RIGSREVISIONEN
København, den 4. oktober 2006
RN A306/06
Faktuelt notat til statsrevisorerne
om
status for forsøgsordningen med fleksible svarfrister for ministerredegørelser
til statsrevisorernes beretninger
I. Indledning
1. På statsrevisorernes temadag den 2. marts 2005 om ”Folketinget og statsrevisorer-
ne” blev spørgsmålet om en forkortelse af tidsfristen for ministerredegørelser rejst af
formanden for Finansudvalget. I forlængelse af temadagen besluttede statsrevisorer-
ne at anmode mig om et notat om spørgsmålet.
Jeg redegjorde i notat af 11. maj 2005 for mine overvejelser vedrørende en forkor-
tet svarfrist for ministerredegørelser til statsrevisorernes beretninger. Jeg vurderede,
at det i visse tilfælde vil være muligt for en minister at redegøre tilfredsstillende in-
den for en kortere tidsfrist end 4 måneder, men at svarfristen i øvrigt måtte afhænge
af en række forhold, herunder sagens kompleksitet. Jeg anførte, at jeg gerne ville bi-
stå statsrevisorerne med en vurdering af mulighederne for at forkorte svarfristen, og
anbefalede, at der i første omgang etableredes en forsøgsordning, hvor det fx efter 1
år blev vurderet, om ordningen med en forkortet svarfrist fungerede efter hensigten.
I dette notat gør jeg status over forsøgsordningen.
II. Status for forsøgsordningen med fleksible svarfrister
2. Ordningen med fleksible svarfrister for ministerredegørelser til statsrevisorernes be-
retninger har nu fungeret siden maj 2005, dvs. i knap 1�½ år. Statsrevisorerne har i den