Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

Finansudvalget 2006-07
SB 5 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om ansættelsesformer

i staten

Juni

2014

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06)

4. juni 2014

RN 1104/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ansættelsesformer i staten, som blev

indledt med en beretning i 2007. Notatet følger op på Rigsrevisionens notat fra den 26. no-

vember 2012 og handler om Moderniseringsstyrelsens initiativer i forhold til åremålsansæt-

telser. I dette notat bruges Moderniseringsstyrelsen om den tidligere Personalestyrelse.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet har iværksat en række initiativer, der kan

fremme og understøtte virksomhedernes udformning af åremålspolitikker. Desuden

foretager Moderniseringsstyrelsen nu lønovervågning af åremålsansættelser. Rigsre-

visionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer på den baggrund, at sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Moderniseringsstyrelsen har udbygget Personaleadministrativ Vejledning (PAV)

vedrørende åremål samt sendt et brev til departementerne med opfordring til at

udarbejde åremålspolitikker og underkaste ministeriernes egen praksis for anven-

delse af fratrædelsesbeløb et eftersyn.

14 ud af 20 departementer har i dag en politik for brug af åremålsansættelser. Her-

af er 6 i øjeblikket i gang med at revidere politikken. 4 departementer er enten i

gang med eller overvejer at gå i gang med at udarbejde en åremålspolitik. 2 de-

partementer har ikke nogen politik på området og overvejer heller ikke at udarbej-

de en, idet de kun har en enkelt person ansat på åremål.

Moderniseringsstyrelsen har i februar 2014 udarbejdet et første notat med stati-

stik over åremålsansættelser og planlægger fremadrettet at følge løbende op her-

på. Notatet indeholder oplysninger om udviklingen i antallet af åremålsstillinger,

åremålstillæggets størrelse, herunder åremålsprocenten samt den generelle løn-

udvikling for stillinger på åremål.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2007 en beretning om ansættelsesformer i staten. Beret-

ningen viste bl.a., at Finansministeriet havde tilvejebragt de overordnede rammer for, at

statens institutioner kunne anvende de forskellige ansættelsesformer hensigtsmæssigt. Be-

retningen viste samtidig, at Finansministeriet burde iværksætte nogle initiativer i forhold til

chefansættelse, rådighedsløn og åremålsansættelse, som kunne være retningsgivende for

ministerierne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Finansministeriet bur-

de iværksætte konkrete initiativer i forhold til chefansættelse, rådighedsløn og åremålsan-

sættelse. Statsrevisorerne fandt samtidig, at fleksibilitet burde prioriteres højt ved statslige

ansættelser, og at statens institutioner derfor burde have en politik for anvendelse af åre-

målsansættelser. Finansministeriet burde i den forbindelse undersøge, hvilken sammen-

hæng der var mellem åremålsansættelser og en bedre opgavevaretagelse.

4. Som svar på beretningen afgav finansministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i

marts 2007. Heri oplyste ministeren, at ministeriet ville tage initiativer på de områder, som

der var peget på i beretningen. Ministeren var enig i, at fleksibilitet var et vigtigt hensyn ved

ansættelsesformer.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i april 2007 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølg-

ning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for

finansåret 2006, s. 112. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på

følgende områder:



Finansministeriets fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for anvendelse af tje-

nestemandsansættelse i chefstillinger

Finansministeriets gennemførelse af initiativer, der kan fremme ministeriernes mulighe-

der for genplacering af tjenestemænd på rådighedsløn

Finansministeriets vurdering af sammenhængen mellem åremålsansættelser og opgave-

varetagelsen i den statslige administration.

6. Rigsrevisionen fulgte i et notat af 26. november 2012 op på de 3 områder. Det fremgik af

notatet, at Finansministeriet ved overenskomstforhandlingerne i 2008 indgik en rammeaf-

tale om kontraktansættelser af chefer i staten. Aftalen indebar, at det nu var fastsat, hvilke

stillingskategorier der fremover ikke kan besættes som tjenestemandsstillinger. Aftalen med-

førte en betydelig begrænsning i anvendelsen af tjenestemandsansættelser. Finansministe-

riet havde samtidigt med indførelsen af rammeaftalen fået fastlagt overordnede retningslin-

jer for anvendelsen af tjenestemandsansættelser i chefstillinger i staten. Rigsrevisionen fandt

dette tilfredsstillende og vurderede, at dette punkt kunne afsluttes.

Moderniseringsstyrelsen gennemførte i 2008 en undersøgelse, der viste, at ministerierne

forsøgte at genplacere tjenestemænd, så staten undgik at betale rådighedsløn. Undersøgel-

sen viste dog videre, at genplacering af tjenestemænd ikke altid er ligetil af flere årsager. I

det omfang stillingsnedlæggelsen sker som følge af et ønske om at gennemføre besparel-

ser, vil en genplacering kunne modvirke besparelserne på langt sigt, ligesom der i disse til-

fælde også kan være tale om indførelse af ansættelsesstop. Et andet forhold er medarbej-

dernes kompetencer, som skal matche mulige genplaceringsstillinger. Moderniseringsstyrel-

sen ville følge udviklingen på området. Af Rigsrevisionens notat fra 2012 fremgik det, at an-

tallet af nye sager om rådighedsløn var faldet i 2011 i forhold til 2005. Rigsrevisionen fandt

dette tilfredsstillende og vurderede, at dette punkt kunne afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

Rigsrevisionen konstaterede i notatet, at en rundspørge fra 2010 blandt ministerierne viste,

at det kun var et fåtal af ministerierne, som havde en politik for anvendelsen af åremålsan-

sættelser, selv om det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning (PAV), at der bør udar-

bejdes en politik for brugen af åremålsansættelser. Moderniseringsstyrelsens overvågning af

åremålsområdet havde desuden været koncentreret om udviklingen i antallet af åremålsstil-

linger og ikke i lønudviklingen på området. Rigsrevisionen ville derfor fortsat følge udviklin-

gen på følgende områder:



om der udarbejdes en politik for brugen af åremålsansættelse i de enkelte ministerier

Moderniseringsstyrelsens generelle lønovervågning i forhold til udviklingen i brugen af

åremålsansættelser, herunder lønudviklingen for åremålsansatte.

Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Finansministeriets initiativer

7. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Finansministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående punkter. Gennemgangen er baseret på møde med Moderniseringsstyrelsen og sty-

relsens materiale vedrørende åremålsansættelser herunder lønstatistikker. Rigsrevisionen

har endvidere undersøgt, om de enkelte ministerier har udarbejdet en åremålspolitik.

Åremålspolitikker i ministerierne

8. Beretningen viste, at det kun var et fåtal af ministerierne, der havde en politik for brugen

af åremålsansættelser, på trods af at åremål er en lønmæssigt dyrere ansættelsesform end

fastansættelse. Rigsrevisionen fandt det derfor naturligt, at Moderniseringsstyrelsen ville ar-

bejde på, at alle ministerier fik udarbejdet skriftlige åremålspolitikker. Rigsrevisionen fandt

videre i beretningen, at Moderniseringsstyrelsen burde overveje, om anvendelse af fratræ-

delsesbeløb til medarbejdere ved fratrædelse og genansættelse var hensigtsmæssig i sin

nuværende form. Styrelsen var enig heri og ville rejse spørgsmålet i forbindelse med de kom-

mende overenskomstforhandlinger.

9. Moderniseringsstyrelsen oplyste i forbindelse med det tidligere notat i 2012, at styrelsen

dels ville udbygge omtalen af åremålspolitikkerne i PAV, dels ville sende et brev til departe-

menterne med en opfordring til at udarbejde åremålspolitikker for at opnå en større udbre-

delse af åremålspolitikker.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Moderniseringsstyrelsen har udbygget omtalen af åre-

målspolitikkerne i PAV samt sendt et brev til departementerne i august 2013 med en opfor-

dring til at udarbejde skriftlige politikker med principper og kriterier for anvendelsen af åre-

målsansættelser, herunder kriterier for anvendelse af fratrædelsesbeløb. Samtidig blev mi-

nisterierne opfordret til at underkaste deres egen praksis for fratrædelsesbeløb et eftersyn.

Finansministeriet oplyste i forbindelse hermed, at ministeriet selv var i gang med at revide-

re deres egen åremålspolitik. Ministeriets reviderede åremålspolitik blev i december 2013

sendt til samtlige departementer til orientering. Politikken indeholdt bl.a. en begrænsning af

brugen af fratrædelsesgodtgørelser, så der ikke længere ydes fratrædelsesbeløb ved åre-

målets udløb, hvis den ansatte fortsætter i en chefstilling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

Hovedelementerne i Finansministeriets reviderede åremålspolitik er gengivet i tabel 1.

Tabel 1. Hovedelementer i Finansministeriets åremålspolitik

Kontorchef uden forud-

gående cheferfaring

Åremålsperiode

Tilbagegangsstilling

Åremålsprocent

Fratrædelsesbeløb:

Ved åremålsudløb

Ved uansøgt afsked

Ja (betinget)

1 måned pr. år i åremåls-

stillingen

Nej

1 måned pr. år i åremåls-

stillingen

Nej

1 måned pr. år i åremåls-

stillingen

5 år

Ja, specialkonsulent

15 %

Kontorchef med forud

gående cheferfaring

5 år

Nej

23 %

Vicedirektør, afdelingschef

eller direktør

5 år

Nej

23 %

Kilde: Finansministeriets åremålspolitik.

10. Rigsrevisionen har kortlagt, hvor mange departementer der i dag har udarbejdet åre-

målspolitikker. Kortlægningen viser, at 14 ud af 20 departementer har en politik for brug af

åremålsansættelser. Heraf er 6 i øjeblikket i gang med at revidere deres politik for brug af

åremålsansættelser. 4 departementer er enten i gang med eller overvejer at gå i gang med

at udarbejde en åremålspolitik. 2 departementer har ikke en politik på området og overve-

jer heller ikke at udarbejde en, idet de kun har en enkelt person ansat på åremål.

De departementer, der i øjeblikket er i gang med at revidere deres åremålspolitikker, oply-

ser, at de reviderede åremålspolitikker vil være færdige i løbet af 1. halvår 2014.

11. Rigsrevisionen har gennemgået 12 åremålspolitikker for at undersøge, om politikkerne

indeholder principper og kriterier for anvendelse af åremålsansættelse. For de departemen-

ter, hvor åremålspolitikken enten er under revision eller endnu ikke er færdigbehandlet, har

Rigsrevisionen taget udgangspunkt i departementernes udkast til åremålspolitik. Det er dog

ikke alle udkast, der har været tilgængelige. Gennemgangen har haft til formål at afdække,

om politikkerne indeholder kriterier for, hvilke typer af stillinger det er hensigtsmæssigt at

besætte på åremål, samt om der er taget stilling til åremålsperioden, tilbagegangsstilling,

åremålsprocent og fratrædelsesbeløb. Rigsrevisionen har også undersøgt, om der udbeta-

les fratrædelsesbeløb, hvis den ansatte efter endt åremålsansættelse fortsætter i en chef-

stilling inden for samme ministerområde.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

BOKS 1. ELEMENTER I EN ÅREMÅLSAFTALE

Åremålsperiode

Åremålsansættelse er tidsbegrænset til en periode på min. 3 år og maks. 6 år. Forlængelse af åre-

målsansættelsen kan ske uden opslag for en periode af maks. 3 år. Genansættelse i ny(e) perio-

de(r) kan ligeledes finde sted, men kun efter nyt opslag. Genansættelse kan højst ske 2 gange.

Tilbagegangsstilling

I forbindelse med en åremålsaftale kan det aftales, at den pågældende sikres en tilbagegangsstil-

ling i lavere charge i form af en fastansættelse efter åremålets udløb. Tilbagegangsstillingens ka-

tegori og lønramme aftales i den enkelte åremålsaftale, men ligger typisk 1-2 lønrammer under

åremålsstillingen.

Åremålstillæg

Til åremålsansatte ydes et særligt åremålstillæg. Tillægget er en kompensation for den tidsbegræn-

sede ansættelse. Tillægget fastsættes derfor under hensyn til åremålets længde og eventuel tilba-

gegangsret.

Fratrædelsesbeløb

Som et led i åremålsaftalen kan det eventuelt fastsættes, at der ved åremålsansættelsens udløb ydes

et fratrædelsesbeløb.

Kilde: PAV.

12. Gennemgangen viser, at samtlige 12 åremålspolitikker forholder sig til de enkelte ele-

menter i en åremålsaftale. Gennemgangen viser yderligere, at 10 ud af 12 politikker inde-

holder bestemmelse om, at der ikke udbetales fratrædelsesbeløb, hvis den ansatte fort-

sætter i en chefstilling inden for ministerområdet, samt at flere departementer helt har af-

skaffet brugen af fratrædelsesbeløb ved ordinært udløb af åremålsperioden.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at hovedparten af ministerierne har en åre-

målspolitik eller er i gang med at udarbejde en, samt at alle gennemgåede åremålspolitik-

ker tager stilling til de enkelte elementer i en åremålsansættelse. Rigsrevisionen kan videre

konstatere, at udbetaling af fratrædelsesbeløb er begrænset i de nye åremålsaftaler i de til-

fælde, hvor den ansatte fortsætter i en chefstilling inden for samme ministerområde. Rigs-

revisionen finder, at dette er i overensstemmelse med den oprindelige intention om, at fra-

trædelsesbeløb skal sikre en indtægt i en usikker periode mellem 2 ansættelser.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Moderniseringsstyrelsens overvågning af udviklingen i brugen af åremålsansættelser

14. Moderniseringsstyrelsen stoppede i 2009 med automatisk at modtage oplysninger fra

ministerier om udnyttelsen og anvendelsen af åremålsansættelser. Dette skyldes, at indgåel-

sen af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i 2009 åbnede mulighed for

individuelle forhandlinger om løn- og ansættelsesforhold. Styrelsen vurderede på den bag-

grund, at det fremover ikke gav mening at opretholde et særligt register for en del af ansæt-

telsesvilkårene. Styrelsen havde derfor ikke et detailkendskab til lønniveauet for åremåls-

ansatte. Moderniseringsstyrelsen foretog dog stadig en lønovervågning af området ved hjælp

af lønstatistiske værktøjer.

Moderniseringsstyrelsen oplyste i 2012, at styrelsen ved den generelle lønovervågning hav-

de haft fokus på udviklingen i antallet af åremålsansættelser. Rigsrevisionen var enig i, at

det var vigtigt at følge udviklingen i antallet af åremålsansættelser, men fandt samtidig, at

styrelsen også burde følge med i lønudviklingen for åremålsansættelser.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. juni 2014

15. Rigsrevisionen kan konstatere, at styrelsen i februar 2014 har udarbejdet et første no-

tat med statistik over åremålsansættelser. Notatet indeholder oplysninger om udviklingen i

antallet af åremålsstillinger, åremålstillæggets størrelse, åremålsprocenten samt den gene-

relle lønudvikling for stillinger på åremål. Desuden har Moderniseringsstyrelsen på møde

med Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen fremadrettet vil følge området tættere.

BOKS 2. UDVIKLINGEN I BRUGEN AF ÅREMÅLSANSÆTTELSER

Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra december 2012, at der på daværende tidspunkt var ca. 1.100

åremålsansatte i staten. Ifølge Moderniseringsstyrelsens opgørelse fra 4. kvartal 2013 er dette tal i

dag steget til 1.245 årsværk. Der er fortsat stor forskel på anvendelsen af åremålsansættelser inden

for de enkelte ministerområder. Mens 2 ministerområder kun har en enkelt åremålsansat hver, har

et tredje ministerområde ca. 350 ansatte på åremål.

Det fremgår af Moderniseringsstyrelsens notat, at åremålsansættelser i gennemsnit for staten som

helhed er ca. 20 % dyrere end øvrige ansættelser i samme bevillingslønramme. Der er dog tale om

en ret stor spredning mellem de enkelte ministerområder.

Som kompensation for den tidsbegrænsede ansættelse ydes et åremålstillæg. Det gennemsnitlige

åremålstillæg for alle ministerområder udgjorde i 2013 ca. 138.000 kr. (2010-priser). Det gennemsnit-

lige åremålstillæg er således steget med ca. 8.000 kr. siden opgørelsen fra 2012, der viste et gen-

nemsnit på ca. 130.000 kr. (2010-priser). Tallet dækker dog over en større spredning end i 2012, idet

åremålstillæggets størrelse i dag varierer fra ca. 80.000 kr. til ca. 300.000 kr. (2010-priser).

Åremålstillægget beregnes ud fra en åremålsprocent. Den gennemsnitlige åremålsprocent for de en-

kelte ministerområder ligger mellem 13 % og 22,5 %. For samtlige ministerområder er den gennem-

snitlige åremålsprocent 18,9. Dette er en lille stigning på 0,2 % i forhold til 2012. Moderniseringssty-

relsen oplyser, at forskelle i åremålsprocentens størrelse kan hænge sammen med forskellig prak-

sis for anvendelse af tilbagegangsstillinger og for længden af åremålsansættelser i ministerierne.

En større usikkerhed i ansættelsen vil normalt medføre en højere åremålsprocent.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Moderniseringsstyrelsen løbende vil følge

åremålsområdet, herunder udviklingen i antallet af åremålsstillinger, åremålstillæggets stør-

relse, åremålsprocenten og den generelle lønudvikling for stillinger på åremål.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

III.

Afslutning

17. Rigsrevisionen finder Finansministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Lone Strøm