Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetning for regnskabsåret 2004

Statsrevisorerne 2006
1
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 9. januar 2006

RN SEKR01/06

Faktuelt notat til statsrevisorerne

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger

for regnskabsåret 2004

I. Resumé

1. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Den Europæiske Re-

visionsrets (herefter Retten) årsberetning og særberetninger for regnskabsåret 2004.

Derudover er det hensigten at orientere statsrevisorerne om Kommissionens meddelel-

se om ”Køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol”, der blev

afgivet i juni 2005. Endelig vil jeg orientere statsrevisorerne om samarbejdet mellem

Retten og EU-medlemslandenes revisionsinstitutioner.

2. Årsberetningen er en redegørelse for den finansielle revision, som Retten har fore-

taget, og indeholder Rettens revisionserklæring for regnskabsåret 2004. Særberetnin-

gerne indeholder resultaterne af Rettens forvaltningsrevision og offentliggøres løben-

de i regnskabsåret.

3. Rettens revisionserklæring er opdelt i 2 – den ene handler om regnskabernes rigtig-

hed, den anden om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Det

fremgår af den samlede revisionserklæring, at Retten overordnet set finder årsregnska-

bet for 2004 retvisende. Retten finder også, at visse områder som helhed fungerer

godt, men tager dog samtidig en række forbehold. Det betyder, at Rettens revisions-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 1: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetning for regnskabsåret 2004

-2-

erklæring igen i år er negativ. Forbeholdene handler bl.a. om, at Kommissionen efter

Rettens opfattelse ikke har effektive kontrolprocedurer for indtægter og forskud. Ret-

ten tager også forbehold på områderne landbrug, strukturfonde, interne politikker og

foranstaltninger udadtil.

4. Samlet set finder Retten, at der er sket forbedringer i Kommissionens systemer, si-

den Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000, om end der endnu er

meget at gøre.

Retten konstaterer, at forbedringerne i Kommissionens systemer og kontroller ge-

nerelt ikke har slået igennem i EU-medlemslandenes systemer og kontroller.

5. Rettens

negative revisionserklæring

har affødt stærke reaktioner fra Europa-Parla-

mentet. På Europa-Parlamentets opfordring offentliggjorde Kommissionen derfor i

2005 en ”Køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol”. Køre-

planen var endnu et led i den udvikling, der er i gang med henblik på tilvejebringelse

af et bedre grundlag for Rettens afgivelse af DAS-erklæringen. Rigsrevisionen følger

udviklingen opmærksomt.

I debatten om den negative revisionserklæring (DAS) ser jeg 2 spor: et admini-

strativt og et revisionsmæssigt. I det administrative spor er Kommissionen og de na-

tionale myndigheder de primære aktører. I det revisionsmæssige spor er det Retten

og de nationale revisionsinstitutioner, der er aktører. Her deltager Rigsrevisionen ak-

tivt i samarbejdet med respekt for de forskellige roller og for institutionernes uafhæn-

gighed.

6. Jeg finder, at Europa-Parlamentets kritik af den negative revisionserklæring nød-

vendiggør handling, og at det ville være konstruktivt, hvis Retten i højere grad base-

rede sin revision på andre revisorers arbejde, herunder bl.a. Rigsrevisionens arbejde.

Derfor vil Rigsrevisionen for det første arbejde på at udvikle revisionen af EU-

midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen fortsat udvikle

og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og Retten med hen-

blik på at forbedre grundlaget for Rettens revisionserklæring.

-3-

7. Rettens årsberetning indeholder ingen egentlige bemærkninger om Danmark. Dan-

mark er dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskelli-

ge tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2004

besøgt Danmark 2 gange. Besøgene har ikke givet anledning til bemærkninger.

II. Præsentation af årsberetningen og godkendelsen af regnskabet

8. Rettens østrigske formand præsenterede årsberetningen for regnskabsåret 2004 for

Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (herefter EP-Budgetkontroludvalg) den 14.

november 2005. Retten offentliggjorde årsberetningen den 15. november 2005.

Rettens afgivelse af årsberetningen er første led i godkendelsen af EU’s årsregn-

skab (se figur 1). Herefter vil EP-Budgetkontroludvalget på baggrund af Rådets ind-

stilling forelægge forslag til Europa-Parlamentet vedrørende beslutning om decharge

(godkendelse) for 2004-regnskabet. Europa-Parlamentet skal senest den 30. april 2006

meddele decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse.

Figur 1. Tidslinje for EP-Budgetkontroludvalgets behandling af Revisionsrettens årsberetning

for 2004

14.

21.

november november

2005

31.

januar

2006

21.-23.

februar

2006

20.-21.

marts

2006

26.-27.

april

2006

Høringer af EU-kommissærer

om årsberetningen

Retten præsenterer

sin årsberetning for

Budgetkontroludvalget

drøfter udkast til

decharge for 2004

Rådets anbefaling

vedrørende decharge

for 2004 præsenteres for

Budgetkontroludvalget.

Budgetkontroludvalget

vedtager rapporten om

decharge

Europa-Parlamentet

vedtager decharge-

rapporten i plenum

Som det fremgår af figur 1 tager dechargeproceduren udgangspunkt i Rettens års-

beretning. EP-Budgetkontroludvalget foretager høringer af EU-kommissærerne for re-

levante områder. På baggrund af bl.a. høringerne drøfter EP-Budgetkontroludvalget ud-

kast til decharge. Rådet giver sin anbefaling vedrørende decharge, og endelig vedta-

ger Europa-Parlamentet i plenum beslutningen om decharge for EU’s 2004-regnskaber.

Undervejs i dechargeprocessen skal EU-medlemslandene svare Kommissionen på

de bemærkninger i årsberetningen, der vedrører deres forvaltning af EU-midlerne. I

Danmark er det Finansministeriet, der indkalder kommentarer fra de relevante mini-

sterier og afgiver et samlet svar til Kommissionen vedrørende omtalen af de danske

forhold.

-4-

9. I det følgende omtaler jeg Rettens bemærkninger i årsberetningen om:

•

revisionserklæringen (DAS) 2004, s. 4

•

Rettens bemærkninger til Kommissionens budgetforvaltning, s. 7

•

Rettens bemærkninger til forvaltningen af egne indtægter, s. 8

•

Rettens bemærkninger til forvaltningen af den fælles landbrugspolitik, s. 9

•

Rettens bemærkninger til forvaltningen af strukturfondsområdet, s. 10.

Herudover beskriver jeg samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes re-

visionsinstitutioner på s. 10. Rettens særberetninger vedrørende regnskabsåret 2004

gennemgår jeg på s. 12, og notatet afsluttes på s. 16.

10. Rettens årsberetning indeholder

ingen egentlige bemærkninger om Danmark.

Dan-

mark er dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskelli-

ge tabeller og figurer.

Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2004 besøgt Danmark 2

gange. Besøgene har ikke givet anledning til bemærkninger.

Revisionsobjekter

Revisionsrettens besøg hos Danisco – Euroceptin

DAS-revisionen 2004

Periode

14/12-16/12 2004

29/3-8/4 2005

Rettens besøg hos Danisco vedrørte revision af et tilskud til et forskningsprojekt i

Danisco. Tilskuddet blev udbetalt direkte fra Kommissionen til Danisco og indgår der-

for ikke i det danske statsregnskab.

III. Revisionserklæringen (DAS) 2004

11. Rettens revisionserklæring (DAS) indeholder 2 erklæringer:

•

en om regnskabernes rigtighed

•

en om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

-5-

12. For at kunne erklære sig om

regnskabernes rigtighed

må Retten skaffe sig til-

strækkelig sikkerhed til at kunne drage en konklusion om, i hvor høj grad EU’s ind-

tægter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og om årsregnskabet giver

et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Retten sø-

ger sikkerhed for sine konklusioner om regnskabernes rigtighed i Kommissionens regn-

skabssystem samt i Kommissionens interne kontrolprocedurer.

Det fremgår af Rettens revisionserklæring, at årsregnskabet for 2004 giver et ret-

visende billede af regnskabsårets indtægter og udgifter og af den finansielle stilling

ved årets udgang. Retten har dog igen i år forbehold. Det betyder, at Rettens revisi-

onserklæring igen i år er negativ. Jeg gennemgår forbeholdene nedenfor.

Rettens overordnede forbehold vedrørende regnskabernes rigtighed:

•

Retten finder, at Kommissionen mangler effektive procedurer for intern kontrol af

diverse indtægter og udbetalte forskud.

•

Retten finder, at Kommissionens regnskabssystem er udformet, så det ikke sikrer,

at alle aktiver og passiver opgøres. Som omtalt i mine tidligere notater om Rettens

årsberetning for henholdsvis 2002 og 2003 er Kommissionens regnskabssystem

under modernisering.

13. For at kunne erklære sig om

de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed

må Retten skaffe sig direkte eller indirekte revisionsbeviser. Siden

regnskabsåret 2002 har revisionen, der ligger til grund for revisionserklæringen, ba-

seret sig på følgende 4 beviskilder:

1. undersøgelse af den måde, hvorpå overvågnings- og kontrolsystemerne fungerer

2. kontrol af stikprøver af transaktioner fra hvert af de større områder, hvor transaktio-

nerne kontrolleres helt ned til den endelige modtager

3. analyse af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer og de pro-

cedurer, der er fulgt ved udarbejdelsen af dem

4. hvor det er muligt, en undersøgelse af arbejde udført af andre revisorer, som er

uafhængige i forhold til Fællesskabets forvaltningsprocedurer.

-6-

14. Som helhed betragtet finder Retten, at transaktionerne, der ligger til grund for regn-

skabet, er lovlige og formelt rigtige for så vidt angår indtægter, forpligtelser, administra-

tionsudgifter og førtiltrædelsesstøtten. Retten understreger dog, at der stadig er risici

forbundet med implementeringen af førtiltrædelsesprogrammerne i de nye EU-med-

lemslande og i kandidatlandene. For så vidt angår udgifterne under den fælles land-

brugspolitik viste Rettens revision, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

(IFKS

) er et effektivt system til begrænsning af risikoen for uretmæssige udgifter i de

tilfælde, hvor det anvendes korrekt. Retten har dog en række forbehold på de øvrige ud-

giftsområder (det drejer sig om landbrugsområdet samlet set, strukturfondsområdet,

interne politikker og foranstaltninger udadtil).

Rettens overordnede forbehold vedrørende de underliggende transaktioners lovlighed

og formelle rigtighed:

•

For

den fælles landbrugspolitik:

Udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, eller hvor

IFKS ikke anvendes rigtigt, er forbundet med større risiko, fordi kontrolsystemer-

ne er mindre effektive.

•

For

strukturforanstaltningerne:

Fortsat svagheder i overvågnings- og kontrolsy-

stemerne i EU-medlemslandene.

•

For

de interne politikker:

Der er konstateret forbedringer i de interne overvåg-

nings- og kontrolsystemer, men de er ikke tilstrækkelige.

•

For

foranstaltningerne udadtil:

Forbedringerne af Kommissionens overvågnings-

og kontrolsystemer har endnu ikke haft nogen effekt i de organisationer, der gen-

nemfører aktionerne.

•

For

Kommissionens generaldirektørers årlige aktivitetsrapporter:

Der er sket for-

bedringer, men der bør ske flere endnu.

IFKS er et overvågningssystem, der er udformet af Kommissionen, som også koordinerer kontrol-

len og fører tilsyn med gennemførelsen af systemet. Det er dog medlemsstaterne, der har ansvaret

for den egentlige anvendelse af systemet. IFKS er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af

arealstøtten og dyrepræmieordningerne. IFKS omfatter en elektronisk database over landbrugsbe-

drifter og støtteansøgninger, et system til identifikation af marker, et system til identifikation og regi-

strering af dyr samt et sæt koordinerede administrative kontroller og kontroller på stedet. IFKS dæk-

ker 59 % af landbrugsudgifterne.

-7-

15. Samlet set finder Retten, at

der er sket forbedringer i Kommissionens systemer,

siden Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000. Retten finder dog,

at der er meget at gøre endnu. Retten beklager, at forbedringerne i Kommissionens

systemer og kontroller ikke er slået igennem i EU-medlemslandenes systemer og kon-

troller. Det er efter Rettens opfattelse af afgørende betydning, at Kommissionen og

EU-medlemslandene samarbejder om at få afdækket svaghederne ved de nuværende

interne kontrolsystemers opbygning, og at begge parter tager ansvar for, at de nød-

vendige forbedringer i systemerne indføres. Med udvidelsen til 25 medlemslande er

forvaltningen blevet mere omfattende og kompleks. Retten finder det derfor nødven-

digt at overvågnings- og kontrolsystemer bliver mere effektive, så risikoen for ulov-

ligheder og uregelmæssigheder kan holdes på et acceptabelt niveau.

IV. Rettens bemærkninger til Kommissionens budgetforvaltning

16. I årsberetningen for 2003 anbefalede Retten, at Kommissionen gav mere detalje-

rede oplysninger om, hvor langt den samlede gennemførelse af fællesskabsprogram-

merne var kommet. Retten konstaterer nu, at Kommissionen har imødekommet anbe-

falingen, men Retten ser dog gerne, at Kommissionen gør en yderligere indsats for at

sikre mere fuldstændige oplysninger.

17. I 2004 blev betalingerne på budgettet forhøjet fra 98 mia. euro til 105 mia. euro

primært som følge af

udvidelsen til 25 lande

den 1. maj 2004.

18. Kommissionens forvaltning af budgettet var i en årrække præget af, at Kommis-

sionen ikke budgetterede realistisk. Tendensen har dog været faldende de seneste år.

I 2001 var overskuddet på 15,0 mia. euro, i 2002 på 7,4 mia. euro, og i 2003 var over-

skuddet på 5,5 mia. euro. I 2004 faldt overskuddet yderligere til 2,7 mia. euro. Retten

mener, at reduktionen af

overskuddet delvist kan tilskrives, at Kommissionens forvalt-

ning er blevet bedre.

Retten mener dog samtidig, at en anden plausibel forklaring kan

være, at overskuddet er blevet mindre synligt, fordi udbetalingerne på strukturfonds-

området er stigende. Denne stigning i udbetalinger har en rent teknisk årsag, nemlig

at EU i 2004 var nået et stykke over halvvejen med programmeringsperioden 2000-

2006.

-8-

19. Selv om gennemførelsen for de igangværende udgiftsprogrammer forløber som

planlagt, konstaterer Retten, at Kommissionen har et problem med hensyn til

afvik-

ling af flerårige udgiftsprogrammer.

Afslutningen af den forudgående programperio-

de (1994-1999) gav Kommissionen store problemer og er meget forsinket. Ved ud-

gangen af 2004 manglede Kommissionen stadig at finde anvendelse for 3,3 mia. euro

for at kunne afslutte programperioden 1994-1999. Problemet er, at Kommissionen

retligt har forpligtet sig til at afholde beløbet i fremtiden, og at behovet for betalings-

bevillinger derfor vil være større de kommende år. Ved udgangen af 2004 havde Kom-

missionen forpligtet sig til at afholde 136 mia. euro på strukturfondene. Ifølge Retten

svarer dette beløb til næsten 5 års betalinger med det nuværende udbetalingstempo.

Retten finder, at Kommissionen i forbindelse med budgettering for udgiftprogram-

mernes løbetid tager for lidt hensyn til, om EU-medlemslandene kan nå at bruge mid-

lerne inden for den fastlagte tidsramme. Det er Rettens opfattelse, at Kommissionen

kun i begrænset omfang kan forvalte budgettet ved hjælp af flerårige udgiftsprogram-

mer.

V. Rettens bemærkninger til forvaltningen af egne indtægter

20. Indtægterne på den Europæiske Unions budget består af egne indtægter og andre

indtægter. Egne indtægter er langt den største kilde til finansiering af budgetudgifter-

ne (92 %). Egne indtægter kan opdeles i 3 kategorier:

•

traditionelle egne indtægter (told, landbrugstold og sukkerafgifter) (13 %)

•

egne indtægter beregnet ud fra momsgrundlaget i EU-medlemslandene (15 %)

•

egne indtægter beregnet ud fra EU-medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI)

(72 %).

21. Det er EU-medlemslandene, der fastlægger og opkræver de traditionelle

egne ind-

tægter.

Derfor må Retten i sin revision koncentrere sig om stikprøver af EU-med-

lemslandenes toldangivelser, regnskabssystemer og overvågnings- og kontrolsystemer.

Overordnet set fandt Retten resultaterne af de udførte stikprøver tilfredsstillende.

Rettens revision af, om regnskaberne for EU’s traditionelle egne indtægter er rig-

tige, og om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, gav Retten

et generelt tilfredsstillende resultat.

-9-

22. I modsætning til de traditionelle egne indtægter er

moms- og BNI-indtægterne

baseret på makroøkonomiske statistikker, hvor de underliggende data ikke kan revi-

deres direkte. Rettens revision af moms og BNI går derfor direkte på det system, som

Kommissionen anvender til behandling af data. Derudover har Retten vurderet Kom-

missionens overvågnings- og kontrolsystemer, som skal give sikkerhed for, at EU’s

indtægter er fastlagt og vurderet korrekt.

Rettens revision af moms- og BNI-indtægterne viste, at beregninger og opkræv-

ninger har været korrekte og er korrekt opført. Retten fandt imidlertid svagheder, der

kan påvirke kvaliteten af de data, som danner baggrund for beregningen af medlems-

staternes BNI-bidrag. Retten anbefaler, at Kommissionen udvider sin kontrol af med-

lemsstaternes oversigter over kilder og metoder, der anvendes ved udarbejdelsen af

de nationale regnskaber.

VI. Rettens bemærkninger til forvaltningen af den fælles landbrugspolitik

23. I 2004 beløb udgifterne til den fælles landbrugspolitik, dvs. Den Europæiske Ud-

viklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL, Garantifonden), sig til i alt 43.579

mio. euro, hvilket er et mindre fald i forhold til tallet for 2003 (44.379 mio. euro).

Den direkte støtte til landbrugene udgør 59 % af udgifterne til den fælles landbrugs-

politik. Stort set alle disse udgifter afholdes af de udbetalende organer i EU-medlems-

landene.

24. I forbindelse med undersøgelsen af IFKS har Retten undersøgt 5 udbetalende or-

ganer i 4 EU-medlemslande. Generelt konstaterer Retten, at

IFKS fungerer tilfreds-

stillende,

bortset fra i Grækenland, der fortsat har problemer mere end 7 år efter ud-

løbet af fristen for fuldstændig gennemførelse af IFKS. Retten finder, at når IFKS an-

vendes korrekt, er det et effektivt kontrolsystem, der kan begrænse risikoen for ulov-

lige udgifter. De områder, hvor IFKS ikke anvendes, eller hvor IFKS ikke anvendes

korrekt, indeholder en større risiko for uregelmæssigheder. Retten finder, at EU-med-

lemslandenes kontrol af den landbrugsstøtte, der ikke er omfattet af IFKS (ca. 37 %

af landbrugsudgifterne), ikke giver rimelig sikkerhed for, at transaktionerne er i over-

ensstemmelse med EU’s lovgivning.

- 10 -

Retten konstaterer, at grundlaget for Kommissionens beslutning om regnskabsaf-

slutning for 2004, nemlig de attesterende organers kontrol af regnskabernes rigtighed,

overordnet set er solidt.

Retten finder, at den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for

landbrugsområdet er bedre struktureret end sidste år, men at den giver begrænset sik-

kerhed for, at udgifterne i 2004 er lovlige og formelt rigtige.

VII. Rettens bemærkninger til forvaltningen af strukturfondsområdet

25. På strukturfondsområdet har Retten ved hjælp af stikprøver undersøgt, hvordan

forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer i EU-medlemslandene. Derudover har

Retten undersøgt de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at få afsluttet

programmerne fra perioden 1994-1999. Endelig har Retten foretaget substansrevision

af udvalgte projekter og analyseret aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldi-

rektører på området.

26. Ved stikprøverne af EU-medlemslandenes forvaltnings- og kontrolsystemer fandt

Retten mange fejl vedrørende lovlighed og formel rigtighed. Retten konstaterer, at

Kommissionens afslutning af programperioden 1994-1999 er forsinket. I forbindelse

med substansrevision af projekter fandt Retten mange eksempler på, at udgifter var

anmeldt 2 gange, at regler for statsstøtte og offentlige indkøb ikke var overholdt, og

at dokumentationen ikke var fyldestgørende. Retten finder, at de årlige aktivitetsrap-

porter og erklæringer er blevet bedre på nogle områder, men at de stadig bør forbed-

res, særligt hvad angår forbeholdenes rækkevidde.

VIII. Samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes revisionsinstitutioner

27. Jeg fortalte i mit notat af 26. maj 2005 om decharge for 2003, at Rettens

negative

revisionserklæring

har affødt stærke reaktioner fra Europa-Parlamentet. På Europa-

Parlamentets opfordring offentliggjorde Kommissionen derfor i juni 2005 en ”Køre-

plan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol”. I denne køreplan op-

fordres alle involverede parter til at gøre en indsats for at rette op på den økonomiske

styring og kontrol af EU-budgettet. I køreplanen foreslog Kommissionen en række

aktiviteter, der fandt sted i perioden juni - 8. november 2005, herunder

- 11 -

•

at køreplanen blev behandlet på ECOFIN (EU-finansministrenes rådsmøde), juli

2005

•

at køreplanen blev behandlet på et ekspertpanelmøde med deltagere fra alle EU-

medlemslande, 21.-22. september 2005

•

at konklusionerne fra ekspertpanelmødet blev behandlet i Rådets budgetudvalg og

endeligt bearbejdet af COREPER (komité bestående af medlemslandenes faste re-

præsentanter i EU, også kaldet EU-ambassadører), oktober/november 2005

•

at det endelige udkast til konklusioner blev diskuteret på ECOFIN, 8. november

2005.

På ECOFIN den 8. november 2005 vedtog EU’s finansministre en række konklusio-

ner

og besluttede, at Rådet i forbindelse med decharge-processen for 2004 bør gen-

nemgå Kommissionens handlingsplan med henblik på at afhjælpe manglerne i den nu-

værende kontrolstruktur. Det blev også besluttet, at Rådet i 2006 skal undersøge forbed-

ringerne af den interne kontrolstruktur. Rigsrevisionen følger udviklingen opmærksomt.

I debatten om den negative revisionserklæring (DAS) ser jeg 2 spor: et administra-

tivt og et revisionsmæssigt. I det administrative spor er Kommissionen og de nationale

myndigheder de primære aktører. I det revisionsmæssige spor er det Retten og de na-

tionale revisionsinstitutioner, der er aktører. Her deltager Rigsrevisionen aktivt i sam-

arbejdet med respekt for de forskellige roller og for institutionernes uafhængighed.

28. Rammerne for

samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes revisionsin-

stitutioner

er fastlagt i Nice-traktatens artikel 248

. Med udgangspunkt i traktattek-

stens ord om opretholdelse ”af deres respektive autonomi” samarbejder Retten og EU-

medlemslandenes revisionsinstitutioner i forbindelse med Rettens revisionsbesøg i EU-

Af særlig interesse for Rigsrevisionen er konklusion 13 og konklusion 14. I konklusion 13 under-

streges forskellen mellem intern og ekstern kontrol, samt at eksterne organer ikke er en del af den

interne kontrolstruktur. I konklusion 14 understreges, at enhver form for samarbejde mellem uaf-

hængige overordnede revisionsorganer kun kan baseres på EF-traktatens artikel 248. I Artikel 248

står bl.a., at ”Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grund-

lag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed”.

”… anmoder Revisionsretten og de nationale kontrolinstitutioner om at forbedre rammerne og be-

tingelserne for deres samarbejde, dog således at de opretholder deres respektive autonomi. Revisi-

onsrettens formand kan med henblik herpå nedsætte et kontaktudvalg med formændene for de natio-

nale kontrolinstitutioner”.

- 12 -

medlemslandene. Samarbejdet indebærer også, at Retten og EU-medlemslandenes re-

visionsinstitutioner samles ved årlige Kontaktkomitémøder. Som omtalt i mit notat af

26. maj 2005 om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af

Den Europæiske Unions budget for 2003 er det min vurdering, at samarbejdet i Kon-

taktkomitéen er godt.

Siden 2002 har det været en del af Rettens DAS-metode at basere sig på ”hvor det er

muligt, en undersøgelse af arbejde udført af andre revisorer, som er uafhængige i for-

hold til Fællesskabets forvaltningsprocedurer” (s. 5, pkt. 10). Imidlertid finder jeg ikke i

år i Rettens årsberetning noget, der tyder på, at Retten inddrager andre revisorers arbej-

de i særlig høj grad. Jeg finder, at det ville være konstruktivt, hvis Retten i højere grad

baserede sin revision på andre revisorers arbejde, herunder Rigsrevisionens arbejde.

Jeg finder, at Europa-Parlamentets kritik af den negative revisionserklæring nød-

vendiggør handling. Derfor vil Rigsrevisionen for det første arbejde på at udvikle re-

visionen af EU-midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen

fortsat udvikle og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og

Retten med henblik på at forbedre grundlaget for Rettens revisionserklæring.

IX. Rettens særberetninger vedrørende regnskabsåret 2004

29. Revisionsrettens 7 særberetninger for 2004 indgår i dechargeproceduren sammen

med årsberetningen og revisionserklæringen (se figur 1, s. 3). I det følgende er der

knyttet bemærkninger til de enkelte særberetninger. Danmark er nævnt i nogle af sær-

beretningerne, fx i tabeller, men Danmark er ikke undersøgt særskilt.

Nr. 9/2004 om skovbrugsforanstaltninger i forbindelse med politikken for udvikling af

landdistrikterne

30. Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om skovbrugsforanstaltningerne var ba-

seret på skovbrugsplaner e.l., hvordan de blev gennemført, og hvilken effekt de havde.

Retten aflagde besøg i Spanien, Portugal, Italien, Irland og Frankrig. Danmark indgår

ikke direkte i undersøgelsen, men er dog nævnt enkelte steder, bl.a. i tabel 1, hvor det

oplyses, at Danmark i 2000-2006 forventes at modtage mindre end 50 mio. euro ud af en

støtte på 4.807 mio. euro, og at størstedelen af støtten i Danmark gives til skovrejsning.

- 13 -

Retten konkluderer, at det er nødvendigt at få afklaret Kommissionens og EU-med-

lemslandenes respektive ansvar og rolle ved gennemførelsen af skovbrugsstrategien.

Endvidere påpeges det, at det går meget langsomt med at udarbejde skovprogram-

mer, at de er upræcist formuleret, og at der ikke er konsekvens og sammenhæng i gen-

nemførelsen.

Nr. 10/2004 om dekoncentreringen af forvaltningen af EF’s bistand til tredjelande til

Kommissionens delegationer

31. Undersøgelsen havde til formål at undersøge, om reformen af forvaltningen hav-

de øget gennemførelsestempoet og fået forbedret kvaliteten af bistanden til tredjelan-

de samt havde sikret solide finansielle procedurer. Undersøgelsen skulle besvare 2 cen-

trale spørgsmål:

•

Har Kommissionen forvaltet dekoncentreringen af forvaltningen godt?

•

Begynder dekoncentreringen af forvaltningen at give de ønskede resultater?

Retten besøgte 10 delegationer og de centrale tjenester i Bruxelles. Retten konklu-

derer, at Kommissionens forvaltning af dekoncentrationsprocessen kan anses for at ha-

ve været nogenlunde tilfredsstillende, i det mindste for så vidt angår delegationerne.

Med hensyn til resultaterne af dekoncentreringen konkluderer Retten, at det efter

mindre end 2 år med dekoncentreret forvaltning stadig er for tidligt at bedømme, om

Fællesskabets bistand til tredjelande gennemføres hurtigere, og om kvaliteten af den-

ne bistand er forbedret som planlagt.

Danmark har ikke været besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af særberetningen.

Nr. 1/2005 om forvaltningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

32. Undersøgelsen havde til formål at bedømme kvaliteten af OLAF’s forvaltning i

forbindelse med undersøgelserne og

•

vurdere, hvordan OLAF havde udført sit undersøgelsesarbejde

•

evaluere de enkelte tjenesters bidrag til OLAF’s undersøgelsesarbejde.

- 14 -

Retten konkluderer, at det ikke har været muligt at bedømme, hvor effektivt OLAF’s

arbejde i sidste ende har været, da dataene om, hvordan undersøgelserne konkret er

blevet fulgt op, ikke er tilstrækkeligt pålidelige.

Danmark har ikke været besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af særberetningen.

Nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS-landene

33. Undersøgelsen vedrører EU’s støtte til vækst og fattigdomsbekæmpelse til en

række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Danmark er alene nævnt i 2 tabeller

om bistand til en række afrikanske stater i bilag 1 til undersøgelsen.

Retten fandt, at Kommissionens analyse- og overvågningsinstrumenter fungerede

rimeligt tilfredsstillende, men Retten kommer dog med en række anbefalinger til yder-

ligere udvikling.

Nr. 3/2005 om udvikling af landdistrikterne: kontrol af udgifterne til miljøvenligt

landbrug

34. Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om Kommissionen har tilstrækkelig

sikkerhed for, at de landbrugspraksisser og -teknikker, på grundlag af hvilke der ud-

betales miljøstøtte, er mulige at kontrollere og kontrolleres korrekt, og om de land-

mænd, der får udbetalt støtte, overholder deres forpligtelse til at drive miljørigtigt

landbrug. Retten har aflagt revisionsbesøg i Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og

Luxembourg. Danmark er nævnt i en tabel over udgifter pr. medlemsstat til miljø-

venligt landbrug i 2000-2003. Det fremgår af tabellen, at Danmark kun modtager en

meget ringe del af den samlede støtte.

Retten fandt, at Kommissionen kun delvist havde sikret sig, at planerne for udvik-

ling af landdistrikterne var kontrollerbare, og at kontrollerne i EU-medlemslandene er

meget vanskelige at gennemføre.

Nr. 4/2005 om Kommissionens forvaltning af det økonomiske samarbejde med landene

i Asien

35. Undersøgelsen vedrører det økonomiske samarbejde mellem EU og landene i

Asien. Støtten til de asiatiske lande ydes dels som bilateral støtte, dels gennem regio-

nale programmer. Danmark er ikke omtalt i beretningen.

- 15 -

Retten fandt vedrørende de bilaterale projekter, at der ofte var forsinkelser i udar-

bejdelsesfasen, hvilket i en række tilfælde reducerede projekternes output og effekt.

Vedrørende de regionale programmer fandt Retten, at proceduren for ansøgning var

tung og kompliceret. Projekterne havde imidlertid givet positive resultater, men det

var uklart om de var bæredygtige.

Nr. 5/2005 om Parlamentets, Kommissionens og Rådets udgifter til tolkning

36. Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om den økonomiske forvaltning af

Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets tolkeydelser er forsvarlig. Revisio-

nen havde navnlig til sigte at efterprøve, om de reviderede institutioner havde effekti-

ve redskaber og procedurer, som sikrede,

•

at der ikke stilles flere tolkeydelser til rådighed, end der reelt er behov for

•

at der kan leveres alle de tolkeydelser, der er behov for

•

at udgifterne til tolkning er så lave som muligt

•

at tolkningen er af høj kvalitet.

Retten konkluderer, at kvaliteten af tolkningen generelt opfylder behovene og le-

ver op til forventningerne hos brugerne. De reviderede institutioner har fået nedbragt

udgifterne til tolkning, men Retten vurderer, at yderligere besparelser kan opnås. Ret-

ten anbefaler en række potentielle initiativer med henblik på at begrænse udgifterne,

især i relation til tolkning, der stilles til rådighed, men som ikke anvendes.

Danmark har ikke været besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af særberetningen.

X. Afslutning

37. Jeg har i dette notat orienteret statsrevisorerne om Rettens årsberetning, revisions-

erklæring og særberetninger for regnskabsåret 2004. Når der ses bort fra nogle forbe-

hold, er det Rettens opfattelse,

•

at årsregnskabet giver et retvisende billede af EU’s indtægter og udgifter (med

forbehold for posten indtægter og forskud)

- 16 -

•

at regnskabet overordnet set er lovligt og formelt rigtigt (med forbehold for land-

brug, strukturfonde, interne politikker og foranstaltninger udadtil).

Jeg har bemærket, at Rettens årsberetning ikke indeholder kritiske bemærkninger

til forvaltningen i Danmark.

38. Jeg har orienteret om, at Retten er positiv over for de forbedringer, som Kommis-

sionen har foretaget, siden Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000.

Retten konstaterer dog, at der endnu er meget at gøre.

Retten konstaterer, at forbedringerne i Kommissionens systemer og kontroller ge-

nerelt ikke har slået igennem i EU-medlemslandenes systemer og kontroller.

39. Endelig har jeg orienteret om udviklingen med at tilvejebringe et bedre grundlag

for Rettens afgivelse af revisionserklæringen. I den forbindelse har jeg understreget,

at Rigsrevisionen ønsker at bidrage aktivt til en positiv udvikling af EU’s økonomi-

ske forvaltning. Derfor vil Rigsrevisionen for det første arbejde på at udvikle revisio-

nen af EU-midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen fort-

sat udvikle og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og Ret-

ten med henblik på at forbedre grundlaget for Rettens revisionserklæring.

40. Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Europa-Parlamentet har behandlet 2004-regn-

skabet.

Henrik Otbo