Statsrevisorerne 2006
15
Offentligt
RIGSREVISIONEN
København, den 13. september 2006
RN JUR03/06
Faktuelt notat til statsrevisorerne
om
håndtering af bedragerisager mv.
I. Indledning
1. Jeg afgav den 29. december 1995 et notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens
og styrelsernes sagsbehandling mv. i sager om ansattes bedragerier o.l. mod statslige
institutioner mv.
På statsrevisorernes møde den 23. november 2005 lovede jeg i forbindelse med
statsrevisorernes behandling af notat af 16. november 2005 til statsrevisorerne om
visse forhold vedrørende Statsministeriets tidligere pressechef at opdatere notatet om
statsansattes bedragerier. Jeg har i et selvstændigt notat af 13. september 2006 til
statsrevisorerne redegjort for tidspunktet for orientering af Rigsrevisionen i tilfælde
af svig og uregelmæssigheder mv.
2. Jeg har i kap. II redegjort for, hvilket ansvar og hvilke opgaver der påhviler hen-
holdsvis administrationen og Rigsrevisionen med henblik på at forebygge og afsløre
uregelmæssigheder. I kap. III har jeg redegjort for, hvilken sagsbehandling mv. der
påhviler administrationen i forbindelse med ansattes lovovertrædelser. I kap. IV har
jeg på baggrund af en undersøgelse i udvalgte ministerier beskrevet administratio-
nens konkrete sagsbehandling mv. i sager om ansattes lovovertrædelser. I kap. V vur-
derer jeg opgavefordelingen mellem Rigsrevisionen og administrationen samt admi-
nistrationens konkrete sagsbehandling.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-2-
II. Ansvaret for at forebygge og afsløre uregelmæssigheder
A. Administrationens ansvar og opgaver
3. Reglerne om tilrettelæggelsen af statens regnskabsvæsen fremgår af Finansmini-
steriets bekendtgørelse nr. 1486 af 13. december 2004 om statens regnskabsvæsen
mv. I henhold til bekendtgørelsen skal regnskabsvæsenet bidrage til en sikker og ef-
fektiv økonomiforvaltning på alle niveauer i statsforvaltningen.
Ministeriernes departementer har overordnet ansvaret for at tilrettelægge regnskabs-
væsenet inden for deres område og føre kontrol med, at reglerne herom overholdes.
Den detaljerede tilrettelæggelse foretages af de regnskabsførende institutioner. Der
skal herved fastsættes en ansvars- og kompetencefordeling, som tilstræber en forde-
ling af arbejdsopgaverne på institutionernes medarbejdere, der sikrer en betryggende
intern kontrol med de enkelte opgaver samt en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af for-
retningsgangene. Herigennem sikres også, at bedragerier mv. forebygges.
Det er ledelsens ansvar løbende at kontrollere, om reglerne om regnskabsvæsenet
og interne kontroller samt forretningsgange overholdes.
4. Endvidere påhviler det institutionens chef eller en af denne bemyndiget person
ved uanmeldte interne eftersyn af de likvide beholdninger at sikre sig, at betalings-
forretningerne udføres forsvarligt, og at optælle de likvide beholdninger, jf. Rigsrevi-
sionens bekendtgørelse nr. 696 af 14. juli 2000 om afholdelse af eftersyn af likvide
beholdninger, varebeholdninger og andre aktiver ved statslige institutioner m.fl. Øv-
rige beholdningseftersyn afholdes i henhold til nævnte bekendtgørelse ved den på-
gældende administrations foranstaltning, og der sker efter aftale indberetning herom
til Rigsrevisionen.
5. Det er bl.a. i forbindelse med disse eftersyn, at bedrageriske forhold eller andre
uregelmæssigheder, der begås af ansatte under udførelsen af kasseforretningerne og
ved beholdningsforvaltningen, ofte opdages af institutionen selv.
Hvis ledelsen i øvrigt får mistanke om uregelmæssigheder, er det dens opgave at
af- eller bekræfte denne mistanke.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-3-
6. I henhold til bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen mv. skal regnskabsvæ-
senet bidrage med oplysninger til revisionen af regnskaberne i henhold til gældende
lovgivning. Efter rigsrevisorlovens § 10, stk. 1, skal statslige myndigheder mv. holde
rigsrevisor underrettet om alle bestemmelser vedrørende regnskabsforhold og andre
forhold, der skønnes af betydning for revisionen. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
institutionerne, bortset fra rene bagatelsager, skal underrette revisionen om konstate-
rede tilfælde af underslæb eller bedrageri mv., bl.a. for at det kan vurderes, om der er
alvorlige svagheder eller mangler i forretningsgange eller i interne kontroller. Pligten
til at orientere Rigsrevisionen gælder, uanset om staten lider et økonomisk tab.
Hvis der i øvrigt konstateres svagheder og mangler i forretningsgange eller i inter-
ne kontroller, skal Rigsrevisionen naturligvis også orienteres.
B. Rigsrevisionens ansvar og opgaver
7. Efter rigsrevisorloven har rigsrevisor ansvaret for revisionen. Revisionen skal ud-
føres med henblik på at skabe en rimelig overbevisning om, at regnskabet ikke inde-
holder væsentlige fejl, herunder eventuelle fejl der skyldes uregelmæssigheder og svig.
Målet med revisionen er, at Rigsrevisionen kan udtale sig om det samlede regn-
skab. Det er derfor også forudsat, at Rigsrevisionens revision udføres på baggrund af
en analyse af de risici, der knytter sig til det reviderede regnskabs poster, ligesom
væsentligheden heraf indgår i vurderingen af, hvordan revisionen skal tilrettelægges.
Det er ikke et selvstændigt mål med revisionen at afsløre besvigelser og andre ure-
gelmæssigheder.
8. God offentlig revisionsskik samt internationale offentlige revisionsstandarder og
-retningslinjer tilsiger, at revisionen tager udgangspunkt i at vurdere, om ledelsens
indsats for at forebygge og identificere besvigelser mv. er tilstrækkelig og effektiv.
Dette indebærer bl.a., at revisionen skal sikre sig et godt kendskab til såvel regn-
skabsvæsenets tilrettelæggelse som den reviderede enhed i almindelighed, så revisio-
nen kan foretage en hensigtsmæssig risikovurdering. Revisionen vil navnlig omfatte
undersøgelser af forretningsgange vedrørende økonomistyringen, interne kontrollers
udformning og implementering samt andre centrale områder, hvor det vurderes, at
der er risiko for besvigelser mv. Bedragerier mv. vil i sagens natur oftest være tilslø-
rede eller forsøgt holdt skjult for revisor og ledelsen. Det er derfor vigtigt, at revisor
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-4-
har en kritisk tilgang til de nævnte undersøgelser, og at identificerede risici for bedra-
gerier mv. afdækkes.
Rigsrevisionens årsrevision er tilrettelagt i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik, ligesom der i denne forbindelse foretages eftersyn af beholdninger.
De omtalte undersøgelser kombineret med ledelsens ansvar for at forebygge og
identificere besvigelser mv. og pligt til at holde revisor underrettet om alle forhold af
betydning for revisionen medvirker til at give Rigsrevisionen en begrundet overbe-
visning om, at det aflagte regnskab er rigtigt.
III. Sagsbehandling mv. i forbindelse med ansattes lovovertrædelser
A. Administrationens sagsbehandling
9. Der er i 2 cirkulærer fastsat bestemmelser om statslige myndigheders opgaver i for-
bindelse med sager om ansattes lovovertrædelser. Heraf fremgår nærmere regler om
indberetning til nærmeste overordnede myndighed, anmeldelse til politiet og discipli-
nær indskriden.
a. Indberetning til nærmeste overordnede myndighed
10. Ifølge Justitsministeriets cirkulære nr. 219 af 10. november 1938 til samtlige stats-
myndigheder ”angående anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder af lovover-
trædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede” er der pligt for en styrelses
ledelse til omgående at foretage indberetning til den nærmest overordnede styrelse
om visse lovovertrædelser. Det drejer sig om tilfælde, hvor en tjenestemand eller en
anden ansat i staten har begået en strafbar handling, der er undergivet offentlig påta-
le, og som enten omfattes af borgerlig straffelov, eller som der er fastsat frihedsstraf
for efter anden lovgivning.
Reglerne om indberetning gælder også, når der er begrundet mistanke om, at der
er begået en sådan handling. Indberetningen bør indeholde oplysning om, hvorvidt
politimæssig undersøgelse allerede er indledt.
Lovovertrædelser, der henhører under den militære påtalemyndighed, er ikke om-
fattet af cirkulærets regler.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-5-
b. Anmeldelse til politiet
11. Efter Justitsministeriets ovenfor nævnte cirkulære fra 1938 bør der som rettesnor
ske anmeldelse til politiet, hvis lovovertrædelsen er begået af en i staten ansat person
under eller i forbindelse med tjenestens udførelse, og hvis forholdet er undergivet of-
fentlig påtale.
Anmeldelse kan dog undlades, hvis departementet finder, at lovovertrædelsen ikke
behøver at medføre afsked af den ansatte.
Hvis departementet herudover i det enkelte tilfælde skønner, at strafforfølgning
under hensyn til samtlige foreliggende særlige omstændigheder bør undlades, skal
spørgsmålet forelægges for rigsadvokaten med henblik på dennes afgørelse.
Det er i øvrigt overladt til departementet at skønne, om der skal ske anmeldelse i
tilfælde, hvor den strafbare handling ikke står i forbindelse med den pågældendes tje-
neste.
c. Disciplinær indskriden mv.
12. Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære nr. 201 af 23. august 1973 ”om disci-
plinær indskriden mod statsansatte, som i forbindelse med tjenesten har gjort sig
skyldige i lovovertrædelse eller tilsidesættelse af forskrifter om tilvejebringelse af be-
villingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifter”, supplerer bestemmelserne i 1938-
cirkulæret om anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder.
13. Økonomi- og Budgetministeriet tilkendegav, at ministeriet var enig i den ændre-
de praksis på visse statslige arbejdspladser, hvorefter man ikke afskedigede ansatte,
der havde gjort sig skyldige i mindre alvorlige strafbare handlinger.
For at der skulle følges ensartede retningslinjer på området, henstilles i cirkulæret,
at der i sager om tjenestemænds lovovertrædelser, i det omfang omstændighederne
gør det forsvarligt, benyttes anden disciplinær indskriden end afsked, jf. tjenestemands-
lovens § 24. Disciplinære sanktioner i henhold til tjenestemandslovens § 24 er føl-
gende:
•
advarsel eller irettesættelse
•
bøde, der dog ikke må overstige �½ månedsløn
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-6-
•
overførsel til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden el-
ler uden for ansættelsesområdet
•
degradation, herunder helt eller delvist bortfald af anciennitetsbestemte løndele
•
afsked.
I cirkulæret henledes opmærksomheden særligt på muligheden i tjenestemandslo-
ven for at overflytte tjenestemanden til anden stilling, når forbliven i hidtidig stilling
må antages at indebære en nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Det er endelig bestemt i cirkulæret, at retningslinjerne heri også bør følges med
hensyn til andre statsansatte end tjenestemænd i det omfang, det kan forenes med gæl-
dende ansættelsesvilkår.
d. Forvaltnings- og aftaleretlige regler
14. 1973-cirkulæret suppleres af forvaltningslovens regler og øvrige forvaltningsret-
lige principper, herunder om adgang til oplysninger, partshøring, begrundelse og lige-
behandling.
I tilfælde af aftalt afsked skal det, jf. højesteretspraksis, alene vurderes, om aftale-
retlige regler og principper er overholdt.
e. Sagsbehandling
15. Opstår der i forbindelse med revisionen begrundet mistanke om uregelmæssighe-
der og/eller besvigelser, vil Rigsrevisionen umiddelbart orientere institutionens ledelse.
Det er institutionsledelsens ansvar at iværksætte en nærmere undersøgelse af de
forhold, som revisors mistanke retter sig imod, og at udarbejde et notat om resultatet
af den iværksatte undersøgelse.
16. Rigsrevisionen kan i forbindelse med undersøgelsen være institutionsledelsen be-
hjælpelig med råd, men det er som udgangspunkt ikke en revisionsopgave at gennem-
føre undersøgelsen. Rigsrevisionen kan dog i særlige tilfælde deltage i en sådan un-
dersøgelse, hvis det efter de konkrete omstændigheder er hensigtsmæssigt.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-7-
17. Det er ligeledes op til institutionsledelsen at foretage en vurdering af, om der
skal indgives politianmeldelse, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 219 af 10. novem-
ber 1938.
IV. Administrationens konkrete sagsbehandling mv. i sager om ansattes lov-
overtrædelser
18. Rigsrevisionen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat indhentet op-
lysninger i Undervisningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Udenrigs-
ministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet om den konkrete behandling af sa-
ger om ansattes bedragerier mv. mod staten. Ministerierne er udvalgt på baggrund af
antal underliggende institutioner, antal ansatte og aktivernes størrelse.
Ministerierne blev anmodet om at oplyse, efter hvilke regler, retningslinjer og/el-
ler efter hvilken praksis sådanne sager bliver behandlet.
Ministerierne blev endvidere anmodet om at give oplysninger om omfanget og ar-
ten af sager om formueforbrydelser.
Endelig blev ministerierne spurgt, om der på deres ministerområder var blevet ind-
ført særlige tiltag for at sikre mod formueforbrydelser.
Undersøgelsen dækkede perioden 2001-2005, og resultaterne heraf opsummeres i
det følgende.
A. Regler og retningslinjer
19. Rigsrevisionen har spurgt, om ministerierne har interne regler, retningslinjer og/el-
ler praksis for behandlingen af sager om ansattes formueforbrydelser, herunder om:
•
hvornår, der skal ske politianmeldelse
•
andre sanktioner over for de ansatte, fx afskedigelse og forflyttelse
•
vilkår mv. ved den ansattes ”frivillige fratræden” efter et fuldt oplyst sagsforhold
•
indrapportering af sager om formueforbrydelser til departementet.
20. Ministerierne har over for Rigsrevisionen generelt oplyst, at de ikke har regler,
retningslinjer og/eller en praksis for behandling af sager om ansattes bedragerier mv.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-8-
ud over regnskabsinstrukser mv., som sigter på at forebygge formueforbrydelser. Sa-
gerne behandles ifølge det oplyste konkret i overensstemmelse med gældende lov-
givning. Der tages således konkret stilling til, om der skal ske politianmeldelse, og
om sagen skal have disciplinære eller ansættelsesmæssige konsekvenser for den an-
satte, jf. de 2 cirkulærer omtalt i kap. III.
21. Forsvarsministeriet har oplyst, at der – ud over cirkulærerne fra 1938 og 1973 – in-
den for ministeriets område også anvendes Kundgørelse for Forsvaret, KFF, B. 5-39,
”Cirkulære om retningslinier for Forsvarets Interne Revisions samarbejde med For-
svarsministeriet og de myndigheder/institutioner, den reviderer” og KFF B. 7-5, ”Cir-
kulære om underretning af Rigsrevisionen og Forsvarets interne Revision”.
Forsvarsministeriet har yderligere oplyst, at det påhviler cheferne på de militære
tjenestesteder at anmelde åbenbart strafbare forhold til auditøren.
I henhold til KFF B. 7-5 er den pågældende myndighed forpligtet til straks at un-
derrette Forsvarets Interne Revision, FIR, og Forsvarsministeriet i sager, hvor der er
opstået mistanke om underslæb, bedrageri eller tyveri mv., og som anmeldes til poli-
tiet eller auditørkorpset, og i andre sager, som skønnes at have betydning for FIR’s
arbejde. Endvidere skal FIR orientere Rigsrevisionen om disse sager. Forsvarets Audi-
tørkorps underretter efter fast praksis Forsvarsministeriet om sager, der behandles i
korpset – inden eller uden for den militære jurisdiktion – og som må formodes at ha-
ve særlig offentlig interesse eller i øvrigt har betydning for ministeriet.
22. Udenrigsministeriet har oplyst, at der på ministerområdet findes 2 instrukser, som
supplerer ministeriets konkrete stillingtagen i de enkelte sager. Den ene instruks fra
25. november 2004 fastsætter regler om indberetning af alle sager om økonomiske
uregelmæssigheder, herunder sager om tyveri, misbrug, svindel, bestikkelse og kor-
ruption og visse andre forhold, til Udenrigsministeriets Økonomikontor med henblik
på underretning af Rigsrevisionen. Instruksen omfatter hele Udenrigsministeriet.
Den anden instruks af 23. marts 2004 vedrører samme type uregelmæssigheder og
fastlægger procedurer for underretning af Rigsrevisionen om uregelmæssigheder i
administrationen af midler fra ordningen om ” bistand til udviklingslandene” og fra
ordningen om ”det bilaterale naboskabsprogram”.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
-9-
23. Udenrigsministeriet har oplyst, at Finansministeriet, Personalestyrelsen, i ét til-
fælde har været konsulteret med henblik på en vurdering af en passende disciplinær
foranstaltning: advarsel, afskedigelse eller bortvisning.
De øvrige ministerier har ikke fastsat særskilte instrukser og har ikke – i det om-
fang de har haft sager af den her omhandlede type – søgt bistand hos Finansministe-
riet.
B. Omfanget og arten af sager om formueforbrydelser
24. Rigsrevisionen har anmodet ministerierne om at oplyse antallet af formueforbry-
delser i form af fx tyveri, bedrageri eller underslæb på deres respektive ministerom-
råder i perioden 2001-2005 begået af statsansatte eller ved disses medvirken mod stats-
lige institutioner fordelt på:
•
sager, som er opklaret og afsluttet af institutionerne på egen hånd
•
sager, som tillige er opklaret ved politiets efterforskning
•
den enkelte sags beløbsmæssige størrelse.
Ministerierne blev herudover spurgt, om Rigsrevisionen var blevet orienteret om
alle sager eller kun visse sager vedrørende formueforbrydelser på ministerområdet.
Såfremt sidstnævnte var tilfældet, blev ministerierne anmodet om at oplyse, efter hvil-
ke kriterier Rigsrevisionen så blev orienteret.
25. Ministerierne har generelt oplyst, at de kun har haft få relativt beskedne sager
om formueforbrydelser, som ministerierne hovedsageligt selv har behandlet.
26. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at der ikke har været
sager om formueforbrydelser på ministerområdet i undersøgelsens periode. Dog har
ministeriet haft en sag om systematisk misbrug af en flekstidsordning, som endte
med afskedigelse af den ansatte.
27. Undervisningsministeriet har haft en enkelt sag om misbrug af taxaboner til en
værdi af ca. 1.500 kr. Sagen blev opklaret og afsluttet uden medvirken af politiet,
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
- 10 -
idet den ansatte erkendte forholdet. Den ansatte søgte herefter – på ministeriets op-
fordring – sin afsked med øjeblikkelig fratræden.
28. Økonomi- og Erhvervsministeriet har i undersøgelsesperioden haft en sag om-
handlende et beløb på ca. 87.000 kr. Sagen, der vedrørte overtrædelse af ministeriets
retningslinjer for brug af ministeriets kreditkort, blev opklaret af ministeriet på egen
hånd og endte med en advarsel til den ansatte.
Rigsrevisionen blev ikke orienteret om sagen. Ministeriet har oplyst, at Rigsrevi-
sionen ikke blev orienteret om sagen, fordi staten ikke havde lidt et tab. Jeg skal be-
mærke, at pligten til at orientere Rigsrevisionen består, uanset om staten har lidt et
tab, jf. pkt. 6. Økonomi- og Erhvervsministeriet har erklæret sig enig heri og vil frem-
over orientere Rigsrevisionen i alle tilfælde.
29. Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvarets Auditørkorps i undersøgelsesperio-
den har behandlet 41 sager om formueforbrydelser begået af militært ansatte mod
forsvaret. Hertil kommer 14 sager vedrørende formueforbrydelser, der efter indleden-
de efterforskning er oversendt til behandling ved politiet, samt et antal uopklarede sa-
ger om især tyveri, hvor der ikke har været mistanke mod en konkret person. Herud-
over har departementet haft en enkelt sag, som vedrørte en ansats forsøg på at få mi-
nisteriet til at refundere private udgifter. Forholdet blev opdaget inden udbetaling, og
den ansatte fik valget mellem selv at sige op eller blive afskediget. Den ansatte valgte
selv at sige op. Sagen vedrørte 1.999 kr.
Ministeriet har endvidere oplyst, at størstedelen af de sager, der har været behand-
let i auditørkorpset, vedrører tyveri af ammunition eller andet militært udstyr, der en-
ten ikke er værdisat eller er af begrænset økonomisk værdi. En gennemgang af de øv-
rige sager om formueforbrydelser, der er behandlet af auditørkorpset, viser, at disse
beløbsmæssigt går op til ca. 24.000 kr.
Forsvarsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionen i perioden 2001-2005 er blevet
orienteret om nogle – men ikke alle – sager om formueforbrydelser inden for mini-
sterområdet. Rigsrevisionen har modtaget yderligere orientering, der ikke har givet
anledning til bemærkninger.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
- 11 -
30. Udenrigsministeriet har i perioden behandlet 10 sager om tyveri, bedrageri/doku-
mentfalsk eller bedrageri/underslæb. Heraf blev 9 opklaret og afsluttet på egen hånd,
mens 1 blev opklaret ved politiets efterforskning. Der skete ingen domfældelse. De
mistænkte ansatte blev enten afskediget eller fratrådte. Alle sagerne vedrørte forhold
på Udenrigsministeriets repræsentationer/ambassader i udlandet, og 8 af sagerne in-
volverede lokalt ansat personale, mens de 2 sidste vedrørte udsendte medarbejdere.
Beløbsmæssigt lå sagerne mellem 1.500 kr. og ca. 300.000 kr.
Udenrigsministeriet er ikke bekendt med sager om ansattes tyverier mv., som Rigs-
revisionen ikke er underrettet om.
31. Rigsrevisionen har bemærket, at udfaldene af de enkelte sager umiddelbart kan
forekomme lidt uensartede, hvilket dog har sammenhæng med, at ministerierne skal
foretage en individuel og helt konkret bedømmelse af sagerne.
Ministerierne skal orientere Rigsrevisionen uden unødigt ophold, efter at ministe-
rierne har fået kendskab til bedragerisager mv. Herved kan Rigsrevisionen vurdere,
om sagerne kan skyldes svagheder i forretningsgange og interne kontroller, og der-
med om sagerne har indflydelse på planlægningen af revisionen.
Rigsrevisionen har konstateret, at det løbende samarbejde mellem ministerierne
og Rigsrevisionen generelt fungerer tilfredsstillende. Der er dog i nogle konkrete til-
fælde ikke foretaget den fornødne orientering. Rigsrevisionen har drøftet disse sager
med de enkelte ministerier og peget på nødvendigheden af, at ministerierne oriente-
rer Rigsrevisionen om alle sager om statsansattes bedragerier mv. bortset fra rene ba-
gatelsager. Dette skal ske, uanset om staten har lidt et tab.
V. Afslutning
32. Jeg har i kap. II redegjort for de opgaver, som påhviler henholdsvis administra-
tionen og Rigsrevisionen med henblik på forebyggelse og opklaring af statsansattes
bedragerier mv. I kap. III har jeg redegjort for den sagsbehandling, som påhviler ad-
ministrationen.
Det fremgår heraf, at det i første omgang påhviler administrationen at tilrettelæg-
ge interne kontroller og forretningsgange, så bedragerier mv. i videst muligt omfang
forebygges. Det fremgår også, at det er administrationens opgave at reagere på for-
hold, som indikerer, at der har fundet uregelmæssigheder sted.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om håndtering af bedragerisager mv.
- 12 -
Det fremgår endvidere, at Rigsrevisionen på baggrund af en analyse af de risici,
der knytter sig til det reviderede regnskabs poster og væsentligheden heraf, skal ud-
føre revision med det mål at kunne udtale sig om det samlede regnskab. Opstår der i
forbindelse med revisionen begrundet mistanke om uregelmæssigheder og/eller be-
svigelser, orienterer Rigsrevisionen institutionens ledelse.
Det er institutionsledelsens ansvar at iværksætte en nærmere undersøgelse af de
forhold, som revisionens mistanke retter sig mod. Det er som udgangspunkt ikke re-
visionens opgave at gennemføre undersøgelsen, men Rigsrevisionen kan i særlige til-
fælde deltage i en sådan undersøgelse, hvis det efter de konkrete omstændigheder er
hensigtsmæssigt. Herudover er det administrationen, der eventuelt med bistand fra
Finansministeriet fastlægger de disciplinære og ansættelsesmæssige konsekvenser i
øvrigt vedrørende statsansattes formueforbrydelser over for staten.
33. I kap. IV har jeg omtalt de oplysninger, som Rigsrevisionen har indhentet i ud-
valgte ministerier. Det fremgår heraf, at ansattes bedragerier mv. generelt ikke udgør
et større problem. Der er generelt tale om få sager af mindre omfang, som ministeri-
erne selv opklarer. Ministerierne har oplyst, at sagerne behandles konkret ud fra gæl-
dende lovgivning.
Jeg har bemærket, at udfaldene af enkelte sager umiddelbart kan forekomme lidt
uensartede, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at administrationen skal foreta-
ge en individuel og helt konkret bedømmelse af sagerne.
Jeg finder, at det løbende samarbejde mellem ministerierne og Rigsrevisionen ge-
nerelt fungerer tilfredsstillende. Jeg har dog konstateret, at der i nogle tilfælde ikke er
foretaget den fornødne orientering, og Rigsrevisionen har drøftet disse sager med de
enkelte ministerier.
Kirsten Leth-Nissen
fg.