens interne kontrol, herunder Kommissionens le-

delseserklæringer på generaldirektørniveau samt de interne kontrolstandarder, som

Kommissionen har fastsat. Retten bemærker, at kvaliteten af generaldirektørernes er-

klæringer generelt er blevet bedre. Retten påpeger imidlertid også, at Retten i forbin-

delse med sin revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemslandene fandt

en række væsentlige systemsvagheder, der burde have givet anledning til forbehold i

generaldirektørernes erklæringer.

5. Retten påpeger, at Kommissionen i sin budgetforvaltning bør tage hensyn til, hvor

store beløb medlemslandene og andre modtagerlande kan absorbere. Retten konstate-

rer, at Kommissionen ikke har taget dette hensyn i de første 3 år af den nuværende

programperiode for strukturfondene (2000-2006). Det betyder, at der er risiko for, at

der vil blive afholdt meget store betalinger i medlemslandene længe efter udløbet af de

finansielle overslag for perioden 2000-2006.

II. Indledning

6. Rettens formand præsenterede årsberetningen for Europa-Parlamentets Budgetkon-

troludvalg (herefter EP-Budgetkontroludvalg) den 23. oktober 2005. Retten offentlig-

gjorde herefter årsberetningen den 24. oktober 2005. Retten har også afgivet 10 sær-

beretninger om resultaterne af forvaltningsrevisionen i 2005. Danmark er kun nævnt

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-3-

i enkelte tabeller i 3 af særberetningerne, som derfor ikke omtales yderligere. I bilag 1

bringes en oversigt over de 10 særberetninger for 2005 til orientering.

7. Rettens afgivelse af årsberetningen er første led i godkendelsen af EU’s årsregn-

skab, jf. figur 1.

Figur 1. Tidslinje for EP-Budgetkontroludvalgets behandling af Rettens årsberetning for 2005

23.

oktober

2006

20.

november

2006

30.

januar

2007

27.-28.

februar

2007

26.-27.

marts

2007

24.

april

2007

Høringer af EU-kommissærer

om årsberetningen

Retten præsenterer

sin årsberetning for

EP-Budgetkontroludvalget

EP- Budgetkontroludvalget

drøfter udkast til decharge

for 2005

Europa-Parlamentet

Rådets anbefaling

forventes at vedtage

vedrørende decharge

for 2005 præsenteres for decharge

EP-Budgetkontroludvalget.

Herefter foretager EP-Budgetkontroludvalget høringer af EU-kommissærerne for rele-

vante områder, hvorefter EP-Budgetkontroludvalget drøfter udkast til decharge. Deref-

ter giver Rådet sin anbefaling vedrørende decharge, og endelig vedtager Europa-Par-

lamentet i plenum beslutningen om decharge for EU’s 2005-regnskaber – dette for-

ventes at ske den 24. april 2007. Undervejs i dechargeprocessen skal medlemslandene

svare Kommissionen på de bemærkninger i årsberetningen, der vedrører deres forvalt-

ning af EU-midlerne. I Danmark er det Finansministeriet, der indkalder kommentarer

fra de relevante ministerier og afgiver et samlet svar til Kommissionen vedrørende om-

talen af de danske forhold.

8. Jeg skal i øvrigt bemærke, at Rigsrevisionen har afgivet en erklæring om anvendel-

sen af de danske EU-midler i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005.

Jeg orienterer Retten og Kommissionen om erklæringen og håber, at Retten kan bru-

ge erklæringen i sit arbejde. Jeg vil også drøfte med mine kolleger i de øvrige EU-

rigsrevisioner, hvordan vi bedst kan bidrage til Rettens revision af EU-midlerne.

9. I det følgende omtaler jeg Rettens bemærkninger i årsberetningen om:

•

Danmark, s. 4-5

•

revisionserklæringen for 2005, s. 5-7

•

Kommissionens interne kontrol og budgetforvaltning, s. 7-9

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-4-

•

forvaltningen af landbrugsområdet – delt forvaltning med medlemslandene, s. 9-10

•

forvaltningen af strukturfondsområdet – delt forvaltning med medlemslandene,

s.10-11.

Jeg afslutter notatet på s. 11-12.

III. Rettens bemærkninger om Danmark – 2 revisioner

10. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2005 besøgt Danmark 5

gange i anledning af 4 forskellige revisioner. Rigsrevisionen har deltaget ved alle be-

søgene.

Revisionsobjekter

Revision af komponenterne i BNI-indtægter

(bruttonationalindkomst, der er basis for en del af medlemslandenes EU-bidrag)

DAS-revision af program under EUGFL (EU-landbrugsstøtten)

DAS-revisionen 2005 (revision med henblik på revisionserklæringen)

Revision af eksportrestitutioner (EU’s tilskud til eksport)

Periode

27.-29. april 2005

12.-16. december 2005

19.-29. september 2005

20.-21. marts 2006

10.-11. april 2006

Rettens besøg i Danmark gav anledning til bemærkninger til revisionen af program-

met under EUGFL og revisionen af eksportrestitutioner. Danmark omtales i Rettens

årsberetning i forbindelse med de 2 sager.

11. Den første af de 2 sager har udgangspunkt i Rettens revision af EUGFL for 1994-

2006. I forbindelse med revisionen i Danmark fandt Retten, at en række landmænd

ikke var blevet informeret om, at den støtte, de havde modtaget, var medfinansieret

af EU og derfor omfattet af særlige regler for støtteberettigelse. Rettens sektorbrev af

30. marts 2006 omtalte således, at der var fundet 6 tilsyneladende fejl vedrørende for-

valtnings- og kontrolsystemet og 23 tilsyneladende fejl vedrørende de underliggende

transaktioner.

Jeg svarede Retten i et brev af 31. maj og igen af 23. august 2006, at Retten ved

den endelige vurdering af de tilsyneladende fejl bør tage hensyn til, at de omtalte til-

skud vedrørte perioden 1994-1999 og dermed lå mere end 5 år tilbage i tiden på tids-

punktet for Rettens revision. Såvel personalet, systemet og procedurerne kan være æn-

dret fra 1999 og frem til i dag, hvilket kan have gjort det vanskeligt for de danske myn-

digheder umiddelbart at fremskaffe hele dokumentationen. Det er derfor min opfat-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-5-

telse, at flere af de tilsyneladende fejl kan henføres til det sene revisionstidspunkt,

herunder bl.a. dokumentationen for landmændenes kendskab til, at der var tale om EU-

støtte. De danske myndigheder har oplyst, at den nødvendige dokumentation for de

udførte kontroller eventuelt kan fremskaffes, men at det vil kræve en betydelig ind-

sats.

12. Den anden sag vedrører revisionen af eksportrestitutioner, hvor Retten har revi-

deret fysiske kontroller og/eller ombytningskontroller i 11 medlemslande fra 2004-

2006. På den baggrund konkluderer Retten, at det grundlæggende krav om, at eks-

portører ikke på forhånd må advares om kommende kontroller på lastestedet, ikke

var blevet systematisk overholdt af bl.a. Danmark. Retten påpeger også, at der ikke

altid var foretaget ombytningskontrol af varer, der var blevet mærket med toldsegl

uden forudgående fysisk kontrol ved ladningen. Danmark nævnes blandt de lande, der

har givet tilladelse til, at godkendte eksportører selv kunne anbringe toldsegl. Retten

bemærker samtidig, at det ikke strider mod gældende lovgivning at anbringe toldsegl

på vareforsendelser, selv om der ikke er foretaget fysisk kontrol af dem. Retten nævner

også, at Danmark gik væk fra denne procedure pr. 1. februar 2006.

Jeg er enig med Retten og de danske myndigheder i, at det ikke er acceptabelt, at

der mangler forseglinger. Endelig finder jeg det tilfredsstillende, at de danske myn-

digheder har imødekommet Rettens kritik.

13. Sammenfattende har Retten i sin årsberetning omtalt 2 sager vedrørende Dan-

mark. I sagen om revisionen af EUGFL er jeg ikke enig med Retten i, at der er tale

om fejl fra Danmarks side. I sagen om revisionen af eksportrestitutioner erklærer jeg

mig enig i Rettens bemærkning om, at det ikke er acceptabelt, at der mangler forseg-

linger på vareforsendelser.

IV. Revisionserklæringen for 2005

14. Rettens årsberetning offentliggøres hvert år efter regnskabsårets afslutning og om-

handler alle EU’s indtægter og udgifter. Årsberetningen består først og fremmest af re-

visionserklæringen, ”la déclaration d’assurance” (DAS). Denne erklæring, der er base-

ret på Rettens specifikke vurderinger af alle EU’s større indtægts- og udgiftsområder,

er den centrale del af Rettens årsberetning. Rettens revisionserklæring består af 2 dele:

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-6-

•

en om regnskabernes rigtighed

•

en om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Retten har afgivet sin erklæring i 12 år, og i alle år har Retten taget forbehold i sin er-

klæring.

15. Erklæringen om regnskabernes rigtighed er Rettens vurdering af, om EU’s års-

regnskab giver et fuldstændigt og retvisende billede af det regnskabsmæssige resultat

og af EU’s formue ved årets udgang. Det fremgår af Rettens revisionserklæring, at

EU’s årsregnskab giver et overordnet retvisende billede af status pr. 31. december

2005 og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme i 2005. Retten tager dog en

række forbehold for regnskabet, der bl.a. begrundes i, at

•

den nuværende ramme for finansiel rapportering ikke er blevet anvendt konsekvent,

samt at regnskabssystemerne i nogle af Kommissionens generaldirektorater ikke

har kunnet sikre kvaliteten af de finansielle oplysninger.

16. Den anden del af erklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed er Rettens vurdering af, om indtægts- og udgiftstransaktionerne, her-

under støtten til landbrugene, til lokale myndigheder og til udviklingsprojekter, er be-

regnet rigtigt og er i overensstemmelse med de gældende regler. Dvs. om Retten kan af-

give erklæringen med eller uden forbehold. Retten tager forbehold i de tilfælde, hvor

Retten har konstateret væsentlige fejl, fx hvis støttemodtagere har anmeldt for store ud-

giftsbeløb eller af andre grunde ikke har opfyldt betingelserne for at modtage EU-støtte

eller tilskud. Det fremgår også af Rettens revisionserklæring, at de underliggende

transaktioner overordnet set er lovlige og formelt rigtige på de områder, hvor over-

vågnings- og kontrolsystemerne er implementeret, så de sikrer en passende risikosty-

ring. Det gælder for områderne indtægter, forpligtelser, administrationsudgifter og før-

tiltrædelsesstrategi, bortset fra Sapard-programmet. Men Retten noterer sig, at der på

andre områder er fejl, der indvirker væsentligt på betalingerne. Det drejer sig om den

fælles landbrugspolitik, strukturforanstaltninger, interne politikker og foranstaltninger

udadtil. Rettens forbehold begrundes i følgende:

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-7-

•

landbrugsudgifter,

der ikke er omfattet af Det integrerede forvaltnings- og kon-

trolsystem (IFKS), eller hvor IFKS ikke anvendes korrekt eller lige er blevet ind-

ført, er forbundet med større risiko, fordi kontrolsystemerne er mindre effektive.

•

Kommissionen fører ikke et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med medlemslandene for

strukturforanstaltningernes

vedkommende. Derudover har Retten påpeget, at de 2

seneste programmeringsperioder, henholdsvis 1994-1999 og 2000-2006, var præ-

get af væsentlige uregelmæssigheder.

•

På trods af fremskridt på nogle områder af administrationen med

interne politikker

er der fortsat svagheder i de interne overvågnings- og kontrolsystemer. Fejlene skyl-

des det komplicerede program for godtgørelse af omkostninger og de uklare pro-

cedurer og instrukser for de forskellige programmer.

•

Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer for så vidt angår

foranstaltnin-

gerne udadtil

har ikke haft nogen effekt i de organisationer, der gennemfører foran-

staltningerne. Retten mener, at den manglende effekt skyldes, at der ikke er lagt en

samlet strategi for overvågning, kontrol og revision af disse organisationer.

I lighed med sidste år tager Retten således forbehold for forvaltningen af størstedelen

af EU’s udgifter.

17. Retten gør opmærksom på, at Kommissionen siden 2002 har arbejdet med at re-

formere regnskabssystemet, og at Kommissionen i 2005 for første gang aflagde sit års-

regnskab som et omkostningsbaseret regnskab. Retten finder, at Kommissionen med

det nye regnskabssystem har nået en vigtig milepæl.

V. Rettens bemærkninger til Kommissionens interne kontrol og budgetforvaltning

18. Intern kontrol er hele den række procedurer og processer, der anvendes i admini-

strationen og forvaltningen af EU’s budget, og som skal give sikkerhed for, at EU-mid-

lerne inkasseres og bruges korrekt og i overensstemmelse med reglerne. Kommissio-

nen er overordnet ansvarlig for forvaltningen af EU’s budget og for at fastsætte kon-

trolprocedurer, som skal forebygge eller afsløre og korrigere fejl. Medlemslandene

skal kontrollere, om projektomkostningerne er anmeldt korrekt og opfylder støttebe-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-8-

tingelserne. Kommissionen fører tilsyn med, om medlemslandenes ordninger til kon-

trol af udgifterne opfylder kravene i EU-lovgivningen. Dette kaldes delt forvaltning.

Ansvarskæden går fra de endelige modtagere af EU-finansieringen gennem de na-

tionale myndigheders organer og andre underordnede enheder i medlemslandene til

Kommissionen via dens generaldirektorater. Det er således stadig Kommissionen, der

i sidste ende er ansvarlig for den formelle rigtighed af udgifterne til strukturforan-

staltningerne. Størstedelen af EU’s budget administreres ved delt forvaltning, herun-

der landbrugsmidler og strukturfondsmidler. Inden for den del af budgettet, som Kom-

missionen administrerer ved direkte forvaltning, såsom interne politikker og foran-

staltninger udadtil, er det kun Kommissionen, der har ansvaret for den interne kontrol.

19. Retten har undersøgt Kommissionens administrative foranstaltninger, herunder

Kommissionens ledelseserklæringer på generaldirektørniveau samt de interne kon-

trolstandarder, som Kommissionen har fastsat. Retten bemærker, at kvaliteten af ge-

neraldirektørernes erklæringer generelt er blevet bedre. Retten påpeger imidlertid og-

så, at Retten i forbindelse med sin revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne i

medlemslandene fandt en række væsentlige systemsvagheder, der burde have givet

anledning til forbehold i generaldirektørernes erklæringer. Retten har også undersøgt,

hvordan de interne kontrolstandarder anvendes i Kommissionen. Resultatet viste, at

95 % af de interne kontrolstandarder var opfyldt, men Retten finder alligevel, at de

interne kontrolstandarder kan blive mere effektive. Retten anbefaler, at Kommissio-

nen analyserer effekten af anvendelsen af kontrolstandarderne og dernæst udvikler

specifikke indikatorer for, hvornår kontrollerne kan siges at fungere effektivt.

20. Retten påpeger, at effektiv budgetforvaltning forudsætter, at budgettet er realis-

tisk og af en passende størrelse, og at der bl.a. tages hensyn til, hvor store beløb med-

lemslandene og andre modtagerlande kan absorbere. Retten konstaterer, at Kommis-

sionen ikke har taget dette hensyn i de første 3 år af strukturfondenes nuværende pro-

gramperiode (2000-2006). Det betyder, at selv om næsten hele budgettet for 2005

blev brugt, har det lave betalingsniveau ved programmernes begyndelse i 2000 resul-

teret i en ophobning af uindfriede budgetmæssige forpligtelser (dvs. beløb, som Kom-

missionen retligt har forpligtet sig til at afholde i fremtiden). De uindfriede budget-

mæssige forpligtelser steg i 2005 til 119 mia. euro, hvilket svarer til 2,4 års betalinger.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

-9-

Det er en stigning på 8 % i forhold til 2004 og det højeste niveau nogensinde. Der er

således risiko for, at der vil blive afholdt meget store betalinger i medlemslandene læn-

ge efter udløbet af de finansielle overslag for perioden 2000-2006. Retten anbefaler, at

Kommissionen foretager en analyse af de konsekvenser, som afslutningen af de igang-

værende programmer vil få for starten af den kommende programperiode for 2007-

2013.

VI. Rettens bemærkninger til forvaltningen af landbrugsområdet – delt forvaltning

med medlemslandene

21. I 2005 beløb udgifterne til landbrugsområdet sig til i alt 48.466 mio. euro (i 2004

var tallet 43.579 mio. euro). Stort set alle landbrugsudgifter afholdes under delt

forvaltning. Det betyder, at betalinger til endelige støttemodtagere (landmænd, priva-

te selskaber, handelsvirksomheder, sammenslutninger eller offentlige organer) afhol-

des af udbetalende organer, som er godkendt af medlemslandene. Under 1 % af ud-

gifterne forvaltes direkte af Kommissionen. De udgifter, der anmeldes af medlems-

landene, er omfattet af flere kontrolsystemer:

•

kontrol af, at landmændenes anmeldelser inden for rammerne af IFKS er korrekte

•

sektorspecifikke kontroller, fx vedrørende olivenolie og udvikling af landdistrik-

terne

•

fysisk kontrol af landbrugsvarer, der eksporteres med EU-støtte

•

kontrol af forretningspapirer hos handels- og forarbejdningsvirksomheder, der be-

skæftiger sig med landbrugsvarer

•

regnskabsafslutningsproceduren, som dækker alle de anmeldte udgifter.

Retten konstaterer som i tidligere år, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik sta-

dig er behæftet med en væsentlig forekomst af fejl, som ikke konstateres eller fore-

bygges af overvågnings- og kontrolsystemerne. De forskellige hovedkategorier af land-

brugsudgifter er behæftet med forskellige risikograder og svagheder. De udgifter til

den fælles landbrugspolitik, der forvaltes og kontrolleres ved hjælp af IFKS, beløber

sig til 25.500 mio. euro i EU-15 og 1.400 mio. euro i de nye medlemslande. Når

IFKS anvendes korrekt, er det et effektivt kontrolsystem, der kan begrænse risikoen

for fejl eller regelstridige udgifter. Retten konstaterer, at dette ikke er tilfældet i Græ-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

- 10 -

kenland, samt at systemerne endnu ikke er pålidelige i de nye medlemslande, som

Retten reviderede.

Retten tager forbehold for regnskabsaflæggelsen af de landbrugsudgifter, der ikke

er omfattet af IFKS, eller hvor IFKS ikke anvendes korrekt eller lige er blevet ind-

ført.

VII. Rettens bemærkninger til forvaltningen af strukturfondsområdet – delt

forvaltning med medlemslandene

22. Udgifterne til strukturfondsprogrammerne afholdes ligesom udgifterne til land-

brugsprogrammerne under delt forvaltning. De samlede udgifter i 2005 beløb sig til

32.763 mio. euro. Den nuværende finansieringsperiode løber fra 2000 til 2006, hvor

der er 545 strukturfondsprogrammer og 1.200 samhørighedsfondsprojekter. Struktur-

fondsprogrammer varierer i størrelse fra under 500.000 euro til over 8 mia. euro. Pro-

jektudgifterne inden for disse programmer kan variere betydeligt fra nogle få hundrede

euro i støtte til en enkelt støttemodtager til flere hundrede millioner euro til et større

infrastrukturprojekt. Projekter under Samhørighedsfonden har en størrelse fra 50.000

euro til lidt over 1 mia. euro.

23. Retten reviderede 16 strukturfondsprogrammer og 9 afsluttede samhørigheds-

fondsprojekter. Retten fandt væsentlige fejl i strukturfondsudgifterne for regnskabs-

året 2005. Retten mener, at revisionen tyder på, at Kommissionen ikke foretager ef-

fektiv overvågning af de kontroller, der er uddelegeret til medlemslandene, og der-

med ikke forhindrer udbetalinger til ikke-støtteberettigede. Det betyder, at overvåg-

nings- og kontrolsystemerne ikke giver den ønskede sikkerhed for udgifternes lovlig-

hed og formelle rigtighed. Retten anbefaler, at Kommissionen fordeler sin revision me-

re jævnt over hver programperiode for at sikre, at de finansielle korrektioner anvendes

på en måde, der tilskynder medlemslandene til at forbedre overvågnings- og kontrol-

systemerne.

Retten anbefaler også, at Kommissionen og medlemslandene forbereder afslutnin-

gen af programmerne for perioden 2000-2006 bedre, end det var tilfældet med pro-

grammerne for perioden 1994-1999. Den langvarige afslutningsproces for perioden

1994-1999 lagde beslag på resurser, der i stedet kunne have været anvendt til at sikre,

at overvågnings- og kontrolsystemerne for den nuværende periode fungerer effektivt.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

- 11 -

Retten peger afslutningsvis på, at næsten halvdelen af det samlede EU-budget for

2007- 2013 vil gå til strukturforanstaltninger.

Retten mener ikke, at Kommissionen fører et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med

medlemslandene på strukturfondsområdet, og tager derfor forbehold for regnskabsaf-

læggelsen af udgifterne på dette område. Derudover påpeger Retten, at de 2 seneste

programmeringsperioder, henholdsvis 1994-1999 og 2000-2006, var præget af væsent-

lige uregelmæssigheder.

VIII. Afslutning

24. Jeg har i dette notat orienteret statsrevisorerne om Rettens årsberetning og revi-

sionserklæring. Der er Rettens opfattelse, at EU’s årsregnskab for 2005 er retvisende.

Retten godkender regnskabet, men tager samtidig en række forbehold. Forbeholdene

skyldes bl.a., at Retten har vurderet, at regnskabssystemerne i nogle af Kommissio-

nens generaldirektorater ikke har kunnet sikre kvaliteten af de finansielle oplysnin-

ger. Derudover tager Retten igen i år forbehold for de underliggende transaktioners

rigtighed på områderne landbrug, strukturfonde, interne politikker og foranstaltninger

udadtil.

25. Danmark omtales i Rettens årsberetning i forbindelse med 2 sager om henholdsvis

revisionen af programmet under EUGFL (landbrugsstøtte) og revisionen af eksport-

restitutioner. På baggrund af revisionen af EUGFL for 1994-2006 påpeger Retten, at

en række danske landmænd ikke var blevet informeret om, at den støtte, de havde

modtaget, var medfinansieret af EU og derfor omfattet af særlige regler for støtteberet-

tigelse. Jeg finder, at sagen bl.a. er en konsekvens af, at Rettens revision har fundet

sted meget sent i forhold til udbetalingen af tilskuddene. I forbindelse med revisio-

nen af eksportrestitutioner konkluderer Retten, at bl.a. Danmark ikke har overholdt

det grundlæggende krav om, at eksportører ikke på forhånd må få information om de

kontroller, der vil blive foretaget på lastestedet. Retten bemærker også, at Danmark

tidligere har anvendt en særlig procedure for anbringelse af toldsegl, som dog ikke

var i strid med gældende lovgivning. Jeg er enig i Rettens bemærkninger vedrørende

revisionen af eksportrestitutioner.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

- 12 -

26. Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Europa-Parlamentet har behandlet 2005-regn-

skabet, hvilket efter planen skal ske inden udgangen af april 2007.

Henrik Otbo

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 20: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret 2005

- 13 -

Bilag 1

Oversigt over Revisionsrettens særberetninger for regnskabsåret 2005

Nr.

Nr. 1/2006

Nr. 2/2006

Nr. 3/2006

Nr. 4/2006

Nr. 5/2006

Nr. 6/2006

Nr. 7/2006

Nr. 8/2006

Nr. 9/2006

Nr. 10/2006

Titel

Den Europæiske Socialfonds bidrag til bekæmpelse af skolefrafald

Resultaterne af de projekter, der finansieres under Tacis i den Russiske Føderation

Europa-Kommissionens humanitære bistand efter tsunamien

Phare-investeringsprojektet i Bulgarien og Rumænien

MEDA-programmet

Miljøaspektet i Kommissionens udviklingssamarbejde

Om investeringer i udvikling af landdistrikterne: Tages der med disse investeringer effektivt fat

på landdistrikternes problemer?

En dyrkning af succes? Effektiviteten af Den Europæiske Unions støtte til driftsprogrammer til

fordel for producenter af frugt og grøntsager

Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse

Efterfølgende evalueringer af mål 1- og mål 3-programmer